Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
742291_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 50. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 11. september 2009
Kl. 11.00
2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Eyvind Vesselbo (V),
Michael Aastrup Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik
Høegh (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle
(KF), Kim Mortensen (S), Bjarne Laustsen (S), Jeppe Ko-
fod (S), Meta Fuglsang (SF), Hanne Agersnap (SF), Per
Clausen (EL)
Udenrigsminister Per Stig Møller, justitsminister Brian
Mikkelsen og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech
Desuden deltog:
Formanden
gjorde opmærksom på, at man fra nu af anvendte en ny proce-
dure for optagelse af tv fra Europaudvalgsmødet, idet der udover det kamera,
som optager taleren, også anvendes et andet kamera, som kan optage andre
medlemmer – ligesom man gør nede i Folketingssalen.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2960+2961 (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 14.-15. september 2009
Udenrigsministeren:
Jeg glæder mig til samarbejdet med den nye formand. Jeg
havde et fremragende samarbejde med din forgænger, som jeg vil savne. Men
jeg er helt sikker på, at du vil gøre det godt. Jeg glæder mig til samarbejdet.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af
særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,
hvis I ønsker det. Der er ikke tale om et tungt rådsmøde, så I skulle kunne tage
det roligt.
Denne gang er der ét punkt på dagsordenen, som jeg forelægger til forhandlings-
oplæg. Det er EU’s strategi for Østersøregionen. De øvrige punkter forelægger
jeg til orientering.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 29-30/10-09 – bilag 1 (formandskabets
udkast til dagsorden af 9/9-09)
Udenrigsministeren:
Det svenske formandskab vil på mandagens rådsmøde
præsentere sit udkast til kommenteret dagsorden for Det europæiske Råd i Bru-
xelles den 29.-30. oktober 2009.
Vi hilser udkastet velkommen. Formandskabet sigter mod at begrænse antallet af
emner og mod korte, fokuserede konklusioner. Det støtter vi fra dansk side.
1598
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Den økonomiske og finansielle krise vil også denne gang blive et hovedemne. Vi
vil gøre status over den økonomiske og finansielle krise samt vurdere de frem-
skridt, der allerede er gjort i opfølgning på de Larosièrerapportens anbefalinger
om europæisk finansielt tilsyn og regulering samt vurdere behovet for yderligere
tiltag. Det vil bl.a. ske på baggrund af det udspil om styrket finansielt tilsyn, som
Kommissionen ventes at fremlægge den 23. september. Det er altså endnu ikke
fremlagt.
Det er forventningen, at klima vil komme til at fylde meget. Det Europæiske Råd
vil gøre status over forberedelserne af klimatopmødet i december, og vi vil træffe
de nødvendige beslutninger, der skal til, for at klimatopmødet kan blive en suc-
ces.
Kommissionen kom i går, som I el alle har læst, med sin meddelelse om klimafi-
nansiering. Jeg synes, det er meget positivt, at Kommissionens udspil nu er på
bordet. Nu er det tiden til, at EU igen viser lederskab, ligesom vi allerede har gjort
med vores beslutning om at ville reducere vores udslip af drivhusgasser med 20
pct. eller 30 pct., hvis det er som led i en international aftale, hvor andre påtager
sig sammenlignelige forpligtelser.
Fra regeringens side vil vi gøre, hvad vi kan, for at sikre et ambitiøst EU-bidrag,
også med hensyn til omfanget af finansieringen. Det får vi rig lejlighed til at drøfte
igen. Det er lige kommet på bordet. Der kommet møder mellem finansministeren,
klima- og energiministeren, mig og også med statsministeren inden topmødet.
Vi skal også, i opfølgning på beslutningen på Det Europæiske Råds møde i juni
2009, vedtage strategien for Østersøområdet. Det lægger vi, som jeg har nævnt,
fra dansk side op til.
Et andet væsentligt emne bliver de institutionelle spørgsmål i opfølgning på den
irske afstemning om Lissabontraktaten.
På topmødet vil der også blive gjort status over de tiltag i forhold til den ulovlige
indvandring, der er iværksat af Kommissionen siden topmødet i juni.
Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet forud for næste uden-
rigsministerrådsmøde den 26.-27. oktober. Så alle disse emner kommer vi tilbage
til.
Per Clausen
pegede i anledning af udenrigsministerens bemærkninger om,
at vi havde god tid til at snakke om finansieringen af klimaindsatsen inden
topmødet, på, at klimaministeren dagen før havde sagt, at der allerede i næ-
ste uge skulle træffes nogle afgørelser om EU’s udspil på det område. Han
sammenlignede Kommissionens udspil med en mand, der kommer ind på et
værtshus og siger: ”Jeg skal nok betale drikkepengene. Regningen må vi
snakke om.” På den baggrund spurgte han, om udenrigsministeren virkelig
mente, at Kommissionens udspil ville løse op for forhandlingerne, ligesom han
spurgte, om udenrigsministeren er enig med Kommissionen i, at de industria-
liserede lande kun skal betale 10-20 pc. af omkostningerne ved de fattige lan-
des omstilling.
1599
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Udenrigsministeren
sagde, at han ikke havde haft lejlighed til at nærlæse
Kommissionens udspil, som var kommet dagen før, men det ville man få ad-
skillige muligheder for at drøfte i den kommende tid. Det er rigtigt, som klima-
og energiministeren siger, at det vil blive berørt i den kommende uge, men
mødet i Stockholm for statschefer vil først og fremmest beskæftige sig med
finanskrisen. Der vil også være en drøftelse af, hvordan vi sikrer os et godt
resultat på klimatopmødet til december, men de økonomiske beslutninger
herom vil først blive truffet på topmødet i oktober. Vi skal sikre os, at fonden
er stor nok til, at ulandene, ikke mindst i Afrika, føler, at den er tilfredsstillen-
de, så de får mulighed for at tilpasse sig klimaforandringerne, men samtidig
må det ikke være en enarmet tyveknægt, som blot spytter mynter ud, når man
trækker i håndtaget. Udenrigsministeren kunne ikke i dag sige, om beløbet
var stort nok.
Per Clausen
nævnte, at Kommissionens udspil var blevet mindre ambitiøst
end det første udkast, og mente ikke, man havde så meget tid, idet beslutnin-
gerne skal træffes inden topmødet. Derfor er det nu, vi skal sige, at det, der er
kommet fra Kommissionen, ikke er ambitiøst nok. Han syntes ikke, det var
klogt af klima- og energiministeren at sige, at det var et rigtigt godt udspil, som
vi skal have vedtaget hurtigst muligt.
Udenrigsministeren
sagde, at det, klima- og energiministeren mener, er, at
mødet i september selvfølgelig er vigtigt, for dér kommer statscheferne med
indikationer, som spiller ind på det udspil, Kommissionen kommer med til mø-
det i Det Europæiske Råd i oktober.
Per Clausen
forstod, at regeringen endnu ikke havde taget stilling til Kom-
missionens udspil og stadig væk var påvirkelig.
1600
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
2. Udvidelsen – albansk EU-medlemskabsansøgning
Politisk drøftelse
Sagen er ikke på rådsmødet (almindelige anliggender) den 14.-15. sep-
tember 2009,
men forventes
vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 4 (revideret samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
henviste til, at man med den finske kommissær for EU’s udvi-
delse havde drøftet, hvor stort EU kan blive. Det spørgsmål ville hun gerne
høre udenrigsministerens vurdering af, idet hun tilføjede, at Dansk Folkeparti
mente, der allerede var kommet flere lande med, som ikke burde have været
optaget.
Udenrigsministeren
sagde, at det ikke rigtig var på dagsordenen, hvor stort
EU kan blive. Hans vurdering var, at de næste lande, der kan blive optaget, er
Kroatien og Island, selv om Kroatien har grænseproblemer og Island har en
retssag mod Holland og England og fiskerirettigheder. Andre lande har det
længere udsigter med.
1601
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
3. Afghanistan
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 477, side 1426 (senest behandlet i
EUU 12/6-09)
EUU alm. del (08) – bilag 303, side 978 (behandlet i EUU 10/3-
09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 779 (behandlet i EUU 20/2-
09)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet vil vi drøfte valget i Afghanistan i forlængel-
se af den grundige drøftelse, vi havde under det uformelle udenrigsministermøde
i Stockholm, hvor vi drøftede det i lørdags.
Det forlyder, at vi er tæt på en melding fra den afghanske valgkommission om et
samlet foreløbigt resultat. Det ventes i morgen eller i overmorgen. Jeg må dog
understrege, at det foreløbige samlede valgresultat, som vi kan vente fra valg-
kommissionen tidligst i morgen, lørdag, vil være forbundet med stor usikkerhed.
Karzai ligger ifølge de seneste tal, som jeg kender – mig bekendt er der ikke of-
fentliggjort nogen senere – på ca. 54 pct. af stemmerne, med ca. 91 pct. af
stemmerne optalt.
Uanset hvilket resultat valgkommissionen offentliggør, vil meget afhænge af valg-
kommissionens behandling af valgklagerne. Det er deres opgave at gå resultatet
igennem. Først når deres arbejde er afsluttet, vil det endelige, gyldige resultat
foreligge.
Valgkommissionen modtager stadig klager. Ifølge vores seneste tal har valgkla-
gekommissionen – der er en valgkommission, og der er en valgklagekommission
– modtaget over 2375 klager. Heraf vurderes 726 at kunne have indvirkning på
valgresultatet.
Vi vidste forud for valget, at vi ville se eksempler på både uregelmæssigheder og
valgsvindel med valget. Omfanget af klager over valgsvindel er naturligvis bekym-
rende. Det afgørende er, at der er skabt et system, som forholder sig til disse pro-
blemer. Valgklagekommissionen er da også begyndt at erklære stemmer fra vis-
se valgsteder for ugyldige på baggrund af de foreløbige undersøgelser.
På rådsmødet forventer jeg i øvrigt, at der vil være enighed om vigtigheden af en
fortsat styrket EU-indsats i landet og regionen. Det er noget, vi fra dansk side har
talt for længe, og det er positivt, at Afghanistan er kommet så højt op på EU’s
dagsorden, ligesom Pakistan er kommet det.
Under vores drøftelse i Stockholm i sidste uge talte vi således om den fælles EU-
strategi for Afghanistan og Pakistan, som forventes at blive vedtaget i oktober. Vi
vil vende tilbage til en drøftelse af den. Under drøftelsen talte jeg særligt for, at EU
måtte støtte processen i Afghanistan, og at der er behov for prioritering og større
sammenhæng i EU's indsats, samt – og ikke mindst – at vi må levere på løfterne
1602
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
til EU’s politimission. Vi har levet op til dem i Danmark, men EU har ikke levet op
til dem. Det er budskaber, jeg vil gentage, hvis det fortsat er nødvendigt. Det sag-
de jeg meget klart og tydeligt, støttet af Kommissionen, til mine kolleger i lørdags.
Per Clausen
havde noteret sig, at man nu undersøgte valgsvindelen i Afgha-
nistan, og fandt det svært at have en optimistisk holdning til udviklingen.
Jeppe Kofod
sagde, at mange var bekymrede over udviklingen i Afghanistan,
hvor der nu tegnede sig et mere blandet billede af valget. I anledning af de
mange klager over valgfusk spurgte han, om det kunne føre til en ny valgrun-
de, hvis de 726 valgklager viste sig at holde stik. Han tilføjede, at det ville
styrke Taleban, hvis man skulle ud i en ny valgrunde.
Pia Adelsteen
nævnte de sharialove, der var gennemført i Afghanistan, hvor-
efter en mand havde lov til at nægte sin hustru basale fornødenheder såsom
mad, hvis hun ikke imødekommer hans seksuelle krav, og hvor voldtægtsfor-
brydere har mulighed for at undgå straf, hvis de betaler blodpenge, og spurg-
te, om der var nogen lysning på dette område.
Hun havde hørt, at udenrigsministeren havde banket lidt i bordet over for an-
dre lande og opfordret dem til at bidrage mere til EU’s politimission, hvilket
hun mente var væsentligt.
Michael Aastrup Jensen
erklærede sig enig i meget af det, der var sagt om
valgsvindelen, som man må forsøge at få belyst til bunds. Han var også enig i
det, Pia Adelsteen havde sagt om sharialovgivningen, som får Middelalderen
til at se helt moderne ud. Han håbede, EU ville stå sammen om at få sendt
nogle klare signaler herom.
Udenrigsministeren
bekræftede over for Jeppe Kofod, at det kunne påvirke
valgresultatet, hvis de 726 klager viste sig at være begrundede. Han var til-
freds med, at det var lykkes at opbygge et system med en valgkommission og
en valgklagekommission, som begge topkandidater accepterede. Han var
enig i, at vi står med et stort problem, hvis der skal en anden valgrunde til, idet
man risikerer, at Taleban udnytter situationen, og at apatien breder sig.
Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at vi har reageret prompte på den
nye sharialovgivning, som der endnu ikke foreligger en autoriseret oversæt-
telse af. Udenrigsministeren havde skrevet til den afghanske udenrigsmini-
ster, straks han fik oplysninger om den nye lovgivning, og han havde taget det
op med sine nordiske kolleger og sine EU-kolleger, og han havde også taget
det op med USA, for den lov må laves om. Udenrigsministeren tilføjede, at
den journalist, som havde fået en fængselsdom på 20 år for at skrive om
kvinders rettigheder, er ude af fængslet og har forladt landet.
Vi har hele tiden arbejdet for, at politimissionen i Afghanistan bliver styrket.
Derfor har vi også kritiseret, at de andre lande ikke sender så mange politifolk,
som de har lovet. Der skulle være 400 polititrænere pr. 1. april, og her i efter-
året er der kun kommet 236. Nogle steder har det afghanske politi stoppet
valgfusk. Udenrigsministeren tilføjede, at det var hans indtryk efter de seneste
1603
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
samtaler, han havde haft, at man ville styrke politiindsatsen. Vi skal også styr-
ke den civile indsats i Pakistan.
1604
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
4. Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 8)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)
Udenrigsministeren:
Under middagen den 14. september vil udenrigsministrene
drøfte situationen i Iran.
Vejen til samarbejde er stadig åben for Iran. Der må ikke herske nogen tvivl om,
at vi helst vil samarbejde med Iran og engagere landet i det internationale sam-
fund. Men Iran bliver altså også nødt til at vise en reel vilje til samarbejde og dia-
log. Hvis Iran fravælger samarbejdet, bør vi også sende et klart signal til regimet.
Den seneste rapport fra IAEA om det iranske atomprogram konkluderer, at Iran
fortsat afviser at overholde sine internationale forpligtelser og skabe sikkerhed for,
at landets atomprogram udelukkende har fredelige formål. Herald Tribune skrev i
går på forsiden, at man vurderede, at de var klar til at tage det sidste skridt. De
har ikke taget det sidste skridt, men ifølge avisen er de klar til at tage det sidste
skridt. EU3+3 kredsen har gennem EU’s høje repræsentant, Javier Solana, invite-
ret Iran til nye forhandlinger. Det var i onsdags.
Iran har tidligere i denne uge overdraget en ny forhandlingspakke til EU3+3 lan-
dene. Men det er ikke forventningen, at den vil tilfredsstille det internationale sam-
fund. Der er således risiko for, at det er endnu et iransk forsøg på at spille for tid
og gøre sit atomprogram mere uafvendeligt.
Jeg forventer derfor, at der på mødet vil blive indledt en drøftelse af vurderingen
af det iranske forhandlingsudspil og mulige reaktioner, herunder eventuelt nye
sanktioner imod Iran. Der vil muligvis være enighed om, at EU allerede nu indle-
der et analysearbejde, som skal sikre, at de skridt, som vi måtte vedtage på sank-
tionsområdet, bliver så effektive som muligt over for styret i Teheran – hvis vi
kommer dertil.
Regeringen støtter Obamaadministrationens konstruktive linje i atomsagen.
Obamaadministrationen har erklæret sig parat til at sidde med ved bordet under
forhandlinger mellem EU3+3 og Iran. Samtidig har Washington gjort klart, at man
vil arbejde for betydelige stramninger af FN-sanktionsregimet, hvis engagementet
slår fejl, og Iran ikke viser vilje til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne. Regerin-
gen støtter, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes. Tiltag vedtaget i FN
er førsteprioritet, men regeringen er rede til at støtte EU-tiltag i et forsøg på at
fremme mulighederne i forhandlingssporet. Det kommer vi i givet fald også tilbage
til.
Per Clausen
spurgte, om han skulle forstå udenrigsministerens holdning så-
dan, at hvis man kunne lave en aftale, som gør, at Irans atomvåbenprojekt
1605
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
sættes i stå, er man villig til at se bort fra de overtrædelser af menneskeret-
tighederne, der foregår.
Pia Adelsteen
henviste til, at præsident Obama havde sagt, at USA ville gå
ind for betydelige stramninger over for Iran, hvis de ikke opgav atomvåben-
programmet, og spurgte, om udenrigsministeren støtter noget sådant.
Michael Aastrup Jensen
var skræmt over udsigten til, at Iran får atomvåben,
mens vi bare snakker, og henviste til en højtstående kilde i det amerikanske
udenrigsministerium, som havde sagt, at landet kan få atomvåben i løbet af et
årstid. Derfor håbede han, EU ville tage hårdere fat og ikke blot sige: For-
handling, forhandling, forhandling.
Han rejste spørgsmålet om eksiliranernes Ashraflejr i Irak, som har været ud-
sat for deciderede angreb fra irakiske styrker. Han mente, EU må sørge for, at
beboerne i lejren kan leve i en eller anden form for sikkerhed, nu hvor vi aner-
kender eksilbevægelsen.
Formanden
mindede om, at der ikke var tale om et nævnsmøde.
Udenrigsministeren
pegede på, at man bedre kunne drøfte nogle af de rej-
ste spørgsmål i Det Udenrigspolitiske Nævn, hvor der ikke er åbne møder.
Som udenrigsminister kunne han ikke give så mange oplysninger om andre
landes holdning i et åbent møde.
Michael Aastrup Jensen
håbede, man kunne stille spørgsmål til de sager,
der stod på dagsordenen, og alle hans spørgsmål havde drejet sig om sådan-
ne sager. Men han respekterede selvfølgelig, at der var grænser for, hvad
udenrigsministeren kunne sige i et åbent møde.
Udenrigsministeren
sagde til Per Clausen, at atomvåbenprojektet og men-
neskerettigheder er to forskellige ting. Vi skal gå ind i en forhandling med ira-
nerne, så vi sikrer os, at atomprogrammet ikke bruges til at udvikle atomvå-
ben. Han pegede på, at i 2002 stoppede vi samarbejdsaftalen, fordi menne-
skerettigheder ikke var med.
Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at Danmark støtter, at der lægges
et større pres på Iran.
Udenrigsministeren var enig med Michael Aastrup Jensen i, at vi risikerer, at
Iran bygger atomvåben, mens vi snakker, altså at vi risikerer at blive snydt.
Vesten kan stramme op over for olie- og gasleverancer, hvis vi kan få Rus-
land med, og der er også mulighed for at indefryse iranske penge i vestlige
banker. Alt dette støtter Danmark, men det er naturligvis EU, der skal gøre
det.
Per Clausen
var glad for, at udenrigsministeren lagde vægt på menneskeret-
tighederne. Han mente, atomprogrammet og menneskerettighederne hænger
sammen. Han ville gerne vide, hvad vi kan gøre over for Iran.
Udenrigsministeren
sagde, at alle ønsker en politik, som fører til, at Iran ikke
udvikler atomvåben. Det, vi diskuterer, er metoden. Hvis vi ikke foretager
stramninger, vil Iran føle, at de bare kan rulle. Udenrigsministeren oprullede
forskellige scenarier og troede ikke, at Per Clausen ville bryde sig om, at man
1606
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
smed bomber eller rullede ind med kampvogne, så tilbage er kun politiske og
økonomiske pressionsmidler. Hvis Kina og Rusland og Vesten kan bliver eni-
ge om at lægge et pres på Iran, bliver landet endnu mere isoleret.
1607
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
5. Sydkaukasus
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 357 (behandlet i EUU 24/4-09)
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
spurgte om, hvad det drejer sig om, når man taler om en vi-
sumlempelse i forhold til Georgien.
Michael Aastrup Jensen
var meget nervøs for den udvikling, der foregår i
dele af Kaukasus, herunder Georgien, hvor russerne gør, hvad de har lyst til,
og er fuldstændig ligeglade med den våbenhvile, EU har fået gennemført. Vi
må kræve, at russerne åbner op for EU’s observatører.
Udenrigsministeren
svarede Pia Adelsteen, at man drøfter at gøre det billi-
gere eller helt gratis at få visum for visse kategorier, f.eks. for unge fodbold-
spillere, men der bliver ikke slækket på kravene, der stilles for at kunne opnå
visum.
Udenrigsministeren sagde til Michael Aastrup Jensen, at EU-observatørerne
ikke er på dagsordenen, og der foreligger ikke noget nyt om det emne.
1608
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
FO
6. EU’s strategi for Østersøregionen
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0248
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 13)
KOM (2009) 0248 – bilag 2 (grundnotat af 6/7-09
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål R (vedr. EU-strategi for
Østersøregionen)
EUU alm. del (08) – bilag 381 (talepapir vedr. besvarelsen af
samrådsspørgsmålet 15/5-09)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse 23/7-09)
Rådsmøde 2957+2958 – bilag 4 (Redegørelse af 31/7-09)
EUU alm. del (08) – bilag 444, side 1201 (behandlet i EUU 15/5-
09)
Udenrigsministeren:
Dette punkt forelægges til forhandlingsoplæg.
Den 15. maj var jeg i samråd i udvalget for at redegøre for den hovedlinje, som
regeringen ville følge i forhandlingerne om udformningen af en EU-strategi for
Østersøregionen. Den 10. juni fremlagde Kommissionen forslag til strategien og
udkast til en handlingsplan. Forhandlinger herom er indledt i Bruxelles. Formand-
skabet håber at få strategien vedtaget på mødet i Det Europæiske Råd den 29.-
30. oktober.
Det er med tilfredshed, jeg kan oplyse, at forhandlingerne viser bred opbakning til
strategien og handlingsplanen. Særligt landene omkring Østersøen har indtaget
en positiv holdning. De øvrige EU-lande følger strategien med interesse, da det er
det første eksempel på en makroregional strategi. Særligt landene omkring Do-
nau har stor interesse heri, da næste makroregionale strategi i EU-regi omhandler
Donau. I Det Europæiske Råds konklusioner fra juni 2009 blev Kommissionen
opfordret til at fremlægge en tilsvarende strategi for Donauregionen inden udgan-
gen af 2010.
Formålet med Kommissionens forslag er at styrke samarbejdet omkring Østersø-
en med henblik på at:
forbedre miljøbeskyttelsen
styrke landenes økonomiske vækst
øge regionens tiltrækningskraft og tilgængelighed
forbedre samarbejdet omkring vores fælles sikkerhed, herunder ikke
mindst den maritime sikkerhed. Østersøen er som bekendt er et af de
mest trafikerede havområder i verden.
Denne indstilling er helt i overensstemmelse med regeringens ønsker.
Regeringen er også særdeles tilfreds med, at Kommissionen lægger op til, at må-
let ikke skal nås ved at opbygge nye institutioner eller gennem tilførsel af nye mid-
ler. I stedet skal man udnytte eksisterende midler og den mangfoldighed af for-
1609
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
skellige regionale initiativer, projekter og fora, der allerede kendetegner vores re-
gion.
Fra regeringens side lægger vi vægt på, at Østersøstrategien bliver så konkret
som muligt. Det er derfor positivt, at det centrale element i Kommissionens forslag
er en handlingsplan med mange og klart definerede prioritetsområder og konkrete
projekter.
Kommissionen arbejder med i alt 15 prioritetsområder i handlingsplanen. Jeg er
tilfreds med, at vi fra dansk side har været i stand til at give Kommissionen tilsagn
om, at vi er rede til at påtage os en selvstændig koordinatorrolle på 4 af disse om-
råder. Det gælder klima, skibsfart, beskyttelse mod større katastrofer til havs,
fremme af entreprenørskab og styrkelse af de små og mellemstore virksomheder.
Tillige vil vi indgå i en delt koordinationsfunktion på yderligere to områder, nemlig
maritim sikkerhed og forbedring af energimarkederne, samt tage ansvaret for en
række flagskibsprojekter, herunder landbrug, klima, unge iværksættere, vindmøl-
leprojekter og bæredygtige byer og landsbyer.
Danmark vil dermed være det Østersøland, der påtager sig den største del af
implementeringen. Det er et væsentligt og stærkt engagement, som er udtryk for
den betydning, vi tillægger dette arbejde og tillægger Østersøsamarbejdet.
Det er vigtigt at understrege, at Østersøstrategien er en intern EU-strategi. Den
vedrører en lang række spørgsmål, som er interne EU anliggender – som f.eks.
det indre marked. Men vi løser ikke Østersøregionens udfordringer uden også at
inddrage regionens ikke-EU-lande, det vil navnligt sige Rusland og Norge. Derfor
er det vigtigt, at disse lande i så stort omfang som muligt inddrages i såvel ud-
formningen som implementeringen af strategien. Maritim sikkerhed i Østersøen
kræver jo ret kraftigt, at Rusland er indstillet på den samme maritime sikkerhed.
