EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 290
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 26. februar 2010

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Pia Adelsteen (DF),

Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Orla Hav (S), Anne

Grete Holmsgaard (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone

Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (bistået af

kontorchef Martin Bresson, chefkonsulent John Isaksen

og chefkonsulent Lise Lotte Toft)

Desuden deltog:

Formanden

fortalte udvalget, at Danmarks EU-ambassadør, Poul Skytte

Christoffersen, er udnævnt til personlig rådgiver for EU's udenrigsrepræsen-

tant, Catherine Ashton. Det betragtede hun som en fornem tillidserklæring til

Poul Skytte Christoffersen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2999 (konkurrenceevne) den 1.-2. marts 2010

Formanden

bød den nye videnskabsminister velkommen, og også alle ordfø-

rerne indledte med at byde hende velkommen.

Ministerdeltagelse

Formanden

nævnte, at videnskabsministeren ville forelægge hele rådsmødet

– også punkt 1-3, som vedrørte økonomi- og erhvervsministeren, da denne

deltog i regeringens vækstforum i Esbjerg. Hun kritiserede denne disposition

fra regeringens side, som hun mente satte den nye minister i en helt urimelig

situation.

Anne Grete Holmsgaard

betegnede det som uacceptabelt, at Brian Mikkel-

sen ikke kom i Europaudvalget, da regeringen i et halvt år havde vidst, at

økonomi- og erhvervsministeren havde sager at forelægge. Hun tilføjede, at

hvis han absolut skulle til vækstseminar i Esbjerg fredag, kunne han have til-

budt at komme en anden dag.

Kim Mortensen

beklagede på linje med Anne Grete Holmsgaard, at økono-

mi- og erhvervsministeren ikke var mødt op i udvalget.

Lone Dybkjær

kritiserede ligeledes, at det ikke var økonomi- og erhvervsmi-

nisteren, som var til stede i Europaudvalget. Det sagde hun for at give lidt

rygstød til formanden, så denne kunne træde i karakter over for de rette.

Pia Adelsteen

kunne under hensyn til den netop foretagne regeringsrokade

acceptere, at økonomi- og erhvervsministeren ikke var til stede i Europaud-

700

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

valget, og hun ønskede i hvert fald ikke, at man holdt mødet en anden dag

end fredag.

Formanden

sagde, at det jo ikke var nye synspunkter, der var kommet frem,

og at man kunne fortsætte diskussionen under dagsordenspunktet eventuelt.

Videnskabsministeren:

På vegne af økonomi- og erhvervsministeren vil jeg fo-

relægge udvalget for 3 sager, som er på dagsordenen for konkurrenceevne-

rådsmødet den 1.-2. marts 2010.

Sagerne er til orientering.

Vedrørende forskningsdelen af mødet i Konkurrenceevnerådet den 1.-2.

marts 2010 optræder jeg i rollen som videnskabsminister og er ikke længere

stedfortræder. Jeg vil indledningsvis sige, at jeg glæder mig rigtigt meget til

samarbejdet med udvalget her. Jeg håbe, vi får nogle gode diskussioner og

dialoger om videnskab, teknologi og innovation.

Af det fremsendte samlenotat fremgår det, at der er seks punkter på dagsor-

denen vedrørende forskning. Formandskabet har imidlertid i går meddelt, at

pkt. 7 vedrørende udvikling af en bedre styring og organisering af det europæ-

iske forskningsrum er taget af dagsordenen. Der er således nu fem punkter

på dagsordenen.

Der er ét punkt til forhandlingsoplæg i Folketingets Europaudvalg. Der er tale

om et meget tidligt forhandlingsoplæg. De øvrige fire punkter vil blive forelagt

til orientering.

Indre markedsdelen:

1. Industripolitik: behovet for en ny industripolitik

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2999 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Den første sag på dagsordenen, som jeg vil oriente-

re udvalget om, vedrører industripolitikken.

Kommissionen skal inden udgangen af 2010 udarbejde en ny fælles europæisk

industripolitik, og den har derfor præsenteret rådskonklusioner, som skal danne

grundlag for denne.

Rådskonklusionerne understreger, at en succesfuld omstilling til en mere konkur-

rencedygtig økonomi bør fokusere på bæredygtighed og udnytte de erhvervsmu-

ligheder, som klimaudfordringerne giver.

