EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 129
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 20. november 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Hanne Agersnap

(SF) og Per Clausen (EL)

Undervisningsminister Bertel Haarder, kulturminister Ca-

rina Christensen og indenrigs- og socialminister Karen El-

lemann

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 26.-27. novem-

ber 2009

Dagsordenspunkterne 1-5 og 10 henhører under Undervisningsministeriets

ressort og blev forelagt af undervisningsministeren.

Dagsordenspunkterne 6, 8, 9 og 13 henhører under Kulturministeriets ressort

og blev forelagt af kulturministeren.

Dagsordenspunkterne 7 og 11 henhører under Indenrigs- og socialministeri-

ets ressort og blev forelagt af indenrigs- og socialministeren.

Kulturministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for så vidt

angår kulturdelen 4 punkter, heraf 3 punkter under Kulturministeriets ressort,

som alle er til orientering. Så det er meget fredeligt.

Jeg henviser til samlenotatet og vil derudover gerne nævne to af punkterne.

Uddannelse:

1. Forslag til rådskonklusioner om læreres og skolelederes faglige

udvikling

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Der er møde på torsdag og fredag. Det handler om

det svenske formandskabs tre prioritetsområder.

1) migration og uddannelse,

2) lærere og skoleledere samt den såkaldte

3) videntrekant.

Der er tre udkast til rådskonklusioner, som passer nogenlunde til det. Alle tre ud-

kast anerkender og respekterer, at uddannelse er og bliver et nationalt kompe-

tenceområde.

284

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

Rådskonklusionerne har til hensigt at opfordre til indsamling af information, ud-

veksling af erfaring under den såkaldte åbne koordinationsmetode samt at støtte

mobilitet, hvor det er relevant.

Rådskonklusionerne er som vanligt kompromisser mellem de 27 forskellige ud-

dannelsessystemer i EU og de vidt forskellige behov, man har i de forskellige lan-

de.

Udover rådskonklusionerne er der sat et par budskaber på dagsordenen. Der

bliver opridset tre væsentlige bidrag fra uddannelsesområdet til den kommende

diskussion om en opdatering af Lissabonstrategien. Det vedrører investering i

uddannelse, strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesom-

rådet og igen den såkaldte videntrekant.

Der er, som det fremgår, ikke noget nyt i budskaberne, men det er alligevel rele-

vante budskaber. Det er budskaber, der sendes til stats- og regeringscheferne,

som skal mødes i næste måned.

Formandskabet har som afslutning på mødet planlagt en drøftelse om kvalitets-

sikring af videregående uddannelse. Det er noget, man drøfter i alle landene. Man

har jo tidligere haft megen fokus på forskningskvalitet. Nu arbejder man altså med

måder, hvorpå man kan vurdere undervisningskvalitet. Jeg mener, det er vigtigt,

at vi arbejder videre med kvalitetssikring. Det er også aftalt i den såkaldte Bolog-

na proces. Det har noget at gøre med at fremme mobilitet og gennemsigtighed.

Hvis de studerende vil bevæge sig fra land til land, skal de jo gerne kunne gen-

nemskue, hvad det er de gerne vil bruge et halvt eller et helt eller flere år på.

Med hensyn til ”ranking” – altså det med at lave kriterier, hvorefter man kan sige,

hvem der er bedre end hvem – vil vi i den danske regering afvente resultatet af

den toårige undersøgelse, som Kommissionen er ved at udføre.

Per Clausen

spurgte, om undervisningsministeren var enig med ham i, at når

man taler om at definere en profil for lærere og skoleledere og udvælge de

bedste kandidater, er man inde på noget, som næppe er fornuftigt, fordi der er

så store kulturelle forskelle, og fordi velfungerende skoler har brug for mange

forskellige lærerprofiler. Hvis det skulle blive vedtaget, gik han ud fra, at det

ikke var noget, der ville påvirke Danmark.

Per Clausen mente, det var urealistisk at forestille sig, at man kunne etablere

en meget stor mobilitet blandt lærerne, men selvfølgelig er det godt, at lærer-

ne som et led i deres efteruddannelse og opkvalificering får mulighed for at

komme til andre lande.

