Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 39
Offentligt
744332_0001.png
744332_0002.png
744332_0003.png
KemikalierJ.nr. MST-604-00058Ref. Beand/Kirst

GRUNDNOTAT

Til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens forslag til ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF om kos-metiske midler med henblik på tilpasning af den tekniske udvikling af bilagIII, del 2.

1. Status

Kommissionen sendte den 10. september 2009 ovennævnte forslag til med-lemsstaterne.Forslaget har hjemmel i rådsdirektiv 76/768/EØF om kosmetiske produkter(kosmetikdirektivet).Forslaget er nu sat til afstemning den 22. oktober 2009 ved forskriftsproce-dure (1999/468/EF art. 5) på et møde i den stående komite for kosmetiskeprodukter. Hvis der er kvalificeret flertal, udsteder Kommissionen direktivet.Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rå-det og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Rådet kan med kvalificeretflertal vedtage forslaget uændret eller udtale sig mod det. Hvis der er kvalifi-ceret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle sagen på ny.Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionenudstede direktivet.

2. Formål og indhold

På nuværende tidspunkt er der 29 oxidative og 2 non-oxidative hårfarver påannex III, del 2 (liste over midlertidigt tilladte stoffer i kosmetik) i kosmetikdi-rektivet, som foreløbigt er tilladt at anvende i kosmetiske produkter frem til31. december 2009. Hårfarverne er kun midlertidigt tilladte, fordi industrien,som et led i hårfarvestrategien, skal indsende dokumentation, der viser, athårfarverne ikke udgør en risiko, når de anvendes i kombination med hin-anden. Den indsendte dokumentation skal efterfølgende vurderes af DenVidenskabelige Komité for Forbrugerprodukter (VKF). På baggrund afVKF`s vurdering skal Kommission så lave et forslag til regulering af stoffer-ne.
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København KTlf. 72 54 40 00 • Fax 33 32 22 28 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk
I slutningen af 2007 indsendte industrien dele af den adspurgte videnskabe-lige dokumentation for sikkerheden ved blandinger af de oxiderende hårfar-vestoffer til VKF. Den indsendte dokumentation blev vurderet af VKF. I ja-nuar 2009 udfærdigede VKF vurderingen ”Intermediates and reaction pro-ducts of oxidatve hair dye ingredients formed during hair dyeing(VKF/1198/08)”. VKF konkluderede, at den indsendte dokumentation fraindustrien ikke var fyldestgørende til at lave en endelig vurdering af de oxi-dative hårfarver. Industrien oplyste efterfølgende, at de vil indsende denmanglende dokumentation i september 2009.Da VKF først modtager den nye dokumentationen fra industrien i september2009, kan en ny vurdering ikke foreligge, inden den midlertidige tilladelse tilanvendelse af hårfarverne ophører (31. december 2009). Derfor foreslårKommissionen igen at forlænge den midlertidige tilladelse af de oxidativehårfarver og udsætte en eventuel yderligere regulering af hårfarverne indtil31. december 2010.VKF har ligeledes vurderet sikkerheden ved de 2 non-oxidative stoffer, deranvendes til hårfarvning. VKF`s anbefaling er, at HC Orange No. 2 (løbe-nummer 26 i bilag III, del 2) højst må være i en koncentration på 1 % i detfærdige produkt, og at 2-hydroxyethylamino-5-nitroanisol (løbenummer 29 ibilag III del 2) højst må være i en koncentration på 0,2 % i det færdige pro-dukt. Kommissionen foreslår derfor at regulere disse stoffer i overensstem-melse med de anbefalede koncentrationsgrænser fra VKF. Stofferne regule-res på bilag III, del 1, som er en liste over stoffer, som må anvendes i kos-metiske produkter i overensstemmelse med de fastsatte begrænsninger ogbetingelser.

3. Nærhedsprincippet

Da formålet med forslaget er at udmønte EU reguleringsbeføjelser i alleredegældende fællesskabsregulering, finder Regeringen, at forslaget er i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Konsekvenser for Danmark

Lovgivningsmæssige konsekvenser:Det er Miljøstyrelsens vurdering, at direktivforslaget skal gennemføres iDanmark ved udstedelse af en bekendtgørelse. Reglerne skal efter forsla-get være gennemført i dansk ret senest 6 måneder efter vedtagelsen afdirektivet.Økonomiske og administrative konsekvenser:Forslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.Forslaget er primært rettet mod producenterne af kosmetiske produkter, ogDanmark har kun få produktionsvirksomheder.Beskyttelsesniveau:Forslaget vil ikke have effekt i forhold til det nuværende beskyttelsesniveau,da der vil være tale om status quo.
2

5. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Miljøspecialudvalget med frist til den 14.oktober kl. 12:00.DI har oplyst, at organisationen ingen bemærkninger har.

6. Forhandlingssituationen

På baggrund af hårfarvestrategien fra 2002 blev det blandt andet vedtaget,at industrien indenfor en bestemt tidsramme skulle levere data for kombina-tioner af visse hårfarver. I første omgang blev nogle hårfarver midlertidigttilladt til d. 30. september 2004. Denne frist er efterfølgende forlænget fleregange, senest i december 20071. Her blev den igen forlænget til 31. de-cember 2009 for visse hårfarver. Kommissionen foreslår nu igen at forlæn-ge den midlertidige tilladelse, denne gang til d. 31. december 2010.Forslaget blev første gang præsenteret på Kommissionens seneste ar-bejdsgruppemøde d. 10. juni 2009, hvor Danmark fremførte reservation iforhold til endnu en forlængelse. Danmark vurderer, det er i strid med denoprindelige hårfarvestrategi, hvori det fremgår, at stofferne skulle forbydessåfremt de ønskede data ikke blev leveret inden den oprindelige tidsfrist.Kommissionen erklærede, at det er sidste gang denne frist forlænges. Etmedlemsland udbad under mødet, at det skulle stå i referatet, at det er densidste udsættelse af reguleringen.Danmark har gjort Kommissionen opmærksom på, at vi formentlig ikke kanstøtte dette forslag. Tyskland har oplyst, at de vil støtte forslaget og det for-ventes der vil være kvalificeret flertal for forslaget.

7. Dansk holdning

Hårfarvestrategien er fra 2002, og fra starten blev det kommunikeret, at hvisikke den nødvendige dokumentation blev fremskaffet indenfor de fastsattetidsfrister, ville stofferne blive forbudt. Undervejs har industrien haft god tidtil at skaffe dokumentationen. Fristen for levering af data om disse hårfarverer allerede udskudt flere gange siden den første frist i 2004. Industrien harkendt fristerne længe, og Danmark mener ikke, det er rimeligt, at fristernefor brug blot forlænges, når industrien ikke leverer den nødvendige data.Der er mulighed for, at industrien leverer data, som viser, at hårfarverne kanbruges sikkert, men Danmark finder det ikke rimeligt i forhold til forbruger-nes sikkerhed at forlænge denne frist yderligere.Derfor støtter Danmark ikke det fremsatte forslag og ønsker at lægge yder-ligere pres på industrien for, at de skal levere de efterspurgte data.
1
Bekendtgørelse nr. 1455 af 11. december 2007
3