FO
Regeringens tilgang til forhandlingerne vil være, at regeringen støtter Kommissio-
nens udkast til en EU-strategi for Østersøregionen og forholder sig positivt til ud-
arbejdelsen af rådskonklusioner med dette indhold. Regeringen støtter således
en ubureaukratisk implementering af strategien, der ikke medfører ny lovgivning
eller tilførsel af nye midler. Regeringen lægger vægt på, at deltagelse i strategien
står åben for alle 27 EU-lande, samt at eksterne parter inddrages i implemente-
ringen af strategien. Endelig vil regeringen arbejde for, at Danmark som nævnt
påtager sig et substantielt ansvar for implementeringen af strategien.
Jeppe Kofod
kunne tilslutte sig det, udenrigsministeren sagde om Østersø-
strategien, og betegnede det som godt, at Danmark har påtaget sig et selv-
stændigt koordinationsansvar og et delt koordinationsansvar på væsentlige
områder. Han spurgte, hvordan Danmark vil påtage sig dette koordinations-
ansvar.
Nu var der vedtaget en strategi, og så drejer det sig om at implementere den.
Det håbede han, regeringen ville sørge for på nationalt plan, og at man også
ville foretage en evaluering af implementeringen.
1610
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Ligesom udenrigsministeren mente Jeppe Kofod, det var godt, at der ikke blev
lavet nye strukturer eller nye bureaukratier, og at der ikke blev afsat nye mid-
ler, men han gjorde dog opmærksom på, at Kommunernes Landsforening i
høringsgruppen havde udtrykt bekymring for, om der var tilstrækkeligt med
ressourcer, når man – ikke mindst på miljødelen – skulle finansiere implemen-
teringen i Danmark.
I anledning af udenrigsministerens omtale af, at man skulle koordinere med
andre Østersøorganisationer, pegede Jeppe Kofod på HELCOM, der arbejder
med miljøet i Østersøen, som er et af de mest følsomme havområder i ver-
den.
Pia Adelsteen
syntes, Østersøstrategien var rigtig fornuftig, og syntes, det
var nogle gode emner, Danmark havde valgt at være koordinationsansvarlig
for.
Bjarne Laustsen
syntes, Østersøstrategien lød rigtig, herunder at Danmark
påtager sig en lederrolle på de områder, hvor vi har ekspertisen. Han pegede
på, at vi har problemer med genopbygningen af torskebestanden i Østersøen,
og der er også et problem med søredningen samt med lodspligt og skibe, som
ikke har dobbelt skrog. Han syntes, Østersøstrategien kolliderer med, at man
vil fjerne fiskerikontrolskibet Havørnen fra Østersøen, idet det både kontrolle-
rer fiskerne og medvirker i søredningen. Det mente han var en nedprioritering
af hele det område.
Hanne Agersnap
betegnede Østersøstrategien som spændende og ville ger-
ne give regeringen det søgte mandat. Hun interesserede sig for, hvordan man
tænker sig at opfølgningen fra dansk side skal ske, og spurgte, om den ville
blive forankret i Udenrigsministeriet. Hun spurgte, om der er tanker om også
at inddrage Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd.
Udenrigsministeren
takkede for den brede opbakning til Østersøstrategien.
Han bekræftede over for Jeppe Kofod, at HELCOM også ville blive inddraget.
Nordisk Ministerråd beskæftiger sig også med emnet.
Det er de enkelte fagministerier, der træffer beslutning om indsatsen. F.eks.
er det Fødevareministeriet, der træffer beslutning om anvendelsen af det skib,
Bjarne Laustsen nævner.
Han svarede Hanne Agersnap, at forankringen er i kontaktudvalget, hvori der
deltager såvel statslige som kommunale organisationer og arbejdsmarkedets
parter. De forskellige organisationer vil her kunne komme med deres ønsker
med hensyn til den nødvendige finansiering, men den fase er vi ikke i endnu.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1611
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
7. Forslag fra Kommissionen til Rådet om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke
restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har
tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0187
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 1 (samlenotat side 18)
EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 123
Udenrigsministeren:
Det er et emne, som er blevet diskuteret meget her, og
hvor dette udvalg har haft en væsentlig indflydelse.
Sagen handler om EU’s implementering af FN’s terrorliste, hvor personer og en-
heder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Tali-
ban, er opført. Der er altså ikke tale om EU’s egne terrorlister, som vi jævnligt har
drøftet her i udvalget.
Beslutninger om at opføre en person eller enhed på FN’s terrorliste træffes af en
sanktionskomité under FN’s sikkerhedsråd. FN’s medlemsstater er folkeretligt
forpligtet til at efterleve disse beslutninger om indrejse- og finansielle sanktioner.
Da indefrysning af midler henhører under fællesskabets kompetence, har Rådet
vedtaget forordning 881/2002. Forordningen giver Kommissionen beføjelse til
løbende at opdatere listen over personer og enheder i overensstemmelse med
FN-sanktionskomiteens beslutninger.
Det forslag om ændring af rådsforordning 881/2002, der nu ligger på bordet, er
fremsat som opfølgning på EF-Domstolens dom af 3. september 2008 i den så-
kaldte Kadi/Al Barakaat-sag. Dommen annullerede indefrysningen af midler tilhø-
rende Yassin Abdullah Kadi og Al Barakaat International Foundation med den
begrundelse, at retten til forsvar, herunder retten til at blive hørt, og retten til effek-
tiv domstolsprøvelse var blevet tilsidesat.
På den baggrund introducerer forslaget en høringsprocedure. Proceduren inde-
bærer, at Kommissionen skal sende begrundelsen for indefrysning i høring til den
pågældende person eller enhed, der så har mulighed for at fremsende sine be-
mærkninger til Kommissionen. Såfremt Kommissionen modtager bemærkninger,
vil Kommissionen foretage en fornyet overvejelse af sin afgørelse i lyset af de
modtagne bemærkninger.
Respekten for menneskerettigheder og retssikkerhed er en afgørende forudsæt-
ning i kampen mod terror. Regeringen finder, at forslaget styrker retssikkerheden
for personer og enheder opført på listen. Også i EU-kredsen vurderes det, at for-
slaget lever op til de krav, EF-Domstolen har opstillet, samtidig med at der opret-
holdes et effektivt sanktionsregime.
Regeringen kan derfor støtte forslaget.
1612
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
8. Samarbejds- og verifikationsmekanismen for Bulgarien og
Rumænien
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0401, KOM (2009) 0402
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 459 (senest behandlet i EUU 12/9-08)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
betegnede de to lande som dybt korrupte. Hun forstod på
samlenotatet, at man ikke var indstillet på at bruge sikkerhedsklausulen, og
spurgte, hvad der skulle til, for at man ville bruge den.
Udenrigsministeren
henviste til de indefrysninger, der er foretaget. Der er
ikke foretaget nye handlinger over for Bulgarien og Rumænien.
1613
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
9. Honduras
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. Sudan
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2960+2961 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1614
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2962 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)
den 21. september 2009
Dette punkt på Europaudvalget møde drejede sig om punkterne 1-6 samt 17 i på
dagsordenen, der hørte under Justitsministeriets ressort.
Justitsministeren:
På mandag otte dage afholder Rådet møde i Bruxelles om
retlige og indre anliggender. Der er tale om det første RIA-rådsmøde under det
svenske formandskab.
Formandskabet har besluttet at bruge hele rådsmødet til at drøfte en række
spørgsmål om asyl og indvandring.
Der er således ikke længere lagt op til diskussioner af emner, som hører under
mit ansvarsområde.
Rådet vil dog fortsat få forelagt enkelte sager om det politimæssige og retlige
samarbejde med henblik på, at Rådet træffer beslutning herom.
Udvalget har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet,
og jeg kan oplyse, at alle sager denne gang forelægges til orientering.
Jeg kan endvidere oplyse, at punkt 1 og 2 om Schengeninformationssystemet og
om det europæiske kriminalpræventive net nu er taget af dagsordenen.
1. SIS II: Statusorientering
Orientering
KOM (2005) 0236, KOM (2005) 0230 og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 3)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Rådsmøde 2732 – bilag 9 (beslutningsreferat vedr. rådsmøde
RIA 1-2/6-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1317 (seneste behandling i
EUU 29/5-09)
EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1077 (behandlet i EUU
3/4-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 804 (behandlet i EUU 20/2-
09)
Justitsministeren:
Punktet er taget af dagsordenen.
1615
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
2. Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk
kriminalpræventivt net (EUCPN) og om ophævelse af afgørelse
2001/427/RIA
Politisk enighed
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 5)
EUU alm. del (08) – bilag 557 (grundnotat af 2/9-09)
Justitsministeren:
Punktet er taget af dagsordenen.
1616
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
3. Undertegnelse af aftale mellem EU og Island og Norge om
anvendelse af visse bestemmelser i Prüm-afgørelserne
Vedtagelse
A-punkt
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Alm. del (06) – bilag 159 (notat om Prüm-traktaten af 12/1-07)
Alm. del (06) – bilag 203 (høringssvar vedr. Prüm-traktaten)
Alm. del (06) – bilag 199 (henvendelse fra Retssikkerhedsfonden
af 7/2-07)
EU-note (06) – E 37 (notat om Prüm-traktaten af 7/2-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1426 (seneste behandling i
EUU 8/6-07)
Alm. del (06) – bilag 217, side 808 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/2-07)
Justitsministeren:
En af de sager, som fortsat forventes at blive forelagt for Rå-
det, er dagsordenens punkt 3 om aftalen mellem EU og Island og Norge om del-
tagelse i Prüm-samarbejdet.
Med aftalen lægges op til at videreudvikle det tætte samarbejde mellem EU-
medlemsstaterne og Island og Norge på det politi- og strafferetlige område.
Aftalen tager sigte på at gøre det muligt også at anvende Prüm-reglerne om lette-
re adgang til dna- og fingeraftryk mv. i forhold til Island og Norge.
Fra dansk side støtter vi varmt, at Island og Norge også knyttes til denne del af
det politi- og strafferetlige samarbejde, og vi glæder os derfor over, at EU og Is-
land og Norge på kort tid er nået til enighed om en aftale.
Det er Justitsministeriets vurdering, at aftalen vil kræve lovændringer. Danmark vil
derfor i Rådet afgive en erklæring om, at aftalen ikke er bindende for Danmark,
før vi har fået den nødvendige lovgivning på plads.
En række andre medlemsstater forventes at afgive en tilsvarende erklæring.
Aftalen vil skulle forelægges for Rådet på ny til endelig indgåelse, når alle med-
lemsstater – og Island og Norge – har gennemført de nødvendige nationale pro-
cedurer.
Regeringen vil på det tidspunkt vende tilbage til sagen over for udvalget.
1617
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
4. Indgåelse af aftale mellem EU og USA om udlevering og gensidig
retshjælp i straffesager
Vedtagelse
A-punkt
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferat:
Side 1304 (fortroligt referat) (seneste behandling i EUU 28/5-03)
Justitsministeren:
Jeg vil også gerne nævne dagsordenens punkt 4 om to afta-
ler mellem EU og USA om henholdsvis udlevering og retshjælp i straffesager.
Baggrunden for aftalerne er nærmere beskrevet i samlenotatet, side 18, hvortil
jeg kan henvise.
Forhandlingerne om de to aftaler blev indledt under det danske formandskab i
efteråret 2002 og blev afsluttet i sommeren 2003, hvor EU og USA undertegnede
aftalerne.
Den endelige indgåelse har afventet, at alle medlemsstater og USA fik de nød-
vendige bilaterale aftaler på plads.
Det er nu sket, og Rådet kan derfor nu godkende, at formandskabet indgår afta-
lerne med USA på EU's vegne.
Med aftalerne skabes en fælles og mere moderne ramme for samarbejdet om
udlevering og retshjælp.
Fra dansk side glæder vi os over dette vigtige skridt, der er med til at styrke
samarbejdet på tværs af Atlanten inden for det politi- og strafferetlige område.
Pia Adelsteen
forstod, at alle de 27 EU-lande har indgået bilaterale aftaler
med USA, og spurgte, hvorfor det så er nødvendigt, at EU nu indgår en aftale.
Per Clausen
forstod, at justitsministeren var meget glad for den aftale, der er
lavet mellem EU og USA, men spurgte, om fidusen ikke er, at mens vi ville
kunne lave den bilaterale aftale om, hvis der måtte være flertal for det i Folke-
tinget, kan EU-aftalen ikke laves om.
Kim Mortensen
spurgte, hvordan EU-aftalen adskiller sig fra den bilaterale
danske aftale om udlevering til USA. Han spurgte, fordi pressen interesserer
sig meget for en bestemt udleveringssag.
Justitsministeren
svarede Pia Adelsteen, at EU-aftalen er en teknisk nød-
vendighed, og at den er en fælles ramme for de bilaterale aftaler.
Han svarede Per Clausen, at vi gerne må gå videre, men det skal ske inden
for rammerne i EU-aftalen.
