Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
EN AMBITIØS OG VISIONÆR ENERGIPOLITIK FOR EUROPA
EU-Kommissionen skal i 2010 fremlægge sine idéer til en ny energipolitik for Europa for perioden
2011-2020 samt en køreplan som led i arbejdet med at udvikle visionen for Europas overgang til en
kulstoffattig, ressource effektiv og klimavenlig økonomi inden 2050. Den danske regering vil med
dette indspil bidrage med elementer, der kan tages med i overvejelserne om, hvordan en ny
europæisk energipolitik skal udformes på kort, mellemlangt og langt sigt.
Udfordringer – flersidet pres på EU
Energipolitikken i EU skal bidrage til at styrke energisikkerheden og reducere udledningen af
drivhusgasser og andre miljøskadelige stoffer. Samtidig kan en ambitiøs energipolitik bidrage til at
skabe vækst, beskæftigelse og udviklingen af en grønnere og mere produktiv økonomi, hvor
potentialet for innovation og produktion i energisektoren udfoldes på en omkostningseffektiv måde.
Flere af initiativerne i energipolitikken vil medføre øgede omkostninger, men der er samtidig en
række positive elementer ved en rettidig omstilling, herunder i forbindelse med fremme af grønne
teknologier og europæiske styrkepositioner, som vil have en gavnlig effekt særligt på langt sigt,
hvor prisen på fossile brændsler forventes at stige.
For at fremme det fælles grundlag for en ambitiøs energipolitik i EU bør der opstilles en langsigtet
vision om et Europa uafhængig af fossile brændsler.
Løsninger – implementering af 2020-mål og en vision om et Europa uafhængig af fossile
brændsler
Der er behov for at få en række rammebetingelser på plads, for at EU kan realisere sine mål og for
samtidig at sikre en langsigtet bæredygtig omstilling væk fra den fossile økonomi.
EU skal via en ambitiøs og ansvarlig energipolitik vise lederskab i kampen mod de globale
klimaforandringer bl.a. ved energieffektiviseringer og vedvarende energi. Energipolitiske tiltag skal
bidrage til at opfylde EU’s klimaforpligtelse, jf. konklusionerne fra Det Europæiske Råd om
opnåelse af 2-grader målsætningen. Der er med klima- og energipakken fastsat konkrete
målsætninger for den europæiske energipolitik frem mod 2020. Samtidig har EU meldt ind til
Copenhagen Accord, at EU vil reducere sine udledninger med 20 % ift. 1990, og at man er parat til
at påtage sig et reduktionsmål på 30 % i 2020 som led i en samlet international klimaaftale, hvor
andre industrialiserede lande forpligter sig til sammenlignelige reduktioner, og udviklingslandene
bidrager i overensstemmelse med deres ansvar og respektive kapaciteter. Aftalen skal nu
operationaliseres og inddrages i forhandlingerne om en juridisk bindende klimaaftale frem mod
2020. EU skal fortsat gå forrest og vise, at vi kan og vil levere.
EU’s importafhængighed af olie og naturgas er stigende, og EU risikerer i fremtiden at blive
afhængig af importeret energi fra nogle få regioner i verden. Der er behov for et velfungerende
indre marked for energi i Europa for at forbedre forsyningssikkerheden, og der er i den forbindelse
et betydeligt behov for at sikre yderligere investeringer i den europæiske energiinfrastruktur – især
på tværs af grænserne. Det er samtidig nødvendigt at investere massivt i forskning i og udvikling af
kulstoffattige teknologier, som i et langsigtet perspektiv kan sætte Europa i stand til i endnu højere
grad at udnytte energiressourcerne.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
840616_0002.png
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
EU's energipolitik skal være markeds- og konkurrencebaseret. En øget liberalisering af
energimarkederne i EU vil være et afgørende bidrag til sikring af forsyningssikkerheden. Bidrag fra
højere energieffektivitet, valg af energikilder og valg mellem teknologier skal ske i et effektivt
samspil, under hensyntagen til medlemslandenes frie valg af energikilder. Medlemslandenes
suverænitet i det fundamentale valg af energimiks skal bevares, men på en lang række områder kan
EU med fordel bidrage til en fælles og koordineret indsats.
