Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 288
Offentligt
814433_0001.png
814433_0002.png
814433_0003.png
814433_0004.png
814433_0005.png
814433_0006.png
814433_0007.png
814433_0008.png
814433_0009.png
814433_0010.png
814433_0011.png
814433_0012.png
814433_0013.png
814433_0014.png
814433_0015.png
814433_0016.png
814433_0017.png
814433_0018.png
814433_0019.png
814433_0020.png
814433_0021.png
814433_0022.png
814433_0023.png
814433_0024.png
814433_0025.png
814433_0026.png
814433_0027.png
814433_0028.png
814433_0029.png
814433_0030.png
814433_0031.png
814433_0032.png
814433_0033.png
814433_0034.png
814433_0035.png
814433_0036.png
814433_0037.png
814433_0038.png
814433_0039.png
814433_0040.png
814433_0041.png
814433_0042.png
814433_0043.png
814433_0044.png
814433_0045.png
814433_0046.png
814433_0047.png
814433_0048.png
814433_0049.png
814433_0050.png
814433_0051.png
814433_0052.png
814433_0053.png
814433_0054.png
814433_0055.png
814433_0056.png
814433_0057.png
814433_0058.png
814433_0059.png
814433_0060.png
814433_0061.png
814433_0062.png
814433_0063.png
814433_0064.png
814433_0065.png
814433_0066.png
814433_0067.png
814433_0068.png
814433_0069.png
814433_0070.png
814433_0071.png
814433_0072.png
814433_0073.png
814433_0074.png
814433_0075.png
814433_0076.png
814433_0077.png
814433_0078.png
814433_0079.png
814433_0080.png
814433_0081.png
814433_0082.png
814433_0083.png
814433_0084.png
814433_0085.png
814433_0086.png
814433_0087.png
814433_0088.png
814433_0089.png
814433_0090.png
814433_0091.png
814433_0092.png
814433_0093.png
814433_0094.png
814433_0095.png
814433_0096.png
814433_0097.png
814433_0098.png
814433_0099.png
814433_0100.png
814433_0101.png
814433_0102.png
814433_0103.png
HANDELSPOLITISK ORIENTERING2009
INDHOLDSFORTEGNELSE1. INDLEDNING ......................................................................................................................12. Handelsbarrierer og protektionisme ..............................................................................33. WTO....................................................................................................................................6WTO’s ministerkonference..........................................................................................6DDA-forhandlingerne..................................................................................................9Landbrug ..........................................................................................................11Industrivarer (NAMA).......................................................................................13Tjenesteydelser.................................................................................................16WTO’s regler .....................................................................................................17Handelslettelse.................................................................................................19TRIPS...................................................................................................................20Handel og miljø................................................................................................22Handel og udvikling ........................................................................................23WTO’s tvistbilæggelse.....................................................................................24Løbende sager i WTO ...............................................................................................26Tvister.................................................................................................................26Trade Policy Reviews (TPR) .............................................................................27Optagelse af nye medlemmer i WTO...........................................................284. REGIONALE OG BILATERALE AFTALER ..........................................................................31Regionale og bilaterale aftaler...............................................................................31EU’s igangværende forhandlinger – Det Globale Europa og de nyefrihandelsaftaler.........................................................................................................34Frihandelsaftale med Korea ....................................................................................36Frihandelsaftale med Indien....................................................................................38Frihandelsaftale med ASEAN...................................................................................40Frihandelsaftale med Gulf Cooperation Council (GCC) ....................................41Frihandelsaftale med Mercosur ..............................................................................42Frihandelsaftale med Andinpagtlandene (CAN).................................................43Frihandelsaftale med Centralamerika (CA)..........................................................44Frihandelsaftale med Euromed...............................................................................45Det Østlige Partnerskab, herunder Ukraine............................................................46Rusland .......................................................................................................................47Kina..............................................................................................................................48Det transatlantiske økonomiske samarbejde ........................................................49Canada......................................................................................................................50EPA’erne og GSP.......................................................................................................515. FÆRØERNE OG GRØNLAND .........................................................................................526. KOMMENDE STØRRE HANDELSPOLITISKE UDFORDRINGER.........................................53
Handel og klima efter COP15..................................................................................53Reform af WTO...........................................................................................................55Andre emner..............................................................................................................59Singapore-emnerne........................................................................................59Arbejdstagerrettigheder i WTO/ILO ..............................................................607. BILAG................................................................................................................................61Bilag 1: EU’s handelspolitik .......................................................................................61Bilag 2: Codex Alimentarius .....................................................................................63Bilag 3: WTO medlemmer og ansøgerlande pr. 30. december 2009 ................70Bilag 4: Aktive panelsager ved WTO med Danmark/EU som part .....................75Bilag 5: Beach Club-samarbejdet...........................................................................84Bilag 6: Ordliste ..........................................................................................................86
1.
INDLEDNING
Overordnet har international handelspolitik i 2009 været præget af den internationalefinanskrise og eftervirkningerne deraf. I tillæg hertil kan tre begivenheder i løbet af 2009fremhæves på den handelspolitiske scene. For det første afholdtVerdenshandelsorganisationen WTO en ministerkonference i 2009 – den første sidenministerkonferencen i Hongkong i 2005. For det andet lykkedes det i 2009 for EU at opnåenighed med Korea om en bilateral frihandelsaftale. Endelig stod klimaudfordringenogså i 2009 centralt på den handelspolitiske dagsorden med fokus på bestræbelser påat opnå en aftale om frihandel for miljø- og klimavenlige produkter.Finanskrisen bevirkede, at den internationale handel i 2009 faldt med mere end 10 %.Efter et markant fald i slutningen af 2008 og de første måneder af 2009 stabiliseredestendensen. Der blev dermed igen skabt håb om udsigt til vækst i de internationalehandelsstrømme. Reduktionen i den internationale samhandel var imidlertid den største ide seneste 25 år. I kølvandet på krisen voksede presset i en række lande for at beskyttenational produktion og beskæftigelse. Omfanget af handelsbegrænsendeforanstaltninger steg dermed markant. Både WTO og EU indførte skærpet overvågningaf protektionisme, og det lykkedes generelt at begrænse tendensen. Også G20-topmøderne understregede gentagne gange vigtigheden af at undgå, at krisen førte tilhandelsbegrænsende protektionisme, der blot yderligere ville forværre krisen. Selv omhandel ikke i sig selv var årsag til krisen, var det internationale økonomiske samkvemmedvirkende til at sprede krisen. På samme måde vil handel kunne være med til igen atsætte gang i den globale økonomi. I afsnit 2 redegøres nærmere for tendensen tilprotektionisme i 2009 og for bestræbelserne på at begrænse denne tendens.Verdenshandelsorganisationen WTO blev oprettet i 1995 som afløser for GATT-aftalen fra1948. Baggrunden for GATT (Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel– ”GeneralAgreement on Tariffs and Trade”)var den økonomiske krise i 1930’erne.Udgangspunktet var, at medlemmerne skulle fastlåse (”binde”) deres restriktioner forhandel med varer, fx told og kvoter, og derefter gradvist afvikle dem. Samtidig blev derfastsat regler, der skulle skabe gennemsigtighed, forudsigelighed og ens behandling iden internationale handel og derigennem modvirke protektionisme. WTO’s øversteorgan er ministerkonferencen, der efter aftalen skal afholdes mindst hvert andet år.WTO’s syvende ministerkonference blev afholdt fra den 30. november - 2. december2009. Afsnit 3.1 gør rede for forløbet af ministerkonferencen.I perioden mellem 1947 og 1995 blev der gennemført otte internationaleforhandlingsrunder, som bl.a. reducerede tolden mellem industrilande til under 5 % igennemsnit. Det har til gengæld betydet, at andre handelshindringer har fået størrebetydning. Samtidig er også andre områder end handel med varer kommet i fokus, ikkemindst har tjenesteydelser fået øget betydning i det internationale handelssamkvem.Parallelt hermed er antallet af aktører i det internationale handelssystem steget, ogforbindelserne mellem disse, bl.a. i form af handelsaftaler, er øget væsentligt. Endelig erkompleksiteten i mange af de emner, som handelspolitikken dækker over, blevetstadigt større. Mens de traditionelle hindringer for handel, som GATT beskæftigede sigmed, var af overvejende kvantitativ karakter, er de nye handelshindringer, som istigende grad volder vanskeligheder for international handel, ofte baseret på regler ogprincipper, der vedrører kvalitative forhold. Det kan fx være krav til en vares kvalitet ogindpakning af hensyn til forbrugerbeskyttelse, krav om uddannelse og kvalifikationer for
en udbyder af tjenesteydelser eller regler om beskyttelse af varemærker og patenter.De nye handelshindringer er således i høj grad knyttet til den lovgivningsmæssigeramme i de enkelte lande for handel med en given vare eller ydelse. Dette er sketparallelt med, at man i WTO forgæves har søgt at bringe en ny forhandlingsrunde omliberalisering af verdenshandelen til afslutning. Doha Runden – ”Doha DevelopmentAgenda” (DDA) eller Doha Udviklingsrunden – blev indledt i 2002. Den oprindelige planvar, at der skulle gøres status ved WTO’s ministerkonference i Cancún i 2003, og atforhandlingerne skulle være afsluttet den 1. januar 2005. Forhandlingerne er imidlertidsiden starten foregået med vekslende intensitet og med varierende frister, som løbendeer blevet justeret, senest ved ministerkonferencen i Genève i december 2009. Efter atdet i december 2008 måtte erkendes, at der ikke var gjort tilstrækkelige fremskridt til atholde et ministermøde om forhandlingerne på det tidspunkt, har bestræbelserne i 2009været fokuseret på afklaring af tekniske spørgsmål og på at tilvejebringe et grundlag foren plan, der kunne føre til et foreløbigt resultat i løbet af 2010. I afsnit 3.2 gøres der redefor DDA-forhandlingerne i 2009 og forventningerne til det videre forløb.Foruden at være ramme for forhandlinger om nye regler og yderligere liberalisering fikWTO også til opgave at gennemføre og overvåge efterlevelsen af de alleredeindgåede aftaler, og et særligt tvistbilæggelsessystem blev oprettet til at behandlehandelsstridigheder mellem medlemmerne. I afsnit 3.3 behandles det løbende arbejde iWTO med fokus på behandlingen af tvister mellem medlemmer og på gennemgangenaf medlemmernes handelspolitik. Desuden orienteres om status i forhandlinger omoptagelse af nye medlemslande.Parallelt med DDA-forhandlingerne har WTO’s medlemslande forhandlet og indgåetbilaterale og regionale handelsaftaler. Siden 1995 er antallet af sådanne aftalerfiredoblet. Denne udvikling kan ses som en afspejling af behovet for liberalisering ogregulering af den øgede internationale handel som forudsætning for vækst i en stadigtmere globaliseret økonomi. Dette behov har de store og meget omfattendeforhandlingsrunder i WTO ikke kunnet imødekomme tilstrækkeligt hurtigt og fleksibelt.Bilaterale og regionale aftaler mellem færre deltagere og omhandlende en snævrereemnekreds har derfor i mange situationer været et attraktivt alternativ. Dette har ført tilen diskussion af forholdet mellem WTO og de bilaterale og regionale aftaler. Inden forrammerne af de igangværende WTO-forhandlinger har dette i første omgang resultereti en foreløbig aftale om øget transparens omkring bilaterale og regionale aftaler. Efter”Global Europe”-beslutningen i 2006 satte også EU kraftigere ind i forhold til forhandlingaf bilaterale frihandelsaftaler med henblik på at styrke EU’s internationalekonkurrencedygtighed. I 2009 opnåedes enighed mellem EU og Korea om en aftale. Iafsnit 4 behandles bilaterale og regionale handelsaftaler, og der gives en oversigt overde igangværende forhandlinger mellem EU og tredjelande og om andre væsentligeretiltag i relation til EU’s bilaterale handelsforhold.I afsnit 5 sammenfattes Grønlands og Færøernes særlige problemstillinger i forhold tilWTO-samarbejdet.Endelig behandles i afsnit 6 nogle af de nye, større udfordringer, der optræder på denhandelspolitiske dagsorden. Bl.a. klimaudfordringen var også i 2009 et centraltspørgsmål med fokus på bestræbelserne på at opnå en aftale om frihandel for miljø- ogklimavenlige produkter. Andre nye handelspolitiske udfordringer skal ses i et bredereeller lidt længere perspektiv, og overvejelser er endnu kun på et indledende stadie.
2.
HANDELSBARRIERER OG PROTEKTIONISME
International handel har i 2009 været præget af virkningerne af den finansielle krise.Krisen og den efterfølgende globale lavkonjunktur betød, at den samlede varehandel i2009 blev reduceret med over 10 %. Varehandelen blev derved bragt tilbage til 2005-niveau. Det er det største fald siden krisen i 1930’erne. Specielt udviklingslandene harværet sårbare for reduktionen i eksporten, ikke mindst kombineret med sværereadgang til bankfinansiering, faldende udenlandske investeringer og faldenderåvarepriser.De globale økonomiske sammenhænge og det omfattende net af internationaletransaktioner betød, at handel var med til at sprede krisen, selv om handel ikke varårsag til krisen. Tilsvarende vil handel kunne være en væsentlig faktor til at komme ud afkrisen. Dette forudsætter imidlertid, at det internationale handelssamkvem holdes åbentog ikke udsættes for begrænsninger. Erfaringerne både fra 1930’erne og frabegyndelsen af 1980’erne viser betydningen af at undgå en protektionistisk spiral afhandelsrestriktioner og modforanstaltninger.Overordnet har den aktuelle økonomiske krise ikke udløst en så omfattendeprotektionistisk reaktion, som man kunne have frygtet på baggrund af krisens størrelseog uforudsigelighed. Verdensøkonomien er omtrent lige så åben for handel i dag, somden var, før krisen startede. Antallet af handelsbegrænsende indgreb er ganske vistvokset markant. Men meget tyder på, at bl.a. de eksisterende aftaler i WTO har lagt endæmper på tendenserne til handelsprotektionisme. Samtidig har både EU og WTO satfokus på at begrænse protektionistiske tiltag. WTO har således iværksat en særligovervågningsmekanisme inden for rammerne af gennemgangen af medlemmerneshandelspolitik (Trade Policy Review Mechanism – TPRM). Det har bidraget til, at deværste internationale handelsrestriktioner har kunnet undgås. De handelshindrende ogfordrejende foranstaltninger, der siden oktober 2008 er blevet indført af medlemmer afWTO, har således svaret til en reduktion på højst 1 % af verdens varehandel. Det kunnedesuden tyde på, at restriktionerne har været målrettet relativt specifikke områder. Enanden indikation af effekten af WTO’s regler er, at lande, som endnu ikke er medlem afWTO, fx Rusland og Algeriet, er de, der mest intensivt har indført restriktioner for handelog investeringer. Endelig er et relativt stort antal restriktioner koncentreret inden forområder, der ikke er omfattet af regulering i WTO, eller hvor reglerne er relativt svage, fxinvesteringer og offentlige indkøb.Det faktum, at verdensøkonomien har undgået alvorligere udbrud afhandelsprotektionisme, skal også ses på baggrund af den politiske reaktion i både deudviklede lande og udviklingslandene. Faren for protektionisme blev anerkendt alleredeved G20-topmødet i Washington i november 2008. De efterfølgende politiskeforpligtelser – både ved G20-topmødet i London i april og i Pittsburgh i september 2009 –om, at undgå nye handelsrestriktioner frem til udgangen af 2010, er blevet gentaget afandre, bl.a. af EU og af APEC-landene.Et usikkerhedselement i vurderingen af den fortsatte udvikling er, at der i en rækkelande, herunder i mange G20-økonomier, er fremsat krav om undersøgelse af andrelandes anvendelse af unfair handelspraksis, fx dumping. Iværksættelse af sådanneundersøgelser kan i sig selv have en handelsbegrænsende effekt. Såfremt enundersøgelse fører til, at der indføres modforanstaltninger, kan det skabe risiko for eneskalerende handelskonflikt.
Fremadrettet har WTO peget på to risikomomenter, som må undgås.Det første er den gradvise opbygning af handelsrestriktioner. Selv om den enkelterestriktion i sig selv umiddelbart kun har en mindre effekt på handelen, kanrestriktionerne, når de akkumuleres, have en underminerende virkning påbestræbelserne for at sætte skub i den samlede efterspørgsel og genskabevedvarende global vækst.Hertil kommer, at det har vist sig vanskeligere at fjerne handelsrestriktioner, end det er atindføre dem. Og ikke mindst, at jo længere handelshindrende og fordrejendeforanstaltninger får lov at forblive i kraft, desto dybere forankret bliver de, og destosværere bliver de at fjerne igen.Der er i drøftelserne i WTO peget på flere forskellige skridt, der kan bidrage til i denaktuelle situation at styrke de internationale handelsstrømme.Overordnet har bl.a. generaldirektør Lamy flere gange fremhævet de potentieltpositive virkninger af en afslutning af Doha Runden. For det første vil etforhandlingsresultat omfatte toldnedsættelser og fjernelse af handelshindringer, der i sigselv vil kunne virke stimulerende for den globale økonomi. Selv om fx entoldnedsættelse er af mindre omfang og gennemføres gradvist over enimplementeringsperiode, vil den betyde en indskrænkning af landenes råderum til atgennemføre nye handelsbegrænsninger, fx toldforhøjelser. Således har specielt mangeaf de nye vækstøkonomier i Asien og Sydamerika kun forpligtet sig til ikke at hævetoldsatserne over et vist loft. Samtidig har løbende nedsættelser gennem de seneste årimidlertid sænket de faktisk anvendte toldsatser til at ligge langt under loftet. Dervedhar landene mulighed for – uden formelt at bryde WTO-reglerne – at hæve toldsatserneop til loftet. For det andet vil signalværdien af en aftale kunne give et skub tiloptimismen i international handel og investeringer. Endelig vil en aftale kunne skabefornyet tillid mellem WTO’s medlemmer og derved skabe en bedre basis for at modståprotektionistisk pres og at indlede afvikling af de restriktioner, som er indført. Samlet seter vurderingen, at krisen har øget ”værdien” af en afslutning af Doha Runden.Et andet muligt skridt i forhold til protektionismen vil være, at WTO’s medlemmer enesom en exit-strategi for at fjerne de handelsrestriktioner og støtteordninger, der er blevetindført på midlertidig basis for at imødegå krisen. En fælles, udmeldt strategi kunne virkesom en gensidig forpligtelse til at afvikle foranstaltningerne. Det ville antageligforudsætte, at de mekanismer, der er blevet etableret til at overvåge protektionistisketiltag, bliver styrket. Derved vil den nødvendige transparens kunne sikres såvel omkringde foranstaltninger, der er i kraft, som om de, der bliver afviklet.Et muligt konkret indsatsområde er de dele af WTO-samarbejdet, der ikke direkte eromfattet af Doha Runden, eller hvor WTO’s regler er utilstrækkelige eller svage. Detgælder fx offentlige indkøb, subsidier, investeringer og dele af service-området. I fraværaf klare regler, der kan håndhæves, er sandsynligheden for diskriminerende oghandelsbegrænsende tiltag større. For offentlige indkøb, hvor der i øjeblikket aleneeksisterer en begrænset aftale mellem et fåtal af WTO’s medlemmer, kan man såledesdels forestille sig aftalens anvendelsesområde udvidet til at omfatte flere lande, dels atflere typer af offentlige indkøb bliver omfattet af aftalen. Derudover kunne aftalensregler styrkes, så der i højere grad blev tale om bindende forpligtelser, ogundtagelsesmuligheder kunne begrænses.
Hertil kommer, at overvågningen af efterlevelsen af WTO’s regler kunne styrkes. Medtiden har handelsbarrierer ændret karakter. Hvor der traditionelt var tale om relativtenkle indgreb i form af told og importrestriktioner, er det i dag ofte mere kompliceredereguleringer, subsidier eller handelsprocedurer, som er i fokus. Derved erbarrierehåndteringen også blevet mere kompliceret. Det betyder, at nogle af demekanismer, der eksisterer for at sikre, at reglerne overholdes, står svagere. Eksempelviskunne arbejdet inden for WTO’s faste komitéer og fora intensiveres, så disse i højeregrad inden for hvert sit arbejdsområde løbende overvåger og diskuterer dehandelspolitiske tiltag, som medlemmerne iværksætter.Endelig er der som et særligt område blevet peget på, at udviklingslandenesmuligheder for at deltage i international handel er blevet påvirket af de begrænsningeri adgangen til finansiering af handelen, som landene har oplevet. Med finanskrisensstrammere likviditet har det bl.a. været vanskeligere for udviklingslandene at stille dennødvendige sikkerhed for handelskreditter. På den baggrund er behovet for atfastholde og i muligt omfang udvide finansieringsmulighederne, bl.a. gennem ”Aid forTrade”, blevet fremhævet.
3.
WTO
WTO’S MINISTERKONFERENCEWTO’s syvende, ordinære ministerkonference fandt sted i Genève fra den 30.november til den 2. december 2009. Det var den første WTO ministerkonference sidenHongkong 2005 til trods for, at Marrakesh-aftalen om oprettelse af WTO såvel som WTO’sforretningsorden foreskriver afholdelse af ministerkonferencer hvert andet år.Sammenlignet med tidligere konferencer adskilte denne begivenhed sig ved et kortereforløb og færre deltagere, ligesom der ikke blev ført egentlige forhandlinger underkonferencen. Det overordnede tema var ”WTO, det internationale handelssystem ogdet globale økonomiske klima”. Dertil kom to lukkede arbejdssessioner om ”WTO’saktuelle aktiviteter og arbejdsprogrammet for Doha-forhandlingerne” og ”WTO’s bidragtil økonomisk genopretning, vækst og udvikling”.Konferencen blev som forventet et ordinært møde uden overraskelser. Selv omministerkonferencen for første gang ikke var et egentligt forhandlingsmøde med fokuspå Doha Runden, så var Runden på mange måder et gennemgående tema i deenkelte delegationers indlæg under hele forløbet. Uanset om emnet var WTO’svirkemåde, den globale økonomiske situation eller noget tredje, så blev betydningen afat afslutte Runden fremhævet som middel til at øge WTO’s troværdighed og virke, til atundgå protektionisme, til at fremme udvikling, til at fremme kampen modklimaændringer osv.På den baggrund blev der i formandens opsummering konkluderet, at man i tråd medudmeldinger fra G20-erklæringen fra Pittsburgh-mødet i september 2009 skulleforanstalte en ”stock-taking exercise” i første kvartal af 2010 – formentlig ved udgangenaf marts måned med henblik på at drøfte status for Doha Runden og en eventuelafslutning af forhandlingerne i 2010. Det nærmere format og indhold for mødet blevikke skitseret, men ’senior officials’ blev stillet i opdrag at fremkomme med en egentlighandlingsplan for den videre forberedelse.Hovedparten af medlemmerne argumenterede under mødet for ministerdeltagelseved mødet i marts med henblik på at kunne afslutte Runden i 2010, men det forslagmødte modstand under konferencen, især fra den amerikanske delegation.Konferencen efterlod det indtryk, at det pga. den amerikanske modstand kan blivemeget vanskeligt at skabe fornyet momentum i forhandlingerne foreløbig. Da dersamtidig er udsigt til midtvejsvalg i USA og brasiliansk præsidentvalg i løbet af 2010,forekommer en afslutning af Runden i 2010 langt mindre realistisk. Flere toneangivendelande pegede uformelt på 2011 som næste reelle mulighed.Den overordnede vurdering af konferencen var dog positiv. Set i lyset af både denøkonomiske krise og stilstanden i Doha Runden var det hensigtsmæssigt, at WTO’smedlemmer bekræftede deres støtte til det multilaterale handelssystem, til WTO’sarbejde for at undgå protektionisme samt til at søge at afslutte Runden i 2010. På denbaggrund var konferencen samlet set en nyttig begivenhed – også fordihandelsministrene fik lejlighed til personligt at mødes og i sideløbende bilateralesamtaler drøfte aktuelle spørgsmål. I alt blev der afholdt mere end 250 bilaterale ogplurilaterale samtaler.
Ud over beslutningen om et statusmøde i begyndelsen af 2010 skal følgendefremhæves fra ministerkonferencen:Det stigende antalbilaterale og regionale frihandelsaftaler (RTAs)har storbetydning for det multilaterale handelssystem. Det er vigtigt, at RTA’erne er WTO-kompatible. WTO’s transparensmekanisme (jf. side 32-33) fungerer godt, men derer plads til forbedringer. Der var bred støtte til idéen om årligt at gennemgåmekanismens virkemåde.Optagelse af nye medlemmer:Der var bred enighed om, at fortsat udvidelsemed nye medlemmer vil styrke WTO, og at der skulle ydes teknisk bistand underalle faser af optagelsen. Erfaringsudveksling skulle opprioriteres, særligt med desenest optagede medlemmer. Flere observatører (ansøgerlande) beklagede sigover, at det er vanskeligt at gennemskue processen, som oftest også erforbundet med høje omkostninger over en meget lang årrække.Udvikling og hensynet til LDC’erfyldte meget under hele konferencen – både iindlæg fra udviklede lande og udviklingslande. Der skal satses mere på tekniskbistand til disse lande, således at de også fremover kan udnytte de muligheder,som øget markedsadgang vil give. Medlemmerne er enige om, at det er vigtigtat fastholde momentum i forhold til den hjælp, der bliver ydet under ”Aid forTrade” og ”Enhanced Integrated Framework”. (Generaldirektør Lamy var undermødet vært ved en vellykket og substantiel drøftelse mellem LDC’er, donorer oginternationale organisationer om ”EIF”.)WTO’sovervågnings- og analytiske arbejde vedrørende protektionismeanerkendtes bredt. WTO har spillet en signifikant rolle i forhold til at afværge eneskalering af handelsbegrænsende tiltag under det seneste års økonomiskekrise. En afslutning af Doha Runden vil forstærke dette bolværk. Der varbetydelig opbakning til, at man forbedrer notifikationer, dataindsamling, analyseog udbredelsen af information.Transparens og rummeligheder fortsat vigtige værdier i organisationen. Disseskal der værnes om, og der bør ses på muligheder for forbedringer iimplementeringen.WTO’s tvistbilæggelsessystemfremhævedes positivt. Nogle medlemmerfremhævede, at systemet i højere grad skal tilgodese fattige og småmedlemmers særlige forhold.Derudover blev en række andre temaer berørt i løbet af konferencen. WTO skalbidrage positivt tilklimaudfordringerne.Flere OECD-lande støttede initiativet omen hurtig liberalisering af klimavenlige varer og tjenesteydelser. Samtidigadvaredes der mod ”grøn protektionisme”. Problemer medfødevare- ogforsyningssikkerhedblev nævnt. Derudover blev det foreslået, at WTO ogsåfremover beskæftiger sig mere medoffentlige indkøb, investeringer ogkonkurrence,men der var visse reservationer i forhold til omfang.Et styrket og udvidet samarbejde med øvrigeinternationale organisationerblevberørt. Der er behov for at sikre en tæt sammenhæng i organisationernesarbejde, således at fremtidige udfordringer kan imødekommes.Der blev vedtaget tomoratorierom forlængelse af aftaler inden for hhv.TRIPSoge-handel.F.s.v. angår TRIPS var man enige om fortsat ikke at bringe sager,der ikke direkte krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, op i WTO (selv om dei princippet set fra et WTO-juridisk synspunkt kan bringes op). F.s.v. angår e-handel enedes man om fortsat ikke at indføre told på elektronisk transmission.
Næste ministerkonferenceafholdes i 2011 som foreskrevet i Marrakesh-aftalenog i forretningsordenen. WTO’s Generelle Råd vil drøfte afholdelsessted samtudpegelse af en formand og tre viceformænd.
DDA-FORHANDLINGERNEMandatet for indledning af forhandlingerne om Doha Runden blev givet under den 4.ministerkonference i Doha i november 2001. Efter mislykkede forsøg på at afslutteRunden i 2005 i Hongkong og senest igen i 2008 i Genève, fortsatte forhandlingernegennem hele 2009 med begrænset aktivitetsniveau, om end der ifølge generaldirektørLamy sporedes beskedne fremskridt i alle forhandlingsspor. I nogle tilfælde var der taleom en bedre forståelse for de forskellige medlemmers positioner, i andre var der taleom konkrete tekniske fremskridt i forhandlingerne. Konteksten for forhandlingerne i 2009var i særdeleshed præget af den finansielle og økonomiske krise, som aktualiseredebehovet for at sikre en hurtig afslutning af forhandlingerne for på den måde at hindre,at handelsbegrænsende foranstaltninger vandt frem og dermed pustede yderligere tilden økonomiske krise.Efter to mislykkede forsøg i juli og december 2008 på at skabe enighed om rammen foraftaler, de såkaldte ”modaliteter”, var det generaldirektør Lamys plan for begyndelsenaf 2009, at arbejdet skulle genoptages på teknisk niveau inden for landbrug og NAMAsamt fortsættes inden for andre forhandlingsområder. Den idé blev også luftet, at manskulle gå bort fra princippet om en ”single undertaking”, dvs. en afslutning af samtligeforhandlingsspor samtidig. En opstykning af aftalen i enkelte delelementer kunne væremed til at skabe hurtige resultater inden for de områder, hvor forhandlingerne varsærligt modne til en afslutning som fx handelslettelse. Denne tilgang blev dog ikke valgt,idet forhandlingernes indbyrdes afhængighed stadig blev anset for at væregrundforudsætningen for mange medlemmers forhandlingstilgang, ligesom manderudover fortsat anså det for muligt at afslutte hele Runden samlet.I 2009 tog forhandlingerne primært form af bilaterale konsultationer mellem USA ogstore lande som Brasilien, Indien og Kina, som det også havde været tilfældet sidensammenbruddet i juli 2008. WTO’s generaldirektør Lamy afholdt også en rækkebilaterale møder for på den måde at udrede formlen for et kompromis.I foråret 2009 blev der kun ført enkelte tekniske forhandlinger. Det virkede, som omforhandlingerne for alvor var inde i en langvarig pause. Amerikanerne var i gang medat konstituere en ny administration og var ikke parate til at engagere sig i afsluttendeforhandlinger. Dertil kom, at de heller ikke bakkede op om de fremlagte rammeteksterfra juli og december 2008, som ellers havde støtte fra de øvrige WTO-medlemmer,herunder EU.Det første store pejlemærke for, om forhandlingerne politisk set kunne bringes tilbagepå sporet, blev G20-mødet i London i april 2009. Under dette møde bekræftede G20-medlemmerne deres tilsagn fra Washington-mødet i november 2008 om at ville afslutteRunden hurtigt med et ambitiøst, omfattende og balanceret resultat. Behovet for enhurtig afslutning blev yderligere forstærket af, at 17 af medlemmerne af G20-gruppen iden mellemliggende periode havde indført handelsbegrænsende foranstaltninger tiltrods for erklæringen fra Washington-mødet om det modsatte. Denne hensigtserklæringblev bekræftet af G8-finansministrene i L’Aquila i juli, som for første gang talte om enafslutning af Runden i 2010.Til trods for de positive politiske udmeldinger skete der ikke større fremskridt i forbindelsemed de tekniske forhandlinger i Genève på de afgørende indsatsområder somlandbrug og NAMA. De to forhandlingsformationer fik desuden i løbet af foråret nye
formænd. Valget faldt på den new zealandske ambassadør David Walker for landbrug,og på den schweiziske ambassadør Luiz Wasescha som formand for NAMA-forhandlingerne. Begge formænd tog fornyet initiativ til at skabe fremdrift i de tekniskeforhandlinger.Det Generelle Råd vedtog i slutningen af maj 2009, at der skulle afholdes en ordinærministerkonference ved udgangen af året. Konferencen skulle ikke være etforhandlingsmøde, men et ordinært ministermøde, hvor man bl.a. ville drøfte WTO’sbidrag til økonomisk genopretning og vækst. Doha-forhandlingerne var således formeltikke på dagsordnen, men forventedes at blive berørt i forbindelse med den generelledrøftelse af WTO’s aktiviteter. Man ønskede bevidst at afkoble Doha-forhandlingerne frakonferencen og dermed at afvige fra tidligere traditioner med at holdeforhandlingskonferencer. Denne tradition havde medført, at der ikke havde væretafholdt en ministerkonference siden 2005, selvom den formelt skulle afholdes hver andetår.Indien afholdt et uformelt møde på handelsministerniveau i New Delhi den 3.-4.september, hvor bl.a. fra EU handelskommissær Ashton og landbrugskommissær FischerBoel, den amerikanske handelsrepræsentant (USTR) Ron Kirk samt i øvrigtrepræsentanter for i alt 35 lande deltog. På mødet formåede det indiske værtskab atsamle de mange interessenter om en fælles retning. Der blev opnået enighed om atgenoptage intensive drøftelser mellem chefforhandlere i Genève fra den 14. september2009 og om nødvendigheden af at virkeliggøre et samlet resultat af Doha-forhandlingerne i løbet af 2010. Udgangspunktet for forhandlingerne skulle være deforeliggende tekster fra december 2008. Forårets parlamentsvalg i Indien havdemedført et skift i den indiske administration, som med den nye regering syntes at væremere indstillet på igen at indgå aktivt i de multilaterale forhandlinger. Indien havdesammen med USA været den direkte årsag til sammenbruddet i juli 2008 i Genève somfølge af manglende enighed om den særlige beskyttelsesmekanisme inden forlandbrug.De tekniske forhandlinger på chefforhandlerniveau blev genoptaget i september.Dernæst fulgte G20-mødet i Pittsburgh ultimo september. Mødet mundede ikke ud isubstantielle resultater. Ministrene enedes dog om, at Runden skulle afsluttes i 2010, ogat der desuden skulle foranstaltes et statusmøde, ”stock-taking exercise”, i første kvartal2010.I årets sidste måneder blev der løbende gennemført tekniske forhandlinger, herunderogså med ugelange forhandlinger på chefforhandlerniveau. Året afsluttedes med den7. ordinære WTO-ministerkonference den 30. november til den 2. december, somredegjort for i det foregående afsnit. Konferencen gav chefforhandlerne i opdrag atforberede en køreplan med henblik på afholdelse af et statusmøde ultimo marts 2010.Flere delegationer støttede op om et statusmøde på ministerniveau, men dette forslagnød ikke opbakning fra bl.a. den amerikanske delegation som følge af de storeudeståender, der stadig syntes at være i forhold til amerikanske ønsker om øgetmarkedsadgang. De første måneder af 2010 forud for mødet i marts, som Lamyfastholder skal afholdes, skal derfor bruges til at klarlægge det nærmere format formødet, herunder niveauet for deltagelse. Forud for mødet vil der blive afholdt møderblandt chefforhandlerne, herunder i forbindelse med World Economic Forum i Davos.