Justitsministeren svarede Kim Mortensen, at der indføres en mere moderne
procedure for udlevering. F.eks. skal anmodning om udlevering rettes til de
kompetente myndigheder, og adgangen til retshjælp fastslås, men den i dag
er baseret på en analog anvendelse af retsplejelovens regler. Justitsministe-
1618
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
ren tilføjede, at aftalen i høj grad bygger på EU’s retshjælpskonvention fra år
2000.
Justitsministeren præciserede, at Camilla Broe sagen ikke har noget at gøre
med denne aftale, men følger reglerne i den danske udleveringslov. EU-
aftalen med USA vil ikke føre til ændringer i den danske udleveringslov. Ca-
milla Broe sagen ville altså være afgjort nøjagtig på samme måde, hvis den
nye udleveringsaftale var trådt i kraft.
Per Clausen
erkendte, at selvfølgelig kan vi stramme op, men vi kan ikke
sende færre af sted.
Pia Adelsteen
forstod, at det hele bliver moderniseret, men det virker, som
om vi overfører en kompetence til EU, så vi ikke senere kan lave reglerne om,
hvis der bliver flertal for det i Danmark.
Justitsministeren
gentog, at der er tale om en modernisering, som f.eks.
indebærer, at anmodninger om udlevering skal stiles til Justitsministeriet i ste-
det for til Udenrigsministeriet. Ændringerne betyder ikke noget i forhold til
Danmark. At vi er bundet af aftalen, følger af det medlemskab, vi har.
Per Clausen
forstod dette svar sådan, at den aftale, vi har i dag med USA,
kan ikke ændres, så den bliver mindre indgribende over for mennesker, der
bor i Danmark, end den aftale, EU får. Derfor afgiver vi suverænitet.
Justitsministeren
svarede, at vi har indgået en aftale med USA, men denne
aftale betyder ikke, at der er en pligt til at udlevere danske statsborgere.
1619
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
5. Indledning af forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol
og Columbia
Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Justitsministeren:
Herudover vil jeg nævne dagsordenens punkt 5 og 6 om for-
handlinger om samarbejdsaftaler mellem Europol og henholdsvis Colombia og
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.
Under min forelæggelse af RIA-rådsmødet i april omtalte jeg to tilsvarende sager
om forhandlinger om samarbejdsaftaler med henholdsvis Israel og Rusland.
Som jeg ved den lejlighed gav udtryk for, er et tæt samarbejde mellem Europol og
tredjelande efter min opfattelse et meget vigtigt led i den fælles indsats mod den
organiserede kriminalitet, da de kriminelle jo ikke lader sig begrænse af lande-
grænser.
Derfor er vi fra dansk side som udgangspunkt åbne over for, at Europol ser på
muligheden for at indgå samarbejdsaftaler med tredjelande.
Det gælder også i forhold til Colombia og Makedonien.
Som nærmere beskrevet i samlenotatet er der i forhold til begge lande nogle for-
hold vedrørende databeskyttelse, som bør afklares, hvis der til sin tid skal indgås
en samarbejdsaftale med Europol.
Fra dansk side er det imidlertid vurderingen, at disse forhold bedst søges afklaret
under formelle forhandlinger mellem Europol og henholdsvis Colombia og Make-
donien.
Vi er derfor parate til at følge indstillingen fra Europols styrelsesråd om at give
Europol mandat til at indlede forhandlinger med de to lande.
Jeg vil samtidig gerne understrege, at eventuelle aftaler med Colombia og Make-
donien naturligvis kun kan komme i stand, hvis Rådet til sin tid kan godkende det-
te. I så fald vil jeg vende tilbage over for udvalget.
Per Clausen
havde af samlenotatet fået det indtryk, at der er et velfungeren-
de retssystem i Columbia, og spurgte derfor, om man ikke også foretager en
vurdering af de reelle forhold i det land, hvor myndighederne og de bander, de
har allieret sig med, slår flest fagforeningsfolk ihjel.
Justitsministeren
svarede, at det er klart, der er nogle forudsætninger, som
skal være opfyldt, f.eks. med hensyn til personoplysninger, og det må afklares
under de forhandlinger, der nu går i gang mellem Europol og Columbia, såle-
des at sagen er afklaret, når Rådet skal træffe den endelige afgørelse. Dan-
mark tager først endelig stilling til sagen på det tidspunkt. Det er en forudsæt-
ning for, at regeringen og Folketinget kan tilslutte sig aftalen, at alle regler er
overholdt.
1620
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
6. Indledning af forhandlinger om en samarbejdsaftale mellem Europol
og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
Godkendelse
A-punkt
Rådsmøde 2962 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Dette punkt blev behandlet sammen med dagsordenens punkt 5.
1621
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
17. Siden sidst
Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
EF-Domstolen på Justitsministeriets område
i) C-123/08, Wolzenburg
EUU alm. del (072) – bilag 391 (notat af 11/8-08 om afgivelse af
indlæg)
Justitsministeren:
Jeg er glad for, at jeg i overensstemmelse med retningslinjer-
ne i Europaudvalgets beretning fra april her får lejlighed til at orientere udvalget
om den såkaldte Wolzenburg-sag, der for tiden verserer for EF-Domstolen.
Danmark er ikke direkte part i sagen, men vi har ligesom flere andre lande afgivet
et indlæg under sagen, fordi sagen rejser nogle mere generelle spørgsmål om
fortolkningen af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.
Generaladvokaten har tidligere i år fremlagt et forslag til, hvordan sagen efter
hans opfattelse bør afgøres. Domstolens afgørelse forventes at falde senere på
året, men det præcise tidspunkt kendes endnu ikke.
Jeg vil indlede med at henvise til Justitsministeriets notat af 4. juli 2008 vedrøren-
de det danske indlæg i sagen. Notatet er oversendt til udvalget den 11. august
2008.
Hvis jeg i øvrigt kort skal ridse sagen op, så angår den en række spørgsmål fra
en domstol i Amsterdam om forståelsen af den bestemmelse i rammeafgørelsen
om den europæiske arrestordre, som giver medlemsstaterne mulighed for at op-
retholde visse grunde til at nægte udlevering.
Nærmere bestemt angår sagen forståelsen af rammeafgørelsens artikel 4, nr. 6,
som giver en medlemsstat mulighed for at afslå udlevering af visse persongrup-
per til straffuldbyrdelse, hvis den pågældende medlemsstat i stedet selv overtager
fuldbyrdelsen af straffen.
Bestemmelsen er formuleret sådan, at afslagsgrunden gælder i forhold til egne
statsborgere og i forhold til personer, som er ”bosat i” eller ”opholder sig i” det
land, som har modtaget begæringen om udlevering.
Wolzenburg-sagen drejer sig bl.a. om, hvorvidt en medlemsstat kan vælge kun at
lade afslagsgrunden omfatte en del af denne personkreds – f.eks. kun egne
statsborgere, men ikke udlændinge med bopæl eller ophold.
Sagen vedrører konkret en tysk statsborger – ikke overraskende hedder han hr.
Wolzenburg – som i Tyskland har fået en fængselsstraf for narkotikakriminalitet.
Inden Wolzenburg blev indsat til afsoning, flyttede han med sin tyske hustru til
Holland, hvor de begge på helt lovlig vis etablerede bopæl og fandt arbejde.
De tyske myndigheder udstedte ca. et år senere en europæisk arrestordre med
henblik på at få Wolzenburg udleveret til afsoning i Tyskland.
Under behandling af udleveringssagen er der opstået tvivl om, hvorvidt Holland
har gennemført rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre korrekt.
1622
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Denne usikkerhed skyldes, at Holland har gennemført rammeafgørelsens artikel
4, nr. 6, på den måde, at undtagelsen kun gælder for hollandske statsborgere og
for udlændinge med tidsubestemt hollandsk opholdstilladelse.
Wolzenburg er ikke hollandsk statsborger og har ikke ret til tidsubestemt opholds-
tilladelse efter hollandsk ret. Han er dermed ikke omfattet af undtagelsen i den
hollandske udleveringslov og vil derfor ikke kunne påberåbe sig denne afslags-
grund, selv om han for så vidt opholder sig fast i Holland på lovlig vis.
Generaladvokaten har i sit forslag til afgørelse lagt op til, at spørgsmålene fra den
hollandske domstol bør besvares således, at de hollandske regler ikke er i over-
ensstemmelse med rammeafgørelsen, da reglerne ikke omfatter alle de tre per-
sonkategorier, som er nævnt i artikel 4, nr. 6.
Jeg vil undlade her i dag at bruge tid på en nøje gennemgang af generaladvoka-
tens argumentation, men blot konstatere, at hans forslag bygger på en noget an-
derledes forståelse af rammeafgørelsen end den danske forståelse.
Som vi også har givet udtryk for i regeringens indlæg i sagen, har vi fra dansk
side ved gennemførelsen af rammeafgørelsens artikel 4, nr. 6, for det første for-
udsat, at det er valgfrit for medlemsstaterne, om de i det hele taget vil gennemfø-
re den pågældende afslagsgrund.
Dette ud fra en betragtning om, at rammeafgørelsen sondrer mellem obligatoriske
afslagsgrunde i artikel 3, som alle medlemsstater skal gennemføre, og fakultative
afslagsgrunde i artikel 4, som medlemsstaterne kan vælge at gennemføre – men
altså også kan undlade at gennemføre.
Det er for det andet lagt til grund, at medlemsstaterne kan vælge kun at medtage
dele af de fakultative afslagsgrunde.
Særligt i forhold til artikel 4, nr. 6, blev det i forbindelse med den danske gennem-
førelse overvejet, om afslagsgrunden kun skulle gælde for danske statsborgere.
Som det fremgår af udleveringslovens § 10 b, stk. 2, valgte vi i Danmark imidlertid
også at lade afslagsgrunden gælde for personer med ”fast bopæl” ud fra den be-
tragtning, at de grundlæggende hensyn bag bestemmelsen – nemlig hensynet til
at sikre de bedste muligheder for resocialisering – efter omstændighederne også
kan gøre sig gældende for personer, som ikke har dansk statsborgerskab, men
som dog har tæt tilknytning til landet i form af fast bopæl.
Det er samtidig værd at bemærke, at afslagsgrunden i udleveringsloven er formu-
leret som en ”kan-bestemmelse”.
Det er således forudsat i den danske udleveringslov, at afslagsgrunden skal an-
vendes ud fra et skøn fra sag til sag navnlig over mulighederne for resocialisering.
Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at rammeafgørelsens fakultati-
ve afslagsgrunde også kan gennemføres som "skal-bestemmelser", hvilket netop
er den måde, som man har valgt i Holland.
Som sagt afventer vi nu, at EF-Domstolen træffer afgørelse i sagen, hvilket for-
mentlig sker senere på året.
1623
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at det jo som bekendt ikke er givet, at
Domstolen følger generaladvokatens indstilling.
Hvis Domstolen imidlertid vælger at følge generaladvokaten, er det umiddelbart
Justitsministeriets opfattelse, at reglerne i udleveringsloven kan opretholdes
uændret, idet vi som nævnt har gennemført afslagsgrunden i artikel 4, nr. 6, på
den måde, at der skal ske et skøn fra sag til sag.
Endvidere må det formentlig antages, at den personkreds, der er omfattet af ud-
leveringslovens § 10 b, stk. 2 – dvs. personer med dansk statsborgerskab eller
fast bopæl her i landet – i praksis svarer til den personkreds, som efter general-
advokatens opfattelse er omfattet af artikel 4, nr. 6.
Vi forudser altså ikke umiddelbart noget behov for lovændringer som følge af en
sådan dom.
Det kan dog vise sig nødvendigt at anlægge en lidt bredere forståelse af § 10 b,
stk. 2, så bestemmelsen ikke blot anvendes på danske statsborgere og personer
med fast bopæl her i landet, men også på personer, der har ophold her i landet
under sådanne omstændigheder, at det må sidestilles med at have egentlig fast
bopæl i Danmark.
Jeg vil i øvrigt undlade i dag at udtale mig nærmere om, hvilke konsekvenser
Domstolens afgørelse eventuelt vil få, idet afgørelsen jo endnu ikke foreligger.
1624
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
UDG
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2963 (konkurrenceevne - forskningsdelen) den
24.-25. september 2009
Punktet var taget af dagsordenen.
1625
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Punkt 4. Samråd med integrationsministeren vedr. samrådsspørgsmål Ø
om Metock
EUU alm. del (08) – samrådsspørgsmål Ø (vedlagt)
Medlemmerne af Integrationsudvalget var inviteret til at overvære dette sam-
råd.
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for indholdet af Kommissionens meddelelse om
retningslinjer for fortolkningen af opholdsdirektivet samt redegøre for regerin-
gens syn på meddelelsen. Ministeren bedes desuden vurdere, om den politi-
ske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om håndtering af EU-retten
om fri bevægelighed efter EF-Domstolens afgørelse i Metocksagen kan op-
retholdes i lyset af Kommissionens meddelelse om retningslinjer for fortolk-
ningen af opholdsdirektivet.”