På det lange sigt skal Europa være uafhængig af fossile brændsler. Centrale elementer i
udformningen af en ny energipolitik for Europa, der kan realisere den langsigtede vision og stabil
grøn vækst, bør være øget forskning, udvikling og demonstration af kulstoffattige teknologier, mere
vedvarende energi og markant forbedret energieffektivitet. En væsentligt øget elektrificering af
energisystemet kan samtidig give et betydeligt bidrag til denne omlægning. Det skyldes dels lavere
omkostninger ved at gøre elproduktionen fossiluafhængig over tid set i forhold til omkostningerne
ved omstillingen i andre sektorer, dels fordi kulstoffattig elproduktion kombineret med kraftvarme
samt vindbaseret elproduktion i mange tilfælde sikrer en mere effektiv energiudnyttelse, hvormed
elektrificering vil forbedre EU’s forsyningssikkerhed. Endelig bør øget integration med andre
politikområder tilstræbes, så synergieffekter kan opnås ved hjælp af samarbejde og samtænkning på
tværs af sektorer.
Gevinster – styrket energisikkerhed og bæredygtig grøn vækst
En omstilling af de europæiske økonomier med uafhængighed af fossile brændsler og grøn vækst
vil have vidtrækkende konsekvenser for europæisk erhvervsliv fra produktions- til servicesektoren
og for EU's borgere. Der vil være betydelige omkostninger forbundet med en omstilling af
produktion og forbrugsmønstre, men der vil også være samfundsøkonomiske og privatøkonomiske
gevinster ved en rettidig omstilling til bæredygtige løsninger.
Europa vil kunne opleve gevinster i form af styrket energisikkerhed gennem øget uafhængighed af
importeret fossil energi, modstandsdygtighed overfor stigende priser på fossile brændsler, reduceret
klimabelastning og miljøforurening, nye erhvervsmuligheder ved udvikling af nye markeder og
markedsfordele på tværs af grænserne, mulighed for at gøre Europa attraktiv i global forsknings- og
erhvervssammenhæng og forbedre tiltrækningskraften af udenlandske virksomheder og den globale
forskerelite samt gevinster ift. EU's eksterne relationer og mere effektive energimarkeder. Det vil
skulle håndteres, at øget anvendelse af vedvarende energi også giver udfordringer for
forsyningssikkerheden. For eksempel vil integration af større mængder vejrafhængig vedvarende
energiproduktion i EU's energisystemer kræve udbygning af transmissionsnet, udvikling af
intelligent styring af net og energiforbrug samt muligheder for lagring, hvis forsyningsstabiliteten
skal opretholdes.
1) Opfyldelse af 2020-mål (kort perspektiv)
Energipolitikken skal understøtte EU’s 20-20-20 mål. En del af lovgivningen er på plads, men
yderligere tiltag vil kunne understøtte indsatsen.
Den danske regering foreslår en opprioritering i EU's nye energipolitik af nedenstående virkemidler
for derved at sikre indfrielse af de overordnede målsætninger. Der er allerede sat bindende EU-mål
for vedvarende energi og drivhusgasemissioner, og der udvikles infrastrukturplaner på EU-niveau,
men fx ift. energieffektivisering kan der fortsat gøres meget, ligesom koordinationen inden for
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
transport og (minimums-)afgifter og forskning og udvikling kan forbedres. Mainstreaming af
energidagsordenen samt forstærket samarbejde og koordination på tværs af EU-policyområder bør
prioriteres, herunder fx uddannelse og tiltag rettet mod forbrugeradfærd.
Den danske regering mener, at der er behov for en særskilt indsats på følgende områder. Punkterne
understøtter i vidt omfang hinanden gensidigt.
I) Infrastruktur & liberalisering ("a green single market")
Den nødvendige omfattende omlægning af energisystemet vil blive yderst kostbar, men kan
reduceres ved øget EU-samarbejde. Integrationen af store mængder vedvarende energi i elsystemet
kan således være væsentligt billigere, hvis transmissionskapaciteten på tværs af EU-landene
forstærkes og markedsbetingelserne harmoniseres. Det er derfor vigtigt, at den nye energipolitik
understøtter udviklingen af et grønt indre marked, som fokuserer på et produktivt marked og
fjernelse af markedsbarrierer for grønne kulstoffattige produkter, services og teknologier til gavn
for både innovation, økonomisk vækst, energisikkerheden og klimaet.
