GRUNDNOTAT til FMPU og FEU

Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/56/EF, af kriterier og metodiske standarder for god miljøtilstand i

de marine farvande.

1. Status

Forslaget til beslutning har hjemmel i artikel 9, stk. 3 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2008/56/EF (havstrategidirektivet) og skal derfor vedtages af Kommissionen medbistand af Udvalget om havstrategidirektivet (herefter komitéen), jf. direktivets artikel 25, stk.3.Komitéen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol. Hvis der i komitéen erkvalificeret flertal for forslaget, træffer Kommissionen beslutningen, efter at Parlamentet hargennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komitéen,forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa Parlamentet. Hvisder i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny.Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist påhøjst to måneder, kan Kommissionen træffe beslutning om forslaget, efter at Parlamentet hargennemført en legalitetskontrol af forslaget.Kommissionens forslag til beslutning drøftes dels på et formøde den 11. maj, dels på møde iforskriftskomitéen den 12. maj 2010 med henblik på en afstemning.

2. Formål og indhold

Forslaget til beslutning fastlægger de kriterier, som medlemslandene skal anvende somredskab til beskrivelse af god miljøtilstand og til vurderingen af om god miljøtilstand opnåssamt en række metodiske standarder for dette.Det bemærkes, at ”kriterier” i denne sammenhæng skal forstås som defineret i direktivet,nemlig:”distinktive tekniske træk, der er nært forbundet med kvalitative deskriptorer”.Der ersåledes ikke tale om konkrete kriterieværdier, målfastsættelse eller grænseværdier, men alenespecifikation af måleparametre eller indikatorer.Beslutningsforslaget består af følgende dele: (1) en del med forudsætninger, (2) selvebeslutningen (3) et bilag med to dele – A, med generelle betingelser for anvendelsen afkriterierne og B, med de konkrete kriterier og tilknyttede indikatorer.I præmisserne og i beslutningsforslagets bilag, del A, fastsættes de generelle betingelser for

den praktiske anvendelse af kriterierne og de tilknyttede indikatorer. Dette inkluderer enrække overvejelser om anvendelse og sammenhæng til eksisterende forpligtigelser.Udover en række specifikke kriterier og indikatorer for hver af de enkelte deskriptoreropregner Kommissionen følgende generelle betingelser:Kommissionen lægger til grund, at det er en forudsætning for opnåelse af godmiljøtilstand, at menneskelige aktiviteter i havet skal kunne kobles til en langsigtetbæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Derfor skal kriterierne kunne bidrage til atkunne foretage en prioritering af indsatsen i forhold til et eventuelt trusselniveau. Hertilkommer, at der også skal kunne tages højde for summen af presfaktorer, der påvirker deenkelte biologiske forhold (kumulative effekter).Intensiteten af menneskelige aktiviteter i et givent område skal tages i betragtningsammen med sårbarheden af de enkelte økosystemkomponenter for derigennem at laveen risikovurdering. Herved kan omkostningseffektive overvågningsprogrammer ogindsatsprogrammer planlægges og gennemføres.For en række af kriterierne er der et behov for fortsat udvikling og tilvejebringelse af nyviden. Dette er et naturligt led i den løbende tilpasning af forvaltningen (adaptivforvaltning), jf. direktivets artikel 3.5, og vil på sigt kunne betyde justeringer afKommissionens beslutning.Der vil og skal være en sammenhæng mellem de identificerede kriterier og eksisterendeforpligtelser under især vandrammedirektivet, naturdirektiverne og anden relevant EU-lovgivning (f.eks. EU’s fælles fiskeripolitik), samt under de regionale havkonventioner.Medlemslandene skal anvende de kriterier til beskrivelse af god miljøtilstand i dekonkrete havområder, som er økologisk relevante. I tilfælde af at et kriterium ikke bliveranvendt, skal Kommissionen orienteres om grunden til dette.

