Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 165
Offentligt
780218_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 9. december 2009
Kl. 10.45
Vær. 2-133
Kim Andersen (V), Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh
(V) næstformand, Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),
Kim Mortensen (S), Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holms-
gaard (SF), Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 10.-11.
december 2009
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 3 (udkast til
konklusioner vedr. økonomiske og finansielle spørgsmål)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 4 (Hyrdebrev af 7/12-
09)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 5 (revideret udkast til
konklusioner)
Statsministeren:
I morgen og på fredag er der møde i Det Europæiske Råd i
Bruxelles. Der er i særlig grad to emner, som vil være i centrum for mødet.
Det første er klima, og det andet er – "the never ending story", havde jeg nær
sagt – EU's økonomiske udfordringer.
For at tage det første først, kan man sige, at dette EU-topmøde jo finder sted
på et tidspunkt, hvor vi er midt i COP15-konferencen, der blev skudt i gang
ude i Bella Center i mandags. På et tidspunkt i forhandlingsforløbet, hvor det
trækker det op til, at forhandlingerne overgår fra embedsmandsdrøftelser til
drøftelser på politisk niveau. Her omkring weekenden på miljøministerniveau
og lidt senere på stats- og regeringschefsniveau. Derfor er mødet i Bruxelles i
morgen og i overmorgen en oplagt mulighed for at gøre status på forhandlin-
gerne og drøfte EU's position og taktik frem mod slutspillet i København i næ-
ste uge.
Det svenske formandskab lægger op til, at EU på topmødet annoncerer et
konkret beløb i såkaldt opstartfinansiering for perioden 2010-2012. Der blev jo
på det sidste topmøde estimeret et beløb, som på mange måder matcher det
beløb, der indgår i den sluterklæring, der blev formuleret på Commonwealth-
mødet. Formålet med at konkretisere EU's andel er at sikre, at der allerede
umiddelbart efter indgåelse af en global klimaaftale i næste uge er midler til at
bistå de fattigste og mest udsatte udviklingslande med kapacitetsopbygning,
således at de kan tilpasse sig klimaforandringerne og på sigt også deltage
aktivt i bekæmpelsen heraf. Beløbet vil være sammensat af bidrag fra de en-
kelte medlemslande – det var den proces, der blev aftalt på det sidste topmø-
462
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
de – og fra dansk side har vi meddelt formandskabet, at vi vil bidrage med 1,2
mia. kr. i opstartfinansiering som en del af EU's samlede bidrag.
Formandskabet lægger desuden op til, at topmødet bekræfter, at EU er parat
til at påtage sig et 30 pct.'s reduktionsmål i 2020 sammenlignet med 1990 –
forudsat at andre ilande forpligter sig til sammenlignelige reduktioner, og at
udviklingslandene bidrager på passende vis. Der lægges fra formandskabets
side ikke op til, at man på topmødet beslutter, hvorvidt kriterierne for at bevæ-
ge sig fra de 20 til de 30 pct. er opfyldt. Baggrunden er, at formandskabet øn-
sker at kunne gøre brug af EU's betingede tilbud om at flytte sig fra 20 til 30
pct. helt frem til slutfasen i København. EU skal sikre sig størst mulige ind-
rømmelser fra andre lande.
Det er sådan set en tilgang, som vi bakker op om. Jeg tror, det er rigtigt, at EU
nu udmelder et helt konkret beløb i opstartfinansiering. Det viser, at der er
handling bag ordene. Der er ingen tvivl om, at netop dette spørgsmål om op-
startfinansiering er en helt afgørende forudsætning for at få de fattigste udvik-
lingslande med om bord i en aftale i næste uge. Jeg er også enig i, at det er
fornuftigt at fastholde det betingede tilbud om at flytte sig fra 20 til 30 pct. helt
frem til målstregen i næste uge for at etablere det stærkest mulige pres på
andre, globale nøglelande for at øge deres udmeldinger. Samtidig sikrer vi, at
lande, der som EU har udmeldt betingede reduktionsmål – det gælder f.eks.
Japan og Australien – fastholder deres udmeldinger.
Beslutningen om, hvorvidt EU skal bevæge sig fra 20 til 30 pct., ventes derfor
først at blive truffet til allersidst i de globale forhandlinger og vil foregå i lyset
af, hvad andre nøglespillere bringer til bords. Rent praktisk vil det også være
sådan, at alle EU's stats- og regeringsledere er til stede i København i næste
uge. Det vil sige, at beslutningskraften er til stede i København.
