Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 219
Offentligt
793082_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Tirsdag den 15. december 2009
Kl. 14.30
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Malou Aamund (V),
Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Jeppe Kofod (S),
Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 10.-11.
december 2009
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 9 (formandskabets
konklusioner)
Det Europæiske Råd 10-11/12-09 – bilag 7 (situationsrapport til
DER vedr. gennemførelsen af Lissabontraktaten)
EU-note (09) – E 19 (note om mødet i Det Europæiske Råd)
Statsministeren:
Der var topmøde torsdag-fredag. Drøftelserne omhandlede i
særlig grad de to punkter, som jeg beskrev, da jeg var her forud for mødet, nemlig
klimakonferencen og den økonomiske situation i al almindelighed.
For så vidt angår klimadrøftelserne var topmødet jo en anledning til at gøre status
for dem på et tidspunkt, hvor der var en weekend, til de skulle gå i gang. Nu er vi
allerede en uge længere henne – og lidt klogere.
Vi drøftede, hvordan EU kan bidrage bedst muligt til at sikre et positivt forhand-
lingsresultat i København. I den forbindelse var der enighed om at udmelde et
konkret beløb som EU's bidrag til opstartfinansiering for perioden 2010-2012,
nemlig 2,4 mia. euro, hvilket modsvarer ca. 3,6 mia. dollars. Det skal ses i forhold
til det tal, der kom frem på det sidste topmøde, hvor vi indikerede et globalt behov
i størrelsesordenen 5-7 mia. euro i denne årrække. På Commonwealthmødet for
nogle uger siden indgik det i konklusionerne i det regi, at man sigtede efter en
Copenhagen Launch Fund på 10 mia. dollars. 7 mia. euro og 10 mia. dollars er
ungefær det samme. Og 2,4 mia. euro ud af det er på alle måder en rimelig an-
del. Jeg synes, man kan sige, at EU leverede i forhold til de forventninger, som
EU selv havde skabt på det forudgående topmøde.
Beløbet er sammensat af frivillige nationale bidrag fra medlemslandene, således
som det også blev besluttet på mødet i oktober. Jeg synes, det er værd at hæfte
sig ved, at alle 27 medlemslande har bidraget. Også de medlemslande der aktu-
elt befinder sig i vanskelige økonomiske problemer. Nogle har bidraget med mere
end andre i sagens natur, men alle har bidraget. Det er et selvstændigt, vigtigt
signal.
Der var på mødet også opbakning til at fastholde EU's position med hensyn til
reduktionsforpligtelser, som jo er, at vi har besluttet de 20 pct. og er parat til at gå
op til 30 pct. i 2020, hvis andre ilande forpligter sig til sammenlignelige reduktio-
555
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
ner, og udviklingslandene bidrager på passende vis. Den endelige beslutning om,
hvorvidt betingelserne for at steppe up er opfyldt, vil blive truffet som en del af de
afsluttende forhandlinger her i de kommende døgn. Her er det værd at bemærke,
at alle EU's stats- og regeringschefer – muligvis får vi et italiensk afbud – vil være
til stede under højniveusegmentet i København, som indledes her senere i dag.
Så betingelserne er skabt for, at EU's forhandlingsposition kan fastlægges på
stedet.
Set med danske øjne som vært for klimakonferencen er det meget tilfredsstillen-
de, at der fortsat er bred opbakning til en ambitiøs forhandlingslinje. Det er posi-
tivt, at der er et konkret beløb på bordet. Vel at mærke et beløb, som er højere
end det, mange havde forventet – også i timerne helt op til annonceringen af det-
te beløb. Det sender et stærkt budskab om, at vi fra EU's side er parat til at bistå
de fattigste og de mest udsatte udviklingslande med kapacitetsopbygning, klima-
tilpasning og reduktionstiltag allerede umiddelbart efter indgåelsen af en klimaaf-
tale i København – altså allerede med effekt næste år. Sigtet er, håbet er – og jeg
tror også, det kommer til at virke – at det vil skabe en positiv forhandlingsdynamik
i den afsluttende forhandlingsfase.
Det er også positivt, at EU fastholder det høje reduktionsniveau på reduktionssi-
den og dermed fastholde et pres på andre.
Kort sagt kan man vel sige, at EU fortsat beholdt førertrøjen på på mødet i sidste
uge, både når det gælder bidrag til klimafinansiering i udviklingslandene og ambi-
tiøse drivhusgasreduktioner.
