Finansudvalget 2009-10
Aktstk. 163
Offentligt
TalepunkterTalepunkter til brug for samrådsspørgsmål L, FIU, alm. del, § 7* * * Det talte ord gælder * * *
24. juni 2010
Aftale om kommunernes økonomi for 2011Indledning
Regeringen og KL indgik som bekendt den 12. juni aftale omkommunernes økonomi for 2011.Det er efter min opfattelse en rigtig god aftale.Ikke mindst glæder jeg mig over, at kommunerne med denneaftale medvirker til genopretningen af den offentlige økonomi.Genopretningen af dansk økonomi er afgørende for at imødegåde økonomiske udfordringer, som er fulgt i kølvandet på denglobale finanskrise. Vi er i en situation, hvor de offentlige finan-ser er svækket markant, og offentlige overskud er vendt til bety-delige underskud med stigende offentlig gæld til følge.Det er baggrunden for, at Danmark er kommet ind i EU’s pro-cedure for uforholdsmæssigt store underskud. Og som forventetindebærer det udkast til henstilling fra Kommissionen, somDanmark netop har modtaget, bl.a. et konsolideringskrav på ½pct. af BNP om året i gennemsnit fra 2011 til 2013.Det udgør en betydelig økonomisk udfordring. Og det er en ud-fordring, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti alleredehar taget på sig.Derfor er jeg meget tilfreds med, at den aftale om kommunernesøkonomi for 2011, som regeringen har indgået med KL, liggerinden for rammerne af genopretningsaftalen mellem regeringenog Dansk Folkeparti fra maj måned i år.
2
Aftalen om kommunernes økonomi for 2011 indebærer, atkommunerne i 2011 kan fastholde den nuværende høje budg-etramme til kernevelfærd i 2010. Budgetterne reguleres medstigningen i priser og lønninger og med reguleringer som følge afDUT.Udgangspunktet for aftalen er således kommunernes budgetterfor 2010. Dermed tager aftalen afsæt i kommunernes egen vur-dering af den kommunale økonomi i 2010.Med aftalen får kommunerne fra 2011 samtidig det fulde løft afbloktilskuddet på 400 mio. kr. med henblik på at sikre goderammer for den fleksible ordning for sund frokost i dagtilbud.Den fleksible ordning implementeres fra 1. januar 2011.Regeringen har således indgået en aftale med KL, der indebærer,at kommunerne kan holde uændrede budgetter de kommende år.Uændrede budgetter er værd at lægge mærke til. Det er nemligikke det, der er situationen i ret mange andre lande, som vi nor-malt sammenligner os med.
Regeringen og KL har af gode grunde drøftet kommunernesregnskaber for 2009.Regnskaberne for 2009 indebar som bekendt en massiv budge-toverskridelse og dermed også en massiv overskridelse af de af-talte rammer for kommunernes økonomi.Regnskaberne for 2009 viser, at de utallige historier om kom-munale nedskæringer, som regeringen ofte har måttet høre forikke var rigtige, men i realiteten dækkede over et betydeligt over-forbrug i kommunerne.Når nogle kommuner er nødt til at stramme op for at kunne leveop til budgetterne for 2010, er det således et udtryk for dårligøkonomistyring i 2009.
3
KL har også klart tilkendegivet, at kommunerne påtager sig detfulde ansvar for budgetoverskridelsen i 2009.Samtidig har KL henvist til, at budgetoverskridelsen i væsentliggrad kan henføres til engangsudgifter som følge af, at institution-erne har forbrugt decentralt opsparede midler.KL peger endvidere på, at mange kommuner har iværksat initia-tiver for at leve op til budgetterne for 2010. Kommunerne arbe-jder således hårdt på at overholde deres budgetter.Det er vigtigt, at kommunerne får bedre styr på økonomien i dekommende år. Der er ganske enkelt ikke råd til et overforbrug iden størrelsesorden, som kommunerne lagde for dagen i 2009.For at understøtte kommunernes økonomistyring er regeringenog KL enige om, at kommunerne fremover skal udarbejdehalvårsregnskaber. Herudover er der som bekendt gennemførten justering af rammerne for aftalesystemet, der skal medvirke til,at kommunerne lever op til de aftalte rammer for økonomien.