Desuden fremgår det, at en ambitiøs EU2020-strategi skal understøtte industripo-

litikken, idet uddannelse, innovation og samarbejde er afgørende faktorer for at

øge EU’s konkurrenceevne og vækst.

Målsætningen for EU’s industripolitik er at skabe et gunstigt miljø for det europæi-

ske forretnings- og erhvervsliv, for økonomisk vækst, arbejdspladser og velfærd.

701

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

For regeringen er det vigtigt, at der udarbejdes en europæisk industripolitik, som

har fokus på en bæredygtig omstilling af erhvervslivet i EU. Der skal være gode

rammer for, at virksomhederne kan udnytte den stigende globale efterspørgsel

efter grønne løsninger.

Industripolitikken skal derfor bidrage til, at industrier på tværs af EU sikres gode

horisontale rammevilkår, som fremmer vækst og beskæftigelse.

Endelig lægger regeringen vægt på, at der i en kommende plan for elbiler og an-

dre grønne transportmidler indarbejdes en ambitiøs og koordineret indsats for at

integrere infrastrukturen og udnytte vedvarende energi effektivt.

Regeringen kan derfor tilslutte sig formandskabets forslag til rådskonklusioner.

Pia Adelsteen

kritiserede, at man på side 2 i samlenotatet taler om en suc-

cesfuld "transition", hvor man bør skrive "overgang".

Videnskabsministeren

ville videregive Pia Adelsteens opfordring til at rette

sproget, så det blev dansk.

2. Meddelelse fra Kommissionen om bedre håndhævelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked

–

Vedtagelse af rådsresolution

KOM (2009) 0467

Rådsmøde 2999 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Videnskabsministeren:

Den næste sag til orientering vedrører en meddelel-

se fra Kommissionen om bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsret-

tigheder på det indre marked.

Meddelelsen består af to centrale forslag. For det første lægger den op til, at ar-

bejdet i det europæiske observatorium om piratkopiering og varemærkeforfalsk-

ning styrkes.

Observatoriet har til opgave at indsamle viden om omfanget af problemstillingen

og udbrede myndigheders og virksomheders ”best practice” om håndhævelse af

immaterielle rettigheder.

For det andet vil forslaget støtte den fortsatte evaluering af gældende lovgivning,

og der vil blive iværksat analysearbejde i relation til fremtidige lovgivningsmæssi-

ge initiativer.

Initiativerne på europæisk plan ligger i naturlig forlængelse af og komplementerer

de initiativer, der i Danmark er taget på grundlag af rapporten om en styrket ind-

sats mod piratkopiering fra marts 2008.

Regeringen kan på denne baggrund tilslutte sig formandskabets forslag til

rådsresolution.

702

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Hanne Agersnap

var klar over, at der kun var tale om en meddelelse, og at

den blot lagde op til, at man skulle etablere et observatorium og indsamle no-

get viden på området, men alligevel ville hun gerne vide, hvad den danske

minister ville give udtryk for. Hun pegede på, at man i de gamle direktiver slår

forfalskninger og piratkopiering sammen, men det er kun i forbindelse med

piratkopiering, man kan bruge nye, elektroniske løsninger. Her mente hun,

Danmark burde sætte retssikkerheden højt på dagsordenen, så vi ikke får en

overvågning af internettet, som ikke tager hensyn til retssikkerheden.

Hun pegede i den forbindelse på, at man i Kulturministeriet havde forsøgt at

lægge vægt på at fremme de lovlige alternativer til piratkopiering.

Per Clausen

erklærede sig enig i det, Hanne Agersnap havde sagt, og men-

te, man koncentrerede sig om at øge kontrolforanstaltningerne og øge straffe-

foranstaltningerne i stedet for at se på nogle af de kreative muligheder, der

ligger i den nye teknologi. Det gælder om ikke at begrænse udbredelsen af

viden og kultur.

Pia Adelsteen

kunne også tilslutte sig Hanne Agersnaps bemærkninger om

overvågning af internettet og pointerede, at internettet skal være frit.

Kontorchef Martin Bresson,

Økonomi- og Erhvervsministeriet, svarede på

Hanne Agersnaps spørgsmål, at observatoriet nok var det laveste niveau,

man kunne forestille sig. Det er et spørgsmål om at få myndighederne til at

koordinere deres observationer af, hvad der sker af rettighedskrænkelser.

Fremme af lovlige alternativer til piratkopiering er allerede en del af regerin-

gens handlingsplan. I Danmark har et udvalg under Kulturministeriet kigget

på, hvilke muligheder der er.