Kim Mortensen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at da
Metockdommen faldt, var der forskellige vurderinger af den, strækkende fra at
det var en total underminering af den danske udlændingepolitik, til at det var
et lille hjørne. Nu var der kommet en fortolkning fra Kommissionen, som ikke
gav Danmark det store medhold. Derfor er det interessant at få at vide, om
det arbejde for at få ændret opholdsdirektivet, som integrationsministeren har
sat sig i spidsen for, har udsigt til at lykkes, og om meddelelsen vil medføre, at
der skal ske ændringer i de danske regler.
Integrationsministeren:
Nu kan jeg kun stå til regnskab for, hvad jeg selv
har sagt. Det er rigtigt, at det er en meget vigtig sag, men antallet af familie-
sammenføringer har på den anden side vist, at talmæssigt har det ikke spillet
den store rolle. Men derfor kan noget jo godt være principielt. Det er en prin-
cipielt vigtig sag. Det, jeg gik ud og sagde med det samme, da dommen blev
kendt, var, at den var jeg utilfreds med, men naturligvis var det en del af EU-
retten, og derfor måtte vi rette os efter den. Vi ville forsøge at opstille et værn,
så den ikke underminerede dansk udlændingepolitik. Det er den linje, vi har
kørt hele vejen herhjemme og i EU.
Dilemmaet er jo, at regeringen på den ene side finder det helt grundlæggende
med den frie bevægelighed. På den anden side – fordi vi er et lille land, der
har god oversigt over, hvad vi går og laver i udlændingepolitikken – har jeg
vedvarende gjort gældende i Ministerrådet, at hvis der er for mange mulighe-
der for at underminere den frie bevægelighed ved misbrug, så vil også tilliden
til og sympatien for den frie bevægelighed – som er meget vigtig i EU – blive
undermineret. Det er det spændingsfelt, vi befinder os i i EU. Vi befinder os i
det spændingsfelt herhjemme, at vi altså er meget varme på den frie bevæge-
1626
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
lighed, men vi vil fastholde regeringens faste og fair udlændingepolitik. Det er
det operationsfelt, vi befinder os i herhjemme.
Vi har lige fra starten arbejdet på at få et værn, og det har vi fået. Det fik vi
efter mange møder med embedsmændene i EU. Jeg har fortalt om det her
flere gange. Jeg kan fuldstændig tilbagevise bekymringerne. Vi opfatter be-
stemt evalueringen som en bekræftelse – en mere officiel bekræftelse – af
det, vi har gjort i aftalen med Dansk Folkeparti. Punkt for punkt er det jo blevet
bekræftet, at det er præcis det, vi kan gøre. Altså at der i opholdsdirektivet er
forskellige begrænsninger, som vi, når det drejer sig om misbrug og svig, kan
benytte os af.
Jeg kan først og fremmest henvise til det skriftlige svar, hvor vi har gennem-
gået, hvordan det ser ud med evalueringen i forhold til de danske regler. Man
kan se, at vi kan fortsætte med dansk ret, som den er i øjeblikket. Men samti-
dig har vi i meget høj grad været medvirkende til, at EU’s Ministerråd og
Kommissionen nu også fokuserer på de muligheder, der er for misbrug, og
vigtigheden af, at vi forebygger misbrug.
Hvis man går lidt mere detaljeret til værks, kan jeg nævne, at Kommissionen
skelner mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber – på fuld-
stændig samme måde som i Danmark. Det betyder, at et tvungent ægteskab
er ikke noget, som vil kunne give en gyldig opholdstilladelse. Jeg kan også
nævne, at den danske praksis med hensyn til vurderingen af, hvornår et sam-
livsforhold er fast og af længere varighed – og dermed kan give ret til familie-
sammenføring efter EU-reglerne – også er i overensstemmelse med Kommis-
sionens evaluering. Det er altid en konkret afgørelse. Man kan have en vejle-
dende regel om, hvornår vi i hvert fald skal give en opholdstilladelse, med-
mindre der er særlige grunde der taler imod. Men også under en sådan græn-
se på 1�½-2 år vil det være en konkret vurdering.
Med hensyn til, hvorvidt et fængselsophold skal tælle med i den samlede op-
holdstid i Danmark, er der i forvejen en lempeligere praksis ved domstolene i
Danmark end efter EU-retten. Kommissionen slår fast i sin meddelelse, at
ophold i fængsel ikke tæller med i den samlede opholdstid. Efter Kommissio-
nens opfattelse er det forhold, at en EU-borger har siddet i fængsel i Dan-
mark, altså ikke noget, der kan vanskeliggøre en udvisning.
Jeg er også tilfreds med, at der ifølge meddelelsen kan stilles et krav om, at
EU-borgeren reelt og faktisk skal have benyttet sig af retten til fri bevægelig-
hed, for at der kan gives tilladelse til familiesammenføring. Det er også noget,
jeg har været inde på mange gange. Jeg siger ikke noget, jeg ikke har sagt
tidligere på baggrund af dansk ret. Nu er det så EU-meddelelsen, jeg refere-
rer. Det er det samme.
Hvis nogen har været i tvivl om, at vi kunne opsætte det værn, som vi har op-
sat, så mener vi, at vi har fået dette bekræftet i meddelelsen.
Glosen ”kontrol” har været anvendt. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der
er stor forskel på, hvad ”kontrol” betyder. Det er selvfølgelig sådan, i det om-
fang man sagsbehandler, at man skal have en dokumentation for, at betingel-
1627
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
serne for at få en opholdstilladelse er opfyldt. Her kan man i daglig tale godt
bruge glosen ”kontrol”. Her har man dog egentlig misforstået noget. Det, vi
har gjort – og som er aftalt med Dansk Folkeparti – er, at vi i Integrationsmini-
steriet sikrer, at sagerne bliver behandlet som vi ønsker, og efter EU-retten,
så der foretages en kvalitetskontrol i Ministeriet. Nu er vi inde på et nyt og lidt
vanskeligt område i sagsbehandlingen. Vi kan foretage en kvalitetskontrol,
men vi kan ikke gøre det helt generelt – af generalpræventive grunde – idet
man derved ville mistænkeliggøre alle. Men vi kan foretage en efterfølgende
kontrol, som ikke bare er en sagsbehandling, i det omfang der er en mistanke.
Enten en konkret mistanke om, at den pågældende ikke længere opfylder be-
tingelserne eller i tilfælde hvor der er flere momenter, som gør, at man får en
mistanke om, at det er svig. Man kan også mere generelt kontrollere, hvis
man får bestemte erfaringer med særlige grupper eller særlige former for mis-
brug. Det er meget tilfredsstillende, at vi kan fortsætte det arbejde, som vi ind-
ledte med aftalen med Dansk Folkeparti.
Det er klart, at vi selvfølgelig har været meget optaget af at få en evaluering
eller en meddelelse med dette indhold. Det er sådan, at vores embedsmænd
har været med i forberedelserne af denne meddelelse. Det er der også flere
andre lande, der har været. Det er den helt normale procedure. Det er en del
af at være medlem af EU. Vi har selvfølgelig på Danmarks vegne fremhævet
de danske synspunkter. Derfor er vi også godt tilfredse med, at vores syns-
punkter er kommet med i meddelelsen.
Det er klart, at vi fortsat er meget uenige i den dom – selvom man ikke kan
sige, at en dom er forkert - og vores opfattelse er stadigvæk, at den retstil-
stand, der var før Metockdommen, er den, der bør være gældende. Det rene
snit for at få den retstilstand tilbage er selvfølgelig, at man får ændret direkti-
vet. Men direktivet er ikke blevet ændret. Mens vi på det lange sigt arbejder
for det, har vi altså på det korte sigt arbejdet med de rådskonklusioner og tilfø-
jelser i immigrationspagten, som jeg tidligere har nævnt, at vi har fået igen-
nem i Rådet. Og nu er der det konkrete eksempel med indholdet af meddelel-
sen. Men dermed lader vi os selvfølgelig ikke nøje. Vi har derfor også bedt om
at få sagen på det næste rådsmøde, hvor vi igen vil diskutere den og prøve at
få indflydelse på en rådskonklusion. Det er meget vigtigt for os, at EU stadig
væk overvåger, at vi arbejder imod misbrug og omgåelse af reglerne. Det vil
vi gøre meget for at få en konklusion om på det næste rådsmøde om små 14
dage.
Pia Adelsteen
var bekymret over, at der i punkt h i redegørelsen står, at EU-
retten forbyder systematisk kontrol, og ville gerne vide, hvad det er, vi ikke
må.
I skattesager lukkede man de huller, man opdagede, men i dette tilfælde kun-
ne det tage lang tid – måske uendelig lang tid – at få ændret opholdsdirekti-
vet, sådan som både regeringen og Dansk Folkeparti ønskede. Derfor spurgte
hun, om integrationsministeren kunne tænke sig, at man i stedet for lavede et
1628
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
tillæg til opholdsdirektivet, hvad der også er andre lande, som må være inte-
resseret i.
Kim Mortensen
mente, ingen kunne være uenig i, at vi skal forhindre misbrug
og svindel, men han havde en fornemmelse af, at vi i Danmark gør dette til et
stort problem, selv om det har vist sig, at det ikke er noget stort problem. Vi
kan opretholde den danske udlændingelovgivning, og vi kan opretholde den
danske retsorden på dette område. Alligevel vil vi have ændret opholdsdirek-
tivet – hvilket Socialdemokraterne støtter – men anser integrationsministeren
det for sandsynligt, at dette sker, efter at Kommissionen nu to gange har afvist
det?
Per Clausen
spurgte integrationsministeren, om det ikke er sådan, at Meto-
ckdommen gælder, og at integrationsministerens bestræbelser på at få den
ændret ikke har ført til en eneste ændring. Det er rigtigt, at integrationsmini-
steren har lavet et såkaldt værn, som består i, at hun har opfundet en række
nye ubehageligheder, man udsætter udlændinge for i Danmark, men det har
ikke noget med Metockdommen at gøre.
Han spurgte, om der ikke er mennesker, som faktisk har fået opholdstilladelse
via Metockdommen, der ikke ville have fået det, hvis den dom ikke var faldet.
Mener integrationsministeren, at de mennesker er misbrugere og snydere,
eller at de blot har fulgt de regler, der i virkeligheden gjaldt også inden Meto-
ckdommen?
Michael Aastrup Jensen
pegede på, at det er forholdsvis få mennesker, der
har fået familiesammenføring, så det var ikke rigtigt, når man fremstillede det,
som om der stod tusinder klar til at vælte ind over grænserne. Det er heller
ikke rigtigt, at den aftale, regeringen lavede med Dansk Folkeparti, ikke holdt
vand, for Kommissionens redegørelse bekræfter, at det, man aftalte, er helt i
overensstemmelse med, hvad vi må.
Selv om det er et åbent møde, ville han spørge integrationsministeren, om der
var noget nyt i forhold til andre landes opbakning til en ændring af opholdsdi-
rektivet.
Integrationsministeren
var klar over, at hun skulle være forsigtig, når hun
svarede Pia Adelsteen på, hvad det er, vi ikke må med hensyn til kontrol. Hvis
man kommer og vil have en ret i Danmark, skal man som udgangspunkt selv
dokumentere, at man opfylder betingelserne. Tidligere krævede vi, at man
skulle have haft lovligt ophold i et andet EU-land, hvis man skulle bruge op-
holdsdirektivet, men det krav er faldet væk efter Metockdommen. Vi går disse
sager meget grundigt igennem for at sikre, at den dokumentation, som skal
foreligge, er til stede. Det er vigtigt, hvis vi skal kunne foretage en efterfølgen-
de kontrol, skal der enten være en eller anden form for konkret mistanke, eller
der skal være et billede af, at der sker en omgåelse for visse grupper. Vi har
hele tiden sagt, at vi overholder EU-retten, men vi gør alt, hvad vi kan, for at
manøvrere inden for EU-retten – også efter at dommen er faldet.
Integrationsministeren var i og for sig ligeglad med, om man talte om en æn-
dring af opholdsdirektivet eller et tillæg til opholdsdirektivet, men hun troede
1629
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
ikke, det ville være nemmere at komme igennem med et tillæg, idet der er
nogle lande, der ikke vil gå med til et sådant tillæg. Vi vil stadig væk prøve at
få åbnet deres øjne for, hvad Metockdommen betyder.