Den fastlagte budgetramme for kommunerne skal samtidig ses ilyset af, at der ikke er noget demografisk udgiftspres i kommu-nerne i de kommende år.Det stigende antal ældre opvejes af et fald i børneantallet. Hertilkommer, at de ældre bliver stadig mere raske og selvhjulpne.Gennemsnitsalderen er således stigende, og antallet af leveår medbehov for pleje er faldende.Herudover er både rammen for kommunernes serviceudgifter ogbloktilskuddet i 2011 fastsat med afsæt i kommunernes forvent-ede medfinansiering af aktiviteten i det regionale sundhedsvæsen.
Det specialiserede socialområde og specialundervisning
De specialiserede serviceområder i kommunerne står centralt iaftalen. Der er således enighed om, at der er behov for en op-
4
bremsning af den kraftige udgiftsvækst på såvel det specialiseredesocialområde som på specialundervisningsområdet.
Det skal ikke mindst ses i lyset af den økonomiske ramme forden kommunale økonomi i de kommende år.Der vil ganske enkelt ikke være plads til at fortsætte den vækst,som vi hidtil har set.I forhold til det specialiserede socialområde er regeringen og KLenige om en række tiltag, der skal understøtte kommunernes styr-ing af området. Det omfatter bl.a.:a)b)Lovforslag, der forenkler de sociale rammeaftaler og giverkommunerne ansvaret for koordineringen.Styrkelse af Tilbudsportalen for at understøtte et højere in-formationsniveau om indhold og priser på området.
I forhold specialundervisningen i folkeskolen viser en analyse,som regeringen og KL netop har offentliggjort, at ca. 14 pct. afeleverne modtager specialundervisning. Og der anvendes ca. 13mia. kr. årligt på specialundervisningsområdet, hvilket svarer tilknap 30 pct. af de samlede udgifter til folkeskolen.Det er efter min mening bemærkelsesværdigt. Det indebærer, atder i Danmark udskilles forholdsvist mange elever til specialk-lasser og specialskoler sammenlignet med Sverige og Finland.Med aftalen er der enighed om at arbejde for, at den almindeligefolkeskole bliver mere inkluderende, så den omfatter hoved-parten af børn med særlige behov. Det vil sige, at færre eleverudskilles til specialklasser og specialskoler.Det er fornuftigt både af faglige og af økonomiske grunde. Enmere rummelig folkeskole vil således frigøre ressourcer, der bl.a.kan bruges til den almindelige undervisning i folkeskolen.
5
Bedre ressourceudnyttelse og kommunale forskelle
De økonomiske rammer for de kommende år er en oplagtanledning for kommunerne til at nytænke opgaveløsningen ogoverveje prioriteringen af eksisterende ressourcer.Dermed kan kommunerne inden for den aftalte ramme frigøre etøkonomisk råderum, der kan bruges til at udvikle den bor-gernære service i den enkelte kommune.Gensidighedsaftalen mellem regeringen og KL indebærer, at kom-munerne – ved omprioriteringer og effektiviseringer – selv skalfrigøre 2½ mia. kr. til service fra 2009 til 2013. Og at regeringentilsvarende skal fremlægge initiativer, der frigør 2½ mia. kr. i kom-munerne.Det er aftalen, at de 5 mia.kr. skal forblive i kommunerne. Det eraltså ikke penge, som kommunerne skal spare eller fx aflevere tilstaten i forbindelse med DUT-regulering af bloktilskuddet.Sidste år fremlagde regeringen initiativer, som frigør godt 600 mio.kr. i kommunerne i 2011. Det drejede sig bl.a. om afbureaukratiser-inger på beskæftigelsesområdet og en indsats i forhold til syge-fravær.Med aftalen for 2011 har regeringen præsenteret en række nye ini-tiativer, som frigør yderligere 500 mio. kr. i kommunerne i 2011.En stor del af de nye initiativer vedrører afbureaukratisering medafsæt i den store forenklingsplan ”Meretid til velfærd”,som indgik iaftalen om Finansloven for 2010. Der er hovedsageligt tale om af-bureaukratisering af statslige regler på det sociale område,børneområdet, folkeskolen, ældreområdet og på integrationsom-rådet.* * *
Med aftalen er vi også blevet enige om en model for samlingen afden objektive sagsbehandling. Det vil sige den sagsbehandling,som de enkelte kommuner i dag har med folkepension og bolig-
6
støtte mv., og som ikke forudsætter lokale prioriteringer og vur-deringer, men alene beror på et objektivt grundlag.
