EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 340
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag d. 26. marts 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær

(RV), Bjarne Laustsen (S)

Fødevareminister Henrik Høegh (bistået af afdelingschef

Anders Mikkelsen)

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3006 (landbrug og fiskeri) den 29. marts 2010

Fødevareministeren:

Der forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg.

Der er tale om en relativt kort rådsmødedagsorden på mandag.

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

om en bedre fungerende fødevareforsyningskæde i Europa

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0591

Rådsmøde 3006 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 669, seneste behandling i

EUU 12/2-10)

EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 579, behandlet i EUU 13/1-10)

Fødevareministeren:

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner

om fødevareforsyningskæden. Selve meddelelsen er tidligere forelagt i december

og januar, hvor vi fra dansk side i store træk var enige i relevansen af de emner,

der blev taget op af Kommissionen.

I forhold til udkastet til rådskonklusioner vil jeg fremhæve hovedpunkterne og vo-

res holdning til dem.

Grundlæggende understreges det i udkastet, at fødevareforsyningskæden skal

baseres på markedsorienterede principper, og at man skal undgå unødige admi-

nistrative byrder. Derudover skal der lægges vægt på at sikre, at en effektiv og

konkurrencedygtig fødevareforsyningskæde kan være mulig. Det kan vi jo ikke

være uenig i fra dansk side.

Men når det kommer til den konkrete udmøntning, er jeg lidt mere bekymret. Der

lægges op til, at der skal ske en styrkelse af landmændenes mulighed for at sam-

arbejde. Det er fornuftigt, hvis det sker i form af producentorganisationer eller som

i Danmark i form af den danske andelsbevægelse. Men jeg lægger stor vægt på,

at det sker på frivillig basis for den enkelte landmand.

856

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

Producentorganisationerne er jo et samarbejde mellem landmænd. En anden

mulighed er de såkaldte interprofessionelle organisationer, der dækker alle led i

fødevareforsyningskæden fra landmænd til forarbejdningsindustri og supermar-

keder i en bestemt region eller medlemsstat.

Jeg er bekymret for, at en styrkelse af interprofessionelle organisationer vil kunne

lede til, at der på regionalt eller medlemsstats niveau reelt fastsættes mængder

og priser for produktionen af bestemte landbrugsprodukter. Det vil kunne hindre

det indre marked på tværs af medlemsstaterne, og det vil bestemt ikke være til

fordel for forbrugerne.

For både producentorganisationer og interprofessionelle organisationer er jeg

imod, at der kan gives mulighed for at fastlægge regler, der også kommer til at

gælde for ikke-medlemmer. Det skal være frivilligt for den enkelte landmand.

I forhold til konkurrencelovgivningen mener jeg ikke, at der skal gives mulighed for

at fravige konkurrencereglerne på landbrugsområdet. Jeg foretrækker en mere

pragmatisk tilgang, hvor man sammenligner medlemsstaternes fortolkning af

konkurrencereglerne. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, at der er store forskelle i,

hvordan landmændene kan organisere sig.

Hvorvidt vi kan støtte formandskabets udkast til rådskonklusioner vil afhænge af

drøftelserne på rådsmødet.

Bjarne Laustsen

tog udgangspunkt i, at fødevareministeren sagde i forbin-

delse med fødevareforsyningskæden, at prisdannelsen skal ske på markeds-

vilkår, og spurgte derfor, om fødevareministeren turde spå om, hvornår der

ville komme en fuldstændig afvikling af landbrugsstøtten.

Han mente, det i mange tilfælde var svært for forbrugerne at gennemskue,

hvorfor produkterne kom til at koste så meget, og nævnte som eksempel sild,

som i havnene giver fiskerne 4 kr. pr. kilo, og at det koster 23 øre at forarbej-

de et kilo sild, men i fiskeforretningerne kommer forbrugerne til at betale 40-

80 kr. pr. kilo.

Han sagde, at den ideelle mærkning ville være, at der stod på produktet, hvor

meget råvaren kostede, og hvad de øvrige omkostninger var.