I svaret til Kim Mortensen bekræftede integrationsministeren, at det ikke er
særlig mange, der har fået familiesammenføring med henvisning til Metock-
dommen, men det er et principielt spørgsmål, og vi er nødt til at opstille et
særligt værn, fordi vi ikke længere kan kræve lovligt ophold i et andet EU-
land. Når der ikke er særlig mange sager, er det fordi vi har opstillet dette
værn, som også har medført lovændringer. Kommissionens fortolkning be-
kræfter, at vi havde lov til at opstille dette værn. Vi ønsker fortsat retstilstan-
den ført tilbage til, hvad den var før Metockdommen, men så længe den ikke
er det, har vi det værn, som har resulteret i, at der ikke er særligt mange sa-
ger. Integrationsministeren tilføjede, at der er nogle af familiesammenførin-
gerne, der også ville have fundet sted uden Metockdommen, og når vi opfor-
drer de unge til at rejse ud, risikerer vi, at de forelsker sig, og ønsker at få de-
res partner med til Danmark.
Integrationsministeren bekræftede over for Per Clausen, at Metockdommen er
gældende ret.
Når Per Clausen spørger, om der er nogen, der har fået ophold, som ellers
ikke ville have fået det, er svaret ja. Vi kan f.eks. ikke stille krav til de pågæl-
dende om, at 24 års reglen skal være overholdt, og vi kan nok heller ikke stille
de samme krav om integration.
Integrationsministeren ville i svaret til Michael Aastrup Jensen ikke nævne
bestemte lande, men der var ikke sket den helt store udvikling i de andre lan-
des holdninger. Hun mente, at vi har omkring halvdelen af landene med os.
Per Clausen
gentog, at alle forsøgene på at korrigere Metockdommen er mis-
lykkedes, hvilket han betegnede som godt. Metockdommen har haft positive
konsekvenser for en række mennesker, og det er dejligt. Vi må ikke generelt
mistænkeliggøre asylsøgere, men han forstod, at vi administrerer så tæt på
en generel mistænkeliggørelse, som det er lovligt.
Pia Adelsteen
var enig i, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
har virket. Ellers havde tallene været langt værre.
Integrationsministeren
gentog, at den efterfølgende kontrol er en stikprøve-
kontrol, idet vi kontrollerer hver fjerde. Det har vi talt med Kommissionen om,
og det kan vi fortsat gøre.
Per Clausen
spurgte, hvor mange af de mennesker, der har fået familiesam-
menføring i Danmark, integrationsministeren mener misbruger reglerne.
Integrationsministeren
turde ikke sige noget herom.
1630
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Punkt 5. Rådsmøde nr. 2962 (retlige og indre anliggender -
integrationsdelen) den 21. september 2009
Dette punkt på Europaudvalgets dagsorden drejede sig om punkerne 7-15 og
17 a-h på Rådsmødets dagsorden, som vedrører Integrationsministeriets res-
sort.
Integrationsministeren:
Jeg kan lige annoncere – af hensyn til dem, der skal
holde weekend – at jeg har sådan set tre dele. Der er dels den sædvanlige
gennemgang, men så kommer der også en gennemgang af nogle domme
efter den aftale, vi har. Endelig er vi i den situation, at udvalget har ønsket
dette møde en uge før vi plejer. Det vil sige, at det, jeg siger i dag, er det, jeg
ved i dag. Nok er jeg kirkeminister, men jeg holder mig til det, vi ved i dag. Jeg
kommer til sidst med et nyt dagsordenspunkt, som jeg ikke kendte til før i dag
– jeg har været i Rotterdam og i Holstebro i går. Vi var enige om, at I skulle
blive orienteret om det nye punkt. Jeg kommer og deler et foreløbigt notat ud.
Hvis I ikke er tilfreds med det, så stiller vi op i Washington i næste uge til et
nyt samråd. Det er bare for at sige, at jeg kan ikke sige mere end det, jeg ved
i øjeblikket. Talepapiret er skrevet, inden vi fik at vide, at Tyskland ville tage
noget om asylpolitikken op.
Punkterne 7-14 er til orientering. Jeg vil nævne punkterne 7-11 og punkt 13
og i øvrigt henvise til samlenotatet. Som sagt kommer vi til dommene senere.
1631
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
7. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
retningslinjer for en bedre gennemførelse og anvendelse af direktiv
2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at
færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område
Drøftelse, eventuel vedtagelse af rådskonklusioner
KOM (2009) 0313
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2009) 0313 – svar på spørgsmål 1 (om retningslinjerne for
gennemførelse af opholdsdirektivet)
EU-note (08) – E 44 (notat af 6/4-09 om initiativbetænkning om
gennemførelsen af opholdsdirektivet)
EU-note (08) – E 27 (notat af 6/1-09 om EF-Domstolens
stadfæstelse af Metock-dommen)
EU-note (08) – E 22 (notat af 17/12-08 om Kommissionens
rapport om opholdsdirektivet)
EUU alm. del (072) – Svar på spørgsmål 180 af 31/10 om ophold
i medlemsstater for tredjelandsstatsborgere
EU-note (072) – E 57 (notat af 26/8-08 om behandling af
opholdsdirektivet)
EU-note (072) – E 56 (oversigt af 21/8-08 over EU-domme om
familiesammenføring og fri bevægelighed)
EU-note (072) – E 51 (notat af 28/7-08 om EF-Domstolens
evaluering af krav om opholdstilladelse for tredjelandsborgere)
EU-note (072) – E 54 (notat af 8/10-03 om dom fra EFDomstolen
vedr. retten til opholdstilladelse for udenlandske
ægtefæller)
EU-note (072) – E 53 (notat af 24/7-02 om EF-Domstolens dom
om opholdstilladelse til udlændinge som er gift med
EUstatsborgere)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1298 (seneste behandling i
EUU 29/5-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 811 (behandlet i EUU
20/2-09)
EUU alm. del (08) – bilag 129, side 353 (behandlet i EUU 26/11-
08)
EUU alm. del (08) – bilag 30, side 2 (besvarelse af samråd om
Metock-dommen 8/10-08)
EUU alm. del (072) – bilag 463, side 1327 (behandlet i EUU
19/9-08)
EUU alm. del (072) – bilag 407, side 1219 (behandlet i EUU
12/8-08)
1632
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Integrationsministeren:
Det drejer sig om det emne, vi netop har talt om. Det
er et led i de fortsatte drøftelser om Metockdommens konsekvenser. Kommis-
sionen vil fremlægge sin fortolkende meddelelse. Selve den fortolkende med-
delelse vil vi selvfølgelig tage til efterretning, for – som jeg allerede har sagt –
vi er tilfredse med den. Vi kan operere videre, som vi har gjort. Vi vil altså for-
søge at få vedtaget en resolution, som præciserer retstilstanden en gang til,
som vi ser den, og taler om muligheden for at overvåge misbrug.
1633
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
8. Etablering af en europæisk genbosætningsordning*
Præsentation
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 7)
* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel
i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet
til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Kommissionen besluttede den 2. september 2009 at
fremlægge et forslag om etablering af en europæisk genbosætningsordning.
Her er tale om den første præsentation fra Kommissionens side, så vi kan
komme med vores bemærkninger fra landenes side. Der vil snarest blive ud-
arbejdet et grundnotat, som vi sender over til udvalget.
Forslaget består af to dele:
Dels et forslag til ændring af den europæiske flygtningefond.
Dels en meddelelse, hvori Kommissionen skitserer andre dele af en
europæisk genbosætningsordning, der kan gennemføres, uden at der
er behov for at fremsætte yderligere forslag til retsakter.
Formålet med Kommissionens forslag er klart at styrke EU’s indsats på gen-
bosætningsområdet og få flere lande til at oprette genbosætningsprogram-
mer. Som det er i dag, er der kun 10 lande, der er med i genbosætningspro-
grammet il stadighed, og antallet af genbosatte til EU-landene er samlet set
kun omkring 5.000 flygtninge om året. Som bekendt tager Danmark omkring
500 såkaldte kvoteflygtninge. Den genbosætningsordning, som Kommissio-
nen foreslår, bygger på frivillighed. Der vil altså ikke være nogen medlems-
stat, der bliver forpligtet til at genbosætte flere eller færre flygtninge. Man vil
altså ikke bestemme, hvordan vi skal gøre det i Danmark. Ligeledes vil man
heller ikke begynde at bestemme, hvilke nationaliteter vi skal tage. Vi bliver
altså ikke bundet af ordningen. Der vil kun blive tale om eventuelle anbefalin-
ger.
Dog er det sådan, at genbosætningskomiteen ifølge Kommissionen vil få et
retligt middel eller incitament til at påvirke medlemsstaterne i deres genbo-
sætningsindsatser. Den af Kommissionen foreslåede ændring til den europæ-
iske flygtningefond betyder, at komiteen år for år vil kunne fastsætte de krite-
rier, der udløser støtten på 4.000 euro pr. genbosat flygtning. Det er jo sådan,
at Danmark ikke deltager i flygtningefonden i kraft af det danske forbehold. Vi
er altså heller ikke bundet af et ændringsforslag til denne. Men jeg forventer,
at vi automatisk vil blive repræsenteret i genbosætningskomiteen, sådan som
vi altid er repræsenteret i Kommissionens komiteer, uanset at vi har forbe-
hold.
Den anden del af Kommissionens forslag handler om styrket praktisk samar-
bejde mellem medlemsstaterne på genbosætningsområdet. Tanken er her, at
Asylstøttekontoret – som jo har været nævnt mange gange – skal koordinere
fælles indsatser blandt medlemsstaterne på frivilligt grundlag. Det kan være
1634
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
sådan noget som fælles brug af tolke under udvælgelsesrejser, fælles før-
afrejse aktiviteter eller fælles rejsearrangementer.
Umiddelbart synes de elementer, som Kommissionen har foreslået om frivil-
lighed og samarbejde, at være de rigtige. Vi mener også, at det er godt, hvis
flere medlemsstater opretter genbosætningsprogrammer, så flere flygtninge i
fastlåste flygtningesituationer rundt omkring i verden kan få en varig løsning
på deres situation.
Forhandlingerne er som sagt ikke startet endnu, men jeg vil dog gerne allere-
de nu sige, at Danmark sammen med ligesindede lande vil arbejde for, at det,
vi kalder en strategisk genbosætning, bliver et vigtigt element i den europæi-
ske genbosætning. Dermed mener vi, at vi også, når vi tager kvoter, skal se
på de flygtninge, der er tilbage i flygtningelejrene, og se på, hvad man kan
gøre for dem og for de lande, de befinder sig i, f.eks. ved en lokal integration.
Det er faktisk noget, vi er ret optaget af. I det hele taget er vi optaget af at
hjælpe de lande med at håndtere deres udfordringer. Det er sådan set noget,
vi har sagt i årevis: Vi skal hjælpe i nærområderne. Vi er også meget optaget
af at få flere tilbagetagelsesaftaler med 1. asyllandene og transitlandene. Jeg
har foreslået under det uformelle møde, at det kan ske på bilateral basis, hvis
andet glipper.
Pia Adelsteen
pegede på, at der kun er tale om 5.000 genbosættelser af
konventionsflygtninge i EU, og at Danmark tager 500. Hun mente, det var for
nemt at vedtage genbosættelser, når adskillige lande ikke gennemførte det i
praksis.
Integrationsministeren
ville ikke modsætte sig, at nogle lande gerne ville
være med i et pilotprojekt, hvorved man fordelte nogle konventionsflygtninge,
der opfylder betingelserne i flygtningekonventionen. Der er jo tale om en frivil-
lig ordning. Integrationsministeren tilføjede, at vi i mange år har taget 500
konventionsflygtninge om året.
1635
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
9. Uledsagede mindreårige
Drøftelse
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 12)
Integrationsministeren:
Vi har en kedelig og trist udfordring med hensyn til
de uledsagede mindreårige. Det er jo sådan, at flere lande i Europa oplever
en stigning i antallet af uledsagede mindreårige. Vi får i de nordiske lande en
del fra Afghanistan. Spanien har bedt om, at vi drøfter problemstillingen. De
får 5.000 uledsagede mindreårige årligt. Langt de fleste er for deres vedkom-
mende marokkanske statsborgere.
Danmark er slet ikke oppe på de tal. Som sagt kommer de specielt fra Afgha-
nistan. De kan også komme fra Irak og Somalia. Jeg kan sige, at vi f.eks. i
2006 fik 107 uledsagede mindreårige. Året efter var det 97. Men sidste år var
det 302. Det er jo en ganske væsentlig stigning. Det har jeg talt med mine
nordiske kolleger om. Det er et billede, som de også genkender.
Jeg forventer derfor, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af, hvorvidt en
fælles europæisk indsats på området vil være en fordel. Det er selvsagt en
meget sårbar gruppe. Derfor er det vigtigt, hvis vi kan finde frem til mulige ini-
tiativer. Vi er i hvert fald meget åbne over for at drøfte problemstillingen. Men
som det fremgår af det, jeg har sagt, er der meget stor forskel på, hvem der
kommer, og hvilken baggrund de har for at komme. Der er behov for at få
kortlagt den udvikling og få udarbejdet en profil af de forskellige grupper.