På topmødet vil vi også gøre status for den økonomiske situation. Verdens-
økonomien er jo fortsat præget af den finansielle og økonomiske krise. Der er
visse positive indikatorer, men vi er stadig langt fra et rigtigt opsving. Forvent-
ningen er, at topmødet i forhold til dette vil fokusere på tre spørgsmål:
For det første vigtigheden af at de massive finanspolitiske lempelser, som de
fleste lande har iværksat for at imødegå krisen, nu følges op af exitstrategier.
Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i det enkelte lands situation og
behov.
For det andet arbejdet med at styrke de finansielle reguleringer, som vi jo har
drøftet i flere omgange her. Jeg forventer, at topmødet vil sende et signal om
vigtigheden af fortsat fremdrift i arbejdet med at vedtage og gennemføre nye
EU-regler vedrørende bl.a. finansielle tilsyn, kapitalkrav, aflønning i den finan-
sielle sektor og alternative investeringsfonde, kapital- og hedgefonde f.eks. I
den forbindelse forventer jeg, at der vil være bred opbakning til det kompromis
om finanstilsynspakken, som blev forhandlet på plads i Økofin den 2. decem-
ber.
For det tredje ønsker formandskabet en drøftelse af de overordnede pejle-
mærker for EU's 2020-strategi for vækst og beskæftigelse. Altså den strategi
463
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
der skal afløse Lissabonstrategien efter 2010. Formandskabet lægger op til,
at strategien skal fokusere på følgende hovedemner: Bæredygtige offentlige
finanser med fortsat fokus på den sociale velfærd. Effektive arbejdsmarkeder,
der inkluderer alle. Styrkelse af det indre marked med fortsat fokus på frihan-
del. Grøn vækst og et innovativt erhvervsklima som fremme af en vidensbase-
ret økonomi med fokus på forskning og innovation. Substantielle beslutninger
vedrørende strategien ventes dog først at blive truffet under det næstfølgende
formandskab, altså det spanske formandskab, i første halvår 2010.
Vi er fra dansk side helt enige i, at holdbare offentlige finanser, styrket finan-
siel regulering og langsigtet vækst og beskæftigelse udgør EU's vigtigste ak-
tuelle udfordringer. I den forbindelse lægger regeringen særlig vægt på, at
grøn vækst får en fremtrædende placering i den nye 2020-strategi.
Endelig er det muligt, at der på topmødet vil blive taget de første formelle
skridt til at indkalde til en regeringskonference, der har til formål at gennemfø-
re en særlig overgangsordning vedrørende sammensætningen af Europa-
Parlamentet for den resterende del af den nuværende valgperiode. Der er tale
om opfyldelse af et løfte, der blev givet på Det Europæiske Råds møde i de-
cember sidste år, og som nu skal indfries gennem regeringskonferencen.
Formålet er at tilgodese de lande, der i første omgang "gik glip" af pladser i
Europa-Parlamentet, fordi parlamentsvalget blev afholdt på baggrund af Nice-
traktaten. Der er en række lande, der med den nye traktat står til at have et
større antal parlamentsmedlemmer. Jeg skal i det hele vedrørende dette
spørgsmål henvise til den skriftlige orientering, som udenrigsministeren har
givet til udvalget den 8. december, altså i går.
Det er, hvad jeg kan sige til en start om topmødet torsdag-fredag.
Anne Grete Holmsgaard
henviste til det papir, der har cirkuleret i længere
tid, og spurgte, om det er korrekt, at det stammer fra Statsministeriet, og om
det har været brugt til de forberedende møder, statsministeren har holdt med
en række store spillere. Hun hæftede sig ved, at i det papir, som The Guardi-
an har offentliggjort i går, er Kyoto skrevet helt ud. Det har vakt berettiget vre-
de hos ulandene.
Med hensyn til pengene sagde statsministeren, at Danmark vil bidrage med
1,2 mia. kr. i opstatsfinansiering. Hun pegede på, at på topmødet i oktober
blev det vedtaget, at finansieringen ikke må undergrave ulandsbistanden, og
vi har hele tiden talt om nye og additionelle midler. Hun havde imidlertid for-
stået på de kommentarer, der havde været, at de 1,2 mia. kr. i virkeligheden
er penge, der ligger i den nuværende ulandsbistand, men som er blevet til
overs, fordi bruttonationalproduktet er faldet.
