EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 166
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. december 2009

kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Ib Poulsen (DF), Helle

Sjelle (KF), Mike Legarth (KF), Kim Mortensen (S), Hanne

Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL)

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen, forsvars-

minister Søren Gade, transportminister Lars Barfod, vi-

denskabsminister Helge Sander, fødevareminister Eva

Kjer Hansen (bistået af kontorchef Ole Poulsen), miljømi-

nister Troels Lund Poulsen og klima- og energiminister

Lykke Friis

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med økonomi- og erhvervsministeren om

søtransport/Østersøstrategien

KOM (2009) 0248, KOM (2009) 0008

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål C (vedlagt)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 316 (side 1041, behandlet i EUU 27/3-09)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen ser Danmarks fremtidige

rolle inden for søfartsområdet, i relation til Østersøstrategien, samt hvordan

Danmark vil leve op til de målsætninger, regeringen har forpligtet sig til at op-

fylde i forbindelse med Østersøstrategien. I forlængelse heraf bedes ministe-

ren tillige redegøre for, hvad Danmark kan byde på i forbindelse med EU's

maritime transportpolitik frem mod 2018."

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil nu besvare spørgsmål C om Dan-

marks rolle inden for søfartsområdet i EU’s Østersøstrategi og den danske ind-

sats i forhold til EU’s maritime transportpolitik 2018.

EU’s nye Østersøstrategi blev godkendt på et møde i Det Europæiske Råd den

29.-30. oktober 2009.

Udenrigsministeren har over for Folketingets Europaudvalg ved flere lejligheder

redegjort for regeringens over-ordnede holdning til strategien. Det skete bl.a. på

et møde i udvalget den 11. september 2009, hvor sagen blev forelagt til forhand-

lingsoplæg forud for rådsmødet den 14.-15. september 2009.

Søtransport indgår som et væsentligt område i Østersøstrategien og i den hand-

lingsplan, som er udarbejdet for at gennemføre strategien. Det skyldes ikke

484

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

mindst, at Østersøen er et af verdens mest trafikerede farvande. Samtidig er der

også et godt samarbejde i Østersøregionen om miljø og skibsfart gennem HEL-

COM – eller Helsinki Kommissionen om beskyttelse af Østersøen – som alle

Østersølandene, herunder Rusland, er medlemmer af.

Østersøstrategiens tilgang til søtransportområdet ligger generelt på linje med,

hvad man fra dansk side har ønsket sig, dvs. fremme af kvalitetsskibsfart i Øster-

søregionen.

Strategien fokuserer netop på øget sikkerhed til søs og mere miljøvenlig skibsfart.

Strategien lægger endvidere op til at fremme nærskibsfarten og mindske forskel-

lige barrierer for søtransport.

Af de i alt 15 prioritetsområder, som indgår i Østersøstrategiens handlingsplan,

fokuserer to udelukkende på søtransportområdet. Fire andre prioritetsområder

fokuserer i større eller mindre omfang på søfart.

Fra dansk side lever vi fuldt ud op til vores ambitionsniveau om at påtage os et

substantielt ansvar for gennemførelsen af Østersøstrategien. F.eks. har vi påtaget

os et selvstændigt koordinationsansvar for arbejdet under prioritetsområde 4 –

det er det, der hedder ”ren skibsfart” – som sigter mod at gøre Østersøregionen til

et forbillede for miljøvenlig skibsfart, samt prioritetsområde 14, der handler om

katastrofeberedskab til havs og til lands, hvor sigtet bl.a. er at undersøge mulig-

heden for et intensiveret samarbejde mellem offshore- og kystberedskabet i

Østersøregionen. Desuden har vi i samarbejde med Finland påtaget os koordina-

tionsansvaret for arbejdet under prioritetsområde 13 – ”sikkerhed til søs” – som

sigter mod at gøre Østersøregionen til en ledende region for sikker skibsfart.

Regeringen lægger vægt på at inddrage alle, der har interesse i arbejdet med at

gennemføre strategien, herunder organisationer og eksterne parter som Rusland.

Fra dansk side lægger vi også vægt på, at gennemførelsen sker i forlængelse af

initiativer under bl.a. EU’s integrerede maritime strategi for derved at undgå over-

lap mellem de enkelte initiativer.

Østersøstrategien blev som nævnt godkendt af Det Europæiske Råd i oktober, og

arbejdet under de enkelte områder er i den indledende fase.

Derfor er det på nuværende tidspunkt vanskeligt at forudse, hvilke resultater der

opnås. Det gælder også for søtransportområdet.

Fra dansk side har vi naturligvis en forventning om at kunne levere konkrete og

positive resultater for søtransport, der lever op til strategiens målsætninger om

øget søsikkerhed, mere miljøvenlig skibsfart og fremme af nærskibsfart i Østersø-

regionen.

Udvalget vil blive orienteret om resultaterne af arbejdet, herunder også hvis de

udmønter sig i nye EU-initiativer.

På mødet i Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2009 redegjorde jeg for re-

geringens holdning til en ny EU-søtransportpolitik frem til 2018. Sagen blev nævnt

til orientering.

Den nye søtransportpolitik i EU indeholder en lang række områder, som vi fra

dansk side også ønsker at fokusere på de kommende år.

485

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Det drejer sig bl.a. om, at vi fortsat skal sikre stabile økonomiske rammebetingel-

ser for skibsfarten og dermed sikre, at skibsfarten er konkurrencedygtig internati-

onalt. Det drejer sig også om, at vi skal blive bedre til at udvikle de menneskelige

ressourcer, det vil sige kompetencer inden for det maritime område, at skibsfarten

skal være mere miljøvenlig, at CO

–udslippet fra skibsfarten begrænses, og at

sikkerheden til søs prioriteres højt.

Fra dansk side bakker vi derfor op om den nye EU-søtransportpolitik. Vi skal fast-

holde og fremme kvalitetsskibsfarten i Danmark og Europa til gavn for både sik-

kerheden, miljøet og klimaet.

Den internationale skibsfart er kommet under pres som følge af den økonomiske

krise. Der har været store fald i de globale fragtrater, samtidig med at gods-

mængderne er faldet. Rederierne har på grund af krisen været nødt til at lægge

skibe op samt annullere eller udskyde nybygningsordrer.

Selv om vi for øjeblikket oplever svage signaler, der kan tyde på en forbedring i

verdensøkonomien, vil det tage et stykke tid, før skibsfarten er tilbage på en sik-

ker og stabil kurs.

I nogle lande presses der på politisk for at få indført nye handelsbarrierer, stats-

støtte og protektionisme. Det er en udvikling, regeringen er bekymret for. Skibs-

farten er bedst tjent med åbne globale markeder og en fri konkurrence.

Kommissionen har ikke udarbejdet en egentlig handlingsplan til udmøntning af

strategien frem mod 2018, men nævner naturligvis en række initiativer, herunder

gennemførelsen af EU’s 3. søsikkerhedspakke og forbedrede rettigheder for pas-

sagerer på EU-skibe. Udvalget er løbende blevet orienteret om disse initiativer.

Ligeledes har udvalget løbende modtaget orientering om EU-tiltagene til gennem-

førelsen af ILO-konventionen om de søfarendes arbejdsforhold, som også er om-

talt i Kommissionens meddelelse. Jeg kan informere jer om, at regeringen frem-

lægger lovforslag til gennemførelse af ILO-konventionen i denne folketingssam-

ling.

Nye tiltag under EU’s fremtidige søtransportpolitik skal naturligvis tage højde for

den virkelighed, søfartserhvervene befinder sig i. Den økonomiske verdenskrise

gør, at vi skal have øget fokus på rammebetingelserne. Herhjemme vil DIS og

tonnageskatten fortsat være vigtige rammebetingelser for skibsfarten. Desuden

skal vi sikre, at de nødvendige kompetencer også er konkurrencedygtige, og at

EU-søfarende er velkvalificerede.

Verden før og efter krisen vil være forskellig. Den nye søtransportpolitik i EU skal

efter vores opfattelse være med til at sikre, at europæisk skibsfart kan agere på

de vilkår, der følger efter krisen. Kort sagt skal den medvirke til at sikre, at vi også

i fremtiden har skibsfart i Europa.

Der lægges i den nye EU-søtransportpolitik op til, at regulering af skibsfarten først

og fremmest baseres på globale regler. Nogle af de områder, der arbejdes med

internationalt, er en revision af IMO’s krav til de søfarendes kvalifikationer – det vil

sige STCW-konventionen – og krav til reduktion af skibsfartens CO

-udslip.

486

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

På STCW-området har EU-landene og Kommissionen fremlagt en række forskel-

lige forslag. Et af de senere er et krav om, at forebyggelse mod sørøveri inddra-

ges i uddannelsen af de søfarende.

Der er mange gode forslag til initiativer i Kommissionens meddelelse om en sø-

transportpolitik frem mod 2018.

I de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 30.-31. marts 2009,

har vi opfordret Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for udmøntning

af den nye søtransportpolitik og komme med konkrete forslag, der bl.a. sigter på

de maritime kompetencer og på fremme af sikkerhed, sundhed og miljø inden for

skibsfarten.

Fra dansk side tager vi ikke endelig stilling, før vi ser konkrete udspil fra Kommis-

sionen. Vi ser således frem til at modtage konkrete udspil fra Kommissionen.

Udvalget vil naturligvis blive orienteret, når disse udspil foreligger.

Som det er fremgået af den redegørelse, jeg her har givet, har vi fra dansk side

påtaget os en fremtrædende rolle i forbindelse med udmøntningen af de områder

inden for Østersøstrategien, der berører søtransportområdet. Derudover vil vi

fortsat arbejde for at få sat et markant fingeraftryk på gennemførelsen af den nye

EU-søtransportpolitik.

Kim Mortensen

erkendte, at udenrigsministeren har orienteret om Østersø-

strategien i et par omfange, men hver gang havde udvalget fået at vide, at de

mere konkrete spørgsmål om Danmarks holdning skulle man tale med øko-

nomi- og erhvervsministeren om. Der er nogle særlige områder inden for

Østersøstrategien, som Danmark er koordinator for og har et særligt ansvar

for. Derfor kunne det være interessant at høre, hvad regeringen påtænker af

konkrete initiativer inden for disse områder. Specielt når det gælder "clean

shipping" – altså udviklingen af teknologier som giver bedre og renere skibe,

specielt i nærtrafikken. Det er der et stort marked for, og det er der behov for,

men der er ingen i EU, der tager den rolle på sig. Kim Mortensen henviste til,

at vi har stolte traditioner på søfartsområdet og på skibsbygningsområdet,

men det sidste er der stort set ikke noget tilbage af. På den baggrund spurgte

han, om regeringen mener, vi har mulighed for at bygge teknologisk miljørigti-

ge skibe til nærtrafikken.

Klimapolitikken er indbygget i Østersøstrategien og i Søtransportstrategien,

idet skibsfarten skal bidrage til at sænke CO

-udslippet. I den forbindelse pe-

ges der på differentierede havneafgifter, så de skibe, der forurener mest,

kommer til at betale mest. Det har begrænset effekt, hvis man kun gør det i

Østersøen. Derfor spurgte Kim Mortensen, om regeringen støtter et sådant

forslag og vil bringe spørgsmålet op i EU og i den internationale søfartsorga-

nisation IMO.

Pia Adelsteen

pointerede, at når man taler om skibsfart og sikkerhed, må

det, man gør, gøres på globalt plan. Hvis man kun gør noget i Østersøen, kan

det give en skævvridning af konkurrencen.

487

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede i svaret til Kim Mortensen, at

prioritetsområdet vedrørende ren skibsfart er et område, som vi har påtaget

os koordinationsansvaret for. Det er forankret i Søfartsstyrelsen. Man har ind-

kaldt til et opstartmøde, men er ikke begyndt selve arbejdet endnu. Vi vil prø-

ve at aftale en arbejdsfordeling for gennemførelse af de fem forslag til såkald-

te flagskibsprojekter. Et af områderne er det, som Kim Mortensen spørger til,

nemlig ren skibsfart. Der er mange forskellige projekter under denne over-

skrift. Et af dem er med til at eliminere udledningen af kloakspildevand i

Østersøen.

Differentierede havneafgifter har været en dansk prioritet for at mindske CO

udledningen fra skibsfarten. Vi har været meget optaget af, om man kunne

lave nogle regler i IMO-regi, hvor man "rater" skibene efter deres CO

emissioner. Hvis man kan det, ville det være godt, hvis man kunne belønne

de rederier, hvis skibe ikke forurener så meget. Vi er derfor positive over for,

at vi som led i arbejdet med Østersøstrategien undersøger, om der kan ska-

bes positive incitamenter til, at man benytter klimavenlige skibe. Måske kan

man også udstrække det til eksisterende skibe, som ikke er forpligtet til at an-

vende den mere miljøvenlige teknologi, og på den måde give rederne en gule-

rod.

Økonomi- og erhvervsministeren bekræftede over for Kim Mortensen, at vi

også i Danmark vil prøve at fremme teknologiudviklingen på dette område, så

vi får mere miljøvenlige skibe, der ikke bruger så megen energi, gennem nyt

design, nye pumper osv. Den grønne fond kan være med til at understøtte

den udvikling. Hun mente dog ikke, det var regeringens eller Folketingets op-

gave at pege på, hvordan erhvervsvirksomhederne skal gå sammen. Men vi

skal udvikle vidensinstitutionerne. Det åbner den aftale, regeringen har indgå-

et med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, op

for. Vi kan ikke konkurrere med koreanerne om at bygge traditionelle skibe,

men økonomi- og erhvervsministeren troede godt, vi kunne overveje, om vi

kan bygge mere miljørigtige skibe.

Kim Mortensen

kvitterede for den sidste del af svaret. Han mente, søtrans-

portstrategien åbner op for, at man kan understøtte teknologiudviklingen,

f.eks. igennem den grønne fond. Vi kan facilitere den teknologiudvikling og

også økonomisk bidrage til, at den kan foregå. Uden at genindføre statsstøtte

og subsidiering af skibsbyggeri – hvad han ikke mente, vi skulle gøre – mente

han godt, man kunne understøtte, at vi får mulighed for at bygge miljørigtige

skibe i Danmark. Det mente han ville have betydning for, at vi fortsat kan væ-

re en betydende skibsfartsnation.

Økonomi- og erhvervsministeren

var enig med Kim Mortensen. Selvfølgelig

mente hun ikke, vi skulle til at konkurrere på statskasser og yde driftsstøtte til

bestemte virksomheder, men vi kan skabe bedre rammevilkår og understøtte

teknologiudviklingen, f.eks. gennem "green ship of the future". Det bliver den

grønne fonds bestyrelse, der skal vurdere, hvor langt man kan gå og stadig

væk holde sig inden for EU-reglerne vedr. statsstøtte.

488

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2987 (transport, telekommunikation og energi –

søfartsdelen) den 17.-18. december 2009

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i

Fællesskabets medlemsstater, og om ophævelse af direktiv

2002/6/EF

– Generel indstilling

KOM (2009) 0011

Rådsmøde 2987 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0011 - bilag 1 (grundnotat af 15/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) - bilag 47 (side 1692 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 2/10-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

På søfartsområdet har jeg en enkelt sag

med. Det er forslaget til direktiv om meldeformaliteter for skibe, som jeg næv-

ner til orientering.

Jeg forelagde sagen til forhandlingsoplæg her i udvalget forud for transport-

rådsmødet i oktober.

På det kommende transportrådsmøde planlægger formandskabet fælles ind-

stilling, dvs. i realiteten politisk enighed i Rådet.

Med forslaget sker en forenkling af de oplysninger, skibe skal indberette – det

vil sige ”melde” – når de sejler til EU-havne.

I dag er det sådan, at nogle oplysninger indberettes flere gange – både efter

EU-regler og efter IMO-regler. Og indberetningerne skal ske til flere forskellige

myndigheder.

Forslaget går ud på, at:



Den samme oplysning for fremtiden kun skal indberettes én gang.

Det er altså en forenkling.

Indberetningerne skal helst kun ske ét sted. Hvis det ikke er muligt,

skal it-systemerne i det mindste kunne ”tale med hinanden”.

Indberetningerne kan ske elektronisk.

Fra regeringens side støtter vi formålet med forslaget. Vi mener, at en lettelse

af de administrative byrder kan være med til at fremme skibsfartens konkur-

renceevne og dermed også nærskibsfarten.

De øvrige medlemsstater er også positive over for forslaget.

Forhandlingerne har dog vist behov for nogle ændringer i forhold til Europa-

Kommissionens oprindelige forslag. Formandskabet har derfor fremlagt en

kompromistekst, som der forventes enighed om på rådsmødet.

Kompromisteksten imødekommer i vid udstrækning de forhold, som regerin-

gen har arbejdet på at få ændret, og som jeg nævnte for udvalget i oktober.