Selve beslutningen består i én artikel, hvori der henvises til bilaget, som indeholder dekriterier og metodiske standarder, medlemslandene skal anvende ved vurderingen af godmiljøtilstand samt én artikel om, at beslutningen er rettet til medlemslandene.Beslutningsforslagets bilag, del B, indeholder de konkrete kriterier med tilknyttedeindikatorer, som medlemslandene skal anvende i det videre arbejde med opnåelse ellerfastholdelse af god miljøtilstand i de marine farvande. Kriterierne er tilknyttet hver enkelt afde 11 kvalitative deskriptorer i havstrategidirektivets bilag 1. Kriterierne er desuden bygget op

omkring den vejledende liste over miljøbelastninger og påvirkninger i direktivets bilag 3,tabel 1. På denne måde kobles de forskellige elementer af de marine strategier -basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand samt identifikation af fremtidigeovervågningsbehov, sammen.De 11 kvalitative deskriptorer i direktivets bilag 1 dækker både forhold, der beskriver miljø-og naturtilstanden og påvirkningerne fra menneskelige aktiviteter. Deskriptorerne omfatterfølgende: (1) Biodiversitet, (2) Ikke-hjemmehørende arter, (3) Kommercielt udnyttede fiske-og skaldyrsarter, (4) Havets fødenet, (5) Eutrofiering, (6) Havbundens integritet, (7)Permanentet ændringer i de hydrografiske egenskaber, (8) Koncentration af forurenendestoffer i havet, (9) Koncentration af forurenende i fisk og skaldyr til konsum, (10) Marintaffald, og (11) Energi, herunder støj i havet.For hver deskriptor er der i Kommissionens beslutningsforslag defineret kriterier ogtilhørende indikatorer. For eksempel, er der for deskriptoren ”Biodiversitet” defineret kriterierog indikatorer på tre niveauer: Arter, naturtyper og økosystemer. På artsniveauet er deridentificeret tre kriterier: (1) Udbredelsen af arter, (2) Populationsstørrelse, og (3)Populationens tilstand. For hvert kriterium er der defineret 1 til 3 indikatorer, såsom”biogeografisk udbredelse” eller ”område dækket af arten”.

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag til beslutning.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vil ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Økonomiske konsekvenserForslaget til beslutning om kriterier for god miljøtilstand konkretiserer de 11 kvalitativedeskriptorer, som blev fastsat i havstrategidirektivets bilag 1, men fastsætter ikke nyeforpligtelser for medlemsstaterne. Beslutningsforslaget har derfor ikke selvstændigestatsfinansielle, erhvervsadministrative eller samfundsøkonomiske konsekvenser.Konsekvenserne af forslaget til beslutning har alene betydning for ressourcerne tilindsamlingen af data til brug i basisanalyserne og for omfanget af deovervågningsprogrammer, der skal sættes i værk fra 2014 og fremover. Beslutningsforslaget

er imidlertid udformet med en stor fleksibilitet i forhold til den nationale og regionaleopfølgning. Det er desuden en forudsætning for arbejdet med implementeringen af direktivet iDanmark, at udgifterne til udarbejdelse af havstrategierne, herunder den nødvendigesupplerende overvågning, finansieres inden for Miljøministeriet ramme. Dette omfatter ikkegennemførelsen af havstrategiernes mål og indsatser eller de samfundsøkonomiskekonsekvenser heraf.BeskyttelsesniveauDet vurderes, at beslutningsforslaget har en neutral virkning på beskyttelsesniveauet.Beslutningen er et fælles, teknisk grundlag for udviklingen af havstrategier for EU’shavområder. Beslutningsforslaget vil endvidere have betydning for koordinationen i deregionale havområder.

6. Høring

Kommissionens forslag til beslutning er den 26. april 2010 udsendt til generel høring med enfrist for afgivelse af bemærkninger til By- og Landskabsstyrelsen den 3. maj 2010, kl. 14.00.Ved høringsfristens udløb var der modtaget høringssvar fra Vattenfall, DanmarksNaturfredningsforening, WWF, DTU-Aqua, Dansk Industri, Femern Bælt A/S, Advokatrådet.Desuden har interesserede parter, herunder de regionale havkonventioner, været konsulteretsom led i Kommissionens arbejde med den tekniske og videnskabelige udformning afforslaget, ligesom By- og Landskabsstyrelsen har konsulteret en række danske parter som ledi forberedelsen af forslaget.Vattenfall og Advokatrådet har ikke bemærkninger til forslaget, men beklager den kortehøringsfrist. Femern Bælt A/S har ikke bemærkninger til forslaget.Danmarks Naturfredningsforening peger på, at der i forhold til deskriptor 2 (om fremmedearter) er andre væsentlige trusler end spredningen af fremmede arter, og at deskriptor 4 (omfødekæder) bør have mere fokus på langsomt voksende og langsomt ynglende arter. DN pegerendeligt på at der bør sikres sammenhæng til vandrammedirektivet.WWF peger i forhold til deskriptor 3 (om kommercielle fiskearter) på de vanskeligheder, derer forbundet med at anvende MSY (Maximum Sustainable Yield) som kriterium. MSYfokuserer på enkeltarter, og kan ikke opfyldes samtidigt for alle arter.Desuden peger WWF på, at en MSY-forvaltning ikke vil bidrage med den nødvendigekobling til fiskeriets påvirkninger på den generelle biodiversitet og økosystemet udoverbestandsregulering af kommercielle interessante arter.

