Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 164
Offentligt
780128_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 4. december 2009
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup
Jensen (V), Henrik Brodersen (DF), Helle Sjelle (KF), An-
ne Grete Holmsgaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne
Laustsen (S), Per Clausen (EL)
Klima- og energiminister Lykke Friis (bistået af udenrigs-
råd Michael Zilmer-Johns)
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 2984+2985 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 7.-8. december 2009
Formanden
bød velkommen til den nyudnævnte klima- og energiminister,
Lykke Friis, og alle ordførerne indledte også deres indlæg med at byde hende
velkommen.
Klima- og energiministeren:
Tak for de venlige velkomstord.
Jeg forelægger som bekendt udenrigsministermødet den 7.-8. december 2009 på
vegne af udenrigsministeren, der er til NATO-udenrigsministermøde.
Alle dagsordenspunkterne forelægges til orientering.
Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af
særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,
hvis I ønsker det.
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009
Formandskabets udkast til konklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 2 (udkast til
konklusioner)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 205, senest behandlet i EUU
13/11-09)
Klima- og energiministeren:
Det svenske formandskab vil på mandagens
rådsmøde under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” præsentere sit
udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 10.-11. december
2009. Der er tale om et topmøde med mange væsentlige sager på dagsordenen.
Det er ligeledes det første topmøde efter ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten.
429
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Formandskabet sigter mod at begrænse antallet af emner og mod korte, fokuse-
rede konklusioner. Det støtter vi fra dansk side.
Der ventes ikke nogen egentlig substansmæssig drøftelse af de institutionelle
spørgsmål. Det kan dog tænkes, at formandskabet vil benytte lejligheden til en
kort mere højtidelig markering af, at Lissabontraktaten nu er trådt i kraft.
Derudover vil kommissionsformand Barroso muligvis i en kort orientering til DER
komme ind på listen med kommissærkandidater, sammensætningen af porteføl-
jer for den nye Kommission samt ikke mindst processen i Europa-Parlamentet for
godkendelse af den samlede Kommission.
Kommissionsformand Barroso offentliggjorde som bekendt listen med kommis-
særkandidater og porteføljer fredag i sidste uge.
Den danske regering er meget tilfreds med udnævnelsen af Connie Hedegaard
som klimakommissær. Der er tale om en vigtig post, som den nye klimakommis-
sær må siges at have den helt rigtige baggrund og kvalifikationer til at varetage.
Høringerne af de enkelte kommissærer finder sted i Europa-Parlamentet i uge 2,
og det er forventningen, at Kommissionen kan tiltræde den 1. februar 2010.
Det Europæiske Råd vil også notere sig Kommissionens igangsættelse af hørin-
gen om borgerinitiativet.
Et af hovedemnerne på mødet vil blive den økonomiske, finansielle og beskæfti-
gelsesmæssige situation, hvor Det Europæiske Råd vil vurdere den seneste øko-
nomiske og finansielle udvikling og gøre status for den økonomiske genopretning
og gennemførelsen af exitstrategier.
Der er i den forbindelse også lagt op til vedtagelse af den samlede tilsynspakke
bestående af det europæiske råd for systemisk risiko, ESRB, som man blev
overordnet enig om i oktober, samt oprettelsen af tre nye EU-tilsynsorganer – ét
for banker, ét for værdipapirer og ét for forsikring og pension – som skal under-
støtte et stærkere grænseoverskridende samarbejde mellem de nationale finans-
tilsyn.
Der blev på Økofin i forgårs opnået enighed om de udestående spørgsmål i for-
hold til de nye tilsynsorganer, og på den baggrund ventes ingen substansdrøftel-
se om dette emne på Det Europæiske Råd.
Fra dansk side finder vi det vigtigt at styrke og harmonisere tilsynet med de finan-
sielle markeder og virksomheder. Vi støtter oprettelsen af de tre EU-tilsynsorga-
ner og har ønsket en løsning på de udestående spørgsmål. Derfor har vi også
tilsluttede os det kompromis, der blev fundet på Økofinmødet.
Et andet væsentligt hovedemne vil blive Stockholm-programmet.
Man vil på Det Europæiske Råd vedtage det kommende 5-årige program for Rå-
det – retlige og indre anliggender – der vanen tro opkaldes efter formandskabets
hovedstad. Stockholm-programmet udstikker en række konkrete initiativer og
målsætninger for bl.a. det politi- og strafferetlige område såvel som området for
asyl- og indvandringspolitik, som Kommissionen og medlemsstaterne ønsker at
arbejde videre med.
430
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Integrationsministeren og justitsministeren har ved tidligere lejlighed redegjort
fyldigt for indholdet af Stockholm-programmet, som jeg derfor ikke vil gentage
her. Det skal dog nævnes, at Danmark som følge af ikrafttrædelsen af Lissabon-
traktaten ikke vil kunne deltage i hovedparten af den konkrete udmøntning i pro-
grammet.
Det Europæiske Råd afvikles midt under klimakonferencen, godt 6 dage før stats-
og regeringscheferne samles her i København. Klimaforhandlingerne vil derfor
være på dagsordenen for Det Europæiske Råd. Det svenske formandskab har
taget bestik af forhandlingssituationen og vil bruge rådsmødet til at skabe mest
mulig fremdrift i forhandlingerne frem mod klimatopmødet. Fra dansk side vil vi
støtte det svenske formandskab i at sikre, at EU fortsat indtager en ledende rolle i
de globale klimaforhandlinger.
Det er positivt, at oplægget til Det Europæiske Råds konklusioner anfører, at alle
parter fuldt ud må bidrage til, at der opnås en global, samlet og substantiel aftale i
København, der vil indeholde alle hovedemner.