Vi finder det selvfølgelig også vigtigt at forsøge at forebygge, at mindreårige
sendes alene til Europa for at forsørge familien derhjemme. Vi ved jo, at det
sker for manges vedkommende. Det er mildest talt ikke i overensstemmelse
med barnets tarv. Det er jo det, der må komme i første række.
Norge har taget initiativ til et nordisk samarbejde. Vi vil forsøge at se, om vi
kan være fælles om nogle initiativer.
Jeg vil også nævne, at Danmark siden 2002 har samarbejdet med den inter-
nationale integrationsorganisation om at tilbyde frivillig, forberedt hjemsendel-
se for uledsagede mindreårige til deres hjemland eller et andet land, hvor de
lovligt kan indrejse. Det skal være planlagt ordentligt, og de unge mennesker
skal selv have samtykket i det. Det indebærer, at man kommer i snak med
dem og kan give dem nogle informationer om de tilbud, der er i hjemlandet, så
de kan komme hjem på en mere planlagt og ordentlig måde. Det er også no-
get, vi forsøger i Danmark. Men der kan altså være problemer i eftersøgnin-
gen af familier osv.
Det er hvert fald noget, vi prioriterer højt at få en diskussion med andre lande
om, så vi også kan trække på deres erfaring.
1636
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
10. Kommissionens forslag om oprettelse af et europæisk
asylstøttekontor*
Orientering
KOM (2009) 0066
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 14)
KOM (2009) 0066 – svar på spørgsmål 1 (om de økonomiske
konsekvenser for Danmark)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1300 (seneste behandling i
EUU 29/5-09)
EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1089 (behandlet i
EUU 3/4-09)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 814 (behandlet i EUU 20/2-
09)
* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel
i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet
til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren:
Kommissionens forslag af 18. februar om etablering
af et asylstøttekontor er ikke på dagsordenen, men jeg hører på vandrørene,
at embedsmændene igen, igen er i gang, og at det måske kunne komme på
rådsmødet i oktober eller november. Derfor fremgår det punkt af samlenota-
tet. Pludselig kan der måske opstå en situation, hvor der er en politisk enig-
hed om det. Jeg har som sagt nævnt det indtil flere gange her.
Det er omfattet af det danske forbehold, og derfor medvirker vi ikke i vedta-
gelsen af forslaget, men vi blander os jo alligevel.
Formålet med asylstøttekontoret er at få skabt en fast organisatorisk ramme
om det praktiske samarbejde på asylområdet, sådan at samarbejdet bliver
styrket mest muligt.
Samarbejdet har indtil nu fundet sted i mere uformelle fora under Kommissio-
nen og mellem medlemsstaterne. Danmark deltager aktivt i dette samarbejde.
Vi lægger megen vægt på det praktiske samarbejde og støtter oprettelsen af
kontoret.
Vi finder det vigtigt, at vi kan blive ved med at være med i arbejdet, også efter
at asylstøttekontoret er oprettet, men selvfølgelig med respekt for forbeholdet.
Der lægges op til, at Danmark inviteres til alle møder i kontorets bestyrelse,
og at Danmark kan inviteres til møder i kontorets arbejdsgrupper, samt at kon-
toret skal lette praktisk samarbejde med Danmark, bl.a. med hensyn til infor-
mationsudveksling og udveksling af bedste praksis.
Omfanget af dette samarbejde – som Danmark altså vil kunne inviteres til at
deltage i – vil skulle fastlægges af det pågældende kontors bestyrelse. Om-
vendt vil samarbejdet selvfølgelig kun kunne finde sted, i det omfang Dan-
mark er indforstået.
1637
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Man kan sige, at der er tale om en kopi af den retlige model, som vi kender fra
Frontex’, altså Grænseagenturets, samarbejde med Storbritannien og Irland,
der som bekendt ikke deltager i Schengensamarbejdet. Det er altså en model,
der er kendt.
I øvrigt kan jeg henvise til samlenotatet, der indeholder en beskrivelse af for-
slaget og kontorets påtænkte opgaver.
Pia Adelsteen
syntes, sagen bar præg af salamimetoden. Ganske vist er vi
ikke med i asylstøttekontoret, men det hele – herunder også punkt 8 og 15 –
lægger op til, at vi på et tidspunkt skal have en fælles asylpolitik og en fælles
udlændingepolitik.
Integrationsministeren
så kun asylstøttekontoret som et praktisk samarbej-
de, hvor vi kan bidrage med know how.
1638
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
11. Opfølgning på konklusioner fra Det Europæiske Råds møde den 18.-
19. juni 2009 om bekæmpelse af ulovlig indvandring
Orientering
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 26)
Integrationsministeren:
Bekæmpelse af ulovlig indvandring via Middelhavet
er også et område, jeg har nævnte flere gange. Det er et tilbageværende em-
ne, som er blevet drøftet i Det Europæiske Råd, men som også er blevet drøf-
tet på de møder, jeg deltager i.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde fremgår en række opfordrin-
ger til indsats mod den ulovlige indvandring, og det forventes, at Kommissio-
nen på rådsmødet vil afrapportere om opfølgningen på disse aktiviteter.
En af de ting, Kommissionen forventes at orientere om, er Kommissionens
initiativ om etablering af et pilotprojekt på Malta om en frivillig genbosæt-
ningsordning for personer, der nyder international beskyttelse. Det er altså
ikke bare den diskussion, vi har om asylsøgere. Der er tale om personer, der i
forvejen nyder international beskyttelse. Pilotprojektet går altså ud på, at de
kan blive viderefordelt fra Malta til andre medlemsstater.
Vi støtter en effektiv opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd,
herunder en hurtig oprettelse af asylstøttekontoret, forstærkede grænsekon-
troloperationer koordineret af Frontex og et styrket samarbejde med transit-
og oprindelseslandene. Vi ser også positivt på andre former for støtte som
eksempelvis bistand til kapacitetsopbygning vedrørende modtagelsesforhold,
asylsagsbehandling eller tilbagevenden.
Regeringen kan derimod ikke støtte en tilgang, der betyder, at andre EU-
lande skal overtage ansvaret for asylsøgere eller anerkendte flygtninge, der er
indrejst i EU via de sydlige søgrænser, og Danmark vil ikke deltage i det
nævnte pilotprojekt på Malta om de anerkendte flygtninge. De kommer speci-
elt fra Eritrea og Somalia.
1639
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
12. Forslag til et direktiv om en enkelt procedure for udstedelse af en
samlet opholds- og arbejdstilladelse samt om et fælles rettighedssæt
for arbejdskraftindvandrere, der opholder sig lovligt i en
medlemsstat*
Generel indstilling
KOM (2007) 0638
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 29)
KOM (2005) 0669 – bilag 1 (grundnotat af 10/5-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1309 (seneste behandling i
EUU 29/5-09 – ingen omtale)
EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1086 (behandlet i
EUU 3/4-09)
EUU alm. del (08) – bilag 129, side 361 (behandlet i EUU 26/11-
08 – ingen omtale)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 96 (behandlet i EUU 30/11-
07)
* Forslaget er eller ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel
i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet
til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.
Integrationsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Formanden
spurgte, hvordan det gik med forhandlingerne om dette punkt.
Afdelingschef Henrik Ankerstjerne,
Integrationsministeriet, svarede, at sa-
gen fortsat var under behandling, og man forsøgte at opnå politisk enighed.
Man regnede stadig væk med, at det kunne lade sig gøre under dette for-
mandskab.
1640
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
13. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)
Orientering
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 35)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 452, side 1299 (seneste behandling i
EUU 29/5-09 – ingen omtale)
EUU alm. del (08) – bilag 325, side 1085 (behandlet i
EUU 3/4-09 – ingen omtale)
EUU alm. del (08) – bilag 279, side 819 (behandlet i EUU 20/2-
09 – ingen omtale)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1427 (behandlet i EUU 8/6-
07)
Integrationsministeren:
Det er igen en traver. Ligesom under det tjekkiske
formandskab vil der også under det svenske formandskab være et fast punkt
på dagsordenen for rådsmøderne på området for retlige og indre anliggender,
hvor vi vil få en status om, hvordan det går med visuminformationssystemet,
VIS. Danmark hørte til de flinke drenge og piger og fik ændret lovgivningen
sidste år.
Der var sat en officiel dato for starten – idræftsættelse, som man kalder det –
til den 21. december i år. Men formandskabet og Kommissionen har allerede
sagt, at det ikke længere er realistisk, at det skulle kunne lade sig gøre. Der er
– som vi kender det fra andre områder med it – problemer med testning af
systemet. Den seneste melding er, at det bliver udsat i 6 måneder som mini-
mum. Nu arbejder man med en ny tidsplan, som jeg går ud fra, at vi kommer
til at se i oktober måned.
For regeringen er det selvfølgelig vigtigt, at denne nye tidsplan bliver så reali-
stisk som mulig, men vi ønsker selvfølgelig, at forsinkelsen ikke bliver længere
end højst nødvendig. Vi vil også holde øje med omkostningerne – i det om-
fang vi kan få indflydelse på det – så udgifterne ikke stiger og stiger.
1641
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
14. Kommissionens femte rapport om visumreciprocitet
Punktet er taget af rådsmødedagsordenen
Rådsmøde 2962 – bilag 2 (samlenotat side 38)
Udvalgsmødererat:
Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde
retlige og indre anliggender 24-25/7-08)
Integrationsministeren:
Punktet er taget af dagsordenen.
1642
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
15. Visse spørgsmål vedrørende asyl i Den Europæiske Union
Drøftelse
Integrationsministeren:
Som sagt har vi i 11. time fået at vide, at tyskerne
har sat et punkt på dagsordenen vedrørende asyl. Udvalget vil selvfølgelig
snarest modtage et supplerende samlenotat. Men jeg synes, det var vigtigt, at
I havde et stykke papir i dag. Det falder uden for alle de formelle regler. Derfor
kalder vi det et foreløbigt notat. Det skal forstås som en ren service. Jeg reg-
ner med, at en orientering i utide er bedre end slet ikke nogen orientering.
Formandskabet har på baggrund af denne anmodning fra Tyskland bedt om
en generel drøftelse af anden fase af det fælles europæiske asylsystem med
hovedvægten på Kommissionens kommende forslag til ændring af asylproce-
duredirektivet og flygtningedefinitionsdirektivet. Det kommer på dagsordenen
den 21. september. Det er en del af anden fase af opbygningen af det fælles
europæiske asylsystem.
Alle Kommissionens forslag til anden fase af retsakter er omfattet af det dan-
ske forbehold. Dog deltager vi jo i Dublin-forordningen og Eurodac-
forordningen, og der ser ud til, at asylstøttekontoret også vil lette det operatio-
nelle samarbejde med Danmark. Det har jeg været lidt inde på.
Hvad er så Danmarks holdning til, at Tyskland har fået en generel drøftelse af
dette? Også her er vi meget enige med Tyskland, som jo er betænkelig ved
både lempeligere asylregler og en harmonisering. Så vi vil på alle måder til-
slutte os at få en drøftelse af det.
Vi er jo meget bekymrede for en politik, der vil medføre, at der yderligere bli-
ver en pull faktor i forhold til asylsystemerne. Det er jo det, vi også i diskussi-
onen om afviste asylsøgere i Danmark er meget optaget af. Hvad er konse-
kvenserne, hvis man begynder at lempe reglerne? Så er konsekvenserne, at
alle andre skal selvfølgelig have det samme.
I den forbindelse man kan spørge: Hvordan er det med Dublin forordningen
og Eurodacforordningen? De behandles stadig væk på arbejdsgruppeniveau.
Der er faktisk – for at sige det mildt – en del udeståender. Specielt i forbindel-
se med Dublinforordningen, som jeg jo tidligere har gjort rede for. Vi ønsker
altså ikke nogen suspension af muligheden for, at vi kan sende tilbage til før-
ste asylland.
Hvad så med modtageforholdene? Med hensyn til asylstøttekontoret ser det
ud til, at vi er tæt på en løsning. Men vi forventer som sagt ikke enighed før på
det møde, der kommer efter dette møde i september.
Hvis tingene går sådan, som vi forventer, vil forslaget blive fremsendt til Euro-
pa-Parlamentet.
Forslaget om oprettelse af et europæisk genbosætningsprogram er – som jeg
har nævnt – lige fremsat og vil formentlig skulle behandles på arbejdsgruppe-
niveau, før det kan vedtages.
1643
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Formanden
gjorde opmærksom på, at integrationsministeren havde varslet
hende på dette punkt, og hun havde givet lov til, at man behandlede det på
denne måde. Men hvis det stykke papir, som er omdelt, giver anledning til, at
nogen ønsker et samråd eller på anden måde vil have det uddybet, så stiller
integrationsministeren selvfølgelig op til det.
Pia Adelsteen
spurgte, om regeringen går ind for at suspendere Dublin-
forordningen.