WWF peger endvidere på den tætte sammenhæng mellem en række af deskriptorerne,herunder særligt deskriptor 1 (biodiversitet), 4 (fødekæder) og 6 (havbundens integritet), ogsammenhængen til de menneskelige påvirkninger.DTU-Aqua finder det potentielt problematisk, at forslaget ikke fuldt ud afspejler denvidenskabelige og tekniske dokumentation, som ligger bag, ligesom der peges på, atprocedurerne for det forudsatte videre udviklingsarbejde burde have været klargjort. DTU-Aqua henviser i øvrigt til tidligere udtalelser, hvoraf det bl.a. fremgår at der er behov for enpræcisering af de kriterier, der henviser til SSBmsy (gydebiomasse - maximum sustainableyield).Rammenotat blev sendt i høring i Miljøspecialudvalget den 29. april 2010 med frist den 5.maj 2010. Det har givet anledning til følgende bemærkninger:Danish Operators – offshore Oil and Gas Operators in Denmark og Dansk Industri har ingenbemærkninger.Landbrug og Fødevarer finder det vigtigt, at der kun anvendes økologisk relevante kriterier –herunder muligheden for at undlade visse kriterier såfremt det er begrundet og Kommissionenorienteres herom. Landbrug og Fødevarer mener det er vigtigt, at basisanalyserne imedlemslandene udarbejdes på samme forudsætninger.

7. Forhandlingssituationen

På grundlag af drøftelserne hidtil er det vurderingen, at Kommissionens forslag til beslutningvil kunne opnå kvalificeret flertal i komitéen.

8. Dansk holdning

Danmark hilser Kommissionens forslag til beslutning velkomment. Danmark er enig i, athavstrategidirektivets 11 kvalitative deskriptorer konkretiseres og operationaliseres, samtidigmed at der sikres en stor grad af fleksibilitet for medlemslandene til udvalg af de indikatorer,som i praksis skal indgå i havstrategierne, med henblik på, at basisanalyser og overvågningkan tilrettelæggelses enkelt, rationelt og omkostningseffektivt.Med beslutningen tages der et første skridt mod en koordineret udarbejdelse af havstrategierindenfor EU, men oplægget sikrer samtidig en stor grad af fleksibilitet i forhold til valget afkonkrete indikatorer for fastlæggelsen af god miljøtilstand.Danamrk finder det positivt, at Kommissionen i sit forslag til beslutning anerkender behovet

for en løbende videnskabelig udvikling, som understøttes på fællesskabsniveau, og atbeslutningen derfor løbende vil blive justeret i forhold til ny viden og erfaring.Danmark kan på det grundlag støtte Kommissionens forslag til beslutning. Danmark læggerdog vægt på, at forslagets fleksibilitet for nationale og regionale valg af indikatorer fastholdes.Danmark lægger endvidere vægt på, at det specifikke krav til overvågning af støj i deskriptor11 udgår af forslaget.Danmark finder samtidig, at forslaget teknisk set kan forbedres og klargøres på en rækkepunkter, og vil derfor arbejde for: at få fjernet de resterende henvisninger tilovervågningsforpligtigelser, at sikre at fremtidigt arbejde relateret til kriterier og metodiskestandarder forbliver i en formel proces, som involverer medlemslandene, og at få ændretkriterierne, der henviser til SSBmsy og opportunistiske makroalger.