PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 187
Offentligt

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, 2009

Inspirationskatalog

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil om videreudviklingen af

EU s forskningsprogram

Baggrundsinformation

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i 2009 været i dialog med de danske bru-

gere af og interessenter til EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk ud-

vikling og demonstration (FP7). Et af resultaterne af denne proces er det vedlagte

inspirationskatalog, der alle knytter an til og er opdelt efter de seks temaer, som

dialogen har taget udgangspunkt i:

Rammeprogrammet og store samfundsmæssige udfordringer.

Hvordan gøres rammeprogrammet mere attraktivt for erhvervslivet?

Administration og forenkling.

Udfordringer for det europæiske samarbejde om forskningsinfrastruktur.

Hvordan skal Det Europæiske Forskningsråd udvikles? Status og fremtid.

Forskermobilitet og forskerkarriereudvikling.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-076108

1183973

7. EU s fællesskabsinstrumenter (ERA-NET, Artikel 169-initiativer, JTI og

Europæiske teknologisk platforme)

Inspirationskataloget og hovedbudskaberne heri er alene udtryk for de bidrag og

indspil Forsknings- og Innovationsstyrelsen har modtaget jf. nedenstående.

Hovedbudskaberne er ikke udtryk for hverken Forsknings- og

Innovationsstyrelsens eller Videnskabsministeriets holdning.

Grundlaget bag inspirationskataloget

Hovedbudskaberne i inspirationskataloget er primært baseret på de diskussioner

og tilkendegivelser fra de afholdte seminarer, henholdsvis den 4. juni i

København, den 9. oktober 2009 i København og den 19. oktober 2009 i Bryssel.

Disse udsagn er suppleret med skriftlige indspil til temaerne 1-6 tilgået i

forbindelse med indkaldelse af skriftlige kommentarer i løbet af oktober.

På seminaret i København 4. juni blev tema 7 dels diskuteret i plenum, dels i

workshops dedikret hver af de fire instrumenter. På seminaret i København 19.

oktober blev temaerne 1-6 diskuteret i en workshop dedikeret hver af de seks

temaer. På seminaret i Bryssel blev temaerne 2, 3 og 6 diskuteret i plenum.

Interessent- og brugergruppen var inviteret så bredt som muligt, det være sig fra

både offentlig og private forskningsinstitutioner, erhvervslivet, interesse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

organisationer og offentlige myndigheder m.v. Alle der havde vist interesse for

de afholdte seminarer 9. og 19. oktober fik tilbudt at indsende skrftlige

kommentarer til alle temaerne 1-6.

I alt var der omkring 240 medvirkende ved de tre seminarer og FI modtog ialt ti

skriftlige indspil.

Baggrunden for processen

Baggrunden for arbejdet er den påbegyndte proces frem mod viderudviklingen af

EU s forskningsprogram. Med afsæt i midtvejsevalueringen af FP7 vil der i

efteråret 2010 komme en politisk diskussion om større eller mindre ændringer i

programmets sidste halvdel. Midtvejsevalueringen vil samtidig få betydning for

diskussionerne om FP8. FP8 forventes iværksat den 1. januar 2014, men den helt

overordnede diskussion om udformningen af FP8 er allerede påbegyndt under

det svenske EU-formandskab i andet halvår af 2009.

Forsknings- og

For at Videnskabsministeriet kan handle i rette tid og på et solidt fagligt grundlag

op til både midtvejsevalueringen af PF7 og formgivningen af FP8, valgte FI

derfor en tidlig og grundig dialog med alle rammeprogrammets danske

interessenter. Et af resultaterne af denne dialog er de hovedbudskaber, der findes

på de følgende sider.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen retter en stor tak til alle, der har medvirket

eller vist interesse for de afholdte arrangementer.