Per Clausen
havde en klar forventning om, at statsministeren ville dementere
påstanden om, at de 1,2 mia. kr. stammer fra ulandshjælpen, for ellers giver
det, regeringen har sagt indtil nu om, at der skal være tale om nye og additi-
onelle midler, ingen mening.
464
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
Med hensyn til hvem der skal administrere fonden, havde han forstået, at det
indtil nu havde været EU's synspunkt, at man gerne ville have lidt snor i det
og ikke var meget for at overlade det til FN-systemet, hvilket ulandene til gen-
gæld ønsker. Hvad er regeringens synspunkter herpå på nuværende tids-
punkt?
Per Clausen pegede på, at den franske regering var kommet med et forslag
om en tobinskat – altså en skat på internationale finansielle transaktioner – og
spurgte, om det indgår i statsministerens overvejelser at støtte denne idé fra
en borgerlig regering.
Han kunne forstå, at statsministeren mener, det er rigtigt, at EU satser på
grøn vækst, og spurgte, hvordan det hænger sammen med "flugten til Ameri-
ka" for så vidt angår den danske vindmøllebranche.
Lone Dybkjær
ville også gerne vide, hvad der var op og ned med hensyn til
det papir, som var lækket til The Guardian, og som udviklingslandene hidsede
sig op over.
Hun betegnede de 1,2 mia. kr., som statsministeren siger at man vil yde i nye
og additionelle midler, som oplagt fifleri. På grund af krisen falder bruttonatio-
nalproduktet, og samtidig falder den reelle bistand målt i kroner, mens man
opretholder procentsatsen, og så kan man overføre pengene til klimabistand.
Hun var udmærket godt klar over, at vi ligger i den gode ende, selv om rege-
ringen har skåret i bistanden, men det er ikke rart at se på, hvad der foregår
her.
Hun spurgte, om statsministeren troede, at tobinskatten ville indgå i diskussi-
onerne på topmødet som en finansieringsmulighed.
Selv om statsministeren ikke nævnte Stockholm-programmet, er det på dags-
ordenen for Det Europæiske Råd og ventes vel vedtaget. Hun ville gerne høre
statsministerens kommentarer til det.
Jeppe Kofod
undrede sig også over, at man kunne kalde de 1,2 mia. kr., som
Danmark vil yde, for nye og additionelle midler. Han mente, det var katastro-
falt for Danmarks og EU's troværdighed. Han syntes, topmødet var en glim-
rende lejlighed til at slå fast, hvad der menes med nye og additionelle midler,
sådan at der kan være en vis troværdighed tilbage i forhold til ulandene. Han
henviste til, at udviklingsministeren gentagne gange har sagt, at Danmark vil
fastholde bistanden i kroner og ører i 2009 og 2010, på trods af at BNP falder.
Men nu får vi pludselig at vide, at 1,2 mia. kr. over tre år går til klimapuljen.
Han syntes, det giver regeringen et troværdighedsproblem, og det spiller ne-
gativt ind på klimatopmødet. Samtidig har man i forbindelse med finansloven
sagt, at man vil lade bistandsprocenten stige, men det, man nu har gjort, er i
fuldstændig modstrid hermed.
Det franske forslag om en skat på internationale finansielle overførsler kan
generere en masse midler til fattigdomsbekæmpelse og klimaindsats. Derfor
spurgte han, om det er noget, den danske regering støtter.
465
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
Statsministeren
gjorde indledningsvis opmærksom på, at samrådet drejer sig
om EU-topmødet – ikke om klimakonferencen i Bella Center – men han ville
være fleksibel og svare på spørgsmålene.