489

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Der er fundet en løsning, som sikrer, at indberetningerne alene skal ske på

engelsk. Det er en lettelse for havnene, som dermed ikke skal acceptere ind-

beretninger på alle fællesskabets sprog, som oprindeligt foreslået.

Efter det oprindelige forslag skulle skibe, der kun sejler mellem EU-havne,

ikke længere foretage indberetninger. Dette forslag er udgået, fordi især told-

og immigrationsmyndighederne fortsat har brug for formularer som grundlag

for deres kontrol. For eksempel med at der ikke bliver indsmuglet spiritus og

cigaretter.

Danmark har i forhandlingerne været kritisk i forhold til forslaget om at indføre

en midlertidig papirformular til indberetning af maritime sikringsoplysninger,

det vil sige oplysninger om terrorsikring for skibe. Det ville nemlig være et til-

bageskridt for lande som Danmark, hvor oplysningerne kan indberettes elek-

tronisk.

Der er nu foreslået et kompromis, hvor der indføres en midlertidig papirformu-

lar, men hvor muligheden for elektronisk indberetning bevares. Den foreslåe-

de løsning er acceptabel for erhvervet, og Danmark vil derfor på rådsmødet

tilslutte sig denne løsning.

Samlet er der tale om en kompromistekst, som vi fra regeringens side kan

tilslutte os.

På rådsmødet forventes der som nævnt også at være opbakning til formand-

skabets tekst fra medlemsstaterne.

490

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

12. Siden sidst:

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil orientere om, hvad der er sket

siden sidst på søfartsområdet.

På transportministerrådsmødet i oktober blev der opnået politisk enighed om

forslaget om skibspassagerers rettigheder. Forslaget skal nu forhandles med

Europa-Parlamentet.

På Rådet for almindelige anliggender og eksterne forbindelser i november

blev arbejdet med EU’s integrerede maritime politik drøftet på baggrund af

Kommissionens fremskridtsrapport. Rådet udtrykte generel opbakning til

Kommissionens planer for det videre arbejde. Europaudvalget vil løbende bli-

ve inddraget i forbindelse med behandling af konkrete forslag til udmøntning

af den maritime politik.

Sidst jeg forelagde søfartssager, nævnte jeg, at et forslag om revision af di-

rektivet om udstyr på skibe var på dagsordenen for transportrådsmødet i de-

cember. Kommissionen har imidlertid endnu ikke fremlagt noget forslag. Der-

for kan jeg ikke sige noget om indholdet.

Afslutningsvist – og i anledning af COP15 – vil jeg kort nævne, at IMO på det

59. møde i miljøkomiteen i juli måned vedtog en arbejdsplan for udvikling af et

globalt, markedsbaseret system for håndtering af CO

-udledningerne fra in-

ternational skibsfart.

I det videre arbejde i IMO indgår det danske forslag om indførelse af et

brændstofbidrag for skibe i international fart, der bl.a. kan anvendes til at fi-

nansiere klimatiltag i udviklingslande. Samtidig arbejder IMO også videre med

det danske forslag til et såkaldt designindeks – det var også det, vi talte om

før – for nye skibe, som skal gøre nye skibe mere energieffektive.

I forhold til selve COP15 forhandlingerne og søfarten, er det EU’s fælles hold-

ning, at der i en ny global klimaaftale bør indgå en målsætning om, at skibs-

fartens CO

-udslip skal reduceres med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, og at

de konkrete instrumenter til opfyldelse af målsætningen skal udvikles i IMO.

Det er endnu usikkert, om det vil lykkes at komme igennem med denne mål-

sætning i forhandlingerne her i København, men regeringen arbejder for en

håndfast politisk aftale, hvor skibsfarten også indgår.

491

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

c) Forbedring af det europæiske patentsystem

–

Status. Sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg den 27. november

2009

KOM (2000) 0412, KOM (2007) 0165

KOM (2007) 0165 - bilag 1 (grundnotat af 31/5-07)

KOM (2007) 0165 - svar på spørgsmål 1

KOM (2000) 0412 – svar på spørgsmål 2-7

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 138 (foreløbigt referat af EUU-møde

27/11-09)

EUU alm. del (08) - bilag 451 (side 1252, behandlet i EUU 20/5-09)

EUU alm. del (072) - bilag 305 (side 867, behandlet i EUU 23/5-08)

Rådsmøde 2832 - bilag 4 (Erhvervsministeriets referat af rådsmøde

22/11-07) (behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga. valg)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil starte med at takke jer for, at i har

vist interesse for sagen. Det er en sag, som har kørt ufatteligt længe. Det er

en sag, som vi har brugt megen tid på. Det er også en sag, som vi tror kan

bidrage til Europas konkurrenceevne og vækst på længere sigt.

Jeg kan sige til jer, at det er glædeligt, at EU-patentforordningen og de sup-

plerende rådskonklusioner om bl.a. en fremtidig EU-patentdomstol blev ved-

taget, og at vi dermed fik sendt et meget positivt signal til danske og europæi-

ske virksomheder.

Efter mange års forhandlinger fik sagen et gennembrud på rådsmødet, hvor vi

fik taget et stort skridt fremad mod oprettelsen af et EU-patent.

Fra dansk side er det naturligvis meget positivt, at det lykkedes at få en imø-

dekommelse af flere danske synspunkter, som blev en del af de politiske kon-

klusioner, Rådet vedtog. Jeg tog ordet på den formelle del af rådsmødet for at

gentage de mange positive ting, vi faktisk havde fået ind. Det betyder bl.a., at

de forestående drøftelser vedrørende patentets gebyrstruktur og myndig-

hedssamarbejdet kommer til at ske politisk i regi af Rådet, og at EU-patentets

ikrafttræden afventer løsninger på disse udeståender.

Nu vil vi selvfølgelig følge de kommende drøftelser i Europa-Parlamentet og

håber naturligvis, at man dér vil tage positivt imod forslaget.

Som jeg oplyste for fjorten dage siden, så er der tale om hårde forhandlinger,

og der udestår fortsat vanskelige forhandlinger, før de første EU-patenter ser

dagens lys. Men nu er vi i hvert fald kommet i hus med en forordning. Det er

vi rigtigt glade for.

Per Clausen

ville gerne have vished for, at den nye patentdomstol ikke kunne

bevæge sig ind på området for patenter vedrørende software.

492

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at der er tale om en § 20 sag, som

skal til folkeafstemning, hvis der ikke er 5/6 flertal i Folketinget.

Hun spurgte, hvor langt man er med hensyn til sprog.

Hanne Agersnap

takkede for hurtige svar på sine skriftlige spørgsmål.

Økonomi- og erhvervsministeren

slog i sit svar til Per Clausen fast, at blot

fordi vi vedtager en forordning om EU-patenter, betyder det ikke, at der bliver

etableret en fælles europæisk patentdomstol. Så langt er vi ikke endnu. Når

der bliver etableret en sådan, vil den være underlagt reglerne i den europæi-

ske patentkonvention, hvoraf det klart fremgår, at opfindelser, der alene ved-

rører software, ikke kan patenteres. Økonomi- og erhvervsministeren vidste,

at Europaudvalget er meget optaget af spørgsmålet om softwarepatenter, og

tilføjede derfor, at regeringen fortsat er modstander af, at opfindelser, der ale-

ne består i software, skal kunne patenteres, men hvis man f.eks. laver en

programkode, som indgår i en ny røntgenmaskine, så kan røntgenmaskinen

patenteres. Det er kun rene softwarepatenter, der ikke kan patenteres.

Hun svarede Lone Dybkjær, at man stadig væk forhandler om domstolssy-

stemet, men i Danmark skal resultatet ratificeres efter proceduren i grundlo-

vens § 20. Derfor kommer der en helt særlig procedure, når vi når så langt.

Sprogordningen skal besluttes i en særskilt retsakt, for det spørgsmål er man

ikke nået til enighed om endnu. Det har man udskudt, så det ikke blokerer for

resten af forordningen. Det svenske formandskab erkender, at det er en sag,

som i den grad har hidset de mellemstore lande op. Man har tænkt sig, at der

skal være tre sprog: engelsk tysk og fransk. Men spanierne er helt oppe at

køre, og så kommer italienerne også.

Hanne Agersnap

spurgte, hvor langt man er i processen, idet hun var op-

mærksom på, at det er en sag, der behandles efter artikel 118, hvorefter man

skal vedtage den sammen med Europa-Parlamentet.

Pia Adelsteen

roste EU's håndtering af sagen, bl.a. at man udskyder en stil-

lingtagen til sprogordningen.

Hun tilføjede, at hvis økonomi- og erhvervsministeren ikke så klart havde af-

vist patentering af softwarepatenter, havde Dansk Folkeparti været mere be-

tænkelig.

Lone Dybkjær

syntes også, det var klogt at skyde spørgsmålet om sprogene

til hjørne. For en ordens skyld tilføjede hun, at hun mente, det rigtige ville væ-

re kun at operere med ét arbejdssprog, nemlig engelsk, men det vidste hun

godt, man ikke kunne blive enige om.

Med hensyn til softwarepatenter forstod hun, at der ikke var noget nyt under

solen.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde i svaret til Hanne Agersnap, at hun

troede, det ville blive en god proces, når Europa-Parlamentet bliver involveret.

Der kommer sikkert et nyt forslag fra den nye Kommission, og så starter der

nogle forhandlinger med Parlamentet. Så vidt hun havde forstået på det sven-

493

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

ske formandskab, som havde haft drøftelser med Europa-Parlamentets rets-

udvalg, ville dette være meget konstruktivt.

I relation til Lone Dybkjærs bemærkninger om sprog sagde økonomi- og er-

hvervsministeren, at hun syntes, det nemmeste ville være, hvis alle talte en-

gelsk, idet der kan gå noget tabt i oversættelserne. Der er imidlertid kun ét

land, som har det synspunkt, at man burde nøjes med ét sprog, og det er

Frankrig – som mener, det bør være fransk.

Økonomi- og erhvervsministeren bekræftede over for Lone Dybkjær, at der

ikke sker en dyt med hensyn til softwarepatenter.

494

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 3. Rådserklæring om forvaltningen af Lissabontraktatens system

for delegerede retsakter (EUF-traktatens artikel 290)

KOM (2009) 0673

KOM (2009) 0673 – bilag 1 (aktuelt notat)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Det er faktisk en meget, meget spændende

sag. Her indhenter min fortid som mangeårigt medlem af Europaudvalget mig, for

det er noget, jeg har været meget optaget af selv, da jeg sad ovre hos jer. Jeg

synes faktisk, sagen er ret spændende.

Udenrigsministeren kan desværre ikke være her. Derfor er jeg så heldig, at jeg får

lov at forelægge sagen på hans vegne.

Det drejer sig om implementering af Lissabontraktatens bestemmelser om dele-

gerede retsakter i artikel 290 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde. Delegerede retsakter benyttes, når Rådet og Europa-Parlamentet giver

Kommissionen beføjelse til at vedtage gennemførelsesregler af bredere karakter.

Jeg forstår, at emnet kort blev nævnt under det uformelle morgenmadsmøde,

som udvalget havde med udenrigsministeren den 22. oktober i år. Der er også

oversendt et samlenotat om sagen.

Kommissionen har vedtaget en meddelelse i onsdags, der redegør for, hvordan

Kommissionen i praksis vil gribe det nye system an. Kommissionen opregner

nogle standardbestemmelser, som Rådet og Europa-Parlamentet kan gøre brug

af, når man fremover i de enkelte lovgivningssager skal vælge kontrolmuligheder,

f.eks. om der skal være en konkret vetoadgang og/eller en generel tilbagekaldel-

sesadgang. Meddelelsen bekræfter også, at Kommissionen fremover vil inddrage

medlemsstaterne i det forberedende arbejde internt i Kommissionen.

Det har været nødvendigt at vedtage meddelelsen nu, fordi der er en række kon-

krete lovgivningssager, som står foran at skulle vedtages, og hvor det nye system

med delegerede retsakter skal anvendes.

Vi regner med, at det svenske formandskab vil følge op på meddelelsen med en

rådserklæring, der tager meddelelsen til efterretning og understreger, hvad Rådet

lægger vægt på fremadrettet. Fra dansk side støtter vi ideen om en sådan råds-

erklæring.

Udvalget vil naturligvis få lejlighed til at komme tilbage til sagen, eksempelvis når

Kommissionen i begyndelsen af 2010 fremsætter forslag til en ny forordning om

komitologi – altså artikel 291 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde.

Det handler simpelt hen om, at Rådet og Parlamentet skal ind og have lidt bedre

kontrol med, hvad det er der foregår i Kommissionen. Der er jo disse to forskellige

typer retsakter. Der er delegerede retsakter, som er de brede, generelle retsakter

efter artikel 290. Og så er der gennemførelsesretsakterne, som er af mere kon-

kret karakter, efter artikel 291.

495

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Det har altid været det generelle danske synspunkt, at vi synes, det er vigtigt, at vi

kommer med ind over i den beslutningsproces. Jeg synes, det er udmærket, når

der er nogle lovgivningsinitiativer på vej, at vi allerede nu kan begynde at bruge

de redskaber, der er, f.eks. om vetoadgang eller om at vi kan kalde en retsakt

tilbage, hvis vi ikke synes, den er god nok. Så må Kommissionen begynde forfra

igen.

Det er sagen i sin nøddeskal. Der er altså for øjeblikket 5 hastesager om delege-

rede retsakter, som vi bliver nødt til at tage højde for nu, hvor Lissabontraktaten

er trådt i kraft.

Jeg håber selvfølgelig, udvalget er med på sagen, da jeg mener, det er en god

sag, som vi skal være med til at fremme.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at udvalget ikke havde set rådserklæ-

ringen endnu, men hun gik ud fra, at man blot ville tage meddelelsen til efter-

retning.

Hun spurgte, om økonomi- og erhvervsministeren kunne afsløre, hvornår de

konkrete hastesager ville komme til behandling.

Per Clausen

forstod det sådan, at det, man her forsøger at få sat i værk med

det samme, er en af de ting, der blev indføjet i Lissabontraktaten, som vil give

større mulighed for at gribe ind over for Kommissionen, og som giver de nati-

onale parlamenter nogle nye muligheder. I så fald syntes han, det var fornuf-

tigt.

Økonomi- og erhvervsministeren

bekræftede over for Lone Dybkjær, at

Rådet blot ville tage meddelelsen til efterretning.

Hun havde forstået, at de 5 hastesager drejede sig om energimærkningsdi-

rektivet, bygningsdirektivet, direktivet om intelligente transportsystemer, direk-

tivet om beskyttelse af dyr, som anvendes til videnskabelige formål, og for-

ordningen om ikke kommerciel transport af husdyr, der er en dyrevelfærds-

sag. Da hun mente, det var rigtigt gode sager, mente hun ikke, der var nogen

grund til at vente. De forventes vedtaget i januar eller februar.

I svaret til Per Clausen bekræftede økonomi- og erhvervsministeren, at det

drejer sig om at få en bedre kontrol med Kommissionen, både fra Rådets side

og fra Europa-Parlamentets side. Hidtil har der været nogle komitologiproce-

durer, som gjorde, at når først Kommissionen havde besluttet sig, var det

utroligt vanskeligt at bremse det.

496

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 4. Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

EU-Domstolen på Forsvarsministeriets område

a) C-461/05 Kommissionen mod Danmark

EUU alm. del (09) – bilag 143 (aktstykke om tilslutning til

deponering af 73,5 mio. kr.)

Forsvarsministeren:

Europaudvalget er tidligere i et notat fra Skatteministeriet i

2005 blevet orienteret om EU-Kommissionens udtalelse vedrørende manglende

betaling af told af forsvarsmateriel indført fra tredjelande.

Dette er nu blevet til en sag ved EU-Domstolen, hvor Danmark og seks andre

EU lande er anklaget for ikke at have opkrævet told i perioden 1998-2002.

Domsafsigelsen er berammet til den 15. december 2009 kl. 9.30.

Hvis Danmark dømmes, skal vi betale 73,5 mio. kr. i manglende toldindkræv-

ning og ca. 175 mio. kr. i morarenter. Den mulige samlede fordring udgør så-

ledes i runde tal ca. 250 mio. kr.

For god ordens skyld skal tilføjes, at det beløb efter aftale med Finansministe-

riet ikke betales på § 12 – altså på Forsvarsministeriets område.

Vi har i foråret 2008 ved aktstykke nr. 111 deponeret et beløb svarende til

hovedstolen – de 73,5 mio. – for at stoppe morarentetilskrivningen og dermed

begrænse et eventuelt tab.

