Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 406
Offentligt
857899_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 32. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 7. maj 2010
Kl. 11.10
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup
Jensen (V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF),
Helle Sjelle (KF), Yildiz Akdogan (S), Jeppe Kofod (S),
Hanne Agersnap (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dyb-
kjær (RV), Per Clausen (EL)
Udenrigsminister Lene Espersen, udviklingsminister Sø-
ren Pind, kulturminister Per Stig Møller, undervisningsmi-
nister Tina Nedergaard og videnskabsminister Charlotte
Sahl-Madsen
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3011+3012 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 10.-11. maj 2010
Udenrigsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1-9.
Udviklingsministeren forelagde punkterne 10-16.
Alle dagsordenspunktern henhører under Udenrigsministeriets ressort.
Udenrigsministeren:
Som der er tradition for, er rådsmødet vedrørende almin-
delige anliggender og udenrigsanliggender i maj måned et møde med deltagelse
af flere ministre. Udover min egen deltagelse som udenrigsminister kommer også
udviklingsministeren.
Udviklingsministeren vil orientere udvalget om sine punkter.
For så vidt angår mine sager vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsordenen
for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan
vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.
Denne gang er der et punkt på til forhandlingsoplæg. Det drejer sig om punktet
vedrørende etablering af borgerinitiativet, dagsordenens punkt 3.
De resterende punkter på dagsordenen er alle til orientering.
Formanden
bød den nye udviklingsminister velkommen i udvalget.
Udviklingsministeren:
Tak for velkomsten.
Ligesom udenrigsministeren vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsordenen
for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan
naturligvis drøftes, hvis det ønskes.
Alle mine punkter på dagsordenen er til orientering.
987
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010
Politisk drøftelse
9282/10
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden)
Udenrigsministeren:
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Euro-
pæiske Råd i Bruxelles den 17.-18. juni 2010 vil blive præsenteret på rådsmødet
den 10.-11. maj 2010. Fra dansk side forventer vi at hilse udkastet velkommen.
Et af hovedemnerne for Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2010 ventes at bli-
ve Europa 2020, som forventes at blive endelig vedtaget i forbindelse med mø-
det. Det får vi god anledning til at drøfte under samrådet senere i dag.
Den generelle økonomiske og finansielle situation forventes også bragt op på
mødet med fokus på blandt andet status for exitstrategier samt eventuelt en ge-
nerel diskussion om styrket økonomisk koordination.
Som vanligt vender vi tilbage til forberedelsen af topmødet forud for næste råds-
møde den 14.-15. juni 2010.
Pia Adelsteen
spurgte udenrigsministeren – som jo er regeringens EU-
koordinator – om regeringen har nogen planer om at orientere Europaudval-
get om eurolandenes møder om udviklingen i forhold til euroen.
Per Clausen
spurgte, om den kendsgerning, at Kommissionen lægger op til
at sende en række råd ud til EU-landene om, at de skal gennemføre nedskæ-
ringer på de offentlige budgetter, ikke er en sag, der bør tages op på Det Eu-
ropæiske Råd, så stats- og regeringscheferne kan sige, at de ikke ønsker, at
man fører en politik, der øger arbejdsløsheden i den nuværende situation.
Pia Olsen Dyhr
beskæftigede sig også med Kommissionens forslag om, at
den skal kigge på de nationale budgetter, og gik ud fra, at det ikke gælder for
Danmark, da vi ikke er med i euroen, men naturligvis kan regeringen erklære,
at det også skal have konsekvenser for Danmark. Hun nævnte, at Tyskland
har været inde på, at der skulle være sanktioner, hvis landene ikke lyttede til
Kommissionen, og at et land i sidste ende kunne få frataget sin stemmeret.
Hun spurgte, hvornår man regner med, at der kommer noget om det.
Jeppe Kofod
syntes, det var meget interessant, hvad udenrigsministeren
sagde om forskellige exitstrategier, men savnede noget om, hvordan man
skaber beskæftigelse og angriber den stigende ungdomsarbejdsløshed i Eu-
ropa. Han savnede også en strategi for dem, der står uden for arbejdsmarke-
det. Han spurgte, om man ville tage dette op – ikke bare i relation til 2020
strategien, men også i forhold til finanskrisen.
Udenrigsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at det primært er finansministe-
ren, Europaudvalget skal drøfte forhandlingerne mellem eurolandene med,
988
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
men det var hendes indtryk, at alle har accepteret, at det er Van Rompuy, der
sidder for bordenden, når stats- og regeringscheferne diskuterer eurospørgs-
mål. I den kommende weekend er der tale om et møde mellem stats- og rege-
ringscheferne i eurolandene. Et lignende møde blev afholdt i marts. Vi bidra-
ger ikke til den finansielle hjælpepakke, men via vort IMF-medlemskab giver vi
penge.
Hun sagde til Per Clausen og Jeppe Kofod, at beskæftigelsen er noget af det,
der fylder allermest på den europæiske dagsorden – både i relation til 2020
strategien og i relation til krisen. I Danmark har vi oplevet en stigning i ledig-
heden, men vi er stadig væk et af de lande, som har den laveste ledighed. I
Spanien er den over 20 pct., og blandt de unge er den over 30 pct. Udenrigs-
ministeren pointerede, at forudsætningen for at føre en aktiv, vækstorienteret
politik, der skaber arbejdspladser, er, at man har styr på sine finanser. Ellers
bliver man straffet af de internationale finansmarkeder.
Udenrigsministeren sagde i svaret til Pia Olsen Dyhr, at hun forventede, at
Kommissionen den 12. maj ville præsentere en meddelelse med en række
forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU. Vi ved ikke, om det,
Kommissionen vil foreslå, vil gælde alle EU-lande, eller kun eurolandene. Men
der er ikke noget om, at EU skal godkende vores finanslov. Det vil fortsat væ-
re national suverænitet. Den græske regering gør alt, hvad den kan, for at
håndtere situationen med ansvarlighed. Der er behov for at styrke rammerne
for finanspolitisk koordination i EU, således at der på et tidligere tidspunkt kan
gribes ind, så situationen i Grækenland ikke gentager sig. Det er også grun-
den til, at der er nedsat en task force under ledelse af Van Rompuy.
Per Clausen
spurgte, hvad regeringen vil gøre, hvis Kommissionen kommer
med en anbefaling, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet vil
føre til 6 millioner flere arbejdsløse i EU og 40.000 flere arbejdsløse i Dan-
mark, hvis Danmark vælger ikke at følge anbefalingen.
Han spurgte, om den danske finanslov ikke skal godkendes, fordi vi ikke er
medlem af eurogruppen. Hvis svaret er ja, bliver fordelene ved at stå udenfor
euroen tydeligere og tydeligere.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvornår der kommer en diskussion i Europaudvalget
om eurolandenes reaktion på krisen i Grækenland.
Jeppe Kofod
erklærede sig enig i udenrigsministerens generelle betragtnin-
ger om, at det er vigtigt at føre en sund finanspolitik for at skabe beskæftigel-
se, og mente, at vækst- og stabilitetspagten er en stabiliserende faktor. Men
han pegede på, at der er to måder at nedbringe underskuddene i medlems-
staternes budgetter på. Man kan lave offentlige besparelser, eller man kan
hæve skatterne. Når man laver exitstrategier, er det vigtigt for Socialdemokra-
terne, at man kigger på, hvad der skaber mest beskæftigelse.
Pia Adelsteen
blev bekymret, da hun hørte udenrigsministeren sige, at hun
ikke vidste, om hjælpepakken kun ville omfatte eurolandene. Under alle om-
stændigheder vil den jo påvirke Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi får en dis-
989
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
kussion af spørgsmålet i Europaudvalget eller i det mindste en orientering.
Det bør udenrigsministeren sige til finansministeren.
Formanden
gjorde opmærksom på, at finansministeren kommer i Europaud-
valget onsdag den 12. maj og forelægger et punkt, der vedrører Kommissio-
nens meddelelse vedrørende styrket økonomisk samarbejde. Ved den lejlig-
hed får man mulighed for at diskutere det spørgsmål.