Pia Adelsteen

syntes, det var rigtigt, hvad fødevareministeren sagde om, at

samarbejdet mellem landmændene måtte ske på frivillig basis. Det samme

måtte efter hendes mening gælde standardkontrakter. Det fremgår af nogle af

høringssvarene, at interprofessionelle aftaler kan indebære, at man aftaler

priserne.

Det lyder umiddelbart godt, at man kan lave hjemmesider, som viser forbru-

gerne, hvad fødevarepriserne er, men hvis man laver sådan noget i statsligt

regi, kommer det til at koste rigtigt mange penge, og nogen skal jo betale.

Pia Olsen Dyhr

var enig i fødevareministerens betragtninger om fri konkur-

rence og nævnte, at den seneste rapport fra Fødevarestyrelsen bl.a. om mel

og mælk viste, at vi ikke har en ideel konkurrence.

Pia Olsen Dyhr havde – siden fødevareministeren var i samråd i Fødevareud-

valget i onsdags – stillet spørgsmål om det forhold, at Kommissionen vil revi-

dere miljønormer for at sikre en bedre konkurrence, idet hun gerne ville have

857

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

en forsikring om, at det ikke betyder, at miljønormerne i Danmark skal sættes

ned.

Fødevareministeren

mente roligt, han kunne sige til Bjarne Laustsen, at det

havde lange udsigter med at få afviklet landbrugsstøtten. Men Danmark ar-

bejder i den retning. Fødevareministeren tilføjede, at der stadig kan være støt-

te i landdistrikterne og støtte til at løse miljøopgaver samt til offentlige goder.

Det, Bjarne Laustsen, tænkte på, var naturligvis den afkoblede, direkte støtte.

Med hensyn til prisgennemsigtighed henviste fødevareministeren til, at Kon-

kurrencestyrelsen engang om året offentliggør alle de priser, der er indhentet

oplysninger om fra producenterne. Han havde konstateret, at da råvarepriser-

ne steg, gik det hurtigt med at få forbrugerpriserne op, men da råvarepriserne

faldt, gik det mere trægt med at få forbrugerpriserne ned. Vi er interesseret i,

at der bliver åben konkurrence, og interprofessionelle aftaler går nærmest ud

på det modsatte.

Det havde nok også lange udsigter med at få en mærkning som den, Bjarne

Laustsen foreslog.

Fødevareministeren erklærede sig enig med Pia Adelsteen med hensyn til de

interprofessionelle aftaler, som i modsætning til de danske producentorgani-

sationer omfatter andre end landmænd, nemlig hele kæden fra landmænd til

detailhandel. Vi må være opmærksom på dette problem, når der bliver tale

om at træffe egentlige rådskonklusioner.

Det vil være en god idé, hvis forbrugerne kan søge oplysninger på hjemmesi-

den, men forbrugerne er nok mere interesseret i oplysningerne i tilbudsavi-

serne. I forbindelse med hjemmesiden har vi pointeret, at det ikke må blive en

masse bureaukrati. Vi mener, at det skal være Eurostat, som står for den.

Fødevareministeren mente, at den rapport, Pia Olsen Dyhr omtalte, var udar-

bejdet af Konkurrencestyrelsen.

Vi vil være opmærksom på spørgsmålet om miljønormer, og hvis der kommer

noget konkret, vil vi tage det og op vende tilbage til det over for Europaudval-

get. Fødevareministeren tilføjede, at umiddelbart er vi ikke interesseret i at

sænke miljønormerne på området. Vi har en interesse i, at vi har nogenlunde

ens regler, så vi ikke forstyrrer konkurrencesituationen.

Bjarne Laustsen

spurgte, om den nye fødevareministers bemærkninger om

de andre ting end den direkte, afkoblede støtte, var udtryk for en nyskabelse i

regeringens politik.

Pia OIsen Dyhr

var opmærksom på, at rapporten var udarbejdet af Konkur-

rencestyrelsen. Hun mente, pointen i den var, at det var i detailleddet, priser-

ne blev skruet op. Derfor bør man se på konkurrencen mellem supermarke-

derne.

Fødevareministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at han mente, den nævnte

rapport pegede på, at det var forarbejdningen, der var den væsentligste årsag

til, at landbrugsprodukterne blev så dyre for forbrugerne. Han var glad for, at

hun tog problemet op, for det er vigtigt at få konkurrence, så vi får den rigtige

pris frem.