Jeg skal afslutningsvist for god ordens skyld fortælle, at EF-Domstolens gene-

raladvokatur i februar 2009 har afgivet betænkning til fordel for EU-Kommis-

sionens påstand i sagen, og at EF-Domstolen erfaringsmæssigt – i hvert fald i

80 pct. af sagerne – følger generaladvokaturets anbefaling. Det betyder, at vi

sandsynligvis vil tabe sagen.

Endelig skal jeg henlede opmærksomheden på, at denne sag har involveret

flere ministerier, og at Forsvarsministeriet er udpeget som ressort, fordi det er

forsvaret, der har købt det materiel, der er tale om.

Ingen bad om ordet til forsvarsministerens redegørelse.

497

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 5. Rådsmøde nr. 2987 (transport, telekommunikation og energi –

transport- og telekommunikationsdelen) den 17.-18. december 2009

Dagsordenspunkt 1-7 og 12a og 12b henhører under Transportministeriets

ressort og blev forelagt af transportministeren.

Dagsordenspunkt 8 og 12c henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort og blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren under punkt 2 på

Europaudvalgets dagsorden.

Dagsordenspunkt 9-11 henhører under Videnskabsministeriets ressort og

blev forelagt af videnskabsministeren.

Transportdelen:

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorde-

nen for rådsmødet den 17. december 2009.

Jeg vil i alt forelægge syv sager for udvalget. Alle sagerne forelægges til oriente-

ring.

1. Forordning om buspassagerers rettigheder og om ændring af

forordning om samarbejde mellem nationale myndigheder med

ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0817

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0817 - bilag 1 (grundnotat af 27/1-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 476 (side 1370, seneste behandling i

EUU 4/6-09)

EUU alm. del (08) - bilag 316 (side 1059 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/3-09)

Transportministeren:

Udvalget gav mig i marts 2009 et forhandlingsmandat til

forslaget.

Forslaget er på dagsordenen til politisk enighed og har været forhandlet intensivt

frem mod rådsmødet.

Hovedproblemstillingen har været anvendelsesområdet.

På de seneste møder i arbejdsgruppen har formandskabet arbejdet med forslag

om et anvendelsesområde, der som udgangspunkt omfatter alle former for bus-

transport, men som giver mulighed for at undtage lokal-, by- og regionaltrafik fra

størstedelen af forordningen – undtagen de mere generelle bestemmelser. Løs-

ningen minder om den, som er anvendt for togpassagerers rettigheder.

Flere lande har udtrykt velvilje over for denne tilgang og kan acceptere, at regio-

nal og lokal transport i et vist omfang er omfattet. Andre lande mener fortsat, at

anvendelsesområdet bør begrænses yderligere. Danmark er blandt de lande,

498

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

som ønsker, at anvendelsesområdet bør begrænses til national og international

bustrafik, således at lokal og regional bustrafik undtages.

Jeg er dog indstillet på at overveje nogle kompromisløsninger, som i hovedtræk

imødekommer det danske synspunkt om at fritage busbefordring i byer, forstæder

og regioner fra forordningens anvendelsesområde.

I sin nuværende udformning tilgodeser forslaget desuden vores ønske om at

kunne bevare nationale regler for befordring af bevægelseshæmmede, idet han-

dicapkørsel, der alene kan anvendes af bestemte persongrupper, er undtaget fra

forordningen. Vi har nogle særlige regler i Danmark, som vi gerne vil kunne op-

retholde.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, om forhandlingerne går i den rigtige retning.

Pia Adelsteen

beskæftigede sig med den danske handicapordning, idet hun

havde erfaret om en handicappet, som normalt kørte i tog, men som pludselig

har fået store problemer, fordi man f.eks. på grund af sporarbejde el.lign. har

indsat busser i stedet for tog. Derved kan den handicappede ikke længere

bruge den offentlige transport.

Transportministeren

svarede Lone Dybkjær, at forhandlingerne sådan set

går i den rigtige retning.

Det problem, Pia Adelsteen rejser, hører nok hjemme i den indenlandske poli-

tik, men selvfølgelig er det en vigtig problemstilling. Vi skal sikre bevægelses-

hæmmede bedre muligheder, og selvfølgelig er det bedst, hvis de kan blive

integreret i den almindelige offentlige trafik, så de ikke behøver særordninger.

Den specifikke problematik, Pia Adelsteen nævner, mente transportministeren

ikke var noget, EU skulle blande sig i. Men vi skal udvikle busserne, så de

bliver bedre til at tage bedre imod de bevægelseshæmmede.

Lone Dybkjær

mente, Pia Adelsteen havde en pointe i det, hun sagde om

handicapkørsel. Hun mente, at jernbaneselskaberne havde en vis forpligtelse

til også at sørge for de handicappede, når de indsatte busser i stedet for tog.

499

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

2. Direktiv om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligente

transportsystemer (ITS) på vejområdet

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0887

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 14)

KOM (2008) 0887 - bilag 2 (grundnotat af 18/2-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) - bilag 476 (side 1367, senest behandlet i EUU

4/6-09)

EUU alm. del (08) - bilag 316 (side 1066 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 27/3-09)

Transportministeren:

Den næste sag er dagsordenpunkt 2 vedrørende direktiv-

forslaget om fastlæggelse af rammerne for ibrugtagning af intelligente transport-

systemer på vejområdet. Det er det, vi kalder for ITS.

Jeg har redegjort for dette direktivforslag i udvalget tidligere og fik i marts 2009

forhandlingsmandat til forslaget.

Kort sagt er formålet med direktivet at fremskynde og koordinere anvendelsen af

ITS inden for vejtransport, herunder vejtransportens grænseflader til andre trans-

portformer.

Målet er via ITS at skabe en mere effektiv, mere miljøvenlig, mere sikker og bedre

sikret mobilitet for gods og passagerer.

Siden jeg sidst redegjorde for forslaget, er landene begyndt at nærme sig enig-

hed.

Vedrørende de forhold, der har været vigtige for Danmark, er forslaget desuden

blevet præciseret. Blandt andet fremgår det nu direkte af direktivforslaget, at fæl-

lesskabslovgivningen vedrører specifikationer og standarder, mens det er op til

medlemsstaterne selv at vurdere, i hvilket omfang de vil implementere ITS.

Der er desuden taget højde for, at de investeringer, der allerede er gjort i med-

lemsstaterne på ITS-området i form af trafikinformation og trafiksikkerhed, ikke

skal ændres som følge af direktivet.

Det er min forventning, at Rådet kommer frem til politisk enighed om forslaget på

mødet. Der arbejdes fortsat mod at opnå en 2. behandlingsaftale med Europa-

Parlamentet inden årets udgang, som det er anført i samlenotatet. Der er stadig

en del udeståender, før dette vil kunne opnås.

Lone Dybkjær

ville gerne vide, om forhandlingerne går i den rigtige retning.

Hanne Agersnap

forstod, at man forhandler og forhandler, men spurgte,

hvornår man forventer konklusioner.

Idet hun henviste til den diskussion, man havde haft i Trafikudvalget dagen

før, spurgte hun, om man kan risikere at komme til at fejlinvestere i ITS-

500

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

systemer, som ikke kan tale sammen, eller om arbejdet med at få indført fæl-

les standarder går så hurtigt, at dette kan undgås.

Transportministeren

svarede Lone Dybkjær, at forhandlingerne sådan set

går i den rigtige retning. I EU er der generelt den samme opfattelse, som vi

har i Danmark, nemlig at vi godt vil fremme fælles standarder i et sådant om-

fang, at der er en intermodalitet imellem landene. Men det må ikke være så-

dan, at det undergraver de investeringer, vi allerede har foretaget eller er i

gang med, så vi skal skifte hele teknologien ud.

Han svarede Hanne Agersnap, at han mente, vi kan forvente nogle konklusi-

oner, idet det svenske formandskab prioriterer sagen højt.

Han mente ikke, man risikerer fejlinvesteringer. ITS er bl.a. signalsystemer til

jernbane, hvor man har fastlagt en europæisk standard. I Danmark har vi be-

sluttet at investere i nye signalsystemer, og vi køber version 2 af den europæ-

iske standard, så togene kan køre på kryds og tværs i Europa, samtidig med

at der er flere leverandører.

501

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

3. Revision af forordning om forvaltningsstrukturen for de europæiske

programmer for satellitbaseret radionavigation (EGNOS og Galileo)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0139

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 23)

KOM (2009) 0139 - bilag 1 (grundnotat af 23/4-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) - bilag 476 (side 1366, senest behandlet i EUU

4/6-09)

Transportministeren:

Den næste sag er dagsordenspunkt nr. 3 om revisionen af

forordning om forvaltningsstrukturen for de europæiske programmer for satellitba-

seret radionavigation. Det er det, vi kalder EGNOS og Galileo. EU har mange

forkortelser.

Jeg har tidligere orienteret udvalget om denne sag i juni i år.

Galileoprogrammet er som bekendt det fælles europæisk satellitnavigationssy-

stem, der er under udvikling, og som skal indeholde 30 satellitter og et antal jord-

stationer.

Forordningen om forvaltningsstrukturerne for EGNOS- og Galileoprogrammet er

fra 2004.

Med revisionen sker der en tilpasning af forordningen til de nye strukturer, der er

fastlagt i den seneste forordning om programmet fra 2008, hvor Kommissionen

overtog den forpligtelse, som det tidligere var tænkt at private investorer skulle

have haft.

Det drejer sig altså om at bringe forordningen fra 2004 i overensstemmelse med

forordningen fra 2008.

Der er således primært tale om en administrativ ændring, der ikke har indholds-

mæssig effekt for programmet.

Det er min forventning, at der kan opnås en generel indstilling til forslaget på

rådsmødet.

Lone Dybkjær

forstod, at der ikke var nogen diskussion om pengene på nu-

værende tidspunkt. For en ordens skyld gjorde hun dog opmærksom på, at

hun hørte til dem, der mente, at man i denne sag smed gode penge efter dår-

lige. Men transportministeren har jo sit mandat.

Transportministeren

bekræftede, at der ikke er nogen diskussion om penge

på nuværende tidspunkt. Det er en ændring i de forvaltningsmæssige struktu-

rer, der er tale om.

502

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

4. Meddelelse om fremtidens transport

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0279/4

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 28)

KOM (2009) 0279 –bilag 1 (grundnotat af 25/6-09)

KOM (2009) 0279 - bilag 2 (supplerende grundnotat af 18/8-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 47 (side 1718, senest behandlet i EUU

2/10-09)

Transportministeren:

Jeg orienterede udvalget om denne sag forud for råds-

mødet i oktober, hvor meddelelsen blev præsenteret, og der var en orienterende

debat om sagen i Rådet.

På det forestående møde forventes der vedtaget rådskonklusioner om meddelel-

sen, og bl.a. på denne baggrund ventes Kommissionen at fremlægge en ny hvid-

bog om EU's transportpolitik i 2010.

Hvidbogen vil indeholde konkrete forslag i relation til den fælles transportpolitik

frem til 2020.

Det er sådan set et vigtigt dokument, som jeg går ud fra, vi kommer til at diskutere

på et senere tidspunkt. Det vil fastlægge rammerne for det, der skal ske i EU på

transportområdet i en årrække frem, så det bliver spændende. Men det er selv-

følgelig også vigtigt, hvad der lægges op til nu.

Det foreliggende udkast til konklusioner lægger bl.a. vægt på de fremtidige udfor-

dringer i form af klimaforandring, globalisering, aldring, knaphed på fossile

brændstoffer og urbanisering.

Konklusionerne peger bl.a. på:



Anerkendelse af behovet for bedre udnyttelse af alle transportformer og

bedre samordning af transportformerne som nøgleelementer i et bære-

dygtigt, miljøeffektivt og velfungerende transportsystem.

En opfordring til Kommissionen til yderligere at fremme et fuldt integreret

multimodalt transportsystem, især gennem revision af TENT-politikken

og med vægt på forbindelserne til nabolande og –regioner.

Erkendelse af at princippet om internalisering af eksterne omkostninger

bør finde anvendelse for alle transportformer, og at prissætning af trans-

port bør udvikles yderligere.



Formandskabets ønske har været at sende et klart signal til Kommissionen om,

hvilke områder der skal arbejdes med, frem for et sæt konklusioner der inde-

holder alt for mange detaljer.

Dette synes at være opnået, og derfor kan Danmark støtte udkastet til rådskon-

klusioner.

503

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Lone Dybkjær

kom med den generelle bemærkning, at Det Radikale Venstre

er meget optaget af at involvere fagudvalgene, og derfor spurgte hun, om

man drøfter disse EU-sager med trafikforligskredsen eller i Trafikudvalget.

Hendes udgangspunkt i de generelle forhandlinger var, at jernbane sådan set

er rigtigt godt, da fly forurener så meget.

Hanne Agersnap

spurgte i forlængelse af Lone Dybkjærs spørgsmål, om vi

generelt set i tilstrækkelig høj grad anerkender, at jernbane er en god idé, idet

den faktisk er mindre energiforbrugende end mange andre transportformer.

Hun tilføjede, at man også kunne have det som målsætning at fremme kollek-

tiv transport og banebårne transportformer frem for individuelle transportfor-

mer, både for gods- og persontransport.

Per Clausen

kunne huske, at det engang var EU's målsætning, at så meget

som muligt af transporten skulle over på skinner. Den målsætning er fravæ-

rende nu, hvilket han syntes var et stort tilbageskridt. Under hensyn til den

megen fokus, der er kommet på klima og miljø, syntes han, det ville være

klogt at få denne målsætning ind igen. Han betegnede meddelelsen som me-

get ambitiøs, men også som meget ukonkret.

Det handler om mere transport på skinner, og det handler om mere kollektiv

transport, men det kunne også handle om, at man skulle reducere den trans-

port, der var nødvendig. Per Clausen syntes, at jo mindre tid vi bruger på

transport, og jo mere tid vi bruger på at skabe rigtige værdier og leve vores

eget liv, jo bedre.

Han havde bemærket, at nu ville man udvide modulvogntogsforsøgene til EU

med den begrundelse, at modulvogntogene er bedst på de lange distancer,

men gjorde opmærksom på, at så skal man sammenligne modulvogntogene

med jernbane.

Det lyder så uskyldigt, når man på bureaukratsproget skriver, at Kommissio-

nen ønsker yderligere åbning af transportmarkedet samt effektiv håndhævel-

se af eksisterende regler på jernbaneområdet, men DI skriver, hvad det bety-

der, nemlig yderligere liberalisering og flere udbud. Derfor spurgte han øko-

nomi- og erhvervsministeren, om det også er den danske regerings ønske, at

vi i EU skal have indført nogle regler, der tvinger os til yderligere udbud på

jernbaneområdet.

Transportministeren

kunne sige både ja og nej til Lone Dybkjærs spørgsmål

om, hvorvidt man drøftede sagerne i transportforligskredsen. Han orienterede

Trafikudvalget om de samme ting, som han orienterede Europaudvalget om,

men de forhandlinger, der har været i transportforligskredsen, har i højere

grad drejet sig om indenlandske temaer og investeringer. Det er imidlertid ri-

meligt, at man inddrager trafikpolitikerne, når det er transportpolitik, man taler

om i EU, for det er en integreret del af den indenrigske transportpolitik.

Transportministeren sagde til Hanne Agersnap, at vigtigheden af kollektiv tra-

fik kommer vi til at vende tilbage til under det danske formandskab i 2012,

hvor vi vil prøve at fremme ideen om kollektiv trafik på tværs af landegrænser,

ligesom vi vil sætte mere gods på skinner på dagsordenen.

504

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Transportministeren sagde til Per Clausen, at det fremgår af meddelelsen, at

man skal anerkende behovet for bedre udnyttelse af alle transportformer og

have en bedre samordning af transportformerne som nøgleelement i et vel-

fungerende transportsystem, så man kommer ikke uden om kollektiv trafik og

mere gods på jernbane. I den tid, han havde været transportminister, var der

faktisk gået meget tid på rådsmøderne med at diskutere, hvordan man kunne

fremme gods på skinner. Det har bl.a. resulteret i, at man har fået terminaler

langs godskorridorerne nede i Europa.

Transportministeren kunne sådan set være enig med Per Clausen i, at det

ville være godt, om man kunne reducere transporten, så man fik tid til andet

end transport. Men omvendt må man sige, at hvis vi ikke har en veludviklet

infrastruktur og en høj grad af mobilitet, så svækker vi konkurrenceevnen.

Det er rigtigt, at vi har forsøgt at få modulvogntogene til også at køre ind i

Tyskland og Holland og Belgien, men det er ikke rigtigt lykkedes. Han havde

rejst det over for den tidligere tyske transportminister uden held, men han ville

tage det op på et møde med den nye tyske transportminister.