LANDBRUGMålet for WTO-forhandlingerne på landbrugs- og fødevareområdet er at reduceresåvel handelsforvridende støtte som toldbeskyttelse og dermed liberalisere deninternationale handel med landbrugs- og fødevarer. Det skal på sigt gavne forbrugereog effektive producenter. Samtidig lægges afgørende vægt på at sikre begunstigendevilkår for udviklingslande og især de mindst udviklede lande. I forhandlingerne er EUblandt de mest aktive til at støtte op om disse målsætninger.I 2009 har man i Genève arbejdet videre med det udkast til modaliteter, som dendaværende formand for landbrugsforhandlingsarbejdsgruppen, Crawford Falconer,fremlagde den 6. december 2008.Forhåbningen var dengang, at papiret ville kunne medvirke til at indsnævre ogpræcisere forhandlingsrammen yderligere og således bidrage til grundlaget for etministermøde med sigte på at nå til et samlet forhandlingsresultat. Men 2009 har væretpræget af utilstrækkeligt politisk momentum i forhandlingerne. I de forhandlinger, derdog fandt sted i løbet af året, har der været bred enighed om, at december 2008-udkastet til modaliteter skulle danne grundlag for de videre drøftelser. Dog har USAtaget forbehold og ønsket, at man ”ryster posen”.I april 2009 udnævntes David Walker (New Zealand) til ny formand forlandbrugsforhandlingsgruppen. Han indledte i september tekniske drøftelser af deskabeloner, der skal anvendes, når reduktionen i toldsatser mv. skal præciseres.Formålet er at forberede levering og opstilling af de data, der skal udmøntemodaliteterne, når disse vedtages. Dette arbejde omfatter data for alle de 3 søjler imodaliteterne: Eksportkonkurrence, intern støtte og markedsadgang. Det har været enlangsommelig proces. Bl.a. har EU skullet indsamle data fra de nyeste medlemsstater.I WTO’s typologi vedrørende intern støtte på landbrugsområdet opdeles denne i 3forskellige kategorier afhængig af den handelsforvridende virkning.Gul, blå og grøn boks (fra Uruguay Aftalen, 1994)Gul boks(Amberbox):Blå boks(Blue box)Produktions- og prisstøtte med handelsforvridende virkning(pålagte restriktioner og lofter)Produktionsafhængig intern støtte, men til begrænsedemængder dyrket areal eller dyreenheder (tilladt udenbudgetmæssig begrænsning)Støtte med minimal/ingen handelsforvridende effekt (tilladtuden budgetmæssig begrænsning)
Grøn boks(Greenbox)
For den mest handelsforvridende støtte (Gul boks) og den mindre handelsforvridendestøtte (Blå boks) opererer modalitetsudkastet med såvel samlede som produktspecifikkelofter. Dette skal sikre, at der sættes et loft for den støtte, der må gives tilenkeltprodukter.Andre centrale elementer i modalitetsudkastet fra december 2008 omfatter enpræcisering af toldnedsættelser samt kvoteudvidelser og håndtering af undtagelser
(bl.a. i form af følsomme produkter og ”special products”) samt konkretisering af forslagvedrørende udfasning af eksportstøtte inden 2013. På alle områder indarbejdes særligtgunstige vilkår for u-lande. Det gælder også den hidtil så kontroversielle bomuldssektor.Ud over møderne i landbrugsforhandlingsgruppen har Walker sideløbende afholdtkonsultationer med udvalgte WTO-medlemmer på nøgleområder: Blå boks-loft, bomuld,følsomme produkter, toldkvote-udvidelse, forenkling, Special Products, den særligebeskyttelsesmekaniske (SSM), tropiske produkter og præferenceerosion. Drøftelserne harværet præget af USA's manglende parathed efter præsidentvalget og amerikanskekrav om øget markedsadgang hos vækstøkonomier som Brasilien, Indien og Kina.Drøftelserne har endnu ikke materialiseret sig i et nyt udkast til modaliteter pålandbrugsområdet. Drøftelserne fortsætter i 2010.EU indtager fortsat en aktiv, engageret og konstruktiv rolle i forhandlingerne om internstøtte, eksportkonkurrence og markedsadgang for på den måde at bidrage positivt tilbestræbelserne på at drive forhandlingerne fremad.I årets løb bevægede EU’s intensive forhandlinger vedrørende bananer sig ind i denafgørende fase. Den 15. december 2009 satte parterne deres initialer på en”bananpakke”, der skal løse en 16 år lang tvist om EU’s toldsatser ved import afbananer. Pakken består af 3 aftaler i relation til tvisten. De 3 aftaler er:1) Bananaftale indgået mellem EU og en række latinamerikanske lande (Brasilien,Mexico, Nicaragua, Ecuador, Colombia, Costa Rica, Panama, Honduras, Peru,Venezuela og Guatemala), der gradvist frem til 2017 nedsætter EU’s toldsatserfra i dag 176 €/ton til 114 €/ton på import til EU af bananer fra disse lande.2) Aftale om tropiske produkter indgået mellem EU, AVS-landene (Afrika-Vestindien-Stillehavet) og ”Tropiske produkter-gruppen” (Venezuela, Bolivia, Colombia,Ecuador, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru) om nedskæring aftoldsatser for tropiske produkter og præferenceerosion både med hensyn tilprocentvis nedskæring og frist for implementering af nedskæring.3) Aftale om kompensation til AVS-landene på 190 mio. € + 10 mio. € (afhængig afEU’s budget)= 200 mio. €, idet AVS-landene med bananaftalen får øgetkonkurrence fra de latinamerikanske lande på EU-markedet.Den 17. december 2009 tog WTO’s Generelle Råd aftalerne til efterretning.Aftaleparterne har samtidig bedt WTO’s forhandlingsleder for landbrug, David Walker,om at indarbejde parternes forslag til ny modalitetstekst om bananers særbehandlingsamt ændring af modalitetsteksten vedrørende tropiske produkter ogpræferenceerosion. Aftalerne skal dernæst gennem EU’s juridiske vedtagelsesproces,herunder godkendes af Parlamentet, for at kunne træde i kraft. Aftalerne er således p.t.politisk bindende for aftaleparterne, og tvisterne i WTO’s tvistbilæggelsesorgan er sat påhold. Aftalerne vil først med indgåelse af en Doha-aftale blive bindende for øvrige WTO-medlemmer. Såfremt der ikke bliver indgået en WTO-aftale, forbliver bananpakkengrundlaget for toldsatserne mellem aftaleparterne. De europæiske bananproducenterer blevet kompenseret for den øgede konkurrence med 450 mio. €I relation til det løbende arbejde i WTO’s komitéer kan herudover inden forlandbrugsområdet peges på arbejdet i Komitéen for sanitære og phytosanitæreforhold (SPS-komitéen).
Mens de traditionelle hindringer for handel, som GATT beskæftigede sig med, var afovervejende kvantitativ karakter, er de nye handelshindringer, som i stigende gradvolder vanskeligheder for international handel, ofte baseret på regler og principper, dervedrører kvalitative forhold. Det kan fx være krav til en vares kvalitet, etik, mærkningeller særlig høj hygiejnestandard af hensyn til forbrugerbeskyttelse. De nyehandelshindringer kan både være knyttet til den lovgivningsmæssige ramme i deenkelte lande for handel med en given vare og være en privat standard fastsat påvirksomhedsniveau. Handelspolitikken har dermed bevæget sig fra grænsefladenmellem staterne til ”behind-the-borders”-forhold, som den enkelte virksomhed møder,når en vare eksporteres.SPS-komitéen arbejder løbende på at begrænse mængden af krav til fødevarer ogplanteprodukter, der ikke er begrundet i hensyn til beskyttelse af forbrugere samt dyre-og planteliv. Komitéen har i 2009 haft fokus på betydningen af SPS-relaterede privatestandarder og har drøftet, hvorvidt komitéen skal gå ind i denne problemstilling.Drøftelserne har afsløret en kløft mellem de udviklede lande på den ene side ogudviklingslandene på den anden side. Udviklingslandene ønsker fastsættelse afbegrænsninger for private standarder, idet de henviser til at deres virksomheder kanhave svært ved at efterkomme de yderligere krav. Problemstillingen vil også fremovervære genstand for drøftelser.INDUSTRIVARER (NAMA)NAMA-forhandlingerne sigter på at nedsætte eller om muligt afskaffe told, herundernedsætte eller afskaffe høje toldsatser og toldeskalering, samt at fjerne ikke-toldmæssige barrierer, særligt på industrivarer af interesse for udviklingslandene.Forhandlingerne indeholder en række vigtige elementer:Toldnedsættelse i henhold til en generel formel baseret på en koefficient (densåkaldte ”swiss formula”). Overordnet set vil 40 lande, som står for ca. 90 % afverdenshandelen, anvende formlen. De øvrige WTO-medlemmer vil kun skullebidrage i begrænset omfang eller på lempeligere vilkår.Særlig hensyntagen til udviklingslandenes specielle behov og interesser,herunder bl.a. gennem mindre end fuld reciprocitet i reduktionsforpligtelser oggennem særlig fleksibilitet, som betyder, at udviklingslande kan beskytte en delaf deres særligt følsomme produkter fra den fulde effekt af toldnedsættelsen.Særlig og differentieret behandling af mindst udviklede lande (LDCs), små ogsårbare økonomier (SVEs), senest optagede lande (RAMs), medlemmer med enlav bindingsdækning mv.Særlige og mere vidtgående toldreduktioner inden for visse sektorer.
I løbet af 2008 blev der arbejdet intenst på at færdiggøre et forhandlingsgrundlag, derkunne indgå i den samlede rammeaftale. I juli måned begyndte der at tegne sig etsådant grundlag. Dette blev konsolideret i en ny tekst af 6. december 2008, der sidenudgjorde grundlaget for de videre forhandlinger gennem 2009. Der har imidlertid ikke iløbet af 2009 været noget yderligere gennembrud i forhandlingerne om told forindustrivarer. Teksten fra 2008 og de udkast til forpligtelser for industritold, der blevfremlagt i den forbindelse, udgør således stadig forhandlingsgrundlaget.
I teksten fra den 6. december 2008 opereres der med toldnedsættelse efter en formelmed en koefficient på 8 for industrialiserede lande og 20, 22 eller 25 for udviklingslande,der omfattes af formelreduktionen. For udviklingslandene er muligheden fordifferentiering mellem 20, 22 og 25 knyttet sammen med fleksibilitet, der betyder, at johøjere koefficient, desto lavere fleksibilitet og omvendt.Muligheder for udviklingslandene1)Koefficient på 25 %Udviklingslandene har ikke mulighed for nogen fleksibilitet, dvs. mulighed for atbeskytte særlige toldlinjer. Til gengæld bliver den maksimale told 25 % på allebundne toldlinjer.2)Koefficient på 22 %Udviklingslande har mulighed for at beskytte en del af deres bundne toldlinjer. Påbundne toldlinjer, der ikke er omfattet af fleksibilitet, kan tolden maksimalt andrage22 %. Øvrige toldlinjer kan opnå én af to fleksibiliteter:a. Højst 10 % af NAMA-toldlinjer kan blive beskåret med mindre endformelreduktion forudsat, at reduktionerne ikke er mindre end halvdelen afformlen, og at disse toldlinjer ikke omfatter mere end 10 % af den totale værdiaf medlemmets NAMA-import.b. Som en undtagelse kan toldlinjer holdes ubundne, og disse toldlinjer sammenmed NAMA-toldlinjer, der fritages fra formelreduktion, kan udgøre 5 %, forudsatat disse toldlinjer ikke overstiger 5 % af den totale værdi af medlemmets NAMA-import.3)Koefficient på 20 %Udviklingslande har mulighed for at beskytte en del af deres toldlinjer. Denmaksimale toldsats på bundne toldlinjer kan maksimalt andrage 20 %. For toldlinjer,der beskyttes, kan der opnås én af to fleksibiliteter:a. Højst 14 % af NAMA-toldlinjer kan blive beskåret med mindre endformelreduktion forudsat, at reduktionerne ikke er mindre end halvdelen afformlen, og at disse toldlinjer ikke overstiger 16 % af den totale værdi afmedlemmets NAMA-import.b. Som en undtagelse kan toldlinjer holdes ubundne, og disse toldlinjer sammenmed NAMA-toldlinjer, der fritages fra en formelreduktion, kan udgøre 6,5 %,forudsat at disse toldlinjer ikke overstiger 7,5 % af den totale værdi afmedlemmets NAMA-import.De foreslåede koefficienter vil medføre:For industrilande: At den maksimale toldsats vil være mindre end 8 %. Det vilbetyde, at industrilande vil få bundne toldsatser, som i gennemsnit ligger under3 %, og maksimale toldsatser, der er mindre end 8 % selv for de mest følsommeprodukter.For udviklingslande: At den maksimale toldsats for lande, som anvender formlen,generelt vil være mindre end 25 %, afhængigt af den anvendte koefficient ogfleksibilitet. Udviklingslande vil samtidig få mulighed for at beskytte en del afderes mest følsomme industritoldlinjer fra den fulde effekt af formlen under vissebetingelser, som vedrører omfanget af handelen med disse produkter, ogforudsat at hele sektorer ikke udelukkes. Det enkelte udviklingsland kan påbaggrund af sin toldstruktur og omfanget af særligt følsomme produkter vælge,hvilken koefficient og hvilken fleksibilitet, man ønsker at anvende (jf. boksen).
Udviklingslande med en forholdsvis flad toldstruktur forventes at vælge enkoefficient på 25 %.Implementeringen vil skulle foretages gradvist over fem år for industrialiserede lande ogti år for udviklingslande regnet fra januar måned i det år, som følger efter indgåelsen afen aftale.En særlig anti-koncentrationsklausul er også indeholdt i teksten for at sikre, at helesektorer ikke udelukkes. Det betyder, at minimum 20 % af toldlinjerne eller 9 % af dentotale importværdi i hvert toldkapitel vil skulle omfattes af den fulde formelreduktion.De 32 fattigste lande,LDCs,skal ikke gennemføre nogen form for toldnedsættelse. Derer særlige regler for 31SVEsog 12 udviklingslande med lave bindingsniveauer (dvs. atman for et stort antal toldlinjer ikke har bundet sig til en maksimal toldsats). Disse landevil alene skulle bidrage til markedsadgang ved, at de gradvist skal øge antallet afprodukter, hvis maksimale toldsatser er bundet i WTO, og samtidig nedsætte spændet iforhold til den faktisk anvendte toldsats. Det vil medføre, at landene vil kunne fastholdehøjere gennemsnitlig told og vil opleve at få større fleksibilitet, hvad angår derestoldstruktur.Udspillet omfatter også forhold vedrørende de senest optagede medlemslande,RAMs.Disse lande vil som udgangspunkt ikke blive forpligtet til toldnedsættelser ud over det,som aftaltes ved deres indtræden. Andre nyere medlemslande, såsom Kina, Taiwan ogKroatien, vil få en udvidet gennemførelsesperiode på yderligere tre år til at indfasederes Doha-forpligtelser udover, hvad der følger af deres optagelsesaftaler. Der erstadigvæk ikke opnået enighed omkring indfasningslængden.Herudover gør der sig særlige forhold gældende for en række lande, bl.a. som følge afsamarbejde i regionale aftaler:Sydafrika, Botswana, Lesotho, Namibia og Swaziland: Disse lande ville få øgetfleksibilitet, men der udestår endnu en løsning for Sydafrika, der ønsker yderligerefleksibilitet. (Baggrunden herfor er, at Sydafrika i forhandlingerne under UruguayRunden blev behandlet som industriland.)Venezuela, som har argumenteret for særbehandling som følge af en særligkoncentreret importstruktur og dets særlige udviklingsbehov.Uafklarede forhold mellem Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay (Mercosur)vedrørende beregning af værdien af handelsbegrænsninger, som bliver berørtaf fleksibiliteten.
I 2009 har hovedfokus i forhandlingerne været på ikke-toldmæssige barrierer. Det drejersig om barrierer såsom standarder og certificeringer, toldprocedurer, fødevaresikkerhedog sundhedskrav. Mange af disse angår således forhold, som medlemmerne legitimtkan regulere. Hensigten er derfor at sikre, at de midler, som anvendes, kun erhandelsbegrænsende i så minimalt omfang som muligt og ikke anvendes som skjultprotektionisme.EU og USA har begge fremlagt forslag om ikke-toldmæssige handelshindringer inden forelektronik- og automobilsektorerne.
Danmark støtter bestræbelserne på basis af formandens udspil, der sikrerudviklingslandene et godt resultat, men samtidig også tilgodeser den handelsliberalelinje, som Danmark ønsker at fremme. Størstedelen af WTO’s medlemmer haraccepteret udspillet. Det er dog afgørende, at der bliver enighed om en større pakke,og NAMA-pakken er derfor ikke færdigforhandlet, førend der er opnået enighed om ensamlet aftale, herunder navnlig, at der bliver fundet en løsning for de udeståendespørgsmål på landbrugsområdet.Der pågår samtidig forhandlinger om total afskaffelse af told i udvalgte sektorer.Specielt USA har insisteret på sektorforhandlinger om yderligere markedsåbning. 14sektorer er i øjeblikket til forhandling: Cykler og relaterede dele, kemikalier,elektronik/elektronisk udstyr, fisk og fiskeprodukter, skovbrugsprodukter, ædelstene ogsmykker, råvarer, sportsudstyr, sundhed, farmaceutisk og medicinsk udstyr, samthåndværktøj, legetøj, tekstiler, tøj og fodtøj, samt industrimaskiner. For at et sektorinitiativkan iværksættes, fordres deltagelse af en kritisk masse af producent- og importlande.Afgørende er at opnå deltagelse af Kina og andre bedre stillede udviklingslande. Etvæsentligt problem i overvejelserne er de store forskelle sektorerne imellem kombineretmed det forhold, at deltagerlandene vil variere fra sektor til sektor for at opnådeltagelse af de væsentlige producent- og forbrugerlande. Samtidig er frivillighed ideltagelse i sektoraftaler af mange set som en afgørende forudsætning for drøftelsernederaf.Med hensyn til miljøvenlige varer og tjenesteydelser foregår der særlige forhandlingerinden for rammerne af arbejdet i komitéen for handel og miljø.TJENESTEYDELSERDoha Rundens forhandlinger om tjenesteydelser er en del af den indbyggededagsorden fra Uruguay Rundens (1986-1994) afsluttende ministerkonference i Marrakeshi 1994. Her blev det besluttet, at der i januar 2000 skulle indledes forhandlinger om enliberalisering af handelen med tjenesteydelser. Dette konkretiseredes med Doha-erklæringen fra 2001, hvorved forhandlingerne blev indledt som en del af DohaRunden. Det blev for det første bekræftet, at tjenesteydelsesforhandlingerne indgik iden nye runde, og for det andet blev der fastsat frister for, hvornår WTO-medlemmerneskulle fremlægge krav til hinanden om markedsadgang på tjenesteydelsesområdetsamt tilbud om, hvad man kunne tilbyde hinanden.Det understreges generelt i WTO’s tjenesteydelsesforhandlinger, at disse skal føres medhenblik på at fremme alle parters økonomiske udvikling samt på videreudvikling afudviklingslandene, herunder LDC’erne.Ved Genève-mødet i juli 2004 bekræftede man Doha-mandatet for tjenesteydelser, ogemnet indgik som et af de fire forhandlingsområder i rammeaftalen. Ministermødet iHongkong i 2005 fastlagde forhandlingstemaerne, instrumenterne og forløbet. Iforbindelse med ministermødet i juli 2008 afholdtes en særskilt ”Signalling Conference”,hvor de væsentligste parter i relation til handel med tjenesteydelser gensidigt kunnegive hinanden indikationer af, hvad et resultat på tjenesteydelsesområdet kunneindeholde.Der er ikke sket yderligere fremskridt på de signaler, der blev givet på ”SignallingConference” i 2008. Senest har EU-Kommissionen i november 2009 holdt bilaterale
møder med de væsentligste parter med henblik på at få bekræftet signalerne, der blevgivet i 2008. Størstedelen af landene har bekræftet signalerne uden dog at vise storfleksibilitet omkring fremtidige forhandlinger.Det forventes først, at der kan ske en reel fremdrift på serviceområdet, når der sker etgennembrud på landbrugs- og industritoldforhandlingerne. Dog arbejdes der fra EU’sside på at være klar til forhandlinger på tjenesteydelser, når dette gennembrud sker.Det er EU’s klare holdning, at handel med tjenesteydelser er – og bør forblive – etforhandlingstema placeret parallelt med landbrug og industritold i Doha-forhandlingerne. Det er vigtigt for EU, at Doha Runden ender med et balanceret resultatmellem de forskellige forhandlingsemner. Dette kræver et ambitiøst resultat afforhandlingerne på tjenesteydelsesområdet. Derfor presser man også fra dansk og EU’sside på for at opnå størst mulig markedsadgang i tjenesteydelsesforhandlingerne.Tjenesteydelsesforhandlingerne er foregået gennem bilaterale forhandlinger oggennem de såkaldte plurilaterale forhandlinger, hvor landene på frivillig basis kandeltage i sektorspecifikke forhandlinger om yderligere liberalisering. Målet med deplurilaterale forhandlinger er at øge kvaliteten af forpligtelserne om markedsåbninginden for udvalgte sektorer, der har særlig interesse for en gruppe af lande.I de plurilaterale forhandlinger er det vigtigt for EU, at der inden for hver af de sektorer,hvor der måtte være interesse i at forhandle yderligere liberalisering, opnås en kritiskmasse af lande, der enten allerede har betydelige andele af den givne sektor, ellerhvor der er et potentielt marked for afsætning af tjenesteydelser. Inden forsøfartsområdet har det for Danmark været vigtigt, at en så bred gruppe af lande sommuligt har deltaget i de plurilaterale forhandlinger, om end Danmarks prioritet på detteområde er en egentlig multilateral aftale. En smallere plurilateral aftale kan frygteshovedsageligt at inkludere OECD-lande, der i forvejen har et åbent marked påsøfartsområdet, og dermed fjerne presset fra de lande, der står udenfor en sådanaftale. En multilateral aftale omfatter derimod alle WTO-landene, herunder devækstøkonomier, der i fremtiden kun bliver mere betydningsfulde markeder forsøfartsydelser.Tjenesteydelsesforhandlingerne er af stor betydning for Danmark. Sektoren tegner sig for2/3 af den danske økonomi og står for knap 40 % af den danske eksport. WTO-tjenesteydelsesforhandlingerne er vigtige for Danmark, da danske virksomheder harbehov for adgang til et varieret udbud af tjenesteydelser af høj kvalitet, ligesom dansketjenesteydelsesproducenter ved en omfattende WTO liberalisering vil opnå forbedretadgang til en lang række markeder.WTO’S REGLERForhandlingerne om WTO’s regelsæt – ”Rules” – omfatter tre emner, som Doha-ministermødet inkluderede i forhandlingsdagsordenen, nemlig aftalen om antidumping,aftalen om subsidier, og herunder specielt fiskerisubsidier, samt reglerne for regionalehandelsaftaler. Målet for forhandlingerne er at præcisere og forbedre de eksisterenderegler. Det er dog helt nyt, at der søges etableret regler specifikt for subsidier inden forfiskerisektoren. Det understreges, at de grundlæggende begreber og principper iaftalerne skal bevares, og at arbejdet skal tage særligt hensyn til udviklingslandene.
Både EU og Danmark arbejder for et forbedret WTO-regelsæt for anvendelsen afantidumping og subsidier.Formanden for forhandlingsgruppen, Valles Galmés (Uruguay), offentliggjorde idecember 2008 et nyt udkast til en tekst om antidumping og subsidier. Forslagetrummede ligeledes et ”road-map” for forhandlingerne omkring fiskerisubsidier.Medlemmerne vedbliver at være meget uenige om alle disse emner, ikke mindst”zeroing”, der giver en udvidet mulighed for at anvende antidumpingtold. Afsnittet omdette emne er dog fjernet fra det sidste tekstudkast, hvilket kan ses som en foreløbigindrømmelse til de medlemmer, der er imod ”zeroing”, herunder Danmark. Overordnetset anerkender teksten de fundamentale uenigheder, der eksisterer mellemmedlemmerne på flere af temaerne ved kun at komme med udkast til juridisk tekst påde områder, hvor der eksisterer en vis grad af konsensus.WTO-aftalen om subsidierAftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger behandler et spørgsmål, der altidhar været omstridt i international handel. Generelt dækker subsidier over statsstøtte,som ydes til producenter af varer og tjenesteydelser. Subsidier kan skabe en kunstigændring af omkostninger og priser, som kan give virksomheder en fordel ikonkurrencen. Subsidier kan imidlertid også ses som udtryk for et politisk ønske om attilgodese særlige hensyn, som ikke vil blive fremmet under almindeligemarkedsforhold, fx egnsudvikling, miljøbeskyttelse eller energibesparelse. Subsidier,som i ét land betragtes som en naturlig politisk foranstaltning, kan af andre lande bliveopfattet som unfair konkurrence. Dermed er subsidier blevet et oplagt emne forinternational regulering.På subsidieområdet arbejder EU generelt for at skabe klarere regler, som underhensyntagen til de særegne forhold i de forskellige sektorer kan føre til en væsentligtreduceret anvendelse af subsidier. For så vidt angår subsidier i fiskerisektoren har EUblandt andet været fortaler for at forbyde kapacitetsfremmende offentlig støtte, somkan have en skadelig virkning på fiskebestandenes bæredygtighed. Det er en linje, somDanmark har fulgt internt i EU i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2003og ved udformningen af reglerne for støtte i den nye europæiske fiskerifond i 2006. IWTO-drøftelserne har dannet sig to indgangsvinkler til subsidieproblematikken: En ”top-down” tilgang, hvor subsidier som udgangspunkt forbydes, men med undtagelser forvisse tilladelige subsidier, og en ”bottom-up” tilgang, hvor subsidier som udgangspunkter tilladte, men med undtagelser, der beskriver forbudte subsidier. Kommissionen ogEU’s medlemslande drøfter løbende de spørgsmål, som Kommissionen bringer op i WTO-forhandlingerne, og som kan medvirke til præcisering og forbedring af de gældenderegler. I det seneste tekstudkast er det tidligere udkast til juridisk tekst erstattet af et”road-map”, der identificerer de vigtigste udestående spørgsmål omkring reglernesstruktur og grundprincipper.For så vidt angår regionale handelsaftaler blev der i juli 2006 opnået enighed om ensærlig transparensmekanisme og om løbende orientering om nye aftaler. Mekanismener siden december 2006 blevet anvendt på foreløbig basis (jf. side 32-33).
HANDELSLETTELSEHandelslettelse blev første gang taget op i WTO ved ministerkonferencen i Singapore i1996. Ministerkonferencen besluttede at sætte et udredningsarbejde i gang medhenblik på at lette toldbehandlingen af varer og at forenkle GATT-reglerne på området.Efter flere års forberedelser blev emnet inkluderet i DDA-forhandlingerne i 2004.Med handelslettelse forstås lettere adgang for varer til at bevæge sig over grænser, fxved simplificering af de regler og administrative procedurer mv., der gælder iforbindelse med import og toldbehandling. Behandlingen af handelslettelse tagerudgangspunkt i de relevante GATT-artikler.Handelslettelse er en del af WTO-arbejdet, der ofte er overset i den offentlige debat.Dette på trods af, at der er meget store gevinster at hente ved handelslettelser. Der ersåledes lavet beregninger, som peger på, at global implementering af handelslettelsekunne give gevinster svarende til op til 15 % af værdien af verdenshandelen. Hertilkommer, at handelslettelse indebærer gevinster for alle, og at der ikke er nogen tabere,som gevinsten tages fra.I forhandlingerne om handelslettelse er der således også gjort en række fremskridt påteknisk plan. Medlemmerne har gennem forhandlingsprocessen fremlagt en rækkekonkrete forslag.Handelslettelse er på den baggrund et af de områder, hvor en aftale forventes at væremulig. Der har i løbet af 2009 været afholdt møder i forhandlingsgruppen, men enafslutning afventer stadig et samlet resultat for Doha Runden som følge af den såkaldte”single undertakning” tilgang. Der har været flere tilnærmelser blandt de forskelligeparter i løbet af 2009, som er nået til større enighed om en række af aftalens forhold.Visse lande har udvist stor bekymring for en øget transitmængde, det gælder fx lande iCentral- og Østeuropa.Dertil kommer, at såvel forhandling som gennemførelse af aftalen vil være megetressourcekrævende, hvilket bl.a. vanskeliggør udviklingslandenes involvering, fx vedelektronisk toldbehandling. Man har derfor i WTO-regi særlige træningsprogrammer,ligesom multi- og bilaterale donorer har betydelige programmer indeholdende tekniskassistance. Et væsentligt element i forhandlingerne er, at der tages særligt hensyn tiludviklingslandenes individuelle muligheder for at gennemføre reglerne. Man prøversåledes at tilgodese udviklingslandenes og specielt de mindst udviklede landes behov,herunder de behov, der måtte følge af en eventuel aftale om handelslettelse. Det erpå den baggrund et afgørende element i forhandlingerne, at der sikres dennødvendige tekniske bistand til de lande, som ikke har kapacitet til at gennemføre deforeslåede ændringer.Relevante GATT-bestemmelserArtikel V: TransitfrihedVarer, skibe og andre befordringsmidler, der passerer et tredje medlems territorium påvej mellem to andre medlemmer, skal have ret til transit uden diskrimination og påbasis af MFN-princippet. De bedst egnede ruter skal anvendes, og der kan stilles kravom passage ved rette toldsted, men trafikken må ikke udsættes for unødige
Relevante GATT-bestemmelserforsinkelser eller restriktioner og skal være fritaget for told og afgifter, bortset fraafgifter, der står i rimeligt forhold til administrationsomkostninger og andre ydelser iforbindelse med transittrafikken.Artikel VII: Værdiansættelse til toldberegningAnvendelse af ensartede principper ved ansættelse af en vares værdi med henblikpå toldberegning. Reduktion og begrænsning af antallet af afgifter samt forenkling afimport- og eksportregler. Afgifter skal begrænses til at dække den service, som faktiskbliver ydet.Artikel X: Offentliggørelse og administration af bestemmelser vedrørende handelMedlemmerne skal offentliggøre deres handelslovgivning og administrative regler,således at handlende og regeringer har let adgang til informationer om gældenderegler. Hvis en regel ikke er offentliggjort, er der forbud mod, at den håndhæves.Medlemmer skal håndhæve deres love, regler, kendelser og afgørelser på enensartet, upartisk og rimelig måde.Hertil kommer, at en indsats i forhold til handelslettelse samtidig også indirekte vil væreen indsats mod korruption. Blandt de forslag, der har været behandlet i Doha Runden,har fx været forslag i tilknytning til offentliggørelse af alle regler på import- ogeksportområdet. En sådan forøget transparens vil selvsagt kunne bidrage til at mindskemulighederne for korruptionen.Fra dansk side støttes bestræbelserne vedrørende handelslettelse.Handelslettelsesområdet er i stadig bevægelse; medlemslande introducerer nye tiltag,og der skabes derved til stadighed ny praksis på området.TRIPSTRIPS-aftalen er – sammen med GATT- og GATS-aftalerne – en af hovedsøjlerne i WTO-samarbejdet. Aftalen blev forhandlet og indgået som del af Uruguay Runden. TRIPSdækker over handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret (Trade RelatedAspects of Intellectual Property Rights). TRIPS-aftalen bygger på de normale GATT-principper vedrørende national behandling og MFN-status. Aftalen er baseret på andre,eksisterende aftaler om intellektuel ejendomsret, i første række Paris- ogBernkonventionen, men supplerer og udbygger disse. TRIPS skal dermed ses som etsupplement til det arbejde, der gøres i FN’s organisation vedrørende intellektuelejendomsret – WIPO.Aftalen omhandler bl.a. copyright, varemærker, industrielt design, patenter samtbeskyttelse af design af integrerede kredse. Yderligere er håndhævelse afbestemmelserne et vigtigt element i aftalen.Endvidere er teknologioverførsel indarbejdet som et generelt aspekt i TRIPS-aftalen. Bl.a.skal der udarbejdes en årlig oversigt over initiativer. Dette er samtidig et forsøg på at slåbro mellem på den ene side de udviklingslande, der argumenterer, at de bliver tabere iet system for håndhævelse af IPR, da de fleste rettigheder tilhører de udviklede lande,og på den anden side virksomheder og producenter i udviklede lande, somfremhæver, at det uden beskyttelse af IPR ikke kan betale sig at udvikle nye produkterog teknologier.