Undervisningsministeren

syntes ikke, det var uinteressant, at man arbejder

med at forbedre lærernes kvalifikationer og indfører indikatorer for god under-

visning. Derfor havde han et åbent sind over for disse øvelser. Men det er

selvfølgelig noget, vi står fuldstændig frit over for. Vi har fået en rapport fra

Internationaliseringsudvalget, som viser, hvor lidt internationale de danske

læreruddannelser er. Undervisningsministeren betegnede det som absurd,

hvor få folkeskolelærere der har lært sproget i det land, hvis sprog de skal

285

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

undervise i. En ændring kræver, at læreruddannelsesforligskredsen mødes og

lemper de traditionsbundne regler, men det syntes han sandelig også, den

skulle gøre. Han kunne godt se, at der ikke var store muligheder for, at dan-

ske lærere skulle undervise i dansk på tyske skoler, men han mente, det var

fornuftigt, at der var mobilitet i studietiden.

Pia Adelsteen

var glad for at høre, at undervisningsministeren var åben over

for, at lærerne studerede sprog i udlandet, idet det kunne gøre dem bedre til

at undervise i det pågældende sprog. Men hun undrede sig over at erfare, at

undervisningen i fysik foregik på grundlag af engelske lærebøger, hvilket gjor-

de det vanskeligere for lærerne, når de skulle undervise eleverne på dansk.

Anne-Marie Meldgaard

syntes, det lød fornuftigt, at undervisningsministeren

ville opfordre forligskredsen bag læreruddannelsen til at mødes, og gik ud fra,

at han ville tage initiativ hertil.

286

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

2. Forslag til rådskonklusioner om uddannelse af børn med

indvandrerbaggrund

–

Vedtagelse

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 8)

Undervisningsministerens indledende bemærkninger om punkterne vedrørende

uddannelse er refereret samlet ovenfor under rådsmødedagsordenens punkt 1.

Per Clausen

forstod, at der var drøftelser i gang om at ændre de EU-regler,

som kræver modersmålsundervisning i visse tilfælde, til en hensigtserklæring,

og spurgte, hvad regeringens holdning er hertil. Han pegede på, at Europa-

Parlamentet går ind for, at der bliver en generel forpligtelse til at have mo-

dersmålsundervisning i skolerne. Han spurgte, om regeringen går ind for, at

de forpligtelser, Danmark har til at have modersmålsundervisning, fjernes.

Kim Mortensen

henviste til, at der havde været en lang diskussion om mo-

dersmålsundervisningen i Danmark, som var endt med, at regeringen havde

afskaffet modersmålsundervisningen. Han pegede på, at mange forsknings-

resultater viser, at modersmålsundervisning ikke nødvendigvis hindrer inte-

gration og oven i købet kan være med til at styrke eleverne. Hvis man i EU

når til enighed om en hensigtserklæring, vil det så smitte af på den diskussi-

on, vi har om modersmålsundervisningen?

Pia Adelsteen

pointerede, at uddannelse er en national kompetence, hvorfor

det i sidste instans må være Danmark, der beslutter, om man skal tilbyde mo-

dersmålsundervisning. Hun pegede på, at man ellers må imødese en kæmpe

udgift.

Undervisningsministeren

påpegede, at vi ikke har afskaffet modersmålsun-

dervisningen i Danmark, men har fjernet forpligtelsen til, at kommunerne etab-

lerer modersmålsundervisning. Han nævnte, at det kan være lidt vanskeligt at

levere modersmålsundervisning til én finsk skoleelev i Nørre Snede. Han var

tilhænger af, at man etablerede modersmålsundervisning, hvor det i praksis

var muligt. Så skal man selvfølgelig følge EU’s regler og gøre det.

Undervisningsministeren sagde i anledning af Kim Mortensens bemærknin-

ger, at regeringen mener, at kommunerne selv må bestemme, om de vil gen-

nemføre modersmålsundervisning, og hvordan den skal foregå.

Han svarede Pia Adelsteen, at det er Danmark, der bestemmer reglerne for

modersmålsundervisningen.