Der lægges endvidere op til, at EU byder de seneste udspil velkomne fra en ræk-
ke lande. Samtidig står der, at visse parter endnu ikke har præsenteret bud, der
ligger inden for det nødvendige for at overholde 2-graders målet. I den forbindelse
ventes Det Europæiske Råd at genbekræfte sit tilsagn om at levere en drivhus-
gasreduktion på 30 pct. i 2020 som led i en global aftale, hvis andre udviklede
lande forpligter sig til tilsvarende emissionsreduktioner, og hvis udviklingslandene
yder et passende bidrag i overensstemmelse med deres ansvar og respektive
kapaciteter.
Et af de emner, der har afgørende betydning, og som vi fra dansk side har pres-
set på med fra begyndelsen af forhandlingerne om EU’s mandat, er spørgsmålet
om finansiering af klimaindsatsen i de fattige lande, så der kan skrides til handling
med det samme. Formandskabet vil følge op på spørgsmålet om opstartsfinan-
siering – det vil sige den finansiering der skal stilles til rådighed for udviklingslan-
denes indsatser i perioden 2010 til 2012, indtil en ny mere omfattende finansie-
ringsarkitektur er på plads.
På Det Europæiske Råds møde i oktober noterede stats- og regeringscheferne
sig Kommissionens skøn over det globale behov for offentligt opstartsfinansiering
på 5-7 mia. euro til støtte for udviklingslandes klimaindsatser i perioden 2010-
2012. EU og dets medlemsstater erklærede sig samtidig villige til at bidrage med
deres rimelige andel heraf, idet det også blev understreget, at bidraget vil være
betinget af, at andre nøgleaktører giver tilsagn om en sammenlignelig indsats.
Denne første finansiering er afgørende for, at EU kan være med til at sikre succes
i København. Det svenske formandskab har opfordret medlemsstaterne til at
melde ind, hvad man vil kunne give til en sådan opstartsfinansiering. Regeringen
støtter det svenske initiativ og vil være klar til at yde vores konkrete bidrag. Det er
forventningen, at et samlet EU-bidrag vil blive udmeldt på Det Europæiske Råd.
Generelt kan jeg tilføje, at regeringen fortsat arbejder målrettet gennem tætte kon-
takter til centrale parter for at kunne lande en ambitiøs aftale i København.
431
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Vi vender som vanligt tilbage til mødet i Det Europæiske Råd, når statsministeren
forelægger selve mødet her i udvalget den. 9. december 2009.
Michael Aastrup Jensen
havde en bemærkning vedrørende Stockholm-
programmet, som man havde diskuteret indgående med justitsministeren og
integrationsministeren på Europaudvalgets seneste møde. Han ville støtte op
om den linje, regeringen har lagt i forhold til forhandlingerne om Stockholm-
programmet, som reelt sikrer, at det bliver konstruktivt og offensivt – ikke
mindst i kampen mod illegal indvandring – men at vi samtidig sikrer, at der
bliver mulighed for nationale bestemmelser, hvor vi synes, det er det rigtige.
432
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
2. Kommissionens Udvidelsespakke
Status drøftelse/Rådskonklusioner
KOM (2009) 0533
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Klima- og energiministeren:
Det er forventningen, at Rådet vil drøfte status for
EU’s udvidelse på basis af Kommissionens udvidelsespakke. Som led heri har
Kommissionen fremlagt en finanspakke for Kroatien med forslag til finansiel allo-
kering til landet efter EU-tiltrædelse. Det er den sædvanlige fremgangsmåde for
lande, der nærmer sig afslutningen af forhandlingerne.
Finanspakken baserer sig på de samme principper som ved den forrige udvidel-
sesrunde og omfatter bl.a. en tiårig indfasningsplan for landbruget og en toårig
indfasningsplan for samhørighedspolitikken, landdistriktsudvikling og den euro-
pæiske fiskerifond. Der ventes vedtagelse af separate rådskonklusioner om hen-
holdsvis udvidelsespakken og finanspakken.
Rådskonklusionerne om udvidelsespakken ventes at indeholde en opfordring til
yderligere reformer i Kroatien og Tyrkiet. Vedrørende Tyrkiet forudses fokus at
være på udeståender på menneskerettighedsområdet samt på landets manglen-
de efterlevelse af Ankaraprotokollen. For Kroatiens vedkommende ventes fokus
primært at være på reform af den offentlige administration, bekæmpelse af kor-
ruption og organiseret kriminalitet samt fuldt samarbejde med den internationale
krigsforbryderdomstol i Haag.
Det er ikke forventningen, at vi i denne omgang vil drøfte Islands medlemskabs-
ansøgning. Det forudses først at blive tilfældet i det nye år. Men jeg vil gerne slå
fast, at Danmark er varm fortaler for islandsk EU-medlemskab.
Lone Dybkjær
syntes, det var fint, at man hele tiden havde denne sag på
dagsordenen. Hun syntes godt, man kunne glæde sig over, at den tyrkiske
regering havde fremlagt en erklæring, der understreger, at optagelsesforhand-
lingerne fortsat står højt på dagsordenen, og at Tyrkiets mål stadig væk er
fuldt medlemskab. Det kunne de, der som hun var tilhænger af tyrkisk med-
lemskab af sikkerhedspolitiske grunde, glæde sig over.
Det er også fint, at det går godt med Kroatien, idet det er vigtigt, at ansøger-
landene kan se, at der sker noget, og at det ikke kun er tom snak.