I Doha Runden indgår tre aspekter af TRIPS:Et særligt problem har været udviklingslandes adgang til nødvendig medicin, hvorpatenter mv. kunne forhindre udviklingslande i at forsyne deres befolkninger medlivsnødvendig medicin i tilfælde af epidemier o.l. Spørgsmålet blev taget op i en særskilterklæring i forbindelse med igangsættelsen af Doha-forhandlingsrunden ved WTO-ministerkonferencen i 2001. Efterfølgende er der blevet forhandlet og indgået en aftale,som giver adgang til at udstede tvangslicenser til produktion af patentbeskyttetmedicin i særlige tilfælde, og som sikrer muligheden også for udviklingslande udenegen produktionskapacitet.Et andet område er forholdet mellem TRIPS og FN-konventionen om biodiversitet og iforbindelse hermed også beskyttelsen af traditionel viden og folklore. Ethovedspørgsmål er udnyttelsen af for eksempel plantedele som aktive stoffer i nymedicin eller i ingrediensindustrier, og i hvilket omfang der kan ske patentering deraf.Udviklingslande, der ofte er hjemsted for de planter, der udnyttes, er selvsagtinteresserede i at opnå fordele og økonomisk udbytte af udnyttelsen af deresnaturressourcer, viden osv., mens de, der udvikler produkter på basis deraf, selvsagt erinteresserede i fri tilgængelighed.Endelig er geografiske indikationer genstand for diskussion. TRIPS-aftalen har somudgangspunkt beskyttet anvendelsen af geografiske indikationer, primært med henblikpå at beskytte forbrugere mod vildledning ved at foregive en falsk oprindelse af etprodukt. Derudover er betegnelser for vin og spiritus (fx champagne og tequila)yderligere beskyttet også udover, hvad forbrugerhensyn tilsiger. De igangværendeTRIPS-forhandlinger omfatter primært udarbejdelse af et register over specieltbeskyttede geografiske betegnelser for vin og spiritus. Derudover ønsker en rækkemedlemmer, herunder EU, at den stærkere beskyttelse, som kendes fra vin og spiritus-området, udstrækkes til også at finde anvendelse for andre produkter, specieltfødevarer. Efter langvarige forhandlinger er det fortsat ikke lykkedes indenfor TRIPS atafslutte forhandlingerne om et multilateralt register over geografiske indikationer for vinog spiritus. Den 27. november 2009 har forhandlingslederen for denne del af TRIPS-forhandlingerne, ambassadør Trevor Clarke (Barbados), foreslået principper for,hvordan forhandlingerne kan føres videre.Set ud fra et dansk synspunkt ønsker man, at hele TRIPS-området i videst muligt omfanger inkluderet under internationale regelsæt med mulighed for konfliktløsning. Det erligeledes en dansk holdning, at der skal tages videst muligt hensyn til de mindstudviklede lande. Med hensyn til geografiske indikationer er man interesseret i bedrehåndhævelse af rettigheder, men samtidig af den opfattelse, at mange geografiskenavne knyttet til fx fødevarer er generiske (dvs. fungerer som typebetegnelse).Hele området for intellektuelle ejendomsrettigheder er af stor vigtighed for EU og indgårderfor også, når der forhandles bilaterale eller regionale frihandelsaftaler, hvor sigtet er,at der opnås aftaler, der går videre, end hvad WTO-reglerne indebærer.På området for intellektuelle ejendomsrettigheder har ACTA-forhandlingerne i øvrigtbetydning. Disse forhandlinger opstod ved, at en mindre gruppe af interesserede landei 2006 og 2007 påbegyndte indledende drøftelser om en international handelsaftale tilimødegåelse af forfalskninger (Anti-Counterfeiting Trade Agreement).
Gruppen bestod da af Canada, EU, Japan, Schweiz og USA. I juni 2008 indledtesegentlige forhandlinger med en større gruppe af lande (Australien, Canada, EU ogdens 27 medlemsstater, Japan, Mexico, Marokko, New Zealand, Korea, Singapore,Schweiz og USA).ACTA-forhandlingerne har til formål at etablere internationale standarder forhåndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at imødegå detvoksende problem med forfalskninger. Den femte forhandlingsrunde fandt sted i Rabat ijuli 2009, den sjette runde i Seoul i november 2009, og i januar 2010 afholdtes densyvende forhandlingsrunde i Mexico. Det er målet at afslutte forhandlingerne i løbet af2010. Kommissionen forhandler her på vegne af EU-landene.HANDEL OG MILJØI Doha lykkedes det EU at få sat handel og miljø på dagsordenen for den nyeforhandlingsrunde.Som led i Doha Rundens overordnede målsætning indeholder ministererklæringen fraDoha-konferencen en bestemmelse om, at handel, miljø og bæredygtig udvikling skalunderstøtte hinanden. Mere specifikt fastslås det, at WTO-medlemmerne skaligangsætte forhandlinger om:Forholdet mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne imultilaterale miljøkonventioner (MEA’er).Procedurer for informationsudveksling og observatørstatus mellem demultilaterale miljøkonventioners sekretariater og de relevante WTO-komitéer.Liberalisering af handelen med miljøvarer og -tjenesteydelser gennem reduktionaf told- og ikke-toldmæssige barrierer.
EU har – oftest støttet af en gruppe af såkaldte ’miljøvenner’ – meget ihærdigt forsøgtat drive forhandlingerne fremad på forskellig vis. Man har i flere omgange fremsatforslag om en liste over miljøvenlige varer, der af forskellige miljøhensyn burde væregenstand for liberalisering i forbindelse med Runde-forhandlingerne. Sideløbende medforberedelserne af COP15 har EU og USA iværksat sonderinger blandt udvalgte landeom muligheden for, at de vil kunne enes om væsentligt at øge deres markedsadgangfor en snes ’klimavenlige’ varer uden krav om gensidighed for de (u-lands)medlemmeraf WTO, som ikke ser sig i stand til at indgå i en sådan aftale. Sonderingerne har endnuikke ført til et konkret resultat.Til trods for disse og andre initiativer er der kun sket meget små reelle fremskridt iarbejdet for liberalisering af handelen med miljøvarer. Man er endnu ikke blevetendeligt enige om tilgangen til forhandlingerne, herunder om de skal basere sig på enlistetilgang, som den af EU mfl. foretrukne, og/eller på alternative tilgange som foreslåetaf bl.a. Indien, Brasilien og Argentina.Forhandlingerne om de øvrige to førnævnte elementer i mandatet går fortsat ogsåmeget trægt, trods en aktiv indsats fra EU. Løsninger, der ventes at indebære en mereeksplicit ligestilling mellem eksisterende WTO-regler og handelsbestemmelserne imultilaterale miljøaftaler samt en mere permanent observatørstatus for MEA’erne iWTO’s handels- og miljøkomité (CTE), vil formentlig først blive konkretiseret i forbindelsemed afslutningen af DDA-forhandlingsforløbet.
Der er – af indlysende grunde – stigende opmærksomhed i WTO på den bredereforbindelse mellem handel og klima og på medlemmernes mulighed for at benyttehandelspolitiske instrumenter som led i deres bestræbelser på reduktion af og tilpasningtil klimaforandringer.Generelt har EU – med stærk dansk støtte – understreget, at miljø- og klimahensyn ikkemå misbruges til skjult protektionisme, men derimod skal fremme handel, udvikling ogmiljø. Danmark har gennem lang tid arbejdet aktivt for, at EU fremmer miljøhensyn iWTO-forhandlingerne. Det danske udgangspunkt er, at handel, miljøbeskyttelse ogbæredygtig udvikling indbyrdes skal understøtte hinanden uden at belasteudviklingslandene med unødige handelshindringer. Ikke mindst på denne baggrund harman fra dansk side været forbeholden over for spredte forslag om ensidig indførelse af’grænsetilpasninger’, der vil kunne virke som toldbarrierer mod lande og/eller varer, derikke opfyldte mere eller mindre velunderbyggede kriterier for klimavenlighed (jf. i øvrigtside 53-54).HANDEL OG UDVIKLINGDen igangværende forhandlingsrunde i WTO, der blev indledt i 2001, tager for førstegang udgangspunkt i en ”udviklingsdagsorden”, jf. navnet ‘the Doha DevelopmentAgenda’ (DDA). Ministererklæringen fra 2001 indeholder adskillige henvisninger tilnødvendigheden af at placere udviklingslandenes interesser og behov i hjertet afforhandlingerne, at der tilbydes udviklingslandene yderligere markedsadgang, at derudarbejdes balancerede regler, og at der ydes bistand med henblik på at sikreudviklingslandene en andel af verdenshandelen i overensstemmelse med deres behovfor økonomisk udvikling.På WTO’s ministerkonference i Hongkong i december 2005 opnåedes der enighed omen ’udviklingspakke’ som led i DDA-forhandlingerne, hvilket bl.a. giver sig udslag i, atudviklingslandene skal have særlig og differentieret behandling (S&DT) på en rækkekonkrete områder. Centralt står bestemmelsen om, at de mindst udviklede lande ikkeskal påtage sig nye WTO-forpligtelser, hvis det strider mod deres udviklings-, finansielleeller handelsmæssige behov, eller hvis landene ikke har tilstrækkelig administrativ oginstitutionel kapacitet.Et andet S&DT-område af stor betydning er erklæringer om, at de industrialiseredelande samt udviklingslande, der måtte være i stand til det, bør give told- og kvotefrimarkedsadgang for mindst 97 % af produkterne fra alle mindst udviklede lande.Tilsagnet træder senest i kraft samtidig med en Doha-aftales ikrafttræden, menmonitorering af implementeringen pågår allerede i WTO. En række industrialiseredelande (Australien, Canada, EU, Japan, New Zealand og Norge) tilbyder alleredenæsten fuldstændig toldfri markedsadgang for al eksport fra LDC’er. Enkelteudviklingslande (fx Indien, Malaysia, Singapore og Sydafrika) giver tillige i vidt omfangtoldfri markedsadgang. De 49 mindst udviklede landes andel af verdenshandelenudgør dog fortsat kun omkring 1 %.På ministerkonferencen i 2009 var der ikke egentlige DDA-forhandlinger og derfor helleringen foreløbige resultater angående handel og udvikling. Der var imidlertid megetbred enighed om betydningen af handel for genopretning af økonomien ognedbringelse af fattigdom i udviklingslandene. Derfor skulle udviklingsaspektetfastholdes i DDA-forhandlingerne, og der skulle fortsat være særlig opmærksomhed på
udviklingslandenes interesser. Der var samtidig en generel anerkendelse af, at øgetmarkedsadgang for udviklingslandene, herunder de mindst udviklede lande, ikke ertilstrækkeligt i sig selv. Der er fortsat behov for at sikre midler til handelsrelateret bistand(’Aid for Trade’), herunder igennem Den styrkede integrerede Ramme (EIF).’Aid for Trade (AfT)’, der iflg. OECD udgør ca. 25 % af verdens officielleudviklingsbistand, har siden ministerkonferencen i 2005 været genstand for betydeligopmærksomhed i WTO. En ved ministerkonferencen i Hongkong nedsat taskforcefremkom i 2006 med et sæt anbefalinger til effektivisering af AfT, der – med afsæt i Paris-erklæringen om bistandseffektivitet – sigter på at sikre bedre overensstemmelse imellem’udbud’ og ’efterspørgsel’ af handelsrelateret bistand, således at modtagerlandenesegne prioriteter og strategier udgør grundlaget for indsatsen. Anbefalingerne har ført tilafholdelsen af to WTO-ministerkonferencer om AfT i hhv. 2007 og 2009, samt til en langrække bi- og multilaterale initiativer, der skal styrke udviklingslandenes evne ogmuligheder for at udnytte handel som instrument til vækst og udvikling.Den styrkede integrerede Ramme (EIF) har gennem implementeringen af en rækkeanbefalinger fra en anden Hongkong-taskforce undergået gennemgribende reformer,der har taget sigte på – i overensstemmelse med Paris-erklæringen – at forøge ogeffektivisere samarbejdet mellem de mindst udviklede lande, en snes bilaterale donorerog 8 internationale organisationer, herunder WTO, Verdensbanken og UNCTAD.Formålet med samarbejdet er at sikre en mere kohærent og koordineret bistand på dethandelsrelaterede område til de mindst udviklede lande, bl.a. igennem integrering afhandel i landenes generelle strategier og for udvikling og fattigdomsbekæmpelse.Danmark har i 2008 givet tilsagn om et bidrag på 60 mio. kr. i perioden 2009-2010 og hari perioder fungeret som et af tre donormedlemmer i bestyrelsen for EIF.Til trods for, at DDA-forhandlingerne generelt går trægt, og at det ikke har været muligtat indgå separate aftaler om udviklingsrelaterede DDA-emner, har dette ikke haft envæsentlig negativ indvirkning på AfT og styrkelsen af EIF, idet disse områder ikke er delaf Rundens egentlige forhandlingsdagsorden. Snarere er arbejdet hermed intensiveret,hvilket bl.a. har givet sig udslag i et langt større engagement og forståelse forsammenhængen mellem handel og bistand fra udviklingslandenes side, og herundermedført en udvidelse af kredsen af donorer til såvel EIF som andre AfT-relateredeinitiativer og konkrete tilsagn om nye midler fra flere donorlande på AfTministerkonferencen i 2009.WTO’S TVISTBILÆGGELSEVed WTO-ministerkonferencen i Marrakesh i 1994 blev det aftalt, at man inden for fire årskulle revidere den aftale, der ligger til grund for WTO’s nuværendetvistbilæggelsessystem, den såkaldte ”Forståelse for tvistbilæggelse” (forståelsenomfatter regler og procedurer for bilæggelse af tvister – på engelsk “Dispute SettlementUnderstanding” eller DSU). Arbejdet blev påbegyndt i slutningen af 1997, men adskilligetidsfrister er sidenhen blevet overskredet, og det er nu besluttet ikke længere at arbejdeefter en tidsbestemt frist. I erklæringen fra Doha ministerkonferencen i 2001 gentogmedlemmerne intentionen om en revision af aftalen.
Doha Development Agenda om tvistbilæggelse“We agree to negotiations on improvements and clarifications of the DisputeSettlement Understanding. The negotiations should be based on the work done thusfar as well as any additional proposals by members, and aim to agree onimprovements and clarifications not later than May 2003, at which time we will takesteps to ensure that the results enter into force as soon as possible thereafter.”(Doha Development Agenda, work programme para 30)Forhandlingerne vedrørende tvistbilæggelsessystemet er således ikke en formel del afden samlede Doha Runde, men forhandlingerne foregår parallelt.EU har en ambitiøs dagsorden og har foreslået en række grundlæggende ændringer,samt fremlagt forslag om øget gennemsigtighed i tvistbilæggelsessystemet i WTO.Forslaget indebærer indførelse af en permanent panelinstans og et udvidet appelorgantil behandlingen af tvister. USA har ligeledes insisteret på øget gennemsigtighed i WTO’stvistbilæggelsessystem, herunder bl.a. fri adgang under sagsfremlæggelserne. EU harfremlagt forslag om, at såfremt der var enighed blandt de involverede parter om atholde åbne panelhøringer, skulle man tillade dette. Andre WTO-medlemmer – somJapan og Mercosur-landene – mener, at revisionen bør holde sig til nogle få tekniskejusteringer af aftalen.Danmark har interesse i et velfungerende internationalt system til håndtering afhandelspolitiske tvister og støtter derfor op om EU’s linje. Desuden lægges der fra danskside vægt på at forbedre udviklingslandenes muligheder for at gøre brug aftvistbilæggelsessystemet, herunder bl.a. igennem bistand til udviklingslande i forbindelsemed bilæggelse af handelstvister i WTO.Der er ikke fastlagt nogen specifik deadline for afslutningen af revisionen aftvistbilæggelsessystemet, men håbet er, at en samlet revideret aftale kan foreliggesamtidig med en afslutning af Doha Runden. De seneste forhandlinger har koncentreretsig om tredjepartsrettigheder, offentlig adgang til sagsfremlæggelsen vedpanelhøringer, adgang tilamicus curiae indlæg(betyder “ven af retten”: Hvis en parteller en organisation er interesseret i et emne i en sag, hvor den ikke selv er sagsøger,kan den indgive et indlæg eller argumentere i sagen) samt præcisering af omfanget afnotifikationsforpligtelsen i forbindelse med opnåelse af enighed mellem parterne i entvist.Om end der således udestår en række forhandlinger om forbedringer aftvistbilæggelsessystemet, er det væsentligt at bemærke, at det eksisterendetvistbilæggelsessystem i dag nyder bred anvendelse og således spiller en vigtig rolle iforhold til at sikre medlemmernes overholdelse af deres WTO-forpligtelser. Det illustreresbl.a. af, at WTO’s tvistbilæggelsesmekanisme i 2009 rundede sag nummer 400 anlagt forovertrædelse af WTO-forpligtelser.
LØBENDE SAGER I WTOParallelt med forhandlingerne om nye aftaler foregår der et dagligt, løbende arbejde iWTO med at sikre, at de forpligtelser, der allerede eksisterer som følge af de tidligereindgåede aftaler, efterleves af medlemmerne. Dette omfatter bl.a. drøftelse i WTO’skomitéer af udviklingen inden for de forskellige aftaleområder og af medlemmernesnationale foranstaltninger og regler.For en række områder skal medlemmerne anmelde lovgivning og nye foranstaltningertil WTO (notifikation) med henblik på at muliggøre en diskussion og vurdering deraf. Forsager, der ikke kan afklares ad den vej, er der mulighed for at anvende WTO’s særligesystem for bilæggelse af tvister. Desuden eksisterer en særlig procedure, hvormedlemmernes handelspolitik periodisk bliver gennemgået horisontalt. Disse dele afWTO’s løbende arbejde beskrives nærmere i det følgende. Endvidere redegøres forforhandlingerne om nye medlemmers optagelse i WTO.Herudover kan nævnes, at WTO’s generaldirektør, Pascal Lamy, i 2009 udenmodkandidater blev genvalgt for en ny fireårs periode, dvs. indtil udgangen af august2014. Pascal Lamy er WTO’s femte generaldirektør og den første, der sidder i mere endén funktionsperiode.TVISTEREU er for øjeblikket aktivt involveret i 37 WTO-tvister; 16 af disse sager er anlagt af EU og23 af sagerne er anlagt mod EU. Tvisterne inddrager 15 af EU’s handelsparter: Argentina,Brasilien, Canada, Colombia, Ecuador, Filippinerne, Honduras, Indien, Japan, Kina,Kinesisk Taipei, Nicaragua, Panama, Thailand og USA.Hovedparten af EU’s tvister i WTO involverer USA. I de fleste af disse tvister (7 sager) er EUsagsøger, hvorimod EU er sagsøgt i 6 af tvisterne. Der er tale om GMO-, hormon-,banan-, fjerkræ- og flystøttesagerne samt sagen om Information TechnologyAgreement. Flertallet af sagerne, hvori EU har anlagt sag mod USA, vedrører tvister ommisbrug af defensive handelsinstrumenter. Bilag 4 indeholder en nærmere beskrivelse aftvisterne.Hvordan virker WTO’s tvistbilæggelse?WTO’s tvistbilæggelsesorgan er et domstolslignende system, som afgør uenighedermellem medlemslandene om deres opfyldelse af WTO-aftalerne. Det kan være brudpå WTO-princippet om ens handelsbetingelser, fx ens toldsatser for alle parter, ellerbrud på princippet om ens vilkår for egne og andre WTO-landes virksomheder.Afgørelserne i tvistbilæggelsessystemet er bindende for medlemmerne. Der kan skefølgende, fra en sag er rejst, til en dom er afsagt:Når ét WTO-medlem har klaget over et andet, indledes processen med 60 dage tilkonsultationer, hvor man forsøger at nå en forhandlingsløsning.Lykkes dette ikke, anmodes der om nedsættelse af et tvistpanel, dvs. en WTO-domstol, hvor parterne fører deres sag.Panelet træffer afgørelse senest et år efter, at sagen er rejst.Panelets afgørelse kan appelleres til WTO’s appelorgan.Sagens taber skal senest 30 dage efter afgørelsen tilkendegive, om den agter at
Hvordan virker WTO’s tvistbilæggelse?følge (appel)panelets afgørelse og i givet fald, hvorledes problemet forventesudbedret.Hvis sagens taber ikke vil efterleve afgørelsen, forhandler parterne om enøkonomisk kompensation til det forurettede land.Kan parterne ikke blive enige, beder den forurettede part om lov til at indførestraftold.
Der synes at være en tendens i retning af, at udviklingslande i stigende grad benyttersig af tvistbilæggelsessystemet. Dette er positivt i EU’s optik, idet det generelt har væretvanskeligt for udviklingslandene at benytte sig aktivt af tvistbilæggelsessystemet. EUstøtter således initiativer, der har til formål at forbedre udviklingslandenes adgang tilsystemet, herunder bl.a. tilbud om teknisk bistand.Herudover kan registreres en tendens til, at parterne i sager, der behandles i WTO’stvistbilæggelsessystem, i stigende grad benytter sig af mulighederne for at tillade åbnehøringer med adgang for udenforstående.TRADE POLICY REVIEWS (TPR)Betegnelsen “Trade Policy Reviews” (TPR) dækker over regelmæssige gennemgange iWTO af de enkelte medlemmers handelspolitik. Formålet er at bidrage til en forbedretefterlevelse af WTO-regler og forpligtelser og at smidiggøre det multilaterale systemsfunktion. TPR-mekanismen sigter mod at opnå en større grad af transparens og enbedre forståelse af medlemmernes handelspolitiske regler og praksis. Mekanismen gørdet muligt for den samlede medlemskreds kollektivt at vurdere de enkelte medlemmershandelspolitik inden for alle de områder, der dækkes af WTO-aftalerne, og atbedømme virkningen i forhold til WTO-systemet og dettes funktion. Gennemgangenesker på baggrund af det enkelte medlems økonomiske situation og dets eventuellesærlige udviklingsmæssige behov, såvel som dets konkrete handelsmæssige situation.Det er ikke hensigten, at de handelspolitiske gennemgange skal tjene som grundlag forforhandling eller gennemførelse af konkrete forpligtelser, ligesom TPR ikke skal træde istedet for muligheden af at forfølge sager inden for rammerne aftvistbilæggelsessystemet.De fire største WTO-medlemmer (EU, USA, Kina og Japan) er genstand for behandlinghvert andet år, mens de næste 16 medlemmer efter størrelsen af deres udenrigshandelgennemgås hvert fjerde år, og resten af medlemmerne hvert sjette år, idet der ermulighed for længere intervaller for mindst udviklede lande.I løbet af de tyve år TPR-mekanismen har eksisteret er der blevet gennemført i alt 305reviews, der dækker 136 af de 153 medlemmer, og som repræsenterer 97 % afverdenshandelen. Der er gennem de senere år lagt større vægt på gennemgangen afmindst udviklede lande, og ved udgangen af 2009 var 27 af de 32 mindst udvikledemedlemmer blevet gennemgået (jf. boksen for en samlet oversigt over handelspolitiskegennemgange i 2008-09). I 2008 blev den tredje og seneste vurdering af TPR-mekanismen gennemført, og her fandt medlemmerne, at mekanismen fungeredeeffektivt og bidrog til opnåelsen af WTO’s mål.
Handelspolitiske gennemgange af WTO-medlemmer (angivet i kronologiskrækkefølge)2008Pakistan, Ghana, Mexico, Brunei Darussalam, Madagaskar, Mauritius, Kina, USA,Oman, Singapore, Barbados, Republikken Korea, Norge, Jordan, Den DominikanskeRepublik, Schweiz/Liechtenstein.2009Guatemala, Japan, Brasilien, Fiji, EU, Mozambique, Salomonøerne, New Zealand,Marokko, Guyana, Zambia, Chile, Maldiverne, Botswana, Lesotho, Namibia, Sydafrika,Swaziland, Senegal, Niger, Georgien.2010 (planlagt)Malaysia, El Salvador, Kroatien, Armenien, Albanien, Kina, Malawi, Honduras, Taiwan,Gambia, USA, Benin, Burkina Faso og Mali, Sri Lanka, Belize, Papua New Guinea, DenDemokratiske Republik Congo, Hongkong.OPTAGELSE AF NYE MEDLEMMER I WTOWTO har 153 medlemmer. Flere nye medlemmer er på vej, herunder Montenegro,Rusland, Serbien og Bosnien-Hercegovina. Bilag 3 indeholder en samlet oversigt overnuværende medlemmer og ansøgere.Fra dansk side har man traditionelt fundet, at det er en styrke for WTO, jo fleremedlemmer organisationen har. Man arbejder derfor generelt fra dansk side for, at WTOskal omfatte så mange lande som muligt. Der er i dag en meget stor spredning mellemmedlemmerne med hensyn til udenrigshandelens omfang, størrelse, økonomiskudviklingsgrad og handelspolitisk grundholdning.Optagelsesproceduren i WTO omfatter grundlæggende fire faser: i) ansøgning, ii)nedsættelse af arbejdsgruppe og udredning, iii) start af bilaterale og multilateraleforhandlinger, samt iv) afsluttende rapport og optagelsesprocedure.Optagelsesprocessen resulterer i en aftale mellem WTO og ansøgeren om vilkårene formedlemskab, som skal godkendes dels i WTO’s Generelle Råd, dels af det pågældendenye medlem. En nærmere beskrivelse af processen gives i følgende boks.WTO-optagelsesprocessen1.AnsøgningsfasenAnsøgeren beskriver alle aspekter af sin handelspolitik og den økonomiske politik,som har betydning i forhold til WTO-aftalerne. Redegørelsen behandles i en særligarbejdsgruppe, der nedsættes til behandling af en ansøgning om medlemskab.Arbejdsgrupper om optagelse af nye medlemmer i WTO er åbne for deltagelse afalle eksisterende medlemmer.2.UdredningsfasenParallelt med arbejdsgruppens udredning af principper og politikker indledesbilaterale forhandlinger mellem det nye medlem og individuelle medlemmer.Forhandlingerne tager udgangspunkt i medlemmernes konkrete handelsinteresserog dækker områder som toldsatser, særlige forpligtelser til markedsadgang,specielle forhold for handel med konkrete varer eller tjenesteydelser. Selv omforhandlingerne gennemføres på bilateral basis, udstrækkes resultaterne til alle
WTO-optagelsesprocessenWTO-medlemmer gennem MFN-princippet. De seneste år er de største resultatermed hensyn til øget markedsadgang opnået gennem optagelsesforhandlinger.3.Udformning af betingelser for medlemskabNår arbejdsgruppen har afsluttet sin gennemgang, og de parallelle bilateraleforhandlinger er afsluttet, udformes betingelserne for medlemskab i form af enaftale (”tiltrædelsesprotokol”) og lister med de forpligtelser, som det nye medlemhar påtaget sig (”schedules”).4.OptagelseDen endelige pakke – rapport fra arbejdsgruppen, tiltrædelsesprotokol ogschedules – forelægges WTO’s Generelle Råd (eller en Ministerkonference, hvis detpasser tidsmæssigt). Optagelse forudsætter 2/3 flertal blandt WTO’s medlemmer,men sker normalt med konsensus. Ansøgeren kan herefter færdiggøre sinratifikationsproces.Det er vanskeligt at fastsætte et præcist skøn for varigheden af en typiskoptagelsesproces. Langt de fleste tager mere end 5 år.Siden oprettelsen af WTO har der været et stærkt politisk pres for at give de mindstudviklede lande en hurtigere optagelsesproces, bl.a. ved anvendelse af teknisk bistandfra WTO-sekretariatet. EU har ytret støtte til ønsket om at hjælpe og bistå u-landene medoptagelse inden for de eksisterende rammer. Samtidig har EU udtrykt bekymring for, aten ændring af optagelsesproceduren kan føre til, at der bliver slækket på deindholdsmæssige krav til lande, der søger om optagelse.De senest tilkomne medlemmer er Ukraine og Kap Verde, som blev godkendt på mødeti WTO’s Generelle Råd henholdsvis den 16. maj 2008 og den 23. juli 2008. Der pågårforhandlinger med 29 ansøgere. Vatikanet er tildelt observatørstatus i WTO, mens depalæstinensiske selvstyreområder har indgivet anmodning om at få observatørstatus.Ruslander den største økonomi og det politisk mest betydningsfulde land, der endnuikke har opnået medlemskab af WTO. EU lægger stor vægt på fremskridt i den russiskeoptagelsesproces og har ydet teknisk bistand til det russiske lovgivningsmæssige oginstitutionelle reformarbejde. EU’s bilaterale aftale med Rusland om WTO-optagelsefaldt på plads i Moskva i maj 2004. De væsentligste emner i de bilaterale EU-Ruslandforhandlinger var toldtariffer, landbrugsprodukter, tjenesteydelser og energiområdet,samt tilpasning af russiske importprocedurer til WTO’s regelsæt. Tiltrædelsesarbejdet erlangt fremme, og flere vigtige områder for optagelse (IPR, TBT og SPS) er tæt påfærdiggørelse. Der er dog fortsat en række uafklarede spørgsmål, hovedsagligtvedrørende eksport af landbrugsprodukter til Rusland. Hertil kommer, at toldunionenmellem Rusland, Kasakhstan og Hviderusland (jf. side 47) umiddelbart har skabtusikkerhed med hensyn til den videre behandling af Ruslands ansøgning om WTO-medlemskab.Serbienhar gennem en periode presset på for hurtigt at få gennemført WTO-optagelsesprocessen. Serbien har draget fordel af et nu mere stabilt politisk klima ihjemlandet og har gjort store fremskridt med hensyn til vedtagelse af WTO-relateretlovgivning. Landets nye GMO-lovgivning har imidlertid mødt stærk kritik fra USA. Debilaterale forhandlinger blev intensiveret i december 2008, særligt vedrørende
varehandel. Der er endnu ingen konklusioner med hensyn til tjenesteydelser, og også forså vidt angår markedsadgang skal arbejdet intensiveres.ForBosnien-Hercegovinasvedkommende blev WTO-optagelsesprocessen indledt i1999. Forhandlingerne skrider fremad i et fornuftigt tempo. Kommissionen har i juni 2009mødtes i bilaterale forhandlinger med Bosnien-Hercegovina for at drøfte det aktuelletilbud for så vidt angår varer og tjenesteydelser. Med hensyn til de multilateraleforhandlinger har der været afholdt adskillige møder i den relevante arbejdsgruppe, ogpå nuværende tidspunkt er de vigtigste udeståender handelsrettigheder ogregistreringskrav, TBT, TRIPS, statshandelsselskaber og toldlovgivning. EU er – som forSerbiens vedkommende – en stor tilhænger af Bosnien-Hercegovinas WTO-optagelse.Montenegrostiltrædelsesproces blev indledt i december 2004. Få måneder inden DetGenerelle Råd i februar 2009 skulle have godkendt Montenegros tiltrædelse, fremlagdeUkraine i december 2008 en vidtrækkende anmodning om forhandlinger ommarkedsadgang, hvilket har forsinket Montenegros optagelse. Den ukrainskeanmodning blev fremsat på baggrund af en allerede samlet tiltrædelsesaftale, som varblevet accepteret af alle andre WTO-medlemmer. Montenegro og Ukraine har endnuikke opnået enighed på dette punkt, hvilket fortsætter med at blokere Montenegrosoptagelse. Forhandlingerne står på nuværende tidspunkt stille. EU støtter en hurtigløsning af forhandlingerne ved at yde bistand til parterne på alle niveauer.
4.
