Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 363
Offentligt
Kort version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
EN AMBITIØS OG VISIONÆR ENERGIPOLITIK FOR EUROPA
EU-Kommissionen skal i 2010 fremlægge sine idéer til en ny energipolitik for Europa for perioden
2011-2020 samt en køreplan som led i arbejdet med at udvikle visionen for Europas overgang til en
kulstoffattig, ressource effektiv og klimavenlig økonomi inden 2050. Den danske regering vil med
dette indspil bidrage med elementer, der kan tages med i overvejelserne om, hvordan en ny
europæisk energipolitik skal udformes på kort, mellemlangt og langt sigt.
Med en ambitiøs og strategisk energipolitik kan der ydes et konkret bidrag til imødekommelse af en
række af de udfordringer, som Europa i dag står overfor. En styrket energipolitik skal frem for alt
forbedre Europas energisikkerhed og mindske tiltagende misforhold mellem forbrug og udbud af
energiressourcer, afhængighed af få leverandør- og transitlande, globale prisfluktuationer på fossile
brændsler og stigende global efterspørgsel efter energi. Energipolitikken skal også bidrage til at
sikre fuld liberalisering af el- og gasmarkederne i EU mhp. bedre og billigere adgang til energi til
gavn for borgere og virksomheder. En ambitiøs og visionær energipolitik skal derudover understøtte
bestræbelserne på at bekæmpe klimaforandringer og konkret medvirke til at indfri EU's løfte om en
reduktion i udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. i 2050.
Samtidig kan en ambitiøs energipolitik bidrage til at skabe vækst, beskæftigelse og udviklingen af
en grønnere og mere produktiv økonomi, hvor potentialet for innovation og produktion i
energisektoren udfoldes på en omkostningseffektiv måde. Flere af initiativerne i energipolitikken vil
medføre øgede omkostninger, men der er samtidig en række positive elementer ved en rettidig
omstilling, herunder i forbindelse med fremme af grønne teknologier og europæiske
styrkepositioner, som vil have en gavnlig effekt særligt på langt sigt, hvor prisen på fossile
brændsler forventes at stige. Energipolitikken skal endelig ses i en global kontekst, og ved hjælp af
et fornuftigt samspil mellem energi- og udenrigspolitik kan der ske en styrkelse af såvel EU's
interne energisikkerhed som EU's eksterne handlemuligheder.
Det er essentielt at styrke den fælles energipolitik for Europa, således at der både tages hensyn til
implementering og konsolidering af den eksisterende politik og skabes rammerne for udviklingen af
en politik med et langsigtet perspektiv. Udgangspunktet for en styrket energipolitik bør derfor være
opstillingen af en langsigtet
vision for et Europa uafhængig af fossile brændsler.
Det er overordnet en væsentlig forudsætning for at kunne realisere 20-20-20 målene og indfri den
langsigtede vision, at energidagsordenen "mainstreames" ind i alle relevante EU-policyromåder,
herunder bl.a. forskning, udvikling, transport, landbrug, udenrigsanliggender og EU's budget samt
at energipolitik opprioriteres i de finansielle perspektiver 2014-2020.
Den danske regering mener, at særligt følgende områder bør have en fremtrædende plads i den nye
energipolitik:
Udvikling af et grønt indre marked:
Energipolitikken bør understøtte Europa 2020 strategien
og udviklingen af et grønt indre marked, som fokuserer på et produktivt marked og fjernelse
af markedsbarrierer for grønne kulstoffattige produkter, services og teknologier. Fokus på
harmonisering og standardisering, bl.a. med henblik på indfasning af store mængder
vedvarende energi i energisystemet og udbredelse af nye transportteknologier, herunder især
elbiler. Etablering af super grids og smart grids. Strukturfondsmidler til konvergensregioner
bør fokuseres mere mod initiativer, som støtter EU's klima- og energipolitikker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kort version af Danmarks indspil til EU's fremtidige energipolitik
maj 2010
Fortsat liberalisering af energimarkederne:
Videreudvikling af 3. liberaliseringspakke for
energi mhp. fuld ejermæssig adskillelse i det overordnede transmissionssystem.
Styrkelse af FU&D:
Intensiv udvikling af ny viden samt udnyttelse heraf er afgørende for
Europas konkurrenceevne, og teknologisk innovation af klimavenlige teknologier vil være en
fordel for hele EU, hvilket derfor ganske naturligt kan efterstræbes på fællesskabsplan i endnu
højere grad end hidtil. Forskning, herunder særligt i energi og klimaforandringer, hører til
blandt de vigtigste områder, som bør opprioriteres. Der bør ske en fordobling af midlerne til
forskning, udvikling og demonstration inden for dette område, herunder en væsentlig
forøgelse på EU's kommende budget, særligt til vedvarende energi, smart grids og
energieffektivitet, frem mod 2020 i forhold til det nuværende niveau.
Energieffektivisering:
EU-medlemslandene bør i samarbejde med Kommissionen arbejde mod
samlet set at opnå 20 % forbedret energieffektivitet i 2020 ved hjælp af virkemidler og
politikker på både EU- og nationalt niveau. Det er afgørende, at målet operationaliseres på en
måde, så det belønner lande, der allerede har vedtaget en betydelig indsats. Jævnfør Det
Europæiske Råds konklusioner fra marts 2010 vil målet ikke indebære en byrdefordeling. På
EU-niveau bør Kommissionen fremlægge de nødvendige supplerende forslag for at nå målet.
Bioenergi:
EU-medlemslandene bør sammen med Kommissionen sikre de nødvendige
incitamenter til, at der etableres et bæredygtigt marked for leverancer af biomasse fra
landbruget, således at uudnyttet biomasse nyttiggøres bedst muligt, og således at produktionen
og anvendelsen af biomasse til energiformål sker på en bæredygtig måde, der sikrer reelle
drivhusgasreduktioner og tager hensyn til miljø og biodiversitet og er i balance med
fødevareproduktionen.
Minimumsstandarder for energi- og emissionsbeskatning:
EU bør, som påpeget af
Kommissionen i Europa 2020-strategien, flytte vægten fra beskatning af arbejdet til
miljøskadende aktiviteter. Der bør overvejes en fælles EU-tilgang til at internalisere
omkostningerne ved forurening i ikke-kvoteomfattede sektorer - for eksempel gennem
minimumsstandarder for beskatning af emissioner og højere minimumsbeskatning af
energiforbrug. Kommissionen bør fremlægge et konkret forslag ift. "greening the taxes".
Energibeskatningsdirektivet bør revideres i overensstemmelse hermed.
Langsigtet perspektiv:
Det er nødvendigt at bevare et langsigtet perspektiv for
energipolitikken. Der bør derfor 1) opstilles en langsigtet vision for et Europa uafhængig af
fossile brændsler, herunder med tidsperspektiver og evt. milepæle herfor og inden for en
samfundsøkonomisk bæredygtig ramme, og 2) Kommissionen bør komme med forslag til en
langsigtet strategi for at understøtte en kulstoffattig energiforsyning og øget
fossiluafhængighed i transportsektoren. Den danske regering vil gerne i denne sammenhæng
bidrage med viden og idéer.