Pia Adelsteen

syntes, undervisningsministerens eksempel med undervisning

af én finsk elev i Nørre Snede var et godt eksempel på, at EU-reglerne laves

af nogle akademikere, som ikke ved, hvordan verden ser ud, og som derfor

laver nogle regler, som det er umuligt at overholde. Når undervisningsministe-

ren siger, at man skal etablere modersmålsundervisning, hvis det kan lade sig

287

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

gøre, indebærer det så, at man skal undervise én elev i finsk i Nørre Snede,

hvis der tilfældigvis bor en finsk lærer i Nørre Snede, eller må kommunerne

godt tage økonomiske hensyn?

Per Clausen

mente ikke, det var klogt af undervisningsministeren at sige, at

hvis man ikke kunne overholde EU’s regler, så kunne man bare lade være.

Han spurgte, om Danmark har arbejdet for, at EU-reglerne bliver lavet om til

hensigtserklæringer.

Anne-Marie Meldgaard

pegede på, at dengang man overlod modersmålsun-

dervisningen til kommunerne, fulgte der ikke penge med, så hvis kommuner-

ne ikke mener, de har økonomi til det, kan de lade være med at etablere mo-

dersmålsundervisning.

Undervisningsministeren

oplæste, hvad der er gældende i henhold til den

danske bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning. Det frem-

gik heraf, at modersmålsundervisning skal foregå, hvis der tilmeldes mindst

12 elever, og hvis der kan tilknyttes en kvalificeret lærer. Så det er meget få

steder, hvor bestemmelsen i praksis fører til, at der skal etableres moders-

målsundervisning. Nogle EU-lande vil afskaffe EU-reglerne, som kræver mo-

dersmålsundervisning, mens andre vil stramme dem op. Eksperterne er ueni-

ge om, hvorvidt modersmålsundervisning gør eleverne bedre til at forstå

dansk, eller om den hæmmer integrationen. I øvrigt gjorde han opmærksom

på, at Kommissionen nok vil koncentrere sig om EU-landenes sprog, og den

modersmålsundervisning, som diskuteres i Danmark, drejer sig om sprog fra

tredjelande, f.eks. Tyrkiet og Pakistan. Undervisningsministeren mente kun,

der blev undervist i dansk i Sverige.

I betragtning af, hvor lidt EU-reglerne betyder i praksis, mente undervisnings-

ministeren ikke, Pia Adelsteen behøvede være så bekymret.

Per Clausen

spurgte, om beslutningen fra Europa-Parlamentet om, at regler-

ne om modersmålsundervisning også skulle gælde mennesker fra lande uden

for EU, kunne få indflydelse på regeringens holdning.

Undervisningsministeren

svarede, at regeringen ikke havde taget stilling til

et eventuelt forslag fra Kommissionen, men han ville umiddelbart være be-

tænkelig ved en sådan EU-regel. Han ville holde fast i regeringens politik,

som er, at det må være frivilligt for kommunerne, om de vil etablere moders-

målsundervisning.

288

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

3. Forslag til budskaber om uddannelsesområdets bidrag til

diskussionen om den fremtidige Post-Lissabonstrategi

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 12)

Undervisningsministerens indledende bemærkninger om punkterne vedrørende

uddannelse er refereret samlet ovenfor under rådsmødedagsordenens punkt 1.

289

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

4. Forslag til rådskonklusioner om udvikling af

uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videntrekant

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 14)

Undervisningsministerens indledende bemærkninger om punkterne vedrørende

uddannelse er refereret samlet ovenfor under rådsmødedagsordenens punkt 1.

Per Clausen

gik ud fra, at undervisningsministeren var indstillet på at fasthol-

de to vigtige positioner: 1) at samarbejdet mellem universiteterne og erhvervs-

livet ikke må true universiteternes autonomi, og 2) at der skal være fri adgang

til offentlige uddannelser.