Statsministeren slog vedrørende opstartfinansieringen fast, at vi har haft det
synspunkt hele vejen igennem, at der skal være tale om additionalitet, og det
er der også. I det finanslovsforslag, regeringen har lagt frem, er der afsat en
klimapulje på 300 mio. kr., 400 mio. kr. og 500 mio. kr. til klimaindsats i over-
sigtsårene, og vi går fra 0.82 pct. af bruttonationalproduktet til 0,83 pct. af
bruttonationalproduktet. Så der er tale om et reelt voksende bidrag. Statsmini-
steren mindede i den forbindelse om, at vi ligger signifikant over den internati-
onale målsætning på 0,7 pct. af BNI, som blev formuleret i 1990-erne, og at
der kun er fire lande, der lever op til denne målsætning. Statsministeren men-
te ikke, det skulle komme regeringen til skade, at den forlods i finanslovsfor-
slaget havde peget på, at det ville være klogt at afsætte penge til en interna-
tional klimapulje.
I relation til spørgsmålene om det papir, der cirkulerede under COP15-mødet,
sagde statsministeren, at Danmark ikke har fremlagt et forslag til en aftale.
Der florerer rimeligvis mange papirer, men vi har ikke fremlagt noget forslag til
en aftale. Vi har konsulteret et hav af lande hele vejen rundt, og det gør vi
fortsat. Vi har været opmærksomme på, at der skal være tale om en balance,
og derfor har vi også etableret kontakt med lande som Sydafrika og Bangla-
desh. Ved den Commonwealthkonference, statsministeren havde lejlighed til
at deltage i i Trinidad, havde han bl.a. konsulteret de små østater.
Sagsgangen er nu den, at på lørdag gør man status over, hvad der er sket i
Bella Center, og derefter vil vi fra dansk side overveje, om vi skal tage større
styring af forhandlingerne. Hvis klimaforhandlerne ikke leverer en tekst til de
afsluttende forhandlinger på mandag, så vil det være naturligt, at Danmark
som formandskab gør det. På det tidspunkt vil man kunne vurdere, hvad vi
spiller ud med. Vi har ikke spillet ud med noget for nærværende.
Med hensyn til den lange finansiering blev der på det seneste rådsmøde sat
beløb på, men det var et beløb med elastik i, fordi der er variation i vurderin-
gen af, hvor meget finansiering der kan drages ind fra den private sektor.
Statsministeren havde noteret sig ideen om en tobinskat, men han troede,
den ville have svært ved at få megen luft under vingerne.
Det er rigtigt, som Lone Dybkjær gør opmærksom på, at Stockholm-
programmet også er et tema for mødet. Statsministeren syntes, det så meget
fornuftigt ud. Det er et politisk dokument, der udstikker målsætningen inden
for retlige og indre anliggender i de kommende 5 år, og som efterfølgende
skal udmøntes i retsakter efter sædvanlig procedure. Statsministeren tilføjede,
at vi selvfølgelig har den udfordring, at vi på grund af vores undtagelse på
retsområdet ikke kan deltage i vedtagelsen af de konkrete forslag, men vi kan
dog på mellemstatsligt grundlag koble os på de forslag, der relaterer sig til
Schengensamarbejdet. Når statsministeren kiggede på Stockholm-program-
met, som det ligger nu, syntes han, det var et godt grundlag for den videre
466
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
udvikling af samarbejdet om retlige og indre anliggender, idet det afspejler en
udmærket balance mellem de to forskellige hensyn, der gør sig gældende.
Set med danske øjne er vi særligt tilfredse med, at det klart fokuserer på be-
kæmpelse af ulovlig indvandring, ligesom det er meget positivt at lægge op til,
at der skal ske en løbende overvågning af potentielt misbrug og omgåelse af
reglerne om fri bevægelighed i henhold til opholdsdirektivet. Dette har været
en dansk prioritet efter Metockdommen.
Næstformanden
var glad for, at statsministeren også havde talt om COP15,
som optager mange af udvalgets medlemmer.
Anne Grete Holmsgaard
syntes ikke, det går ud over rammerne af Det Eu-
ropæiske Råd at beskæftige sig med klimakonferencen, idet den er på dags-
ordenen for mødet i Det Europæiske Råd, som skal diskutere status for klima-
forhandlingerne og EU's rolle samt den fremtidige finansiering fra EU. Hun
kunne absolut ikke få det, statsministeren siger om, at de 1,2 mia. kr. er reelt
nye penge, til at harmonere med, at bistanden går ned i kroner og ører. Derfor
spurgte hun, om der i 2010 som minimum ville være det samme antal kroner i
faste priser som i 2009. Hun ville også gerne vide, om der oven i det vil kom-
me en stigning i udviklingsbistanden til klimafinansiering, sådan som regerin-
gen skriver i regeringsgrundlaget. Ellers syntes hun, regeringen snyder på
vægten.