I relation til Per Clausens spørgsmål om yderligere liberalisering sagde trans-

portministeren, at EU har fastlagt nogle regler, der gør, at vi skal opdele ejer-

skabet, således at man skaber mulighed for konkurrenceudsættelse og der-

med liberalisering, men i hvilket tempo man skal indføre liberaliseringen, er

det op til landene selv at bestemme. Transportministeren henviste til, at han

havde fremlagt et debatoplæg om en ny organisering af jernbanedriften, når vi

går fra industrisamfundet til service- og vidensamfundet. I den forbindelse skal

vi se på konkurrenceudsættelse, men det må ske skridtvis, så vi kan lære af

vores fejl.

505

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

5. Forslag til direktiv om luftfartssikkerhedsafgifter

–

Fremskridtsrapport/Generel indstilling

KOM (2009) 0217

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 57)

KOM (2009) 0217 – bilag 2 (grundnotat af 9/6-09

KOM (2009) 0217 - bilag 3 (supplerende grundnotat af 30/6-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) - bilag 47 (side 1710, senest behandlet i EUU

2/10-09)

Transportministeren:

Jeg fik forud for rådsmødet i oktober i år forhandlings-

mandat til forslaget af udvalget.

Direktivforslaget har til formål at fastlægge fælles principper for opkrævning af

afgifter til dækning af udgifter til beskyttelse af luftfartens sikkerhed i EU's lufthav-

ne.

Det er stadig regeringens holdning, at der ikke er behov for forslaget. Dette skal

ses i lyset af, at der i 2008 blev opnået enighed om et direktiv vedrørende gene-

relle regler for opkrævning af afgifter i EU’s lufthavne.

Regeringen mener, at eventuelle særlige regler for opkrævning af sikkerhedsafgif-

ter skal indarbejdes i det gældende direktiv og således også kun finde anvendel-

se på større lufthavne, dvs. lufthavne med over 5 mio. passagerer årligt.

Regeringen går ind for regelforenkling og for at lette de administrative byrder for

erhvervslivet og ønsker derfor ikke at påføre mindre danske lufthavne omkost-

ninger og administrative byrder ved indførelse af et afgiftssystem kun for sikker-

hedsafgifter.

Udover Danmark har flere lande stillet spørgsmål ved behovet for forslaget.

Blandt medlemslandene har der desuden været enighed om, at anvendelses-

området i det foreliggende forslag er for bredt, og at anvendelsesområdet for et

eventuelt direktiv skal svare til anvendelsesområdet for direktivet vedrørende ge-

nerelle regler for opkrævning af afgifter i lufthavne.

Forslaget er sat på dagsordenen til generel indstilling.

506

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

6. Mandat til Kommissionen om forhandlinger om samarbejdsaftale

mellem EU og ICAO

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 65)

Transportministeren:

Den næste sag er dagsordenspunkt 6 om at give Kom-

missionen mandat til på Fællesskabets vegne at forhandle en samarbejdsaftale

mellem Fællesskabet og Organisationen for International Civil Luftfart – ICAO.

Hensigten er at skabe et mere formaliseret samarbejde mellem de to organisatio-

ner med det formål, at man på den ene side sikrer, at europæiske interesser

kommer i betragtning i ICAO, og på den anden side giver ICAO og organisatio-

nens medlemslande bedre mulighed for at drage nytte af udviklingen på luftfarts-

området i EU.

Dette finder regeringen meget fornuftigt, og jeg forventer, at vi på rådsmødet ved-

tager mandatet.

507

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

7. Status for forhandlingerne mellem Kommissionen og USA om anden

fase af en luftfartsaftale mellem EU og USA

–

Fremskridtsrapport

Rådsmøde 2987 – bilag 3 (samlenotat side 68)

Udvalgsmødereferater:

Alm. del (06) - bilag 264 (side 988, senest behandlet i EUU 16/3-07)

Transportministeren:

Den sidste sag på rådsmødedagsordenen er også en luft-

fartssag. Det drejer sig om en statusrapportering for forhandlingerne mellem

Kommissionen og USA om anden fase af en luftfartsaftale mellem EU og USA.

Kommissionen fik i 2003 mandat af Rådet til at forhandle om en samlet luftfarts-

aftale mellem EU og USA med henblik på omfattende integrering og liberalisering

af den civile luftfart i hele området.

En første fase af aftalen blev underskrevet i 2007 og har været anvendt siden

marts 2008. Det indgår i aftalen, at der skal forhandles videre om en anden fase,

der skal indeholde yderligere integrering og liberalisering.

Det er hensigten at indgå en sådan anden fase aftale inden udgangen af 2010.

Forhandlingerne om anden fase af aftalen har i vidt omfang drejet sig om at udvi-

de mulighederne yderligere på en række af de områder, der blev forhandlet i den

første fase. Der drejer sig bl.a. om ejerskab i og kontrol med luftfartsselskaber,

om leasing af luftfartøjer med besætning, om flyvesikkerhed og om miljøspørgs-

mål.

Kommissionen vil på det kommende rådsmøde præsentere en fremskridts-

rapport om sagen.

Lone Dybkjær

spurgte, om aftalen med USA kun har noget med selve flyene

at gøre, eller om den også involverer noget om persondata og visa.

Transportministeren

svarede, at persondata og visa ikke indgår i disse for-

handlinger.

508

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Teledelen:

Videnskabsministeren:

Der er tre punkter på dagsorden for rådsmødet for tele-

kommunikation den 18. december:

1. Kommissionens meddelelse om EU’s digitale konkurrenceevne og ho-

vedresultaterne af i2010-strategien.

2. Kommissionens meddelelse om den digitale dividende.

3. Kommissionens meddelelse om beskyttelse af kritisk informationsinfra-

struktur.

Jeg forelægger alle tre punkter for udvalget her i dag til orientering.

9. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

europæiske og sociale udvalg og Regionsudvalget Rapport om EU’s

digitale konkurrenceevne – hovedresultater af i2010-strategien for

2005-2009

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0390

Rådsmøde 2987 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0390 – bilag 1 (grundnotat 1/9-09)

KOM (2009) 0390 - bilag 2 (supplerende grundnotat af 16/11-09)

Videnskabsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er vedtagelse af råds-

konklusioner om den fremtidige europæiske strategi for IKT.

Siden 2005 har EU på IKT-området arbejdet inden for en strategisk ramme, der

er kendt som i2010-initiativet. i2010-initiativet er en del af udmøntningen af Lissa-

bonstrategien.

Initiativet udløber i 2010, og Kommissionen er nu begyndt at udarbejde en ny eu-

ropæisk IKT-strategi.

Regeringen har afgivet et dansk høringssvar i form af et positionspapir. Udvalget

modtog dette papir i november.

Regeringen har taget udgangspunkt i de fem strategiske indsatsområder i den it-

og telepolitiske redegørelse til Folketinget fra 2009. Jeg vil nævne de fem områ-

der hurtigt:

1. EU skal have en elektronisk kommunikationsinfrastruktur i verdensklasse.

2. Befolkningerne i EU skal have de nødvendige IKT-færdigheder til at kunne

begå sig i en digital verden.

3. Anvendelsen af IKT skal være sikker og tryg.

4. Der skal være relevant digitalt indhold.

5. EU skal sætte en grøn digital dagsorden.

Jeg vil gerne understrege, at Danmark på flere af disse områder har rigtigt gode

erfaringer, som med fordel kan udbredes i hele EU.

509

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Danmark ligger eksempelvis helt i front, når det gælder udbredelsen af bredbånd,

ligesom danskerne er de flittigste brugere af internettet i EU.

Samtidig var Danmark blandt de allerførste til at fremlægge en selvstændig hand-

lingsplan for grøn it.

Det er derfor også meget tilfredsstillende, at alle fem danske indsatsområder er

flot repræsenteret i rådskonklusionerne.

Fra regeringens side finder vi, at rådskonklusionerne er både relevante og frem-

adrettede. Og vi er enige i behovet for en ny fremadrettet strategi til afløsning for

i2010.

Fra dansk side agter jeg derfor at støtte vedtagelsen af konklusionerne.

Hanne Agersnap

opfordrede videnskabsministeren til at undersøge mulighe-

derne for at fremme, at det blev diskuteret, at vi ikke ønsker teleselskaberne

som lovhåndhævere. Hun havde indtrykket af, at man stod meget famlende

med hensyn til, hvordan man skulle håndhæve reglerne om ophavsret og

ulovlig kopiering, og hvordan man undgår internetkriminalitet, men hun mente,

det var essentielt, at vi ikke lader teleselskaberne være lovhåndhævere.

Videnskabsministeren

gentog, hvad han havde sagt i Videnskabsudvalget,

at vi gerne vil undersøge sagen og prøve at beskrive problematikken så præ-

cist som muligt. Det generelle princip både i Danmark og i EU er, at det ikke

er teleselskabernes rolle at være politibetjente på internettet, og det er ikke

teleselskabernes rolle at overvåge, om der foregår ulovligheder; det er en

myndighedsopgave. Han tilføjede, at på visse områder havde det vist sig at

have en ganske god effekt, at man lavede frivillige aftaler.

510

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

10. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

Digitaliseringsdividenden som kilde til sociale goder og økonomisk

vækst

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0586

Rådsmøde 2987 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2009) 0586 - bilag 1 (grundnotat af 16/11-09)

Videnskabsministeren:

Det andet punkt på rådsmødets dagsorden er vedtagel-

se af rådskonklusioner om den digitale dividende.

Den digitale dividende er det overskud af frekvenser, der opstår ved overgangen

fra analog til digital sending af jordbaseret tv.

En digital tv-kanal fylder mindre end en analog tv-kanal, og derfor skabes der

med overgangen et overskud af meget attraktive frekvenser.

I oktober 2009 vedtog Kommissionen en meddelelse om, hvordan den digitale

dividende kan bidrage til de sociale goder og den økonomiske vækst i EU.

Kommissionen foreslår bl.a., at alle lande i Europa skal have afviklet det jordbase-

rede analoge tv inden 2012, og at der bliver indført fælles harmoniserede regler

for anvendelse af frekvenserne.

På rådsmødet skal der vedtages et sæt rådskonklusioner, som støtter op om dis-

se initiativer.

Som bekendt er vi i Danmark allerede så langt, at vi har gennemført udfasningen

af det jordbaserede analoge tv-net ved udgangen af oktober i år. Det var det, der

skete den 1. november.

I Danmark er det blandt andet besluttet, at dele af den digitale dividende i fremti-

den skal anvendes til andre formål end tv, bl.a. mobilt bredbånd.

I september blev der i Videnskabsministeriet afholdt et møde med branchen, hvor

man drøftede de tekniske udfordringer, som kan opstå ved den nye anvendelse

af frekvenserne i den digitale dividende.

Ved mødet udtrykte branchen stor tilfredshed med den måde, som vi i Danmark

håndterer problemerne og de foreslåede løsninger på.

Fra regeringens side finder vi rådskonklusionerne relevante og fremadrettede.

Vi er enige i behovet for en fælleseuropæisk strategi for anvendelsen af den digi-

tale dividende. Jeg agter derfor at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.

511

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

11. Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur: Beskyttelse mod

storstilede cyberangreb og sammenbrud: øget beredskab, sikkerhed

og robusthed

–

Rådsresolution

KOM (2009) 0149

Rådsmøde 2987 – bilag 1 (samlenotat side 27)

KOM (2009) 0149 - bilag 1 (grundnotat af 5/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) - bilag 476 (side 1376, senest behandlet i EUU

13/7-09)

Videnskabsministeren:

Det tredje punkt på rådsmødets dagsorden er vedtagel-

se af en rådsresolution om informationssikkerhed og beskyttelse af kritisk infor-

mationsinfrastruktur.

Kritisk informationsinfrastruktur er en fælles betegnelse for de elektroniske net og

tjenester, som samfundet er afhængig af – eksempelvis internettet.

I takt med den stigende digitalisering af samfundet er vi blevet afhængige af den-

ne infrastruktur og dermed også mere sårbare over for nedbrud og angreb.

Erfaringerne fra de koordinerede hackerangreb mod banksektoren i Estland i

2007 understreger vigtigheden af et velfungerende IKT-beredskab.

Kommissionen vedtog i marts 2009 en meddelelse, hvor Kommissionen foreslår

en række initiativer, der skal styrke den europæiske net- og informationssikker-

hed.

Blandt de vigtigste initiativer er forslaget om oprettelse af landsdækkende statsli-

ge varslingstjenester i alle medlemsstaterne og forslaget om gennemførelse af

nationale og europæiske IKT-beredskabsøvelser.

Regeringen har allerede taget initiativ til, at der oprettes en dansk statslig vars-

lingstjeneste, som styrker overvågningen af trusler rettet mod internettet.

På rådsmødet skal der vedtages en rådsresolution, som støtter op om de tiltag,

jeg har nævnt.

Danmark agter naturligvis at støtte vedtagelsen af rådsresolutionen.

512

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

12. Siden sidst

a) Forslag til forordning om efterforskning og forebyggelse af

havarier og hændelser i civil luftfart

–

Orientering

KOM (2009) 0611

KOM (2009) 0611 – bilag 2 (grundnotat af 27/11-09)

Transportministeren:

Under dagsordenspunktet ”Siden sidst” er der to sager,

som jeg gerne vil orientere udvalget om.

Den første sag er et forordningsforslag om undersøgelse og forebyggelse af fly-

vehavarier og flyvehændelser inden for civil luftfart. Forslaget blev fremsat den

29. oktober, og der er oversendt grundnotat til udvalget om sagen.

Kommissionens forslag har til hensigt at ajourføre og modernisere de væsentlig-

ste bestemmelser i det eksisterende direktiv om fastlæggelse af de grundlæg-

gende principper for undersøgelse af flyvehavarier og flyvehændelser inden for

civil luftfart.

Et af formålene er desuden at fremme det frivillige samarbejde yderligere mellem

medlemslandenes havarikommissioner ved at udvikle et såkaldt europæisk net-

værk af havarikommissioner samt at oprette nogle centrale funktioner til at under-

støtte dette.

Forslaget forventes behandlet under det spanske formandskab næste år.

513

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

b) Handlingsplan for bytrafikken

–

Orientering

KOM (2009) 0490

KOM (2009) 0490 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-09)

Transportministeren:

Den anden sag, som jeg vil orientere om under siden

sidst, er en meddelelse fra Kommissionen om en handlingsplan for bytrafikken.

Der er også oversendt grundnotat til udvalget om denne sag.

I handlingsplanen formulerer Kommissionen en række forslag til nogle praktiske

foranstaltninger, der skal imødekomme bytrafikale udfordringer for EU's byer.

Foranstaltningerne handler bl.a. om emner som opfordring til vidensdeling og

energibæredygtighed i byer.

Regeringen er grundlæggende af den opfattelse, at regional og lokal infrastruk-

turplanlægning bør reguleres af medlemsstaterne, og noterer derfor med tilfreds-

hed Kommissionens tilbageholdende tilgang i handlingsplanen.

Regeringen er dog positiv over for Kommissionens ønske om at fungere som fa-

cilitator og koordinator af informationsudveksling og best practice mellem med-

lemsstaterne.

Meddelelsen har ikke været behandlet i arbejdsgruppen, og det er uklart, om den

vil blive taget op under det kommende formandskab.

Lone Dybkjær

ville gerne høre, hvordan man konkret arbejder med bystruk-

turudviklingen, hvor det ikke alle steder er sådan, at butikscentrene placeres i

cykelafstand.

Pia Adelsteen

var enig med transportministeren i, at det er bedst, at national-

staten bestemmer, men samtidig siger transportministeren, at der er godt, at

EU koordinerer informationsudvekslingen. Pia Adelsteen kunne være bange

for, at det bare blev til en mastodont, der sad i EU og indsamlede en masse

oplysninger, som ingen bruger. Derfor spurgte hun, om man ville lave en eva-

luering af, hvorvidt oplysningerne bliver brugt.

Transportministeren

svarede Lone Dybkjær, at forhandlingerne ikke er sær-

lig konkrete endnu. Foreløbig drøfter man, på hvilken måde EU kan formidle

den viden, man har. Cykler indgår i drøftelserne, og han havde ved et par lej-

ligheder underholdt kollegerne om cyklens meget udmærkede egenskaber.

Han syntes godt, cyklen kunne fylde mere på agendaen i EU, men cykler er

naturligvis ikke noget, man bruger meget til den grænseoverskridende trans-

port.

Han syntes, Pia Adelsteens idé om, at man skal evaluere, om oplysninger

bliver brugt, var god.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at man godt kunne bruge cyklen til

ferieformål i udlandet, og derfor må der være mulighed for at få cyklen trans-

porteret med toget.

514

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Transportministeren

erkendte, at hvis man taler om cykler på tog, så kan det

godt være grænseoverskridende, ikke mindst i feriemæssig sammenhæng.