Men det står også klart efter mødet – som det har gjort det hele tiden – at klima-
sagen er en global udfordring, som ikke løses af EU alene, uanset hvor meget vi
vælger at gå i front. Det er helt afgørende, at også andre globale nøgleaktører
anlægger en ambitiøs tilgang til denne sag.
I forhold til det andet hovedtema, den økonomiske situation, så gjorde vi status
over den. Der er i virkeligheden to dimensioner. Den ene dimension handler om
den økonomiske krise. Effekten af de tiltag, der har været taget, og som har lem-
pet finanspolitikken rundt omkring i Europa. Den anden side er spørgsmålet om
reguleringen af de finansielle markeder.
Der var enighed om, at ligesom det var klogt at koordinere vores stimuluspakker,
vil det også være klogt at have en eller anden form for koordination, når vi nu skal
til at lave exitstrategier. Nøgletallene er jo begyndt at blive positive. Det forhold, at
der koordineret har være ført en ekspansiv politik, har jo efterladt de fleste EU-
lande i en situation, hvor man har substantielle budgetunderskud. Det skal der jo
på sigt rettes op på, og det er klogt, hvis det sker koordineret.
Der var også opbakning til behovet for fortsat at prioritere arbejdet med at gen-
nemføre en styrket EU-regulering af den finansielle sektor. Den nye finanstilsyns-
pakke, som jeg omtalte sidst, da jeg var her forud for mødet, og som blev for-
handlet på plads på Økofin, udgør jo et markant bidrag.
Heldigvis var der også rum til at begynde at tage hul på den mere langsigtede
udfordring. En ting er jo at styre sig igennem krisen. Noget andet er, at krisen jo i
virkeligheden "blot" har understreget nogle af de langsigtede udfordringer, Europa
556
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
står over for i forhold til en skærpet global konkurrencesituation. Vi tog så småt
hul på at diskutere den nye 2020-strategi, som skal følge op på Lissabonstrategi-
en. Hele vejen rundt om bordet var der stor interesse for at sikre, at denne nye
2020-strategi, som skal begynde at tage sin form for alvor næste år, får et både
reelt og substantielt indhold. Der var enighed om, at vi skal bygge videre på de
centrale elementer i Lissabonstrategien, herunder f.eks. prioriteringen af forskning
og innovation samt bestræbelserne på at styrke et stort arbejdsudbud.
Men der var også et ønske om, at vi får formuleret en mere effektiv strategi, som
er på omgangshøjde med de aktuelle udfordringer. F.eks. bør hele den grøn
vækst dagsorden, som forhåbentlig får et yderligere skub med en aftale på fre-
dag, indgå som noget centralt i strategien, sådan at vi bedst muligt indfanger
vækstpotentialerne i omstillingen til et lavemissionssamfund.
Der var opbakning til, at 2020-strategien tilrettelægges sådan, at den er forenelig
med arbejdet med at sikre de offentlige finansers langsigtede holdbarhed.
Denne nye 2020-strategi står som noget helt centralt under det spanske for-
mandskab, som tager over den 1. januar. Det er forventningen, at Kommissionen
vil fremlægge et konkret forslag til februar, som så kan drøftes på forårstopmødet.
Men det er sandsynligt, at de endelige beslutninger vedrørende strategien først vil
blive truffet til juni.
I en dansk optik synes jeg kun, man kan udtrykke tilfredshed med, at EU fortsat er
det helt centrale omdrejningspunkt i arbejdet med at håndtere den økonomiske
og finansielle krise. Vi deler fuldt ud ønsket om at prioritere en styrket finansiel
regulering, og vi deler også ønsket om, at de exitstrategier, som skal fastlægges i
de enkelte lande, koordineres i størst muligt omfang – men selvfølgelig med re-
spekt for at landene befinder sig forskellige steder i denne krisecyklus og står
med varierede udfordringer.
Det er også positivt, at 2020-strategien har fokus på de mere langsigtede udfor-
dringer. Jeg synes, vi kan tillade os at sige, at vi fra dansk side har haft pæn suc-
ces med at præge Lissabonstrategien med flere danske fingeraftryk, f.eks. det
med at skabe et indre marked for viden, men også med den nordiske flexicurity-
model. Tilsvarende ser jer frem til, at vi også kan byde ind med noget, når nu
2020-strategien skal formuleres. Ikke mindst – hvad jeg også var inde på før –
spørgsmålet om hele den grønne vækst dagsorden er noget, som er centralt, og
noget, som jeg mener må være et oplagt dansk fokusområde.