REGIONALE OG BILATERALE AFTALER
REGIONALE OG BILATERALE AFTALERDe manglende fremskridt i WTO-forhandlingerne, kombineret med behovet for fortsat atsikre den internationale handel de bedst mulige vilkår og for at søge løsninger på deaktuelle økonomiske problemer, har for mange medlemslande gjort, at bilaterale ellerregionale aftaler er blevet et supplement eller alternativ til WTO-aftaler. Siden midten af1990’erne er antallet af bilaterale og regionale aftaler øget markant. Det kan dog værevanskeligt at opnå et præcist billede. Det skyldes bl.a., at en del aftaler ikke notificereseller offentliggøres, at nye aftaler afløser gamle, og at nogle aftaler er midlertidige elleraf begrænset rækkevidde.Uanset de opgørelsesmæssige problemer er der tale om en klar vækst. Under GATT blevder indtil 1994 notificeret 124 aftaler, hvilket i gennemsnit svarer til tre nye aftaler omåret. Under WTO er der fra 1995 og frem til udgangen af 2008 notificeret 421 aftaler ellerpå årsbasis ca. 30 nye aftaler. I december 2008 var der anslået 230 aftaler i kraft.Væksten skyldes ikke kun flere aftaler, men også det øgede medlemstal i WTO samtskærpede krav til notifikation. Når kun en del aftaler er i kraft, skyldes det dels, at nyeaftaler afløser gamle, dels at mange aftaler (fx EU’s optagelse af nye medlemslande)betyder en konsolidering af en række tidligere enkeltstående aftaler i én samlet nyaftale. Man regner med, at ca. 400 aftaler vil være i kraft i 2010. Størstedelen afaftalerne ligger inden for GATT-aftalens område. Det anslås, at ca. 90 % af aftalerne erfrihandelsaftaler eller aftaler af begrænset rækkevidde, mens aftaler om egentligetoldunioner kun udgør ca. 10 %.Foruden den kvantitative vækst er der også sket en kvalitativ udvikling. Tidligereanvendtes bl.a. partnerskabs- eller associeringsaftaler, hvor toldreduktion indgik som etblandt flere elementer. Disse aftaler var kendetegnet ved en bredere politiskmålsætning om regional integration, primært med omkringliggende nabolande. Deforstærkede samhandelsbånd skulle bidrage til regional fred og stabilitet. EU anvendteeksempelvis sådanne aftaler i forbindelse med naboskabspolitikken i forhold til landene iØst- og Centraleuropa samt på Balkan. Nyere aftaler er langt mere entydigt afhandelspolitisk karakter, hvor forhandlingspartnere er nøje udvalgt med henblik på atopnå bedre markedsadgang på konkrete markeder.De nye aftaler er generelt også mere omfattende end de traditionelle. Såledesinkluderes ofte bl.a. tjenesteydelser og emner, der går videre end det eksisterendeWTO-samarbejde, fx konkurrence, offentlige indkøb og investeringer. I sammenhængmed, at aftaler er blevet et strategisk handelspolitisk instrument, har medlemskredsenogså ændret sig og er blevet bredere. Hvor aftaler tidligere oftest var regionaltbegrænsede Nord/Nord aftaler, ses nu i stigende grad Nord/Syd aftaler eller Syd/Sydaftaler og dermed flere aftaler på tværs af regioner. Endelig ses en stigendekonsolidering i form af regionale handelsarrangementer og aftaler mellem regioner ellersammenslutninger af lande. En del af disse aftaler mellem regioner betyder også en nysituation for EU. Dels må der forhandles med grupperinger, som ikke er politiskinstitutionaliserede i samme grad som EU, dels er der en større udfordring i form afhensyntagen til kulturelle forhold, handelspolitiske traditioner og forskellige kommerciellestyrker og svagheder end ved forhandling af aftaler med lande, som EU historisk har haftbetydelig samhandel og kulturel samhørighed med.
Erfaringerne med regionale aftaler er blandede. På den ene side kan de værenemmere at forhandle, fordi der er færre, som skal være enige. Omvendt har det ofte ipraksis vist sig at tage lige så lang tid at forhandle en bilateral frihandelsaftale med etbegrænset antal deltagere og en snævrere dagsorden. Hertil kommer, at der er enrisiko for, at svage parter, fx udviklingslande, som følge af ulige magtforhold bliverhandelspolitisk svækket af at indgå en aftale.I forhold til WTO og DDA-forhandlingerne har de mange nye bilaterale og regionaleaftaler en betydelig indflydelse. For det første kan de fordele i form af præferentielmarkedsadgang, som parterne i en bilateral eller regional aftale gensidigt giverhinanden, betyde, at incitamentet og støtten til bredere MFN liberalisering mindskes. Fordet andet er der stort spillerum med hensyn til, hvad aftaler skal og ikke skal inkludere,hvilket kan resultere i, at de følsomme spørgsmål og sektorer ikke bliver adresseret, fxlandbrugsstøtte. Og for det tredje kan en række enkeltstående aftaler skabe etuoverskueligt net af handelsrelationer og medføre et utal af forskellige regelsæt, somrisikerer at underminere transparens og forudsigelighed i international handel.Nogle har således peget på risikoen for uoverskuelighed og manglende transparensved det komplekse system af aftaler og regler, som bliver resultatet – ”spaghetti bowl” –og på risikoen for at underminere det multilaterale system gennem præferenceaftaler.Heroverfor har andre set bilaterale og regionale aftaler som skridt – ”stepping stones” –på vejen mod multilateral handelsliberalisering ved at bilateral og regional liberaliseringkan danne basis for efterfølgende WTO-forhandlinger, ligesom nye forhandlingsområderog -emner uden for de eksisterende WTO-aftaler (WTO+-emner) kan forhandles førstmellem mindre kredse af lande og derefter på et tidspunkt udstrækkes til WTO-samarbejdet.I WTO er udgangspunktet, at bilaterale og regionale aftaler kan bidrage til at letteinternational handel. Med dette sigte er der i GATT-aftalens artikel XXIV og i GATS-aftalens artikel V opstillet krav, som bilaterale og regionale aftaler skal opfylde i relationtil henholdsvis varehandel og handel med tjenesteydelser. Et hovedkrav både fortoldunioner og frihandelsaftaler er, at handelen med tredjelande ikke må gøressværere. Det indebærer, at told – ud fra en overordnet betragtning – ikke må værehøjere, og handelsbegrænsninger ikke må blive mere restriktive. Et andet krav er, athandelen mellem deltagerne skal være lettere. Dette konkretiseres til, at told oghandelsrestriktioner skal afskaffes for praktisk taget hele handelen (”substantially alltrade”). Det har dog været et omstridt kriterium – både kvantitativt, hvorvidt der er taleom 80 % eller 90 % af handelen, og kvalitativt, hvorvidt enkelte sektorer, fx landbrug, kanundtages.Toldunioner og frihandelsområderGATT-aftalen sondrer mellem toldunioner og frihandelsområder:Tolduniontold og andre hindringer fjernes for handel internt mellem deltagerne;fælles told- og handelsregime eksternt i forhold til tredjelande.Frihandelsområdetold og andre hindringer fjernes for handel internt mellem deltagerne;ikke (nødvendigvis) fælles told og handelsregime eksternt i forhold til tredjelande.
Medlemmerne har imidlertid aldrig kunnet blive enige om en fælles forståelse omgodkendelse af bilaterale og regionale aftaler – hverken i GATT eller i WTO. Det stigendeantal aftaler i 1990’erne resulterede i en flaskehals af aftaler, som skulle godkendes iWTO. På den baggrund blev en særlig komité for regionale handelsaftaler (”Committeeon Regional Trade Agreements”, CRTA) oprettet i 1996. Der er dog fortsat ikke opnåetkonsensus om at godkende eller forkaste aftaler. Hertil kommer, at en del aftaler aldriger blevet forelagt, fordi parterne har valgt at sætte dem i kraft midlertidigt i afventningaf færdiggørelsen af udestående forhandlinger, fx om landbrug.I Doha-erklæringen blev det anerkendt, at frihandelsaftaler kan spille en vigtig rolle tilfremme af handelsliberalisering og økonomisk udvikling, idet behovet for et harmoniskforhold mellem det multilaterale og regionale/bilaterale spor blev understreget. Der varligeledes enighed om behovet for at tydeliggøre og forstærke procedurerne iforbindelse med notifikationen af aftaler. Det lykkedes i juli 2006 at opnå enighed om entransparensmekanisme og om procedurer for tidlig orientering om nye aftaler. Detbetyder samtidig, at et medlem, som måtte føle sine rettigheder krænket af en aftale,vil kunne gøre brug af WTO’s sædvanlige tvistprocedure uden at skulle tage hensyn tilen uafsluttet godkendelsesprocedure i CRTA. Siden december 2006 er beslutningenblevet anvendt midlertidigt.Anvendelse af transparensmekanismen muliggør ensartet og faktuel information omaftaler og derved bedre mulighed for transparens. Den fortsatte udfordring for WTO erat sikre en effektiv overvågningsmekanisme. I den forbindelse har det også væretforeslået at anvende begrebetpræferentiel aftaletil at dække såvel bilaterale somregionale aftaler og tage højde for det forhold, at et stigende antal aftaler faktisk erinterregionale.Med stilstanden i DDA-forhandlingerne satser EU på at udnytte den goodwill, man haropnået som en konstruktiv og kompromissøgende spiller, til at forhandle bilateraleaftaler, som forventes at få øget vægt. Der satses på omfattende og ambitiøse aftalermed henblik på at konkretisere en række potentielle fordele, i første rækkeat europæiske virksomheders konkurrenceevne ikke forringes i forhold tilkonkurrenter på strategiske markeder;at supplere de multilaterale frihandelsaftaler og derved være drivkraft til øgethandelsliberalisering (hvilket forudsætter, at den præferentielle markedsadgangpå et tidspunkt udbredes på MFN-basis);at medvirke til øget og hurtigere åbenhed og dybere integration;at inkludere WTO+-emner, eksempelvis investering, offentlige indkøb og udbud,konkurrence og regulatoriske spørgsmål, samt håndhævelse af intellektuelejendomsret;at bidrage til regional integration;at skabe handelslettelse, eksempelvis i forhold til toldadministration;at give virksomheder direkte adgang til større eksportmarkeder og regioner medfælles rammebetingelser;at medvirke til at fremme handel med miljø- og klimavenlige produkter.
EU’S IGANGVÆRENDE FORHANDLINGER – DET GLOBALE EUROPA OG DENYE FRIHANDELSAFTALERKommissionen vedtog den 4. oktober 2006 en ny strategi ”Det Globale Europa – ikonkurrencen på verdensmarkedet”, der redegør for, hvordan Europaskonkurrenceevne styrkes i en globaliseret verden. Med strategiens fokus på EU’seksterne konkurrenceevne er den komplementær i forhold til EU’s interne strategi forvækst- og jobskabelse i EU, som fremlagt i Lissabon-dagsordenen.Om den eksterne dimension fremhæver ”Det Globale Europa”, at det multilaterale spori WTO fortsat skal være EU’s førsteprioritet, men det understreges samtidig, at WTO-kompatible frihandelsaftaler (FTA) udgør et nyttigt supplement hertil, idet man her kanbehandle områder, der endnu ikke er modne til behandling i WTO, og på den mådekan virke som bølgebryder for liberalisering i det multilaterale spor.Udvælgelse af de lande, hvormed EU ønsker at indgå frihandelsaftaler, skal ske ud fraøkonomiske kriterier, dvs. markedspotentiale (økonomisk omfang og vækst) ogomfanget af de eksisterende beskyttelsesforanstaltninger, som EU-virksomheder støderpå. Der lægges endvidere vægt på, at udhuling af europæiske virksomhederskonkurrenceevne modvirkes på markeder, hvor EU’s konkurrenter har eller er i gangmed at forhandle frihandelsaftaler. I det følgende gennemgås en række afforhandlingerne.Frihandelsaftalerne har til formål at forbedre markedsadgangen for varer, investeringerog tjenesteydelser. Man ønsker med de nye aftaler at få så brede, ambitiøse ogdækkende aftaler som muligt. Det indebærer, at man som udgangspunkt fra EU’s sideønsker aftaler, der skal skabe regulatorisk gennemsigtighed inden for handels- oginvesteringsområder af betydning for begge parter, herunder omfatte bl.a. told forvarehandel, oprindelsesregler, antidumping, forbud mod restriktioner og ikke-toldmæssige handelsbarrierer, standarder og overensstemmelsesvurderinger, sanitæreog phytosanitære regler, handel med tjenesteydelser, etablering, intellektuelleejendomsrettigheder, herunder håndhævelse, fri bevægelighed for kapital og betaling,handelslettelse, offentligt udbud samt handel og konkurrence, herunder statsstøtte.Frihandelsaftalerne skal endvidere danne grundlag for samarbejde om handel ogbæredygtig udvikling, herunder om miljø, arbejdstagerrettigheder og den socialedimension.I aftalerne er det hensigten at knytte FTA’er juridisk til eksisterende partnerskabsaftaler.Formålet er at skabe en sammenhængende linje i EU’s politik, idet der eksempelvisbliver mulighed for at suspendere FTA’en i tilfælde af grove krænkelser afmenneskerettigheder – i lighed med, hvad der gælder for partnerskabsaftaler.Fra EU’s side lægges op til, at aftalerne skal indeholde bestemmelser, der forpligterparterne til at give forbedrede toldpræferencer til de mindst udviklede lande, såpræferenceudhuling undgås.På denne baggrund valgte Kommissionen at indlede forhandlinger med Korea, ASEAN-landene og Indien. Forhandlingsmandat blev givet af Rådet til Kommissionen ultimoapril 2007. (Forhandlingsmandaterne blev forelagt til orientering i FEU i april 2007umiddelbart forud for det rådsmøde (GAERC), hvor forhandlingsmandatet blev givet.)
Forhandlingerne med de tre lande blev indledt umiddelbart herefter. I 2009 blev deropnået enighed med Korea om en aftale.Den konkrete udmøntning af ”Det Globale Europa” i form af frihandelsaftaler passergodt sammen med ”Den Offensive Handelspolitiske Strategi”, som har væretretningsgivende for dansk handelspolitik siden 2007. Spørgsmålet om frihandelsaftaler erblevet endnu mere aktuelt efter problemerne med Doha Runden. Det er håbet, at flerefrihandelsaftaler kan give bedre muligheder for danske og europæiske virksomheder påvigtige markeder og samtidig gennem nedbrydning af handelsbarrierer være med til atlette vejen for fornyede fremskridt i multilateralt regi.I forbindelse med EU’s forhandling af bilaterale og regionale aftaler lægges fra danskside vægt på:
at der opnås det bedst mulige resultat for dansk erhvervsliv;at EU i forbindelse med forhandlingerne om markedsadgang lægger særligvægt på liberalisering af handelen med miljøvenlige varer og tjenesteydelser;at muligheden holdes åben for justering af mandatet i lyset af resultaterne afden sideløbende vurdering af en aftales sociale og miljømæssige konsekvenser;at hensynet til arbejdstagerrettigheder indarbejdes i den endelige aftale,herunder at aftalen bidrager til at fremme grundlæggende arbejdsnormer somdefineret i ILO erklæringen herom af 1998;at der foretages en vurdering af en aftales mulige negative virkninger på demindst udviklede lande som følge af præferenceerosion;at Kommissionen tilskyndes til snarest muligt i EU at fremlægge et forslag omforbedrede udviklingsvenlige oprindelsesregler til fordel for alle de involveredeudviklingslande;at der skabes en juridisk og institutionel forbindelse mellem indgåelse af enfrihandelsaftale og en partnerskabsaftale, så der sikres samhørighed med EU’sgenerelle politiske samarbejde med det pågældende land også påmenneskerettighedsområdet, der indgår som et grundlæggende element ipartnerskabsaftaler;at markedsadgangen for og beskyttelsen af investeringer kommer til at omfattealle typer af investeringer, inklusive porteføljeinvesteringer, samt kommer til atomfatte flest mulige sektorer;at EU i forbindelse med frihandelsforhandlinger med tredjelande eller regionerogså opfordrer disse til at åbne deres markeder for de mindst udviklede lande;at det af Kommissionens mandat fremgår, at en kommende aftale skalrespektere medlemsstaternes mulighed for at opretholde nationale regler omindrejse og ophold;at bestemmelser om beskyttelse af følsomme produkter og den særligebeskyttelsesklausul for landbrug ikke bliver for restriktive;at Kommissionen forpligtes til at holde Rådet løbende orienteret om udviklingen iforhandlingerne, og at medlemsstaterne har mulighed for at sidde med vedforhandlingerne, når emner, som hører under medlemsstatskompetence ellerdelt kompetence, bliver drøftet.
Frihandelsaftalerne vurderes under forhandlingsløbet af uafhængige konsulenter i enbæredygtighedsrapport (”Sustainability Impact Assessment”). Denne har som formål atsikre, at der ikke er utilsigtede virkninger af en aftale for EU eller for den pågældendeaftalepartner, herunder også, at der ikke påføres sektorer urimelig konkurrence.
FRIHANDELSAFTALE MED KOREAI 2009 blev forhandlingerne mellem EU og Korea afsluttet. Udkastet til en frihandelsaftaleer blevet underskrevet af Kommissionen og afventer i øjeblikket en beslutning i Rådetom ratifikation af aftalen. Beslutningen skal tages med tilslutning fra Europaparlamentet.Afslutningen af forhandlingerne har uden tvivl været den største succes på dethandelspolitiske område for EU i 2009. Ikke mindst er det bemærkelsesværdigt, at detlykkedes at afslutte forhandlingerne med et positivt resultat på trods af den finansiellekrise. Repræsentanter for EU’s medlemslande principgodkendte aftalen i juli.Frihandelsaftalen vil indebære en næsten fuldstændig liberalisering for importafgifterved eksport til Korea, streng disciplin for ikke-toldmæssige handelsbarrierer, forpligtelserfor handel med tjenesteydelser samt for handelspolitisk regulering.Enkelte EU-medlemslande var af den vurdering, at EU havde ydet for meget medhensyn til markedsadgang for bilimporten fra Korea, specielt i betragtning af, at Koreafik lov til at opretholde sit særlige system for refusion af told og afgifter – det såkaldte”Duty Drawback”-system (DDB). Systemet indebærer, at tolden for import af råvarer ogkomponenter refunderes, hvis og i givet fald når en færdigvare eksporteres. DDB-systemet ville således tillade bildele fra tredjelande fri adgang til det europæiskemarked som del af en bil, der er blevet samlet i Korea. Der er nu foreslået enovervågning af importen af produkter omfattet af DDB i Korea og om nødvendigtindførsel af beskyttelsesforanstaltninger, hvis der sker en væsentlig forøgelse afimportniveauet.Fra dansk side er der blevet lagt vægt på, at EU opnår i hvert fald de sammebetingelser, som USA har opnået i sin FTA med Korea (KORUS), hvad angårlandbrugsvarer og specielt forholdene for svinekød. (KORUS er dog endnu ikke blevetratificeret af hverken Korea eller USA; dette forventes tidligst at ske i løbet af 2010.)Aftalen med Korea kan blive den første EU-frihandelsaftale med et asiatisk land. Denhar derfor stor betydning, da den kan komme til at danne fortilfælde for andreforhandlinger. Korea er desuden en vigtig handelspartner for EU og Danmark. ForDanmarks vedkommende er Korea således det vigtigste marked i Asien efter Japan ogKina/Hongkong. Specielt det forhold, at USA har forhandlet en frihandelsaftale medKorea, har gjort det vigtigt for EU at få en aftale så hurtigt som muligt, da europæiskeeksportører ellers kan risikere at miste markedsandele.En stor del af de forventede gevinster, som EU vil opnå med aftalen med Korea, vilkomme fra liberaliseringer på tjenesteydelsesområdet. Det har for EU i forhandlingerneværet vigtigt at opnå en mere favorabel aftale end den, Korea har med USA. Dette erlykkedes inden for følgende sektorer: Telekommunikation, finansiel service, miljøservice,transport, juridisk service, postvæsen og bygge- og anlægssektoren. På søfartsområdethavde man gode bestemmelser for maritime tjenesteydelser i den eksisterendepartnerskabsaftale fra 1996, som blev udbygget med en fælles deklaration fra 2001 ometablering af lokale repræsentationer. Det har derfor været vigtigt for Danmark, at dissebestemmelser blev stadfæstet i frihandelsaftalen med Korea, hvilket Kommissionen harbekræftet. Også på søfartsområdet har Korea påtaget sig yderligere forpligtelser end iaftalen mellem Korea og USA – herunder mulighed for kommerciel tilstedeværelse forudenlandske shippingfirmaer.
Kommissionens forhandlingsmandat blev forelagt FEU til orientering i april 2007 og tilforhandlingsoplæg i maj 2008, da forhandlingerne på daværende tidspunkt var såfremskredne, at konturerne til en aftale begyndte at tegne sig.
FRIHANDELSAFTALE MED INDIENStørrelsen af det indiske marked og den økonomiske vækst, der har været en følge aføkonomiske reformer, har gjort Indien til et naturligt mål for EU’s frihandelsaftaler i Asien.Der er stor interesse blandt europæiske og danske virksomheder for Indien. Indiensplacering som et af BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina) har kun gjortinteressen for en frihandelsaftale større.Der er imidlertid en række problemer i forbindelse med forhandlingerne med Indien.Landets størrelse og kompleksitet, ikke mindst udviklingsmæssigt, giver særligeproblemer og betyder, at der skal tages særlige hensyn. Indiens udviklingsmæssigestade afspejler sig endvidere i en begrænset institutionel kapacitet, når det drejer sigom at varetage handelspolitiske emner.For Indiens vedkommende giver det endvidere problemer, at en handelsaftale med EUpå nogle områder vil kræve lovændringer i Indien. Det gælder bl.a. for dele afreguleringen på området for beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Spørgsmålet ombeskyttelse af geografiske indikationer er også blevet taget positivt op af Indien medden tilføjelse, at der er specielle indiske produkter uden for fødevareområdet, som manønsker at beskytte.Toldbarrierne er ikke det største problem for eksportører i Indien. I de fleste tilfælde liggerde faktisk anvendte satser under de toldsatser, der er bundet i WTO. Det ubetingetstørste problem i Indien er de ikke-toldmæssige barrierer. Det drejer sig primært omregler, der afviger markant fra internationale normer, samt et bureaukrati, der er megetbesværligt. Problemerne forværres af den indiske delstatsstruktur, hvor der er eksemplerpå meget forskelligartet tolkning af indiske regler.Også for danske virksomheder er de ikke-toldmæssige barrierer et stort problem. Afspeciel dansk interesse er problemer vedrørende veterinære forhold (SPS). Her er detsærligt indiske bestemmelser for svinekød, der giver problemer. I modsætning til enrække andre lande giver toldsatser og særlige beskyttelsesforanstaltninger ikkeproblemer for den danske kødeksport til Indien.EU’s forhandlinger med Indien om en frihandelsaftale skrider kun langsomt frem.Hastigheden er noget langsommere, end det oprindeligt var forventet, men ganskeforståeligt, taget mange af de førnævnte forhold i betragtning.Med hensyn til toldsatser er der i forhandlingerne sket udveksling af tilbud mellemparterne, men man er fortsat langt fra det endelige resultat. Der var håb om, at der villehave kunnet opnås fornyet momentum i forhandlingerne efter valget i Indien i maj 2009.Fra indisk side blev imidlertid to krav opretholdt, som det er meget vanskeligt for EU atimødekomme, dels en aftale om asymmetri (dvs. mindre liberalisering fra indisk side endfra EU) som allerede fra starten ville betyde en betragtelig ikke-liberalisering i toldsatserpå landbrugsområdet, og dels en afvisning af at inkludere offentlige indkøb. Detudestår nu at få afklaret, hvorvidt der kan opnås tilstrækkelig fleksibilitet i positionerne til,at forhandlingerne igen kan komme i gang. Fra dansk side lægges der betydelig vægtpå, at en aftale med Indien omfatter markedsåbning inden for landbrugsområdet.
Med hensyn til den danske proces blev Kommissionens forhandlingsmandat forelagt tilorientering i FEU i april 2007. Forhandlingerne er endnu ikke så fremskredne, at der erbasis for forelæggelse med henblik på forhandlingsoplæg.
FRIHANDELSAFTALE MED ASEANASEAN-landene er et oplagt mål for en frihandelsaftale, da der er tale om en gruppelande, som dækker over nogle meget dynamiske økonomier, herunder Singapore,Thailand, Malaysia og Vietnam. ASEAN’s medlemskreds omfatter imidlertid også noglelande, der af politiske eller økonomiske årsager endnu ikke er rede til at forhandle enfrihandelsaftale med EU. Det drejer sig om Laos, Cambodja og Burma. Disse lande ersåledes ikke omfattet af Kommissionens mandat til forhandling af en ASEAN-frihandelsaftale.ASEAN-aftalen er en regional aftale. Den adskiller sig derfor konceptuelt fra deegentlige bilaterale aftaler (eller aftaler mellem EU og et tredjeland). ASEAN harimidlertid ikke på samme måde som EU en samlet kompetence på handelsområdet,hvilket i forhandlingssituationen skaber særlige koordinationsproblemer, hvor man bl.a.har set, at der i forhandlingsrunderne har været repræsentanter fra næsten alle ASEAN-lande til stede. Selv om bestræbelserne på at gøre ASEAN til et toldområde nu ser ud tilat lykkes, så er der stadig så stor forskel på medlemslandenes udviklingsgrad, at det ervanskeligt at udforme en aftale, der indeholder samme betingelser for alle ASEAN’smedlemmer for alle varer.Dette betyder imidlertid ikke, at en aftale med ASEAN som region ikke vil havebetydning. Dels er der tale om en region, der internt – om end forsigtigt – arbejder modstadig tættere koordinering og samarbejde. Dels er der mange elementer i enhandelsaftale, som giver mening på regionalt niveau. Dette gælder fxoprindelsesregler, hvor ensartede regler vil betyde store fordele for beggeforhandlingsparter. Også inden for området ikke-toldmæssige barrierer forventes der atvære mange gevinster at hente ved en regional aftale.Efter at der i 2008 ikke var gjort væsentlige fremskridt i ASEAN-EU forhandlingerne, gikdisse på et egentligt ”standby” i begyndelsen af 2009. Kommissionen foreslog på denbaggrund, at der i stedet blev indledt forhandlinger med de enkelte ASEAN-medlemmer. Tanken var, at de bilaterale frihandelsaftaler, som måtte blive indgåetmed landene individuelt, efterfølgende kunne udgøre byggesten til udformningen af enegentlig EU-ASEAN frihandelsaftale. Kommissionen foreslog, at forhandlinger med i førsteomgang Singapore og dernæst med Vietnam og Thailand blev indledt på grundlag afmandatet for ASEAN-forhandlingerne. På den baggrund tiltrådte Rådet i december2009, at der blev indledt forhandlinger med Singapore om en frihandelsaftale.De danske interesser i området varierer fra land til land, men omfatter på grund afASEAN’s udstrækning næsten alle varer og tjenesteydelser. Landemæssigt er der størstinteresser forbundet med Singapore, Thailand, Malaysia, Vietnam og Indonesien.Kommissionens mandat til forhandlingerne med ASEAN blev forelagt FEU til orientering iapril 2007.
FRIHANDELSAFTALE MED GULF COOPERATION COUNCIL (GCC)Gulf Cooperation Council er en regional organisation, bestående af seks Golf-lande:Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi Arabien og De Forende Arabiske Emirater. GCCblev oprettet i maj 1981 med det formål at forbedre koordinering, integration ogsammenkobling mellem dets medlemsstater på forskellige områder. Den 1. januar 2003trådte GCC Toldunion i kraft. Alle GCC-lande er i dag medlemmer af WTO.Alle GCC-lande forhandler med EU om en regional frihandelsaftale. Forhandlingernestartede tilbage i 1990. Landene nyder godt af GSP-aftalen med EU, som de alle eromfattet af.Forhandlingerne har snart pågået i 20 år, og man er nået til et punkt, hvor der er teksterpå alle områder. Der udestår nogle knuder i form af mindre detaljer på dethandelsmæssige område og et lidt større problem i form af en suspensionsklausul, derbetyder, at problemer på fx menneskerettighedsområdet kan føre til, at aftalensuspenderes. Det springende punkt er en politisk udmelding fra GCC. En tilpasning afaftaleteksten vil kun kunne foregå på basis af en præcisering af behovet fra GCC’sside.De danske interesser i området varierer fra land til land, men omfatter såvel varer somtjenesteydelser. Landemæssigt er der størst interesse forbundet med Saudi Arabien ogDe Forende Arabiske Emirater.
FRIHANDELSAFTALE MED MERCOSURMercosur blev i 1991 etableret som et regionalt handelssamarbejde mellem de firelatinamerikanske lande Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. I 2006 blevVenezuela accepteret som fuldt medlem, hvilket kun afventer at blive ratificeret af detparaguayanske parlament, idet Brasilien, Argentina og Uruguay har godkendtVenezuelas optagelse.Forhandlingerne om en interregional associeringsaftale, herunder en frihandelsaftalemellem EU og Mercosur, begyndte i april 2000. Målet er en omfattende og balanceretaftale, der skal række ud over de forpligtelser, der på det tidspunkt var aftalt i WTO.Ingen sektor skulle udelukkes, men samtidig skulle der tages hensyn tilproduktfølsomhed.Forhandlingerne har siden 2004 ligget i dvale på grund af forhandlingerne i DohaRunden. Såfremt der ikke snart kommer et gennembrud i Genève, kan man imidlertidforestille sig, at kontakterne vil blive intensiveret for at genoplive forhandlingerne. Der eret voksende økonomisk behov med hensyn til at genåbne forhandlingerne. Såfremtforhandlingerne genoptages, vil det være nødvendigt at indhente opdateretinformation om, hvor landene i Mercosur står. Erfaringen har vist, at det afhænger afdet politiske og økonomiske klima i landene. Brasilien synes mere orienteret modåbenhed, mens Argentina er mere usikker. Venezuela og til dels Paraguay er detvanskeligere at forudsige.De danske interesser i området varierer fra land til land, men dækker såvel varer somtjenesteydelser. Landemæssigt er der størst interesse forbundet med Brasilien efterfulgtaf Argentina. Der er tale om stærkt stigende interesse, om end fra et lavt niveau.
FRIHANDELSAFTALE MED ANDINPAGTLANDENE (CAN)Andin-gruppen blev etableret i 1969 og består i øjeblikket af 4 lande: Bolivia, Colombia,Ecuador, Peru. EU’s politiske dialog med Andinpagtlandene begyndte i 1996 medRomerklæringen. På EU-CAN topmødet i 2003 i Madrid blev det besluttet at indledeforhandlinger om en ny politisk dialog og samarbejdsaftale med Andin-gruppen, derogså omfatter målet om at indgå en frihandelsaftale.Formålet med aftalen er at intensivere den regionale integration. Den økonomiskeregionale integration ses som forudsætning for en fælles fordelagtig frihandelsaftale.Det er EU-kommissionens erfaring, at frihandelsaftaler, der indgås mellem et stortmarked som EU og mindre økonomier, ikke er lette at bevare og ofte leder til et tab forden svagere part. En øget regional integration vil samtidig føre til, at gruppen kan få enkritisk masse og dermed blive interessant som destination for udenlandske investeringer.Samtidig vil det også betyde, at den lokale industri først udsættes for intern konkurrenceog på den måde er bedre rustet til at klare konkurrencen fra EU, når markedet åbnesfor EU-produkter.Forhandlingerne har i en periode været blokerede. Andin-gruppen har haft svært vedat enes om en fælles position i forhold til forhandlingerne med EU. Bolivia har ikke villetvære med, hvad angår bæredygtig udvikling og immaterialretligheder (IPR). Ecuadorhar forladt forhandlingerne pga. banansagen og et ønske om et aftalememorandumom samarbejde. Banansagen er nu løst, og EU-Kommissionen har indgåetaftalememorandum med Columbia og Peru, og lignende ville kunne præsenteres tilEcuador. Det er således mulighed for, at Ecuador vil vende tilbage tilforhandlingsbordet.De igangværende forhandlinger med Peru og Columbia er tæt på en afslutning, og EU-Kommissionen forventer at forhandlingerne kan afsluttes under det spanskeformandsskab.De danske interesser i landene er begrænsede, dog med størst geografisk fokus påColumbia.
FRIHANDELSAFTALE MED CENTRALAMERIKA (CA)Geografisk består Centralamerika af seks lande: Costa Rica, El Salvador, Guatemala,Honduras, Panama og Nicaragua. Siden 1993 har EU ført forhandlinger medudgangspunkt i en rammesamarbejdsaftale. På EU-CA topmødet i 2003 i Madrid blevdet besluttet at indlede forhandlinger om en ny politisk dialog og samarbejdsaftalemed Centralamerika, der også omfatter målet om at indgå en frihandelsaftale.Som for forhandlingerne med Andinpagtlandene er formålet med aftalen at intensivereden regionale integration. Den økonomiske regionale integration ses som forudsætningfor en fælles fordelagtig frihandelsaftale. EU-Kommissionen henviser – som også iforbindelse med forhandlingerne med Andinpagtlandene – til erfaringen, atfrihandelsaftaler, der indgås mellem et stort marked som EU og mindre økonomier, ikkeer lette at bevare og ofte leder til et tab for den svagere part. En øget regionalintegration vil samtidig føre til, at gruppen kan få en kritisk masse og dermed bliveinteressant som destination for udenlandske investeringer. Samtidig vil det også betyde,at den lokale industri først udsættes for intern konkurrence og på den måde er bedrerustet til at klare konkurrencen fra EU, når markedet åbnes for EU-produkter.I oktober 2007 påbegyndte man forhandlinger om en associeringsaftale med decentralamerikanske lande, dog Panama undtaget, hvor der er blevet gennemført syvforhandlingsrunder. EU-Kommissionen så positivt på forhandlingerne, der kørte på sporetindtil statskuppet i Honduras i juni 2009. Efter aftale med de europæiske medlemslandehar EU-Kommissionen valgt at udskyde den ottende forhandlingsrunde, indtil derforeligger en afklaring af situationen i Honduras. Siden da har der udelukkende væretuformelle bilaterale kontakter, særligt med Costa Rica, som presser på for en snarligafslutning på forhandlingerne.Dansk erhvervsliv har kun mindre interesser i denne landegruppe.