Udenrigsministeren
henviste i sit svar til Per Clausen til, at det er en sag,
man får mulighed for at diskutere med finansministeren den 12. maj. Hun for-
stod, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en beregning af, hvad
det vil koste at opfylde konvergenskravene, og understregede i den anled-
ning, at der ikke er noget alternativ til konvergenskravene. Hvis et land kører
med store underskud og pådrager sig stor gæld, så er der en regning, der
skal betales på et eller andet tidspunkt. Hun gentog, at det bedste, man kan
gøre for at skabe vækst og beskæftigelse, er at sørge for at have orden i øko-
nomien.
Udenrigsministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at der ikke var noget om sankti-
oner. Der ville nok komme en diskussion i Europaudvalget forud for det næste
Økofinmøde.
I svaret til Jeppe Kofod pointerede udenrigsministeren, at exitstrategier hand-
ler om, at der er blevet iværksat en hel masse midlertidige programmer, der
har kostet mange penge, og nogle af dem skal afvikles. Man skal især fjerne
dem, der er konkurrenceforvridende, og hvor der er givet indirekte statsstøtte.
Hvordan man vil gennemføre budgetforbedringerne – hvilket mix af skattefor-
højelser og offentlige besparelser man vil vælge – er op til det enkelte land at
beslutte. Udenrigsministeren mente ikke, vi skal skubbe virksomheder ud af
Danmark ved at beskatte dem hårdere, og vi skal heller ikke brandbeskatte
hjernerne.
Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at de lande, der har euro som
valuta, nu har besluttet sig til at lave en særlig pakke, som kan hjælpe nogle
af de lande, der har fået problemer. Her er Danmark ikke med. Men Danmark
er omfattet af vækst- og stabilitetspagten, så vi er interesseret i, hvad der
kommer. Som nævnt kunne udenrigsministeren på nuværende tidspunkt ikke
sige præcist, hvordan mekanismen ville blive.
Per Clausen
mente nok, der var et alternativ til konvergenskravene. Man
kunne blot lade være med at følge dem og føre investeringspolitik frem for
nedskæringspolitik.
Udenrigsministeren
sagde, at regeringens opfattelse er fuldstændig i over-
ensstemmelse med OECD og alle anerkendte økonomer, så Arbejderbevæ-
gelsens Erhvervsråds beregninger må stå helt for deres egen regning. Hun
mente, regeringens holdning til konvergenskravene er rigtig, og pegede på, at
der ikke er nogen af de lande, som konvergenskravene er rettet til, som har
sagt, at de ikke vil følge dem. Det sker i erkendelse af, at der er behov for at
få styr på de offentlige finanser. Udenrigsministeren gjorde i øvrigt opmærk-
som på, at denne regering massivt arbejder på at skabe arbejdspladser. Det
990
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
er en af grundene til, at 2010 er det år, hvor der er givet allerflest penge til
offentlige investeringer. Der er givet masser af penge til at renovere skoler og
bygge nye sygehuse og plejehjem osv. Investeringer er en god idé, men for-
udsætningen er, at man har pengene.
2. Etablering af den fælles udenrigstjeneste
Forslag til FUT
Orientering/drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (09) – bilag 361 (fortroligt) (kompromisforslag)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 360 (foreløbigt referat af EUU-møde
23/4-10)
Udenrigsministeren:
Som bekendt nåede vi i udenrigsministerkredsen mandag i
sidste uge – efter en længere drøftelse om en række forskellige elementer i for-
slaget – til politisk enighed om forslaget til etablering af tjenesten. Sammen med
udenrigsrepræsentanten og Kommissionen fik Rådet dermed sendt et stærkt sig-
nal til Europa-Parlamentet om, at vi står sammen om forslaget, og at vi ønsker
tjenesten udrullet snarest muligt. Det er nemlig vigtigt, at den fælles udenrigstje-
neste kommer på plads snarest, så Ashton kan få det redskab, hun behøver for at
kunne levere på ambitionen om en mere sammenhængende og effektiv europæ-
isk ageren på den globale scene.
Det er på det grundlag, forhandlingerne med Europa-Parlamentet er sat i gang.
De startede allerede dagen efter sidste rådsmøde. Det kan ikke udelukkes, at vi
på rådsmødet på mandag vil blive nærmere orienteret om seneste status for for-
handlingerne.