Jeg kan kort sige, at vi udover disse to hovedtemaer – og en uformel drøftelse
med den kommende faste formand for Rådet om den fremtidige arbejdsform og
tilsvarende ting – også vedtog det såkaldte Stockholmprogram, som jo politisk
udstikker rammerne for samarbejdet vedrørende de retlige og indre anliggender
de kommende fem år. Det skal jo udmøntes – som vi også talte om, da jeg var
her sidst – gennem konkrete forslag til retsakter. Kommissionen er blevet bedt om
at fremlægge en handlingsplan for gennemførelsen af Stockholmprogrammet
senest til juni næste år.
Endelig traf vi – som jeg også stillede i udsigt, da jeg var her sidst – beslutning om
at tage det første formelle skridt til at indkalde til en regeringskonference med det
557
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
formål at gennemføre en særlig overgangsordning om sammensætningen af Par-
lamentet, der tager højde for, at parlamentsvalget blev afholdt efter den gamle
traktat. Der er nogle lande, som i virkeligheden burde have en større repræsenta-
tion end den, de nu har.
Det er nok, hvad jeg umiddelbart kan meddele videre om mine indtryk fra det mø-
de, der fandt sted i sidste uge – der allerede synes at være lang tid siden.
Jeppe Kofod
betegnede det som meget positivt, at EU meldte ud i forhold til op-
startfinansieringen. Han spurgte, om ulandene har ret i deres kritik, som går på, at
man fodrer hunden med dens egen hale – forstået på den måde at opstartfinan-
sieringen delvis tages fra ulandsbistanden – sådan som man efter Socialdemo-
kraternes opfattelse gør det i Danmark.
Han havde set nævnt offentligt, at Sverige havde meldt ud, at deres bidrag til op-
startfinansieringen var i størrelsesordenen 8 mia. svenske kroner, hvilket virkede
markant større end de 1,2 mia. danske kroner, som Danmark har afsat. Han
spurgte, om statsministeren kunne bekræfte dette tal, og bad ligeledes statsmini-
steren fortælle, hvor meget andre lande, vi plejer at sammenligne os med, har
ydet. Hvis der ikke er tale om nye penge, er det hult.
Statsministeren nævnte ikke noget om den nye idé om en afgift på internationale
finansielle transaktioner eller tobinskat, som er fremsat fra fransk og britisk side.
Jeppe Kofod ville gerne vide, om det er en idé, regeringen støtter. Han tilføjede,
at selvfølgelig skal en sådan skat vedtages globalt, men det er vigtigt, at EU går
foran.
I relation til exitstrategier spurgte Jeppe Kofod, om statsministeren ikke var enig i,
at det under krisen havde været en stor omkostning for os at stå uden for euroen,
både økonomisk og politisk, fordi eurolandene har et tættere samarbejde. Han
var bekymret for, at det også i de kommende år, når der skal rettes op på øko-
nomien igen, ville koste Danmark dyrt at stå uden for euroen, og undrede sig over
statsministerens nølende holdning til en dansk folkeafstemning.
Hanne Agersnap
betegnede det ligeledes som glædeligt, at EU havde lagt en
opstartfinansiering på bordet, idet hun dog ligesom Jeppe Kofod var bekymret
ved, hvor meget af den der i realiteten var additionel. Hun spurgte, om der var en
mekanisme til at vurdere dette.
Hun spurgte, hvilket mandat man havde givet EU, når det drejer sig om at gå fra
20 pct. til 30 pct. med hensyn til CO
2
-nedskæringer. Hvis det er noget, der først
kan ske til sidst i forbindelse med COP15, spurgte hun, hvilken strategi man hav-
de anlagt for at få forhandlingerne om nedskæringer ud af dødvandet.
Lone Dybkjær
pegede på, at udviklingslandene må have kendt udspillet fra EU,
da de offentligt kritiserede, at EU ikke havde ydet mere. Derfor spurgte hun, om
EU's udspil havde fremmet forhandlingsklimaet.
I forbindelse med diskussionen om den langsigtede exitstrategi spurgte hun, om
man på topmødet havde diskuteret, at mange af EU-landene var langt fra at
overholde kriterierne i vækst- og stabilitetspagten.