3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 25. og 26. marts 2010: en

europæisk strategi for vækst og beskæftigelse

–

Orientering ved Kommissionen om dens meddelelse EUROPA 2020

–

Udveksling af synspunkter (spørgsmål vedrørende konkurrenceevne)

KOM (2009) 0647

Rådsmøde 2999 – bilag 1 (samlenotat side 9)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0467 – bilag 8 (regeringens høringssvar af 9/2-10)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 221 (side 589, senest behandlet i EUU

22/1-10 under rådsmødet almindelige anliggender)

Videnskabsministeren:

Den tredje og sidste sag til orientering er Lissabon-

strategiens afløser, nemlig EU2020-strategien.

703

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

På rådsmødet forventes Kommissionen at præsentere sit udspil til EU's kom-

mende strategi for vækst og beskæftigelse – altså EU2020-strategien – og der vil

være lejlighed til at udveksle synspunkter.

EU2020-strategien var som bekendt hovedtema på det ekstraordinære uformelle

møde i Det Europæiske Råd den 11. februar og vil ligeledes blive et hovedtema

på både forårstopmødet og DER-mødet i juni, hvor den endelige EU2020-strategi

ventes vedtaget.

Danmark og EU står over for en række globale udfordringer. Det gælder bl.a. den

stadig stigende konkurrence fra vækstøkonomierne, en aldrende befolkning, kli-

maændringer og den aktuelle økonomiske krise.

Formålet med 2020-strategien er at udvikle et fælles, langsigtet og sammenhæn-

gende svar på de udfordringer, som EU står over for.

For det første skal vi sikre en grøn vækstdagsorden i EU og skabe et grønt indre

marked og etablere fælles grønne standarder, der gør det muligt for virksomheder

og borgere at foretage grønne forbrugervalg.

For det andet skal vi have styrket EU-indsatsen inden for uddannelse, forskning

og innovation med sigte på at skabe en videnbaseret økonomi.

For det tredje skal vi fortsætte bestræbelserne på at styrke det indre marked, der

skal moderniseres i forhold til de udviklinger inden for digitalisering, globalisering

og bæredygtighed, der er sket, siden det indre marked blev etableret for tyve år

siden.

Endelig er vi positive over for de tanker, der er om en styrket styring af strategien.

Det er vigtigt, at de mål, der foreslås, følges op med konkrete tiltag i de enkelte

medlemslande.

Fra dansk side er det vigtigt, at vi får sat solide danske fingeraftryk på EU2020-

strategien. Regeringen har som de øvrige medlemslande afgivet et nationalt hø-

ringssvar, ligesom Europaudvalget har afgivet sit høringssvar. Det glæder øko-

nomi- og erhvervsministeren, at der er stor overensstemmelse mellem de to.

Vi er enige om, at Kommissionens konsultationspapir er et godt oplæg til de vide-

re drøftelser af EU2020-strategien.

Fra dansk side støtter vi derfor varmt arbejdet med EU2020-strategien og ønsker

en mere ambitiøs og fokuseret strategi.

Som ny minister vil jeg gøre mit bedste for at besvare alle jeres spørgsmål. Der

kan selvfølgelig være enkelte, hvor jeg enten må henvise til en skriftlig besvarelse

fra økonomi- og erhvervsministeren for at sikre et fyldestgørende svar eller må

trække på embedsmændene.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at det fremgik af Politiken, at Kommis-

sionen ville fremlægge et indspil til 2020-strategien, hvori der ikke indgik no-

get om, at EU vil reducere CO

-udslippet med 30 pct., under forudsætning af

at der kommer en global klimaaftale. Den oplysning var lækket til pressen,

selv om Kommissionen først præsenterer sit udspil i næste uge. Hun beteg-

nede det som dybt problematisk, at Kommissionen ville anlægge en så uam-

704

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

bitiøs strategi, idet hun gjorde opmærksom på, at på grund af tilbagegangen

under den økonomiske krise ville det ikke koste EU nogen anstrengelse at

leve op til kravet om en 20 pct. reduktion. På denne baggrund spurgte hun,

hvad regeringen vil gøre for at få strategien strammet op. Europa bliver ikke

grøn, hvis Kommissionens forslag kommer til at dominere. Hvad vil regeringen

gøre for virkelig at få en grøn vækst strategi og gennemføre en omstilling fra

fossile brændstoffer?