Den danske regering foreslår konkret:
Harmonisering af tekniske standarder, herunder fx for infrastruktur til elbiler. Ud over fælles
standarder bør mærkningskrav på energiområdet for både produkter og services udvides på EU-
plan. På den måde vil det indre marked kunne udbygges til fordel for forbrugerne.
Udarbejdelse af en redegørelse for et europæisk supergrid og smart grid mhp. integration af
store andele varierende VE-elproduktion og øget konkurrence i elsektoren, herunder gennem
fokus på samspil mellem forbrug og kapacitet i distributionsnettet. Smart grid udvikling kan fx
indgå som del af de reviderede TEN-E retningslinjer.
Videreudvikling af 3. el- og gasliberaliseringspakke med særlig fokus på områder, der sikrer at
markederne understøtter de overordnede mål om forsyningssikkerhed, omkostningseffektivitet,
konkurrence på markedet og bæredygtighed. Det drejer sig primært om gennemførelse af fuld
ejermæssig adskillelse i det overordnede transmissionssystem.
Solidaritetsmekanismer bør udmøntes ud fra hensynet til en balance mellem ansvar for egen
energiforsyningssikkerhed og fælles solidariske tiltag. Alle medlemslande bør også selv sørge
for at gøre sig mindre sårbare i tilfælde af krisesituationer, fx gennem markedsliberalisering og
dermed større udbud samt udvikling af alternative energikilder eller satsning på
energieffektivitet.
II) Energiforbrug og energieffektivisering
Der eksisterer fortsat et betragteligt potentiale for rentable energibesparelser i EU-27. Den nye
energipolitik bør derfor udstikke en langsigtet indsats, primært rettet mod energieffektivitet i
anskaffelses-/investeringssituationen fsva. apparater, transportmidler, produktionsanlæg og nye
bygninger. Samtidig skal der sikres øget integration af rentabel energieffektivisering i forbindelse
med større renoveringer af eksisterende procesanlæg, bygninger og infrastruktur. Der bør frem mod
2020 bl.a. følges op på medlemslandenes forpligtelse til at tage passende skridt til at reducere
energiforbruget i eksisterende bygninger.
Konkret foreslår den danske regering:
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
Overordnet:
EU-medlemslandene bør i samarbejde med Kommissionen arbejde mod samlet set
at opnå 20 % forbedret energieffektivitet i 2020 ved hjælp af virkemidler og politikker på både
EU- og nationalt niveau. Det er afgørende, at målet operationaliseres på en måde, så
det belønner lande, der allerede har vedtaget en betydelig indsats. Jævnfør Det Europæiske Råds
konklusioner fra marts 2010 vil målet ikke indebære en byrdefordeling. På EU-niveau bør
Kommissionen fremlægge de nødvendige supplerende forslag for at nå målet.
apparaters
og
energirelaterede produkters
energiforbrug: videreudvikling af normer for
produkters energieffektivitet og energimærkning. I forbindelse med fastsættelse af eco-design
krav skal energieffektivitet fortsat prioriteres højt. Normerne skal udbredes til at omfatte flere
produkter, herunder også industrielt udstyr og nye produkter, som er på vej ind i markedet.
Normerne skal være dynamiske og må derfor løbende opdateres.
eksisterende bygninger:
Medlemslandenes handlingsplaner i henhold til det omarbejdede
bygningsdirektiv skal via peer pressure bidrage til, at alle medlemslandende arbejder hen imod
at sikre, at de eksisterende bygninger på længere sigt får et lavt energiforbrug.
erhvervslivet:
energieffektiv projektering af alle større nyinvesteringer i produktionsudstyr (dvs.
indtænkning af energieffektivisering allerede i projekteringsfasen), større indsats for best
available technology, langsigtet forsknings- og udviklingsindsats for effektivisering eller
substitution af særligt energiintensive produkter (cement, stål, aluminium mv.) med andre
produkter, som ikke er så energikrævende.