433
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
3. Præsentation af Rådets kommende 18-måneders program
Orientering
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
434
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
4. Det vestlige Balkan
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 213 senest behandlet i EUU
13/11-09, punktet var udgået)
EUU alm. del (09) – bilag 58 (side 119, senest behandlet i EUU
23/10-09) (ikke omtalt)
EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1601, behandlet i EUU 11/9-
09, vedr. Albanien)
Klima- og energiministeren:
Samtidig med behandlingen af udvidelsen vil Rå-
det vedtage sine årlige rådskonklusioner om Kommissionens fremskridtsrapporter
for landene på det vestlige Balkan. Rådet ventes at anerkende de fremskridt, der
er sket på det vestlige Balkan, og at bekræfte landenes europæiske perspektiv.
Samtidig vil Rådet for hvert enkelt land pege på områder, hvor der er behov for
yderligere politiske og økonomiske reformer som led i tilnærmelsen til EU.
I Bosnien giver situationen anledning til bekymring. De ledende politikere fra de
tre etniske grupper i de to delenheder, Republika Srpska og Føderationen af bos-
niakker og kroater, har svært ved at finde frem til en fælles forståelse af landets
fremtid og behovet for et velfungerende statsligt system. Landet beror i vidt om-
fang stadig på støtte fra det internationale samfund via den høje repræsentants
kontor. Rådet ventes at opfordre politikerne i Bosnien til at leve op til de nødven-
dige betingelser for, at kontoret kan lukkes. Det forventes endvidere understreget,
at fremskridt i forhold til at iværksætte en forfatningsreform vil være afgørende for
den videre tilnærmelse til EU.
Kommissionen anbefaler, at der indledes optagelsesforhandlinger med Makedo-
nien. Det vil hovedparten af Rådet efter alt at dømme være rede til, men navne-
striden med Grækenland er endnu ikke løst. Den nye græske regering synes me-
re indstillet på at gøre fremskridt her, men det er tvivlsomt, om det kan nås inden
næste uge. Det er sandsynligt, at rådskonklusionerne udskyder spørgsmålet om
indledelse af optagelsesforhandlinger til et senere tidspunkt. Ingen har interesse i
et græsk veto i denne sag.
Serbien er et af de lande, der har gjort store fremskridt. På hollandsk foranledning
blev den stabiliserings- og associeringsaftale, der blev indgået mellem EU og
Serbien i april sidste år, suspenderet umiddelbart efter underskrivelsen. Hollæn-
derne har hidtil holdt på, at Beograd skulle samarbejde ”fuldt ud” med det interna-
tionale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien i Haag, før aftalen kunne
træde i kraft.
Krigsforbrydertribunalets chefanklager har netop i går aflagt sin rapport for FN’s
sikkerhedsråd, hvori han udtrykker stor tilfredshed med Serbiens samarbejdsvil-
lighed og –indsats. Det kan forhåbentlig medvirke til at få Holland til at acceptere,
at aftalen træder i kraft.
435
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Også i Kosovo er udviklingen generelt tilfredsstillende, om end situationen i landet
fortsat er skrøbelig. De nyligt afholdte lokalvalg foregik i god ro og orden, og det
varsler godt for fremtiden. Disse fremskridt forventes fremhævet, men da fem EU-
lande endnu ikke har anerkendt landets selvstændighed, vil rådskonklusionerne
naturligvis afspejle dette.
For så vidt angår Albanien og Montenegro – de sidste lande på Vestbalkan – for-
ventes konklusionerne at notere de fremskridt, der er sket i landene. Begge lande
har som bekendt søgt om medlemskab, og deres ansøgninger forventes behand-
let næste år.
Michael Aastrup Jensen
sagde, at når der eksisterer et land, som hedder
Makedonien, og som alle kalder Makedonien, må man kunne få grækerne til
at forstå, at vi må kalde landet et eller andet, der ikke ligger så langt derfra.
436
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
5. Mellemøsten
Politisk drøftelse/Rådskonklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 227, seneste behandling i
EUU 13/11-09)
EUU alm. del (09) – bilag 58 (side 120, behandlet i EUU 23/10-09)
EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1406, behandlet i EUU 12/6-09)
Klima- og energiministeren:
Situationen i regionen og mellem parterne er be-
stemt ikke positiv lige nu. Trods intensivt amerikansk diplomati er der endnu ikke
sket tilstrækkelige fremskridt. Obamaadministrationen har fra første dag engage-
ret sig, men har endnu ikke formået at få parterne, Israel og de arabiske lande, til
at levere tilstrækkeligt til at genstarte fredsforhandlinger. Israels 10 måneders
stop for bosættelser – eksklusiv Østjerusalem – er et første skridt, men der er
behov for yderligere skridt fra parterne. Det er bekymrende, hvis parterne ikke
udnytter Obamaadministrationens engagement nu, for det varer ikke nødvendig-
vis ved.
På rådsmødet forventer regeringen, at udenrigsministrene skal drøfte de ameri-
kanske bestræbelser på at relancere fredsforhandlingerne, bosættelsesspørgs-
målet i lyset af det israelske udspil om et 10-måneders bosættelsesstop, perspek-
tiverne efter præsident Abbas’ annoncering af, at han ikke ønsker at genopstille,
samt situationen på jorden, herunder i Gaza og i Østjerusalem.
Hvad EU gør i den nuværende situation må konkret understøtte en hurtig genop-
tagelse af forhandlingerne. EU må desuden fortsat klart støtte op om den Palæ-
stinensiske Autoritet og Fayyad-regeringen og se på, hvordan vi styrker dem, der
vil fredsvejen, ligesom EU må arbejde for forbedret adgang til Gaza. Endelig er
det også vigtigt at fastholde fokus på Syriensporet og presse på for øget regionalt
samarbejde, hvor det rent faktisk er muligt.