Kim Mortensen

opfordrede til, at regeringen slog til lyd for, at beskæftigelsen

i grønne jobs kom til at spille en større rolle, sådan som det anbefales i LO's

høringssvar.

Lissabonstrategien var en god strategi, men effekten havde ikke været særlig

stor. Derfor mente Kim Mortensen, regeringen skulle tale for, at der i 2020-

strategien blev nogle mere forpligtende aftaler, for at man kunne nå de mål-

sætninger, der var sat op.

Han spurgte, hvilken rolle det tysk-franske udspil ville komme til at spille, og

om regeringen havde forholdt sig til dette udspil.

Orla Hav

mente, det var nogle gode og rigtige målsætninger, man ville arbej-

de for på europæisk plan, men når man så på, hvad der var sket i Danmark,

mente han, innovation og iværksætteri sakkede agterud.

Per Clausen

sagde, at hvis man sammenlignede resultaterne med de velsig-

nelser, man havde forudset, da man satte Lissabonstrategien i gang, måtte

den nærmest betegnes som en fiasko. Med hensyn til det fremadrettede, altså

2020-strategien, mente han, man manglede en erkendelse af, at det er nød-

vendigt at løse de miljømæssige og klimamæssige udfordringer, man står

over for. I stedet for at sige, at industripolitikken kan bidrage til grøn vækst og

beskæftigelse, skulle man sige, at målsætningen er at transformere industri-

politikken i Europa, så dem fremmer grøn vækst og beskæftigelse.

Lone Dybkjær

henviste til de høringssvar, der var fremsendt fra Folketinget

og fra regeringen, og spurgte, hvordan det går. Hun ville gerne vide, hvordan

regeringen internt havde organiseret arbejdet med 2020-strategien, således at

der kom dynamik og vækst i Europa. Har man nogle embedsmænd, der driver

processen fremad?

Hun ville ikke jorde Lissabonstrategien totalt og pegede på, at man f.eks. in-

den for arbejdsmarkedspolitikken havde fået peget på, at kvinder også bør ud

på arbejdsmarkedet. Det er rigtigt, for hvis man skal have vækst og dynamik i

Europa, skal kvinderne også være med.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man talte om, at der skal være nogle

klare målsætninger, men mente, at strategi drejer sig om, hvad man vil nå

inden for en årrække, men at man ikke nødvendigvis altid når målene. Hun

opfattede mere strategien som et arbejdsredskab. Der skal være mulighed for

at ændre undervejs.

Om strategien skal være mere eller mindre grøn, ville hun overlade til de klo-

ge miljøfolk at finde ud af, men når man taler om el- og hybridbiler, måtte hun

705

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

gøre opmærksom på, at det kræver et udbygget elnet. I den forbindelse pe-

gede hun på, at der også er tale om brintbiler, som kan køre.

Videnskabsministeren

gjorde i anledning af Anne Grete Holmsgaards be-

mærkninger om 2020-strategien opmærksom på, at Kommissionens forslag

endnu ikke foreligger. Regeringens målsætning er klart en omstilling til mere

grøn økonomi, og det er en prioritet for regeringen. Men i øvrigt mente hun,

man måtte vente, til Kommissionens forslag foreligger.

NOT

Hun lovede Kim Mortensen et skriftligt svar.

Videnskabsministeren sagde til Orla Hav, at iværksætteri fylder virkelig meget

i regeringens oplæg på området videnskab, innovation og forskning.

Kontorchef Martin Bresson,

Økonomi- og Erhvervsministeriet, svarede An-

ne Grete Holmsgaard, at når de 30 pct. ikke var nævnt, var det fordi det dre-

jede sig om konklusionerne fra Konkurrenceevnerådet, som udtalte sig om

konkurrenceevnen og beskæftigelsen. De 30 pct. ville blive nævnt i konklusi-

onerne fra Miljøministerrådet. Danmark har i Konkurrenceevnerådet peget på

grøn vækst som en omstillingsnøgle for det europæiske erhvervsliv. Den en-

delige beslutning vil som nævnt blive taget i Det Europæiske Råd.

Han pegede i svaret til Lone Dybkjær på, at regeringens høringssvar var ud-

formet i en proces, som var koordineret af Udenrigsministeriet, og sagde, at

sådan ville man også arbejde videre frem mod den endelige beslutning i Det

Europæiske Råd, som skulle træffes til sommer.