Pia Olsen Dyhr

lagde mærke til, at fødevareministeren sagde, at vi "umiddel-

bart" ikke var interesseret i at sænke miljønormerne, og spurgte, om det åb-

858

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

nede op for, at vi kunne være det på længere sigt. Vi kan gøre tre ting: 1) vi

kan sige, at vi vil fastholde miljønormerne, 2) vi kan sige, at vi vil sænke miljø-

normerne eller 3) vi kan lade være med at sige noget om det. Hun gik ind for

det første.

Fødevareministeren

ville med hensyn til miljønormer nøjes med at sige, at

han ikke havde nogen ambitioner om, at vi skal sænke miljønormerne. Vi må

se på de enkelte sager, når de kommer.

859

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

2. Markedsforanstaltninger i den fælles landbrugspolitik i fremtiden

–

Formandskabskonklusioner

Rådsmøde 3006 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 672, seneste behandling i

EUU 12/2-10)

Fødevareministeren:

Formandskabet vil på rådsmødet opsummere drøftelserne

om fremtidens landbrugspolitik og markedsforanstaltninger fra rådsmødet i febru-

ar med formandskabskonklusioner.

Det er – som ordet siger – alene formandskabets konklusioner og altså ikke Rå-

dets. Det betyder, at vi bare vil notere os konklusionerne.

Drøftelsen i februar viste, at der er en stor gruppe lande med Frankrig i spidsen,

der er meget bekymrede for en yderligere markedsorientering af landbrugspolitik-

ken. Disse lande ønsker endda nye markedsforanstaltninger til at håndtere pris-

udsving.

En mindre gruppe lande med Danmark, Sverige, Storbritannien og Nederlandene

fastholder behovet for at fortsætte reformerne.

Vi er ikke imod, at der udvikles nye private instrumenter som f.eks. forsikring eller

indgås frivilligt samarbejde i producentorganisationer eller andelsbevægelser.

Men vi er imod nye støtteordninger eller andre former for lag af ny regulering,

hvor producenterne tvinges til at samarbejde. Det er også en diskussion, som vi

har i forbindelse med rådskonklusionerne om fødevarekæden, som jeg nævnte

før.

Pia Adelsteen

syntes, det var problematisk med indkomstforsikringer i forbin-

delse med markedsforanstaltninger.

Fødevareministeren

var ligesom Pia Adelsteen skeptisk over for indkomst-

forsikringer – bortset fra i helt ekstreme klimasituationer, hvor det kan være

nødvendigt – især hvis det offentlige skal betale halvdelen af præmien.

Lone Dybkjær

bad om et notat på to sider, hvor man opregner, hvor mange

der i de forskellige lande er beskæftiget ved landbruget, og hvor stor en del af

BNP produktionen i landbruget udgør.

NOT

Fødevareministeren

ville fremsende et notat med de tal, Lone Dybkjær bad om.

860

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

3. Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

–

Præsentation

Rådsmøde 3006 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 521, seneste behandling i

EUU 11/12-09)

Kommissionens meddelelse (KOM (2009) 0385)

EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1528 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 10/7-09)

Fødevareministeren:

Kommissionen vil orientere om markedssituationen for

mælk. Den gennemsnitlige pris i EU er nu oppe på 28,3 cent per kg i december

2009 mod 23,5 cent i april 2009. Priserne ser ud til at stabilisere sig på et fornuf-

tigt niveau.

Der sker derfor ikke længere intervention af mejeriprodukter, og der ydes heller

ikke eksportrestitutioner til mejeriprodukter.

Grundlæggende er det vigtigt for mig, at vi holder fast i resultatet fra sundheds-

tjekket af landbrugspolitikken i november 2008, hvor det blev aftalt, at kvoterne

skal udfases frem til 2014. Derfor lægger jeg stor vægt på, at vi ikke går baglæns

ved at indføre nye former for regulering af pris eller mængde.