Når statsministeren siger, at der florerer forskellige papirer, ville hun gerne
vide, om det papir, der blev lækket i The Guardian i går, er udarbejdet i det
danske statsministerium. Hun spurgte videre, om statsministeren vil tage af-
stand fra det, fordi det ikke indeholder noget om, at Kyoto skal fortsætte, og
fordi deadline for, hvornår der skal foreligge en juridisk aftale, er meget åben.
Hun ville gerne vide, om det i virkeligheden var det papir, som statsministeren
brugte som grundlag for konsultationerne på mødet i Trinidad.
I relation til det franske forslag om en tobinskat var hun klar over, at Danmark
hidtil har talt imod en sådan idé. Men det kunne måske være en god idé, når
Danmark hele tiden har sagt, at vi skal have forudsigelige kilder til finansiering
af klimaindsatsen.
Jeppe Kofod
pegede på, at de midler på finanslovsforslaget, statsministeren
taler om, har stået der i lang tid, så det er ikke nye midler. Og de står som en
del af udviklingsbistanden. Derfor spurgte han, hvad statsministeren mener
med, at der skal være tale om additionalitet. Han mente, det ville være et til-
lidsskabende skridt i forhold til ulandene, hvis topmødet definerede, hvornår
der var tale om nye og additionelle midler. Ulandene er med rette bekymrede
for, at man i realiteten underminerer de forpligtelser, man har påtaget sig, og
de løfter, man har givet.
Det franske forslag om en tobinskat er en idé, som topmødet kan gøre til EU-
politik, hvis man vil. Vil Danmark støtte det, hvis det kommer op på topmødet?
Per Clausen
sagde, at da regeringen tidligere har tilkendegivet, at den ville
opretholde udviklingshjælpen på det samme kronebeløb, uanset at BNI faldt,
kan det vel ikke være nye midler.
467
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
Han havde forståelse for, at statsministeren taler med mange forskellige lan-
de, men med hensyn til det papir, der nu cirkulerer, bad han statsministeren
bekræfte, at det umuligt kan stamme fra Statsministeriet, fordi det på en ræk-
ke områder er imod den danske politik. Det må være et ondsindet rygte, at det
stammer fra Statsministeriet.
Per Clausen forstod, at det hidtil havde været den danske regerings holdning,
at vi skulle finde varige kilder til finansiering af klimaindsatsen, og her kunne
tobinskatten være en fornuftig idé.
Lone Dybkjær
ville gerne have præciseret, om vi talte om kronebeløb eller
procenter af BNI, for hvis vi fastholder procenten, og BNI går ned, så falder
udviklingshjælpen i kroner. Derfor er det en manipulation at kalde det nye
midler.
Stockholm-programmet er også på dagsordenen, selv om det ikke er det,
statsministeren har haft fokus på, fordi regeringen ikke mener, der skal være
en folkeafstemning om forbeholdene. I anledning af det, statsministeren sag-
de om, at han var glad for, at Stockholm-programmet taler om, at man skal
undgå misbrug, pegede Lone Dybkjær på, at det står klart i opholdsdirektivet.
Hun tilføjede, at hun godt forstod, hvorfor han sagde det, nemlig af hensyn til
Dansk Folkeparti.
Danmark har officielt altid afvist tobinskatten. Men har udviklingen på de fi-
nansielle markeder ikke gjort, at den kunne være en idé til finansiering af kli-
maindsatsen, når de andre finansieringskilder er pressede? Hun mente ikke,
en beskeden tobinskat ville forhindre spekulation, og hvis den endelig margi-
nalt skulle forhindre spekulation, gjorde det måske ikke så meget.
Statsministeren
pegede på, at den internationale målsætning vedrørende
udviklingsbistanden er udtrykt som en procentdel af BNI, nemlig 0,7 pct. af
BNI. Det er det, vi styrer efter, og det er i øvrigt også det, vi har reguleret efter
historisk over årene. Han opfordrede oppositionen til at være lidt konsistente i
argumentationen, idet han henviste til, at i tider med stigende BNI har man
også brugt procenten af BNI og sat udviklingsbistanden op i kroner. Han men-
te, oppositionen ville have kritiseret regeringen, hvis den i de situationer blot
havde sat beløbet op i kroner, men ladet procenten falde.