Lone Dybkjær

anerkendte, at Udenrigsministeriet foretog en koordination,

men for hende drejede det sig om, at man fik kreative, tværgående ideer.

Hun var ikke tilfreds med, at Konkurrenceevnerådet kun så på beskæftigel-

sen, men mente, det ville være nyttigt, at man tænkte tingene sammen.

Anne Grete Holmsgaard

takkede for svaret, som dog ikke svarede til det,

hun ønskede. I virkeligheden mente hun, det var dybt problematisk, hvis det

kun var Miljøministerrådet, der skulle slås for at få et højere måltal. Hun fandt

det alarmerende, at Kommissionens ambitionsniveau var droslet så meget

ned. Derfor opfordrede hun stærkt til, at man får de 30 pct. ind i alle rådsfor-

mationernes indstillinger til Det Europæiske Råd.

Videnskabsministeren

lovede at lade kommentarerne gå videre til økonomi-

og erhvervsministeren.

706

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Forskningsdelen:

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om

Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings- og

udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af

flere medlemsstater

–

Status

KOM (2009) 0610

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Jeg vil starte med den sag, som er til forhandlingsop-

læg. Det drejer sig om et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen,

det såkaldte BONUS-forslag.

Forslaget er baseret på den tidligere traktats artikel 169. Det er den nye Lissabon-

traktats artikel 185.

Østersøen døjer med alt fra iltsvind og tæt skibstrafik til overfiskeri og miljøfrem-

mende stoffer og er i dag et af de mest forurenede havområder i verden.

Udfordringerne er så komplekse og grænseoverskridende, at det kræver en ret

velkoordineret og effektiv indsats mellem østersølandene og EU. Her spiller

forskning og udvikling en nøglerolle i forhold til at tage udfordringerne op og finde

løsninger på miljøproblemerne.

BONUS-programmet har netop til formål at integrere de nuværende nationale

forskningsindsatser i Østersøens økosystem i et samlet forsknings- og udvik-

lingsprogram.

Programmet vil kunne give os langsigtede og virkningsfulde løsninger for Øster-

søregionen til gavn for os alle.

BONUS-samarbejdet er et centralt element i den Østersøstrategi, som blev ved-

taget under det svenske EU-formandskab. Særligt via Nordisk Ministerråd har de

nordiske lande sat et tydeligt aftryk på strategien – ikke mindst på forskningsom-

rådet.

Regeringen støtter derfor varmt realiseringen af BONUS-programmet. Et styrket

samspil mellem forskning og politikudvikling vil kunne bidrage afgørende til gen-

nemførelsen af en bæredygtig udvikling i Østersøregionen.

Hvad angår finansieringen af vores deltagelse vil det skulle ske inden for ram-

merne af Det Strategiske Forskningsråds bevillingen.

Kim Mortensen

mente, alle kunne være enige om, at der er behov for en

særlig indsats, når det handler om Østersøen. Han syntes, forslaget så fornuf-

tigt ud. Vedrørende økonomien fremgår det, at det samlede budget vil være

op mod 100 mio. euro, og at Kommissionen vil bidrage med 50 mio. euro,

samt at Danmarks andel vil være 2 pct., altså 1 mio. euro. Han gik ud fra, at

de 2 pct. svarede til Danmarks normale andel af EU's udgifter. Når man kigger

på de lande, som skal skaffe resten af finansieringen, er det bl.a. lande som

707

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Estland, Litauen og Polen, som ikke hører til blandt de mest velhavende lan-

de, og som også er nogle af de lande, der har de største økonomiske proble-

mer i den nuværende krise. Derfor rejste han spørgsmålet, om der var tale om

en rimelig og realistisk fordeling af udgifterne.

Der står nævnt, at der er to faser. Først den toårige afdækningsfase og deref-

ter den femårige gennemførelsesfase. Kim Mortensen rejste det spørgsmål,

hvad der vil ske, hvis det efter den første afdækningsfase viser sig, at økono-

mien kun delvis kommer på plads. Er der så en mulighed for, at Kommissio-

nen stopper projektet igen?