861

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

4. Meddelelse fra Kommissionen om Europa 2020: En strategi for

intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3006 – bilag 1 (samlenotat side 15)

KOM (2010) 2020 – bilag 1 (grundnotat af 17/3-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (Folketingets høringssvar af 13/1-10)

KOM (2009) 0647 – bilag 8 (regeringens høringssvar af 9/2-10)

EU-note (09) – E 26 (note om EU-strategi for en intelligent,

bæredygtig og inkluderende vækst frem mod år 2020 af 8/3-10)

EU-note (09) – E 16 (note om fremtidens EU af 4/12-09)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 299 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 19/3-10, hvor sagen senest blev

behandlet)

Fødevareministeren:

Europa 2020-strategien drøftes i flere rådsformationer.

Formandskabet har fremlagt et kort oplæg om Europa 2020-strategien og land-

brug til brug for drøftelsen på rådsmødet.

Som jeg ser det, vil det kunne være særligt interessant at drøfte behovet for mere

fokus på forskning, udvikling og innovation i landbrugssektoren. Det bliver ofte

glemt i drøftelserne om landbrugspolitikken. Men jeg mener, at vi fra dansk side

skal blive ved med at gentage, at det er en af de bedste måder at styrke landbru-

gets konkurrenceevne på.

Tilsvarende er det også meget relevant at fokusere på, hvordan landbrugspolitik-

ken kan understøtte håndteringen af nye udfordringer i forhold til for eksempel

klima, biodiversitet og miljø.

Jeg synes, at det er positivt med en platform for at drøfte behovet for nye og mere

fremtidsorienterede tiltag i landbrugspolitikken.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvornår man kan forvente fair vilkår for Europas

bønder, når de skal konkurrere på et frit marked. Han nævnte i den forbindel-

se, at man i Tyskland anvender kolonnearbejdskraft og underbetaler arbej-

derne, og at man i nogle EU-lande lader skatteyderne betale den kødkontrol,

som bør betales af producenterne, sådan som det sker herhjemme. Det giver

en forvridning i markedsvilkårene. Han erkendte, at hvis man afvikler EU's

landbrugsstøtte, er der en fare for, at den bliver renationaliseret, og så har

man slet ikke styr på det.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var glimrende, at vi fokuserer på innovation. Fø-

devareministeren nævnte ikke landdistriktprogrammet, men en styrkelse af

moduleringen og en styrkelse af landdistriktprogrammet må også være en

mulighed.

Hun spurgte, om regeringen havde konstateret, at der var kommet ny luft til

ideen om en renationalisering af landbrugspolitikken, efter at man havde fået

en ny landbrugskommissær.

862

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

Flemming Møller

spurgte, om fødevareministeren ville bruge mulighederne

for at sikre, at de tilskud, der bliver givet af hensyn til miljøet, bliver mere ens-

artede i Europa. Som eksempel på, hvad der har betydning for rammebetin-

gelserne i svineproduktionen, nævnte han, at man i Tyskland giver vældig

gode priser for leveringer til biogas, men det kan de danske producenter ikke

udnytte.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at vi er meget optaget af at få

skabt lige og fair vilkår, og vi er meget opmærksomme på tendenserne til re-

nationalisering af landbrugspolitikken. Vi vil have landbrugsbudgettet ned,

men vi er også interesseret i at sidde med ved bordet i drøftelserne om unfair

konkurrence og renationalisering. Som fødevareminister skulle han nok passe

på med at blande sig i arbejdsmarkedspolitikken, men vi er interesseret i at få

analyseret i landene omkring os de forskellige parametre, der foreligger. Pri-

serne på leveringer til biogas er en af dem. Fødevareministeren ville tage de

fremførte synspunkter med, når han skulle have drøftelser med konkurrence-

kommissæren.

Vi er interesseret i, at der i den fremtidige landbrugspolitik bliver penge til

landdistriktsprogrammet og offentlige goder, og en primærproducent, som gør

noget for naturen, må man også give tilskud til.

Fødevareministeren gav Flemming Møller ret i, at der har været tendenser til

renationalisering, når det drejer sig om landbruget som energileverandør,

hvilket hænger sammen med, at der ikke har været så meget EU-lovgivning

på området. Fødevareministeren tilføjede, at han havde talt med en række

kommissærer i Bruxelles om problemet og sagt, at man skulle begynde at

snakke om rammer og vilkår for landbruget som energileverandør. Vi må også

snakke om afgiftsniveauer.