Anne Grete Holmsgaard
spurgte, om der var lagt op til, at man kom med en
egentlig fordømmelse over for Israel i anledning af det, der foregår i Østjeru-
salem nu, som var fuldstændigt ødelæggende for fredsprocessen. Hun syn-
tes, EU havde været umådelig tavs, og håbede, at man i hvert fald fuldstæn-
dig ville stoppe enhver form for diskussion om at genoptage forhandlingerne
om en opgradering af aftalen mellem EU og Israel, så EU ikke fuldstændig
mistede troværdighed.
Per Clausen
fokuserede også på Østjerusalem, idet han henviste til, at der
nu var kommet en EU-rapport, som indeholder en ret kraftig kritik af Israel og
også lægger op til nogle handlinger. Han ville godt vide lidt om regeringens
holdning hertil. F.eks. står der noget om, at man fra EU's side skal være til
stede, når der sker husødelæggelser og nedrivninger, og at man ikke skal
mødes med israelske officerer i kontorer, der ligger i Østjerusalem. Så vidt
437
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
han havde forstået, ville Sverige som formandskabsland forsøge at komme
med et udspil, hvor man lægger op til, at EU skal anerkende, at Østjerusalem
skal være hovedstad i en kommende palæstinensisk stat – og dermed lægger
op til en deling af Jerusalem – hvilket vil være et vigtigt element i at skabe en
varig fred.
Michael Aastrup Jensen
pegede på, at vi selvfølgelig skal have åbnet op for
Gaza, så nødhjælpen kan komme ind, men vi skal også have demokrati i Ga-
za. I anledning af det, klima- og energiministeren sagde om, at vi skal støtte
op om PA-regeringen, spurgte han, hvad vi egentlig har af værktøjer.
Klima- og energiministeren
henviste i svaret til Per Clausen til, at EU's re-
præsentation i Ramallah i lighed med tidligere år har lavet en faktuel rapport
om situationen på jorden og i Østjerusalem, og selv om rapporten er intern og
fortrolig, er den lækket til pressen. Hun fremhævede, at ifølge rapporten er det
største problem den fortsatte udvidelse af de jødiske bosættelser og det øge-
de omfang af palæstinensiske huse, der rives ned. Et tredje problem er de
fortsatte stramninger af adgangen til Jerusalem fra den øvrige Vestbred. Ud-
viklingen beskrives som dybt bekymrende. På den baggrund ventede klima-
og energiministeren, at situationen i Jerusalem ville blive diskuteret på det
kommende udenrigsministerrådsmøde.
Per Clausen
spurgte, hvordan Danmark stiller sig til et svensk forslag om, at
Østjerusalem skal være hovedstad i en palæstinensisk stat.
Udenrigsråd Michael Zilmer-Johns
var klar over, at Jerusalem er et af de
allervanskeligste spørgsmål at finde en løsning på, inden man kan få den to-
statsløsning, som vi ønsker, og som hele det internationale samfund støtter.
Han pointerede, at en løsning nødvendigvis må findes mellem de to parter, og
at begge skal kunne leve med den. Vi accepterer ikke Israels krav om, at Je-
rusalem skal være Israels udelte hovedstad. Vi betragter Tel Aviv som hoved-
staden i Israel, indtil der findes en løsning, begge parter er tilfredse med.
438
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
6. Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 58 (side 124, senest behandlet i EUU
23/10-09)
Klima- og energiministeren:
Fra EU’s side støttes Obamaadministrationen og
EU3+3-kredsen i ønsket om dialog og engagement med Iran i atomsagen. Vejen
til samarbejde er stadig åben for Iran. Tager Iran ikke imod den udstrakte hånd,
må vi dog være rede til at øge presset.
EU3+3 indledte drøftelser med Iran den 1. oktober. Det er endnu for tidligt at sige,
hvordan drøftelserne ender, men på nuværende tidspunkt er det svært at være
optimistisk. Iran mangler fortsat at levere på de indgåede aftaler, herunder fast-
sættelse af et nyt møde med EU3+3.
December måned vil formentlig give anledning til en vurdering af forløbet og Irans
vilje til fremdrift. På rådsmødet forventes en første drøftelse blandt de europæiske
udenrigsministre heraf, også med henblik på et muligt signal til Iran fra statsleder-
nes møde senere i næste uge. Samtidig forventes også en drøftelse af udviklin-
gen i Iran, herunder menneskerettighedssituationen.
Hvis Iran ikke engagerer sig i reelle forhandlinger med det internationale sam-
fund, vil der komme en diskussion af, hvordan nye sanktioner vil kunne skabe
fremdrift i forhandlingssporet. Tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet, men regerin-
gen er rede til at støtte EU-sanktioner i et forsøg på at fremme mulighederne i
forhandlingssporet og opretholde presset over for Iran.
Michael Aastrup Jensen
meldte sig som en af dem, der var skeptisk over for
det nuværende regime i Iran, idet han var nervøs for, at man blev ved at
snakke og snakke, indtil Iran en dag kunne sige: "Nu har vi bygget et par
atombomber." På den baggrund spurgte han, hvornår vi vil gå videre og f.eks.
indføre skærpede sanktioner.
Udenrigsråd Michael Zilmer-Johns
sagde, at regeringen fuldt ud deler den
bekymring, Michael Aastrup Jensen gav udtryk for med hensyn til, at Iran ikke
reelt engagerer sig i substantielle forhandlinger om sit atomprogram, således
at det internationale samfund kan få sikkerhed for, at der ikke foregår aktivite-
ter, som har en militær dimension. Det internationale samfund har givet Iran
mange generøse tilbud om at få adgang til teknologi og få adgang til beriget
uran. Han forventede, at der på rådsmødet ville blive enighed om at øge
presset på Iran og gøre det klart, at tålmodigheden er tæt ved at slippe op.