Selv om Europa-Parlamentet formelt set kun skal høres om forslaget, har Parla-
mentet via sin medbeslutningskompetence på budget- og personaleaspekter
fastholdt ønsket om indflydelse på selve forslaget til etablering af tjenesten. Euro-
pa-Parlamentet har en naturlig og legitim adgang til at byde ind med synspunkter
på arbejdet. Men vi skal altså også være bevidste om, at Lissabontraktaten ikke
ændrer ved den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks grundlæggende mellem-
statslige karakter.
Fra regeringens side ser vi under alle omstændigheder frem til løbende at modta-
ge en status på forhandlingerne fra formandskabet og håber på fremkommelig-
hed fra Parlamentets side i forhandlingerne.
Udviklingsministeren:
Som også nævnt for Udenrigsudvalget torsdag i sidste
uge vil der i udviklingsministerkredsen være en orientering om den fælles uden-
rigstjeneste specifikt fokuseret på, hvad etableringen af tjenesten vil betyde for
udviklingspolitikken.
991
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Jeppe Kofod
syntes, det var lidt uklart, hvad regeringens holdning er til Euro-
pa-Parlamentets rolle, og spurgte, om regeringen støtter Europa-
Parlamentets ønske om at få lidt større hånd i hanke med processen.
Lone Dybkjær
spurgte udviklingsministeren, hvad den fælles udenrigstjene-
ste vil betyde på hans område.
Udenrigsministeren
sagde i svaret til Jeppe Kofod, at der lige nu foregår en
institutionskamp mellem Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne.
Parlamentet har argumenteret for, at den fælles udenrigstjeneste skal place-
res under Kommissionen, idet Parlamentet så regner med at få større indfly-
delse. Ifølge Lissabontraktaten har Parlamentet fået øgede beføjelser angå-
ende budgettet og budgetkontrollen, og Europa-Parlamentet er også medlov-
giver, når det drejer sig om retsakter om eksterne bistandsinstrumenter, hvil-
ket vi anerkender fuldt ud. Men Parlamentet vil benytte chancen for at tiltage
sig mere magt, end traktaten giver det, og det ønsker vi ikke. Vi ønsker ikke,
at Parlamentet skal godkende medarbejderne i den fælles udenrigstjeneste,
idet vi frygter, at det vil føre til en politisering af embedsværket. Det er ikke
det, Ashton har brug for. Det er vigtigt for os, at udenrigspolitikken fortsat er et
mellemstatsligt anliggende. Det nytter ikke noget, at Parlamentet ad bagvejen
tiltager sig indflydelse på den.
Udviklingsministeren
sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål om
den fælles udenrigstjeneste, at det jo er noget, der skal udvikles, og han vid-
ste endnu ikke, hvad Ashton havde tænkt sig i relation til udviklingsbistanden.
Han vidste, at man fra den danske udenrigstjeneste bestræbte sig på at sikre,
at der bliver danske medlemmer. Hvis han skulle komme med en politisk til-
kendegivelse, skulle det være, at da EU er den gruppe af lande, som yder den
største udviklingsbistand, er koordineringen vigtigt. Jo mere koordinering jo
bedre.
Jeppe Kofod
erklærede sig enig i udenrigsministerens linje.
Lone Dybkjær
mente godt, etablering af den fælles udenrigstjeneste kunne
komme i strid med danske synspunkter på udviklingsbistand, og spurgte der-
for, om udviklingsministeren ville give Europaudvalget eller Udenrigsudvalget
en nærmere orientering, når man vidste lidt mere om, hvad Ashton har tænkt
sig.
Udviklingsministeren
sagde i anledning af Lone Dybkjærs spørgsmål, at
den konflikt, som måske kan komme, selvfølgelig er blevet drøftet grundigt.
Der er en balance mellem det overordnede politiske hensyn, som ligger hos
Ashton, og den udviklingsmæssige dagsorden, som ligger hos udviklings-
kommissæren. På nuværende tidspunkt er der enighed om, at den langsigte-
de indsats på udviklingsområdet forankres i Kommissionen, og den strategi-
ske styring foregår i den fælles udenrigstjeneste med reference til udviklings-
kommissæren. Udviklingsministeren tilføjede, at han havde haft lejlighed til at
drøfte disse spørgsmål med udviklingskommissæren, og denne var meget
fortrøstningsfuld.