Det er selvfølgelig også et spørgsmål om efterspørgsel, hvis man skal udvikle

tog, der i højere grad kan tage cykler med. Nu producerer vi ikke tog i Dan-

mark, men foranlediget af Lone Dybkjærs spørgsmål ville transportministeren

spørge sin italienske kollega om sagen.

515

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 6. Samråd med videnskabsministeren om teledirektivet

KOM (2007) 0698 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

KOM (2007) 0698 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

KOM (2007) 0698 – bilag 5 (artikel 1(3)a i "teledirektivpakken",

som Europa-Parlamentets forligsudvalg indgik aftale om i

forligsudvalget 4/11-09)

KOM (2007) 0698 – bilag 6 (statusnotat af 6/11-09)

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 1

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 2

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 3

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 4

KOM (2007) 0698 – svar på spørgsmål 5

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 135 (side 376, samråd den 26/11-08

om telepakken)

EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 427, behandlet i EUU 28/11-08)

EUU alm. del (072) – bilag 367 (side 1055 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-08)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Hvordan har ministeren i forhandlingerne om det nye teledirektiv i EU sikret

de danske synspunkter om, at internetbrugere ikke skal kunne få afbrudt en

internetforbindelse uden en forudgående domstolsafgørelse, samt sikret net-

neutraliteten?"

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet. Han henviste til, at mens det

fremgår af den aftale, der er lavet vedrørende myndighedernes mulighed for

at lukke en internetadgang ned, at der skal være tale om en domstolsafgørel-

se, er der ingen indskrænkninger i internetudbydernes mulighed for at lukke

en forbindelse ned eller at lukke for konkrete tjenester, og at de kan indgå

frivillige aftaler herom. På den måde får borgerne ikke mulighed for at forsvare

sig.

Videnskabsministeren:

I forlængelse af den debat, vi har haft om disse

spørgsmål tidligere, skal jeg forsøge at besvare samrådsspørgsmål A til teledirek-

tivpakken.

Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at revisionen af teledirektiverne blev endelig

vedtaget tirsdag den 24. november 2009.

Her vedtog Parlamentet den tekst, som der var opnået enighed om i forligsudval-

get, med stemmerne 510 for og kun 40 stemmer imod.

Som vi drøftede i forbindelse med teleministrenes rådsmøde i november 2008 –

altså for et år siden – har Danmark arbejdet for at få Parlamentets ændringsfor-

slag nr. 138 med i lovgivningspakken.

516

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Forslaget handlede om, at der ikke måtte blive indført restriktioner i slutbrugernes

grundlæggende rettigheder – herunder adgang til internettet – uden en forudgå-

ende afgørelse truffet af en domstol.

Jeg fremhævede selv den danske støtte til ændringsforslaget i mit indlæg på no-

vemberrådsmødet sidste år. Mit talepapir blev efterfølgende fremsendt til udval-

get.

I den videre proces har vi fra dansk side løbende arbejdet for, at ændringsforsla-

get blev medtaget.

Jeg har dog fået oplyst, at Parlamentets juridiske tjeneste har vurderet, at æn-

dringsforslag nr. 138 ikke var forenelig med traktaten.

Parlamentet var derfor indstillet på, at der skulle findes et juridisk holdbart kom-

promis. Kommissionen udarbejdede et kompromisforslag som udgangspunkt for

forhandlingerne i forligsudvalget.

Det er min vurdering, at den nye tekst indebærer en betydelig tilnærmelse til de

elementer i ændringsforslag nr. 138, som vi lagde vægt på under forhandlingerne

her i udvalget.

Med den nye aftale bliver det understreget, at hvis en medlemsstat ønsker at ind-

føre indgreb i en EU-borgers adgang til internettet, skal indgrebene være nød-

vendige, rimelige og proportionale.

En afgørelse om indgreb i en borgers adgang til internettet skal træffes på en så-

dan måde, at borgeren bliver sikret en effektiv juridisk beskyttelse og en fair og

uvildig behandling.

Det er også en betingelse, at grundlæggende rettigheder overholdes. Det gælder

for eksempel princippet om, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, og at borge-

ren har ret til at blive hørt.

I mine øjne har man fundet det bedst mulige kompromis inden for de traktatmæs-

sige rammer. Og lad mig i den forbindelse nævne, at også det svenske Piratparti,

som nu sidder i Parlamentet, er tilfreds med denne tekst.

Hvad angår netneutralitet blev der indgået aftale mellem Rådet og Parlamentet

om den del af direktivpakken i april måned. Parlamentet vedtog teksten i maj og

Rådet i oktober.

I øvrigt er det jo ikke et problem i Danmark, da vi råder over en meget stor

kapacitet på dette område. Teledirektivpakken fastsætter en overordnet poli-

tisk målsætning om, at slutbrugernes adgang til information skal fremmes. Det

samme gælder også brugernes mulighed for at benytte programmer og tjene-

ster efter eget valg. Direktivet hverken kræver eller forbyder, at udbyderne

begrænser brugernes adgang til tjenester og applikationer. En begrænsning

af adgangen til tjenester – en såkaldt trafikstyring – kan være nødvendig for at

sikre kvaliteten af tjenesterne på nettet. Det er dog et krav, at slutbrugeren

bliver oplyst om alle eventuelle begrænsninger. Et eksempel på, at det kan

være aktuelt med trafikstyring, er telefonitjenester via internettet. Det er sam-

tidig vigtigt at slå fast, at en eventuel trafikstyring ikke må være diskrimineren-

de og ikke må virke konkurrenceforvridende.

517

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Per Clausen

spurgte, om det ikke er sådan, at internetudbyderne kan lukke

for adgangen til bestemte tjenester og kan lukke for konkrete personers inter-

netforbindelse, hvis de f.eks. har en aftale med en eller anden tilfældig grup-

pering, som har en opfattelse af, at en bestemt adfærd på nettet er ulovlig

eller strafbar, men dog ikke vil bruge ressourcer på at føre retssager. Herved

bliver den sikring mod statslige overgreb, som til en vis grad er indfriet i direk-

tivet, erstattet af private foretagenders fuldstændig frie ret til at behandle in-

ternetbrugerne, som de vil.

Videnskabsministeren

sagde, at sådan opfattede han det absolut ikke. Selv-

følgelig kan der blive lukket for varmen, hvis man ikke betaler varmeregnin-

gen, men man kan ikke lukke for internettet i den forbindelse, der tales om i

forhold til ændringsforslag nr. 138.

Per Clausen

ville være fuldstændig sikker på, at det nuværende direktiv ikke

giver en internetudbyder mulighed for at lukke for adgangen til brugen med

henvisning til, at den pågældende bruger har været inde på hjemmesider,

som nogen mener er ulovlige.

Videnskabsministeren

bekræftede dette. Det er en domstolsafgørelse.

518

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 7. Rådsmøde nr. 2986 (landbrug og fiskeri) den 14.-16. december

2009

Punkterne 1-7 og 9 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 8 hører under både Økonomi- og Erhvervsministeriets og Fødevaremi-

nisteriets ressort.

Punkt 10 hører under Miljøministeriets ressort.

Punkt 11 og 12 hører under Justitsministeriets ressort.

Fødevareministeren forelagde punkterne 1-9 og 10-12.

Miljøministeren forelagde punkt 10.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger 5 sager til forhandlingsoplæg. Jeg fore-

lægger punkterne 4, 5, 6 og 7 om statsstøtteanmodningerne samlet. Derudover

forelægges punkt 9 om TAC/kvoter for 2010 til forhandlingsoplæg.

Jeg forelægger desuden punkt 11 om dyrevelfærdsmærkning og punkt 12 om

beskyttelse af dyr til videnskabelige formål for justitsministeren. Punkt 10 om ulov-

lig handel med tømmer – FLEGT – forelægges af miljøministeren.

1. Forenkling af den fælles landbrugspolitik

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0128

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1274, behandlet i EUU 20/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 356 (side 1103, behandlet i EUU 17/4-09)

EUU alm. del (08) – bilag 305 (side 1008, behandlet i EUU 20/3-09)

Fødevareministeren:

Fra dansk side tog vi initiativ til for alvor at få denne sag

sat på dagsordenen. Ud af 39 konkrete forenklingsforslag, der blev fremlagt for et

halvt års tid siden, har Kommissionen accepteret 10 af forslagene, hvoraf 2 var

danske. Vi synes, at det er minimum af, hvad Kommissionen kan komme med.

Derfor arbejder vi på, at vi kan fortsætte forenklingsprocessen, og at vi også kan

få de øvrige 29 forslag videre bearbejdet i Kommissionen.

Jeg ved, at en række medlemslande bakker os op i, at vi skal holde fast i forenk-

lingsdiskussionen.

Bjarne Laustsen

betegnede det som lidt ærgerligt, at man ikke i videre om-

fang kunne imødekomme vore ønsker om forenkling af den fælles landbrugs-

politik. Han pegede på, at man måtte involvere bønderne.

519

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

2. Den fælles landbrugspolitiks fremtid: udvikling af landdistrikterne

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 5)

Fødevareministeren:

Formandskabet lægger op til en meget overordnet dis-

kussion.

Der kan være grund til at understrege, at når vi snakker landdistriktspolitik, så er

det sådan set hele søjle II. Det er altså alle de ting, der bliver finansieret under

søjle II.

Det gælder om at få mere konkrete ideer på bordet. Vi synes jo, at der skal være

bedre muligheder for at støtte forskning og innovation i forhold til konkurrenceev-

ne og klima. Vi synes, der er lidt for meget kassetænkning, hvor innovationsind-

satsen i dag bliver hæmmet af, at der skal involveres en landmand i alle projekter.

Vi vil gerne have mulighed for at støtte bredere projekter, der overordnet kommer

landbruget og samfundet til gode.

Overordnet mener jeg, at den samlede landbrugspolitik – også søjle I – skal foku-

sere meget mere på de nye udfordringer, som landbruget og landdistrikterne står

over for.

520

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

3. Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

–

Præsentation

KOM (2009) 0385

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 42, seneste behandling i EUU

9/10-09)

EUU alm. del (08) – bilag 572 (side 1580, behandlet i EUU 2/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1528 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 10/7-09)

Fødevareministeren:

I forhold til markedssituationen for mælk er der heldig-

vis fortsat tegn på en positiv udvikling med stigende afregningspriser til mæl-

keproducenterne.

521

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

4. Lettisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af

landbrugsjord

–

Politisk enighed/Vedtagelse

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 11)

Diskussionen om dette punkt er anført under dagsordenens punkt 6.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

522

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

5. Litauisk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af

landbrugsjord

–

Politisk enighed/Vedtagelse

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 13)

Diskussionen om dette punkt er anført under dagsordenens punkt 6.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

523

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

6. Italiensk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af

landbrugsjord

–

Politisk enighed/Vedtagelse

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 15)

Fødevareministeren:

Jeg forelægger dagsordenens punkt 4, 5, 6 og 7 om an-

modninger om statsstøtte fra Letland, Litauen, Italien og Ungarn under ét.

Letland, Litauen, Italien og Ungarn vil gerne have mulighed for at videreføre alle-

rede eksisterende ordninger med statsstøtte til køb af landbrugsjord. Ordningerne

skulle i henhold til retningslinjerne for statsstøtte ophøre senest med udgangen af

2009. De 4 medlemslande vil gerne have mulighed for at forlænge ordningerne til

udgangen af 2013.

Anmodningerne svarer til den polske anmodning, som Rådet godkendte på råds-

mødet i november 2009. Begrundelsen er grundlæggende, at man ønsker at

fremme omstrukturering og/eller privatisering af landbrugssektoren og dermed

sikre større og mere effektive bedrifter.

Jeg må sige, at jeg studsede over, at der også var en anmodning fra italiensk

side. Det gætter jeg på, at der også er flere af udvalgets medlemmer, der har

gjort. Jeg tror, at vi alle sammen har en vis forståelse for, at de nye medlemslan-

de har et behov for omstrukturering og privatisering af landbrugsjord. Men jeg har

studeret Italien lidt nøjere, og sagen er, at situationen i Italien faktisk er meget

parallel med situationen i de nye medlemslande. Landbrugsbedrifterne er meget

små i Italien, og de har simpelt hen et behov for større og mere effektive bedrifter.

Det skal understreges, at den italienske støtteordning blev godkendt af Kommis-

sionen i 2001. Kommissionen gav i 2006 mulighed for en forlængelse til udgan-

gen af 2009 af den italienske ordning og lignende ordninger.

Hvis jeg skal bevæge mig over i forhandlingssituationen, vil jeg sige, at politisk er

det vanskeligt at fravælge et medlemsland ud af en gruppe på 4. Vi har haft kon-

takt til de andre medlemslande, som vi normalt ligger på linje med. Alle har meldt

tilbage, at de forventer at afstå fra at stemme. Tilsyneladende er holdningen hos

alle, at de vil ikke stemme imod nogen af de fire anmodninger.

Jeg vil på mødet opfordre Kommissionen til at prøve at se på en samlet løsning.

Der er ingen tvivl om, at det er uheldigt, når vi i 2006 havde aftalt, at nu udfaser vi

i 2009, at der så nu er nogen, der kommer og siger, at de ønsker at fortsætte til

2013. Jeg synes, det ville være hensigtsmæssigt, hvis Kommissionen kom på

banen og tog et ansvar i denne sag, så vi kunne prøve at finde en linje med hen-

syn til de statsstøtteanmodninger, der måtte være yderligere. Det vil jeg appellere

til på mødet.

Derfor går mit forhandlingsoplæg ud på, at vi fra dansk side udtrykker vores

principielle holdning, at vi appellerer til Kommissionen om at finde en samlet løs-

ning, og at vi på den baggrund afstår fra at stemme, da der sådan set grundlæg-

gende er et fornuftigt formål med ordningen også i Italien.

524

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Der er altså en saglig begrundelse for det, fordi der er tale om meget små bedrif-

ter. 73 pct. af bedrifterne i Italien er under 5 ha, og gennemsnittet for alle bedrif-

terne er 7,5 ha. Jorden er meget dyr. Det er begrundelsen for, at de gerne vil fort-

sætte støtteordningen. Det er den ene begrundelse, jeg har.

Den anden er nogle politiske overvejelser i forhold til, hvad der tjener Danmarks

interesser bedst. Jeg synes, det er rigtigt vigtigt, at vi her frem mod 2013 er blandt

dem, der bliver lyttet til. Jeg var f.eks. i mandags en tur i Paris, hvor jeg havde

drøftelser med min franske kollega. Vi havde et meget konstruktivt møde, hvor vi

faktisk fandt mange fælles interesser. Franskmændene blev meget opmærksom

på den situation, Danmark er i. Det gælder om at nå frem til en fælles landbrugs-

politik, hvor vi tager hensyn til hinandens synspunkter og i hvert fald ikke skaber

hindringer f.eks. i forhold til, at det, der for Danmark er afgørende, er, at vi skal

konkurrere på globalt plan.

Til udvalgets overvejelser vil jeg sige, at jeg mener, at også af politiske årsager er

der grund til, at vi tænker os godt om, inden vi agerer i denne sag.

Som sagt indstiller jeg til udvalget, at vi kan undlade at stemme om alle fire an-

modninger.

Bjarne Laustsen

kom indledningsvis med den generelle bemærkning, at han

håbede, det en dag ville gå så godt for dansk landbrug og for europæisk

landbrug, at man kunne tage fat på at afvikle landbrugsstøtten.

Han sagde, at man nok burde have forudset, at når man sagde ja til, at Polen

kunne give statsstøtte, så ville der også komme ønsker herom fra andre lan-

de. Han havde en vis forståelse for de nye lande, men når det drejer sig om

Italien, som var med til at starte EF, forstod han ikke, at de havde "glemt" at

lave strukturudvikling. I øvrigt mente han ikke, der var noget i vejen med små

brug, som kunne blive økologiske. Han forstod godt, at der kunne opstå pro-

blemer i Italien, når gården skal deles mellem de 6 børn, men en sådan arve-

lov må føre til små brugsstørrelser. Bjarne Laustsen pointerede, at hvis man

giver statsstøtte, vil den blive kapitaliseret, således at jorden bliver meget dy-

rere til ugunst for dem, der efterfølgende skal dyrke den. Derfor gavner stats-

støtten ikke Italien på lang sigt.

På dette grundlag ville Socialdemokraterne stemme imod, at Italien fik lov til

at give statsstøtte.

Lone Dybkjær

kunne godt gå med til at give de gamle central- og østeuropæ-

iske lande lov til at giver statsstøtte, men kunne ikke gå med til det i Italiens

tilfælde. Hvis fødevareministeren alligevel skal gå med til det, skal Italien be-

tale en eller anden pris. Hvis man under forhandlingerne smider et eller andet

på bordet, ville hun være åben over for at sige ja, men som udgangspunkt

mente hun, Danmark skal stemme imod. Når der ikke er nogen, der vil høre

på os, og når de andre lande indkalder til hulemøder, syntes hun, vi skal have

noget, når det nu kun kan vedtages med enstemmighed.