Undervisningsministeren

var enig med Per Clausen i, at man ikke måtte

hæmme universiteternes autonomi, men det var han nu ikke bekymret for, at

man gjorde. Undervisningsministeren ville ønske, at der var et tættere samar-

bejde mellem universiteterne og erhvervslivet, og hørte til blandt dem, der

råbte hurra, når Novo Nordisk gav en halv milliard kroner til Københavns Uni-

versitet. Han havde heller ikke noget imod, at lokale virksomheder gav nogle

penge til folkeskolen, men naturligvis måtte det aldrig true autonomien. Som

bekendt går regeringen ikke ind for brugerbetaling på universitetsområdet,

men det er der heller ikke antydning af, at EU vil tvinge landene til.

Per Clausen

troede ikke på, at det ikke påvirkede universitetet i praksis, hvis

det fik en halv milliard kroner. Han var tilhænger af, at man beskattede er-

hvervsvirksomhederne mere effektivt og brugte offentlige penge til uddannel-

se.

290

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

5. Drøftelse om mangfoldighed og åbenhed – motivation til topkvalitet

inden for europæisk videregående uddannelse

–

Præsentation af Kommissionsrapport

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0487

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 18)

Undervisningsministerens indledende bemærkninger om punkterne vedrørende

uddannelse er refereret samlet ovenfor under rådsmødedagsordenens punkt 1.

Per Clausen

havde svært ved at forstå undervisningsministerens holdning til

de videregående uddannelser. Han mente, EU havde fået en ulyksalig trang

til at indføre ”ranking”. I den forbindelse pegede han på, at høringssvarene fra

alle dem, der er i nærheden af universitetsverdenen, siger, at det i bedste fald

er et inderligt overflødigt forslag.

Kim Mortensen

spurgte, om det indgår i den danske regerings strategi, at de

danske universiteter skal være en del af det foreslåede rankingsystem.

Undervisningsministeren

henviste til, at man har brugt mange ressourcer

på at sammenligne forskningen, og nu vil man også bruge nogle på at forbed-

re undervisningen, bl.a. ved at uddele undervisningspriser. Det syntes under-

visningsministeren var en fornuftig udvikling.

291

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

Kultur:

6. Fremme af en kreativ generation – udvikling af børns og unges

kreativitet og innovationsevne gennem kulturelle udtryksformer og

adgang til kultur

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2978 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 375, side 1177 (senest behandlet i

EUU 7/5-09)

Kulturministeren:

Jeg vil kort nævne dagsordenspunkt 6 om fremme af en

kreativ generation, som bl.a. følger op på året for kreativitet og innovation.

Det svenske formandskab har ønsket at sætte fokus på, hvor vigtigt det er for

Europa, at vore børn og unge får stimuleret deres kreativitet og innovations-

evne. Kulturen spiller i den forbindelse en væsentlig rolle, og formandskabet

har derfor lagt op til at få indkredset indsatsområder, der yderligere skal bi-

drage til at sikre børn og unge adgang til kultur. Jeg finder det meget positivt,

at alle lande forventes at bakke op om forslaget, som falder i meget god tråd

med den brede danske indsats på børnekulturområdet.

Anne-Marie Meldgaard

kvitterede for det, kulturministeren sagde om børns

og unges adgang til kulturen.

292

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

7. Forslag til Rådets afgørelse om et europæisk år for frivilligt arbejde

til fremme af et aktivt medborgerskab (2011)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0254

Rådsmøde 2978 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Indenrigs- og socialministeren:

Punkt 7 vedrører et forslag om at gøre 2011

til et europæisk år for frivillighed.

Formålet med et sådant europæisk år er at styrke betydningen og værdien af

frivilligt arbejde.

Kommissionen foreslår blandt andet, at det skal ske ved, at de frivillige orga-

nisationer og kvaliteten af de frivilliges indsats styrkes. Kommissionen lægger

op til, at der skal tilskyndes til etablering af netværk, mobilitet og samarbejde

mellem de frivillige organisationer og andre sektorer i EU.

Forslaget er budgetteret med 8 mio. euro for perioden 1. januar 2011 til 31.

december 2011. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift ved projektet på ca. 1,2 mio. kr.