Statsministeren ville ikke gå yderligere ind i debatten om papiret, men ville
holde sig til de papirer, som regeringen på et tidspunkt måtte lægge frem. Han
kunne ikke forholde sig til alle mulige arbejdspapirer, der måtte florere.
Statsministeren
sagde, at han ikke havde nogen forventning om, at to-
binskatten ville komme til substansdrøftelse på topmødet. Den har været
nævnt i medierne, men ikke været fremme på forhandlingsbordet. Han tilføje-
de, at det nok er fordi, der er både tekniske og politiske komplikationer. Det
helt afgørende er, at den skal være global, hvis den ikke skal ødelægge kon-
kurrencen mellem de finansielle markeder. Under alle omstændigheder er det
ikke en finansieringskilde, der vil bliver konkretiseret på det stadium, vi befin-
der os på i forhandlingerne.
468
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
Per Clausen
gik ud fra, at når der kommer et papir fra Danmark, kan man
genfinde det, der hele tiden har været den danske position. Han undrede sig
over, at embedsmændene tilsyneladende i forhandlingsforløbet har forhandlet
helt uafhængigt af, hvad regeringen mener.
Med hensyn til udviklingsbistanden havde det indtil dagen før været regerin-
gens position, at den tappert havde modstået Dansk Folkepartis pres, men
stået fast på, at kronebeløbet skulle fastholdes på trods af et faldende BNI.
Anne Grete Holmsgaard
gentog sit spørgsmål om udviklingen fra 2009 til
2010 i faste kroner.
Når statsministeren siger, han ikke vil gå ind i en polemik om papiret, måtte
hun gøre opmærksom på, at det indgår i forhandlingerne i Bella Center, og at
G77-gruppen holdt pressemøde om det i går. Som forhandlingsleder må
statsministeren forholde sig til det, enten ved at give det medløb eller ved at
tale imod det og sige, at Danmark står fast på, at Kyoto er en vigtig del af den
aftale.
Jeppe Kofod
mente, det var lidt uklart, hvad statsministeren definerede som
additionelle midler, men som han forstod svaret, var det alt over 0,7 pct.
Han gentog sin argumentation vedrørende udviklingsbistanden og betegnede
regeringens udspil som løftebrud.
Lone Dybkjær
forstod, at statsministeren ville bruge den terminologi, at der
var tale om nye og additionelle midler, selv om kronebeløbet ikke steg.
Statsministeren
mente ikke, Jeppe Kofod havde forstået hans svar. Til gen-
gæld forstod han ikke Jeppe Kofods spørgsmål. Når vi bruger flere midler til
klimaindsats i udviklingslandene, bliver det jo ifølge de internationalt aner-
kendte måde at opgøre det på regnet som ulandsbistand. Det afgørende er,
at vi har haft et historisk niveau, der hedder 0,82 pct. af BNI, og nu går vi op til
0,83 pct. af BNI. Forhøjelsen svarer til 300 mio. kr. for 2010. Hvordan det en-
delige beløb bliver, vil i øvrigt afhænge af udviklingen i BNI.
Statsministeren introducerede ikke en fortolkning, der gik på, at alt over 0,7
pct. er additionelt. I øvrigt gjorde han opmærksom på, at hvis det var en inter-
national standard, så ville det vare mange år, før de fleste lande overhovedet
ville yde nogen klimaindsats, idet de ligger langt under de 0,7 pct. Additionelle
midler må handle om, at man kommer med flere penge i forhold til udgangs-
punktet, og det er 0,82 pct. af BNI for Danmarks vedkommende.
Statsministeren ville ikke sidde og foregribe, hvilken position regeringen vil
fremlægge på et senere tidspunkt i forhandlingerne. Han blev dog nødt til at
gøre opmærksom på, at én ting er de danske positioner, men når han som
formand for COP15 skal fremlægge et papir, må han tage hensyn til, hvad
konferencens lande mener. Det er nok naivt at forestille sig, at alle 191 lande
vil sige: "Hvor har Danmark ret i enhver detalje." Han ville fremlægge et papir i
lyset af de drøftelser, der havde været, med henblik på at få et ambitiøst re-
sultat.