FRIHANDELSAFTALE MED EUROMEDForuden EU deltager følgende i frihandelssamarbejdet inden for Euromed: Algeriet,Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Det palæstinensiske Selvstyreområde, Syrienog Tunesien. Euromed-samarbejdet foregår inden for den dialog- ogsamarbejdsramme, der er blevet etableret med igangsættelsen af Barcelona-processen i 1995 og senest udvidet med erklæringen fra juli 2008 omkring BarcelonaProcessen: Union for Middelhavet. Samarbejdet inden for det økonomiske områdeudgør ét af de tre vigtige områder i Euromed-partnerskabet, og etableringen af etfrihandelsområde mellem EU og partnerlandene inden 2010 udgør én af de vigtigstemålsætninger i denne sammenhæng. På vejen mod etableringen af frihandelsområdeter der blevet indgået bilaterale associeringsaftaler mellem EU og samtlige partnerlande.Alle lande på nær Syrien har indgået associeringsaftaler med EU.EU er den vigtigste handelspartner for regionen. EU’s eksport til middelhavslandenehavde i 2008 en værdi af omkring 132 mia. €. Det svarer til 10 % af EU’s samlede eksporteller 40 % af middelhavslandenes import. Eksporten fra middelhavslandene til EUudgjorde i 2008 omkring 7,5 % af EU’s samlede import svarende til en værdi af 116 mia.€, der udgjorde 44 % af middelhavslandenes eksport.Ved det seneste Euromed ministermøde i Bruxelles den 9. december 2009 blevministrene præsenteret for en køreplan for Euromed post-2010. Køreplanen identificererkonkrete initiativer, der kan forøge den økonomiske integration og dermed øgevolumen af handel og investeringer mellem EU og Middelhavslandene i 2010 ogfremefter. Endvidere indeholder den også en detaljeret beskrivelse af, hvordanassocieringsaftalerne kan laves til en omfattende frihandelsaftale. Køreplanen kanopsummeres i fire punkter:1. For det første, at afslutningen af igangværende forhandlinger bør gives højestprioritet, og at associeringsaftalerne, der allerede er indgået mellem EU ogMiddelhavslandene, bør realiseres.2. For det andet, at implementeringen af de konkrete initiativer, der præsenteres ikøreplanen, bør påbegyndes så hurtigt som muligt.3. For det tredje, at samarbejdet bør udbygges til at inkludere ”behind the border”-foranstaltninger, herunder NBT og TBT, handelslettelse, offentlige indkøb,konkurrenceret mv.4. For det fjerde, at den regionale integration, dvs. hvor Middelhavslandene udenfor EU indbyrdes indgår frihandelsaftaler, er et centralt element i det viderearbejde for en frihandelsaftale mellem Europa og Middelhavslandene.
DET ØSTLIGE PARTNERSKAB, HERUNDER UKRAINEDet Østlige Partnerskab blev lanceret i maj 2009 under det tjekkiske EU-formandskab. Dedeltagende lande er Armenien, Azerbajdjan, Georgien, Hviderusland, Moldova ogUkraine. Partnerskabet bygger på en multilateral og en bilateral del. Den bilaterale delskal blandt andet bestå af nye bilaterale aftaler med EU, som afløser de eksisterendePartnerskabs- og Samarbejdsaftaler. Hviderusland tager kun del i den multilaterale.I juni 2009 blev forhandlingsmandatet om en ny aftale med Moldova vedtaget, ogforhandlingerne blev indledt i januar 2010. EU er desuden ved at forberede bilateraleaftaler med de tre sydkaukasiske lande Georgien, Armenien og Azerbajdjan. Det erplanen at etablere frihandelsområder med både Moldova, Armenien og Georgien. ForAzerbajdjans vedkommende er der dog indtil videre ikke en frihandelsaftale i sigte. ForUkraines vedkommende er forhandlingerne allerede i gang.EU’s relationer med Ukraine er baseret på den eksisterende partnerskabs- ogsamarbejdsaftale, der trådte i kraft i 1998, dvs. allerede inden lanceringen af Det ØstligePartnerskab. I marts 2007 iværksatte EU og Ukraine bilaterale forhandlinger om en ny ogforstærket aftale, der skulle omfatte en frihandelsaftale. Aftalen indeholder kapitler ometablering, grænseoverskridende serviceydelser, betalingsformer og kapitalbevægelse,midlertidigt ophold for personer i forretningsøjemed samt regulering omkring computerservices, post, telekommunikation, finansielle services, transport og e-handel. Danmarktillægger EU’s forhold til Ukraine stor betydning og har overordnet set støttetforhandlingerne.Den niende forhandlingsrunde mellem EU og Ukraine fandt sted den 7. -11. december2009. I 2009 har forhandlingerne været konstruktive og primært bestået af forbedringeraf den eksisterende tekst og ikke i så høj grad færdiggørelsen af kapitler. Forløbet harværet influeret af blandt andet den økonomiske og finansielle krise og de politiskeforhold, herunder præsidentvalget i Ukraine i januar og februar 2010. De næsteforhandlingsrunder forventes at finde sted primo marts og medio maj 2010.
RUSLANDRusland er en af EU’s væsentligste samhandelspartnere. Den eksisterende Partnerskabs-og Samarbejdsaftale trådte i kraft i 1997 og har således i mere end et tiår udgjortrammen for det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem EU og Rusland. Imaj 2008 blev forhandlingsdirektiver vedtaget med henblik på forhandling af en nyaftale, en såkaldt ”New Agreement”. Denne aftale vil styrke de bilateralehandelsrelationer, blandt andet ved at indbygge visse grundlæggendehandelsprincipper og mål. Inden for denne ramme vil forhandlinger om en meredetaljeret aftale om handel og økonomi blive indledt, så snart Rusland har opnåetmedlemskab af WTO. Den syvende forhandlingsrunde om den bilaterale aftale fandtsted primo december 2009, og der ses fremskridt på flere områder. Tidsrammen forafslutning af forhandlingerne er uvis.I juni 2009 annonceredes en toldunion mellem Rusland, Kasakhstan og Hviderusland,som trådte i kraft den 1. januar 2010. I den forbindelse har der været blandendeudmeldinger angående processen i forhold til WTO-medlemskab, idet der både harværet tale om, at Rusland ville fortsætte den bilaterale proces og om en såkaldtkoordineret ansøgningsproces. Hvis der bliver tale om en koordineret ansøgningsproces,kan det forsinke russisk optagelse væsentligt, idet hverken Kasakhstan og Hvideruslander så langt som Rusland i deres WTO-optagelse. Rusland har senest meldt ud, at denbilaterale proces fortsættes. Fra EU’s side lægges der stor vægt på russisk medlemskabaf WTO, hvilket støttes fra dansk side.
KINAKina er den største enkeltudfordring for EU’s handelspolitik. Kina er p.t. verdensfjerdestørste økonomi og den tredjestørste eksportør, samtidig med at landets økonomivokser betydeligt. Samhandelen mellem EU og Kina er steget dramatisk i de seneste år,så Kina i dag er EU’s næststørste handelspartner efter USA og samtidig den størsteimportkilde. EU er samtidig Kinas største handelspartner.De handelspolitiske forhandlinger mellem EU og Kina foregår under den såkaldtehøjniveau-dialogmekanisme, der blev besluttet på EU-Kina topmødet i 2007 og lancereti Beijing i april 2008. Højniveau-dialogen skal styrke samarbejde om økonomiske oghandelsmæssige spørgsmål og fungerer som paraply for drøftelser af konkreteforhandlingsemner inden for i alt 24 sektordialoger med tilsvarende arbejdsgrupper omfx IP-rettigheder, markedsadgang, investering og finansielle tjenesteydelser, såvel somregulatoriske emner, transport, energi og forbrugersikkerhed.Særlige diskussionsemner i den handelspolitiske dialog har dels været EU’sforanstaltninger over for import af fodtøj fra Kina, dels anvendelsen i Kina afeksportafgifter på råvarer til industrien, især for metaller og mineraler.I den overordnede Kina-strategi indgår forhandlinger om en omfattende Partnerskabs-og Samarbejdsaftale. Forhandlinger herom blev indledt i januar 2007 og forventesyderligere at kunne forbedre rammerne for de bilaterale handels- oginvesteringsforbindelser mellem EU og Kina.Fra dansk side er indfaldsvinklen at arbejde for så handelsliberale forhold som muligt iEU’s håndtering af Kina, og at Kina modsvarer den samme grad af åbenhed og liberalevilkår, ligesom Danmark er fortaler for vedvarende at påtale de områder, som fx IPR,hvor Kinas implementering af reglerne endnu ikke lever op til standarderne.
DET TRANSATLANTISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDEEU og USA er verdens to største økonomier og hinandens største og vigtigstehandelspartnere. Økonomierne tegner sig tilsammen for hele 54 % af verdens BNP.Den totale samhandel over Atlanten (varer og tjenesteydelser) beløb sig i 2008 til ca.705 mia. € svarende til en daglig samhandel på ca. 1,9 mia. €. Den aktuelle værdi afinvesteringerne over Atlanten i 2008 beløb sig til sammenligning til ca. 2.115 mia. €.Dette skønnes at skabe tæt ved 14 mio. jobs. USA er den største modtager afeuropæiske investeringer, og USA er omvendt den største investor i EU. Der eksisterersåledes i dag en ikke ubetydelig transatlantisk økonomisk integration.Den økonomiske integration skal ses i lyset af EU’s og USA’s åbenlyse værdifællesskab:Frihed, demokrati, retssikkerhed og menneskerettigheder er værdier, som tilsammenudgør fundamentet i begge samfund. Værdier, som i europæisk og amerikansk optik eruniverselle, og som reflekteres i samhandelen. Globaliseringen udfordrer dog i stigendegrad disse værdier. Henset til, at EU såvel som USA endvidere har en grundlæggendeinteresse i øget handelsliberalisering og nedbrydning af handelsbarrierer, er der såledesgode grunde til en fortsat udbygning af det handelspolitiske samarbejde over Atlanten.En sådan liberalisering og barrierenedbrydning vil ikke kunne realiseres på hverken korteller mellemlangt sigt. Der er derimod tale om en langsigtet proces, hvor fokus i førsteomgang er på at skabe konkrete resultater, som vil kunne katalysere fremdrift mod enegentlig transatlantisk markedsplads.Det transatlantiske økonomiske samarbejde mellem EU og USA er forankret i detTransatlantiske Økonomiske Råd (TEC), som blev etableret på EU-USA topmødet i april2007. I løbet af 2009 blev der afholdt et enkelt TEC-møde i Washington den 27. oktober.Mødet fandt sted relativt sent på året til trods for intentioner om en tidlig afholdelse,hvilket primært skyldtes, at den nye amerikanske administration skulle have tid til atkonstituere sig. Obama-administrationen bakker op om et styrket TEC samarbejde.Dette blev senest bekræftet under EU-USA topmødet den 3. november 2009. Under TEC-mødet i Washington blev der skabt fornyet momentum i samarbejdet. Der var enighedom hensigtsmæssigheden i udarbejdelsen af et langsigtet arbejdsprogram, ligesom derblev udvist interesse for innovation. Der kunne endvidere spores fremdrift i visseregulatoriske aspekter. Endelig var der enighed om, at TEC ikke skulle bruges til at løsehandelstvister. Der arbejdes nu målrettet hen mod afholdelse af et nyt møde i førstehalvdel af 2010. I den forbindelse er der allerede udarbejdet konkrete handlingsplaner iforhold til opfølgning på en række sager.En styrkelse af det transatlantiske økonomiske samarbejde er en del afregeringsgrundlaget, og fra dansk side arbejdes således for, at det politiske momentumog de høje ambitioner fortsat opretholdes i processen. Formålet er naturligvis at skabekonkrete resultater til gavn for borgere såvel som virksomheder på begge sider afAtlanten.Visionen om en styrket transatlantisk integration er samtidig en integreret del af denoffensive handelspolitiske strategi, som er under implementering. Det skal i denforbindelse understreges, at visionen ikke ses som et alternativ til den multilateraleproces i de igangværende Doha-forhandlinger, men derimod som et vigtigtsupplement hertil.
CANADA2009 blev året, hvor startskuddet til forhandlinger mellem EU og Canada om en ambitiøsaftale om øget økonomisk integration blev givet. Under EU-Canada topmødet i maj2009 blev det besluttet at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale. Den førsteforhandlingsrunde startede i oktober 2009 og kom godt fra start med opstart afforhandlinger inden for i alt 17 handels- og handelsrelaterede områder, herundervarehandel, tjenesteydelser, IPR, offentlige indkøb, oprindelsesregler mv. Der var godfremdrift i forhandlingerne inden for visse områder, og man fik udvekslet synspunktervedrørende andre emner.Lanceringen af forhandlingsrunden byggede på tidligere bestræbelser i 2005 og 2006på igangsættelse af en mindre omfattende bilateral handels- og investeringsaftale, derdog bl.a. stødte på modstand fra de canadiske provinser og derfor blev indstillet. I 2008blev der gennemført et økonomisk studie, der viste det store økonomiske potentiale i enfrihandelsaftale. Studiet indikerede, at en liberalisering af handelen med varer ogtjenesteydelser ville kunne forøge EU’s samlede BNP med ca. 0,1 % i 2014 svarende tilca. 11 mia. € for EU og give en gevinst på op mod 8,2 mia. € for Canada. Medopbakning til det nye forhandlingsspor fra de canadiske provinser var fundamentetskabt for nye forhandlinger.Der forudses i alt 5 forhandlingsrunder og en afslutning af forhandlingerne inden for entoårig periode. Den anden forhandlingsrunde er berammet til at finde sted i januar2010, mens tredje og fjerde runde forventes afholdt i april og juli 2010.Fra dansk side vil det være en prioritet at få en øget grad af liberalisering inden formejeriprodukter og tjenesteydelser, i særdeleshed søtransport.
EPA’ERNE OG GSPSom supplement til WTO-aftalerne, forhandler EU Økonomiske Partnerskabsaftaler(EPA’er) med 6 regioner af udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, desåkaldte AVS-lande. Indtil nu har EU indgået foreløbige EPA’er for varehandel med i alt36 AVS-lande. (Heraf har 15 lande i den vestindiske region underskrevet komplette EPA-aftaler med EU, der også omfatter investeringer, tjenesteydelseshandel m.m.). Medvareaftalerne har de pågældende AVS-lande opnået told og kvotefri markedsadgangtil EU for alle varer undtagen våben og ammunition. De øvrige 42 AVS-lande har indtilvidere valgt ikke at indgå sådanne aftaler. 31 af disse er mindst udviklede lande, dersom sådanne bevarer den omtalte adgang til EU’s marked uden krav om (gradvis)reciprocitet for stort set al handel (”substantially all trade”), som betinget af WTO’sregler for regionale handelsaftaler. AVS-lande, der ikke er LDC’er, og som ikke indgår ien EPA, henvises til EU’s relativt mindre fordelagtige almindelige GSP-ordning, se i detfølgende.Kommissionen fortsætter forhandlingerne mhp. at sikre, at de foreløbige aftaler bliverendelige, og for at EPA’erne bliver så komplette som overhovedet muligt. I henhold tilFolketingets vedtagelser på området i 2007 og 2008 arbejder man fra dansk side aktivtfor, at sådanne komplette EPA’er alene indgås i det omfang, de er i overensstemmelsemed de pågældende AVS-landes udviklingsinteresser og ønsker. De fortsatteforhandlinger har kun medført begrænsede fremskridt i løbet af 2009. Sammen med enrække ligesindede medlemsstater arbejder Danmark fortløbende for, at man fra EU’sside udviser større fleksibilitet i det videre forløb.En ny handelsaftale, der omfatter 22 udviklingslande, herunder bl.a. Argentina, Brasilien,Egypten, Indonesien, Korea, Marokko og Mexico, blev indgået i margenen af WTO-ministerkonferencen i december 2009. Aftalen er en udbygning af det globale systemfor handelspræferencer mellem udviklingslande. Den betyder, at tolden på 70 % aftoldlinjerne inden for landbrugs- og industrivarer, hvor der ikke allerede er bunden 0-told, nedsættes med en femtedel eller mere.EU’s nuværende generelle ordning for toldpræferencer (GSP), der gælder indtiludgangen af 2011, angiver hvilke nærmere bestemte toldpræferencer, de respektiveudviklingslande vil kunne opnå ved eksport til EU. Foruden de almindelige præferenceromfatter ordningen særlige tilskyndelser for små og sårbare økonomier, der harratificeret og effektivt implementerer en række konventioner om menneskerettigheder,arbejdstagerrettigheder, miljø og god regeringsførelse. Hertil kommer særregler, somsamlet går under betegnelsen ”Alt undtagen Våben”, hvorved der ydes told- ogkvotefri adgang til EU’s marked for alle produkter undtagen våben og ammunition frade mindst udviklede lande. De ikke-gensidige handelspræferencer under GSP-ordningen til fordel for de pågældende kategorier af udviklingslande er ioverensstemmelse med en særlig bestemmelse, der tillader bestemte undtagelser forWTO’s overordnede ikke-diskriminationsprincip.Danmark arbejder fortsat sammen med andre EU-lande for effektivisering af processenfor tildeling af de førnævnte særlige tilskyndelser (ofte benævnt GSP+), samt forforbedring af oprindelsesreglerne i en udviklingsvenlig retning for opnåelse af degenerelle toldpræferencer.
5.
FÆRØERNE OG GRØNLAND
Færøerne og Grønland er i kraft af Kongeriget Danmarks WTO-medlemskab omfattet afWTO’s regler. For Grønlands vedkommende blev der med udgangen af 2005 igangsaten såkaldt notifikationsproces, som har til formål at bringe grønlandsk lovgivning oghandelsregulering i fuld overensstemmelse med WTO’s regler. En tilsvarendenotifikationsproces forventes snarest igangsat af Færøerne.Siden Doha Rundens start i 2001 har det været en prioritet at søge at sikre, at Grønlandog Færøerne vil kunne omfattes af eventuelle nye WTO-regler vedrørende såkaldt ”småog sårbare økonomier”, som måtte blive besluttet i forbindelse med Runden.I Doha-erklæringen fremhæves, at der skal tages særlige hensyn til de små og sårbareøkonomier, hvilket i praksis må formodes at være ensbetydende med længereovergangsperioder, handelsrelateret teknisk bistand og færre forpligtelser tiltoldnedsættelse. Grønland og Færøerne er på mange måder karakteriseret vedsærlige økonomiske betingelser, som giver grundlag for at definere de to økonomiersom små og sårbare, herunder relativ geografisk isolation, klimaforhold og storbetydning af få eksportvarer som fisk og rejer.Fra dansk side har man derfor arbejdet for at gøre hovedaktører i WTO, herunder EUKommissionen, opmærksom på Grønlands og Færøernes særlige interesser i at bliveimødekommet under disse forhandlinger. Forhandlingerne om små og sårbareøkonomier har imidlertid vist sig komplicerede – ikke mindst fordi udviklingslandeneinternt er uenige om, hvilke kriterier der skal ligge til grund for definitionen af en lille ogsårbar økonomi. Selv om forhandlingerne har været kendetegnet ved en klarudviklingsvinkel, kan det ikke udelukkes, at netop uenigheden om definitionen vil kunnebetyde, at definitionen af små og sårbare økonomier i sidste ende bliver så rummelig, atGrønland og Færøerne vil kunne falde inden for denne kategori på trods af et relativthøjt BNP pr. indbygger.Efter længere tids forhandlinger vedtog EU’s ministerråd den 27. juli 2009 en forordningom handel med sælprodukter. Med forordningen harmoniseres reglerne om omsætningaf sælprodukter. Omsætning af sælprodukter er efter forordningen kun tilladt, hvissælproduktet hidrører fra inuitsamfundenes eller andre oprindelige samfundstraditionelle jagt og bidrager til deres underhold. Danmark har i tæt samarbejde medGrønland arbejdet hårdt for, at der ville blive taget højde for grønlandske interesser isagen. Dette er bl.a. kommet til udtryk i udformningen af inuitundtagelsen.Forordningen trådte i kraft den 20. november 2009. Salgsforbuddet for sælprodukter,der ikke omfattes af inuitundtagelse, træder i kraft den 20. august 2010.
6.
KOMMENDE STØRRE HANDELSPOLITISKEUDFORDRINGER
HANDEL OG KLIMA EFTER COP15Under optakten til den 15. partskonference vedrørende FN’s klimakonvention, COP 15,var flere parter indstillet på at indføre ’grænsetilpasninger’, der ville kunne virke somtoldbarrierer mod lande og/eller varer, der ikke opfyldte mere eller mindrevelunderbyggede kriterier for klimavenlighed, typisk baserede på mængden af CO2-udledninger i forbindelse med varernes produktion.Da det kom til stykket, blev eventuel brug af handelspolitiske instrumenter til fremme afklimamålsætninger kun i begrænset udstrækning genstand for egentlige forhandlingerunder partskonferencen. På et tidspunkt derunder blev et u-landsforslag om forbudmod i-landes anvendelse af grænsetilpasninger (’Border Adjustments’, ’BA’er) sommiddel mod uforholdsmæssigt store CO2-udledninger emne for særskilt diskussion, derimidlertid ikke førte til et egentligt resultat.Udviklingslande foreslog endvidere forgæves, at man særligt inden for områdernelandbrug og ’bunker’-brændstof til skibe undlod at indføre restriktioner, der ville have enhandelsbegrænsende effekt – til trods for en eksisterende generel bestemmelse i FN’sklimakonvention mod indførelse af arbitrære og utilbørlige tiltag, som kunne fungeresom forklædte handelsrestriktioner.Hertil kom en række udviklingslandes forsøg på at opnå øget fleksibilitet i forhold tilreglerne i TRIPS-aftalen om intellektuelle ejendomsrettigheder for at lette overførsel afklimavenlig teknologi, hvorom der ligeledes ikke kunne opnås enighed.Fra dansk side bidrog man inden for det handelspolitiske område til konferencen bl.a.ved at foranledige gennemførelsen af en særlig side-event. Herunder redegjordeforskningsinstitutionerne ’International Center for Trade and Sustainable Development,ICTSD’, og ’International Institute for Sustainable Development, IISD’ for de foreløbigeresultater af deres forskning omkring følgerne af at anvende forskellige handelspolitiskeinstrumenter, inkl. BA’er, for at undgå uønskede følger af ’carbon leakage’. Ved detteforstås udflytning af industrier, der udleder store mængder af CO2, fra (i-)lande medstrenge begrænsninger for sådanne udledninger til (u-)lande med ringe eller slet ingenregulering på området. Arrangementet under COP15, der var baseret på handel ogklimaforskning finansieret af de nordiske lande, tiltrak besøg af flere delegerede, somudviste betydelig interesse for redegørelserne.I WTO forsøger man ikke mindst fra EU’s side at fremme liberalisering af handelen medklimavenlige varer (jf. side 22). I tilknytning til arbejdet i WTO’s komité for handel og miljøer der derudover igangsat uformelle drøftelser af en WTO/UNEP-rapport om handel ogklimaforandring (hvorunder bl.a. spørgsmålet om WTO-medholdeligheden af BA’erbelyses), samt af udfordringerne forbundet med at bestemme forskellige varers ’CO2-fodaftryk’ og de dertil knyttede problemer med fastsættelse af standarder ogcertificering af de pågældende varer. Drøftelsernes uformelle karakter hængersammen med, at de pågældende emner ligger uden for Doha-forhandlingsdagsorden.
WTO’s generaldirektør, Lamy, har længe givet udtryk for, at man ihandelsorganisationen bør vente med at forhandle om eventuel anvendelse afhandelsinstrumenter til fremme af klimamålsætninger, indtil Doha Runden er afsluttet,og der er indgået en international klimaaftale. Denne indstilling falder godt i tråd meden dansk grundopfattelse, som går ud på, at Doha-forhandlingerne ikke bør afspores afemner, der ligger uden for Runden, samt at de nærmere klimamålsætninger helst børstå klare, inden man kan vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige muligehandelspolitiske midler.Fra dansk side er man i øvrigt forbeholden over for de indtil nu kendte forslag omensidige grænsetilpasninger, ikke mindst fordi WTO-medholdeligheden af sådannetiltag lader til at være meget tvivlsom. Hertil kommer, at implementering af disseinstrumenter, eller blot truslen derom, meget vel kan sætte en ondhandelsprotektionistisk spiral i gang. Den administrative gennemførelse af BA’er vilendvidere givetvis i praksis vise sig at være så ressourcekrævende, at den næppe vilstå i rimeligt forhold til målsætningen. Forsøg på fastsættelse af standarder forcertificering af forskellige varers forskellige CO2-fodaftryk har indtil nu vist sig såproblematiske, at det vil være meget vanskeligt at enes om en effektiv internationalanvendelse af dette instrument på kortere sigt.Med hensyn til at udvise fleksibilitet overfor udviklingslande i forbindelse medanvendelse af de internationale regler for overførsel af klimavenlig teknologi delerDanmark så godt som alle de øvrige EU-parter den opfattelse, at der ikke kan blive taleom at ændre TRIPS aftalen. Under et internationalt seminar om emnet i Københavnmedio 2008 blev det påvist, at en lempelse af reglerne for beskyttelse afhandelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder kun i ringe grad kunne fremmeoverførsel af klimavenlig teknologi til udviklingslandene. Fra dansk side er man imidlertidåben overfor andre mere effektive måder, hvorpå i-landene vil kunne fremme denpågældende teknologioverførsel.I forhold til international regulering af anvendelsen af handelspolitiske instrumenter påklimaområdet bemærkes, at der nu er udsigt til, at såvel national som internationalregulering på handel og klimaområdet vil skulle udvikles nogenlunde samtidigt. Dette vilkunne medføre en positiv vekselvirkning, der fra starten kan fremme en fællesfremgangsmåde i det videre handelssamarbejde på området. Sammenlignet medanden international regulering, fx i WTO, der finder sted på områder, hvor nationaleregler allerede er etableret, skulle det – alt andet lige – give bedre muligheder for atopnå et resultat og dermed en positiv synergi.
REFORM AF WTOTil trods for, at WTO er en relativt ny organisation, har overvejelser om reform af WTO ogom forbedring af organisationens funktion og virkemåde jævnligt været pådagsordenen.I 2004 afleverede en gruppe nedsat af den daværende generaldirektør Supachai enrapport, Sutherland-rapporten, med en række overvejelser og anbefalinger omorganisationens funktion. I december 2007 udgav en gruppe af uafhængige eksperter,Warwick-kommissionen, en rapport om det multilaterale handelssystems fremtid.Med udgangspunkt i det overordnede tema om WTO’s placering og rolle i forhold detinternationale samarbejde om håndteringen af de aktuelle økonomiske udfordringerindgik elementer i relation til reform af WTO og styrkelse af organisationens funktion ogsåi diskussionerne ved ministerkonferencen i december 2009.Forud for ministerkonferencen havde Indien opnået tilslutning fra en bred kreds af WTO-medlemmer, bl.a. EU, til et forslag om at igangsætte en egentlig proces med henblik påat styrke WTO’s funktion, effektivitet og transparens for derigennem at sætteorganisationen og det multilaterale handelssystem bedre i stand til at reagere i forholdtil den internationale økonomis skiftende udfordringer.Fra indisk side blev der i den forbindelse fremlagt konkrete forslag inden for femområder:a.Etablering af et web-baseret handelsinformationssystem:I tillæg til eksisterendedatabaser for told og toldsatser skulle også ikke-toldmæssige handelshindringerinkluderes, og offentlig adgang skulle etableres.b.Øget udnyttelse af WTO’s komitéer og udvalg:Bl.a. en styrket overvågning af dehandelsforanstaltninger, som de enkelte medlemmer iværksætter, og diskussionaf disses overensstemmelse med de aftalte regler gennem faste procedurer oghyppigere møder i komitéerne.c.Arbejdsprogram for regionale handelsaftaler:Med væksten i bilaterale ogregionale handelsaftaler er der et øget behov for faste procedurer forovervågning og gennemgang af disse, herunder en særlig årlig vurdering, samtet tilsvarende system i forhold til medlemmers unilaterale præferenceordninger.d.Særligt instrument for præferentiel markedsadgang for de mindst udvikledelande:Etablering af en særlig styringsgruppe under WTO’s Generelle Råd til atforestå en omfattende gennemgang af alle WTO-relaterede instrumenter,hvorigennem medlemmerne kan yde præferentiel markedsadgang til mindstudviklede lande.e.Tekniske handelshindringer:Øget og obligatorisk anvendelse af etableredeinternationale standarder og certificeringsprocedurer, og herunder bl.a. øgetteknisk bistand og kapacitetsopbygning i forhold til udviklingslande.Fra EU-Kommissionens side var der specielt overvejelser om en tredje søjle eller, som detogså blev betegnet, ”det manglende midterfelt” i WTO-samarbejdet. Dette dækkedeover den betragtning, at mens WTO rummer et veludviklet forhandlingsapparat og etunikt tvistbilæggelsessystem, så er der et mellemområde mellem på den ene sideforhandlinger om nye aftaler og forpligtelser og på den anden side tvistbilæggelse,
hvor de potentielle muligheder for samarbejde ikke er fuldt udnyttet. En øget indsats irelation til implementering af aftaler og daglig overvågning og drøftelse deraf ville efterdenne analyse kunne bidrage til, at forpligtelser efterleves og konkrete resultater sikres,uden at det skulle være nødvendigt at ty til relativt omfattende og tidskrævendetvistprocedurer. Med andre ord tanker, der flugtede med de indiske overvejelser irelation til punkt b.Imidlertid måtte det op til ministerkonferencen konstateres, at ikke alle WTO’smedlemmer var indstillet på at medvirke til en formel vedtagelse, som foreslået afIndien mfl.Formandens opsummering af diskussionerne ved ministerkonferencen rummede dog enrække elementer, som vil være af betydning i forhold til de videre overvejelser omreform af WTO, bl.a.Forbedret overvågning af regionale og bilaterale frihandelsaftaler.Udveksling af erfaringer og udveksling af ”best practices” for optagelse af nyemedlemmer i WTO.Forbedret monitorering og analytisk indsats i forhold til handelsbarrierer ogprotektionisme.Transparens og inklusivitet som hovedhensyn i forbindelse med forbedring aforganisationens effektivitet.Særlig hensyntagen til fattige og små medlemmer i WTO’stvistbilæggelsessystem.
Baggrunden for overvejelserne og diskussionerne om forbedring af WTO’s funktion er, atWTO som international organisation er oprettet med en ganske bred økonomisk oghandelspolitisk dagsorden og med et instrumentarium – bl.a. tvistbilæggelsessystemet –der rummer betydelige potentielle muligheder. WTO’s fleksibilitet og tilpasningsevne,såvel i forhold til en ændret international dagsorden som til en kraftigt udvidetmedlemskreds, er ligeledes blevet fremhævet på plussiden. Heroverfor står imidlertid, atWTO’s dagsorden er et kludetæppe af forskellige interesser, konflikter og problemer,hvor medlemmer såvel som omgivelser har forskellige krav og forventninger tilorganisationen, og hvor krav til output og succesmål i bedste fald er uklare.Sammenholdes dette med et organisatorisk setup og arbejdsformer, der kun harændret sig lidt gennem årene, og et sekretariat, der trods vækst i opgaver ogmedlemstal har været stort set uændret fra organisationens start, tegner der sig et klartbehov for reformer, hvis WTO’s potentiale som internationalt instrument skal realiseres.Det er dette problemfelt, der giver anledning til de fortsatte analyser og diskussioner.Et af de overordnede spørgsmål knytter sig til WTO’s formål: Er målet global frihandel?Skal WTO være facilitator i handelspolitiske relationer, dommer i tvister eller bidrage til atskabe internationalt samarbejde om løsningen af globale problemer? WTO betragtestraditionelt som et middel til at liberalisere handel og derigennem at skabe øgetvelstand. Målet har imidlertid aldrig været ubegrænset frihandel, men handel inden foren regelbaseret ramme med udgangspunkt i forudsigelighed, transparens og lige vilkår,og hvor bl.a. generaldirektør Lamy har fremhævet den rolle, WTO kan spille – fx i forholdtil den finansielle krise.Udvidelsen af WTO’s medlemskreds har også betydet øgede forskelle i synet påorganisationen og dens formål. En del nye medlemmer har tilsluttet sig WTO primært ud
fra en forventning om derigennem at opnå handelsmæssige og økonomiske fordele,mens opbakningen til det multilaterale system som sådant, til handelsliberalisering og tilinternational regulering er mindre. Et stort antal af de nye medlemmer er samtidigrelativt svage stater, hvor løsninger skal tilgodese betydeligt flere forskellige interesser.Der er derfor behov for en særlig og målrettet indsats for at fastholde det nødvendigeengagement i processen fra disse medlemmers side.Som en af årsagerne til, at det er så vanskeligt at opnå enighed i WTO, er der blevetpeget på beslutningsprocessen. Især kravet om enstemmighed og behovet for atinvolvere alle i alt skaber en tung beslutningsproces, der kræver tid og en betydeligforhandlingsindsats, hvilket ofte gør WTO nærmest handlingslammet. Mange har derforfremhævet som afgørende, at WTO’s spilleregler bør ændres, så organisationen bliverbedre i stand til at skabe de nødvendige resultater. Specielt tre grundlæggende – ogsammenhængende – begrænsninger i det nuværende WTO-system er i fokus:”Bottom-up”-tilgangen, dvs. at medlemmerne selv har ledelsen iforhandlingerne, og at det er op til medlemmerne at skabe kompromis’er ved atfremlægge forslag og opnå enighed om forhandlingstemaer spørgsmål forspørgsmål, så det endelige resultat fremstår gradvist, efterhånden som deropnås aftaler om enkeltspørgsmål.”Single undertaking”, dvs. at et betydeligt antal meget forskellige emnerforhandles samtidigt, hvor intet er aftalt, før alt er på plads.Konsensusprincippet, dvs. at alle skal være enige om alt.