III) Vedvarende energi
Et af de bærende elementer i omlægningen af det europæiske energisystem skal være vedvarende
energi. EU er kommet godt i gang med udvinding af energi fra vedvarende energikilder, men
potentialet er betydeligt større. Udgangspunktet for den nye energipolitik er det bindende mål om
20 % vedvarende energi i 2020, men udbygningen må forventes at stige også efter 2020. I juni 2010
indmelder medlemslandenes deres VE-handlingsplaner i medfør af direktivet. Det må forventes, at
både infrastruktur, investeringer, biomasseressourcer og produktionskapacitet i fx
vindmølleindustrien bliver udfordret af denne øvelse, og at det vil udløse behov for nye initiativer.
Der vil i de kommende år være en stigende efterspørgsel efter biomasse både til energiproduktion
og til biobrændstoffer. EU-medlemslandene bør sammen med Kommissionen sikre de nødvendige
incitamenter til, at der etableres et bæredygtigt marked for leverancer af biomasse fra landbruget,
således at uudnyttet biomasse nyttiggøres bedst muligt, og således at produktionen og anvendelsen
af biomasse til energiformål sker på en bæredygtig måde, der sikrer reelle drivhusgasreduktioner,
tager hensyn til miljø og biodiversitet og er i balance med fødevareproduktionen. Landbrugets rolle
som leverandør af grøn energi, herunder biogas, bør tillige tillægges større vægt i den fremtidige
fælles landbrugspolitik.
For at realisere det overordnede mål og potentialet foreslår den danske regering konkret:
De vedvarende energikilder bør være mangfoldige. Udvikling og demonstration af vedvarende
energikilder som pt. ikke er inkluderet i SET-planen bør derfor prioriteres, herunder fx
geotermisk energi og bølgeenergi teknologier.
VE-direktivets samarbejdsmekanismer (statistisk overførsel af data for VE-produktion og
fællesprojekter) skal videreudvikles mhp. at sikre billigst mulig VE-udbygning på EU niveau.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
Harmonisering af nettilslutningsbetingelser mhp. ensartede gunstige vilkår for vedvarende
energi (fx betaling af tilslutningsudgifter over tariffen).
Formulering af tværgående biomassepolitik med kriterier for bæredygtighed, der forhindrer, at
en stigning i produktionen af biomasse medfører øgede udledninger fra arealer med højt
kulstofindhold og tab af biodiversitet.
Det bør undersøges, hvordan uhensigtsmæssig konkurrence på VE-støttesatser og investeringer i
VE-teknologier kan undgås, herunder bl.a. ved at koordinere og sammentænke VE-udbygningen
i medlemslandene.
IV) Kulstoffattig transport og ny teknologi
Udviklingen af alternative transportmidler udgør et af de helt centrale indsatsområder ift. at indfri
de overordnede mål. Der er allerede en spirende udvikling i gang i Europa og globalt for at fremme
kulstoffattig transport, og den udvikling bør understøttes af den nye energipolitik og andre
relaterede politikområder, så barrierer fjernes. Initiativer til fremme af elbiler og netudvikling skal
bl.a. sikre, at opladning af elbiler kan indgå i styringen af elnettene, herunder at opladning sker i
situationer med stor VE-elproduktion. Det bør i fremtiden være muligt at køre fra Nordkap til
Syditalien uden at skifte elbil undervejs.
Den danske regering foreslår konkret, at der iværksættes omfattende foranstaltninger til fremme af
kulstoffattig transport, herunder:
Fremme af elbiler i samspil med udviklingen af "intelligente" el- og lagringssystemer, super og
smart grids og kraftvarme m.v., fx gennem handlingsplanen for udbredelse af grønne køretøjer
og fastlæggelse af overordnede regulatoriske rammer.
Sikre at elbiler kan køre og oplades over hele EU uden tekniske tilpasninger, fx gennem
udarbejdelse af international standardisering af stik, datakommunikation og batterier.
Sikre at ingen nationale særkrav unødigt kan sinke og fordyre nye brændstofteknologier.
Sikre at medlemslandene på passende vis bakker op om nye kulstoffattige teknologier
Videreudvikling af kriterier til sikring af bæredygtige biobrændstoffer, der ikke medfører
indirekte forskydningseffekter.