525

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Hun var enig i det, Bjarne Laustsen havde sagt om, at det ikke løser nogen

problemer, og mente i øvrigt, der var tale om eksorbitante beløb.

Lone Dybkjær håbede, fødevareministeren havde hygget sig nede i Frankrig,

men hun havde ikke hørt noget som helst om, at Frankrig ville rokke sig på

landbrugsområdet.

Hanne Agersnap

henviste til, at økonomi- og erhvervsministeren tidligere på

dagen havde sagt, at man ikke skulle konkurrere på statskasser, og at en af-

vikling af statsstøtte har været et gennemgående princip. Hun forstod ikke

rigtigt, hvad fødevareministeren mente med, at det sagligt set var rigtigt, at

der var behov for statsstøtte i Italien. Det er rigtigt, at de har høje jordpriser,

men det er måske, fordi de har haft statsstøtte. Det er givet, at der skal struk-

turtilpasning til, men hun syntes ikke, fødevareministeren havde forklaret,

hvorfor den ikke kan finde sted uden statsstøtte.

Egentlig så hun helst, at vi stemte imod alle fire forslag, men hun mente, der i

de nye medlemslande var nogle argumenter med, at de var inde under en

overgangsordning, som stillede dem dårligere end de gamle medlemsstater.

Med hensyn til at vi skal undlade at stemme, fordi vi gerne vil være et af de

lande, man lytter til, sagde Hanne Agersnap, at så skal vi også kunne sige nej

i visse tilfælde.

Pia Adelsteen

mente ligesom de foregående ordførere, at det er Italien, der

er problemet, idet det er et land, der har været med i EF fra starten og egent-

lig burde have ordnet de problemer. Derfor glædede hun sig til at høre føde-

vareministerens svar.

Michael Aastrup Jensen

fik det indtryk, at Bjarne Laustsen mente, hverken

dansk landbrug eller fødevareministeren var tilhænger af at ophæver land-

brugsstøtten. Han pointerede, at såvel fødevareministeren som dansk land-

brug i en årrække ihærdigt har arbejdet på at få afskaffet landbrugsstøtten.

Han syntes, det var en velvalgt strategi, at vi holder fanen højt, men samtidig

må vi have et vist politisk manøvrerum. Det troede han var det, vi kom længst

med. Derfor kunne han give fuld opbakning til fødevareministerens holdning.

Anne-Marie Meldgaard

troede ikke, det ville blive nemmere at få opbakning

til en reform af den fælles landbrugspolitik med den nye landbrugskommis-

sær, der kommer fra Rumænien, som er et af de lande, der fortsat ønsker

statsstøtte.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Anne-Marie Meldgaard i, at det

ikke bliver lettere at få opbakning til en reform af den fælles landbrugspolitik.

Derfor er det meget vigtigt, at vi tænker på, hvilken strategi vi skal anlægge

frem til 2013. Vi skal have udfaset statsstøtten i den nye landbrugspolitik, som

skal træde i kraft i 2013. Det bliver formentlig under dansk formandskab i

2012, en reform skal på plads. Fødevareministeren havde haft en rigtig god

drøftelse med sin franske kollega i mandags og havde faktisk fundet ud af, at

vi er enige om rigtigt mange ting, bl.a. at man ikke ønsker en renationalisering

af landbrugsstøtten, og at der skal gennemføres en forenkling. Hendes stra-

tegi var, at vi skal have lydhørhed, og at vi ikke må male op selv op i et hjør-

526

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

ne, således at de andre lukker af og tænker på noget andet, når vi tager or-

det. Vi ønsker, at EU får en landbrugspolitik, som går i den retning, vi vil –

med afregulering og mindre statsstøtte – men hvor man tager hensyn til de

forskellige interesser, der er i de forskellige lande. Vi ved, at der er lande, som

har nogle bjergbønder, og at der er lande, som lægger vægt på livet derude i

landdistrikterne, mens andre lande gerne vil kunne konkurrere på globalt plan.

Fødevareministeren mente, vi faktisk kunne komme igennem med mange

ting, hvis vi formåede at have en konstruktiv tilgang.

Det er derfor, hun stadig væk ville bede om at få lov til at undlade at stemme

vedrørende en tilladelse til Italien til at give statsstøtte. Fødevareministeren

uddybede den saglige og den politiske argumentation herfor. Den saglige er,

at der faktisk er tale om meget små brug. 73 pct. af bedrifterne er under 5 ha,

og gennemsnittet er på 7,5 ha. for alle bedrifter. Det er det halve af, hvad

gennemsnittet er for alle EU-lande. Så der er faktisk behov for en strukturud-

vikling i Italien. Prisen for landbrugsjord er 20.000 euro pr. ha., hvilket er et

stort beløb. Den politiske argumentation er, at det vil være nemmere at vinde

forståelse for, at man skal kunne konkurrere på markedet, des mere struktur-

udvikling man får. Hvis brugene bliver bæredygtige økonomisk, vil det være

lettere at vinde lydhørhed for konkurrence.

På denne baggrund appellerede fødevareministeren til, at hun fik mulighed for

at håndtere denne situation ved at undlade at stemme. Udover at appellere til

Kommissionen om, at den håndterer disse sager, ville hun kraftigt tale imod,

at Italien får en forlængelse, idet man vedtog i 2006, at der skulle ske en ud-

fasning af statsstøtteordningerne. Der vil være en årlig overvågning af disse

statsstøtteordninger, således som man vedtog for Polens vedkommende, og

der skal være en årlig afrapportering. Fødevareministeren mente, at i 2013

måtte det absolut være slut. Hun lovede på rådsmødet at tale kraftigt imod

Italien og fremføre de synspunkter, der var kommet frem på Europaudvalgets

møde.

Bjarne Laustsen

mente godt, man kunne lave strukturudvikling i Italien uden

at få statsstøtte. Da Europaudvalget gik med til statsstøtten i Polen, var argu-

mentationen, at der var tale om et nyt medlemsland, som ikke havde de

samme støtteordninger som i de ældre medlemslande. Dengang forestillede

ingen sig, at et land som Italien ville finde på at søge om at få lov til at gen-

nemføre statsstøtte.

Pia Adelsteen

pegede på, at Italien havde haft statsstøtte siden 2001, og

spurgte, hvilke strukturforbedringer der var sket i den periode. Hun ville gerne

vide, hvordan det vil påvirke muligheden for at få en landbrugsreform, hvis

fødevareministeren siger nej. Hvis vi siger ja eller undlader at stemme, var

hun bekymret for, at tingene blot fortsætter som de plejer.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at det var Det Radikale Venstre, som

foreslog – og fik vedtaget – at der skulle udarbejdes en strategi for afvikling af

landbrugsstøtten i Europa. Hun var ikke overbevist af fødevareministerens

argumenter og mente ikke, vi fik respekt, medmindre vi sagde nej. Derfor bad

527

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

hun fødevareministeren om at finde på et eller andet, som vi kan kræve til

gengæld for at undlade at stemme. Hun syntes, det var uanstændigt, at støt-

ten også kunne bruges til etablering af bedrifter.

Hanne Agersnap

havde svært ved at forstå både de saglige og de politiske

argumenter og mente, man skulle fastholde modstanden.

Fødevareministeren

sagde, at da vi sagde ja til Polen, var begrundelsen ik-

ke, at der var tale om et nyt land, men at der var behov for privatisering og

omstrukturering, men hun troede, alle havde forståelse for, at nye medlems-

lande kunne have større behov. Derfor studsede hun også over, at Italien

søgte, men da hun undersøgte sagen nærmere, kunne hun godt se, at der var

tale om meget små brug i Italien.

Hun svarede Pia Adelsteen, at siden 2001 var der sket en nedgang i antallet

af bedrifter. 14 pct. af de italienske bedrifter var lukket i perioden 2003-2007.

Fødevareministeren havde svært ved at sige, hvad det ville betyde for en

landbrugsreform, hvis vi sagde nej. Spørgsmålet er, hvilken strategi der er

den bedste. Der er ingen, der er i tvivl om Danmark synspunkt, for det har vi

tilkendegivet mange gange.

Efter den diskussion, der havde været i Europaudvalget, spurgte fødevaremi-

nisteren forsigtigt, om hun kunne få lov til at lade sin stillingtagen afhænge af,

hvordan debatten forløb på rådsmødet, således at hvis der også er andre, der

stemmer nej, så stemmer vi nej, men hvis vi står alene, kan vi undlade at

stemme.

Bjarne Laustsen

pegede igen på, at landbrugsstøtten kapitaliseres. Han

mente ikke, der var nogen grund til, at vi påfører Italien de problemer, vi selv

har med, at landbrugsjorden er blevet for dyr på grund af statsstøtten.

Lone Dybkjær

var ikke overbevist af fødevareministerens argumenter og

mente stadig, vi skal stemme nej, idet hun pointerede, at der kræves en-

stemmighed i disse sager.

Pia Adelsteen

havde lidt svært ved at se argumentationen vedrørende Italien

og ville egentlig også gerne bede fødevareministeren om at stemme nej. Hun

følte sig simpelt hen ikke overbevist.

Fødevareministeren

pegede på, at man nogle gange er nødt til at gå lidt på

kompromis, og bad om, at oppositionen begrundede nærmere, hvorfor hun

skulle sige nej til Italien men undlade at stemme vedrørende de andre stats-

støttesager, som hun mente var parallelle.

Lone Dybkjær

svarede, at argumentet var, at Italien havde været med i EF

hele tiden og dermed adskilte sig fra de nye lande, som havde andre betin-

gelser.

Pia Adelsteen

var enig heri og tilføjede, at ved at sige nej til Italien sendte vi

et meget kraftigt signal til de nye lande om, at det altså ikke er noget, man kan

fortsætte med. Hvis vi siger ja til Italien, hvordan skal vi så kunne sige nej til

andre ønsker?

528

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Bjarne Laustsen

måtte indrømme, at vi nok aldrig skulle have sagt ja til Po-

len, men det gjorde vi, fordi vi havde sympati med Polen, som har andre ord-

ninger på landbrugsområdet end de gamle lande. Han mente ikke, det ville

forringe vores forhandlingsposition vedrørende en afvikling af landbrugsstøt-

ten, at vi sagde nej.

Fødevareministeren

ville forsøge at finde allierede, så vi kunne være sam-

men med nogle andre lande, når vi sagde nej.

Formanden

konkluderede, at der var konstateret et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg vedrørende Italien, idet Socialdemokraterne, Dansk Folke-

parti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre havde ytret sig imod det.

529

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

7. Ungarsk anmodning om godkendelse af statsstøtte til køb af

landbrugsjord

–

Politisk enighed/Vedtagelse

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 18)

Diskussionen om dette punkt er anført under dagsordenens punkt 6.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

530

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

8. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa

–

Præsentation

KOM (2009) 0591

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 20)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil præsentere sin meddelelse om fø-

devareforsyning på rådsmødet, og det spanske formandskab lægger op til en

egentlig drøftelse på rådsmødet i januar.

Kommissionens præsentation forventes at fokusere på de punkter, der er rele-

vante for fødevareministrene – dvs. forbedring af konkurrenceevnen og mulighe-

den for organisering af landmænd i producentorganisationer. Meget af dette hører

jo hjemme under økonomi- og erhvervsministeren. Det gælder, når vi taler om

konkurrencelovgivning, prisovervågning og kontraktforhold o.lign.

Det er en diskussion, der er opstået i kølvandet på fødevarekrisen, hvor der tilsy-

neladende er meget forskellige forhold i medlemslandene. Der er også meget

forskellig lovgivning med hensyn til, hvad man f.eks. kan med hensyn til produ-

centorganisering.

Vi er grundlæggende positive over for meddelelsen. Jeg vil holde fast i, at fokus

skal fastholdes på at forbedre konkurrenceevnen frem for at gribe til yderligere

regulering og statslig styring af markedet.

531

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

9. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2010 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre

farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger

–

Politisk enighed

KOM (2009) 0553

Rådsmøde 2986 – bilag 3 (samlenotat side 25)

KOM (2009) 0553 – bilag 1 (grundnotat af 18/11-09)

Fødevareministeren:

Jeg forelægger denne sag til forhandlingsoplæg.

Forslaget om TAC/kvoter for 2010 er som altid det vigtigste emne på rådsmødet i

december. Forslaget omfatter de bestande, som EU selv forvalter, samt bestan-

de, som forvaltes i fællesskab med Norge, og gennemførelse af bilaterale aftaler

– hvoraf Norgesaftalen er den vigtigste – samt kyststatsaftaler.

Det er ikke lykkedes EU og Norge at komme overens om en aftale for fiskeriet i

2010. Det er gået i fisk, som nogle af overskrifterne lød i medierne. Det betyder,

at EU på nuværende tidspunkt alene kan fastsætte midlertidige betingelser for

fiskeriet efter de bestande, som forvaltes i fællesskab med Norge, og i forhold til

EU’s egne bestande skal der også tages hensyn til eventuelle kvoteudvekslinger

og aftaler med Norge.

De midlertidige betingelser for fiskeriet vil blive fastlagt på basis af den videnska-

belige rådgivning og under hensyn til sæsonbetinget fiskeri.

Aftalen mellem EU og Færøerne forventes heller ikke at kunne indgås før i det

nye år.

Jeg vil først gennemgå hovedelementerne i relation til forhandlingerne med Norge

og andre kyststater, hvor vi jo håber, at vi i begyndelsen af 2010 kan nå til enig-

hed om en aftale.

Det væsentligste udestående er TAC’en for makrel, hvor der ikke kunne opnås

enighed om en kyststatsaftale. EU og Norge kunne ikke blive enige om makrel,

der var et af de vanskeligste spørgsmål i forhandlingerne. Det er særligt spørgs-

målet om norsk adgang til EU’s farvande, som er problematisk. Situationen for

makrel er meget uklar på nuværende tidspunkt.

TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak forventes at følge den langsigtede

forvaltningsplan og vil som følge heraf blive forøget. Fra EU’s side lægges der

også op til at sikre en begrænset supplerende incitamentskvote. Hensigten er at

fordele den supplerende incitamentskvote til de fiskere, der påtager sig at fiske

under en ordning, hvor alle fangster skal afskrives på kvoten under fuld dokumen-

tation med henblik på at mindske udsmid. Der er generelt en meget fin opbakning

til kameradokumentationen. Der er stor anerkendelse af, at det faktisk er en god

metode at tage i anvendelse. Derfor forventer vi også opbakning til incitaments-

kvoten.

TAC’erne for sild i Nordsøen og i Skagerrak/Kattegat forventes at blive reduceret.

532

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

For rødspætte i Nordsøen forventes der at ske en stigning i TAC’en, hvilket følger

af den flerårige plan.

Der er opnået en kyststatsaftale om TAC’en for atlanto-skandisk sild, der bliver

reduceret med 10 pct. Der er også indgået en kyststatsaftale om blåhvilling, hvor

TAC’en bliver reduceret med 9 pct.

Der er nogle udeståender i kvoteforslaget. I forhold til bestande, der ikke forvaltes

i fællesskab med Norge, foreslår Kommissionen, at man for tobis fastholder

samme model som for 2009. Det vil sige med en foreløbig TAC fra årets begyn-

delse, idet den endelige TAC og fiskeriindsats fastlægges på basis af overvåg-

ning af fiskeriet fra 1. april til 6. maj 2010.

For sperling har Kommissionen endnu ikke foreslået en TAC, men Kommissionen

har foreslået samme model som for 2009, hvor der fastsættes en foreløbig TAC

fra årets begyndelse, der kan justeres baseret på ny rådgivning.

Kommissionen foreslår en reduktion på 25 pct. i TAC’en for torsk i Kattegat, hvil-

ket følger af den langsigtede forvaltningsplan.

For tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen foreslås en reduktion i TAC’en på 15

pct. Reduktionen bliver muligvis mindre, fordi der er nogle nyere fangsttal for

Østersøen, som ikke er regnet med.

For jomfruhummer foreslås en uændret TAC for Skagerrak/Kattegat.

Med forslaget fastlægges også betingelserne for kiloWatt-dage systemet i 2010,

som følger af den langsigtede plan for torsk. Kommissionen foreslår en reduktion

af fiskeriindsatsen på 25 pct. i Kattegat og på 13,3 pct. i Nordsøen og Skagerrak.

Generelt lægger jeg vægt på, at vi følger den videnskabelige rådgivning, og at vi

følger de vedtagne flerårige planer.

