EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 341
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 26. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 6. april 2010

Kl. 14.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen, næstformand (V), Flemming Møller (V),

Malou Aamund (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen

(S), Jeppe Kofod (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær

(RV)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 25.-26.

marts 2010

Det Europæiske Råd 25-26/3-10 – bilag 7 (formandskabets

konklusioner til DER 25-26/3-10)

Det Europæiske Råd 25-26/3-10 – bilag 6 (F) (formandskabets

note vedr. ny europæisk strategi for vækst og beskæftigelse

Det Europæiske Råd 25-26/3-10 – bilag 5 (F) (formandskabets

udkast til DER 25-26/3-10 afgørelse om udnævnelse af

næstformanden for Den Europæiske Centralbank)

EU-note (09) – E 30 (note om mødet i Det Europæiske Råd 25-

26/3-10)

Statsministeren:

Det var jo i dagene op til påskeugen, at der var topmøde i Bru-

xelles, den 25.-26. marts. Jeg var jo her inden og kortlagde, hvad temaerne ville

blive – og det viste sig også at holde stik – nemlig EU's strategi for vækst og be-

skæftigelse, 2020-strategien, status for de internationale klimaforhandlinger og så

situationen i Grækenland. Det er så de tre emner, jeg kort vil aflægge referat om.

Hvad angår 2020-strategien var der enighed om at "købe" Kommissionens opspil

med at sætte nogle relativt få indikatorer op frem for at fortabe sig i masser af

delmål. Nogle få, klare indikatorer, som der kan styres efter. Det drejer sig om

indikatorer på fem felter:

For det første beskæftigelsesfrekvensen. At få den løftet fra de 69 pct., den i øje-

blikket er, når man tager EU under ét, til 75 pct. i 2020. Meget gennem en forhø-

jelse af kvindernes beskæftigelsesfrekvens, som jo i en række europæiske lande

ligger markant under mænds. Men også ved at fokusere på arbejdsmarkedstil-

knytningen for unge, for ældre, for lavtuddannede og for indvandrere, som skal

integreres bedre på arbejdsmarkedet.

For det andet var der "buy in" på målsætningen om at nå 3 pct. af BNI til forskning

og uddannelse. Det er jo en målsætning, som vi har indfriet i Danmark som et af

de få lande i Europa. Men der er noget at gøre for at få løftet hele Europa op på

det niveau. Der var også enighed om, at man ved siden af et sådant inputmål

også skal arbejde videre med at udvikle en indikator, der afspejler den faktiske

867

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

26. Europaudvalgsmøde 6/4-10

forsknings-, udviklings- og innovationsintensitet. Det vil sige et outputmål. Det

prægede i øvrigt hele debatten, sagt i en parentes, at vi ved siden af disse mål-

sætninger også har brug for en kvalitativ diskussion om vores konkurrencemæs-

sige situation. Det er fint, at man løfter beskæftigelsesfrekvensen, men det er

specielt fint, hvis den kan løftes inden for områder, som der er megen værditil-

vækst og fremtid i. Det er fint at løfte forskningsinput, men det er specielt godt,

hvis man løfter det på områder, der er fremtid i. Det er bare sagt i en parentes.

Det tredje mål handler om klima- og energiområdet, som jo skal være med til at

drive omstillingen i retning af et grønnere og mere energieffektivt samfund. Det

drejer sig som bekendt om 20 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne under

alle omstændigheder og op til 30 pct. som led i en global aftale, 20 pct. vedvaren-

de energi samt 20 pct. øget energieffektivitet i 2020.

Det fjerde målepunkt handler om unges uddannelse. Det drejer sig om at øge

andelen af unge med uddannelse. Der blev ikke vedtaget noget endeligt mål på

mødet. Det hænger sammen med, at området er komplekst, fordi uddannelse jo

dækker over alt fra grundskole til universitetsuddannelse, fordi det er tilrettelagt

forskelligt i de enkelte lande. Der var enighed om, at det konkrete tal først fast-

lægges på topmødet i juni. Men det rokker ikke ved, at der var opbakning til mål-

sætningen om at øge unges uddannelsesniveau og -frekvens.