Forslaget er i fin tråd med regeringens politik på frivillighedsområdet. Det er

også regeringens mål at styrke det frivillige arbejde og arbejde for en synlig

og kvalificeret frivillig sektor.

Alle medlemslande har erklæret deres støtte til forslaget.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt med frivilligt arbejde, men hun syntes ik-

ke, man skulle bruge 2 af de 8 mio. euro på forberedende arbejde, men give

pengene til frivillighedsorganisationerne.

Per Clausen

syntes, alt var godt og fint – selv om det nok bliver dyrere, når

det skal igennem EU. Da man anførte den økonomiske krise som begrundel-

se for, at frivilligt arbejde var særlig vigtigt, ville han gerne vide, om ideen var

at bruge frivilligt arbejde i stedet for lønnet arbejde i den offentlige sektor, for

det ville han være betænkelig ved.

Hanne Agersnap

spurgte, om der findes analyser af, hvordan de forskellige

temaår, men gennem tiden har vedtaget, virker.

Kim Mortensen

var klar over, at årene gav synlighed. Han pegede på, at

Dansk Ungdoms Fællesråd for nogle år siden førte kampagne for frivilligt ar-

bejde og i den forbindelse pointerede, at man ved deltagelse i det frivillige

arbejde erhvervede nogle kompetencer.

Han spurgte, hvad man havde fået ud af det temaår, der havde været helliget

kreativitet og innovation. Måske kunne det være et dansk forslag, at man skul-

le evaluere de forskellige temaår.

Indenrigs- og socialministeren

svarede Pia Adelsteen, at de 2 mio. euro går

til de frivillige organisationers forberedelse af frivillighedsåret.

Hun svarede Per Clausen, at naturligvis skal det frivillige arbejde ikke erstatte

det arbejde, staten og kommunerne udfører.

293

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

Kim Mortensen har en pointe, når han taler om, at årene skaber synlighed.

Kommissionens forslag opererer med fire delmål, nemlig at skabe et frivillig-

hedsfremmende klima i EU, styrke frivillighedsorganisationerne og høje kvali-

teten af de frivilliges indsats, belønne og anerkende frivillighedsorganisatio-

nerne samt styrke bevidstheden om værdien og betydningen af frivilligt arbej-

de.

Vi evaluerer altid disse temaår.

Per Clausen

var glad for indenrigs- og socialministerens klare svar, men sad

tilbage med en stille undren over, hvorfor man i materialet fra EU’s side hen-

viser til, at det frivillige arbejde er særligt vigtigt under den økonomiske krise,

når der ikke er tale om, at det offentlige skal spare penge, fordi det offentlige

er fattigt.

Indenrigs- og socialministeren

forstod den måde, Per Clausen læste tek-

sten på politisk, men hun fastholdt sit svar, nemlig at det frivillige arbejde ikke

på nogen måde kan erstatte det, staten og kommunerne laver.

294

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

8. Kommissionens henstilling om mediekendskab i det digitale miljø for

en mere konkurrencedygtig audiovisuel industri og indholdsindustri

samt et rummeligt videnssamfund

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2978 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2007) 0833 – bilag 1 (grundnotat af 18/2-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 290, side 830 (senest behandlet i

EUU 16/5-08)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

295

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

9. Digitalisering af kulturelt indhold

–

Politisk drøftelse

KOM (2009) 0440

Rådsmøde 2978 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) – bilag 73, side 338 (behandlet i EUU 10/11-

06)

EUU alm. del (08) – bilag 109 (behandlet i EUU 14/11-08) (intet

sagt)

Kulturministeren:

Dagsordenspunktet om digitalisering af kulturelt indhold

ønsker formandskabet en politisk drøftelse af.

Der er ikke lagt op til formelle konklusioner på drøftelsen, men alligevel er der

tale om en meget vigtig sag.

Kommissionen udsendte sidst i august sin meddelelse Europeana – næste

skridt. Heri opridser Kommissionen de udfordringer som Europeana – og i det

hele taget vores indsats for at gøre vores fælleseuropæiske kulturarv digitalt

tilgængelig – står over for.