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om seminarerne og processen:

- Fuldmægtig Michael Winther, [email protected] / +45 35 44 62 16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Tema 1:

Rammeprogrammet og store

samfundsmæssige udfordringer

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

Der er generel enighed om det hensigtsmæssige i at målrette rammeprogrammet

mod løsningen af store samfundsmæssige udfordringer. Der er endvidere bred

enighed om, at en højere grad af tværfaglighed er et vigtigt element i at kunne

gøre dette. De øvrige hovedbudskaber er:

Rammeprogrammet kan ikke fuldt ud svare på store samfundsmæssige

udfordringer som det er indrettet nu.

En tidlig indsats i forhold til at ændre på rammeprogrammets opbygning

og indhold er nødvendig. De mål der skal sættes for udarbejdelsen af

FP8, skal allerede påbegyndes i forbindelse med midtvejsevalueringen af

FP7.

Man bør allerede påbegynde målretningen mod store samfundsmæssige

udfordringer inden for rammerne af FP7. De årlige arbejdsprogrammer

inden for de enkelte forskningstemaer i FP7 kan således gives en højere

grad af fokus og prioritering af enkelte store samfundsmæssige

udfordringer. Dette kan rent praktisk gøres ved at indføre flere fælles

indkaldelser på tværs af temaerne.

Når der tales store samfundsmæssige udfordringer i forbindelse med

rammeprogrammet er det vigtigt, at disse er fleksibelt og bredt defineret.

Dels for at de kan tilpasses udviklignen over tid (særligt for mangeårlige

rammeprogrammer), dels for at udfordringerne kan adresseres fra

forskellige tværdiciplinære vinkler.

Tværfaglighed er ikke et succeskriterium i sig selv, men en metode til at

finde bedre løsninger på komplekse problemstillinger.

Der er behov for at udvikle en evalueringsmodel for den konkrete

evaluering af tværfaglige projekter, da der ellers kan være en barriere

heri eftersom evaluatorerne i det kendte system, ikke nødvendigvis har

den nødvendige ekspertise til at evaluere tværfaglige projekter.

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154656

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Forskeruddannelse og -mobilitet skal også tænkes ind i adresseringen af

store samfundsmæssige udfordringer.

Innovations- og forskningsområdet skal hænge bedre sammen. Dette kan

blandt andet fremmes ved at skabe en langt tydeligere og tættere

sammenhæng mellem CIP-programmet og rammeprogrammet.

Det er vigtigt ikke at finde på nye instrumenter til implementeringen af

rammeprogrammet. Med FP7 blev flere nye instrumenter lanceret og

disse skal, på trods af eventuelle begyndervanskeligheder, have mulighed

for at udvikle sig. Flere instrumenter vil kun forvirre deltagerne i

rammeprogrammet, og kan risikere at skabe en modvilje mod at indgå i

projekter inden for rammeprogrammet.

Formidling af udarbejdelsen af FP8 og inddragelse af danske

interessenter og borgere er vigtigt, da dette kan give et bredt ejerskab

blandt befolkningen.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette tema:

Fuldmægtig Nina Espegård Hassel, [email protected] / 33 95 52 70

Chefkonsulent Lise Lotte Toft, [email protected] / 33 92 97 13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Tema 2:

Hvordan gøres rammeprogrammet mere

attraktivt for erhvervslivet?

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Der er bred enighed om, at det er nødvendigt med et skarpere fokus på virksom-

hedernes rammebetingelser og incitamenter til at indgå i europæiske F&U-

projekter. Samtidig er der meget bred opbakning til at give mulighed for flere in-

dustriiniterede forskningssamarbejder. Herudover er hovedbudskaberne:

Virksomhederne har mange gode idéer til europæiske projekter, men

de kender ikke tilstrækkeligt til de muligheder, de har, og ofte er der

ingen tematiserede FP7-opslag, der passer til netop deres idé. Det an-

befales derfor, at forøge budgetterne til ikke-tematiserede (bottom-up)

puljer betragteligt i forhold til det nuværende niveau.

Opbakning til idéen om store samfundsmæssige udfordringer som af-

sæt for diskussionen af FP8 og som præsenteret i Lund-deklarationen.