Integrationsministeren
sagde, at det gjorde vi ikke, og henviste til, at vi i sin
tid kæmpede for at få den gennemført. Ganske vist havde hun suspenderet
den for så vidt angår tilbagesendelse af børn til Grækenland, men det var af
hensyn til børnenes tarv.
1644
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
17. Siden sidst:
Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved
EF-Domstolen på Integrationsministeriets område
Integrationsministeren:
Jeg har 11 sider om nogle domme, som jeg skal
forelægge mundtligt. Det følger af beretningen. Der er 8 retssager. De fire
vedrører EU-retten, og de fire vedrører associeringsaftalen med Tyrkiet. Jeg
starter med EU-retten.
a) C-310/08, Ibrahim
EUU alm. del (08) – bilag 563 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
Den første sag handler om Ibrahim – som altså ikke er
en hest i ”De Røde Heste”. Den drejer sig om arbejdskraftens frie bevægelighed i
forhold til opholdsdirektivet. Det centrale spørgsmål i sagen er, om Ibrahim, der er
skilt fra sin ægtefælle, som er EU-statsborger, har ret til ophold i værtsmedlems-
staten i medfør af artikel 12 i forordning 1612/68 under henvisning til, at fælles-
børnene går i skole i den pågældende medlemsstat. Det er også muligt, at det
alene er reglerne i opholdsdirektivet, der regulerer adgangen til ophold i sådanne
situationer. Dette tekniske spørgsmål kan få betydning for, om man kan stille krav
om, at den pågældende forælder er selvforsørgende, således at værtsmedlems-
statens sociale ydelser ikke skal udbetales – altså at der ikke er en byrde for lan-
det.
Sagen er interessant, fordi den vil kunne afklare, hvorvidt der kan stilles krav om,
at en forælder, der er tredjelandsborger, og som er skilt fra EU-borgeren, der har
anvendt sin ret til fri bevægelighed, skal være selvforsørgende for at opnå op-
holdsret i værtsmedlemsstaten, som følge af at fællesbørnene går i skole i dette
land.
Vi har under sagen gjort gældende, at artikel 12 i denne forordning efter opholds-
direktivets ikrafttrædelse ikke længere omfatter børn og forældres opholdsret i
forbindelse med børnenes skolegang. Det er altså den danske regerings opfattel-
se, at det i den foreliggende situation er opholdsdirektivet, der udtømmende regu-
lerer opholdsretten, og at medlemsstaterne derfor efter direktivet kan stille krav
om selvforsørgelse.
b) C-480/08, Teixeira
EUU alm. del (08) – bilag 236 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
Den næste sag ligger ikke så langt fra den netop
nævnte. De to sager har faktisk været behandlet samtidig med mundtlig for-
handling. Hovedspørgsmålet er nemlig identisk med hovedspørgsmålet i den
anden sag. Den adskiller sig med hensyn til omstændighederne ved, at det
1645
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
vedrører en EU-borger, der ikke har en selvstændig opholdsret, hvorimod
Ibrahimsagen drejede sig om en tredjelandsborger.
I denne sag har vi argumenteret for samme besvarelse som i den førstnævnte
sag, altså at det er opholdsdirektivet, der gælder.
c) C-34/09, Zambrano
EUU alm. del (08) – bilag 380 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
Her er det centrale spørgsmål, om EF-traktaten til-
lægger en EU-borger en ret til at opholde sig på den medlemsstats område,
hvori EU-borgeren er statsborger, når EU-borgeren ikke har udøvet sin ret til
fri bevægelighed. Hvis det spørgsmål besvares bekræftende, er det afledte
spørgsmål, om en sådan ret til ophold skal sikres ved at tillægge en slægtning
i opstigende tilfælde – i dette tilfælde en forælder til et barn – en afledt op-
holdsret i kraft af, at denne forsørger et mindreårigt barn, som er EU-borger.
Danmark deltager i sagen, da den rejser principielle spørgsmål om de ret-
tigheder, der kan være knyttet til unionsborgerskabet, når der ikke foreligger
grænseoverskridende aktivitet – vedkommende havde ikke udøvet sin frie
bevægelighed – samt om princippet om forbud mod forskelsbehandling på
grund af nationalitet.
Det er regeringens opfattelse, at bestemmelserne i EF-traktaten om unions-
borgerskab og forbuddet mod forskelsbehandling på grund af nationalitet ikke
tillægger en EU-borger rettigheder i forhold til ophold efter fællesskabsretten i
den medlemsstat, hvori EU-borgeren er statsborger, når EU-borgeren ikke
forud herfor har udøvet sin ret til fri bevægelighed på en anden medlemsstats
område.
d) C-145/09, Tsakourdis
EUU alm. del (08) – bilag 532 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
I den fjerde sag er det centrale spørgsmål, hvordan
begrebet ”bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed” i op-
holdsdirektivets artikel 28, stk. 3, skal fortolkes, idet en EU-borger, der har
haft ophold i mere end 10 år i værtsmedlemsstaten, kun kan udvises med
henvisning hertil.
Det drejer sig om en græsk statsborger, som har haft ophold i Tyskland i mere
end 10 år, og som nu er idømt en fængselsstraf på 6�½ år bl.a. som følge af
organiseret narkokriminalitet.
Danmark har afgivet indlæg i sagen, da den rejser det principielle spørgsmål,
hvorvidt en fængselsstraf af en sådan længde, på 6�½ år, og for sådanne over-
trædelser, altså organiseret narkokriminalitet, skal kunne føre til udvisning,
uanset at den pågældende har haft ophold i værtsmedlemsstaten i mere end
10 år.
1646
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Desuden har vi en interesse i at få fastslået, at beskyttelsen mod udvisning
ikke er ubetinget, men kan fortabes, hvis opholdte i værtsmedlemsstaten af-
brydes i mere end 2 år.
Regeringen har under sagen gjort gældende, at begrebet ”bydende nødven-
digt af hensyn til den offentlige sikkerhed” principielt set ikke udelukker, at
f.eks. alvorlig organiseret narkokriminalitet i visse tilfælde efter en konkret
vurdering kan begrunde, at EU-borgere med mere end 10 års forudgående
ophold udvises fra værtsmedlemsstaten.
Regeringen har ligeledes gjort gældende, at hvis EU-borgeren opholder sig
ude for værtsmedlemsstaten i mere end to på hinanden følgende år, fortabes
den særlige beskyttelse mod udvisning.
e) C-303/08, Bozkurt
EUU alm. del (08) – bilag 38 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
Dernæst har vi fire sager vedrørende associerings-
aftalen mellem EF og Tyrkiet. Jeg skal lige minde om, at den associeringsaf-
tale blev undertegnet helt tilbage i 1963 og har til formål at styrke det økono-
miske og handelsmæssige forhold mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at
gennemføre arbejdskraftens fri bevægelighed mellem EU og Tyrkiet. Denne
aftale udgør hovedaftalen.
Aftalen betragtes som en retsakt fra en af Fællesskabets institutioner, og EF-
Domstolen kan på den baggrund besvare præjudicielle spørgsmål om fortolk-
ning af aftalen.
Det gik sådan, at med hjemmel i hovedaftalen blev der i 1980 vedtaget en
associeringsafgørelse – afgørelse nr. 1/80 – som indeholder bestemmelser
vedrørende tyrkiske arbejdstageres fortsatte adgang til medlemsstaternes
arbejdsmarkeder samt familiemedlemmers afledte rettigheder. Tyrkiske ar-
bejdstagere, der lovligt har været beskæftiget i en medlemsstat i et år hos
samme arbejdsgiver, i henhold til aftalen har ret til fortsat at være beskæftiget
og dermed har ret til fortsat ophold i medlemsstaten. Jeg vil i det følgende
bruge betegnelsen associeringsaftalen for den hovedaftale, som er omtalt, og
associeringsafgørelsen for den omtalte retsakt, der konkret regulerer spørgs-
målet om tyrkiske statsborgeres opholdsrettigheder.
Derefter går vi i gang med den første sag efter associeringsaftalen. Her er det
centrale spørgsmål, om denne tyrker kan bevare sin opholdsret efter associe-
ringsafgørelsen, der er afledt af hans position som ægtefælle til en person
omfattet af associeringsaftalen, i en situation, hvor hans forhold har ændret
sig, idet han er blevet skilt fra sin ægtefælle.
Hans opholdsret er afgørende for, om han nyder beskyttelse mod udvisning
på grund af kriminalitet i henhold til associeringsaftalen. Hvis han er omfattet
af associeringsaftalen, er beskyttelsen større, hvorimod beskyttelsen efter de
nationale regler ikke i den konkrete sag er lige så vidtrækkende.
1647
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Vi har afgivet indlæg i sagen, da den rejser principielle spørgsmål om de af-
ledte rettigheder, som familiemedlemmer til tyrkiske statsborgere nyder efter
associeringsaftalen.
Den danske regering er af den opfattelse, at tyrkiske arbejdstageres familie-
medlemmer alene nyder en afledt opholdsret i medfør af associeringsafgørel-
sen, og at denne ret fortabes, hvis den familiemæssige tilknytning til den tyrki-
ske arbejdstager ophører.
Vi gør altså gældende, at den pågældende ikke er omfattet af den særlige
beskyttelse mod udvisning efter associeringsafgørelsen, da han på grund af
skilsmisse ikke længere kan aflede sin opholdsret af afgørelsen.
f) C-371/08, Örnek
EUU alm. del (08) – bilag 106 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
I denne associeringssag er det centrale spørgsmål,
om tyrkiske statsborgere i medfør af associeringsafgørelsen har den samme
udvidede beskyttelse mod udvisning, som EU-borgere har fået med opholds-
direktivet. Den udvidede beskyttelse efter opholdsdirektivet betyder – som
nævnt under den tidligere sag – at en EU-borger efter 10 års ophold i en med-
lemsstat kun kan udvises, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den
offentlige sikkerhed.
Regeringen har i sit indlæg lagt vægt på, at tyrkiske statsborgere ikke efter
associeringsaftalen nyder den særlige beskyttelse mod udvisning, som EU-
borgere er tillagt efter opholdsdirektivet.
g) C-462/08, Bekleyen
EUU alm. del (08) – bilag 227 (notat om afgivelse af indlæg)
Integrationsministeren:
I denne sag er spørgsmålet, om et barn af en tyrkisk
arbejdstager kan få ophold efter associeringsafgørelsen i en situation, hvor
blot en af forældrene på et tidspunkt har haft lovlig beskæftigelse i et EU-land
i mindst 3 år, uanset at den pågældende forælder, før barnet påbegyndte sin
uddannelse, varigt var udrejst af værtsmedlemsstaten. Eller rettere, at barnet
først kommer ind, efter at forælderen er rejst.
Den danske regering har afgivet indlæg i sagen, idet sagen rejser spørgsmå-
let om, hvilke krav til tidsmæssig sammenhæng der kan stilles mellem foræl-
drenes ophold og barnets efterfølgende afledte ret til beskæftigelse og ophold
efter associeringsafgørelsen.
Det er den danske regerings opfattelse, at der bør kunne kræves tidsmæssig
sammenhæng mellem forældrenes ophold og barnets efterfølgende mulighed
for at aflede rettigheder på baggrund af dette ophold.
h) C-14/09, Genc
EUU alm. del (08) – bilag 344 (notat om afgivelse af indlæg)
1648
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 13: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/9-09
50. Europaudvalgsmøde 11/9-09
Integrationsministeren:
Den sidste sag vedrører fortolkning af arbejdstager-
begrebet, herunder om en tyrkisk arbejdstager med en ganske beskeden ar-
bejdstid og løn kan betragtes som arbejdstager i associeringsafgørelsens for-
stand. Det centrale spørgsmål er, om den pågældendes beskæftigelse er så
marginal, at han ikke kan betragtes som arbejdstager.
Vi har afgivet indlæg i sagen, fordi den rejser principielle spørgsmål om ræk-
kevidden af, hvad der er en arbejdstager i associeringsaftalens forstand. Den
kan også få virkninger for det fællesskabsretlige arbejdstagerbegreb.
Domstolen anvender ifølge fast praksis det fællesskabsretlige arbejdstager-
begreb til fastlæggelse af arbejdstagerstatus for tyrkiske arbejdstagere omfat-
tet af associeringsaftalen. Det følger således af associeringsaftalen, at prin-
cipperne i EF-traktaten om arbejdskraftens frie bevægelighed i videst muligt
omfang skal overføres til tyrkiske arbejdstagere omfattet af associeringsafta-
len.
Danmark har selvsagt interesse i et få fastslået, at der som udgangspunkt må
være en minimumsgrænse for den ugentlige arbejdstid i relation til, om en
tyrkisk statsborger opfylder betingelsen for at blive betragtet som arbejdstager
i associeringsaftalens forstand.
Det var min orientering om de 8 sager.
Pia Adelsteen
syntes, det var fint, at udvalget havde fået en redegørelse for
de væsentlige, verserende retssager.
1649