992
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
FO
3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af
Borgerinitiativet
Tidlig forelæggelse
KOM (2010) 0119
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 9)
KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)
KOM (2009) 0622 – bilag 3 (høringssvar)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 360 (foreløbigt referat af EUU-møde
23/4-10)
Udenrigsministeren:
Forud for rådsmødet den 26.-27. april 2010 blev borgerini-
tiativet fremlagt til orientering. Jeg vil i dag fremlægge det med henblik på for-
handlingsoplæg.
Som det er udvalget bekendt, fremlagde Kommissionen den 31. marts 2010 sit
udkast til forordning om borgerinitiativet. Udkastet blev kort drøftet på det foregå-
ende rådsmøde den 26.-27. april 2010, og det er forventningen, at der kan opnås
enighed på rådsmødet den 14.-15. juni 2010. I den mellemliggende periode vil
forslaget blive drøftet i Bruxelles.
Regeringen ser borgerinitiativet som en af de vigtige nyskabelser, der blev indført
med Lissabontraktaten. Muligheden for, at EU-borgerne kan opfordre Kommissi-
onen til handling, vil bidrage til debat og til europapolitisk engagement på tværs af
befolkninger og grænser og dermed også bringe EU tættere på borgerne. Vi ved
endnu ikke, hvor mange forslag det vil føre til. Uanset hvor mange forslag der
faktisk vil ende med at komme på bordet, så vil alene det forhold, at instrumentet
bliver skabt, forhåbentlig bidrage til at gøre Kommissionen mere lydhør over for
strømninger i civilsamfundet.
Fra regeringens side lægger vi vægt på, at borgerinitiativet er en reel mulighed for
borgerne, og derfor arbejder vi for, at det bliver så lidt bureaukratisk som muligt.
Af den grund arbejder vi også på at sikre, at der indskrives en revisionsklausul på
fem år. Det giver os mulighed for at evaluere processen og erfaringerne og se på,
om det har fungeret tilfredsstillende for borgerne.
Under de foreløbige drøftelser i Rådet har der særligt været fokus på to spørgs-
mål. For det første spørgsmålet omkring de indsamlede underskrifters repræsen-
tativitet. Her har Kommissionen foreslået, at der skal være tale om mindst 9 lande
og et minimum af underskrivere per land, der baserer sig på antallet af medlem-
mer af Europa-Parlamentet. For Danmarks vedkommende betyder det matema-
tisk omregnet en tærskel på 9.750 underskrifter.
For det andet har der været fokus på de registreringskrav, som initiativtagerne
skal igennem for at få et forslag godkendt hos Kommissionen. I udkastet til for-
ordningen lægges der op til en tretrinsraket. Første trin vil være at foretage en
registrering af initiativet på en af Kommissionen etableret hjemmeside. Her vil
forslag, som ikke er i overensstemmelse med unionens grundlæggende værdier,
eller som åbenlyst er stødende eller useriøse, blive sorteret fra. Et eksempel på
993
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
det vil være et meget racistisk forslag. Af samme grund vil et sådant forslag ikke
have en lang levetid. Det er bare om at få den slags sorteret fra med det samme.
Andet trin kommer ved 300.000 indsamlede underskrifter fra minimum 3 lande.
Her vil Kommissionen se på, om initiativet ligger inden for Kommissionens befø-
jelser. Er det tilfældet, kan processen fortsætte.
Når underskrifter fra 1 million EU-borgere er indsamlet, og medlemslandene har
verificeret dem, vil Kommissionen så i tredje trin tage stilling til, om det er et initia-
tiv, den vil gå videre med.
Selv om det umiddelbart kan forekomme at være en lidt omstændelig procedure
for initiativtageren til et borgerinitiativ, er det dog regeringens overbevisning, at en
tidlig kontrol af initiativerne også er i initiativtagernes interesse, idet de hermed
allerede ganske tidligt – og inden de bruger tid og kræfter på at indsamle en milli-
on underskrifter – bliver klar over, om deres initiativ er i overensstemmelse med
unionens værdier og falder inden for Kommissionens beføjelser. Således at det
ikke på forhånd er udelukket, at Kommissionen kan gå videre med initiativet.