For det femte var der enighed om, at strategien ved siden af disse fire mål skal

indeholde mål, der fremmer social inklusion og bekæmper fattigdom. Det blev

besluttet, at der skal iværksættes et arbejde med at udvikle relevante indikatorer,

således at vi kan vende tilbage til dette spørgsmål på topmødet i juni. Den løsning

dækker over – sådan som jeg også lagde det frem i Folketingets Europaudvalg

inden topmødet – at en række lande ønsker en tilgang, som respekterer, at fattig-

dom og social eksklusion er komplekse problemstillinger, som ikke alene kan re-

duceres til et spørgsmål om relativ indkomstfordeling. Derfor var der heller ikke

tilslutning til at opstille ét kvantitativt mål baseret alene på den relative indkomst-

fordeling som foreslået af Kommissionen.

Det er altså disse fem mål – hvoraf to mangler at blive præciseret – som der er

enighed om, og som nu i en efterfølgende proces skal omsættes til nationale mål,

som tager højde for det enkelte lands udgangspunkt og situation. Det vil være

medlemslandene selv, som fastlægger deres nationale mål, det nationale ambiti-

onsniveau, i dialog med Kommissionen. Der er ikke lagt op til, at der bliver tale

om en egentlig byrdefordeling. Klimaområdet er en undtagelse, for her har vi med

klima- og energipakken sådan set fordelt målsætningen "up front". Men på de

resterende områder er det altså – kan man sige – "bottom up" nu, i en dialog mel-

lem hver enkelt nation og Kommissionen at få sat nogle skarpe nationale mål,

som så skal summe op i de fem europæiske målsætninger.

Jeg er meget tilfreds med, at der nu er enighed om hovedelementerne i en ambi-

tiøs og fokuseret europæisk vækststrategi. Det er jeg af mange grunde. Ikke

mindst fordi vejen til dansk vækst i høj grad også går over europæisk vækst. Der-

for er det positivt, at der nu er enighed om at sætte sig nogle skarpe og forplig-

tende mål. Hele tilgangen, målepunkterne, tænkningen omkring det, 2020-

868

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

26. Europaudvalgsmøde 6/4-10

deadline matcher i øvrigt også regeringens eget opspil i vores nye arbejdsgrund-

lag, Danmark 2020, og den dagsorden, der for tiden er ved at blive foldet ud i

vækstforum. Herunder ikke mindst det store fokus på at fremme en vidensbase-

ret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi.

Næste skridt er at få udmøntet strategien i konkrete tiltag på EU-niveau, ligesom

der vil være et arbejde med at omsætte de fælles EU-mål til nationale mål. Vi

vender tilbage til 2020-strategien til juni, bl.a. på baggrund af input fra de relevan-

te sektorråd og Europa-Parlamentet.

Så meget om 2020-strategien.

Vi brugte også mødet til at gøre status på de internationale klimaforhandlinger og

drøfte den videre vej frem mod COP16 i Mexico. Her var der enighed om – mere

udtalt nu, hvor røgen har lagt sig, end tidligere – at Copenhagen Accord repræ-

senterer et klart fremskridt i de internationale klimaforhandlinger. Det er meget

positivt, at over 100 lande – jeg tror, det aktuelle tal er 115 – har associeret sig

med aftalen. Der er også enighed om analytisk – det er ikke udtryk for et ønske,

men en analyse – at en global og bindende klimaaftale desværre ikke ligger lige

for. Der er stadig store udfordringer og væsentlige forskelle i både tilgang og am-

bitionsniveau mellem de globale nøgleaktører. Af den grund var der enighed om,

at EU fortsat skal gøre alt, hvad vi kan, for at fremme de internationale forhandlin-

ger. Vejen til at gøre det er ikke mindst at tillægge den konkrete gennemførelse af

Copenhagen Accord topprioritet – herunder ved at få udmøntet aftalens konkrete

løfter om opstartsfinansiering. Det blev derfor bekræftet, at EU vil levere 2,4 mia.

euro årligt i 2010, 2011 og 2012. Der var tilslutning til, at EU skal tage initiativ til

konkrete drøftelser med både andre donorlande og modtagerlande om, hvordan

vi i praksis får pengene ud at arbejde, så de understøtter formålet, dvs. især til-

pasning, kapacitetsopbygning, skovtiltag og teknologi.

Det tredje tema handler jo om Grækenland. Det var nok så meget – og i første

række – et emne for kredsen af eurolande, som i forbindelse med mødet vedtog

en erklæring om en finansiel hjælpeplan i lyset af situationen i Grækenland. Altså

med Grækenland som afsæt, men med principiel rækkevidde. Planen indebærer,

at der etableres en konkret mekanisme, som kan aktiveres, såfremt der skulle

opstå en situation, hvor et land ikke kan få finansieret sine lån på de internationa-

le markeder. Mekanismen vil om nødvendigt blive aktiveret efter konkret anmod-

ning fra det pågældende land og ved enstemmig beslutning blandt eurolandene.

