Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
852972_0001.png
Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg
§2-udvalget (Landbrug)
[email protected], [email protected]
18-05-2010
Dok. 101206/
Høring af notat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
fødevareinformation
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt notat om forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation i høring
(Sagsnr. 2010-20-221-00479). Forbrugerrådet har følgende kommentarer til
notatet.
Forslaget til forordning om fødevareinformation indeholder en række elementer
med stor vigtighed for forbrugerne, hvoraf Forbrugerrådet anser delene om
næringsdeklarationer som den vigtigste.
Næringsdeklaration pr. 100 g/100 ml skal være obligatorisk
Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende og fundamentalt, at der kommer
obligatoriske næringsdeklarationer i tabelform el.lign. med angivelse af indhold pr.
100 g/100 ml. Indholdet bør svare til, hvad vi i dag kender som den lange
næringsdeklaration, dvs. angivelse af energi, fedt, heraf hhv mættet og umættet
fedt, protein, kulhydrater, heraf sukkerarter, salt og kostfibre (hvis relevant).
%GDA skal fjernes fra forordningen eller begrænses
Forbrugerrådet mener, at %GDA-mærkning (mærkning pr. portion relateret til
daglige referenceværdier) grundlæggende er vildledende på mange produkter,
særligt på produkter med et højt indhold af tilsat sukker, på produkter hvor der ikke
er en oplagt portionsstørrelse samt på børneprodukter. Derfor så vi helst, at
%GDA-mærkning forbydes helt.
Hvis denne mærkning alligevel skal tillades, er det afgørende:
at %GDA bliver frivillig og altid et supplement til 100g/100ml-
mærkningen
at %GDA alene kan angives i næringsdeklarationstabellen
at portionsstørrelserne, der ligger til grund for GDA-mærkningen er
realistiske (se nedenfor)
at %GDA for sukker angives både for total og tilsat sukker eller alternativt
udgår
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Portionsstørrelserne skal være realistiske
Som det fremgår af mandatet fra Folketingets Europaudvalg af 10. juli 2009 er den
danske holdning, at portionsstørrelser, der danner grundlag for mærkning, skal
være
realistiske.
Forbrugerrådet mener, at det er vigtigt, at det præciseres, hvad der
menes med realistiske.
Forbrugerrådet mener, at der ved en realistisk portionsstørrelse menes:
1. at portionsstørrelsen altid skal svare til pakkestørrelsen, hvis det er
realistisk, at den bliver spist af 1 person inden for en rimelig periode. For at
afgøre dette skal følgende faktorer vurderes: den faktiske pakkestørrelse,
emballagetypen, mærkningen, hvordan produktet markedsføres og hvor det
typisk sælges.
2. hvis det bliver nødvendigt at definere portionsstørrelser for pakker med
flere portioner, skal portionsstørrelsen være i overensstemmelse med det
typiske faktiske indtag kendt fra kostundersøgelser o.lign. Det er i den
forbindelse vigtigt at påpege, at der er store variationer imellem hvad folk
spiser, og derfor vil en defineret portionsstørrelse ofte afvige meget fra det
faktiske indtag.
3. at der aldrig anvendes vejledende/anbefalede portioner, da disse ofte er
mindre end hvad folk reelt spiser, og at denne forskel
ikke
kan formidles
via en GDA-procent
Det skal i den forbindelse bemærkes, at vi ville foretrække, at portionsstørrelsen
altid
svarer til pakkestørrelsen (eller udelades af mærkningen), da man så ville
undgå ovenstående overvejelser.
Mulighed for nationale ordninger skal bevares
Forbrugerrådet mener, at det bedste for forbrugerne ville være, hvis man kunne
udvikle et fælles, obligatorisk EU-ernæringsmærke med et fortolkende element
(som Spismærket eller Nøglehulsmærket) og opfordrer Danmark til at arbejde for
dette. Det ser imidlertid ud til at være urealistisk at inkludere et sådant mærke i
denne forordning. Vi mener derfor, at man i mellemtiden bør tillade nationale
mærkningsordninger, så der bliver mulighed for at få udviklet en best practise. Der
bør indføres en bestemmelse i mærkningsforordningen om, at EU-Kommissionen
efter et bestemt antal år evaluerer eksisterende nationale mærkningsordninger med
henblik på at indføre et EU-mærke.
Ernæringsprofiler skal bevares
Ernæringsprofiler for fødevarer, der kan ernærings- og sundhedsanprises, er en del
af forordning 1924/2006. De er imidlertidig blevet aktuelle i forbindelse med
behandlingen af mærkningsforordningen, idet Europa-Parlamentets Miljøudvalg
har foreslået at slette artiklen om ernæringsprofiler i forordning 1924/2006. Dette
ville efter Forbrugerrådets opfattelse være et stort problem, fordi profilerne er
afgørende for at sikre troværdigheden af ernærings- og sundhedsanprisningerne.
Spørgsmålet skal til afstemning i Europa-Parlamentes plenarforsamling medio juni
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2010. Selvom der ikke umiddelbart er udsigt til, at Ministerrådet er enige i at slette
ernæringsprofilerne, opfordrer Forbrugerrådet Danmark til at indtage en aktiv rolle
i Ministerrådet ift. sikring af ernæringsprofilerne.
Andre bemærkninger
Forbrugerrådet mener endvidere, at Danmark bør arbejde for følgende i
mærkningsforordningen:
Læsbarhed: Det er vigtigt, at der besluttes minimumsregler for
skriftstørrelse. Et absolut minimumskrav bør være en x-højde på 1,2 mm.
Derudover bør der stilles krav til baggrund og kontrast
At ansvarsfordelingen i fødevarekæden opretholdes i overensstemmelse
med bestemmelserne i Fødevareforordningen, da dette vil give den bedste
forbrugerbeskyttelse
Oprindelsesmærkning af råvarer og hovedingredienser i sammensatte
fødevarer
Datomærkning med fremstillings/produktionsdato og dato for mindste
holdbarhed/sidste anvendelsesdato
At alle drikkevarer indeholdende alkohol skal mærkes efter de samme
regler som øvrige føde- og drikkevarer
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Afdelingschef
Camilla Udsen
Fødevarepolitisk medarbejder
3/3