Ingen kan være i tvivl om, hvor vigtig den indsats er. Hvis idéen om Europas

kulturelle arv skal give mening for de opvoksende generationer, så skal den

arv være digitalt tilgængelig.

Kommissionens meddelelse er samtidig i høj grad tænkt som optakt til den

brede offentlige høring om Europeanas fremtid og udfordringer, som Kommis-

sionen samtidig satte i gang. Høringen havde svarfrist den 15. november, og

mit gæt er, at en bred vifte af både institutioner og organisationer har deltaget.

Det vil give et godt udgangspunkt for videre drøftelser fremover, selv om vi

ikke nødvendigvis når så langt her i november måned.

I forhold til de udfordringer, som Kommissionen peger på, vil jeg i øvrigt godt

fremhæve, at vi i Danmark er rigtig godt med. Eksempelvis har vi allerede i

vidt omfang håndteret det ellers vanskelige problem med såkaldt ”forældrelø-

se værker”, hvor man ikke – eller kun meget vanskeligt – kan finde ophavs-

retsindehaveren.

Vi gennemførte allerede sidste år en bestemmelse om generel aftalelicens i

ophavsretsloven. Det betyder, at der fremover kan indgås aftaler med god-

kendte forvaltningsorganisationer, der dækker brugen af forældreløse værker,

hvor det ellers ville være umuligt at finde frem til rettighedshaverne.

Jeg forventer, at der på rådsmødet vil komme nyttige bidrag til Kommissio-

nens videre overvejelser om Europeanas fremtid og digitalisering af kulturelt

indhold.

Hanne Agersnap

spurgte, hvordan det går med det tværministerielle udvalg,

idet hun stadig fik henvendelser fra dets branchemedlemmer og gerne ville

vide, om det var ophørt.

296

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

Hun gik ud fra, at kulturministeren på mødet ville præsentere den løsning, vi

herhjemme havde fundet på problemet med de ”forældreløse værker”.

Kulturministeren

gik ud fra, at Hanne Agersnap hentydede til den møderæk-

ke, hvori brancherepræsentanter havde deltaget både med rettighedshavere

og teleselskaber, ligesom Forbrugerrådet og flere ministerier var med. Møde-

rækken er afsluttet, og deltagerne sidder nu og kigger på, hvilke forslag de

skal komme med. I øvrigt er sagen også taget op i Nordisk Ministerråd. Så

alle arbejder aktivt på at finde løsninger.

297

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

Ungdom:

10. Forslag til resolution om nye rammer for det europæiske samarbejde

på ungdomsområdet

–

Vedtagelse

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2978 – bilag 3 (samlenotat side 24)

KOM (2009) 0200 – bilag 1 (grundnotat af 9/7-09

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 375, side 1176 (senest behandlet i

EUU 7/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 259, side 733 (behandlet i EUU 6/2-09

Undervisningsministeren:

På ungdomsområdet – som vi skal drøfte fredag

formiddag – skal vi vedtage en resolution om nye rammer for det europæiske

samarbejde. Den nuværende ramme udløber nemlig i år og trænger til fornyelse.

Derfor har det svenske formandskab stillet forslag om en ny ramme for perioden

fra 2010 til og med 2018. Jeg har tidligere fortalt udvalget, at et sådant forslag var

på vej.

Det ny forslag har til hensigt at sætte skub i indsatsen over for de unge gennem

treårige arbejdsprogrammer inden for velkendte områder som uddannelse, be-

skæftigelse, sundhed, unges aktive deltagelse i samfundslivet og i frivilligt arbejde

samt fremme af deres kreative evner. Det er jo noget, vi også taler om på nordisk

plan.

Arbejdet sker fortsat inden for rammerne af den såkaldte åbne koordinationsme-

tode, som svarer til vægterprincippet. Man vejer sig selv og sammenligner sig

selv med andre, men man bestemmer selv diæten.

Herhjemme er vi faktisk temmelig interesseret i det. Vi har lige fremsat den så-

kaldte ungepakke med 25 initiativer, hvor vi er blevet enige om de 24. Det handler

om vejledning, praktikpladser og en særlig indsats over for dem, der ikke er ”ud-

dannelsesparate.” Det er et eksempel på ”god praksis” – eller i hvert et forsøg på

at sætte gang i god praksis – som jeg tror vil interessere kollegerne om bordet.