558
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
I den forbindelse spurgte hun, om man havde diskuteret Grækenland, som synes
at være nær kollaps.
Hun spurgte, om der havde været nogen særlig drøftelse omkring Iran, idet hun
var opmærksom på, at man som bilag til formandskabskonklusionerne havde
optrykt en erklæring om Iran.
Hun spurgte, om det indlæg, som formanden for Europa-Parlamentet traditionelt
kom med, overhovedet havde nogen betydning.
Hun pegede på, at man i punkt 27 om fremme af unionsborgerskab og grund-
læggende rettigheder henviste til charteret for grundlæggende rettigheder og den
europæiske menneskerettighedskonvention, mens man ikke nævnte Lissabon-
traktatens værdibegreb.
Pia Adelsteen
spurgte i relation til euroen, om man ikke godt kan lave exitstrate-
gier uden at have en fælles valuta, idet hun pegede på, at man også i USA opere-
rer med exitstrategier.
Hun spurgte, hvad der lå i, at man i punkt 31 i konklusionerne skriver: "En velsty-
ret migration kan være til gavn for alle interessenter."
Statsministeren
sagde i relation til udtrykket, at man fodrede hunden med dens
egen hale, som Jeppe Kofod havde nævnt, at han havde været meget agtpågi-
vende med at sikre, at det danske beløb på 1,2 mia. kr., han havde nævnt i op-
startfinansiering, reelt var additionelle midler. I den forbindelse pegede han på, at
udviklingsbistanden i procent af BNI – som er det, man måler sådan noget i inter-
nationalt – går fra 0,82 pct. til 0,83 pct. Han pegede på, at vi i den traditionelle
udviklingsbistand også bruger midler til noget, der har et klart klimasigte, og hvis
man regner de skønsmæssigt 3 mia. kr., det drejer sig om over 3 år, med, kom-
mer man op på et betydeligt højere beløb.
Han kunne ikke gøre detaljeret rede for, hvordan det ser ud i de andre 26 lande,
bl.a. fordi man nogle steder allerede har indbudgetteret en vis klimafinansiering,
mens man andre steder først efterfølgende vil sikre sig hjemmel hertil. Det kunne
man kun gøre op, hvis man spurgte i de 26 hovedstæder. Han kunne heller ikke
oplyse, hvilke beløb de enkelte lande havde meldt ud i den frivillige proces, idet
det i flere tilfælde kun var sket over for det svenske formandskab.
Med hensyn til tobinskatten nævnte statsministeren, at det, der står i konklusio-
nerne, blot er, at Det Europæiske Råd tilskynder IMF til i sin undersøgelse at
overveje en vifte af muligheder, herunder en global afgift på finansielle transaktio-
ner. Deri ligger selvfølgelig en vis åbenhed over for ideen. Statsministeren tilføje-
de, at i givet fald må sådanne instrumenter være globale og gennemtænkte. Det
er også den danske position.
Statsministeren bekræftede, at det ville være fint, hvis vi brugte euro i Danmark.
Han nævnte, at da vi så en spekulation mod den danske krone, betalte vi en reel
meromkostning i form af en merrente, som kun kan forklares ved, at der stadig
væk er en rest at tvivl på det internationale marked med hensyn til vor fastkurspo-
litik. De sidste halvandet år har været et bevis på euroens fordele. Statsministeren
tilføjede, at den myte, der har været om, at den økonomiske og monetære union
559
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
er til hinder for, at man fører en ekspansiv finanspolitik, der tager sigte på at
fremme beskæftigelsen, ikke er rigtig, idet landene koordineret har flyttet sig væk
fra konvergenskravene.
Når det drejer sig om exitstrategier, må landene på samme måde handle koordi-
neret, idet det i længden ikke er holdbart med de store underskud på statsbudget-
terne. Vi skal også koordinere afviklingen af de særlige bankkure med statsgaran-
tier, man har taget i brugt under finanskrisen, idet de påvirker konkurrencesituati-
onen landene imellem.
Statsministeren benægtede, at han havde en nølende tilgang til en indførelse af
euroen i Danmark. Det ville glæde ham meget, hvis det parti, der mangler i at få
etableret en bredere politisk enighed herom, ville opgive den myte, det har klyn-
get sig til, som er tilbagevist af virkeligheden. Det ville glæde statsministeren
overordentligt, om der kunne blive større politisk enighed om at indføre euroen i
Danmark.