Per Clausen

syntes også, forskningsprojektet så fornuftigt ud. I forbindelse

med det ekstra tilskud, der ydes i medfør af artikel 169, står der i samlenotatet

som det tredje argument: "tilskynde nationale forskningsfinansieringsorganer

til delvis at opgive deres uafhængighed til fordel for en mere virkningsfuld

overnational styring, der iværksættes til at overvåge forskningen i Østersøsy-

stemet." Hvad menes der med det? Hvem er det, der skal stå for denne mere

virkningsfulde overnationale styring? Er det EU, der vil påtage sig den opga-

ve?

Hanne Agersnap

henviste til, at der i samlenotatet står, at projektet forvente-

ligt skal finansieres under Det Strategiske Forskningsråd. Er det, fordi det af-

venter et nik fra globaliseringsparterne? Hun spurgte, hvad alternativet er.

Desuden ville hun gerne vide, hvordan man ville skaffe yderligere finansiering,

hvis de 2 pct., Danmark normalt yder via EU, viser sig at være for lidt, hvilket

hun regnede med, det ville være.

I selve forskningsprogrammet er nævnt en række emner, som alle sammen er

meget relevante. Hun spurgte, om den danske regering gjorde sig nogle fore-

stillinger om, hvordan emnerne skal prioriteres, og om der er nogle af emner-

ne, Danmark vil byde ind på eller har ekspertise inden for.

Lone Dybkjær

spurgte, hvad vi ved om finansieringen fra de andre lande.

Videnskabsministeren

bekræftede i svaret til Hanne Agersnap, at midlerne

fra Det Strategiske Forskningsråd afventede drøftelser blandt globaliserings-

parterne.

NOT

Videnskabsministeren blev svar skyldig, når det drejer sig om, hvordan Dan-

mark vil prioritere de forskellige forskningsområder. Det ville hun svare på

skriftligt.

Chefkonsulent John Isaksen,

Videnskabsministeriet, svarede Kim Morten-

sen vedrørende finansieringen, at de 2 pct., som er nævnt, svarer til Dan-

marks sædvanlige andel af det beløb, som kommer fra Kommissionen, altså 2

pct. af de maksimalt 50 mio. euro. Med hensyn til den resterende finansiering

er det op til de enkelte medlemslande i Østersøområdet, i hvilket omfang de

vil engagere sig i de forskellige typer af projekter. Forskningskommissæren

skrev i slutningen af 2008 rundt til ministrene i Østersøområdet med henblik

på at få deres principielle opbakning, og så vidt John Isaksen var orienteret,

havde han fået den.

708

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Hanne Agersnap

spurgte, hvad vi havde tilkendegivet fra dansk side med

hensyn til sikring af finansieringen. Har vi en reservepulje, hvis globaliserings-

parterne ikke vil være med til det?

Videnskabsministeren

svarede, at det skulle vi have, idet vi har midlerne i

Det Strategiske Forskningsråd.

Per Clausen

måtte på baggrund af videnskabsministerens svar konstatere, at

et af formålene med forslaget åbenbart er at sikre en overnational styring af

forskningen. Derfor kunne Enhedslisten ikke tilslutte sig forhandlingsoplæg-

get.

Anne Grete Holmsgaard

studsede også over formuleringen vedrørende en

overnational styring og ville gerne have en afklaring af det spørgsmål. Hun

gjorde opmærksom på, at når vi laver forskning på tværs af lande, er det nor-

malt sådan, at vi puljer nogle penge, og så har vi nogle, der koordinerer det,

men det kalder vi ikke overnational styring. Derfor ville hun gerne vide, om der

er tale om et nyt koncept, eller om der blot er tale om en uheldig formulering.

Chefkonsulent John Isaksen,

Videnskabsministeriet, henviste til, at det

fremgår af samlenotatet side 5, at BONUS-EØFG vil få ansvaret for at tildele,

administrere, overvåge og rapportere om anvendelsen af Fællesskabets til-

skud og medlemslandenes finansielle bidrag. Der er to måder at samle penge

ind på. Den ene er, at alle bidrager med penge til en pulje, og så indkalder

man ansøgninger og vurderer ud fra kvaliteten af ansøgningerne. Den anden

er, at ethvert land, der deltager, fastholder retten til at få den andel igen, som

de har bidraget med. Der er forskellige muligheder i de forskellige lande. I

Danmark er der mulighed for at give en del af beløbet til en fælles fond. Det er

der ikke i alle lande. Derfor troede han, der ville bliver en administration, som

skulle sikre sig, at de lande, der kommer penge i det samarbejde, også får

nogenlunde det samme beløb tilbage.