Det samme er den i USA.
Lone Dybkjær
forstod, at tålmodigheden var ved at slippe op, og spurgte:
"Og hvad så?"
439
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Udenrigsråd Michael Zilmer-Johns
sagde, at vores holdning er, at hvis der
ikke er et reelt samarbejde fra Iran, så er der kun én vej at gå, nemlig skær-
pede sanktioner over for Iran. Vi vil bestræbe os på at finde sanktioner, som
rammer styret, men ikke befolkningen. Men så langt er man ikke endnu. Hå-
bet er, at Iran i 11. time vil besinde sig og gå ind i reelle forhandlinger og leve
op til den aftale, der blev indgået om berigelse af uran uden for Iran som et
første, tillidsskabende skridt.
440
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
7. Afrikas Horn/Somalia
Vedtagelse
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 19)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 220, senest behandlet i EUU
13/11-09 – ingen omtale)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
441
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
8. Arktiske Region
Rådskonklusioner
KOM (2008) 0763
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 139 (side 516, senest behandlet i EUU
5/12-08)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Bjarne Laustsen
beskæftigede sig med, om forslaget til rådskonklusioner
giver usikkerhed vedrørende den politik angående hvalfangst, som Danmark,
Færøerne og Grønland arbejder efter. Han pegede på, at der på side 26 i
samlenotatet står: "På meget lang sigt kan det ikke udelukkes, at et øget eu-
ropæisk engagement i Antarktis på forsknings- og miljøområdet kan få konse-
kvenser for Grønland." På den baggrund spurgte han, i hvor høj grad regerin-
gen hilser forslaget velkommen.
Han foreslog, at man sørger for, at sagen bliver drøftet grundigt i Grønlands-
udvalget, hvor den hører hjemme.
Klima- og energiministeren
svarede, at Grønland fra starten har været in-
volveret i at udarbejde et udkast til rådskonklusioner, og selvstyret er tilfreds
med udkastet. Hun betegnede det nu foreliggende udkast til rådskonklusioner
som positivt, idet hun mente, EU skal involvere sig i det arktiske område på
de områder, hvor man kan gøre en forskel, især med hensyn til forskning, mil-
jø og klima. Hun tilføjede, at det er vigtigt for regeringen, at EU's arktiske poli-
tikker også for så vidt angår havpattedyr formuleres i en tæt dialog med de
arktiske befolkninger. En bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer er
et væsentligt element for disse befolkninger, herunder ikke mindst grønlæn-
derne.
Folketinget bestemmer selv, hvilke udvalg der skal se på sagerne.
Lone Dybkjær
noterede sig klima- og energiministerens udtalelse om, at
grønlænderne er tilfredse med udkastet, men pegede på, at der stadig er pro-
blemer med EU's generelle holdning til sælskind.
Bjarne Laustsen
mindede om, at Danmark repræsenterer Færøerne og
Grønland. Han mente, man skulle bevare det frugtbare samarbejde i Grøn-
landsudvalget, og delte klima- og energiministerens interesse for de oprindeli-
ge folk, men der er masser af mennesker rundt om i verden, der ser anderle-
des på det.
Klima- og energiministeren
kvitterede for det gode samarbejde med Bjarne
Laustsen, også når det gælder Grønland og Færøerne. Hun var godt klar
over, at der er betydelige grønlandske interesser i den sag.
442
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Udenrigsråd Michael Zilmer-Johns
erkendte, at der er punkter, hvor Dan-
mark ikke er enige med Grønland, når det drejer sig om hvalfangst. Det er
naturligt for EU at interessere sig for det arktiske område og involvere sig,
hvor man kan gøre en positiv forskel. Vi lægger megen vægt på, at der har
været opbakning fra hjemmestyret til de rådskonklusioner, der ligger på bor-
det, og hjemmestyret har naturligvis været nøje involveret i forhandlingerne
om det.
443
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
9. Det fremtidige forhold EU-OLT
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0623
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 28)
KOM (2008) 0383 – bilag 1 (grundnotat af 17/10-08)
KOM (2008) 0383 – bilag 2 (udtalelse fra Grønlandsudvalget af
30/10-08)
KOM (2008) 0383 – bilag 3 (høringssvar fra Folketinget af 5/11-08)
KOM (2008) 0383 – bilag 4 (Kommissionens svar på høringssvar af
12/1-09)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær
nævnte, at der i samlenotatet står, at indbyggerne i OLT-
landene alle er EU-borgere, og spurgte i den anledning, hvordan det ligger
med Grønland, som jo har meldt sig ud af EU.
Bjarne Laustsen
mente, man skulle drøfte sagen i Grønlandsudvalget, hvor
grønlænderne er med.
Klima- og energiministeren
svarede Lone Dybkjær, at eftersom grønlæn-
derne har dansk statsborgerskab, er de juridisk set også automatisk omfattet
af reglerne om unionsborgerskab.
Hun sagde til Bjarne Laustsen, at Folketinget selv bestemmer, hvilke udvalg
der skal se på sagerne.
444
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
10. Irak
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1427, senest behandlet i
EUU 12/6-09 – punktet ikke omtalt)
EUU alm. del (08) – bilag 279 (side 793, behandlet i EUU 20/2-
09 – punktet ikke omtalt)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
445
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
11. Klimaændringer og sikkerhed
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
Anne Grete Holmsgaard
havde lidt svært ved at finde ud af, hvilken rolle
Udenrigsministerrådet spillede i forhold til Det Europæiske Råds møde den
10. december. Men da klima- og energiministeren sagde, at man ville sikre, at
der kom mest mulig fremdrift, og at EU spiller en ledende rolle, foreslog hun,
at Udenrigsministerrådet anbefalede Det Europæiske Råd, at man nu smed
de 30 pct. på bordet, dels for at få fremdrift i forhandlingerne, dels i erkendel-
se af at 20 pct. ikke er 20 pct. Dels mangler vi noget fra første periode, dels
kan man købe sig til halvdelen. Hun spurgte, om der i EU var en erkendelse
af, at man måske i realiteten er nede på 5-6 pct., når man taler om 20 pct.