Statsministeren gentog i svaret til Hanne Agersnap, at de danske penge til op-
startfinansieringen er additionelle midler. Han kunne ikke garantere, at det sam-
me var tilfældet i alle de andre lande. Det må man spørge om i de 26 hovedstæ-
der.
Statsministeren sagde i relation til Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorvidt EU's
udmelding havde fremmet forhandlingsklimaet, at han mente, den havde fremmet
viljen hos andre velstående økonomier til at flytte sig. Han havde set i den interna-
tionale presse, at Japan synes at være parat til at yde et beløb i størrelsesorde-
nen 10 mia. US dollars over tre år, hvilket er et ganske substantielt beløb. Han
nævnte, at man på Commonwealthmødet, som han havde deltaget i for nogle
uger siden – hvor mere end en fjerdedel af de lande, som er med i Bella Center,
havde deltaget, herunder mange af de fattigste lande og de små østater – havde
talt om et beløb på 10 mia. US dollars. Under forhandlingerne har flere lande af
forskellige grunde signaleret, at de ikke er fuldt tilfredse med EU's udspil, men
statsministeren mente, udspillet havde været fremmende for forhandlingsklimaet.
Grækenland er i særlig grad udfordret, men man har fået en ny regering i Græ-
kenland, som ser meget alvorligt på den græske situation, og som også signale-
rer en betydelig vilje til at tage et jerngreb om den.
Der var ikke nogen større diskussion om Iran på topmødet. Den erklæring, der er
om Iran, er forberedt af udenrigsministrene.
Statsministeren var enig med Pia Adelsteen i, at exitstrategierne har et bredere
sigte end eurolandene. Han var samtidig fuldstændig enig med Jeppe Kofod i, at
det har haft en økonomisk omkostning at stå udenfor, og det har det fortsat. De
lande, som er med i den fælles valuta, har selvfølgelig en stærkere interesse i at
koordinere deres økonomiske politik.
Stockholmprogrammet er i denne fase et politisk program med hensigtserklærin-
ger, hvori man bl.a. understreger betydningen af at bekæmpe svig m.v. Vi får syn
for sagn, når programmet bliver omsat i egentlige retsakter, som vi dog på grund
af vort retsforbehold i vid udstrækning ikke kan deltage i.
560
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
Statsministeren nævnte, at det er det første topmøde, der er afviklet under Lissa-
bontraktaten, som indebærer, at der alene er stats- og regeringsledere til stede.
Man havde haft en uformel drøftelse med den faste formand om, hvordan man i
fremtiden kan få en bedre drøftelse på topmøderne af en række udenrigspolitiske
emner, hvilket han fornemmede, at der var et ønske om.
Kim Mortensen
pegede på, at man i USA for nylig har vedtaget en såkaldt stimu-
luspakke, som omfatter 789 mia. US dollars, hvoraf de 80 mia. dollars går til inve-
steringer i vedvarende energi og energieffektivitet. Han havde spurgt klima- og
energiministeren om den og fået det svar, at det ville svare til, at vi i Danmark
brugte 7,2 mia. kr. hertil, mens vi kun med god vilje kan sige, at vi bruger 3-4 mia.
kr. Og så mente Kim Mortensen endda, at Danmark er et af de lande i EU, som er
godt med. Han spurgte, om dette havde været et tema, som EU's stats- og rege-
ringschefer havde drøftet. Han mente, at hvis man skulle matche USA, måtte
man i højere grad bruge den økonomiske politik til at skabe grønne jobs og grøn
vækst.
Hanne Agersnap
gentog sine spørgsmål om, hvornår EU ville være villig til at gå
op fra 20 til 30 pct., når det gælder reduktionsforpligtelser, og om der var nogle
andre ting, man kunne gøre for at få gang i processen.
Lone Dybkjær
var enig med statsministeren i betragtningerne om fordelene ved
euroen.
Statsministeren havde ikke besvaret hendes spørgsmål om, hvilken betydning
det indlæg, som formanden for Europa-Parlamentet var kommet med, havde haft,
men det er måske udtryk for diplomati.
Hun håbede, at man i fremtiden ville henvise til EU's eget værdigrundlag i artikel 2
i Lissabontraktaten, når man taler om grundlæggende rettigheder.