Bjarne Laustsen

nævnte i relation til rammevilkårene og den unfair konkur-

rence dyrevelfærd, og henviste til, at der var eksempler på hestetransporter,

som var kritisable, og der er stadig problemer med svinetransporterne, hvilket

kan give dansk landbrug imageproblemer. Vi må derfor være meget opmærk-

somme på, at man ikke i andre lande bruger skattekroner til at betale for kød-

kontrollen. Vi er som sagt interesseret i, at der bliver lige vilkår. Så må forbru-

gerne betale, hvad det koster.

Pia Olsen Dyhr

ville gerne have fælles regler for energiafgifter, men da det

kræver enstemmighed, har det nok lange udsigter. Hun spurgte, om fødeva-

reministeren går ind for, at vi skal lave en harmonisering for så vidt angår bio-

gasafgifter.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan man i Fødevareministeriet internt vil gribe

2020-strategien an.

Fødevareministeren

sagde i anledning af Bjarne Laustsens bemærkninger

om søjle 1 og 2 og modulering, at måske skulle man i fremtiden tænke lidt

bredere og overveje, om nogle ting i søjle 2 kunne komme til at ligge i søjle 1.

I relation til artikel 68 har man taget hul på den debat.

Vi skal være opmærksom på unfair konkurrence. I forbindelse med dyrevel-

færd er der også en diskussion om løsgående søer og æglæggende høns,

hvor Danmark forventer at komme på plads, mens andre lande må bede om

udsættelse, hvilket vi vil kigge med meget skarpe øjne på.

863

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 340: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 26/3-10

25. Europaudvalgsmøde 26/3-2010

I forbindelse med kødkontrol skal vi arbejde på, at slagterier og mejerier får et

incitament til at gøre kontrollen nemmere. Fødevareministeren var ikke varm

på en statsfinansieret model.

Fødevareministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at han ikke havde konkrete pla-

ner om afgifter eller skatter eller harmonisering. Når vi taler om energi og CO

er landbruget en del af problemet, men det er også en del af løsningen.

Afdelingschef Anders Mikkelsen

sagde i anledning af Lone Dybkjærs

spørgsmål, at processen vedrørende 2020-strategien skydes i gang nu på

ministerrådsmødet, og der skal ske en endelig afrapportering senere. Der er

udpeget 7 flagskibsinitiativer i rapporten, hvoraf det ene hedder innovation. Vi

har sagt til vore kolleger, at vi må se at få gjort noget ved denne innovation i

stedet for at snakke om indkomststøtteordninger. Men derudover har vi ikke

en samlet strategi endnu.

Bjarne Laustsen

spurgte, hvad fødevareministeren ville se på med milde

øjne i forbindelse med 2013-problematikken. Han mente, det ville motivere

dem, der ikke levede op til normerne, hvis man fratog dem støtten.

Han var enig i, at det er producenterne, der skal betale for kødkontrollen, ikke

skatteborgerne, for i så fald er der tale om indirekte støtte.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint, at man ville interessere sig for innovation.

Hun nævnte som en idé, at man også på Fødevareministeriets område kunne

anvende erhvervs-ph.d.'er.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var interessant, hvad fødevareministeren sagde

om søjle 1 og 2, og ville gerne have et notat om, hvilke ideer regeringen har

på det område.

Hun var enig i, at 2020-strategien skal handle om, hvad landbruget skal leve

af i fremtiden. Det handler også om kvalitetsprodukter og om økologi.

Fødevareministeren

sagde til Bjarne Laustsen, at han var opmærksom på

den forskellighed, der var med hensyn til gennemførelsen af direktiverne, og

han ville ved enhver given lejlighed nævne den unfair konkurrence, dette kun-

ne medføre.

Fødevareministeren svarede Lone Dybkjær, at diskussionen om EU 2020-

strategien først skydes i gang nu. Han ville tage ideen med erhvervs-ph.d.'er

med i sine overvejelser.

Han sagde til Pia Olsen Dyhr, at heller ikke på det område er man så langt

endnu, men fremtidens landbrugspolitik er et utroligt spændende emne. Det

vil bl.a. være et varmt emne under det danske formandskab i 2012. Som ud-

gangspunkt har vi B75, som er vedtaget af Folketinget.

864