Lund–deklarationens idé om at italesætte, at løsninger på store sam-

fundsmæssige udfordringer skal nås gennem forskning blev set som en

politisk løftestang, dels for flere midler til bottom-up forskning, dels

for flere midler til forskningsområdet generelt.

For at fremme industrirelevant bottom-up forskning anbefales det at

oprette et Industrial Research Council (IRC) som pendant til ERC.

Projekters ideelle størrelse og løbetid kan kun meningsfuldt diskuteres

i forhold til det specifikke problem, det enkelte projekt søger at løse.

Der bør være meget færre krav til formen på FP7-ansøgninger/ projek-

ter, dvs. færre krav til sammensætning, størrelse, løbetid, partnere. I

stedet burde der være en højere grad af orientering mod de mål, projek-

terne søger at opnå.

En øget målorientering skal kobles med en højere grad af fleksibilitet i

projekterne, hvor eksempelvis op imod 20 procent af det samlede pro-

jekt skal kunne ændre fokus, metoder eller mål, uden at imødese admi-

nistrative problemer. Endvidere kunne fleksibiliteten også bestå i, at

rammeprogrammet giver mulighed for løbende at koble virksomheder

på projekter.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154657

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Der er behov for både anvendelsesorienteret forskning og grundforsk-

ning. Mange virksomheder interesserer sig for grundforskning, så også

fra et virksomhedsperspektiv er grundforskningen nødvendig.

Øgede budgetter til industrirelevante programmer med frit forsknings-

valg vil øge industriens interesse og deltagelse i rammeprogrammet.

Bredere formulerede opslag i den tematisk, strategiske del af ramme-

programmet. For at afhjælpe konsekvenserne af flere ansøgninger og

dermed et stigende antal afviste ansøgere, blev det foreslået at arbejde

for øget brug af to-trinsansøgninger i udvælgelsesproceduren.

I forhold til en eventuel europæisk videnkupon-ordning er det vigtigt,

at kvaliteten af samarbejdet er god og at en eventuel ordning bliver

fleksibel og nem at håndtere for virksomhederne.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette tema:

Specialkonsulent Jens Peter Vittrup, [email protected]/ 72 26 55 18

Fuldmægtig Melanie Büscher, [email protected]/ 35 44 62 97

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Tema 3:

Administration og forenkling

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Der er grundlæggende enighed om, at administrationen af FP7 fungerer. Dog er

der grundlag for justeringer og det mest presserende kritikpunkt vedrører Europa-

Kommissionens lille grad af gennemsigtighed og lave serviceniveau. De fleste

frustrationer udspringer af manglende klare ”køreplaner” og uklare kommunika-

tionsveje, ligesom det langsommelige URF-system bør forbedres omgående.

Herudover er hovedbudskaberne:

Samme sæt af regler og administrative procedurer/sagsgange bør gælde

for samtlige forskningsprojekter. Således bør projekter under ERA-net,

artikel 169 og rammeprogrammet styres efter de samme regler. Forskel-

lene er en kilde til frustration i forskningsmiljøet og demotiverer potenti-

elle deltagere.

Perioden mellem ansøgningsfristens udløb og underskrivelsen af til-

skudsaftalen bør forkortes. Generelt er processen for langsommelig og

den for projektet oplyste startdato bør tages mere alvorligt af Europa-

Kommissionen.

En gennemtænkt og velformuleret ansøgning kræver tid. Der bør derfor

være mere tid mellem offentliggørelse af arbejdsprogrammet og ansøg-

ningsfrist.

Størstedelen af arbejdsprogrammerne offentliggøres samtidigt, og ansøg-

ningsfristerne koncentreres over en periode mellem kun en og to måne-

der. Det er et problem for de, som ønsker at indgive flere ansøgninger.

Endvidere vanskeliggøres administratorernes og NCP´ernes arbejde unø-

digt. Offentliggørelse og ansøgningsfrister bør derfor fordeles til at ligge

på forskellige tidspunkter og fastlægges under hensyn til større ferieperi-

oder.