Det vil vi fortælle lidt om.

Som en del af resolutionen vil formandskabet også på ungdomsområdet sende et

budskab til Det Europæiske Råds topmøde i næste måned. Heri opfordrer vi

stats- og regeringscheferne til fortsat at prioritere indsatsen over for de unge højt,

når Lissabonstrategien skal fornyes.

Baggrunden er selvfølgelig, at i næsten alle lande er der en stigende ungdomsar-

bejdsløshed, som tilmed truer med at bliver ret så alvorlig. Det er også derfor, vi

handler så kraftig i Danmark. Det er vigtigt, at det også kommer med i topmødets

konklusioner i december.

Jeg kan i øvrigt slutte med at fortælle, at det svenske formandskab på uddannel-

ses- og ungdomsområdet har været både velorganiseret, produktivt og spæn-

298

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

dende. Med den dagsorden, jeg her har nævnt, vil det også slutte på en god må-

de.

299

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

11. Forslag til Rådets afgørelse om tiltrædelse på Det Europæiske

Fællesskabs vegne af De Forenede Nationers konvention om

rettigheder for mennesker med handicap

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0530

Rådsmøde 2978 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Indenrigs- og socialministeren:

Som bekendt ratificerede Danmark den 24. juli i

år FN’s handicapkonvention om rettigheder for mennesker med handicap. Det

skete på baggrund af en beslutning herom vedtaget enstemmigt i Folketinget i

slutningen af maj.

Ved Rådets afgørelse af 27. marts 2007 blev Fællesskabet bemyndiget til at un-

dertegne konventionen. Det skete den 30. marts 2007.

EU’s ratifikation indebærer, at også EU’s institutioner skal efterleve konventionen,

og at EU’s retsakter skal være i overensstemmelse med konventionen.

Regeringen finder, det er rimeligt, at en så vigtig konvention får det ekstra blå

stempel, at den også finder anvendelse på EU-plan. Regeringen kan i lighed med

de øvrige medlemsstater støtte forslaget, da vi finder, at det er en logisk konse-

kvens af den ratifikation, vi allerede har foretaget fra dansk side som opfølgning

på beslutningen i Folketinget

Pia Adelsteen

støttede FN’s konvention om rettigheder for handicappede, da

den blev behandlet i Folketinget, men hun forstod ikke, hvorfor den skulle til-

trædes af EU, når hvert enkelt medlemsland, der ønskede det, kunne tiltræde

konventionen. Hun opfordrede regeringen til at undlade at støtte, at EU tiltræ-

der konventionen.

Danmark har ikke tiltrådt tillægskonventionen om klageadgang. Derfor spurgte

Pia Adelsteen, om tillægskonventionen alligevel kommer til at gælde for Dan-

mark, hvis EU på et tidspunkt tiltræder den.

I samlenotatet står der på side 3: ”Medlemsstaterne opfordres til at anvende

ligestillingsaspektet i afgørelser om politikker og foranstaltninger vedrørende

kvinder og mænd og piger og drenge og i gennemførelsen heraf på alle om-

råder, især med hensyn til integration på arbejdspladsen, uddannelse og ikke-

forskelsbehandling.” Hun håbede ikke, det indebar kvoteordninger.

I næste afsnit står der: ”Medlemsstaterne opfordres til at forelægge retsakter

til beskyttelse af handicappede kvinders og pigers rettigheder i tilfælde af sek-

suelle overgreb og psykisk og fysisk vold i al offentlighed og inden for hjem-

mets fire ægge og at støtte rekreation for handicappede kvinder og piger, som

har været udsat for vold af denne art.” I den anledning spurgte Pia Adelsteen,

hvorfor der ikke tales om drenge og mænd, som også kan komme ud for sek-

suelle overgreb.