Anne Grete Holmsgaard

sagde, at nu havde man fået at vide, hvad der

gjaldt vedrørende pengene, men der sker også en prioritering af, hvad det er,

der skal fokuseres på. Hun ville gerne vide, hvem det er der prioriterer.

Videnskabsministeren

sagde, at så vidt hun havde forstået, er der et eksi-

sterende samarbejde på forskningsområdet, og i det regi bliver forskningen

prioriteret.

Anne Grete Holmsgaard

forstod simpelt hen ikke begrebet overnational sty-

ring.

Chefkonsulent Lise Lotte Toft,

Videnskabsministeriet, var ked af, at det var

formuleret på den måde, og beklagede formuleringen. Det, der ligger i det, er,

at BONUS-samarbejdet, der startede tilbage i 2002, har etableret et sekretari-

at, hvor Danmark har et medlem, og i det sekretariat foretager man den over-

ordnede koordinering af den fælles forskningsindsats. Når man nu får mulig-

hed for at få en yderligere finansiering fra Kommissionen, fortsætter BONUS-

sekretariatet

709

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Per Clausen

sagde, at under forudsætning af at man kunne få det sidste svar

oversendt skriftligt, kunne han tilslutte sig forhandlingsoplægget.

NOT

Videnskabsministeren

lovede at fremsende svaret skriftligt.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

5. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om EU

jordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle

aktiviteter (2011-2013)

–

Status

KOM (2009) 0223

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 8)

KOM (2009) 0223 – bilag 1 (grundnotat af 4/9-09)

Videnskabsministeren:

Den næste sag, jeg vil nævne, er forordningsforslaget

om et klima- og overvågningsprogram, GMES, der koordineres af EU i samarbej-

de med medlemsstaterne. GMES står for Global Monitoring for Environment and

Security, men i daglig tale bruger vi betegnelsen GMES på dansk.

Udvalget er tidligere blevet orienteret om GMES.

GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå i

drift.

Forordningen har til formål at fastlægge et retsgrundlag for EF’s finansiering af de

første operationelle tjenester i perioden 2011-2013 med midler uden for forsk-

ningsbudgettet.

Det primære formål med GMES er at frembringe informationsservicetjenester,

som giver adgang til præcise data og information i forhold til miljø og sikkerhed.

Programmet skal skræddersyes til de behov, som en bred skare af brugere har,

herunder ikke mindst på sigt små og mellemstore virksomheder.

Forordningsforslaget forhandles stadig.

GMES skal grundlæggende levere to typer af data: Såkaldte ”in-situ”-data – det

vil sige ikke satellitbaserede data – og satellitdata.

For så vidt angår ”in-situ”-data arbejder vi fra dansk side for, at det tydeligt kom-

mer til at fremgå, at GMES skal baseres på de geografiske data, som allerede er

til rådighed i de nationale datakilder.

Det er vigtigt for os, at der ikke bygges et system op, der baserer sig på at dupli-

kere data.

Det er formodningen, at der på sigt vil kunne udvikles nye servicetjenester, der vil

bidrage positivt til vækst og beskæftigelse inden for klima- og miljøområdet.

710

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

Som sagt er sagen på dagsordenen som punkt til orientering. Jeg vender tilbage

til Folketinget med anmodning om forhandlingsoplæg, når vi har et mere færdigt

forslag at arbejde med.

6. Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020

–

Præsentation

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2009) 0647

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 12)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0467 – bilag 8 (regeringens høringssvar af 9/2-10)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 221 (side 589, senest behandlet i EUU

22/1-10 under rådsmøde almindelige anliggender)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

Udg.

7. Udvikling af en bedre styring og organisering af ERA: nyt mandat for

CREST (rådgivende komité for Ministerrådet)

–

Vedtagelse af rådsresolution

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 375, senest behandlet i EUU

27/11-09, ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1260, behandlet i EUU 20/5-

09, ingen omtale)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 941, behandlet i EUU 27/2-09)

Formanden

oplyste, at punktet var udgået af dagsordenen.

8. Evaluering af Det Europæiske Forskningsråds mekanismer og

strukturer

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2009) 0552

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

711

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 290: Offentligt referat fra Europaudvalget møde 26/2-10

20. Europaudvalgsmøde 26/2-10

9. Europæiske forskeres mobilitet og karrierer

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 2999 – bilag 2 (samlenotat side 21)

Videnskabsministeren

henviste til det fremsendte samlenotat.

712