Opslagene bør være bredere formuleret. Er opslagene snævert formuleret,

er det reelt kun relativt få, der kan ansøge om midler. Er opslagene der-

imod bredt/bredere formuleret, skabes der mulighed for, at der indgives

flere ansøgninger per opslag.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154658

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Europa-Kommissionens registrering og godkendelse af en organisation i

Unique Registration Facility (URF) tager uforholdsmæssigt lang tid og

kan i værste fald medføre, at selve tilskudsaftalen ikke kan underskrives.

Processen bør forkortes.

LEAR- funktionen (legal entity appointed representative) bør ikke være

knyttet til én bestemt person. Således burde flere fysiske personer kunne

udpeges som LEAR for en organisation, eventuelt med eget password og

logon. Man ville herved undgå at skulle udpege en ny LEAR, hver gang

en LEAR rokeres eller opsiger sin stilling.

Reglerne vedrørende intellektuelle rettigheder (IPR) er yderst komplice-

rede. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der lider under

det tunge regelsæt, men også større virksomheder og offentlige organer

har ofte svært ved at forstå reglerne. Det foreslås at lade konsortieaftalen

have forrang for tilskudsaftalen, der indeholder reglerne om IPR. Således

ville det være op til partnerne i konsortiet indbyrdes at aftale, hvem der

har ejerskab til hvilken viden.

Det er indtrykket, at en del project officers blander sig i forhold, der i

princippet ikke vedrører dem. Der er stor forskel på, hvor meget de blan-

der sig i konsortieaftalens indgåelse, tilskudsaftalens indgåelse og sagens

forløb i øvrigt. Der bør udarbejdes klare og entydige retningslinier for,

hvilke kompetencer en project officer har.

Rapporteringsprocedurerne er blevet færre, men mere komplicerede.

FORCE og NEF- rapporteringssystemerne kan med fordel sammenlæg-

ges, således at det ikke bliver nødvendigt at anvende to forskellige sy-

stemer alt afhængigt af hvilken type forskningsprogram, der forskes un-

der.

Administrationen af Garantifonden fungerer dog ikke optimalt, idet man

internt i Kommissionen tilsyneladende endnu ikke har fastsat procedurer

for udbetaling af fondsmidler.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette tema:

- Fuldmægtig Barbara Spanó, [email protected] / 33 95 52 56

- Fuldmægtig Béatrice Lamberget Sloth, [email protected] / 35 44 62 85

- Specialkonsulent Lisbeth Mortensen, [email protected] / 35 44 62 92

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Temat 4:

Udfordringer for det europæiske

samarbejde om forskningsinfrastruktur

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Der er generelt opbakning til, at forskningsinfrastruktur skal være omfattet

af EU's rammeprogram for forskning. Der er også et generelt ønske om, at

rammeprogrammet skal spille en større rolle, end det er tilfældet i det nu-

værende rammeprogram. Det er således i højere grad et spørgsmål om,

hvilken rolle rammeprogrammet skal spille i forhold til etablering og drift

af infrastruktur.

I forlængelse af diskussionerne om rammeprogrammets rolle i forhold til

infrastruktur fremkom også nogle budskaber, der mere generelt sigter på

deltagelsen i internationalt samarbejde om forskningsinfrastrukturer.

Der er ønske om at forskningsinfrastruktur prioriteres højere i

kommende rammeprogrammer end i det nuværende 7. rammepro-

gram, hvor kun 3,3 procent af midlerne er afsat til området. Samar-

bejde om forskningsinfrastruktur giver reel merværdi på europæisk

plan og bør derfor opprioriteres.

EU har i dag stor indflydelse på hvilke forskningsinfrastrukturer,

der etableres, men bidrager kun med få midler. EU kunne gennem

rammeprogrammet indtage en mere fremtrædende rolle ved at ind-

gå som medejere af fælles faciliteter og gå aktivt ind i konstruktion,

drift, udvikling og uddannelse i forbindelse med forskningsinfra-

strukturer. EU bør dog ikke tildeles en uforholdsmæssig bestem-

mende rolle.