Som det vist nok er fremgået, har forhandlingerne med Norge været væsentligt

sværere i år end i tidligere år. Det er en aftale, der har rigtig stor betydning for de

danske fiskere. Men vi mener, det er bedre lige nu ikke at indgå en aftale, idet vi

er bange for, at vi simpelt hen ville få et for dårligt forhandlingsresultat.

Vi regner med, at vi kan genoptage forhandlingerne og nå frem til en løsning i

begyndelsen af 2010.

Derfor er der behov for en midlertidig fastsættelse af rammerne for fiskeriet for

2010.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at vi tilslutter os forslaget eller

et kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning.

Vi arbejder for, at der afsættes en begrænset supplerende incitamentskvote for

torsk, fordelt blandt de fiskere der påtager sig at fiske under fuld kameradoku-

mentation.

Vi støtter fastsættelse af kvoterne for 2010 på grundlag af fastlagte forvaltnings-

planer.

Vi arbejder for indgåelse af en bilateral aftale med Norge snarest muligt, herunder

om fiskeri af makrel.

533

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Vi arbejder for, at modellen for fastsættelse af TAC for tobis udformes således, at

der undgås et unødvendigt stop for fiskeriet.

Vi arbejder for, at der etableres en flerårig model for TAC-fastsættelse for sperling

med en ensartet TAC, der sikrer bedre muligheder for planlægning af fiskeriet.

Endelig kan vi fra dansk side tilslutte os en midlertidig forlængelse, indtil vi forhå-

bentlig når en aftale.

Bjarne Laustsen

henviste til den høring, Fødevareudvalget havde foretaget

om den fremtidige fiskeripolitik, efter at Europaudvalget havde måttet aflyse

sin høring. På høringen blev det nævnt, at der var 2.600 regler på fiskeriom-

rådet, så der er behov for regelforenkling. Han pointerede, at vi skal væk fra

den stærkt detaljerede regulering og kigge på fangstkvoter og på, hvor stort

fisketryk de forskellige bestande kan tåle, og vi skal fremme bæredygtigheden

og fiske med skånsomme redskaber og opnå større selektivitet. Han mente,

det ville være klogt på alle punkter at følge anbefalingerne fra ICES. Han op-

fordrede fødevareministeren til at gå ind for, at vi får forvaltningsplaner på alle

arter, så vi kan se, hvordan det ligger med de forskellige arter, og så vi kan

se, om de genopretningstiltag, vi foretager, rent faktisk virker.

Bjarne Laustsen betegnede det som ærgerligt, at Norge endnu engang spille-

de det kort, at de ikke er med i EU, men af EØS. De skal selvfølgelig have lov

til at sælge de fisk, de vil, til det europæiske marked, og man kan selvfølgelig

ikke sætte fiskeriet i stå den 1. januar, fordi man ikke kan blive enige med

Norge. Han gik ud fra, at fødevareministeren ville vende tilbage og fortælle,

hvordan forhandlingerne med Norge endte – og i den forbindelse fortælle, om

det gav anledning til ændringer i det mandat, hun fik i dag.

Bjarne Laustsen nævnte, at man i Fødevareudvalget havde bedt om en over-

sigt over, hvad der sker med fiskeriet af de forskellige arter.

Lone Dybkjær

vidste ikke, om det går i den rigtige retning, men hun syntes

ikke, man i tilstrækkelig grad lytter til den biologiske rådgivning. Hvis man ikke

er tilfreds med den biologiske rådgivning, må man sige, hvad men er utilfreds

med.

Hanne Agersnap

ville gerne vide, hvad det betyder, at man ikke har lukket

forhandlingerne med Norge. Vil fødevareministeren vende tilbage til Euro-

paudvalget, eller vil man vedtage kvoterne uden hensyn til aftalen med Nor-

ge?

Pia Adelsteen

havde ikke de store problemer med forhandlingsoplægget.

Hun forstod, at problemet i relation til Norge var, at man ikke kunne fiske i

hinandens farvande, før der forelå en aftale. Norge trækker det kort, som

Bjarne Laustsen nævnte, fordi Norge gerne vil have de bedste muligheder for

deres fiskeri, hvilket Pia Adelsteen godt kunne forstå.

Fødevareministeren

svarede Bjarne Laustsen, at enten følger vi genopret-

ningsplanen, eller også følger vi den biologiske rådgivning.

534

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Bjarne Laustsen

gentog sin anmodning om at få en oversigt over, hvad der

sker med de forskellige arter.

Han forstod, at det i relation til Norge var makrellen, som var problemet. Han

foreslog, at man sagde til Norge: "Hvis ikke vi enes, kan I ikke få lov til at ek-

sporte til os."

NOT

Fødevareministeren

lovede Bjarne Laustsen at lave en opdateret liste

over, hvad der sker med de forskellige arter, og hvordan vi udnytter kvoterne.

Kontorchef Ole Poulsen

sagde, at der er to problemstillinger vedrørende

makrel. Den ene problemstilling drejer sig om retten til at fiske makrel. Der er

tale om en ret stor ressource i Nordatlanten, som fiskes af både Norge, Island

og Færøerne. Det andet spørgsmål er, hvor man må fiske makrellen, idet ma-

krellen har ændret mønster, således at der ikke er så rigelige mængder i

norsk farvand. Derfor vil Norge gerne fiske mere i EU's farvand. Det er et me-

get vidtgående krav herom, der nu forhandles om.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

535

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og

træprodukter

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0644

Rådsmøde 2986 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2008) 0644 – bilag 2 (grundnotat af 1/12-08)

KOM (2008) 0644 – bilag 3 (notat om opfølgning på samråd i

MPU om FLEGT II forordningen)

EUU alm. del (09) – bilag 145 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 181 (side 661, seneste behandling i

EUU 14/1-09)

EUU alm. del (08) – bilag 54 (side 149, behandlet i EUU 24/10-08)

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om miljødelen af rådsmødet –

land og fisk – den 14.-15. december, som blev sendt til udvalget den 3. december

2009.

Jeg har ét punkt på dagsorden, og det er punkt 10: Kommissionens forslag til

forordning om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træ-

produkter.

Punktet forelægges til forhandlingsoplæg.

Formandskabet har lagt op til politisk enighed om forslaget.

Som jeg har redegjort for her i udvalget tidligere, bl.a. i januar, har regeringen i

årevis haft kamp mod ulovlig tømmerhugst som en politisk mærkesag. Vi har si-

den 2003 gentagne gange opfordret Kommissionen til at fremlægge et juridisk

bindende instrument som supplement til EU’s FLEGT-licensordning for træ og

træprodukter.

Det er derfor positivt, at vi nu står over for at skulle fastlægge en fælles holdning

til et forslag om krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter i EU.

Det er positivt, fordi en effektiv indsats mod ulovlig skovhugst bedst kan ske på

EU-niveau. Det vil have en langt større gennemslagskraft end individuelle natio-

nale tiltag, som jeg også tidligere har nævnt over for Folketinget.

Jeg kan støtte forslagets krav om, at virksomhederne skal udvise fornøden

påpasselighed i forhold til at sikre sig, at træet er lovligt fældet i oprindelseslandet.

Jeg mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt ambitiøst.

Vi har i forhandlingerne lagt vægt på at få indført et egentligt forbud mod mar-

kedsføring af ulovligt træ på EU’s marked. Det bør gøres klart og utvetydigt, at vi

ikke accepterer ulovligt træ på EU’s marked.

Vi stod i begyndelsen alene med kravet om et egentligt forbud, men efter drøftel-

ser med bl.a. min britiske kollega, Hillary Benn, og Europa-Parlamentets ordfører

536

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

på forslaget, Caroline Lucas, er jeg glad for at kunne konstatere, at vi nu har til-

slutning fra flere lande, og at en række lande har udtrykt sympati for forlaget.

Samtidig har Europa-Parlamentet i sin 1. behandling af forslaget støttet et egent-

lig forbud.

Desværre tyder forhandlingssituationen i Rådet på, at der ikke er et kvalificeret

flertal for et forbud. Jeg vil selvfølgelig på rådsmødet gøre en fornyet indsats for at

få politisk enighed om et forbud. Lykkes det ikke, vil jeg ikke modsætte mig en

politisk enighed, men forbeholde mig mulighed for at vende tilbage til sagen under

de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet under anden behandlingen

af forslaget.

Udover et egentligt forbud er der også behov for en række stramninger af det ek-

sisterende forslag. Det drejer sig for det første om fastlæggelse af konkrete krav i

påpasselighedssystemet, som i højere grad vil ansvarliggøre virksomhederne,

herunder krav om løbende virksomhedskontrol af en uafhængig tredjepart, strin-

gente dokumentationskrav til de omfattede træ- og træprodukter samt en udførlig

risikostyringsprocedure, som sikrer, at træet er lovligt fældet.

Det drejer sig for det andet om en præcisering af definitionen af lovligt fældet træ,

således at den i højere grad afspejler principperne i bæredygtig skovdrift.

Pia Adelsteen

forstod, at problemet med ulovlig tømmerhugst var rimeligt

stort, og syntes derfor, forslaget var godt. Især syntes hun, det var vigtigt, at

man får beskyttet regnskove. Hun var glad for at høre, at miljøministeren

kæmper for, at der bliver et decideret forbud mod at markedsføre ulovlige

træprodukter i EU, idet det er rigtigt at indføre forbuddet på europæisk plan. I

øvrigt fandt hun det bemærkelsesværdigt, at der i disse klimatider er lande,

der kan være imod et forbud.

Hanne Agersnap

henviste til den mindretalsudtalelse, der var kommet fra

Miljøudvalget, hvor man ønsker, at Danmark forbeholder sig retten til at kom-

me tilbage og foreslå yderligere skærpelser efter behandlingen i Europa-

Parlamentet og rejser spørgsmålet om sanktioner. Endelig peger man på, at

alle, der handler med træ, bør være omfattet – ikke blot når træet første gang

føres ind i EU.

Bjarne Laustsen

ville også gerne vide, hvordan miljøministeren forholder sig

til mindretalsudtalelsen fra Miljøudvalget.

Han rejste spørgsmålet, om man skal overvåge handelen i engrosleddet eller i

detailleddet, og spurgte, om man kan stole på det, tømmerhandlerne siger,

når de hævder, at der kun handler med certificeret træ. Det handler om, at

forbrugerne kan følge hele kæden fra producent til forbruger, og at der bliver

sporbarhed.

Miljøministeren

var enig med Pia Adelsteen i, at det er afgørende, at vi får

en fælles EU-politik på området – ikke mindst i forhold til de lande rundt om i

verden som har store afskovningsproblemer, både i Afrika, Asien og Sydame-

rika.

537

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

I anledning af Hanne Agersnaps og Bjarne Laustsens spørgsmål sagde mil-

jøministeren, at han ikke havde set den mindretalsudtalelse fra Miljøudvalget,

som var sendt til Europaudvalget, så han havde ikke kunnet forberede sig på

spørgsmålene.

Han svarede Bjarne Laustsen, at man stiller kravet om påpasselighed ved

den første markedsføring i EU, men ikke i de senere led, da det ville være for

bureaukratisk. Men allerede kravet om påpasselighed ved første markedsfø-

ring er et klart fremskridt i forhold til situationen i dag.

Bjarne Laustsen

beklagede, hvis mindretalsudtalelsen fra Miljøudvalget ikke

var sendt til miljøministeren.

Hanne Agersnap

syntes, det var fint, at regeringen bad om mandat til at ar-

bejde for et egentligt forbud mod at markedsføre ulovligt træ. Det svarer til,

hvad mindretallet skriver.

Hun spurgte, hvordan regeringen stiller sig til sanktioner.

Formanden

gjorde opmærksom på, at udtalelsen fra Miljøudvalget er opført

på dagsordenen som bilag 145.

Miljøministeren

havde på dette tidspunkt læst den korte mindretalsudtalelse

igennem og svarede på Hanne Agersnaps spørgsmål, at sanktioner er noget,

vi fastsætter nationalt, hvis man får vedtaget det forbud, som vi arbejder for,

så det kan vi vende tilbage til.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

538

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

11. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

Mulighederne for dyrevelfærdsmærkning og etablering af et

europæisk netværk af referencecentre til dyrebeskyttelse og

dyrevelfærd

–

Præsentation

KOM (2009) 0584

Rådsmøde 2986 – bilag 1 (samlenotat side 1)

Fødevareministeren:

Jeg forelægger rapporten om dyrevelfærdsmærkning og

etablering af et europæisk netværk af referencecentre for dyrevelfærd på vegne

af justitsministeren.

Rapporten er et debatoplæg, og vi er umiddelbart positivt indstillet over for rappor-

ten.

Ifølge Kommissionens rapport kan dyrevelfærdsmærkning sætte forbrugerne i

stand til at træffe velinformerede valg i forbindelse med køb af varer. Samtidig kan

et dyrevelfærdsmærke give producenterne mulighed for at drage fordele på mar-

kedet.

Rapporten indeholder endvidere overvejelser om oprettelse af et europæisk net-

værk af referencecentre for dyrevelfærd, der skal yde teknisk støtte til udviklingen

og gennemførelsen af dyrevelfærdspolitikker.

Vi tager altså positiv del i debatten.

Debatten om dyrevelfærd er refereret under dagsordenens punkt 12.

539

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

12. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af

dyr, der anvendes til videnskabelige formål

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0543

Rådsmøde 2986 – bilag 1 (samlenotat side 7)

KOM (2008) 0543 – bilag 1 (grundnotat af 8/7-09)

KOM (2008) 0543 – bilag 2 (høringssvar af 8/7-09)

KOM (2008) 0543 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 126 (side 265 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 18/11-09)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 102, behandlet i EUU 16/10-09)

Fødevareministeren:

Jeg forelægger forslaget om beskyttelse af dyr til vi-

denskabelige formål på vegne af justitsministeren. Justitsministeren fik et

mandat her i Europaudvalget den 18. november 2009.

Som oplyst i samlenotatet har formandskabet tidligere sat punktet på til politisk

enighed. Muligvis bliver det dog kun en statusorientering.

Et af de punkter, som justitsministeren fremhævede, var spørgsmålet om, hvor-

vidt medlemslandene skal have mulighed for at opretholde og fastsætte skærpe-

de nationale regler. Vi står ret alene i Rådet med det synspunkt, at det skal være

en mulighed. De øvrige medlemslande ønsker alene en adgang til at opretholde

skærpede nationale regler.

Et andet punkt, som justitsministeren nævnte, er, at der ikke bør kunne gives dis-

pensation til at udføre forsøg, der udsætter forsøgsdyr for længerevarende stærk

smerte, lidelse eller angst.

Her er der sket en udvikling i forhandlingerne siden oversendelsen af samlenota-

tet. Formandskabet har fremlagt en ny tekst, der medfører, at et medlemsland – i

helt særlige tilfælde og under bestemte betingelser – kan tillade sådanne forsøg.

Fra dansk side vil vi fortsat arbejde for, at dispensationsadgangen udgår eller bli-

ver begrænset mest muligt.

Endelig har Danmark udtrykt skepsis over for, at der på visse områder kan an-

vendes en særlig forenklet godkendelsesprocedure, der kan indebære en form

for stiltiende godkendelse. Derfor er vi meget tilfredse med, at det er præciseret,

at en kompetent myndighed altid skal foretage en evaluering af forsøget – også

når der anvendes en forenklet godkendelsesprocedure.

Regeringen går positivt ind i de videre drøftelser omkring det forslag.

Bjarne Laustsen

henviste til den fælles beretning, der var afgivet, og som

alle partier står bag. Han nævnte, at Fødevareministeren havde sagt i Føde-

vareudvalget, at dens indhold kunne gennemføres, og at vi kan gennemføre

de stramninger, den lægger op til. I så fald kan Socialdemokraterne giver op-

bakning.

540

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Pia Adelsteen

forstod samlenotatet sådan, at der var sket nogle småjusterin-

ger, som fører til en forbedring af dyrevelfærden. Hun syntes, det var en god

ting med minimumsregler, som kunne forbedre dyrevelfærden i Europa, men

for hende var det vigtigt, at man til enhver tid kan stille strengere krav natio-

nalt.

Fødevareministeren

bekræftede det, Bjarne Laustsen sagde om beretnin-

gen.

Hun var enig med Pia Adelsteen i, at der sker forbedringer. Landene kan fast-

holde strengere regler, men de kan ikke indføre nye, strengere regler. Dan-

mark står alene med synspunktet om, at landene også skal kunne indføre

nye, strengere regler. Så det er op ad bakke.

Pia Adelsteen

håbede, fødevareministeren fortsat ville kæmpe for, at vi får

lov til at indføre strengere regler.