Per Clausen
syntes ikke, taktikken med at vente på et udspil fra andre lande
havde virket, idet USA ikke har leveret nok, når de taler om 4 pct. i 2020. I
den situation var det måske godt, hvis EU forsøgte at erobre dagsordenen
igen.
Helle Sjelle
håbede, EU ville være i stand til at levere, når det gælder finan-
sieringen af klimaindsatsen, idet hun pegede på, at ulandene har meldt ud, at
de er skeptiske, og at nogle af dem sågar har truet med at blive væk. Derfor
spurgte hun, om man ikke kan konkretisere lidt mere, hvad EU-landene vil
gøre for at levere til ulandene, således at de også kan deltage i en kommende
klimaaftale, ligesom hun spurgte, hvad Danmark har tænkt sig at gøre for at
presse på.
Klima- og energiministeren
henviste til, at Det Europæiske Råd siden marts
2007 gentagne gange har erklæret, at man vil levere en reduktion på 30 pct.,
hvis andre industrialiserede lande giver tilsagn om sammenlignelige forpligtel-
ser, og hvis udviklingslandene yder et passende bidrag i overensstemmelse
med deres ansvar og kapaciteter. Regeringen går ind for, at EU leverer 30
pct., idet den lægger vægt på, at EU fastholder den ambitiøse linje. Vi er i 11.
time nu, og derfor er det afgørende, at vi opretholder presset. Det eneste rig-
tige må være, at EU holder fast helt frem til målstregen i København.
Per Clausen
blev ikke helt klar over, om klima- og energiministeren syntes,
det ville være klogt at komme med et udspil om de 30 pct. nu, eller om vi skal
gemme det, til vi når målstregen. Selv mente han, det ville være godt, om EU
kom med et udspil nu.
Klima- og energiministeren
mente ikke, at de centrale parter havde spillet
så ambitiøst ud endnu, at Kommissionen kunne tage presset af de andre ved
at forpligte EU til de 30 pct. nu.
446
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
12. Nybeskikkelse af Regionsudvalget for perioden 2010-2015
Sagen er ikke på rådsmødet den 7.-8. december 2009, men forventes
vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 5)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
13. Kommissionens mandat med henblik på forhandling af en
samarbejdsaftale om anvendelse af atomenergi til fredelige formål
mellem Euratom og Rusland
Sagen er ikke på rådsmødet den 7.-8. december 2009, men forventes
vedtaget på et senere rådsmøde
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
14. EU som global aktør
Politisk drøftelse/(Evt.) Rådskonklusioner
Rådsmøde 2984+2985 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
447
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2983 (transport, telekommunikation og energi –
energidelen) den 7. december 2009
1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget -
"Investering i udviklingen af teknologi med lav CO2-udledning (SET-
planen)"
Politisk drøftelse
KOM (2009) 0519
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2007) 0723 – bilag 1 (grundnotat af 28/1-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164 (side 475, senest behandlet i EUU
22/2-09)
Rådsmøde 2835 – bilag 4 (behandlet i Statsministeriet 23/11-07
(pga. valg) forud for rådsmøde (transport, tele og energi) 3/12-07)
Klima- og energiministeren:
SET-planen – planen for fremme af Strategiske
Energi Teknologier – er en plan, der fortsat skal udvikles, og meddelelsen om
finansiering af investeringer i lav-CO
2
-teknologier er et positivt første skridt på
vejen til at realisere de langsigtede planer.
Danmark har en førende stilling inden for flere af de teknologier, der nævnes i
meddelelsen, f.eks. vindkraft, bioenergi, brint og brændselsceller. Det gør, at
Danmark har en særlig interesse i at påvirke standarden for den kommende ud-
vikling og dermed øge effekten for danske interesser i EU og globalt.
Endvidere vil vi i det videre forløb arbejde bredt og ambitiøst indenfor alle relevan-
te teknologiområder for at sikre de bedst mulige betingelser for dansk deltagelse i
de europæiske industriinitiativer.
Per Clausen
havde foretrukket, at man i stedet for havde snakket om vedva-
rende energi eller bæredygtig energi, men vidste godt, at man talte om tekno-
logi med lav CO
2
-udledning, fordi man ville have CO
2
-oplagring og atomkraft
med. Han spurgte, hvad fordelingsnøglen er, idet nogle af høringssvarene
talte om, at man ville bruge 3/4 af pengene til atomkraft.
Klima- og energiministeren
sagde, at der ikke var vedtaget nogen forde-
lingsnøgle. Det er det, der skal forhandles om nu. Fra dansk side arbejder vi
for, at relevante teknologier, som endnu ikke er inkluderet i strategien, bør
inddrages, f.eks. energieffektivisering, geotermisk energi og bølgeenergi.
448
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
2. Energieffektivitet:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning)
"Bygningsdirektivet"
Orientering ved formandskabet om status
KOM (2008) 0780
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 8)
KOM (2008) 0780 – bilag 2 (grundnotat af 25/2-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 21 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 9/10-09)
EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1379, behandlet i EUU 4/6-09)
Klima- og energiministeren:
Som bekendt forelagde min forgænger forslagene
til henholdsvis omarbejdet bygningsdirektiv og omarbejdet mærkningsdirektiv
samt forordningen om indberetning af infrastrukturinvesteringer med henblik på
forhandlingsoplæg den 9. oktober i år. Der er nu opnået enighed i trialogforhand-
lingerne om forslagene vedrørende bygninger og produktmærkning.