Et andet forhold i relation til forhandlingsprocessen, som påkalder sig interesse i denneforbindelse, er selve runde-begrebet. Forhandling i runder er en arv fra GATT. Da WTOblev oprettet som en egentlig organisation, var der en forventning om, at forhandlingerkunne foregå løbende i stedet for i runder. Behovet for at skabe ”pakker”, som kunnekombinere indrømmelser på forskellige områder, så der altid i pakken var noget afinteresse for enhver part, førte imidlertid til en fortsættelse af rundeforhandlinger.Risikoen herved er, at det bedste bliver det godes værste fjende, hvor resultater på étforhandlingsområde bliver taget som gidsel for resultater på andre områder, og atbalancekravet udstrækkes til ikke alene at gælde den samlede pakke, men også forhver enkelt af de konkrete emner, der indgår.Foruden at se på forhandlinger som en løbende proces er der også peget påmuligheden for at sikre forhandlingsresultater på en snævrere basis end runde-formatet.Det kunne enten være i form af sektoraftaler om konkrete emneområder eller somplurilaterale aftaler mellem et mindre antal særligt interesserede parter, men som andremedlemmer kunne tilslutte sig, og hvor liberaliseringsfordele på MFN-basis kunneudstrækkes til alle medlemmer. Det er dog klart, at nogle af de store og centraleforhandlingsemner alene vil kunne håndteres i en omfattende multilateral aftale, fxlandbrug, fiskerisubsidier og forholdet mellem WTO-regler og internationale miljøaftaler.Endelig knytter en række overvejelser sig til WTO-sekretariatet og den daglige drift aforganisationen. Det er ikke alene et spørgsmål om sekretariatets størrelse, men også omdets rolle i forhold til udviklingen af WTO-samarbejdet. Fx har sekretariatet ikke enselvstændig ret til at fremsætte forslag, som kan bringe arbejdet videre, eller til atovervåge, at aftalte regler efterleves – svarende til den funktion Kommissionen har i EU-samarbejdet. Andre overvejelser knytter sig til den politiske ledelse af arbejdet i WTO, til
tvistsystemets kapacitet og effektive varetagelse af funktionen, og til WTO’s rolle iforhold til omverdenen og til andre internationale organisationer, herunder FN-systemet.
ANDRE EMNERSINGAPORE-EMNERNEBetegnelsen Singapore-emner dækker over fire emner, som ikke fra starten var med iWTO’s dagsorden, men som den første ministerkonference i Singapore i 1996 besluttedeat inkludere i arbejdet, nemlig:Handel og investering.Handel og konkurrence.Transparens i offentlige indkøb.Handelslettelse.
Singapore-mandatet indebar, at analyse af de fire emner blev indledt i WTO. De flesteudviklingslande var imidlertid skeptiske over for emnerne, som efter deres opfattedeprimært var af interesse for udviklede lande.Alle fire emner var med i forhandlingsdagsordenen fra Doha-ministermødet, men påden betingelse, at WTO-ministerkonferencen i Cancún i 2003 med konsensus skullebeslutte endeligt, hvorvidt substansforhandlinger skulle indledes. I Cancún var detimidlertid klart, at der ikke kunne gøres fremskridt for de fire emner. En rækkeudviklingslande fandt, at der var behov for yderligere afklaring af virkningerne af WTO-regler på disse nye områder. Dermed kunne der ikke opnås den nødvendige konsensustil at indlede forhandlinger. Efter yderligere drøftelser besluttede WTO’s Generelle Rådved midtvejsmødet i juli 2004 med konsensus at indlede forhandlinger omhandelslettelse (jf. side 19), mens der for de tre øvrige emner blev konstateret enighedom, at de ikke ville være del af DDA-forhandlingerne, og at der derfor ikke ville blivearbejdet videre med dem, så længe forhandlingerne foregik.Specielt investering og konkurrence er således emner på WTO’s ”udeståendedagsorden”, som venter på at blive taget op. Samtidig har der med tiden vist sig enstigende interesse også fra udviklingslandes side for at drøfte disse spørgsmål, bl.a. i lysetaf behovet for at tiltrække udenlandske investeringer. For EU’s vedkommende harLissabon-traktatens ikrafttræden primo december 2009 betydning forinvesteringsområdet. Mens kompetencen på investeringsområdet i udgangspunktettidligere har været delt kompetence mellem medlemsstaterne og EU, fastslår Lissabon-traktaten nu, at området for direkte udenlandske investeringer er eksklusivfællesskabskompetence, jf. TEUF artikel 207 (jf. bilag 1). Målet med denne ændring harbl.a. været, at EU med tiden vil kunne indgå aftaler om investeringsbeskyttelse medstrategisk vigtige tredjelande, som medlemsstaterne har vanskeligere ved at forhandleoverfor alene. Det forudses, at medlemsstaterne fortsat vil kunne indgå bilateraleinvesteringsbeskyttelsestraktater med de tredjelande, som Unionen ikke selv indgåraftaler med, men det vil da ske efter bemyndigelse fra Kommissionen.For så vidt angår offentlige indkøb har mange udviklingslande, og herunder også Kina, i2009 igangsat betydelige stimulus-pakker for deres respektive økonomier. Disse pakkerog de nationale regler, der er knyttet til dem, har for alvor sat WTO’s aftale omoffentlige indkøb (”Agreement on Government Procument” – GPA) på prøve. Aftalener en såkaldt plurilateral aftale, der alene er bindende for dem, der har underskrevetaftalen. For parterne indebærer aftalen en forpligtelse til at yde lige behandling til
nationale og til udenlandske bydere ved offentlige indkøb. Bl.a. USA og EU har tiltrådtaftalen, mens Kina ikke har gjort det.De to mest omtalte eksempler på, hvad der i 2009 er blevet betegnet som”protektionistiske” stimuluspakker, er fremkommet i henholdsvis USA og Kina. Mens USAsom part i aftalen om offentlige indkøb efter en omfattende debat var tvunget til atinkludere en bestemmelse om ikke-diskrimination i sin ”Buy American Act”, kunne Kinaved ikke at være part i aftalen i princippet udelukke udenlandske virksomheder fraadgang til finansiering af projekter under den kinesiske stimuluspakke. Eksempletunderstreger på den ene side den betydning, som WTO’s regler har haft for atbegrænse de mest protektionistiske elementer i landenes stimuluspakker, men samtidigogså en tendens til, at protektionistiske tiltag har koncentreret sig på områder, der eruregulerede, og dermed betydningen af at udvide såvel deltagelsen i aftalen, fx medBRIK-landene, som dennes anvendelsesområde.ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER I WTO/ILOHandel og arbejdstagerrettigheder er et yderligere emne, som vil trænge sig på iforhold til WTO’s fremtidige forhandlingsdagsorden. Doha-erklæringen bekræftedeerklæringen fra WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 om internationalearbejdstagerrettigheder og tog arbejdet i FN’s internationale arbejdsorganisation,International Labour Organization (ILO), om globaliseringens sociale dimension tilefterretning. Trods en ihærdig indsats lykkedes det ikke Danmark og EU at få gjorthandel og arbejdstagerrettigheder til et forhandlingsemne i Doha Runden, ligesomområdet indtil videre heller ikke har været omfattet af WTO’s arbejdsprogram i øvrigt.Resultatet af arbejdet i ILO forelå i februar 2004 i form af en rapport med titlen”A FairGlobalization; Creating Opportunities for All”.Rapporten drager en række omfattende,langsigtede konklusioner om, hvorledes sociale aspekter bedst kan inddrages iglobaliseringsprocessen inden for de enkelte lande i samarbejde med det civilesamfund, arbejdsmarkedets parter, internationale parlamentariske forsamlinger ogorganisationer som Bretton Woods-institutionerne og FN-organisationerne, samt WTO.ILO har fortsat arbejdet i denne retning og taget et bredt baseret initiativ til sikring af”Anstændigt Arbejde (‘DecentWork’)for Alle”. Samarbejdet mellem ILO og WTOkommer lejlighedsvist til udtryk, som da de to organisationers sekretariater i 2007 udgaven første fælles rapport om handel og beskæftigelse,"Trade and Employment:Challenges for policy research".
7.
BILAG
BILAG 1: EU’S HANDELSPOLITIKEU’s fælles handelspolitik er baseret på artikel 207 i traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde. Bestemmelsen danner også grundlaget for den handelspolitiske komité,hvori EU behandler handelspolitiske spørgsmål.Artikel 2071. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidtangår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handelmed varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuelejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed iliberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiskebeskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping ogsubsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne afprincipperne og målene for Unionens optræden udadtil.2. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindeligelovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne forgennemførelsen af den fælles handelspolitik.3. Skal der føres forhandlinger om og indgås aftaler med et eller flere tredjelandeeller en eller flere internationale organisationer, finder artikel 218 anvendelse, jf.dog de særlige bestemmelser i nærværende artikel.Kommissionen retter henstillinger til Rådet, som bemyndiger den til at indlede denødvendige forhandlinger. Rådet og Kommissionen skal sikre, at de forhandledeaftaler er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler.Disse forhandlinger føres af Kommissionen i samråd med et særligt udvalg udpegetaf Rådet til at bistå den i dette arbejde og inden for rammerne af direktiver, somRådet kan meddele den. Kommissionen aflægger regelmæssigt beretning til detsærlige udvalg og til Europa-Parlamentet om, hvordan forhandlingerne skriderfrem.4. For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler som nævnt i stk. 3 træfferRådet afgørelse med kvalificeret flertal.For så vidt angår forhandling og indgåelse af aftaler på områderne handel medtjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret samtdirekte udenlandske investeringer træffer Rådet afgørelse med enstemmighed,hvis aftalen omfatter bestemmelser, hvor der kræves enstemmighed forvedtagelse af interne regler.Rådet træffer ligeledes afgørelse med enstemmighed om forhandling ogindgåelse af aftalera) på området handel med kulturelle og audiovisuelle tjenesteydelser, når disseaftaler indebærer en risiko for, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed iUnionen bringes i fareb) på området handel med sociale, uddannelsesmæssige og sundhedsmæssigetjenesteydelser, når disse aftaler indebærer en risiko for, at den nationaletilrettelæggelse af sådanne tjenester forstyrres alvorligt, og atmedlemsstaternes ansvar for levering heraf bringes i fare.5. Forhandling og indgåelse af internationale aftaler på transportområdet eromfattet af tredje del, afsnit VI, samt af artikel 218.
Artikel 2076. Udøvelsen af de beføjelser, som denne artikel tillægger på området den fælleshandelspolitik, berører ikke afgrænsningen af beføjelserne mellem Unionen ogmedlemsstaterne og vil ikke føre til en harmonisering af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser, i det omfang traktaterne udelukker en sådanharmonisering.
BILAG 2: CODEX ALIMENTARIUSFacts om Codex AlimentariusCodex Alimentarius er et samarbejde mellem FN-organisationerne FAO og WHO.Formålet er at udarbejde globale standarder, anbefalinger og retningslinjer forfødevarer og fødevareproduktion med henblik på at sikre forsyning med sunde ogsikre fødevarer og lette den globale samhandel hermed. Standarderne udarbejdesbl.a. i en række permanente Codex komitéer, der beskæftiger sig med forskelligeaspekter af fødevaresikkerhed, fx tilsætningsstoffer og forureninger, rester afveterinærmedicin, hygiejne og mærkning. Ensartede retningslinjer forfødevaresikkerhed har desuden stor betydning for den internationale handel medfødevarer, idet Codex normer i henhold til SPS-aftalen inden for WTO-systemet udgøren reference, som danner udgangspunkt for afgørelser ved eventuelle handelstvister.Codex Alimentarius har verden over skabt stor opmærksomhed omkringfødevarekvalitet og fødevaresikkerhed. I alt 182 lande og EU-kommissionen er medlemaf Codex Alimentarius. Desuden er en lang række organisationer tilknyttet, fx WorldTrade Organization (WTO), Grain and Feed Trade Association (GAFTA), InternationalFeed Industry Federation (IFIF) og Consumers International (CI). Disse har dog kunobservatørstatus ved de møder, der jævnligt afholdes. Codex AlimentariusKommissionen er den højeste myndighed. På kommissionens hjemmesidewww.codexalimentarius.netfindes yderligere oplysninger. Danmarks deltagelse iCodex Alimentarius samarbejdet koordineres af Fødevarestyrelsen.Der har i perioden været afholdt en række Codex møder af interesse for Danmark. Detdrejer sig om: komitéen for tilsætningsstoffer, komitéen for forureninger, komitéen forgenerelle principper, komitéen for restindhold af pesticider i fødevarer, komitéen formærkning af fødevarer og komitéen for veterinære lægemiddelrester, CodexAlimentarius Commission, taskforce vedrørende antimikrobiel resistens og komitéen forfødevarehygiejne.KOMITÉEN VEDRØRENDE TILSÆTNINGSSTOFFER, 16. – 20. MARTS 2009På det afholdte møde i komitéen var et af de væsentligste emner fortsættelsen af detigangværende arbejde med at fastlægge den generelle standard for tilsætningsstoffer(GSFA) og specifikationer for tilsætningsstoffer. Den generelle standard fortilsætningsstoffer (GSFA) er en liste over, hvilke tilsætningsstoffer, der må anvendes idiverse fødevarer. I den generelle standard for tilsætningsstoffer er der for alletilsætningsstoffer angivet en funktion, maksimum dosis, samt i hvilke fødevaregruppertilsætningsstoffet må anvendes. Den færdiggjorte liste bliver i princippet Codexmedlemslandenes positivliste a la den danske positivliste, men den bliver mereomfattende, da den skal omfatte samtlige fødevarer på det globale marked.Det konkrete indhold af den generelle standard for tilsætningsstoffer bygger påoplysninger fra de enkelte medlemsstater. En forudsætning for, at de foreslåedetilsætningsstoffer bliver indarbejdet i standarden, er, at de er vurderet og fundetsundhedsmæssigt acceptable af FAO og WHO's Joint Expert Committee on FoodAdditives and Contaminants (JECFA).
På mødet forsattes arbejdet med at overføre de tilsætningsstofbestemmelser, der findesi diverse, specifikke produkter, hvor der er udarbejdet varestandarder (for eksempelmarmeladestandard) til den generelle standard for tilsætningsstoffer, således at allebestemmelser om tilsætningsstoffer er samlet ét sted.Et diskussionspapir for tekniske hjælpestoffer er under udarbejdelse med henblik på atfastlægge vejledende retningslinjer for stoffer anvendt som tekniske hjælpestoffer. Derblev imidlertid ikke tid på mødet til en dybere drøftelse, hvorfor punktet er udsat tilnæste møde i 2010.Komitéen fortsatte arbejdet med at vurdere JECFA´sspecifikationer fortilsætningsstoffer.Acceptable specifikationer fremsendes til Codex AlimentariusCommission med henblik på godkendelse som Codex specifikationer. JECFA/Codexspecifikationerne danner ofte baggrund for EU-direktiver vedrørende renhedskriterier fortilsætningsstoffer.Komitéens møde indeholdt ligeledes drøftelse af følgende emner:Prioritering af FAO og WHO’s løbende evaluering af gamle og nyetilsætningsstoffer.Vedtagelse af reviderede maksimumniveauer for tilsætningsstoffer og tekniskehjælpestoffer i udvalgte Codex standarder.Revision af det internationale nummersystem (INS) for tilsætningsstoffer.Udarbejdelse af liste over hjælpestoffer.
KOMITÉEN VEDRØRENDE FORURENINGER, 23. – 27. MARTS 2009Arbejdet omfatter generelle standarder for forurenende stoffer i fødevarer, en rækkestandarder vedrørende grænseværdier for de enkelte forureninger, samt retningslinjerfor god fremstillingspraksis til reduktion af forskellige procesforureninger i fødevarer.Den vedtagnegenerelle standard for forureningerindeholder de overordnedebetingelser for fastlæggelse af globale grænseværdier for forurenende stoffer ogbeskriver proceduren for fastlæggelse af konkrete grænseværdier i levnedsmidler. Dengenerelle standard for forureninger indeholder kun grænseværdier som en oversigt overarbejdet i specifikke standarder.Med henblik på at påbegynde arbejdet med at fastlægge konkrete grænseværdierhar komitéen drøftet et antal diskussionspapirer. Disse diskussionspapirer gennemgår derelevante forurenende stoffer og foreslår, hvilke tiltag der eventuelt bør iværksættes.Der blev på mødet drøftet diskussionspapirer forfumonisiner;benzen i læskedrikke;cyanogene glykosider;mykotoksiner i sorghum;ethylcarbamat i alkoholiske drikke.
Der blev på mødet forhandlet grænseværdier for
aflatoksiner i paranødder.
En ”code of practice” er under udarbejdelse, indeholdende oplysninger om godfremstillingsmæssig praksis som basis for reduktion af indholdet af visse forureninger.Disse omhandlerochratoksin A i kaffe;acrylamid;polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i røgede og tørrede produkter.
Det blev besluttet at begynde arbejdet på en code of practice for aflatoksiner itrænødder samt at fastsætte grænseværdier for melamin i fødevarer og foder.KOMITÉEN VEDRØRENDE GENERELLE PRINCIPPER, 30. MARTS – 3. APRIL 2009Komitéen har på adskillige møder forsøgt at nå til enighed om et udkast til revision afetiske retningslinjer for international handel. Komitéen besluttede på dette møde atenes om et forenklet udkast til revision af de etiske retningslinjer for international handel.Det reviderede forslag blev forelagt Codex Commission, som sendte forslaget tilbage tilvidere drøftelser i komitéen.Komitéens arbejde for så vidt angår proceduremæssige spørgsmål omfattede blandtandet nye retningslinjer for brug af facilitatorer, når debatten er kørt fast. Endvideredrøftedes flere muligheder til løsning af konsensus-problematikken, konkret hvornår derer tale om konsensus i beslutningsprocessen. Komitéen er dog delt på spørgsmålet om,hvorvidt der skal udarbejdes en definition af konsensus.Komitéen drøftede Codex sekretariatets forslag til forbedring af udviklingslandenesdeltagelse i Codex arbejdet. Der er stor enighed i komitéen om, at det er vigtigt medbestræbelser, der øger udviklingslandenes deltagelse. Codex Trust Fund, som blevoprettet for nogle år tilbage med det formål at yde støtte til rejseudgifter i forbindelsemed mødedeltagelse fra udviklingslandene, har betydet, at udviklingslandenesdeltagelse i Codex møder er steget over en 5-årig periode, men der er stadig dobbeltså mange deltagere i Codex møder fra de udviklede lande sammenlignet meddeltagere fra udviklingslandene.Codex Trust Fund har en vigtig rolle at spille, hvis der skal ske fremskridt iudviklingslandenes deltagelse i Codex arbejdet. En væsentlig bidragyder til Trust Funder EU og dets medlemsstater. I perioden 2003 – 2007 har EU og dets medlemsstater,sammen med Norge og Schweiz, bidraget til Trust Fund med i alt 76 % af de samledebidrag.KOMITÉEN VEDRØRENDE RESTINDHOLD AF PESTICIDER I FØDEVARER, 20. – 25. APRIL 2009Komitéens årlige møde var præget af det løbende arbejde med fastsættelse af globaltaccepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier) for restindholdet af pesticider ifødevarer, herunder især i frugt og grønt, samt i mindre omfang afgrøder beregnet tilfoder.
Der er igangsat en revision af CODEX Klassifikationssystem, som blandt andet indeholderafgrødelister for fødevarer og foderstoffer. Disse lister anvendes i forbindelse medfastsættelse af globalt accepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier). Der er tildenne opgave nedsat en elektronisk arbejdsgruppe, som på dette mødepræsenterede sine resultater for otte varegrupper. Disse blev accepteret i komitéenmed forslag om endelig vedtagelse på det kommende møde i Codex Commission.Den elektroniske arbejdsgruppe fortsætter sit arbejde med flere varegrupper. Desudenblev det besluttet, at USA skal udarbejde et nyt forslag vedrørende principper forudvælgelse af repræsentative afgrøder med henblik på ekstrapolation af globaltaccepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier) til varegrupper.Komitéen drøftede et forslag fra sidste år om ny procedure for fastsættelse af CODEX’globalt accepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier) inden medlemslandenefastsætter egne MRL-værdier. Der kunne ikke opnås enighed om at igangsætte etpilotprojekt til afprøvning af den nye procedure, da mange lande var bekymrede forimplikationerne af dette forslag.I 2008 blev der nedsat en elektronisk arbejdsgruppe, som skal revidere principperne forrisikoanalyse. Gruppens arbejdspapir mødte mange indvendinger. Et vigtigtdiskussionspunkt var de procedurer, der fører til, at eksisterende, globalt accepteredemaksimal grænseværdier (MRL-værdier) ophæves.Det blev besluttet at bibeholde den periodiske reevaluerings-procedure for pesticider,mens der var åbenhed for eventuelt at ændre datakrav og procedurer for ophævelseaf globalt accepterede maksimal grænseværdier (MRL-værdier). Det blev besluttet, atarbejdsgruppen skal arbejde videre efter disse retningslinjer.KOMITÉEN VEDRØRENDE MÆRKNING AF FØDEVARER, 4. - 8. MAJ 2009i) Generelle mærkningsreglerKomitéen fortsatte drøftelserne af behovet - og muligheden – for at opnå enighed omCodex retningslinjer for mærkning af fødevarer, som er fremstillet ved anvendelse afgenteknologi. På mødet var der delte holdninger til, hvorvidt man skulle fortsætte ellerafslutte arbejdet, men i lyset af, at en stor del af delegationerne stadig ønskede atforsøge at opnå enighed, blev det besluttet, at arbejdet skulle fortsætte.ii) NæringsdeklarationDer har været afholdt møde i en arbejdsgruppe om gennemførelsen af FAO og WHO’sGlobal Strategy on Diet, Physical Activity and Health. Rapporten fra arbejdsgruppenblev drøftet i komitéen.Efter drøftelse af retningslinjerne for obligatorisk deklaration af visse næringsstoffer,vedtog komitéen at inkludere mættet fedt og sukker (totalt sukkerindhold) på listen,mens der var uenighed om, hvorvidt tilsat sukker også skal deklareres. Der var enighedom, at salt bør medtages, mens der var uenighed om betegnelsen (salt eller natrium),og at kolesterol ikke medtages. Emnet vil blive drøftet på næste møde.
Komitéen drøftede ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt næringsdeklaration skal væreobligatorisk. Komitéen besluttede, at Australien reviderer og færdiggørdiskussionspapiret med henblik på drøftelse på næste møde.Komitéen drøftede endvidere et papir om principper og kriterier for læsbarhed afnæringsdeklarationer. Komitéen besluttede, at USA leder en elektronisk arbejdsgruppe,der skal videreudvikle diskussionspapiret med henblik på drøftelse på næste møde.Komitéen drøftede endelig et diskussionspapir om mærkning af fødevareingredienser,der er udpeget i FAO og WHO’s globale strategi. Komitéen besluttede, at en elektroniskarbejdsgruppe ledet af Norge og Canada skal færdiggøre papiret med henblik pådrøftelse på næste møde.Komitéen fortsatte drøftelserne om muligheden for at sælge en fødevare under enkendt handelsbetegnelse – uden at fødevaren har det indhold, der normaltkarakteriserer den, for eksempel en appelsinjuice, hvor næringsindholdet er ændret forat sælge den som et ”light” produkt. Komitéen besluttede, at der på næste møde vilblive taget stilling til kommissorium for en elektronisk arbejdsgruppe, der skal reviderepapiret med henblik på drøftelse på det efterfølgende møde.iii) Retningslinjer for økologiske fødevarerKomitéen drøftede muligheden for at anvende ethylen til modning af frugt udoverbananer og kiwi. Det blev konkluderet, at der var bred interesse for yderligereanvendelse af ethylen, men at der var brug for videnskabelig begrundelse foranvendelsen. Anvendelse af ethylen til andre frugttyper, herunder blomstringsinduktion– som foreslået af flere lande – vil derfor først kunne ske, når der forelægges endeligdokumentation herfor under hensyn til de fastlagte anvendelsesprincipper.Delegationerne blev opfordret til at fremlægge dette på næste møde i komitéen.Det blev diskuteret at tage rotonon (insekticid) af Codex-listen,eller indføre en mererestriktiv anvendelse af stoffet for at forhindre, at der sker udsivning i vandløb, da stoffeter giftigt for fisk. På baggrund af diskussionen blev det besluttet at arbejde hen imodyderligere anvendelsesbetingelser.KOMITÉEN FOR RESTINDHOLD AF VETERINÆRE LÆGEMIDLER I FØDEVARER, 11. – 15. MAJ2009Der blev i komitéen diskuteret en række foreslåede grænseværdier for forskelligeveterinære lægemidler. De grænseværdier, der fastsættes af komitéen, ligger genereltpå samme niveau eller højere end de værdier, som EU har fastlagt. Forskelle skyldesforskellige videnskabelige vurderinger. Af særlig interesse var de foreslåedegrænseværdier for ractopamin (lægemiddel i gruppen af beta-agonister) ogmelengestrolacetat (syntetisk hormon) til vækstfremmende formål. I EU er anvendelse afbeta-agonister og hormoner til vækstfremme forbudt, og EU gjorde sammen med Kinaog Norge indsigelser mod fastsættelse af grænseværdier for disse stoffer. Komitéenbesluttede dog at sende begge stoffer til videre drøftelse i Codex Commission medhenblik på eventuel vedtagelse.
Derudover blev der på baggrund af diverse diskussionsoplæg drøftet principper for ogsystematisering af risikoanalyse, metoder til analyse af medicinrester i fødevarer,retningslinjer for kompetente myndigheders kontrol med medicinrester i fødevarer,håndtering af rester af veterinære lægemidler, hvor der ikke findes en grænseværdieller hvor der ikke kan fastsættes et acceptabelt dagligt indtag, samt prioritering afstoffer, der skal evalueres eller reevalueres.CODEX ALIMENTARIUS COMMISSION, 29. JUNI – 4. JULI 2009I mødet deltog 463 delegerede fra 125 medlemsstater, EU Kommissionen samtrepræsentanter fra 33 internationale observatør-organisationer.På mødet blev der vedtaget cirka 30 standarder, vejledninger og retningslinjer,herunder en række nye eller reviderede standarder for tilsætningsstoffer samtmaksimale grænseværdier for pesticidrester og veterinære lægemiddelrester, de flestemed støtte fra EU.For en række grænseværdier for pesticidrester tog EU forbehold, men modsatte sig ikke,at grænseværdierne blev vedtaget, og gjorde samtidig opmærksom på, at EU ikkeagter at implementere disse i EU-lovgivningen.Særlig interessant for EU og Danmark var de foreslåede grænseværdier for veterinærelægemiddelrester som ractopamin og melengestrolacetat (hormoner tilvækstfremmende formål) og bovine somatotropin (hormon der stimulerermælkeprotein hos køer). Kun grænseværdien for melengestrolacetat blev vedtaget. EUtog forbehold ved at markere, at væksthormoner er forbudt i EU og at man agter atopretholde sit forbud på området. For så vidt angår ractopamin besluttedeCommission, at der skal foretages nye videnskabelige vurderinger, før en eventuelgrænseværdi kan fastsættes på næste møde. Beslutningen om en grænseværdi forbovine somatotropin blev udskudt til næste møde.Endvidere blev det besluttet at videreudvikle arbejdet med foder-sikkerhed på grund afdets betydning for fødevarekæden. Der blev nedsat en elektronisk arbejdsgruppeunder ledelse af Plantedirektoratet i samarbejde med USA. Arbejdsgruppens rapportmed anbefalinger til det videre arbejde vil blive forelagt på næste møde i Commission.Hvis man kommer frem til, at der skal oprettes en taskforce vedrørende animalsk foder,forventes det, at Danmark kan blive værtsland for en sådan taskforce.TASKFORCE VEDRØRENDE ANTIMIKROBIEL RESISTENS, 12. – 16. OKTOBER 2009Ved mødet i 2008 drøftede taskforcen de udkast til forslag til risikovurdering ogrisikohåndtering, som var blevet udarbejdet af Canada, USA, Frankrig og Danmark.Det blev besluttet, at de separate dokumenter skulle harmoniseres, og at et nytdokument skulle udarbejdes på baggrund heraf og under hensyntagen til kommentarerfra samtlige deltagende medlemslande og observatører. USA skulle forestå arbejdetmed bistand fra Canada, Frankrig og Danmark.Dette arbejde blev færdiggjort på mødet, hvor det blev besluttet at sende dokumentettil foreløbig godkendelse på næste møde i Commission.
KOMITÉEN FOR FØDEVAREHYGIEJNE, 16. – 20. NOVEMBER 2009På mødet blev følgende punkter drøftet:Retningslinjer for kontrol af campylobacter og salmonella i kyllingeproduktionen.Retningslinjer for kontrol af patogene vibrio-arter i fisk og skaldyr, herunder etbilag med særlige kontrolforanstaltninger for specifikke typer af vibrio.Bilag til den generelle vejledning om hygiejnisk håndtering af frisk frugt og grønt,omhandlende særlige forhold omkring bladgrønt.Retningslinjer for kontrol af virus i fødevarer, her især hepatitis a og norovirus(roskildesyge).
Retningslinjerne for kontrol af campylobacter og salmonella i kyllingeproduktionen gavanledning til størst uenighed på mødet, da det indeholder en del forslag til kemiskdekontaminering. Dokumentet lægger op til en kontrolprocedure baseret på godhygiejnisk praksis (GHP), risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter (HACCP) (fokuseret påeffekt på mikroorganismer) og risikobaseret kontrol (måling af risiko for salmonella forforbrugeren). For så vidt angår kemisk dekontaminering er der forskellige holdninger tilkemisk dekontaminering internationalt. De europæiske lande, inklusive Danmark, harmodsat de fleste andre lande en meget restriktiv holdning og drøftelserne medførte, atdokumentet ikke går videre i proces, før den endelige rapport fra WHO og FAOkonsultationen om aktivt klor foreligger.