Forskningsinfrastruktur kan være med til at løfte mobilitet, da de er

gode ”lærepladser”. De midler, der er til forskningsinfrastruktur i

FP7, kan bruges til at styrke forskermobiliteten gennem finansie-

ring af post.docs.

Bedre sammenhæng mellem uddannelse og forskningsinfrastruktu-

rerne bør tilstræbes. Infrastrukturerne bør i højere grad inddrages

som led i karriereplanlægningen for yngre forskere.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154659

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Det er vigtigst at sikre danske forskere adgang til europæiske

forskningsinfrastrukturer, men der er behov for at man nationalt

beslutter, hvilke forskningsinfrastrukturer Danmark vil have ind-

flydelse på udformningen af. Som en del heraf skal der også være

en bedre afklaring af, hvordan vi udnytter de forskningsinfrastruk-

turer, vi beslutter os for at deltage i.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/2

Yderligere information om dette tema:

Specialkonsulent Peter Uffe Meier, [email protected] / 33 92 97 06

Fuldmægtig Troels Rasmussen, [email protected] / 35 44 63 17

Fuldmægtig Anders Ødegaard, [email protected] / 35 44 62 53

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Tema 5:

Hvordan skal Det Europæiske

Forskningsråd (ERC) udvikles?

– Status og fremtid

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Der er generelt opbakning og enighed om den positive værdi af Det Europæiske

Forskningsråd, ERC. ERC har sin berettigelse, udfylder et hul på EU plan og er

attraktivt. Det hænger tæt sammen med, at midlerne bliver opfattet som meget

frie midler. Der er også enighed om, at standarden i de to første runder har været

høj, og at risikovillighed i ERC ligger nogenlunde på niveau med nationalt støt-

tede projekter i Danmark. De øvrige hovedbudskaber er:

ERC bør bevares så simpelt som muligt og skal baseres på tillid og ikke

på kontrol.

Organisationen bør ledes af én person, således at der ikke opstår person-

konflikter. Denne person bør have en videnskabelig baggrund, men med

en bred erfaring fra administration. Denne ændring kræver, for at blive

gennemført, et meget stort politisk pres.

Engangsbeløb kunne være et godt alternativ til den nuværende ordning.

For at gennemføre denne ændring kræves et meget stort politisk pres.

Man bør fokusere på transparens i den måde, hvorpå ERC opererer. Dvs.

transparens i evalueringsprocessen og i processen omkring udvælgelse,

og ikke kun symbolsk ved at offentliggøre navne og scores på ERC’s

hjemmeside.

Med hensyn til udvælgelse af medlemmer til paneler kunne man overveje

en anden model, f.eks. brug af databaser, men måske også se på den pro-

cedure, der anvendes af National Institutes of Health, NIH).

Særlig målretning af ERC mod store samfundsmæssige udfordringer bør

man afholde sig fra. ERC skal fortsat være så simpelt som muligt, dvs.

grundforskning, baseret på ”bottom-up”-princippet, og som er forskerini-

tieret. Det blev foreslået, at man kunne lave et nyt ERC baseret på det

gamle, som så kunne tage sig af de store samfundsmæssige udfordringer.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154660

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Enighed om at størrelsen af ERC’s budget på 20 – 23 % af det samlede

budget for Rammeprogrammet er et godt udgangspunkt, men med mulig-

hed for moderat vækst.