469
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
Jeppe Kofod
sagde, at hans bekymring var, at vi fra Danmarks side sendte
nogle forkerte signaler til ulandene. Han købte ikke statsministerens forklaring
om midlerne på finansloven. I øvrigt gentog han sin argumentation, men er-
kendte, at han ikke kunne blive enig med statsministeren om det. I bemærk-
ningerne til finanslovsforslaget står der, at man vil give en stigende andel af
BNI i udviklingsbistand. Der står ikke noget om, at pengene skal bruges til
klima. Det er noget, statsministeren nu har fundet på.
Per Clausen
spurgte, om statsministeren kunne bekræfte, at regeringen er
faldet i sig eget spin. Man ville godt fortælle, at man selvfølgelig ville bevare
ulandshjælpen på samme beløb som tidligere og fremstå lidt heroisk over for
Dansk Folkeparti, men nu har man ændret holdning og vil alligevel beskrive
det, som om det er nye penge.
Anne Grete Holmsgaard
ville gerne vide, om statsministeren ikke mente, det
ville styrke Danmarks forhandlingsposition, hvis han kunne gå ud og sige: Vi
sikrer, at intet af det, vi giver som opstartfinansiering, bliver taget af de kroner
og ører, der er afsat til dansk bistandspolitik, og at det stadig væk er Dan-
marks holdning, at Kyoto spiller en vigtig rolle i en aftale.
Statsministeren
henviste igen til, at regeringen i august måned havde lagt et
finanslovsforslag frem, hvor man helt åbent havde gjort rede for, at der var
afsat en klimahjælp på 300 mio. kr., 400 mio. kr. og 500 mio. kr. Det mente
han var rettidig omhu. Hvis man nu siger, at det kun er penge derudover, der
er nye og additionelle midler, så bliver det meget svært at have med at gøre.
Det ville være en bizar situation, hvis de penge, man finder til klimaindsats,
har tabt deres værdi, i samme splitsekund man har nævnt dem. Vi styrer vo-
res ulandsbistand som en procent af BNI, og vi arbejder i øvrigt på at få væk-
sten tilbage i dette samfund, og hvis det lykkes, vil det føre til, at beløbet til
ulandsbistand vokser. Der står i regeringsgrundlaget, at vi har en ambition om
over tid at øge vores bistand, men der står ikke noget i regeringsgrundlaget
om, i hvilken takt det skal ske, eller at der er nogen automatik i, at det skal ske
fra finansår til finansår. Det er en langsigtet målsætning. Når vi kommer med
nye, additionelle klimapenge, tælles de med i ulandsbistanden – i Danmark og
i alle mulige andre lande. Statsministeren tilføjede, at næste år kommer bi-
standen til at udgøre 0,83 pct. af BNI mod 0,8 pct., da regeringen startede
efter sidste folketingsvalg.
I svaret til Anne Grete Holmsgaard sagde statsministeren, at han mente, den
bedste varetagelse af vores værtskab for COP15 vil være, at vi nu iagttager
det forhandlingsflow, der er i Bella Center frem til weekenden, hvor der skal
gøres status, og afhængig af hvad det har bragt, kan det meget vel være op-
portunt, at vi lægger en tekst frem for at give forhandlingerne yderligere energi
og fokus. Han mente ikke, det ville være fremmende for processen at komme
med alle mulige forhåndstilkendegivelser. Når vi har fremsat et forslag, starter
øjeniveausegmentet tirsdag, men de facto starter det allerede i weekenden,
hvor COP15-ministeren vil indkalde til uformelle drøftelser. Vi har en forvent-
ning om, at topmødesegmentet rykkes frem, fordi en række af de 110 forelø-
470
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 165: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/12-09
13. Europaudvalgsmøde 9/12-09
bigt tilmeldte stats- og regeringschefer har anmeldt, at de kommer før, så det
tegner til, at det måske allerede bliver onsdag i næste uge, at der er så man-
ge stats- og regeringschefer til stede i Bella Center, at det vil være naturligt, at
statsministeren selv påtager sig opgaven med at stå i spisen for det videre
forløb.
Der vil altså være rige muligheder for at få et indblik i, hvad det er, vi lægger
frem, men først på det tidspunkt hvor vi lægger noget frem.
Næstformanden
sluttede mødet med at ønske statsministeren god tur til Bru-
xelles og ønskede held og lykke med forhandlingerne i Bella Center i næste
uge.
471