Dermed er den omfattende energieffektivitetspakke under den anden strategiske
energiredegørelse ved at være lukket. Det har fra starten været det svenske for-
mandskabs ambition, da det er et godt signal, EU dermed sender på åbningsda-
gen for COP15.
Endelig vedtagelse forventes at ske i form af A-punktsvedtagelser på et senere
tidspunkt. På energirådsmødet vil formandskabet præsentere resultatet, og der
forventes herefter kun kommentarer fra enkelte delegationer.
Som alle de tilstedeværende kan bekræfte, har forhandlingerne vedrørende det
omarbejdede bygningsdirektiv været vanskelige, og regeringen har arbejdet hårdt
for at bevare et så højt ambitionsniveau som muligt.
Vi er landet på et godt kompromis, som vil sikre store energibesparelser i byg-
ningssektoren og øget brug af vedvarende energi.
Det har hele tiden været regeringens målsætning, at ændringen af direktivet skul-
le have en reel effekt og ikke kun en symbolsk værdi. Det synes jeg langt hen ad
vejen, vi har opnået. Der er gode danske fingeraftryk, som bl.a. har sikret at der
sættes minimumskrav til komponenter, der bruges i forbindelse med mindre reno-
veringer.
Fra dansk side er det under forhandlingerne lykkedes at få adresseret spørgsmå-
let om forholdet mellem eco-designdirektivet og bygningsdirektivet. Der er blevet
indarbejdet en formulering i direktivet, der understreger, at det f.eks. på baggrund
af klimatiske forhold er muligt for medlemsstaterne at sætte skrappere krav til
produkter, som installeres eller bygges ind i bygninger. Det kan f.eks. være kedler
eller vinduer.
449
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Som vi også var inde på under det forrige punkt, er Lissabontraktaten nu trådt i
kraft. Som led i overgangen til Lissabontraktaten vil det blive fastlagt i en særskilt
aftale, hvilket hjemmelsgrundlag der skal gælde for det omarbejdede bygningsdi-
rektiv.
Fra regeringens side lægger vi i de afsluttende forhandlinger afgørende vægt på,
at direktivet forbliver et minimumsdirektiv, og det er også regeringens klare opfat-
telse, at det vil blive det endelige resultat. Det lægger vi altså afgørende vægt på.
450
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse
af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved
hjælp af mærkning og standardiserede vareoplysninger
(omarbejdning) "Energimærkningsdirektivet"
Orientering ved formandskabet om status
KOM (2008) 0778
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 29)
KOM (2008) 0778 – bilag 2 (grundnotat af 30/1-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 24 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 9/10-09)
EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1379, behandlet i EUU 4/6-09)
Klima- og energiministeren:
Også med hensyn til omarbejdningen af mærk-
ningsdirektivet er der grund til at være tilfreds. Det er lykkedes at finde et kom-
promis, der sikrer, at mærket udformes, så det fortsat vil være muligt at kommuni-
kere klart og tydeligt til forbrugerne, at de bør købe de mest energieffektive pro-
dukter. Konkret vil A-G skalaen fremover kunne suppleres med tre klasser A+,
A++ og A+++. Der vil være mulighed for en reskalering af skalaen, når en "bety-
delig" del af produkterne på markedet ligger i de to øverste klasser, og når der
kan opnås besparelser ved at opdele skalaen yderligere.
Samtidig sikres en smidig udvikling af energimærkningssystemet. Direktivet udvi-
des nu til at omfatte energirelaterede produkter, og bestemmelserne vedrørende
kontrol og håndhævelse bliver skærpet.
Endelig kan det nævnes, at annoncører nu skal oplyse om energiklassen i rekla-
mer, der nævner noget om enten produktets pris eller energiniveau.
451
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
c) Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
mærkning af dæk med brændstofeffektivitet og andre vigtige
parametre
Orientering ved formandskabet om status
KOM (2008) 0779
Rådsmøde 2983 – bilag 2 (samlenotat side 1)
KOM (2008) 0779 – bilag 2 (grundnotat af 17/3-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1373 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 4/6-09)
Klima- og energiministeren:
Det sidste element i energieffektivitetspakken er
forordningen om mærkning af dæk, som hører under transportministerens res-
sort, så vi kommer vidt omkring i dag. Forslaget er allerede vedtaget af både Rå-
det og Europa-Parlamentet, men det svenske formandskab har valgt at sætte
sagen på dagsordenen til orientering sammen med de bygningsdirektivet og
energimærkningsdirektivet.
Formålet med forordningen om mærkning af dæk er at fremme markedet for
brændstofbesparende dæk, som transportministeren har redegjort for i Euro-
paudvalget i forbindelse med forhandlingsmandatet den 4. juni 2009, og som er
beskrevet i det opdaterede samlenotat, der er oversendt til udvalget.
452
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
3. Forsyningssikkerhed:
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
foranstaltninger til opretholdelse af
naturgasforsyningssikkerheden
Statusrapport
KOM (2009) 0363
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 39)
KOM (2009) 0363 – bilag 2 (grundnotat af 21/8-09)
Klima- og energiministeren:
Nu kommer vi til storpolitik. Der er gennemført en
første læsning i energigruppen af forordningen, og formandskabet har forud for
rådsmødet fremlagt en fremskridtsrapport, som vil danne grundlag for en politisk
drøftelse.