541

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

13. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under "Siden sidst" vil jeg blot nævne, at Rådet i den

nærmeste fremtid vil ophæve sin beslutning om midlertidigt at iværksætte den

nye fiskeripartnerskabsaftale med Guinea. Det skyldes den vanskelige politiske

situation i Guinea. Der har været nogle meget tragiske begivenheder i september

måned, hvor regeringsstyrker åbnede ild mod demonstranter, og hvor rigtigt

mange mennesker blev dræbt. Den beslutning bliver altså ophævet på nuværen-

de tidspunkt.

542

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Punkt 8. Rådsmøde nr. 2988 (miljø) den 22. december 2009

Punkt 1-4 henhører under Miljøministeriets ressort og blev forelagt af

miljøministeren.

Punkt 5 hører under Klima- og Energiministeriets ressort og blev forelagt af

klima- og energiministeren.

Miljøministeren:

Jeg kan henvise til samlenotat om rådsmøde for miljø den 22.

december – miljødelen – som blev sendt til udvalget den 3. december 2009.

Der er fire punkter på dagsorden, som vedrører mit ressortområde. Alle fire punk-

ter vil blive forelagt til orientering.

1. Forslag til rådskonklusioner vedr. regionale tilgange til hav- og

vandforvaltning, herunder implementeringen af EU’s Østersøstrategi

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0248

Rådsmøde 2988 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0248 – bilag 3 (notat om opfølgning på samråd i Miljø-

og Planlægningsudvalget vedr. klimaforandringer i Østersøen)

EUU alm. del (09) – bilag 145 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 58 (side 115, seneste behandling i EUU

23/10-09)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1609 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/9-09)

EUU alm. del (08) – bilag 444 (side 1201, behandlet i EUU 15/5-09)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til orientering

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner, som om-

handler regionale tilgange til hav- og vandforvaltning og EU’s Østersøstrategi.

Jeg hilser det meget velkommen, at der er fokus på Østersøen, som er et af ver-

dens mest forurenede havområder.

Jeg er enig i, at vi må styrke indsatsen for at forbedre miljøkvaliteten i Østersøen.

Jeg arbejder derfor i forhandlingerne sammen med det svenske formandskab for,

at Østersøen bliver et pilotprojekt under havstrategidirektivet i form af HELCOM's

Østersøhandlingsplan – den som nogle kender som Baltic Sea Action Plan – som

blev vedtaget på HELCOM-ministermødet i november 2007.

Jeg har også drøftet sagen med min svenske kollega – Andreas Carlgren – for

hvem det også er en meget vigtig sag.

543

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Hanne Agersnap

henviste til mindretalsudtalelsen fra Miljøudvalget, som op-

fordrer regeringen til at arbejde for, at der i pilotprojektet for Østersøregionen

under havstrategien inddrages et særligt fokus på klimaændringernes konse-

kvenser for Østersøens eutrofiering – næringsstofberigelse. Hun spurgte, om

regeringen er opmærksom herpå.

Miljøministeren

svarede, at regeringen var meget opmærksom på den ud-

vaskning, der finder sted af bl.a. kvælstof og fosfor, og at vi er forpligtet til at

leve op til vandrammedirektivet.

Hanne Agersnap

spurgte, om det er lige så godt at have reglerne om næ-

ringsstofberigelse i vandrammedirektivet som at have dem stående i Østersø-

strategien, som jo også omfatter andre end EU-lande. Hun ville gerne vide,

om det ikke ville styrke opmærksomheden på udvaskning af næringsstoffer til

Østersøen, hvis det kom ind i Østersøstrategien.

Bjarne Laustsen

nævnte, at man i Fødevareudvalget havde været meget

optaget af Østersøstrategien, og at mange havde været kritiske over for, at

fødevareministeren ville udfase det gode skib Havørnen, som bl.a. overvåger

havforurening i Østersøen. Han spurgte, om miljøministeren havde en mening

herom.

Miljøministeren

sagde i anledning af Hanne Agersnaps indlæg, at det er

klart, at det ikke er alle landene omkring Østersøen, der er medlemmer af EU,

og vi kan ikke forpligte dem til at leve op til EU's målsætninger i vandrammedi-

rektivet. Men det, Hanne Agersnap spørger om, er reflekteret i de handlings-

planer, der ligger.

Miljøministeren sagde i svaret til Bjarne Laustsen, at Havørnen ikke ville blive

diskuteret på det kommende rådsmøde i EU, idet det intet har med Østersø-

strategien at gøre. I øvrigt var han helt enig i den politik, regeringen har på det

område.

544

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

2. International biodiversitet efter 2010

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2988 – bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (09) – bilag 145 (udtalelse fra Miljø- og

Planlægningsudvalget)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til orientering.

Jeg kan generelt støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner

Konklusionerne fastlægger EU’s overordnede principper for den internationale

biodiversitetspolitik efter 2010.

Jeg er enig i, at man i forbindelse med formuleringen af et nyt biodiversitetsmål

efter 2010 må overveje at formulere en langsigtet vision og supplere denne med

en række konkrete kortsigtede delmål, der er mere handlingsorienterede og mere

målbare.

Vi skal mere præcist kunne sige, hvad vi vil gøre, hvilke delmål og handlinger vi

vil udføre for at forfølge det overordnede mål for biodiversiteten.

For mig er det afgørende, at vi tænker tingene sammen, så vi ikke alene tænker i

beskyttelse af bestemte arter og naturtyper uden samtidigt at arbejde for at også

de forskellige sektorer – det kan være landbrug, skovbrug og fiskeri – integrerer

hensynet til natur og biodiversitet. Endelig skal vi også tage højde for de klimaud-

fordringer, der uundgåeligt vil komme. De kommer også til at betyde noget i for-

hold til målsætningerne.

Bjarne Laustsen

spurgte, om miljøministeren havde fået de to mindretalsud-

talelsen fra Miljøudvalget.

Med hensyn til biodiversitet spurgte han, om regeringen vil arbejde for et

rammedirektiv for biodiversitet på linje med vandrammedirektivet.

Miljøministeren

svarede, at nu havde han læst mindretalsudtalelsen fra Mil-

jøudvalget.

Han ville henholde sig til det, han havde lagt op til, og arbejde for et internati-

onalt samarbejde, hvor man også ser på klimaet. Det er sund fornuft, at man

også ser på skovrejsning og bevarer den biodiversitet, der knytter sig til bæ-

redygtig skovdrift. Han havde ingen problemer med at arbejde for det, mindre-

tallet foreslår under punkt 2. Med hensyn til punkt 1 mente han ikke, det var

afgørende at få et rammedirektiv, men at få klare delmål, som giver os forbed-

ret biodiversitet.

545

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

3. Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om

markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter

–

Politisk drøftelse

KOM (2009) 0267

Rådsmøde 2988 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2009) 0267 – bilag 3 (revideret grundnotat af 20/11-09)

Miljøministeren:

Sagen forelægges til orientering.

Jeg kan generelt støtte formålet om at effektivisere og forenkle procedurerne for

godkendelse af biocidaktivstoffer og produkter, idet det dog er afgørende for mig,

at det kan ske, uden at beskyttelsesniveauet sænkes.

Vi må erkende, at det nuværende godkendelsessystem har vist sig at være for

ineffektivt, hvilket med alt tydelighed blev klart, da man i foråret i år var nødt til at

forlænge overgangsordningen i det eksisterende biociddirektiv med 4 år, så den

først udløber i maj 2014.

Det svenske formandskab har ønsket en politisk drøftelse af nogle af de overord-

nede spørgsmål, inden de sender opgaven videre til det spanske formandskab.

For det første ønsker formandskabet en drøftelse af Kommissionens forslag om,

at produkter med nye aktivstoffer og produkter, der har en lav risiko, skal kunne

godkendes centralt af en komité, der oprettes under ECHA.

Overordnet set mener jeg, at man bør bevare den nuværende arbejdsdeling, hvor

aktivstofferne godkendes på EU-niveau og de enkelte produkter stadig godken-

des på medlemsstatsniveau.

Jeg kan dog støtte en centralisering af godkendelsesprocedurerne, i det omfang

udsættelsen for produkterne er lav, produkternes farlige egenskaber ikke giver

anledning til bekymring, og vi samtidig sikrer, at de nationale myndigheder stadig

har en tilstrækkelig mulighed for at påvirke vurderingen.

Jeg er ikke enig i de kriterier, som Kommissionen har foreslået for central god-

kendelse. Kriterierne er alt for brede. Det må sikres, at der alene er tale om pro-

dukter med lav risiko.

For det andet har formandskabet ønsket en drøftelse af Kommissionens forslag

om at udvide reguleringens anvendelsesområde til også at omfatte artikler – og at

det kun er artikler, der er behandlet med biocider, der er godkendt i EU, der kan

markedsføres i EU. Det kan jeg fuldt ud støtte. Det er en meget klar forbedring af

beskyttelsesniveauet, da dette område på nuværende tidspunkt ikke er reguleret.

Det er herudover vigtigt for mig, at det sikres, at der er en mulighed for at nægte

gensidig anerkendelse, hvis nationale forhold har betydning for, om et biocidmid-

del kan opnå godkendelse. Den mulighed må videreføres.

Det er også vigtigt, at datakrav og godkendelsesprocedurer udformes således, at

der kan foretages en tilstrækkelig grundig vurdering i forhold til miljø, sundhed og

effektivitet af aktive stoffer og andre stoffer, der indgår i biocidmidler.

546

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Pia Adelsteen

syntes, det var positivt, at miljøministeren med hensyn til bio-

cidholdige produkter ikke ville gå med til et kompromis, der forringer forholde-

ne i Danmark.

Miljøministeren

bekræftede, at vi er nødt til at føre en restriktiv politik for ikke

at få en svækkelse af niveauet.

547

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

4. Kombinationseffekter af kemikalier

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2988 – bilag 1 (samlenotat side 19)

EUU alm. del (08) – bilag 443 (ekspertrapport fra juni 2009 om

cocktaileffekter)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 480 (side 1474, seneste behandling i

EUU 19/6-09)

Miljøministeren:

Punktet forelægges til orientering.

Det er et af de områder, som har været en dansk mærkesag igennem rigtigt

mange år. Det er en sag, jeg har beskæftiget mig meget indgående med.

Jeg rejste spørgsmålet om kombinationseffekter på rådsmødet i juni, og derfor er

jeg glad for, at vi nu – kun et halvt år senere – står over for vedtagelse af råds-

konklusioner. Vi har haft et meget tæt samarbejde med det svenske formand-

skab, og jeg synes, vi har opnået et meget flot og tilfredsstillende resultat.

Derfor støtter regeringen udkastet til rådskonklusioner.

Konklusionerne indeholder to spor, som skal sikre, at EU i fremtiden har den nød-

vendige regulering af kombinationseffekter.

Første spor fokuserer på kombinationseffekter fra hormonforstyrrende stoffer. Her

forpligtes Kommissionen til – senest i 2010 – at komme med anbefalinger til,

hvordan udsættelse for flere hormonforstyrrende stoffer skal håndteres i lovgiv-

ningen.

Andet spor fokuserer på kombinationseffekter fra alle typer kemikalier generelt –

altså ikke alene hormonforstyrrende stoffer. Her skal Kommissionen vurdere, om

den eksisterende lovgivning er tilstrækkelig til at håndtere kombinationseffekterne,

og rapportere tilbage til Rådet i begyndelsen af 2012.

Pia Adelsteen

forstod, at man ville få bedre styr på de hormonforstyrrende

stoffer, hvilket hun syntes var positivt.

Miljøministeren

sagde, at vi må have bedre viden og måske også udvise

større forsigtighed med hensyn til de hormonforstyrrende stoffer, hvis konse-

kvenser vi ikke kender til fulde.

548

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

5. Afrapportering fra COP 15 den 7.-18. december 2009

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2988 – bilag 2 (samlenotat side 1)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 56 (side 8 FO, forhandlingsoplæg forelagt

9/10-09))

EUU alm. del (08) – bilag 570 (side 1551, behandlet i EUU 17/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 478 (side 1432, behandlet i EUU 17/6-09)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 867 + 906, behandlet i EUU

27/2-09)

Klima- og energiministeren:

Det svenske formandskab vil på rådsmødet umid-

delbart efter COP15 afrapportere for miljø og klimaministrene. Mange ministre har

selv været til stede under COP15, og der lægges op til en udveksling af syns-

punkter.

Det er svært at spå, ikke mindst om fremtiden, er der blevet sagt. Derfor er det

også vanskeligt at foregribe indholdet i en sådan afrapportering, og det er derfor

ikke meget, jeg kan oplyse på nuværende tidspunkt.

Hvis alt går, som vi håber, vil der efter COP15 og frem til indgåelsen af en juridisk

bindende aftale, som skal på plads så hurtigt som muligt, være en del emner,

som EU internt skal drøfte og afklare.

Først og fremmest vil EU skulle tage stilling til den interne byrdefordeling af de

reduktionsforpligtelser, som EU påtager sig i en politisk bindende aftale udover de

20 pct., som klima- og energipakken allerede fastlægger rammerne for.

Der vil formentligt også være en lang række detaljer med hensyn til udformning af

helt konkrete bestemmelser i en ny bindende aftale, som EU skal fastlægge sin

holdning til.

Jeg har svært ved at forestille mig, at formandskabet eller Kommissionen er klar

med udspil hertil allerede den 22. december, og forudser derfor, at mere konkrete

drøftelser af disse spørgsmål vil finde sted på rådsmøderne ind i 2010.

Nu og her vil vi fokusere på det forhandlinger, vi står overfor i de kommende 8

dage.

Jeg forstår, der er aftalt løbende briefing af de af jer, som deltager i COP-en.

Hanne Agersnap

sagde, at det var nyt for hende, at den interne byrdeforde-

ling med hensyn til den reduktion, der måtte ligge udover de 20 pct., ikke be-

høvede være den samme som for de 20 pct.

Bjarne Laustsen

bad den nytiltrådte klima- og energiminister, der plejede at

være god til at gøre ting forståelige for folk, forklare, hvorfor det kunne mind-

ske udslippet af CO

, at de skulle betale et beløb i "aflad", når de tog flyveren

til Ålborg.

549

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 166: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/12-09

14. Europaudvalgsmøde 11/12-09

Anne-Marie Meldgaard

henviste til, at man havde haft mange drøftelser med

den tidligere klima- og energiminister om finansieringen af de penge, ulande-

ne skal have for at kunne gennemføre en klimaindsats, og nævnte, at der

samme formiddag var kommet en udmelding fra statsministeren om, at EU

ville bruge 7,2 mia. euro eller 54 mia. kr. over tre år på ulandene. Hun ville

gerne vide, hvordan ulandene modtog dette.

Klima- og energiministeren

sagde i anledning af Hanne Agersnaps spørgs-

mål, at hun var bekendt med, at Europaudvalget var blevet orienteret om, at

der på Det Europæiske Råds møde i oktober blev opnået et kompromis, der

omhandlede den interne fordeling, og at der i begyndelsen af november var

oversendt et fortroligt notat herom til Europaudvalget. Dette notat havde hun

ikke mulighed for at diskutere i detaljer på et åbent møde. Hvordan den inter-

ne byrdefordeling skal være, hvis man går udover de 20 pct. i reduktioner, er

der ikke taget stilling til. Det er et af de udestående spørgsmål, som man skal

se på i 2010. Klima- og energiministeren tilføjede, at det ikke nødvendigvis

bliver efter samme principper som fordelingen af de 20 pct. reduktion.

Klima- og energiministeren medgav Bjarne Laustsen, at der lå en formidlings-

opgave i at forklare folk, hvad det frivillige CO

-bidrag drejede sig om. Hun

understregede, at det var en privat sag, om man valgte at købe sig "aflad",

men at flyselskaberne som sådan kommer til at betale en eller anden form for

afgift, når de lander i de forskellige EU-lande. Hun tilføjede, at borgerne også

kan gøre noget for at nedsætte CO

-udslippet ved at sørge for, at deres huse

er energieffektive, og ved at anvende almindelig grøn snusfornuft f.eks. i

transportsektoren.

Med hensyn til finansieringen svarede klima- og energiministeren Anne-Marie

Meldgaard, at Danmark sammen med resten af EU har valgt at spille tidligt ud

med vort bidrag til opstartfinansieringen, og for Danmarks vedkommende bli-

ver det 1,2 mia. kr. for perioden 2010-2012 i den såkaldte klimapulje – altså

udover den traditionelle udviklingsbistand. På Det Europæiske Råds møde

har man besluttet, at beløbet fra EU skal være på 2,4 mia. euro hvert år de

næste tre år, og samtidig har EU lagt sig fast på en global betaling på 7 mia.

euro årligt – i stedet for de 5 mia. euro som Kommissionen oprindelig spillede

ud med. Hermed betaler EU sin fulde andel, idet man på Commonwealthmø-

det var inde på, at EU skulle betale 30 pct.

550