Opstilling af ambitiøse krav om reduktion af lastbilers, bussers og minibussers energiforbrug.
V) Forskning, Udvikling og Demonstration (FU&D)
Den globale efterspørgsel efter kulstoffattige og miljørigtige produkter og service opgøres til ca.
EUR 3500 milliarder årligt og beskæftiger ca. 3,5 mio. personer i EU. Det er en af de mest
dynamiske områder, og det forventes, at værdien vil stige til over EUR 4500 milliarder i 2015.
Intensiv udvikling af viden og udnyttelse heraf er afgørende for Europas konkurrenceevne, og
teknologisk innovation af klimavenlige teknologier vil være en fordel for hele EU, og kan derfor
ganske naturligt efterstræbes på fællesskabsplan i endnu højere grad end hidtil. Den nye
energipolitik bør derfor indrettes, så EU kan styrke sit videnskabelige og teknologiske fundament
og derved få del i det boomende marked. FU&D er derudover en forudsætning for at sikre en
effektiv energiforsyning i fremtiden, f.eks. energilagringsteknologier, vedvarende energikilder i stor
skala og energieffektivisering. Forskning, herunder særligt i energi og klimaforandringer, hører til
blandt de vigtigste områder, som bør opprioriteres.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
Den danske regering foreslår konkret:
Opsætning af ambitiøse rammer for forskning i energi og energiteknologier, udvikling og
demonstration (fx ved at øge fællesskabets FU&D rammer betragteligt). Desuden må der gøres
en særlig indsats for tidlig markedsopbygning for nye teknologier.
Der bør ske en fordobling af midlerne til forskning, udvikling og demonstration inden for
energiområdet, herunder en væsentlig forøgelse på EU's kommende budget, særligt til
vedvarende energi, smart grids og energieffektivitet, frem mod 2020 i forhold til det nuværende
niveau.
Understøttelse af et "Silicon Valley for energi", hvor "clusters", grupper af virksomheder og
forsknings- og iværksættermiljøer, kan smelte sammen og tiltrække større virksomheder.
Incitamentsskabelse mhp. investeringer i forskning og udvikling af store (til tider usikre)
projekter, herunder større vedvarende energiprojekter.
VI) Tværgående økonomiske instrumenter
Som supplement til de vedtagne og fremtidige lovgivningspakker vil det også være hensigtsmæssigt
med en budgetmæssig opgradering af energipolitikken for at understøtte EU's mål. Flere midler fra
budgettet bør flyttes til EU-politikker som skaber merværdi for hele EU ved at stimulere vækst og
øget parathed til at udnytte de muligheder, som skabes af en tiltagende globaliseret verden. EU bør
også, som påpeget af Kommissionen i EU2020-strategien, flytte vægten fra beskatning af arbejdet
til miljøskadende aktiviteter. Der eksisterer allerede minimumsstander for beskatning af brændsler
til opvarmning og elektricitet, men satserne er så lave, at de kun har meget ringe effekt.
Den danske regering foreslår konkret:
Der bør overvejes en fælles EU-tilgang til at internalisere omkostningerne ved forurening i ikke-
kvoteomfattede sektorer - for eksempel gennem minimumsstandarder for beskatning af
emissioner og højere minimumsbeskatning af energiforbrug. Energibeskatningsdirektivet bør
revideres i overensstemmelse hermed.
Som en start på et tættere samarbejde om energi- og emissionsbeskatning bør Kommissionen
fremlægge et konkret forslag ift. "greening the taxes" mhp. så vidt muligt at opnå en ensartet
belastning/beskatning såvel inden for som uden for kvoteområdet.
Udfasning af klimaskadelige subsidieordninger i EU for at mindske forbruget af fossile
brændsler og bidrage til mere ensartede konkurrencevilkår.
Strukturfondsmidler til konvergensregioner bør fokuseres mere mod initiativer, som støtter EU's
klima- og energipolitikker.
VII) Eksterne relationer
Med Lissabon-traktaten er der mulighed for at styrke EU's stemme udadtil og til koordination af
eksterne tiltag. Denne mulighed bør udnyttes under nøje hensyntagen til subsidaritetsprincippet.