Derfor skal det også understreges, at mekanismen ikke er aktiveret. Den græske

regering har ikke anmodet om, at mekanismen aktiveres. Men nu er den altså

aftalt.

Der blev ikke fastlagt konkrete tal, men det blev besluttet, at mekanismen vil be-

stå af en lånepakke, finansieret dels gennem IMF – hvilket vil trække på alle IMF-

medlemslandene, herunder også Danmark – og dels gennem bilaterale lån fra

eurolandene. I erklæringen forpligter eurolandene sig samtidig til en tættere koor-

dination af deres økonomiske politik samt en styrkelse af de eksisterende instru-

menter for at sikre finansiel stabilitet. I den forbindelse blev det besluttet – det er

også at genfinde i erklæringerne fra selve topmødet – at der etableres en taskfor-

869

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

26. Europaudvalgsmøde 6/4-10

ce med repræsentanter for alle 27 medlemsstater, som inden årets udgang skal

overveje, hvorledes dette kan ske i praksis.

Med denne erklæring fra eurolandene er der altså nu spændt et sikkerhedsnet ud

under Grækenland. Samtidig er der sendt et signal om, at der skal gøres en eks-

tra indsats fra alle sider for at sikre, at vi ikke i fremtiden oplever lignende situatio-

ner, hvor et lands finanspolitiske problemstillinger får lov til at vokse sig så store,

som det har været tilfældet i Grækenland.

Vi kan fra dansk side kun hilse det velkomment, at der er fundet en løsning, som

adresserer den vanskelige situation i Grækenland. Vi kan også hilse velkomment

– for det er positivt – at den taskforce, som vil blive nedsat, inkluderer alle med-

lemslande og ikke kun eurolande, for opgaven med at sikre finansiel stabilitet og

holdbare offentlige finanser er jo i sagens natur en fælles opgave, som vedrører

alle 27 EU-lande og ikke kun eurolande.

Jeppe Kofod

bad statsministeren uddybe, hvad der ligger i bemærkningen om,

at flere af målene skal konkretiseres på topmødet i juni, bl.a. uddannelsesmålet

og fattigdomsmålet. Betyder det, at man i juni skal tage stilling til, om der skal la-

ves en grænse for, hvornår man er fattig på EU-niveau? Der står noget om 20

millioner mennesker, men der står ikke noget om, hvordan man skal måle, om de

er fattige. I lyset af den tidligere diskussion om fattigdom spurgte han, hvad rege-

ringen på topmødet slog til lyd for.

Han hæftede sig ved, at når man taler om en støttemekanisme, drejer det sig om

eurolandene, hvor Danmark ikke er med, men at Danmark er med, når det gæl-

der den særlige taskforce. Han spurgte, hvad det kommer til at betyde for lande,

som ikke er med i eurozonen, ligesom han gerne ville vide, hvor langt solidari-

tetserklæringen rækker for ikke-eurolande.

Jeppe Kofod forstod, at man på topmødet også havde drøftet EU's position til

G20 topmødet i juni. Han vidste, at Kommissionen er ved at lave en rapport om

nye kilder til finansiering, herunder en afgift på finansielle transaktioner, og spurg-

te, hvornår diskussionen herom kommer op forud for G20 topmødet. Desuden

spurgte han, hvad regeringens position i forhold til en sådan afgift er.

Statsministeren

svarede Jeppe Kofod, at regeringens position i forhold til 2020-

strategien er den, han redegjorde for inden topmødet. Med hensyn til fattigdoms-

kriterierne vedkendte statsministeren sig bestemt, det ville være fornuftigt, at man

har en målsætning om social inklusion, men han havde også sagt – hvilket viste

sig at være et standpunkt, som var bredt dækkende i kredsen af statsministre – at

det ville være skævt at sætte ét mål op, som hviler på den relative indkomstforde-

ling. Konklusionerne på topmødet viste, at der var bred enighed om, at det ikke er

det rigtige målepunkt. Nu går man i gang med den arbejdsopgave at finde indika-

torer, som er retvisende i forhold til, hvad man vil, nemlig at fremme social inklusi-

on og bekæmpe fattigdom. Hvis man sætter en bestemt indkomstgrænse, vil en

stor gruppe af ressourcestærke unge under uddannelse blive rubriceret som fatti-

ge.