Konkret er vi blevet enige om at samle den objektive sagsbehan-dling i 3-5 sagsbehandlingscentre, som ATP skal drive. Det vilgøre det muligt at realisere de betydelige stordriftsfordele, der er isagsbehandlingen.Kommunerne vil også fremover have en helt central rolle i denobjektive sagsbehandling.Den enkelte borger vil fortsat kunne henvende sig i de kom-munale borgerservicecentre og modtage generel vejledning omrettigheder og vilkår, samt få hjælp til at udfylde ansøgningsske-maer.For særligt svage borgere, fx borgere med meget sammensatteproblemer, skal kommunerne i tæt kontakt med borgeren gen-nemføre sagsbehandlingen ved at indsende ansøgning og indtastede nødvendige oplysninger, således at sagsbehandlingscentreneumiddelbart efter vil kunne afsende afgørelsen og udbetale ydel-sen.Den aftalte omlægning forventes at give administrative besparel-ser på knap 300 mio. kr. årligt. Besparelserne tilfalder kommu-nerne, som også finansierer implementeringsomkostningerne.* * *
Samlingen af den objektive sagsbehandling illustrerer meget godtregeringens klare ambition om, at det selvfølgelig kan lade siggøre at anvende de offentlige ressourcer mere effektivt, hvis dertænkes nyt.Vi bruger i dag over 500 mia. kr. på offentlig service i kommu-ner, regioner og staten. Aldrig før har vi brugt en så stor del afsamfundets ressourcer på offentlig service.Og ser man på ressourceforbruget i de enkelte kommuner, er derpå en række områder så store forskelle, at det må tages som ud-tryk for et betydeligt effektiviseringspotentiale.
7
Disse forskelle afspejler selvfølgelig delvist forskellige rammev-ilkår, og at kommunerne har valgt forskellige serviceniveauer.Men det afspejler også, at nogle kommuner er drevet mere effek-tivt end andre, og at der er plads til forbedring.Lad mig nævne et par eksempler:a)Nedbringelse af sygefraværet.Sygefraværet udgør i nogle kom-muner omkring 10 dage pr. medarbejder, mens det udgørhelt op til 16-17 dage pr. medarbejder i andre kommuner.En tidlig og systematisk indsats for at nedbringe syge-fraværet har et meget stort potentiale. KL har selv peget på,at en reduktion af sygefraværet med 20 pct. vil øge person-aleindsatsen svarende til 3.600 fuldtidsansatte inden for bl.a.folkeskole- og ældreområdet.b)En mere effektiv administration.Antallet af administrative års-værk pr. 1.000 indbyggere ligger i nogle kommuner på 17-18 årsværk, mens andre kommuner kun bruger 10-11 års-værk pr. 1.000 indbyggere. Det er en forskel på over 60procent.Administrationen kan indrettes mere effektivt ved at samleadministrationen af institutioner. Det indgår også som fo-kusområde i aftalen om kommunernes økonomi for 2011.Regeringen og KL har eksempelvis gennemført en analyseaf kommunernes ressourceforbrug inden for opgaverne løn,bogføring og regnskab. Målt i forhold til de mest effektivekommuner i undersøgelsen repræsenterer variationen et ef-fektiviseringspotentiale på 500-700 mio. kr. årligt.c)Folkeskoleområdet.Udgifterne til folkeskolen udgør i noglekommuner omkring 50.000 kr. pr. elev i folkeskolen omåret, mens andre kommuner bruger op mod 80.000 kr. pr.elev.Nogle kommuner har fx været bedre til at sikre sig, at de fårmere undervisning ud af lærernes arbejdstid.
8
Disse eksempler illustrerer, at det er vigtigt, at kommunalbesty-relserne vedvarende har fokus på, hvordan deres kommune erdrevet, og om der er noget at lære fra andre kommuner.