Fra regeringens side arbejder vi for en snarlig vedtagelse af forordningen om bor-
gerinitiativet. Vi har i den foreløbige drøftelse i Bruxelles lagt vægt på enkle pro-
cedurer både for initiativtageren til et borgerinitiativ og for medlemsstaterne. Sam-
tidig skal der selvfølgelig tages de nødvendige forholdsregler mod misbrug og
svindel.
Det vil vi fortsat gøre i de kommende forhandlinger, herunder også støtte forslag,
der kan gøre procedurerne så lette som muligt for initiativtageren. Lad mig i den
forbindelse slå fast, at netop for at det skal være nemt for initiativtageren, er det
nødvendigt, at det er medlemsstaterne, der står for verifikationen af underskrifter-
ne. At lægge dette over på initiativtageren vil være en uforholdsmæssig stor ad-
ministrativ og omkostningsfuld byrde. Vi mener ikke, at samtlige underskrifter skal
verificeres, men at der bør være tale om stikprøvekontrol.
I et forsøg på at lette bureaukratiet i udkastet til forordningen vil jeg også nævne,
at vi fra regeringens side lægger vægt på, at underskriverne ikke skal oplyse
CPR-numre eller andre numre, som der ikke er national praksis for at benytte –
netop af den grund at det i Danmark vil afholde mange fra at deltage i et borger-
initiativ.
For så vidt angår antallet af medlemsstater forekommer Kommissionens udkast
med en tredjedel at være rimeligt, da det vil være i overensstemmelse med de
tærskelværdier, som andre dele af traktaten foreskriver, f.eks. bestemmelserne
om forstærket samarbejde og subsidiaritetsprocedurerne. Sidstnævnte er som
bekendt de såkaldte gule og orange kort, hvormed en tredjedel af nationale par-
lamenter kan få et forslag taget op til fornyet overvejelse.
FO
Som forhandlingssituationen tegner sig, forventer jeg, at der i Rådet vil kunne
opnås enighed om et udkast til forordning, som tager højde for de vigtigste
danske ønsker. Regeringen er indstillet på at tilslutte sig politisk enighed om et
sådant udkast, som herefter skal forhandles med Europa-Parlamentet, som i
denne sag vil være medlovgiver efter den almindelige lovgivningsprocedure.
994
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Pia Adelsteen
mente, borgerinitiativet var symbolpolitik, som reelt ikke vil få
større indflydelse. Dansk Folkeparti siger derfor nej til forhandlingsoplægget.
Per Clausen
delte Dansk Folkepartis opfattelse af borgerinitiativet, men ville
alligevel stille nogle spørgsmål, hvorpå svarene måske kunne få ham til at
støtte forhandlingsoplægget. Det fremgår, at initiativerne skal godkendes, idet
man skal sikre sig, at de overholder traktatens bestemmelser, og initiativerne
må ikke være stødende. Han gik ud fra, at udenrigsministeren ville afvise no-
get sådant.
Det kan måske lyde fornuftigt, at der skal være 9 lande med, men er realiteten
ikke den, at så kan en sag, som berører menneskene i to lande, afvises med
henvisning til, at der ikke er nogen i Bulgarien, der synes, det er vigtigt, hvad
der sker på grænsen mellem Holland og Tyskland?
Per Clausen forstod ikke, hvorfor man ville opstille alle disse forhindringer for
borgerinitiativet, når Kommissionen blot kunne sige, den var ligeglad, hvis der
kom et borgerinitiativ.
Yildiz Akdogan
var ligesom regeringen positiv over for borgerinitiativet, som
indebar en nytænkning. Man lægger op til, at det skal foregå via en hjemme-
side på nettet, men hvad så med de it-svage borgere i Europa?
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var godt, at regeringen lægger op til, at borgerini-
tiativet skal være så lidet bureaukratisk som muligt, og hun syntes også, det
var rigtigt, at man ville lægge op til en evaluering. Hun syntes, det var udmær-
ket, at man ikke kan foreslå Mickey Mouse til præsident, og at initiativerne
skal overholde EU's værdier, som er defineret i traktaten. Hun gik ud fra, at
Domstolen kan prøve, om initiativerne overholder værdierne.