BILAG 3: WTO MEDLEMMER OG ANSØGERLANDE PR. 30. DECEMBER 2009WTO-medlemmer (153)LandAlbanienAngolaAntigua og BarbudaArgentinaArmenienAustralienBahrainBangladeshBarbadosBelgienBelizeBeninBoliviaBotswanaBrasilienBrunei DarussalamBulgarienBurkina FasoBurmaBurundiCambodjaCamerounCanadaCentral Afrikanske RepublikChadChileColombiaCongoCosta RicaCubaCypernDanmarkDemokratiske Republik CongoDjiboutiDominicaDominikanske RepublikEcuadorMedlem siden8. september 200023. november 19961. januar 19951. januar 19955. februar 20031. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 199522. februar 199612. september 199531. maj 19951. januar 19951. januar 19951. december 19963. juni 19951. januar 199523. juli 199513. oktober 200413. december 19951. januar 199531. maj 199519. oktober 19961. januar 199530. april 199527. marts 19971. januar 199520. april 199530. juli 19951. januar 19951. januar 199731. maj 19951. januar 19959. marts 199521. januar 1996
WTO-medlemmer (153)LandEgyptenEl SalvadorElfenbenskystenEstlandEuropæiske FællesskaberFijiFilippinerneFinlandForenede Arabiske EmiraterFrankrigGabonGambiaGeorgienGhanaGrenadaGrækenlandGuatemalaGuineaGuinea-BissauGuyanaHaitiHondurasHongkong, KinaIndienIndonesienIrlandIslandIsraelItalienJamaicaJapanJordanKap VerdeKenyaKinaKinesisk TaipeiKirgisistanKroatienKuwaitMedlem siden30. juni 19957. maj 19951. januar 199513. november 19991. januar 199514. januar 19961. januar 19951. januar 199510. april 19961. januar 19951. januar 199523. oktober 199614. juni 20001. januar 199522. februar 19961. januar 199521. juli 199525. oktober 199531. maj 19951. januar 199530. januar 19961. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 199521. april 19951. januar 19959. marts 19951. januar 199511. april 200023. juli 20081. januar 199511. december 20011. januar 200220. december 199830. november 20001. januar 1995
WTO-medlemmer (153)LandLesothoLetlandLiechtensteinLitauenLuxembourgMacau, KinaMadagaskarMakedonien (FYROM)MalawiMalaysiaMaldiverneMaliMaltaMarokkoMauretanienMauritiusMexicoMoldovaMongolietMozambiqueNamibiaNederlandeneNepalNew ZealandNicaraguaNigerNigeriaNorgeOmanPakistanPanamaPapua New GuineaParaguayPeruPolenPortugalQatarRepublikken KoreaRumænienMedlem siden31. maj 199510. februar 19991. september 199531. maj 20011. januar 19951. januar 199517. november 19954. april 200331. maj 19951. januar 199531. maj 199531. maj 19951. januar 19951. januar 199531. maj 19951. januar 19951. januar 199526. juli 200129. januar 199726. august 19951. januar 19951. januar 199523. april 20041. januar 19953. september 199513. december 19961. januar 19951. januar 19959. november 20001. januar 19956. september 19979. juni 19961. januar 19951. januar 19951. juli 19951. januar 199513. januar 19961. januar 19951. januar 1995
WTO-medlemmer (153)LandRwandaSaint Kitts & NevisSaint LuciaSaint Vincent & GrenadinerneSalomonøerneSaudi ArabienSchweizSenegalSierra LeoneSingaporeSlovakietSlovenienSpanienSri LankaStorbritannienSurinamSverigeSwazilandSydafrikaTanzaniaThailandTjekkiske RepublikTogoTongaTrinidad og TobagoTunesienTyrkietTysklandUgandaUkraineUngarnUruguayUSAVenezuelaVietnamZambiaZimbabweØstrigMedlem siden22. maj 199621. februar 19961. januar 19951. januar 199526. juli 199611. december 20051. juli 19951. januar 199523. juli 19951. januar 19951. januar 199530. juli 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 199531. maj 199527. juli 20071. marts 199529. marts 199526. marts 19951. januar 19951. januar 199516. maj 20081. januar 19951. januar 19951. januar 19951. januar 199511. januar 20071. januar 19955. marts 19951. januar 1995
Ansøgere, hvis ansøgning er accepteret af WTO’s Generelle Råd (29)AfghanistanAndorraBahamasBosnien-HercegovinaEtiopienIrakKasakhstanLibanonLibyenRuslandSao Tomé & PríncipeSeychellerneTadsjikistanVanuatuÆkvatorial GuineaAlgerietAzerbajdjanBhutanComoro ØerneHvideruslandIranLaosLiberiaMontenegroSamoaSerbienSudanUsbekistanYemen
Lande med observatørstatus (1)Vatikanet
Lande, hvis ansøgning endnu ikke er accepteret af WTO’s Generelle Råd (1)Syrien
Lande som har anmodet om observatørstatus (1)Palæstinensiske selvstyreområder
BILAG 4: AKTIVE PANELSAGER VED WTO MED DANMARK/EU SOM PARTOversigt over verserende panelsager med EU som partSager anlagt af EU (16)DS 160, 176, 217, 294, 304, 317, 320, 321, 332, 350,353, 370, 372, 380, 395, 396DS 26, 27 (anlagt af fem parter), 48, 291, 293, 316,347, 349, 361, 364, 369, 375, 376, 377, 385, 389, 397,400, 401
Sager anlagt imod EU (23)
SAGER ANLAGT AF EUReferencenummer og titelDS160 – Section 110(5) of US Copyright Act (”Irish Music”)DS176 – Section 211 Omnibus Appropriations Act of 1998 (”HavanaClub”)DS217 – Continued Dumping and Subsidy Offset Act of 2000 (“Byrdamendment”)DS294 – Laws, Regulations and Methodology for CalculatingDumping Margins (“Zeroing”)DS304 – Anti-dumping measures on Imports of Certain Productsfrom the European CommunitiesDS317 – Measures Affecting Trade in Large Civil AircraftDS320 – Continued Suspension of Obligations in the EC - HormonesDisputeDS321 – Continued Suspension of Obligations in the EC - EC-Hormones Dispute.DS332 – Measures Affecting Imports of Retreaded TyresDS350 – Continued Existence and Application of ZeroingMethodologyDS353 – Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft - SecondComplaintDS370 – Customs Valuation of Certain Products from the EuropeanCommunitiesDS372 – Measures Affecting Financial Information Services andForeign Financial Information Services SuppliersAnlagt imodUSAUSAUSAUSAIndienUSAUSACanadaBrasilienUSAUSAThailandKina
DS380 – Certain Taxes and Other Measures on Imported Wines and IndienSpiritsDS395 – Measures Related to the Exportation of Various RawMaterialsDS396 – Taxes on Distilled SpiritsKinaFilippinerne
SAGER ANLAGT IMOD EUReferencenummer og titelDS26 – Measures Concerning Meat and Meat Products (Hormones)DS27 – Regime for the Importation, Sale and Distribution of BananasAnlagt afUSAEcuador,Honduras,Nicaragua,Panama ogUSACanadaUSAArgentinaUSAUSA
DS48 – Measures Concerning Meat and Meat Products (Hormones)DS291 – Measures Affecting the Approval and Marketing of BiotechProducts (“GMOs”)DS293 – Measures Affecting the Approval and Marketing of BiotechProducts (“GMOs”)DS316 – Measures Affecting Trade in Large Civil AircraftDS347 – Measures Affecting Trade in Large Civil Aircraft - SecondComplaint
DS 349 – Measures Affecting the Tariff Quota for Fresh or Chilled Garlic ArgentinaDS361 – Regime for the Importation of BananasDS364 – Regime for the Importation of BananasDS369 – Certain Measures Prohibiting the Importation and Marketingof Seal ProductsDS375 – Tariff Treatment of Certain Information Technology ProductsDS376 – Tariff Treatment of Certain Information Technology ProductsDS377 – Tariff treatment of Certain Information Technology ProductsDS385 – Expiry Reviews of Anti-dumping and Countervailing DutiesImposed on Imports of PET from IndiaDS389 - Certain Measures Affecting Poultry Meat and Poultry MeatProducts from the United StatesDS397 - Definitive Anti-Dumping Measures on Certain Iron or SteelFasteners from ChinaDS400 - Measures Prohibiting the Importation and Marketing of SealProductsDS401 - Measures Prohibiting the Importation and Marketing of SealProductsColombiaPanamaCanadaUSAJapanKinesisk TaipeiIndienUSAKinaCanadaNorge
BESKRIVELSE AF STØRRE SAGER ANLAGT AF EUHormoner (DS320 og DS321)EU’s importforbud mod hormonbehandlet oksekød fra USA og Canada blev i 1998kendt i strid med WTO’s regler, fordi forbuddet ikke var videnskabeligt dokumenteret. EUhar ikke set sig i stand til at ophæve importforbuddet. USA og Canada indførte derfor – ioverensstemmelse med WTO’s regler – straftold på en række EU produkter. Straftoldensvarer til 818 mio. kr. årligt. På basis af videnskabelige studier, som i 2000 godtgjordevisse skadelige effekter fra hormoner, har EU vedtaget en ændring af EU’shormondirektiv, der trådte i kraft i oktober 2003. Med ændringen af hormondirektivethar EU sigtet på at bringe sine regler på linje med WTO’s afgørelse i sagen. USA ogCanada finder dog fortsat ikke, at EU’s regler er i overensstemmelse med WTO-afgørelsen og har derfor bevaret straftolden. WTO-konsultationer i december 2004mellem parterne var resultatløse. EU anmodede derfor i januar 2005 om nedsættelse afet WTO-panel med henblik på at afgøre, hvorvidt USA og Canadas opretholdelse afstraftolden er lovlig. Panelet gennemførte den 12.-15. september 2005 det første mødemed parterne. Mødet var åbent for offentligheden som følge af parternes anmodningtil panelet herom. Der var tale om den første offentlige panelhøring i WTO’s historie. Detandet møde med panelet blev efter udsættelse afholdt den 27.-28. september 2006 ogden 2.-3. oktober 2007.Panelets foreløbige rapport blev efter flere udsættelser fremsendt til parterne den 31. juli2007. Fordelingen af den endelige rapport skete herefter den 31. marts 2008. Irapporten gav panelet EU medhold i, at opretholdelsen af straftolden var ulovlig.Afgørelsen er efterfølgende blevet appelleret, og en offentlig appelhøring fandt stedden 28.-29. juli 2008. I rapporten fra appelorganet, som blev offentliggjort den 16.oktober 2008, blev panelets afgørelse omgjort, således at straftolden kan forblive i kraft iet godt stykke tid fremover. EU anmodede den 22. december 2008 om konsultationermed USA og Canada med henblik på fjernelse af USA’s straftold.USA meddelte den 15. januar 2009, at landet fremover ville anvende ”karrusel”lovgivning og rotere sanktionerne til andre produkter og andre medlemslande medhenblik på at øge sanktionernes effekt. Disse foranstaltninger blev imidlertid udskudtflere gange og USA har nu ophævet ”karrusel-listen”. Listen er blevet erstattet det meden reduceret liste anvendt siden den 23. marts 2009 med virkning fra den 19. september2009.Flystøtte (DS317 og DS353)EU mener, at USA i en årrække systematisk og vedvarende har givet statsstøtte tilhenholdsvis Boeing og Airbus, blandt andet ved at betale forsknings- ogudviklingsomkostninger gennem NASA og andre statslige organer. EU anmodede derfori oktober 2004 om WTO-konsultationer vedrørende flystøtte. Da forhandlingerneimidlertid ikke førte til enighed, anmodede parterne parallelt om nedsættelse af etWTO-panel den 31. maj 2005. Panelet blev nedsat den 17. oktober 2005.USA anmodede om yderligere konsultationer den 31. januar 2006. Panelets formandmeddelte efterfølgende, at panelet ikke vil være i stand til at fremlægge en rapportinden for de sædvanlige 6 måneder blandt andet på grund af sagens kompleksitet,men forventede at kunne fremlægge denne i løbet af 2007. Panelet meddelte den 22.
oktober 2007, at det ikke ville kunne præsentere sin foreløbige rapport til parterne i 2007som ventet, men først i løbet af 2008. I 2008 har parterne løbende besvaret spørgsmålfra panelet og fremkommet med bemærkninger vedrørende modpartens besvarelser.Parterne afventer fortsat blandt andet den foreløbige panelrapport.”Zeroing” (DS294 og DS350)DS294 - Zeroing methodologies in the establishment of dumping marginsUSA har for praksis ved anti-dumpingundersøgelser at se bort fra negative dumping-marginer ved at sætte dem til nul, når man beregner den totale dumpingmargin forproduktet. Dette er en praksis, som allerede i sagen EC Bed Linen blev underkendt. USAfastholder, at retsvirkningerne i EC Bed Linen alene gælder inter-partes. Vedadministrative revurderinger af antidumpingtolden for fastsættelse af niveau ellerbehov for fastholdelse af tolden anvender USA’s Department of Commerce ogsåzeroing metodologien. EU anmodede om at få nedsat et panel for at få undersøgt denamerikanske lovgivning, implementeringen heraf af Department of Commerce og 31konkrete sager (15 oprindelige undersøgelser og 16 administrative revurderinger aftidligere fastsatte antidumpingtoldsatser). Som følge af aftale mellem EU og USA havdeUSA indtil den 9. april 2007 til at implementere tvistbilæggelsesorganets afgørelse af 9.maj 2006. EU bad om konsultationer med USA den 9. juli 2007, idet man fandt, at USAforsat ikke havde implementeret afgørelsen med hensyn til 15 oprindeligeantidumpingafgørelser, og at USA ikke havde handlet for at ændre de 16 administrativerevurderinger. Efter frugtesløse konsultationer anmodede EU om at få nedsat et panel.Et panel blev nedsat den 25. september 2007 og dets endelige rapport udkom den 17.december 2008. Panelets afgørelse gav et blandet resultat; EU appellerede rapportenskonklusioner den 13. februar 2009 og USA kryds-appellerede den 25. februar 2009. Enoffentlig appelhøring fandt herefter sted den 23. og 24. marts 2009. Rapporten fraappelorganet, som blev offentliggjort den 14. maj 2009, omgjorde dele af paneletsafgørelse til fordel for EU. Appelorganets rapport afviser blandt andet USA's påstandom, at landets forpligtelse til at afskaffe zeroing alene gælder med hensyn til import, derforekommer efter implementeringsperiodens udløb.På nuværende tidspunkt monitoreres USA's implementering af tvistbilæggelsessystemetsafgørelser og anbefalinger. Den seneste statusrapport fra juni 2009 viser, at der ingentiltag eller fremskridt er gjort fra USA's side i denne henseende.DS350 - Continued existence and application of zeroing methodologyOvennævnte afgørelse efterlod et antal emner ubehandlede som følge af, at USA harfortsat med at anvende zeroing metodologien efter anlæggelsen af DS294, hvorforefterfølgende sager ikke har kunnet være omfattet af den oprindelige sag. Derudovervar der, på grund af Appelorganets begrænsning til alene at behandle juridiskespørgsmål og fakta, enighed mellem parterne om, at der ikke kunne træffes afgørelse,om hvorvidt den amerikanske praksis for anvendelse af zeroing var WTO-kompatibel. Ien senere sag, DS322, afgjort af appelorganet den 23. januar 2007, havde Japansucces med sin påstand om, at den amerikanske praksis i administrative revurderingervar i strid med WTO-aftalen om antidumping på grund af anvendelsen af zeroing-metoden. Den nye sag behandler disse emner ved at påstå WTO-stridighed forantidumping toldsatser opkrævet af amerikanske myndigheder, når der ikke ergrundlag for at pålægge en antidumpingtold, samt i de tilfælde, hvor der er en for høj
toldsats, afhængigt af om tolden er opkrævet i henhold til de årlige administrativerevurderinger, oprindelige undersøgelser eller undersøgelser ved udløb af anti-dumpingtolden. 52 specifikke amerikanske afgørelser er genstand for tvisten, men EU bederalene om en generel vurdering af den amerikanske anvendelse af zeroing-metoden ogikke en specifik afgørelse for hver afgørelse. Afgørelserne finder anvendelse på eksportfra 10 EU medlemslande: Belgien, Frankrig, Finland, Letland, Nederlandene, Spanien,Sverige, Storbritannien og Tyskland.EU anmodede om konsultationer med USA den 2. oktober 2006. I lyset af afgørelsen iDS322 anmodede EU om en ny runde konsultationer, som fandt sted henholdsvis den14. november 2006 og den 28. februar 2007, men igen uden nogen løsning. EUanmodede derfor i sommeren 2007 om etablering af et panel, som blev nedsat den 6.juli 2007. Offentlige høringer fandt sted i januar og april 2008, og den endelige rapportblev offentliggjort den 1. oktober 2008.EU appellerede Imidlertid rapportens konklusioner den 6. november 2008, og USAkrydsappellerede den 18. november 2008. En offentlig appelhøring fandt sted den 11.og 12. december 2008. Rapporten fra appelorganet blev offentliggjort den 4. februar2009 og bekræfter EU’s vigtigste påstande, afviste alle anbringender fremsat af USA ogstadfæster panelets konklusioner om, at USA har overtrådt sine WTO-forpligtelser ved atanvende zeroing i sine vurderinger. Rapporten støtter ikke mindst EU’s vigtigsteargument om, at den oprindelige antidumpingtold for et produkt fra et bestemt landog efterfølgende årlige trin er en del af samme pligt, som derfor bør behandles som enenkelt foranstaltning og være underlagt samme retstvist.Den 2. juni 2009 indgik EU og USA aftale om en implementeringsfrist på 10 måneder fradatoen for vedtagelse af tvistbilæggelsessystemets afgørelser og anbefalinger den 19.februar 2009. Fristen udløb således den 19. december 2009, og herefter vil USA skullefremlægge statusrapporter vedrørende gennemførslen.”Byrd-sagen” (DS217)Den amerikanske anti-dumpinglov ”Byrd” fra oktober 2000 blev i januar 2003 kendt i stridmed WTO’s regler, fordi loven muliggør, at indtægten fra en anti-dumpingbøde tilfalderden amerikanske virksomhed, der har rejst sagen. WTO godkendte i november 2004, atEU, Canada, Brasilien, Chile, Indien, Korea, Japan og Mexico på denne baggrundkunne pålægge amerikanske varer straftold, og EU vedtog således den 25. april 2005 atindføre straftold på visse produkter med oprindelse i USA pr. 1. maj 2005.Den 8. februar 2008 vedtog USA en ny lov,Deficit Reduction Act of 2005,som ophæverByrd-lovgivningen for så vidt angår fordeling af antidumping- og udligningstoldopkrævet for import foretaget efter den 1. oktober 2005. Den nye lovgivning tillader envis overgangsperiode, og da USA oftest indsamler toldafgifter flere år efter importen,forventedes den nye lovgivning reelt først at have fået virkning fra sidst i 2009. Som følgeheraf bliver EU’s gengældelsesforanstaltninger på nuværende tidspunkt opretholdt.
BESKRIVELSE AF STØRRE SAGER ANLAGT IMOD EUImport og markedsføring af sælprodukter (DS369, DS400 og DS401)DS369 – Certain Measures Prohibiting the Importation and Marketing of Seal ProductsCanada anmodede den 25. september 2007 om konsultationer med EU vedr. denbelgiske og nederlandske lovgivning, som forbyder import, distribution, markedsføringog salg af sælprodukter, samt af produkter, der indeholder sælprodukter. Der blevafholdt konsultationer mellem EU og Canada den 14. november 2007. Efterfølgende erde omstridte foranstaltninger blevet afløst af anden EU-regulering, som er omfattet afCanadas nyere sag mod EU, DS400, og der forventes derfor ikke yderligere udvikling idenne sag.DS400/401 - Measures Prohibiting the Importation and Marketing of Seal ProductsEU-forordning 1007/2009, der trådte i kraft den 20. november 2009, forbydermarkedsføring af produkter fra sæler i EU, både for så vidt angår sælprodukterproduceret i EU og sælprodukter importeret fra udlandet, men ikke for så vidt angårprodukter i transit gennem EU. Forbuddet håndhæves ved grænsen og træder i kraft 9måneder efter forordningens ikrafttræden, hvilket vil sige i august 2010. Canada (DS400)og Norge (DS401) påstår, at forbuddet er i strid med artiklerne 2.1. og 2.2. i TBT-aftalen,artiklerne I:1, III.4 og X.1 i GATT-aftalen af 1994 samt artikel 4.2 i Landbrugsaftalen.Landene anmodede derfor om konsultationer herom med EU i begyndelsen afnovember 2009. Fælleskonsultationer blev afholdt den 15. december 2009.Bananer (DS27/80)Sagskomplekset om bananer udsprang af EU’s regler om et fælles marked for bananer,der blev indført i 1993. Fællesskabsreglerne var et forsøg på at tilgodese hensyn tiltidligere europæiske kolonier og ønsket om at danne et fællesmarked.Fællesskabsreglerne gav en særlig fordelagtig behandling til bananer fra oversøisketerritorier og EU-landenes tidligere kolonier, mens indførslen af bananer fra andre lande,herunder i Latinamerika (hvor mange amerikanske selskaber opererer) og Ecuador varmindre fordelagtige. Den første bølge af sagsanlæg fra Columbia, Costa Rica,Guatemala, Nicaragua og Venezuela mod EU fandt sted i juni 1992. De følgendefemten år har fulgt en række sager i WTO-systemet, der alle udsprang af EU’s regler omimport af bananer.De sidste par år har udviklingen været den, at Ecuador fik nedsat et panel den 20.marts 2007, fordi Ecuador anser EU’s importregime for bananer for at væreuoverensstemmende med unionens WTO-forpligtelser. Ecuador mener for det første, atEU’s præferencer til AVS-landene er i strid med GATT artikel I, for det andet, at EU’stoldtarifkvote for bananer med oprindelse i AVS-landene er i uoverensstemmelse medGATT artikel XIII:1 og XIII:2, og for det tredje, at den autonomt pålagte toldtarif på 176 €pr. ton for øvrige bananer fra WTO-medlemmer er i modstrid med GATT artikel II.USA, som i modsætning til Ecuador aldrig har bedt EU om konsultationer, anmodededen 29. juni 2007 om nedsættelse af et panel. Et sådant blev nedsat ved et særligt
møde den 12. juli 207, bestående af de samme paneldeltagere som i Ecuadors sag.USA har alene gjort gældende, at EU’s toldtarifkvote er WTO-stridig.Colombia (DS361) anmodede den 17. marts 2007 om WTO konsultationer med EU underGATT artikel XXIII, på baggrund af de samme substantielle påstande som er blevet gjortgældende af Ecuador. Processuelt påberåbte Colombia sig imidlertid yderligere regler,som giver udviklingslande mulighed for at anvende særlige procedurer, somforudsætter mægling ved WTO’s generaldirektør og en kortere deadline forpanelrapporter. Panama fulgte i juni 2007 Columbias eksempel (DS364).Konsultationerne blev afholdt den 13. april og den 27. juni 2007.I november og december 2007 blev der af henholdsvis Columbia og Panama anmodetom mægling ved generaldirektøren, hvorefter adskillige konsultationer mellem samtligeinvolverede lande fandt sted, herunder også Honduras og Nicaragua. Mæglingenresulterede i et kompromisforslag fra generaldirektøren, som der imidlertid ikke vartilslutning til.Panelets endelige rapport udkom den 7. april 2008, og denne indeholdt en kendelse,det gik imod EU. Efter det mislykkede forsøg på at opnå enighed ved mægling vedWTO’s generaldirektør og i forbindelse med det afholdte mini-ministermøde i juli 2008,notificerede EU den 28. august 2008 sin intention om at appellere panelets afgørelse. Enoffentlig appelhøring fandt sted den 16.-17. oktober 2008. Den 26. november 2008stadfæstede appelorganet panelets konklusioner om, at EU med sit importregime forbananer havde handlet i strid med GATT artikel XIII og II. Appelrapporten blev vedtagetaf tvistbilæggelsesorganet i december 2008.Efter intensive forhandlinger i løbet af 2009 mellem EU og de latinamerikanskebananproducenter blev en aftale vedrørende betingelserne for konfliktens endeligeløsning underskrevet den 15. december 2009. Sagens definitive afvikling bør såledeskunne finde sted, når EU’s nye toldtariffer, som de er fastsat i aftalen, bliver godkendt. Imellemtiden har parterne indgået ”våbenhvile”, da de latinamerikanske lande ikke viltræffe foranstaltninger i forbindelse med verserende konflikter forudsat, at EU overholdersine forpligtelser som fastsat i aftalen.Sagskomplekset omkring bananer har haft vidtrækkende politiske følger. Det erforhåbningen, at en løsning på banansagen nu kan få positiv indflydelse på DohaRundens fremdrift, da endnu en sten nu synes at være ryddet af vejen.GMO’er (DS291)USA, Argentina og Canada anlagde i 2003 sag ved WTO om, hvad man ser som EU’sbegrænsninger i forhold til brug og indførsel af genetisk modificerede organismer(GMO’er). Sagen vedrører markedsadgang for GMO-fødevarer og -foderstoffer til deteuropæiske marked og angår EU-reglerne fra 2002, der sikrer mærkning og miljø- ogsundhedsovervågning af produkterne samt krav til sporbarhed og muliggørtilbagetrækning af miljø- og sundhedsskadelige produkter fra EU’s marked. Disse reglerophævede et moratorium, hvori en række EU-lande var enige om ikke at tilladeGMO’er i EU. Siden moratoriets ophævelse er et antal GMO’er blevet godkendt.Panelrapporten blev vedtaget af tvistbilæggelsesorganet den 21. november 2006. Irapporten blev det fastslået, for det første, at EU havde anvendt et generelt de facto
moratorium ved godkendelse af biotekprodukter i perioden juni 1999 til august 2003, fordet andet, at EU havde handlet i strid med SPS-aftalen i forbindelse medgodkendelsesprocedurerne for 24 (ud af 27) GMO-produkter, og for det tredje, at 9nationale beskyttelsesforanstaltninger ikke var baseret på risikovurderinger og derfor vari strid med SPS-aftalens artikel 2.2 og 5.1.EU valgte ikke at appellere panelrapporten, men havde brug for tid til at komme ioverensstemmelse med panelets anbefalinger og afgørelser. Den 21. juni 2007 blev EUenig med de klagende parter om, at rimelig tid ville være 12 måneder, dvs. 21.november 2007. Den 17. januar 2008 indgav USA en anmodning omgengældelsesforanstaltninger med henvisning til udløbet af den rimelige tidsperiode,hvilket EU gjorde indsigelse imod den 6. februar 2008. Ved et særligt møde itvistbilæggelsessystemet den 8. februar blev sagen henvist til voldgift, om hvilket EU ogUSA dog ved aftale af 18. februar 2008 har suspenderet forhandlingerne, indtil visseoverholdelsesprocedurer er gennemført. Derefter er en lang række tekniske møderblevet afholdt mellem EU og USA. 7. møderunde fandt sted den 22.-23. oktober 2008, ogder er ikke siden blevet anmodet om yderligere tekniske møder.
BILAG 5: BEACH CLUB-SAMARBEJDETBeach Club kredsens funktionerBeach Club samarbejdet blev etableret i 1998 og er et samarbejde mellem en rækkehandelspolitiske interessenter i Danmark, blandt andet ministerier, styrelser,erhvervsorganisationer og NGO’er. Beach Club kredsen har til opgave at afdækkeinteresser vedrørende holdninger til emner, som er genstand for drøftelse i WTO.Foruden at øge gennemsigtigheden, ikke mindst overfor civilsamfundet, fungererBeach Club som et rent rådgivende forum, hvor de repræsenterede organisationerhar mulighed for at tilkendegive deres respektive interesser i relation til emner for detinternationale handelspolitiske samarbejde.
Beach Club Generel Kreds• Elektronisk handel• Handel og arbejdstagerrettigheder• Handel og investering (inkl. TRIMs)• Handel og konkurrence• Handel og miljø (inkl. klima)• Handel og udvikling• Landbrug• Offentlige indkøb• Organisatoriske spørgsmål• SPS (Sanitære- og plantesundhedsstandarder)• Søfart• TBT (tekniske handelshindringer)• Tekstiler• Tjenesteydelser (ekskl. søfart)• TRIPS• Varehandel
Beach Club arbejdsgrupper
Medlemmer af Beach Club samarbejdet3FAI rådetArbejdsmarkedsstyrelsenBeskæftigelsesministerietCAREDanmarks FiskeriforeningDanmarks RederiforeningDansk Byggeri92-gruppenAkademikernes CentralorganisationArtic InformationBygge-, Anlægs- og TrækartelletDanmarks Fiskeindustri- og eksportforeningDanmarks NaturfredningsforeningDansk ArbejdsgiverforeningDansk Erhverv
Medlemmer af Beach Club samarbejdetDansk IndustriDansk KunstnerrådDansk Ungdoms FællesrådEnergistyrelsenErhvervs- og SelskabsstyrelsenFinansrådetFolkekirkens NødhjælpForeningen af Rådgivende IngeniørerFærøernes HjemmestyreFødevareøkonomisk InstitutGrønlands HjemmestyreH/K PrivatJustitsministerietKommunernes LandsforeningKulturministerietLandbrug og FødevarerLægemiddelindustriforeningenMax HavelaarMiljøministerietMinisteriet for Flygtninge, Indvandrere ogIntegrationMinisteriet for sundhed og forebyggelseNationalbankenNovozymes A/SPatent- og VaremærkestyrelsenRektorkollegiets SekretariatSkatteministerietSocialministerietSøfartens LedereTransportministerietUndervisningsministerietØkologisk LandsforeningÅrhus HandelshøjskoleDansk Institut for Internationale StudierDansk Textil og BeklædningDirektorat for Fødevarer ErhvervErhvervs- og ByggestyrelsenFinansministerietFinanstilsynetForbrugerstyrelsenFunktionærernes og TjenestemændenesFællesrådFødevarestyrelsenGreenpeaceGrønlands RepræsentationInuit Circumpolar ConferenceKlima- og EnergiministerietKonkurrencestyrelsenKvindernes U-landsudvalgLOMaskinmestrenes ForeningMellemfolkeligt SamvirkeMiljøstyrelsenMinisteriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeriMinisteriet for Videnskab, Teknologi ogUdviklingNovo Nordisk A/SNærings- og NydelsesmiddelarbejderForbundetPlantedirektoratetSKATSkov- og NaturstyrelsenStatsministerietSøfartsstyrelsenUdenrigsministerietWWF VerdensnaturfondenØkonomi- og Erhvervsministeriet
BILAG 6: ORDLISTEABI:Argentina, Brasilien, Indien.ACP:På dansk: AVS-landene (se side 87).ACTA:Anti-Counterfeiting Trade Agreement. En mindre gruppe – Canada, EU, Japan,Schweiz og USA – påbegyndte i 2006 og 2007 indledende drøftelser om en internationalhandelsaftale til imødegåelse af forfalskninger. I juni 2008 indledtes egentligeforhandlinger med en større gruppe af lande (Australien, Canada, EU og dens 27medlemsstater, Japan, Mexico, Marokko, New Zealand, Republikken Korea, Singapore,Schweiz og USA). Forhandlingerne har til formål at etablere internationale standarder forhåndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder med henblik på at imødegå detvoksende problem med forfalskninger.Ad valorem told:Told, der fastsættes som en procentdel af prisen på en vare (modsattold som et fast beløb, fx pr. ton af en vare).AfT:Aid for Trade; den bredeste kategori af handelsrelateret bistand, der foruden TRA(se side 98) bl.a. omfatter bistand til handelsrelateret infrastruktur.Aggregate Measure of Support (AMS):Beregning af støtten til landbruget. AMS målerværdien af den gule støtte som forskellen på landbrugsproduktionens værdi vedanvendelse af repræsentative priser på henholdsvis hjemmemarkedet og i deninternationale handel. Støtte i den gule kasse (se side 92) er begrænset ioverensstemmelse med de forpligtelser, der blev indgået i Uruguay Runden. EU’s ogUSA’s landbrugsproduktion er i samme størrelsesorden (190-200 mia. USD). Ikke destomindre er EU’s støtteloft væsentligt højere end USA’s (støtten fordeles på flerelandmænd). I dag ligger både EU og USA under loftet. EU ønsker en yderligerereduktion af loftet beregnet ud fra de gældende forpligtelser, mens USA ønsker enharmonisering af støtteniveauet.ANDEAN:Se Andinpagtlandene.Andinpagtlandene:Samarbejde mellem Bolivia, Colombia, Ecuador, Peru ogVenezuela (indtil 2006).Anti-dumping:Fællesbetegnelse for foranstaltninger, som har til formål at modvirkeeffekten af dumping (se side 89). Antidumpingafgift kan pålægges varer, derimporteres til dumpede priser til skade for producenter af konkurrerende varer iimportlandet. Afgiften svarer til forskellen mellem den dumpede pris og varensberegnede normale pris.Anti-subsidie:Foranstaltninger, typisk i form af øget told eller afgifter, der pålægges afet importland for at imødegå virkningerne af subsidier, som i et eksportland er ydet tileksportører eller producenter af en given vare. Betegnes ofte Countervailing measureeller CVM, på dansk: Udligningsforanstaltning (se side 99).
Anvendt toldbetegner den told, der faktisk opkræves ved import. Anvendte toldsatserkan være lavere end de “bundne toldsatser” (se side 88).APEC:Asian Pacific Economic Cooperation. Samarbejde om handel og økonomimellem 21 lande i Asien og Stillehavsområdet. Medlemmer: Australien, BruneiDarussalam, Canada, Chile, Filippinerne, Hongkong, Indonesien, Japan, Kina, KinesiskTaipei (Taiwan), Malaysia, Mexico, New Zealand, Papua New Guinea, Peru, RepublikkenKorea, Rusland, Singapore, Thailand, USA og Vietnam.Appelorganet:WTO’s øverste myndighed i tvistbilæggelse (se side 98). Appelorganetkan ændre panelafgørelser i konkrete tvister, der appelleres. Appelorganet består afsyv personer med juridisk sagkundskab inden for WTO-aftalesættet, og som skal handleuafhængigt. Udpeges af WTO’s medlemmer for en periode på fire år (mulighed forforlængelse én gang). Minimum tre af appelorganets medlemmer deltager i afgørelsenaf en given sag.Artikel 133-komitéen:Betegnelse for den EU-rådskomité, som Kommissionen iht.Traktatens art. 133 skal rapportere til og drøfte handelspolitiske spørgsmål med.ASEAN:Association of South East Asian Nations. Omfatter Brunei Darussalam, Burma,Cambodja, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Singapore, Thailand og Vietnam.ATTAC:Folkelig protestbevægelse mod negative følger af globaliseringen. Arbejderbl.a. for beskatning af transnationale finansielle transaktioner for at skaffe penge tilfattigdomsbekæmpelse.Autonom liberalisering:Betegner, at lande selv sænker toldsatser og fjernerhandelshindringer uden at være anmodet om det af andre lande. Autonomliberalisering medfører ikke nødvendigvis, at andre lande gengælder ved en tilsvarendeliberalisering af deres importvilkår.AVS:Afrika-Vestindien-Stillehavet. 78 lande i Afrika, Caribien og Stillehavsregionen(Africa, Caribbean, Pacific). Landene underskrev i 1975 Lomé-konventionen, der var etsamarbejdsprogram indgået med EU.Beskyttelsesforanstaltninger:Handelspolitiske foranstaltninger til beskyttelse af dennationale produktion i tilfælde af væsentligt forøget import af konkurrerende produkter,fx anti-dumping.Bilateral handelsaftale:Aftale indgået mellem to parter, herunder også aftaler mellemregioner.Blå kasse (Blue Box):Betegner en særlig form for landbrugsstøtte, som ikke i WTO eromfattet af forpligtelse til reduktion. Støtte i blå kasse er knyttet tilproduktionsbegrænsning og dermed undtaget fra den reduktionsforpligtelse, der ellersgælder for støtte i den gule kasse (se side 92), selv om støtten ikke er produktionsneutralsom støtte i grøn kasse (se side 92). Omfatter støtte til anvendelse af produktionsfaktorer,som ledsages af produktionsbegrænsende foranstaltninger, fx areal- eller dyrepræmier,som ledsages af braklægning af en del af det dyrkede areal eller af mælkekvoter og
begrænsninger i omfanget af husdyrhold. De hidtidige markedsordninger i EU er efterreformen i 1990’erne i vidt omfang i den blå kasse. Se også: Box.Border Adjustment (BA):Grænsetilpasninger, der vil kunne virke som toldbarriere modlande og/eller varer, der ikke opfylder – mere eller mindre velunderbyggede – kriterier,fx klimavenlighed, typisk baseret på mængden af CO2-udledninger i forbindelse medvarens produktion.Bottom-up:Betegnelse for en WTO-forhandlingspraksis, hvor medlemmerne forhandlerog opnår enighed emne for emne. Efterhånden som der opnås enighed omenkeltspørgsmål, bliver det endelige forhandlingsresultat gradvist klarere.Box:På dansk: Kasse. I WTO er subsidier (statsstøtte) almindeligvis opdelt efter et trafiklys-system, dvs. rød støtte (”red box”) er forbudt og skal standse; gul støtte (”amber box”)skal reduceres, dvs. bremses, mens grøn støtte (”green box”) er tilladt og kan fortsætte.På landbrugsområdet eksisterer derudover en særlig blå kasse ("blue box"), der omfatterstøtte knyttet til en begrænsning af produktionen. Blå støtte er derved undtaget fra denreduktionsforpligtelse, der ellers gælder for gul støtte, selv om den ikke erproduktionsneutral som grøn støtte. Se også: Blå kasse, grøn kasse, gul kasse og rødkasse.Bretton Woods institutionerne:Betegnelse for Verdensbanken (International Bank forReconstruction and Development, IBRD) og IMF (International Monetary Fund), der blevoprettet som resultat af en FN-konference i Bretton Woods, New Hampshire i 1944.Oprindeligt skulle også en international handelsorganisation have været oprettet, mendet måtte opgives og resulterede i stedet i GATT.BRIK-landene:Brasilien, Rusland, Indien og Kina.Bundne toldsatser:Toldsatser, som medlemmerne i WTO har bundet til et maksimaltniveau. Aftaler om toldnedsættelse er knyttet til de bundne satser. De faktisk anvendtetoldsatser må ikke overskride de bundne satser. Såfremt et medlem ønsker at opkrævehøjere told end den bundne sats, skal de WTO-medlemmer, der rammes, kompenserespå andre områder.Cairns:Gruppe af lande, der eksporterer landbrugsvarer, og som ønsker liberalisering afhandelen med landbrugsvarer. Dannet i 1986 forud for Uruguay Runden (se side 99).Omfatter i dag: Argentina, Australien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, CostaRica, Filippinerne, Guatemala, Indonesien, Malaysia, New Zealand, Paraguay, Sydafrika,Thailand og Uruguay.CARICOM:La Comunidad del Caribe (Caribbean Community). Samarbejde ogfællesmarked omfattende 15 caribiske lande: Antigua and Barbuda, Bahamas,Barbados, Belize, Dominica, Grenada, Guyana, Jamaica, Montserrat, St. Kitts and Nevis,St. Lucia, St. Vincent and the Grenadines, Surinam, Trinidad og Tobago.Circumvention:Teknisk betegnelse for forsøg fra eksportører på at omgå antidumping,udligningsforanstaltninger, kvoter og andre restriktioner.