Midtvejsregulering og budgetgaranti
Regeringen og KL har drøftet de økonomiske konsekvenser afudviklingen i kommunernes overførselsudgifter og den kom-munal medfinansiering af sundhedsområdet i 2010.Der er på den baggrund enighed om at gennemføre enmidtvejsregulering af kommunernes bloktilskud i 2010 på 1½mia. kr.Denne midtvejsregulering afspejler meget godt, at vi i Danmarkhar indrettet os således, at kommunernes økonomi er afskærmetfra svingninger i de økonomiske konjunkturer.En række mekanismer afskærmer således kommunerne fra kon-junkturudsvingene:a)Når bloktilskuddet fastsættes justeres det, så de aftalteudgifter er fuldt finansierede for kommuner under ét. Detgiver kommunerne finansieringssikkerhed uanset udvik-lingen i kommunernes øvrige indtægter.Kommunerne har en budgetgaranti på de konjunkturføl-somme overførselsudgifter som fx kontanthjælp og aktiver-ing. Det samme gør sig gældende i forhold til de nye op-gaver vedrørende forsikrede ledige.For at give kommunerne fuld sikkerhed ved budgetteringenaf skatteindtægterne har den enkelte kommune mulighedfor at vælge en statsgaranti for udskrivningsgrundlaget.Denne mulighed har langt de fleste kommuner valgt i 2010.
b)
c)
En så omfattende konjunkturafskærmning eksisterer eksempelvisikke i Sverige. De svenske kommuner kan fx ikke vælge etstatsgaranteret skattegrundlag, hvilket betyder, at deres skatteind-tægter svinger med udviklingen i de økonomiske konjunkturer.
9
De seneste år har regeringen som bekendt ført en meget lempeligfinanspolitik for at imødegå virkningerne af den globale finan-skrise. Det har blandt andet betydet, at vi har fremrykket kom-munale investeringer i de seneste år.Med sidste års aftale for 2010 blev der således skabt finansieringtil et historisk højt anlægsniveau på 20 mia. kr. Herudover har re-geringen i forlængelse af aftalen om finansloven for 2010 ud-møntet yderligere lånepuljer på 4,3 mia. kr. til kommunerne.Som led i genopretningen af den offentlige økonomi skal anlæg-saktiviteten i kommunerne tilpasses et mere normalt leje. Med af-talen for 2011 har vi derfor finansieret et anlægsniveau på i alt 15mia. kr.Samtidig tager aftalen højde for, at nogle af de mange kom-munale anlægsprojekter, som er sat i gang i 2010, kan videreføresog afsluttes i 2011.I anlægsniveauet på 15 mia. kr. indgår udmøntning fra Kvalitets-fonden i 2011 på 2 mia. kr., som skal medfinansiere investeringeri de fysiske rammer på dagtilbudsområdet, i folkeskolen samt påældreområdet. Investeringsniveauet skal således udgøre i alt 7mia. kr. på disse områder i 2011.Regeringen og KL er enige om at følge kommunernes invester-inger på kvalitetsfondsområderne tæt. Vi skal således drøfte enstatus til efteråret.Med aftalen for 2011 er der derudover afsat en lånepulje på 800mio. kr., som målrettes medfinansiering på kvalitetsfondsom-råderne og særligt på folkeskoleområdet.
Afslutningsvis kan jeg henlede på opmærksomheden på, at vimed økonomiaftalen for 2011 også har taget hånd om kommu-ner, som i 2011 er i en økonomisk vanskelig situation.
10
For at tilgodese et mindre antal økonomisk trængte kommunerhar regeringen og KL aftalt en ramme til skatteforhøjelser på 300mio. kr.Regeringen vil sørge for, at skattestoppet overholdes ved at søgetilslutning til en modgående nedsættelse af statsskatten.Derudover er der enighed om ekstraordinært at forhøje særtil-skudspuljen til 500 mio. kr. i 2011.* * *
Aftale om regionernes økonomi for 2011Økonomi
Aftalen med regionerne indebærer en fortsat og betydelig pri-oritering af sundhedsområdet.Prioriteringen er fastlagt i genopretningsaftalen mellem regerin-gen og Dansk Folkeparti. Her prioriteres sundhedsområdet medi alt 5 mia. kr. i perioden 2011-2013, finansieret ved tilpasninger istaten.Økonomiaftalen betyder knap 1,5 mia.kr. mere til sygehusene i2011. Det er et betydeligt løft, der sikrer en fortsat vækst i ak-tiviteten på sygehusene på 3 pct. i 2011. Samtidig er der penge tilandre sygehusudgifter, herunder sygehusmedicin.Praksisområde løftes også med aftalen. Der er afsat godt 200mio.kr. til sygesikringsmedicin, mens der er 300 mio.kr. til øgetaktivitet mv. hos bl.a. praksis- og speciallægerne.
Bedre styring og prioritering
Regeringen har således valgt at prioritere sundhedsområdet, ogsåselv om vi i de kommende år må foretage en stram prioritering afde offentlige udgifter.