Statsministeren
havde klart det synspunkt, at vi i vækststrategien skal tænke det
grønne ind. Det har vi også gjort i Danmark, og det gør man i EU's 2020-strategi.
Han mente ikke, man på den måde, som Kim Mortensen gjorde, kan sammenlig-
ne tallene fra USA og Europa, og brugte det billede fra cykelverdenen, at man
ikke får den gule førertrøje, fordi man en enkelt gang accelererer op igennem fel-
tet. USA ligger i den grad i baghjul og har et udgangspunkt, hvor tallene er signifi-
kant ringere end de europæiske. Hertil kommer, at vi har automatiske stabilisato-
rer i de skandinaviske lande, som hjælper os, mens enhver indsats i USA kræver
en politisk beslutning. Man gør den skandinaviske samfundsmodel uret, hvis man
uden videre sammenligner tallene med USA.
Statsministeren gentog i svaret til Hanne Agersnap, at EU's villighed til at gå fra
20 til 30 pct. med hensyn til reduktionsforpligtelser forudsatte, at andre ilande
gjorde noget sammenligneligt, og at de mindre fattige ulande også påtog sig pas-
sende forpligtelser. Han mente ikke, man kunne komme med en præcis matema-
tisk formel for, hvornår disse betingelser var opfyldt. Det må afhænge af en vurde-
ring, som EU's stats- og regeringschefer må foretage i Bella Center. Statsministe-
ren gjorde opmærksom på, at selv om vi slukkede alt lyset i Europa, ville det ikke
medføre, at vi nåede 2 graders målsætningen, hvis andre lande ikke gjorde no-
get. Hertil kommer det helt legitime hensyn, vi må tage til Europas konkurrence-
561
 EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 219: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 15/12-09
15. Europaudvalgsmøde 15/12-09
evne. Derfor er det vigtigt, at der er symmetri, så vi ikke isoleret set pålægger eu-
ropæiske virksomheder omkostninger, som ikke matcher dem, man påtager sig i
andre lande. Mandatet til at gå fra 20 til 30 pct. står urørt, og det svenske for-
mandskab har en betydelig bevægelsesfrihed. Beslutningskraften i EU er til ste-
de. Kommissionens formand kommer til København allerede i morgen, og alle
stats- og regeringscheferne er til stede i København. Så man vil i slutfasen kunne
tage stilling til, om forudsætningerne er opfyldt.
Når formanden for Europa-Parlamentet deltager i topmøderne, er det en relevant
mulighed for at videreformidle nogle synspunkter, som rører sig i Parlamentet,
sagde statsministeren til Lone Dybkjær. Han håbede, de nye rammer om Det Eu-
ropæiske Råd kunne skabe noget indhold i denne tradition. I den forbindelse pe-
gede han på, at det var en mærkbar forskel, at man nu kun sad 27 stats- og rege-
ringschefer omkring bordet. Det gav langt bedre mulighed for nogle spontane
meningsudvekslinger.
Statsministeren havde noteret sig det, Lone Dybkjær sagde om EU's værdipara-
graf. Måske kan den manglende henvisning hertil i formandskabskonklusionerne
hænge sammen med, at de er forberedt før Lissabontraktatens ikrafttræden.
Hanne Agersnap
tog udgangspunkt i statsministerens bemærkning om, at man
måtte spørge i de 26 hovedstæder, hvor mange penge de gav til startfinansierin-
gen, og spurgte, om der ikke foreligger en offentlig liste herover.
Hun måtte sætte sin lid til, at beslutningskraften er til stede i København, og håbe,
at den ville blive brugt til at opnå et ambitiøst resultat.
Statsministeren
svarede, at der ikke foreligger en liste over, hvor meget de en-
kelte lande har bidraget med. Det ved kun det svenske formandskab, som har
sagt, at det samlede bidrag har den og den størrelse, og at alle lande har bidra-
get. Der har været tale om en frivillig proces. En række lande har offentliggjort
deres tal, men det er ikke alle lande, der har gjort det. Statsministeren tilføjede, at
han var klar over, at det for nogle af landene nok mest var symbolske beløb, men
her skal man huske på, at de økonomiske forhold i landene er meget forskellige.
Statsministeren understregede endnu engang, at EU har markeret sin position
klart med hensyn til de 20, respektive 30 pct., og at betingelserne også er kendt.
562