COP13, 14 og 15:Henholdsvis 13., 14. og 15. ”Conference of the Parties”, dvs.konference for parterne i FN’s Klimakonvention.Copyright:Beskyttelse af forfatteres, komponisters, maleres og andre kunstneresrettigheder i forhold til deres værker, herunder også computerprogrammer og film, modulovlig kopiering og brug.Cotonou-aftalen:Indgået i 2000 til afløsning af Lomé-aftalen. Danner ramme om detudviklingspolitiske, økonomiske, handelsmæssige og industrielle samarbejde mellem EUog AVS-landene (se AVS).CTE:Committee for Trade and Environment. WTO’s handels- og miljøkomité.CVM:Countervailing measures. På dansk: Udligningsforanstaltning (se side 99).DDA:Doha Development Agenda. Anvendes til at betegne ministererklæringen fraWTO’s ministerkonference i 2001 i Doha, som udgør dagsordenen (mandatet) forforhandlingerne under Doha Runden (se dette).De minimis undtagelse:Ved beregning af handels- og produktionsforvridende støtteunder gul kasse ser man bort fra støtte, der ikke overstiger 5 % af værdien af enproduktion opgjort for hvert landbrugsprodukt. Specielt USA har benyttet denneundtagelse. En nedsættelse af de minimis-grænsen vil derfor særligt berøre USA – ogfigurerer derfor blandt EU’s ønsker.Digits, digit-level(på dansk: ciffer og ciffer-niveau) anvendes i forbindelse med told til atbetegne de ”koder”, der anvendes til at identificere varer og vare-grupper.Produktkategorier opdeles ved at tilføje flere cifre (fx er 02 kød, mens 0203 er svinekødog 020321 er frosset svinekød). Se også ”harmoniserede system”.Doha RundenellerDoha udviklingsrunden:Igangværende WTO-forhandlingsrunde omliberalisering af international handel. Igangsat på basis af ministererklæring fra Doha-ministermødet og betegnes derfor ofte også DDA (se dette).Dumping:Påvirkning af handel ved salg af varer til lavere priser. Der findes både en pris-og en omkostningsdefinition på dumping. Prisdefinitionen er baseret på, ateksportpriserne er lavere end markedsprisen på eksportørens hjemmemarked.Omkostningsdefinitionen bygger derimod på, at eksportpriserne er lavere endeksportørens produktionsomkostninger.Duty drawback (DDB):Refusion af told for import af råvarer og komponenter ellerundladelse af opkrævning, hvis en færdigvare eksporteres.Dyre- og plantesundhedsmæssige foranstaltninger:Krav til varer for at beskyttemenneskers, dyrs og planters liv og sundhed.EBA:"Everything but arms". Den populære betegnelse for EU’s beslutning af 26. februar2001 om at tilbyde de mindst udviklede lande fri markedsadgang for alle deresprodukter, bortset fra våben og ammunition.
EIF:”Enhanced Integrated Framework”. Den styrkede integrerede Ramme sigter på atforbedre de mindst udviklede landes muligheder for at udnytte deres handelsmæssigemuligheder gennem samordning af den handelsrelaterede bistand til disse lande fra ensnes bilaterale donorer og 8 internationale organisationer.Eksportbegrænsning:Begrænsning af eller økonomiske incitamenter til ikke ateksportere (råvarer, halvfabrikata eller færdige produkter) fra et land.Eksportforbud:Forbud mod at eksportere (råvarer, halvfabrikata eller færdigeprodukter) fra et land.Eksportlicens:Krav om licens eller anden tilladelse til eksport af et givet produkt.Eksportskat:Direkte eller indirekte skat eller afgift ved eksport af et produkt (råvarer,halvfabrikata eller færdige produkter).Eksportsubsidier:Økonomisk tilskud (statsstøtte), som ydes til en producent påbetingelse af, at de producerede varer eksporteres.EPA:Economic Partnership Agreement. På dansk: Økonomisk partnerskabsaftale (seside 99).Euromed: EMAA:Euro-Mediterranean Association Agreement. Samarbejde om frihandelinden for Barcelona-processen. Omfatter EU og følgende samarbejdspartnere i detsydlige middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Detpalæstinensiske Selvstyreområde, Syrien og Tunesien.FDI:Foreign Direct Investment. På dansk: Direkte udenlandske investeringer.FIPs:Five Interested Parties (USA, EU, Indien, Brasilien og Australien), som fokuserer pålandbrugsforhandlingerne, især vedrørende markedsadgang.Forpligtelse:Betegnelse for skridt som WTO-medlemmer lover at tage med henblik pååbning af markeder for udenlandsk handel.Forsigtighedsprincippet:Er bl.a. nævnt i Rio-erklæringen om Miljø og Udvikling fra 1992(15. princip). Forsigtighedsprincippet fastslår, at såfremt der er fare for alvorlig elleruoprettelig skade, skal mangel på fuld videnskabelig dokumentation ikke tjene somundskyldning for at tage omkostningseffektive og forebyggende skridt.Forsigtighedsprincippet er kort sagt udtryk for, at det i visse situationer kan være bedreat forebygge end at genoprette skader på miljøet, menneskers sundhed etc.Fredsklausulen:WTO’s medlemmer aftalte i Uruguay Runden ikke at ville ty til atanvende WTO’s tvistbilæggelsessystem på handel med landbrugsvarer, førendfredsklausulen på landbrugsområdet ophørte med udgangen af 2003. Fredsklausulen eri dag følgelig ophørt, hvilket bl.a. har medført sager i WTO’s tvistbilæggelsessystem modamerikanske støtteordninger. EU og USA vil begge have en interesse i en forlængelse affredsklausulen, idet nogle af deres markedsordninger (fx sukker) ellers vil kunne bliveunderkendt. Udløbet af fredsklausulen er vigtig for dynamikken i DDA-forhandlingerneom landbrug.
Frihandelsaftale/-område:Aftale mellem lande om at fjerne indbyrdeshandelshindringer som told mv. NAFTA-aftalen mellem USA, Canada og Mexico er eteksempel herpå. I modsætning til en toldunion (se side 98) har lande i enfrihandelsaftale ikke nødvendigvis fælles toldsatser over for tredjelande.FTA:Free Trade Agreement. Aftale om liberalisering af handel med varer ogtjenesteydelser på reciprok basis. Fraviger WTO’s MFN-princip (se side 94).Fælles handelspolitik:I EU er der eksklusiv fællesskabskompetence på dethandelspolitiske område. Kommissionen fører handelspolitiske forhandlinger medtredjelande på grundlag af et mandat fra Rådet og konsulterer løbende medmedlemslandene i art. 133-komitéen (se side 87).Følsomme produkter:Produkter, der i forbindelse med tilbud om forbedretmarkedsadgang undtages fra de generelle toldreduktioner, så tolden reduceresmindre.G6, G7:Betegner i WTO-forhandlingerne de ledende medlemmer: EU, USA, Brasilien,Indien, Japan, Australien og - i G7 - Kina.G8:Gruppe af 8 lande: Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Rusland,Storbritannien og USA. Desuden deltager EU (Kommission & formandskab) i G8-møderne.G20:Betegnelsen G20 anvendes i flere forskellige sammenhænge og betydninger:G20 anvendes om den gruppe af lande, der mødes til topmøde om den finansiellekrise. Denne kreds omfatter: Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Frankrig, Indien,Indonesien, Italien, Japan, Kina, Mexico, Republikken Korea, Rusland, Saudi Arabien,Storbritannien, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA samt EU (repræsenteret vedhenholdsvis formanden for Det Europæiske Råd og formanden for Kommissionen);desuden deltager Spanien og Nederlandene (på ekstraordinær basis) samtVerdensbanken, IMF og det Finansielle Stabilitetsforum.I WTO’s landbrugsforhandlinger betegner G20 en gruppe af udviklingslande medsærlige interesser i landbrug. Gruppen omfatter: Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile,Cuba, Egypten, Filippinerne, Guatemala, Indien, Indonesien, Kina, Mexico, Nigeria,Pakistan, Paraguay, Peru, Sydafrika, Tanzania, Thailand, Uruguay, Venezuela,Zimbabwe.GATS:General Agreement on Trade in Services – Den Almindelige Overenskomst omHandel med Tjenesteydelser. WTO-aftale om handel med tjenesteydelser.GATT 1994:Den opdaterede GATT-overenskomst (General Agreement on Tariffs andTrade – Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel) fra 1994. Denoprindelige GATT-overenskomst fra 1947 lagde grunden til det multilateralehandelssystem og blev den 1. januar 1995 afløst af WTO. GATT 1994-overenskomstenudgør i dag en fundamental del af WTO-aftalekomplekset.
Geografiske indikationer (GI’s):Betegnelser på varer, der stammer fra et bestemt landeller en bestemt egn, og for hvilke særlige karakteristika ved produktet kan tilskrives detsgeografiske oprindelse (fx champagne og tequila). Brugen af geografiske betegnelserer beskyttet i TRIPS-aftalen (se side 98). EU ønsker øget GI-beskyttelse både for vin ogspiritus og for andre produkter.GCC:Golf Cooperation Council. Samarbejde mellem Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar,Saudi Arabien og Forenede Arabiske Emirater.Globalisering:Beskrives ofte som det forhold, at samme vare eller tjenesteydelsemarkedsføres og sælges samtidig Verden over. Globalisering hænger bl.a. sammenmed liberalisering af markedsadgang og lettere kommunikation og transport ogdermed friere global bevægelighed for varer, tjenesteydelser, idéer og personer.GSP:Generalized System of Preferences. På dansk:Generelle Told-præferencesystem.Ordning, hvorved udviklede lande kan give lavere – præferentiel – told til import fraudviklingslande.Grøn kasse (Green Box):Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), der ikke eller kun ibegrænset omfang påvirker handelen. Støtte i grøn kasse er tilladt. Anvendes ilandbrugsforhandlingerne om produktionsneutral intern støtte, der er undtaget frareduktionsforpligtelse. Traditionelt er i grøn kasse medregnet støtte, der formodes athave minimal indflydelse på handel og produktion, fx
indkomststøtte til producenter (som ikke er knyttet til den løbendelandbrugsproduktion, men typisk baseret på fastfrosne, historiske tal;støtte til forskning, uddannelse og rådgivning;inspektion og sygdomsbekæmpelse;støtte til infrastruktur, strukturtilpasning og miljø;nationale fødevareprogrammer for mindre bemidlede.
EU’s Mid Term Review omlægger en stor del af den støtte, som hidtil har ligget i blåkasse, til afkoblet indkomststøtte, som opfylder kravene til den grønne kasse. EU ønskerendvidere støtte til fremme af dyrevelfærd indføjet blandt formålene under grøn kasse.Gul kasse (Amber Box):Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), som er knyttet tilproduktion, og som skal reduceres. Anvendes i landbrugsforhandlingerne omproduktionsafhængig intern støtte. Omfatter intern landbrugsstøtte, som opmuntrer tilstørre produktion og dermed indirekte forvridning af handelen.Handelslettelse:Fjernelse af hindringer for varers bevægelse over grænser, fx gennemforenkling af toldprocedurer. Siden 2004 særligt forhandlingsområde i Doha Runden.Harmoniserede system:System af kodenumre, der anvendes til at identificere produkteri forbindelse med toldbehandling. Koderne er internationalt standardiserede op til sekscifre. Ved at tilføje flere cifre kan lande nationalt indføje særlige distinktioner medhenblik på toldbehandling og andre formål. Se også "Digits, digit-level".IF:Integrated Framework; integreret ramme for handelsrelateret bistand til de mindstudviklede lande. Afløst af EIF.
Ikke-toldmæssige handelshindringer:Fx kvoter, importlicens, importforbud ogimportrestriktioner af hensyn til bl.a. sundheds- og forbrugerbeskyttelse.ILO:International Labour Organization. FN’s organisation for arbejdsmarkedsforhold.IMF:International Monetary Fund. Den international Valutafond. Sammen medVerdensbanken oprettet som led i Bretton Woods-systemet i 1944.Importtold:Told, der pålægges ved import af en vare.Intern beskatning:Nationale eller lokale skatter og afgifter, fx moms og forbrugsafgifter.IP, IPR:Intellectual Property Rights, på danskintellektuel ejendomsretellerimmaterialret.Omfatter bl.a. patenter, varemærker og copyright. Reguleres i WIPO og i TRIPS-aftalen iWTO (se hhv. side 99 og 98).ISO:International Standards Organisation; organisation for internationaltstandardiseringsarbejde.ITC:International Trade Center; Det internationale Handelscenter under UNCTAD ogWTO, der bistår udviklingslande med at fremme deres eksport.Komparative fordele:Nationaløkonomisk begreb, der beskriver, at et land –sammenlignet med et andet land – er forholdsmæssigt bedre til at producere nogleprodukter frem for andre. Et land vil altid have en komparativ fordel sammenlignet medet andet land ved produktion af varer. Teorien forklarer bl.a., hvorfor to lande beggekan have fordel ved at handle sammen uanset landenes størrelse, ressourcer mv.Konkurrencebegrænsning:Lokale konkurrenceregler, fx minimumspriser ellermængdebegrænsninger, begrænser import og salg af produkter.Konsensus:Beslutningsform i WTO, hvor hvert medlem formelt har én stemme, menbeslutninger normalt tages ved konsensus, dvs. at ingen af de medlemmer, der er tilstede, når en beslutning bliver truffet, formelt gør indsigelse.Kvantitative restriktioner:Begrænsninger i mængden af varer eller værdien af varer, derkan importeres (eller eksporteres) inden for en bestemt tidsperiode, fx kvoter,toldkontingenter og frivillige eksportrestriktioner.Kvote:Mængdemæssig begrænsning af importen af en vare.Landbrugsprodukt:Defineres i WTO’s landbrugsaftale, der bl.a. udelukker produkter frafiskeri og skovbrug.LDCs: Least Developed Countries.På dansk: Mindst udviklede lande.Lesser-duty princippet:Princip om at anvende den laveste værdi af dumping ogskadesmargin, hvis antidumpingforanstaltning indføres.Lomé-konventionen:Er nu opdateret i Cotonou-aftalen (se side 89).
Markedsadgang:Åbning af markeder for import af varer. Kan bl.a. ske ved nedsættelseaf told.Marrakesh-aftalen:Aftale om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen WTO.Indgået i Marrakesh (Marokko) i 1994 som led i afslutningen af Uruguay Runden.Marrakesh-aftalen er den overliggende ”paraply” i WTO-samarbejdet, hvor de konkreteaftaler – GATT, GATS og TRIPS – udgør de substansmæssige søjler.MEA:Multilateral Environment Agreements; multilaterale miljøaftaler.MERCOSUR:Markedsdannelse omfattende Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.MFN-princippet:Most-Favoured Nation Principle. På dansk:Mestbegunstigelsesprincippet.Centralt princip i WTO, som indebærer, at allebegunstigelser givet af et WTO-medlem til et andet skal udstrækkes til hele WTO-medlemskredsen. Omfatter ikke præferentielle toldsatser i medfør af særlige bilateraleog regionale frihandelsaftaler eller told inden for kvoter.Modalitet:Betegner i WTO-forhandlinger en fremgangsmåde, der aftales – fx en formelfor toldreduktioner, koefficienter, procentsatser for reduktion af subsidier – og som skallægges til grund for udformningen af medlemmernes endelige forpligtelser.Modes (tjenesteydelser):I GATS-aftalen er levering af tjenesteydelser opdelt efter fireforskellige leveringsformer eller ”modes”:
Mode 1: Grænseoverskridende levering (fx telefonisk rådgivning ellerinternational transport).Mode 2: Forbrug i et andet land (fx turisme eller studieophold).Mode 3: Handelsmæssig tilstedeværelse (fx etablering af bankvirksomhed i etandet land ved hjælp af nøglepersonale fra moderlandet).Mode 4: Midlertidig personbevægelse (fx udstationering af rådgivere på korterekontrakter).
NAMA:Non-Agricultural Market Access. På dansk: Markedsadgang for ikke-landbrugsvarer. NAMA-forhandlingerne omfatter bl.a. industriprodukter, fisk ogfiskeriprodukter, minedrift og skovbrug.NAMA-11:Gruppe med særligt fokus på NAMA-forhandlingerne, der består af følgendelande: Argentina, Brasilien, Egypten, Indien, Indonesien, Namibia, Filippinerne, Sydafrika,Tunesien og Venezuela.Nationalbehandlingsprincip:Centralt WTO-princip, der indebærer, at udenlandskevarer efter toldbehandling skal gives samme behandling som nationale varer.NTB:Non-Tariff Barriers. På dansk: Ikke-toldmæssige handelshindringer, dvs. fx kvoter,importlicens, importforbud og importrestriktioner af hensyn til bl.a. sundheds- ogforbrugerbeskyttelse.Offentlige indkøb:Offentlige myndigheders – statslige, regionale eller lokalemyndigheders – indkøb, herunder i form af offentligt udbud (licitation).
Oprindelsesbetegnelser:Se geografiske indikationer.Oprindelsesregler:Bestemmelser vedrørende et produkts oprindelsesland. Oprindelsekan være afgørende for, om en import falder under en given kvote eller kan opnå ensærligt fordelagtig toldbehandling.Overvågning:Kontrol af import og eksport fx ved statistisk overvågning eller gennemimport-/eksportlicenser, der udstedes automatisk. Kan anvendes for samledeimport/eksport eller for begrænsede områder, fx særligt følsomme produkter.Panel:Et panel består af tre eller fem personer og er en hjørnesten i WTO’stvistbilæggelsessystem (se side 98). Paneler behandler klagesager mellem et eller flereWTO-medlemmer og afgiver kendelser i form af rapporter. Panelafgørelser bliverautomatisk vedtaget af WTO’s tvistbilæggelsesorgan (kan kun ændres med konsensus,hvilket vindende part normalt vil modsætte sig), men kan ændres af appelorganet (seside 87).Plurilaterale forhandlinger:En metode til at øge forpligtelserne indenfor områder i WTO-forhandlinger, der har særlig interesse for en gruppe af lande. Det vil sige områder, hvoret antal lande selv giver udtryk for, at de ønsker at påtage sig ekstra forpligtelser iforhold til det, man måtte blive enige om i de multilaterale forhandlinger. I plurilateraleforhandlinger deltager kun en del af WTO-medlemskredsen, og kun deltagerne påtagersig forpligtelser. Resultatet af plurilaterale forhandlinger kommer alle WTO-medlemmer tilgode gennem MFN-princippet.Priskontrol:Officielt fastsatte import- eller eksportpriser, fx i forbindelse med fastsættelseaf told.Protektionisme:Fællesbetegnelse for handelspolitiske tiltag eller ideologier, der sigtermod at beskytte hjemlig produktion mod udenlandsk konkurrence gennemhandelsforanstaltninger.Præferenceerosion:Betegner det forhold, at et land, der ved eksport af en vare til etandet land har opnået en særlig fordelagtig (præferentiel), lavere toldsats, fx somresultat af en bilateral eller regional handelsaftale, i tilfælde af en efterfølgende genereltoldnedsættelse, fx som resultat af WTO-forhandlingerne, vil få fordelen af sin laveretoldsats udhulet (eroderet), når tolden for alle andre og dermed for konkurrerendeeksportører også bliver sat ned. I tilfælde, hvor den generelle told nedsættes, så densvarer til eller bliver lavere end den tidligere særlige toldsats, fjernespræferencefordelen helt.Præferencetold:Lavere told som følge af bilateral eller regional aftale eller knyttet til fxsærlige toldpræferencer for udviklingslands (se GSP) eller som følge af lokalemarkedsforhold. Betingelse for præferencetold kan være knyttet til en vares oprindelse,dens anvendelse e.l. Udnyttelsen af præferencetold kan være knyttet til ettoldkontingent (se side 97), dvs. en mængdemæssig begrænsning af importen til denlavere told.Præferentiel handelsaftale:Aftale, som indebærer bedre handelsvilkår (præferencer),fx lavere told, end hvad der følger af MFN-princippet (se side 94).
Quad:WTO-gruppe af fire store handelsparter. Traditionelt anvendt om Canada, EU,Japan og USA. Anvendes som "new quad" om USA, EU, Indien og Brasilien.RAM:Recently Acceded Member. Betegner de senest optagne WTO-medlemmer.Reciprocitet:Handelspolitisk praksis, hvor foranstaltninger taget af ét land gengældes afet andet. Fx at en toldnedsættelse i det ene land modsvares i det andet, ellertilsvarende, at en handelsrestriktion besvares med en reciprok foranstaltning.Regional trade agreements:Regionale handelsaftaler.Request-offer negotiations:Forhandlinger baseret på, at parter har udvekslet krav ogtilbud, som bliver forhandlet på bilateral basis. Resultater udstrækkes efterfølgende tilalle medlemmer gennem MFN-princippet (se side 94). Forhandlingsformen anvendes itjenesteydelsesforhandlingerne og har traditionelt været anvendt også i GATT.Rules of origin:På dansk: oprindelsesregler (se side 95).Runde:Betegner samlede, ofte langvarige forhandlinger inden for WTO omhandelsliberalisering på flere områder, fx Uruguay Runden (se side 99) eller DohaRunden (se side 89).Rød kasse (Red Box):Betegner i WTO subsidier (statsstøtte), som er forbudt, fxeksportsubsidier.Safeguards:På dansk: sikkerhedsforanstaltning (se dette).Schedule:Liste over WTO-medlemmers individuelle forpligtelser til markedsåbning forvarer og tjenesteydelser eller tilbud om samme, fx toldsatser.SCM-aftalen:WTO-aftalen om subsidier og udligningstold.SDT: Special and Differential Treatment(af udviklingslande). På dansk:Særlig ogdifferentieret behandling.SDT er et horisontalt tema i alle forhandlinger (landbrug,NAMA, tjenesteydelser osv.) og beskriver generelt udviklingslandenes undtagelse fraMFN-princippet, således at der fx kan opretholdes højere toldsatser i udviklingslandene,mens de udviklede lande sænker deres. Kan også dække over længere tid til atgennemføre aftalte forpligtelser.Sikkerhedsforanstaltning:Handelspolitisk foranstaltning til at beskytte en nationalproduktion eller et erhverv i tilfælde af en pludselig og væsentligt forøget import af envare eller kraftigt prisfald. Oftest i form af en særlig afgift, eventuelt kombineret med ettoldkontingent.Singapore-emner:Fire emner, som ved WTO-ministerkonferencen i Singapore i 1996 blevinkluderet i WTO’s dagsorden: Handel og investering, handel og konkurrencepolitik,transparens i offentlige indkøb og handelslettelse.
Single undertakting:Et grundlæggende princip i multilaterale handelsforhandlinger,hvor et betydeligt antal emner forhandles samtidigt, og hvor intet er aftalt, før alt eraftalt, og hvor alt, hvad der aftales, er bindende for alle parter.SPS:Sanitary and Phytosanitary. På dansk: Dyre- og plantesundhedsmæssig. WTO’s SPS-aftale omhandler krav, der fastsættes for at beskytte menneskers, dyrs og planters liv ogsundhed og søger at undgå, at disse er vilkårlige og diskriminerende eller hindrer handelunødigt.SSM:Special Safeguard Mechanism, særlig beskyttelsesmekanisme pålandbrugsområdet, som giver udviklingslande mulighed for at øge tolden i tilfælde afpludselig stor import eller lave importpriser.Standarder:Krav af teknisk karakter til varer, herunder krav til mærkning og emballering.Subsidier:Statsstøtte til nationale producenter, fx i form af pristilskud, eksportstøtte ellerdirekte produktionsstøtte. Påvirker typisk international konkurrence og handel.Almindeligvis sondres mellem eksportsubsidier, der er knyttet til eksport af en vare ogsigter på at forøge eksporten, og intern støtte, der ikke er knyttet til eksport, men somsøger at stimulere produktion af bestemte varer eller bestemte typer af varer (fxøkologiske). Støtte kan ydes direkte, fx tilskud, eller indirekte, fx skattefordele.SVEs: Small and vulnerable economies.På dansk:Små og sårbare økonomier.Begrebetdækker over lande, hvis gennemsnitlige andel af den internationale varehandel højstudgør 0,1 %.Swiss formula:Matematisk formel, som bruges under forhandlingerne på NAMA-området (ikke-landbrugsvarer) i forsøget på at blive enige om en generel reduktion aftoldsatser. Formlen er konstrueret sådan, at de højeste toldsatser reduceres mest, hvilketbidrager til at udjævne forskellene i told mellem forskellige varer og mellem lande.Formlen hedder en "Swiss formula", da den oprindeligt stammer fra et schweizisk forslag.Særlig kategori:Eksportsubsidier, der under WTO’s almindelige regler er forbudt, er ilandbrugsafsnittet anført i en særlig kategori og underkastet begrænsninger ioverensstemmelse med de forpligtelser, som blev indgået i Uruguay Runden.Tariff peak:Høj toldsats, normalt på følsomme produkter. For industrilande anses toldover 15 % generelt for at være en ”tariff peak”.TBT: Technical Barriers to Trade.På dansk:Tekniske handelshindringer.Vedrører krav tilvarers udformning, indpakning og mærkning. WTO’s TBT-aftale sigter på at undgå, atregler, standarder, tests, og certificeringskrav er unødigt handelshindrende.Toldkontingent:En måde at sikre større adgang til markeder for nærmere fastsattemængder af varer, som kan importeres til lav eller ingen told, mens den normale told forvarer, der importeres uden for toldkontingentet, er højere. Dermed åbnes markedet,samtidig med, at et højt internt prisniveau sikres. Bl.a. har EU anvendt denne metode tilmarkedsåbning for landbrugsvarer.
Toldlinje:Hvert produkt, som defineret i et lands toldtarif, har sin egen toldlinje medtilhørende kodenummer (se ”digits og digit-level”) og toldsats ved import af produktet.Toldunion:En gruppe af lande med fælles told (og ofte handelspolitik) udadtil, menmed fri handel for størstedelen af den indbyrdes handel, som fx EU. Samarbejdet i entoldunion går videre end i en frihandelsaftale (se side 91), hvor man ikke har fælles told-eller handelspolitik.Toldværdiansættelse:De måder, toldmyndigheder anvender til at bestemme værdienaf importerede varer med henblik på at fastslå den korrekte importtold.TPA: Trade Promotion Authority,tidligere benævnt Fast Track Authority.Handelsbemyndigelse fra den amerikanske Kongres til Præsidenten til at forhandleinternationale handelsaftaler uden løbende indblanding fra Kongressen, som derforheller ikke får mulighed for at ændre i et forhandlingsresultat, men alene skal godkendedette som en samlet pakke. For tiden er en sådan bemyndigelse ikke i kraft.TPR: Trade Policy Review.Betegnelse for regelmæssige gennemgange i WTO afmedlemmernes handelspolitik. Gennemgangene foretages i en særlig procedure –Trade Policy Review Mechanism, TPRM – og gennemføres i et særligt organ – TradePolicy Review Body, TPRB.TRA: Trade-related assistance.Handelsrelateret bistand, som donorlande yder medhenblik på at støtte og opbygge udviklingslandes handelskapacitet.Trade facilitation:På dansk: handelslettelse (se side 92).Transparens:Grundlæggende WTO-krav om, at alle handelsrelevante love og reglerskal være offentliggjort, inden de træder i kraft.TRIMS:Forkortelse forTrade-Related Investment Measures.På dansk: Handelsrelateredeinvesteringsforanstaltninger. Aftale under WTO om handelsrelaterede investeringer.TRIPS:Forkortelse forTrade-Related Aspects of Intellectual Property Rights.På dansk:Handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret. Aftale under WTO om fxpatenter og varemærker. TRIPS-aftalen er også relevant i forbindelse med adgang tilmedicin for udviklingslande uden egen produktionskapacitet og for udnyttelse afudviklingslandes bioressourcer og traditionelle viden.Tvistbilæggelsessystem:WTO’s særlige system til løsning af konflikter og klagesagermellem to eller flere medlemmer. Systemet blev styrket ved overgangen fra GATT tilWTO og omfatter bl.a. Tvistbilæggelsesorganet (Dispute Settlement Body – DSB, hvorihvert WTO-medlem har ret til at lade sig repræsentere), samt paneler og et særligtappelorgan (se side 87).Ubundne toldsatser:Toldsatser, som ikke er bundet i WTO med et maksimalt loft. Lande,der ikke er medlem af WTO, fx Rusland, har ubundne toldsatser og kan derfor frit forhøjetolden. Tilsvarende har visse udviklingslande meget høje, ubundne toldsatser. Indenubundne toldsatser kan nedsættes, fx som led i en aftale om toldreduktioner, stilles derderfor i stedet krav om, at toldsatser skal bindes.
Udligningsforanstaltning:Skridt, som et importland tager, ofte i form af øget told, for atimødegå virkningerne af subsidier, som et eksportland yder til eksportører ellerproducenter af en given vare.Udligningstold:Told anvendt som udligningsforanstaltning til at imødegå subsidier.UNCTAD:United Nations’ Conference on Trade and Development. FN’s organisation forhandel og udvikling.UNFCCC:United Nations Framework Convention on Climate Change. FN’sKlimakonvention.Uruguay Runden:Den seneste afsluttede forhandlingsrunde i WTO omhandelsliberalisering. Indledt i Punta del Este i Uruguay i 1986 og afsluttet i Marrakesh iMarokko i 1994. Førte bl.a. til oprettelsen af WTO (se side 99).Uruguay Rundens formel:I Uruguay Runden enedes man om proportionalenedsættelser af toldsatserne baseret på en gennemsnitlig procentvis reduktion, menmed mulighed for større eller mindre nedsættelser for de enkelte varer (linjer itoldtariffen). Dette gav mulighed for relativt små nedsættelser for import af varer, hvorder var særlige beskyttelsesinteresser.Varemærke:Tegn og symboler eller en kombination deraf, som adskiller produkter fraén virksomhed fra andre virksomheders produkter, og som gør det muligt for forbrugereat vælge mellem forskellige produkter.WCO: World Customs Organization.På dansk:Verdenstoldorganisationen.WIPO: World Intellectual Property Organization.Verdensorganisation for immaterialret.WTO: World Trade Organization.På dansk:Verdenshandelsorganisationen.Afløste i 1995GATT (se side 91) og omfatter ikke blot handel med varer, men tillige handel medtjenesteydelser og handelsrelaterede aspekter af intellektuelle ejendomsrettigheder.Desuden etableredes et styrket tvistbilæggelsessystem. I modsætning til GATT er WTO enegentlig international organisation.Zeroing:Betegner en praksis, hvor der i beregning af omfanget af dumping (se side 89)igennem en periode ikke tages højde for de handler, hvor der ikke har været dumpet.Denne praksis medfører, at den dumping, som skal modvirkes, bliver større. Anvendesisær af USA, men er blevet underkendt i flere sager; kan dog anvendes under visseforudsætninger.Økonomisk partnerskabsaftale:Aftaler forhandlet mellem EU og AVS-lande opdelt i seksregioner med henblik på at tilvejebringe handelsaftaler, som i overensstemmelse medWTO-regler gradvist fjerner handelsbarrierer og øger samarbejdet inden forhandelsområdet.