ERC bør fokusere mere på at fortælle den ”gode historie”. ERC skal ”ud

og sælge sig selv”.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette tema:

- Fuldmægtig Are Straume, [email protected]/35 44 63 10

- Fuldmægtig Jan Corner-Walker, [email protected]/ 35 44 62 88

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Tema 6:

Forskermobilitet og

forskerkarriereudvikling

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Der er en generel holdning til, at mobilitet er et væsentligt element i EU’s ram-

meprogram, og at det i sig selv er et kvalitetsfremmende element. Mobilitet er en

hjørnesten i forhold til forskermeritering og udvikling af forskerkarrieren. Der er

også en generel holdning til, at EU’s rammeprogram er vigtigt i denne specifikke

sammenhæng, fordi det netop er internationalt. Det faktum, at det er internatio-

nalt og interkulturelt, bør udnyttes. Øvrige hovedbudskaber er:

Det blev vurderet som meget væsentligt, at der fortsat findes et selvstæn-

digt og særligt program for forskermobilitet og forskerkarriereudvikling.

PEOPLE skal bevares som et selvstændigt program.

Derudover må mobilitet- og meriteringsinitiativer meget gerne indgå i

andre typer projekter i rammeprogrammet. Det vurderes som naturligt, at

der er ”indbagte” trænings- og mobilitetsstipendier i større satsninger

(grand challenges) såvel som, at der bør udvikles særlige mobilitets- og

karriereudviklingsinitiativer i tæt tilknytning til de store europæiske in-

frastrukturer. I forhold til ERC er det afgørende, at der ikke stilles ”irre-

levante” krav i forhold til den videnskabelige kvalitet, der vurderes at

være ankerpunktet i ERC.

Det nuværende initiativ ITN – International Training Networks – vurde-

res som det stærkeste MC-initiativ. Den træning, der forgår i internatio-

nale miljøer, er det absolutte flagskib, og bør være det, der satses på. Det

vurderes også, at det tager noget tid at etablere rammerne for et ITN, og

at det er ærgerligt, at man ikke kan fortsætte med at benytte de samme

netværksrammer udover den bevilgede periode. Når man har sammensat

og optimeret kurser, gæsteforelæsere og andre rammebetingelser, er det

ærgerligt ikke at kunne fortsætte. Der er grund til at kigge på, om der er

muligheder for at udnytte disse rammer i længere tid.

De individuelle stipendier er gode – men det er alt for kompliceret at

fastholde: 1) Intereuropæiske, 2) Ind i Europa, 3) Ud af Europa. I forenk-

lingens navn bør det være én global kasse. De andre typer initiativer som

co-funding og udveksling af TAP-personale bliver ikke fremhævet som

vigtige.

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154661

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU’s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil, efterår 2009

Transparens og forsimpling vurderes som vigtigt at arbejde for. Det skal

være mere gennemskueligt, hvordan man anvender MC Aktioner – både

for den enkelte ansøger til et stipendium og for forskningsinstitutionerne,

der gør brug af det. Og så bør der være få, simple og genkendelige vir-

kemidler.

Det er vigtigt at have for øje, at man i et forskermeriteringsperspektiv

opnår kvalitet, hvis man samarbejder med de bedste steder. Forskermobi-

litet, meritering og forskerkarriereudvikling bør derfor ses i et globalt

perspektiv frem for at være i et lukket europæisk perspektiv.

Der bør være større klarhed over udsigten til en attraktiv forskerkarriere.

Det efterspørges, at man gør mere for at illustrere, hvordan MC aktioner

og andre mobilitets- og karrierefremmende initiativer i rammeprogram-

met indgår i udviklingen af forskerkarrieren.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette tema:

Specialkonsulent Karin Kjær Madsen, [email protected] / 3392 9994

Fuldmægtig Jimmy Bruun Felthaus, [email protected] / 3544 6375

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

H vor da n vide r e u dvik le r vi EU s for sk n in gspr ogr a m ?

Hovedbudskaber fra seminar om EU s fællesskabsinstrumenter, juni

2009

Seminar om

EU s fællesskabsinstrumter

Hovedbudskaber

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

Der er generel enighed om at fællesskabsinitiativerne har deres berettigelse,

omend der også blev advaret mod yderligere knopskydning af nye, særlige

initiativer med yderligere kompleksitet til følge. Hovedbudskaberne for de

enkelte instrumtner var:

ERA-Net og ERA-Net Plus

Styrker

Stort fagligt udbytte.