Ifølge den danske regering kan der opnås en klar positiv synergieffekt ved en forstærket
energipolitisk indsats indadtil såvel som udadtil. Den europæiske energipolitik bør også i
tredjelande fremme EU's klima-, miljø-, udviklings- og forskningspolitiske målsætninger. En
samstemmende energipolitik med en ekstern dimension kan endvidere bidrage til at styrke EU's
energiforsyningssikkerhed, herunder frem for alt gennem en koordineret tilgang til EU's leverandør-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
840616_0007.png
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
og transitlande, der kan sikre pålidelige leverancer af energi til stabile og konkurrencedygtige
priser. EU's interne energipolitik kan samtidig bidrage til at opnå udenrigspolitiske formål ved at
skabe større handlefrihed for EU globalt gennem større uafhængighed af importeret energi. En
intern satsning på diversitet af energikilder, herunder primært vedvarende energi, og øget
energieffektivitet kan yde et væsentligt bidrag til den udvikling. Samtidig vil fremme af vedvarende
energi og energieffektivitet være væsentlige elementer i energipolitikkens eksterne dimension.
I forhold til energipolitikkens eksterne dimension mener den danske regering konkret:
EU bør identificere og styrke samarbejdsrelationer med tredjelande på det klima-, miljø-,
udviklings- og forskningspolitiske område.
EU bør lægge vægt på at forfølge målet fra G20-mødet i Pittsburg i september 2009 om
udfasning af skadelige subsidier i tredjelande, der fremmer et overforbrug af fossile
brændstoffer og samtidig er til skade for vækst og beskæftigelse i de lande, der har subsidier.
EU bør prioritere strategisk energiinfrastrukturudbygning og i øvrigt udbygge forholdet til
centrale leverandør og transitlande.
2) Langsigtet vision om et Europa uafhængig af fossile brændsler (mellemlangt og langsigtet
perspektiv)
For at kunne give et realistisk billede af i hvilken retning Europa bevæger sig, er der behov for at
bevare et langsigtet perspektiv for energipolitikken. Det vil både være en fordel ift.
politikplanlægningen og industriens prioritering af nye investeringer. Den danske regering ser i den
forbindelse frem til, at EU's Refleksionsgruppe om Europas fremtid fremlægger sin rapport med
anbefalinger.
Formuleringen og udviklingen af en overordnet vision med et klart mål er nødvendig for at sikre at
de rette strategiske valg bliver taget rettidigt. Visionen bør tage udgangspunkt i en grundig analyse
af de fremtidige udfordringer for EU på klima- og energiområdet – herunder af den sandsynlige
forsyningssituation og økonomi for fossile brændsler på langt sigt.
Den nye energipolitik skal bl.a. understøtte det langsigtede mål om at reducere EU’s
drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 samt en uafhængighed af fossile brændsler. Danmark
bidrager gerne med erfaringer fra den danske Klimakommission, som har til formål at finde ud af,
hvordan og hvornår Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.
Den danske regering foreslår i den forbindelse konkret:
Opstilling af en overordnet og langsigtet EU-vision, som kunne være
"Europa uafhængig af
fossile brændsler",
herunder med tidsperspektiver og eventuelt milepæle og inden for en
samfundsøkonomisk bæredygtig ramme.
At Kommissionen udarbejder analyser, der tager sigte på den lange bane, herunder bl.a. analyser
af udbud og efterspørgsel af reel risiko og omkostninger ved forsyningssvigt sammenholdt med
lagerkapacitet, forsyningsdiversitet og omkostninger herved samt af de langsigtede strategiske
og energipolitiske udvikling i EU og ikke mindst analyser af, hvordan EU undgår
forsyningssvigt samtidig med at EU bevæger sig mod uafhængighed af fossile brændsler.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lang version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
At Kommissionen på baggrund af analyserne kommer med forslag til rammer for en langsigtet
strategi for at understøtte en kulstoffattig energiforsyning og øget fossiluafhængighed i
transportsektoren.
Den nye energipolitik bør analysere mulighederne og de nødvendige rammebetingelser for,
hvordan EU på længere sigt kommer videre med en udbygning af vedvarende energi og
yderligere forbedret energieffektivitet, når målene for vedvarende energi og energieffektivitet er
nået i 2020, eventuelt ved at opstille milepæle for udviklingen.
8