870

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

26. Europaudvalgsmøde 6/4-10

På uddannelsesområdet går diskussionen mere på at få præciseret, hvad der

defineres som uddannelse, f.eks. om man skal tage folk med, som bliver uddan-

net, når de er holdt op med at være unge.

Der er selvfølgelig et særligt skæbnefællesskab mellem eurolandene, men princi-

pielt gælder erklæringen fra topmødet alle 27 lande. Derfor er det arbejde, der nu

sættes i gang med afsæt i den græske problemstilling, et arbejde, der tilrettelæg-

ges i den brede kreds, hvori Danmark indgår. Da deadline er årets udgang, er det

for tidligt at konkludere, hvilke konkrete forslag der kommer frem, og om koordina-

tionsmekanismen alene er noget, der skal implementeres i eurolandene.

Det er rigtigt, at man også kort drøftede G20 topmødet, men man vender tilbage

til spørgsmålet, da G20 mødet ligger efter EU-topmødet i juni.

Jeppe Kofod

spurgte, om sandheden ikke er, at regeringen ikke kunne tilslutte

sig et økonomisk fattigdomskriterium, for så ville f.eks. kontanthjælpsmodtagere

og folk på startydelse blive defineret som fattige. Derfor er regeringen inderligt

imod, at man laver en økonomisk fattigdomsgrænse. Eller er regeringen åben

over for at lave en økonomisk fattigdomsgrænse i tillæg til andre kriterier?

Pia Adelsteen

erklærede sig fuldstændig enig med statsministeren i, at det ikke

giver nogen mening at sige, at hvis man tjener under et eller andet beløb, så er

man fattig, for i så fald havde hun været fattig halvdelen af sit liv. Hun havde imid-

lertid aldrig følt sig fattig.

Hun spurgte, om den situation, Grækenland er kommet i, kunne være undgået,

hvis man havde været lidt mere konsekvent fra EU's side i forhold til de krav, man

normalt stiller om økonomi, og havde krævet dem overholdt.

Statsministeren

repeterede i svaret til Jeppe Kofod, at Kommissionens udspil

med hensyn til en fattigdomsgrænse gik ud på, at man var fattig, hvis man tjente

under 60 pct. af medianindkomsten i samfundet. Det Europæiske Råd havde

imidlertid sagt, at det er ikke en retvisende måde at beskrive det på. F.eks. ville

man få det absurde resultat, at hvis det lykkes at få flere unge til at tage en ud-

dannelse, så de kunne stå på egne ben i resten af tilværelsen, så steg antallet af

fattige. Vi ønsker, at flere bliver selvhjulpne, og at færre er i forsørgelse, og vi øn-

sker at undgå marginalisering, men vi må stille retvisende målepunkter op. Hvis

statsministeren et øjeblik måtte tænke højt, mente han, at det ikke nødvendigvis

var et problem, hvis man i en kortere periode lå under en eller anden grænse,

men at det var et problem, hvis man i en længere periode var i den indkomstka-

tegori og blev udstødt og marginaliseret. Han ville dog ikke binde sig til noget kri-

terium, for som sagt går der et arbejde i gang med at finde relevante indikatorer –

både i EU og i Danmark.

Med hensyn til Grækenland er det diplomatiske svar på Pia Adelsteens spørgs-

mål, at det var overraskende, at økonomien havde udviklet sig så dårligt. Derfor

vil man nu monitorere og koordinere den økonomiske politik noget bedre, og man

vil skabe større gennemsigtighed. Det må altså ikke ske igen. Derfor må vi have

nogle mekanismer, der gør, at man kan følge med i de forskellige regeringers

finanspolitik.

871

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 341: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/4-10

26. Europaudvalgsmøde 6/4-10

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvordan de forskellige lande havde stillet sig til Kom-

missionens forslag om en fattigdomsgrænse.

Statsministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at alle støttede erklæringen fra topmø-

det, som siger, at man frem til mødet i juni skal udvikle indikatorer, der støtter må-

let, som er social inklusion. Dermed kan man også sige, at alle er enige om, at

man skal finde frem til noget andet end Kommissionens forslag. I et åbent møde

ville statsministeren ikke redegøre for de enkelte landes holdninger.

872