Netværksdannelse i Europa.

Skaber godt forskningssamarbejde, der er præget af god projektstyring.

Deltagelse åbner nye muligheder, fx i forhold til international forskerkarri-

ere.

Åbner mulighed for at generere nye muligheder og midler til fx humaniora.

ERANettene er en slags kuvøser, der åbner muligheder for dem, der nor-

malt ikke søger fællesskabsmidler.

Svagheder

Problem med rejsefinansiering og afsætte mandskab (undtagen sektormini-

sterier).

Manglende tværgående koordinering på tværs af ERA-Nettene.

Stort og bureaukratisk og det er tungt at få konsortier forhandlet på plads.

Problem med evalueringsproceduren, da det er svært at gennemskue hvad

der er godt og dårligt i evalueringerne.

Anbefalinger

Finde en fælles finansieringsform fx en overordnet pulje, hvorfra man kan

søge midler til dansk deltagelse.

Sørge for at sikre en national koordinering på tværs af ERA-Net med dansk

deltagelse.

Etablering af fælles procedurer for erfaringsudveksling fx en drejebog.

Øget brug af tekniske virkemidler fx videokonference.

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

1991 8440

Sagsnr.

Dok nr.

09-068395

1154656

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminar om EU s fællesskabsinstrumenter, juni

2009

Artikle 169-initiativer

Styrker:

Internationale evalueringer.

Spændende konkurrenceparameter.

Lettere ansøgningsproces.

Danske SMVer kan stå distancen.

Svagheder:

Ringe national vilje til internationalisering, herunder økonomisk opbak-

ning.

Nationale fortolkninger af regelsæt og overhead.

Generisk problem med virtual common pot.

Anbefalinger:

Dedikerede midler afsat til dansk deltagelse (mindst på niveau med Sverige

og Norge).

Forprojekter kan hjælpe til med at få en høj succesrate.

Synliggørelse af erfaringer, fx Johan Schlüter-udvalgets arbejde i relation

til ansøgere kan fungere som et administrativt værkstøj.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Joint Technology Initiatives (JTI)

Styrker

Skaber nye samarbejder nationalt og internationalt.

Det teknologispecifikke fokus tiltrækker nye aktører.

Har skabt aktivitet indenfor de enkelte forskningsområder og har derved

tilført forskningen en added value.

Svagheder

JTI er med national medfinansiering afgørende for de danske aktørers mu-

ligheder for deltagelse i en JTI.

Uklarhed om regler for deltagelse, fx regler i forhold til IPR.

Den lave overheadrate på 20 procent afholder potentielle og kvalificerede

institutioner og virksomheder fra at deltage i en JTI.

Anbefalinger

Danmark skal være mere international og satse på deltagelse i JTI erne

Behov for nationale strategier for, hvilke JTI er der skal satses på

Udarbejde en god praksis-kogebog for, hvordan man kommer med i en JTI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvordan videreudvikler vi EU s forskningsprogram?

Hovedbudskaber fra seminar om EU s fællesskabsinstrumenter, juni

2009

De Europæiske Teknologiske Platforme (ETP)

Styrker

Bred opbakning til instrumentet.

Formaliseret rolle for at inddrage interessenter, hvilket giver mulighed for

indflydelse.

Svagheder

De teknologiske Platforme er meget industridrevne og det er derfor svært

for mindre virksomheder samt humaniora og samfundsvidenskab at deltage

i platformene.

Det er meget ressourcekrævende at deltage i en platform.

Anbefalinger

Raffinere instrumentet, fx en yderligere formalisering af rammerne for

platformenes indspil til Kommissionen.

Finde rolle til humaniora og samfundsvidenskab. Et alternativ kunne være,

at etablere andre instrumenter

Styrke dansk netværk, fx gennem udvidelse af støtteordninger.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Yderligere information om dette seminar:

Fuldmægtig Nina Espegård Hassel, [email protected] / 33 95 52 70