11
At finansieringen af løftet kommer ved tilpasninger andre steder istaten understreger vigtigheden af, at pengene bruges rigtigt ogansvarligt.Derfor er det også et centralt element i aftalen med regionerne,at der skal være en bedre og tættere styring af aktiviteten og øko-nomien.Det betyder, at regionerne skal være mere aktive i deres fokus på,hvad der sker på de enkelte sygehuse og afdelinger. Der skal sær-ligt ses på områder, hvor der er en stor vækst i den gen-nemsnitlige udgift pr. patient. Formålet er at undersøge, om fxambulant behandling, opfølgning og efterkontrol af patientersker på en fornuftig måde.Fokus på styringen betyder også, at der igangsættes et arbejdemed at se på de faglige visitationskrav til behandling. Formålet erat undgå, at der sker et såkaldt indikationsskred. Dvs. at tærsklenfor, hvornår man skrider til fx operation, flytter sig uden at detteer fagligt begrundet.Arbejdet starter med at se på fedme- og rygoperationer, som erkarakteriseret ved en markant aktivitetsvækst i de seneste år. Ar-bejdet udvides efterfølgende til andre behandlingsområder.Jeg vil også nævne medicinområdet, hvor der er igangsat initia-tiver for at reducere udgiftsvæksten. Regionerne har bl.a.etableret et nyt råd for anvendelse af dyr sygehusmedicin, derskal udarbejde fælles behandlingsvejledninger og rekommanda-tionslister til sygehusene, så alle bruger de mest omkostningsef-fektive lægemidler.Aftalen giver på medicinområdet også et signal om, at der fre-mover vil være behov for at stille skærpede krav til effekten afny, dyr medicin. Vi skal ikke give ny, dyr medicin til patienterne,hvis den ikke reelt set er bedre end den medicin, der allerede erpå markedet.Og så vil jeg fremhæve, at aftalen også oplister en række, heltkonkrete stramninger i den løbende regionale økonomistyring.
12
Det er vigtigt at undgå en gentagelse af den situation, der var iforåret på en række sygehuse.
De aftalte ændringer betyder en tættere økonomisk styring, og enstyring der muliggør hurtigere indgriben fra regionsrådet, hvisder opstår budgetproblemer.
Effektiv ressourceanvendelse
I produktivitetsopgørelserne kan vi se, at der er betydelige for-skelle på, hvor effektive sygehusene er. Derfor ved vi, at der sta-dig er potentiale for at få en bedre ressourceanvendelse. På linjemed de tidligere år, indeholder økonomiaftalen et produk-tivitetskrav på 2 pct. for sygehusene.Aftalen sætter derudover fokus på, at regionerne og sygehusenekan gøre tingene smartere og mere effektivt, så vi får mere sund-hed for pengene. Jeg vil blot nævne nogle enkle af dem:oFor at finde frem til ”bedste praksis”, og lære af dem der gørdet bedst, skal der være mere gennemsigtighed på tværs afregioner og sygehuse.Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet offentliggjortet katalog med 8 indikatorer, der viser forskellene i sund-hedsvæsenet.Med aftalen er regeringen og Danske Regioner enige om, atder skal fokus på tre af dem: Der skal ske en øget an-vendelse af ambulant behandling, kortere indlæggelsestiderog færre uhensigtsmæssige genindlæggelser.oFlere analyser har vist, at der er betydelige forskelle på, hvoreffektivt sygehuse anvender deres (diagnostiske) apparatur.Derfor har regeringen og Danske Regioner aftalt, at region-erne løbende skal have fokus på at forbedre og effektiviserearbejdsgange mv.Mængden af administrativt personale i regionerne stegetmed 16 pct. over de sidste to år, mens det samlede antalansatte er steget med det halve. Regeringen og Danske Re-
o
13
gioner har aftalt, at udviklingen skal vendes, og at antallet afadministrativt personale fremadrettet bør falde i forhold tildet samlede antal ansatte.oDer er også med aftalen enighed om, at regionerne skal havefokus på at nedbringe mængden af sygefravær. Det giverbåde en gevinst i forhold til at anvende personaleres-sourcerne bedre, men det giver ikke mindst en gevinst forde ansatte i form af bedre trivsel på arbejdspladsen.
Endelig er der enighed om, at regionerne skal fremme indkøb-sprogrammer inden for stort set alle områder. Regionerne skalefterleve deres egne krav og målsætninger om blandt andet øgetstandardisering, koordinering og forpligtigelse. Billigere indkøbkan frigøre ressourcer til den borgernære service.