Per Clausen

forstod godt, at Dansk Folkeparti var imod, at tillægskonventio-

nen kom til at gælde, for det havde partiet også været, da man behandlede

300

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

sagen i Folketinget. Han selv så derimod gerne, at tillægskonventionen også

kom til at gælde. Han spurgte, om det ville få nogen praktiske konsekvenser,

at EU tiltrådte handicapkonventionen, idet han gik ud fra, at alle medlemslan-

dene havde tilsluttet sig den.

Hanne Agersnap

forstod, at en af fordelene ved, at EU tiltrådte handicapkon-

ventionen, var, at den så også kom til at gælde for EU’s institutioner.

Hun spurgte, om alle EU-lande havde tiltrådt handicapkonventionen.

Kim Mortensen

var også interesseret i at høre, hvilken praktisk betydning det

havde, at EU ratificerede FN’s handicapkonvention.

Indenrigs- og socialministeren

sagde, at konventionen giver mulighed for,

at regionale organisationer også kan ratificere konventionen. Det ønsker EU

at gøre brug af, hvilket hun syntes var rigtigt, idet det sender et godt budskab

til mennesker med handicap.

Hun svarede Pia Adelsteen, at EU’s ratifikation ikke vedrører tillægsprotokol-

len. På det punkt er den danske regerings holdning i øvrigt uændret.

I svaret til Per Clausen understregede hun, at der kun er tale om områder,

hvor EU i forvejen har kompetence, enten selvstændigt eller delt med med-

lemslandene.

P.t. er det 12 EU-lande, der har ratificeret konventionen, svarede indenrigs-

og socialministeren Hanne Agersnap.

Per Clausen

bad om at få oversendt et notat om, på hvilke områder handi-

capkonventionen påvirker forholdene i Danmark konkret.

Pia Adelsteen

var glad for svaret vedrørende tillægsprotokollen. Hvis Kom-

missionen på et senere tidspunkt gerne vil tiltræde tillægsprotokollen, kommer

den så til at gælde også i Danmark, hvor vi har frabedt os den?

NOT

Indenrigs- og socialministeren

ville oversende et notat om, på hvilke områ-

der beslutningerne vedrører Danmark.

Hun svarede Pia Adelsteen, at det stadig væk er op til de enkelte lande, om

de vil tiltræde tillægsprotokollen. I øvrigt kræver det enstemmighed i Rådet,

hvis EU skal tiltræde tillægsprotokollen.

301

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 129: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 20/11-09

9. Europaudvalgsmøde 20/11-09

13. Siden sidst

a) Mundtlig orientering om TV 2-sager, særlig sagerne om

rekapitalisering af TV2 T-12/05 SBS mod Kommissionen og T-

16/05 Viasat mod Kommissionen

Kulturministeren:

Jeg vil for god ordens skyld gerne ganske kort orientere om

TV2-sagskomplekset. Som det er bekendt, annullerede Retten i Første Instans i

oktober sidste år Kommissionens beslutning om statsstøtte til TV2 i perioden

1995-2002.

Som en udløber af denne dom har Retten i september i år givet os medhold i, at

de to udestående sager om rekapitalisering af TV 2 var blevet, som det hedder,

genstandsløse. De er altså nu bortfaldet.

Tilbage er der nu den sag, som Viasat har rejst mod Kommissionen for at have

godkendt redningsstøtten til TV2 i august sidste år. Folketingets Europaudvalg er

skriftligt orienteret om denne sag i sidste måned. Vi har ikke modtaget dokumen-

ter i sagen. Den må nu gå sin gang.

Som bekendt er TV2’s forretningsmodel ikke holdbar på sigt, hvorfor regeringen i

samarbejde med medieaftalekredsen har udarbejdet en omstruktureringsplan for

selskabet, der for tiden behandles i Kommissionen.

Hanne Agersnap

takkede for orienteringen og spurgte, hvad begrundelsen

var for, at de to gamle sager var bortfaldet.

Kulturministeren

svarede, at Kommissionen havde valgt at kalde de to ude-

stående sager om rekapitalisering af TV 2 tilbage, da de var genstandsløse.

Formanden

gik ud fra, at kulturministeren ville vende tilbage til Viasat-sagen,

når hun vidste noget mere.

302