Alle medlemslandene har overordnet set tilkendegivet en positiv holdning til for-
slaget. Der er enighed om, at der i lyset af gaskrisen i januar 2009 er behov for en
ændring af det eksisterende direktiv om gasforsyningssikkerhed.
Fra dansk side lægger vi afgørende vægt på, at medlemslandenes opfyldelse af
den såkaldte N-1 infrastruktur udformes på en sådan måde, at det ikke medfører
unødige meromkostninger for landets gasforbrugere – dvs. meromkostninger
som ikke afspejles i en reel forbedring af forsyningssikkerheden. Regeringen er
derfor tilfreds med, at Kommissionen virker til at være lydhør over for de danske
problemer. Forordningens tekst bør vedrøre afbrydelse af rørledninger og ikke
bortfald af national produktion.
Vi lægger desuden vægt på, at definitionen af såkaldte beskyttede kunder – dvs.
kunder som skal have højeste prioritet i en krisesituation – bliver tilstrækkelig
bred. Med en meget høj fjernvarmedækning i Danmark er det vigtigt, at fjernvar-
meværker fortsat kan være beskyttede kunder, fordi mange værker ikke har al-
ternative forsyningsformer for primærenergi i tilfælde af forsyningssvigt.
Per Clausen
forstod godt, at gasforsyningssikkerhed er vigtigt i en situation,
hvor Rusland er i færd med at etablere en gasledning, som giver dem mulig-
hed for at lede gassen udenom deres nærmeste naboer, men han havde
svært ved at forstå fornuften i, at vi i Danmark skulle begynde at udbygge
gasforsyningen, fordi man kan risikere at få nogle leveringsproblemer i andre
lande. Han var med på, at det tager år at blive uafhængige af gasforsyning
udefra, men det er vel strategien.
Klima- og energiministeren
sagde, at strategien er, at vi skal prøve at blive
fri af fossilt brændsel. Det kommer der en analyse af.
Per Clausen
sagde, at det var han godt klar over. Det er bare vigtigt, at man
ikke binder sig til nogle aftaler i EU, som gør, at vi skal gøre noget, som ikke
er hensigtsmæssigt i forhold til den langsigtede strategi. Han mente, uenighe-
den mellem ham og regeringen går mere på tempo end på ambitionsniveau.
453
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
Klima- og energiministeren
erklærede sig enig i Per Clausens betragtning.
454
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
b) Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen
om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i Det Europæiske
Fællesskab og om ophævelse af forordning (EF) nr. 736/96)
"Infrastrukturforordningen"
Statusrapport
KOM (2009) 0361
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 49)
KOM (2009) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 21/8-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 26 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/10-09)
Klima- og energiministeren:
Forslaget til forordning om notifikation af infrastruk-
turinvesteringer er fortsat ikke blevet behandlet på arbejdsgruppeniveau. På et
møde den 10. november gav Kommissionen en kort præsentation af forslaget.
Det er navnlig ønsket om at undgå dobbelt indberetning og unødvendige admini-
strative byrder, der optager medlemslandene.
Regeringen er fortsat positivt indstillet til forslaget. Vi arbejder for, at der sker en
faktisk lettelse af den administrative byrde, og at grænseværdien for indberet-
ningspligtige elprodukter harmoniseres til 100 MW uanset teknologi, samt at der
leveres akkumulerede data for nye anlæg inden for relevante geografisk afgræn-
sede områder.
455
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 af 13.
juli 2009 om et program til støtte for den økonomiske genopretning i
form af fællesskabsstøtte til projekter på energiområdet
Orientering fra Kommissionen
Rådsmøde 2983 – bilag 1 (samlenotat side 55)
EU-note (08) – E 21 (notat om møde i Det Europæiske Råd 11-
12/12-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 262 (side 753 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 17/2-09)
EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 428, behandlet i EUU 28/11-08)
Klima- og energiministeren:
Forordningen om genopretningsplanen er på
dagsordenen med henblik på en mundtlig orientering om status fra Kommissio-
nen om evalueringen af de enkelte projektansøgninger og udveksling af syns-
punkter.
Beslutningerne om projekterne under genopretningsplanen er p.t. i intern proce-
dure i Kommissionen efter at have været i høring i Europa-Parlamentet. Proces-
sen forventes afsluttet lige før rådsmødet eller meget tæt på det. Herefter vil der
kunne træffes endelig beslutning, og de første aftaler om støtte kan indgås. Jeg
kan fortælle, at der foreligger oplysninger om Kommissionens vurdering af off-
shore vindprojekterne. Her er projekterne med dansk deltagelse, nemlig Kriegers
Flak og Cobra-kablet, kommet meget flot ud med den højeste vurdering inden for
deres respektive kategorier. På rådsmødet vil Kommissionen kunne orientere om
Parlamentets holdning og forhåbentlig om Kommissionens endelige beslutning.
456
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 164: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 4/12-09
12. Europaudvalgsmøde 4/12-09
5. Internationale forbindelser på energiområdet:
a) Status over gasforbindelserne mellem Ukraine og Den Russiske
Føderation
Orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Rådsmøde 2983 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
b) Traktaten om oprettelse af Energifællesskabet
Orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Rådsmøde 2983 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
c) Andre internationale begivenheder
Orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Rådsmøde 2983 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
d) Det østlige partnerskab
Orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Rådsmøde 2983 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
e) Energirådet EU-USA
Orientering fra Kommissionen og Formandskabet
Rådsmøde 2983 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
Klima- og energiministeren:
Under punktet ”internationale energirelationer” vil
formandskabet og Kommissionen give en orientering om udviklingen vedrørende
de vigtigste sager. Det gælder f.eks. gasrelationerne mellem Ukraine og Rusland
og det nyoprettede EU-USA energiråd. Der er ikke lagt op til nogen debat.
457