Regeringen og Danske Regioner har med den indgåede aftaleogså fokus på psykiatriområdet.I den indgåede aftale med regionerne har regeringentilkendegivet, at den i forbindelse med satspuljen for 2011, vilsøge tilslutning hos satspuljepartierne til en videreførelse af depuljer, der i 2007 blev afsat til retspsykiatri, ikke-psykotiske lidel-ser og opsøgende teams i behandlingspsykiatrien.Det skal ses i tillæg til de midler der afsættes generelt til sygehu-sområdet, og som også omfatter psykiatrien.Derudover fik regeringen sidste år tilslutning hos satspuljepar-tierne til en omfangsrig psykiatrihandlingsplan på 820 mio. kr.frem til 2013. Det synes vi er en god plan med konkrete initia-tiver, som understøtter mål om en mere sammenhængende ind-sats i psykiatrien, bedre tilgængelighed til behandling og ned-bringelse af sindslidelsernes sværhedsgrad.Med både økonomiaftalen for 2010 og finanslovsaftalen for 2010er der ligeledes afsat anlægsmidler til psykiatrien. Dertil kommer,at psykiatrien også er blevet prioriteret i forbindelse med regerin-
14
gens foreløbige tilsagn om midler fra Kvalitetsfonden i størrelse-sordenen 1,6 mia.kr.Anlægsrammer og sygehusinvesteringer
På anlægsområdet betyder aftalen en fastholdelse af niveauet fraøkonomiaftalen for 2010 på 3,3 mia.kr.Hertil kommer det løft som følger af kvalitetsfondens 25 mia.kr.til sygehusinvesteringer.Økonomiaftalen ændrer ikke ved sidste års aftale om, at derigangsættes investeringer i nye sygehuse for samlet 40 mia.kr.over de kommende år. Regeringen har dermed ingen planer omat reducere i det ambitionsniveau, uanset den stramme økonomi.Regeringen udmeldte i januar 2009 prioriteringen af de første 25mia.kr. Og ekspertpanelet forventes til november at komme meden indstilling om prioriteringen af de sidste 15 mia.kr.Jeg vil i den forbindelse også fremhæve, at alle regioner nu harfået sygehusplaner på plads med fremadrettede perspektiver og ioverensstemmelse med de aftalte principper for en ny sygehuss-truktur.Selve sygehusstrukturen er jo en helt afgørende krumtap i detfremtidige sygehusvæsen. Og det er baggrunden for, at regerin-gen har prioriteret så mange nye midler til denne investeringsop-gave.
Regeringen og Danske Regioner har også indgået en særskilt af-tale om en mere målrettet digitalisering af sundhedsvæsenet.Aftalen udstikker en klar og forpligtende kurs for udvikling afsundheds-it de kommende år. Dette er en helt central forudsæt-ning for en stadig mere effektiv og sammenhængende behandlingaf høj kvalitet for patienter og borgere.
15
Der har været sagt og skrevet meget om sygehusenes elektron-iske patientjournaler (EPJ).Med aftalen er det nu slået fast, at hver region skal have én sam-menhængende elektronisk patientjournal som anvendes på alleregionens sygehuse i 2013.EPJ’erne skal desuden kunne tale sammen på tværs af region-erne. På den måde har sundhedspersonalet altid adgang til allerelevante oplysninger om den enkelte patient.Samtidig betyder aftalen en reorganisering af sundheds-it op-gaverne med fokus på tættere og mere forpligtende samarbejde.Der sikres en stærkere statslig koordination og prioritering af it-udviklingen, bl.a. via en ny fælles sundheds-it bestyrelse. Men derflyttes ikke ved, at EPJ på sygehusene er regionernes ansvar.Aftalen indebærer desuden, at der reserveres en central pulje på50 mio. kr. i 2011 stigende til 200 mio. kr. i 2013 til it-investeringer på sygehusene. Puljen skal understøtte de ambitiøsemål for udviklingen af sundheds-it og sikre, at regionerne ind-køber og udvikler IT systemer i fællesskab.***
Alt i alt synes jeg, at det også i år er en god aftale vi har lavet medDanske Regioner. Aftalen betyder flere behandlinger og mu-ligheder for fortsat at udvikle det danske sundhedsvæsen. Samti-dig sætter vi fokus på mest mulig sundhed for pengene.