Jeppe Kofod
syntes, det var godt, at man gik nye veje, men der er forskellige
begrænsninger på borgerinitiativet. Han advarede mod at opstille for mange
begrænsninger. Han spurgte, om det er det rigtige at sætte en tidsfrist på et
år.
Selvfølgelig skal man sikre, at de personer, der skriver under, er de personer,
de udgiver sig for, men han mente ikke, de også skal angive pasnummer og
CPR-nummer.
Lone Dybkjær
syntes, det var fint, at man ville gøre det så enkelt som muligt,
og at det bliver op til de enkelte lande at afgøre, om en underskrift skal god-
kendes, hvilket indebærer, at praksis i Italien og Danmark kan være forskellig.
Hun pegede dog på, at bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal godken-
de underskrifterne inden for tre måneder, godt kan give anledning til obstruk-
tion fra visse medlemsstaters side, hvis de ikke bryder sig om et bestemt initi-
ativ. Hvad gør man, hvis medlemsstaterne ikke godkender underskrifterne
inden for fristen?
Når initiativerne skal holde sig inden for traktatens rammer, kan man f.eks.
ikke samle 1 million underskrifter, som kræver, at Parlamentet kun har ét sæ-
de.
995
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Udenrigsministeren
sagde til Per Clausen, at Kommissionen jo er traktatens
vogter, og derfor skal Kommissionen vurdere, om borgerinitiativer falder inden
for traktatens rammer. EU's værdier er nævnt i traktatens kapitel 2. Kommis-
sionen vil skulle afvise et borgerinitiativ, som f.eks. vil forbyde muslimske par-
tier eller forbyde kvinder adgang til højere embeder eller forbyde bestemt
grupper at opstille til Europa-Parlamentet. Et forslag til borgerinitiativ bør ikke
stå på en hjemmeside i flere måneder, hvis det ikke har nogen mulighed for at
blive gennemført, fordi det strider imod traktaten. Man kan heller ikke frem-
sætte borgerinitiativer, som går ud på at ændre traktaten. Det er kun forslag,
hvor Kommissionen i forvejen har en initiativret, borgerinitiativer kan dreje sig
om. F.eks. kan et borgerinitiativ ikke dreje sig om, at Parlamentet kun skal
have ét sæde, sagde udenrigsministeren i den forbindelse til Lone Dybkjær.
Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at et betydeligt antal lande – som
der står i traktaten – altså ikke kun er to lande.
Udenrigsministeren svarede Yildiz Akdogan, at der ikke er lagt op til, at man
kun kan registre sig digitalt. Det er kun anmeldelsen, der skal registreres digi-
talt.
NOT
Udenrigsministeren lovede Pia Olsen Dyhr at udarbejde et notat om klage-
muligheder i relation til borgerinitiativer.
Udenrigsministeren svarede Jeppe Kofod, at hun syntes, et år var en meget
fornuftig frist. Der er fuldstændig enighed mellem Socialdemokraterne og re-
geringen om, at vi skal støtte borgerne mest muligt i forbindelse med udmønt-
ningen af borgerinitiativet.
Regeringen synes, det er en meget dårlig idé, at folk skal opgive deres CPR-
nummer eller pasnummer, idet der er tale om personfølsomme oplysninger,
som vil få mange til at undlade at skrive under. I øvrigt kan de færreste vel
huske deres pasnummer. Det er nok det vigtigste punkt for os under forhand-
lingerne, og vi bliver meget kritiske, hvis man går videre ad den vej.
Udenrigsministeren bekræftede i svaret til Lone Dybkjær, at der vil være for-
skel på, hvordan underskrifterne godkendes i Italien og i Danmark, hvilket hun
mente ville være til fordel for Danmark.
Medlemslandene skal verificere underskrifterne, men de må ikke obstruere et
borgerinitiativ. Hvis medlemslandene ikke overholder 3 måneders fristen, bry-
der de traktaten.
Per Clausen
havde noteret sig udenrigsministerens svar om alle de interes-
sante ting, man ikke kunne samle underskrifter ind til, og kunne på den bag-
grund ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Pia Olsen Dyhr
pegede på, at borgerinitiativer trods alt kan dreje sig om
mange væsentlige ting som f.eks. luftforurening og hvalfangst. Hun spurgte,
om traktaten sikrer, at der skal være tale om grænseoverskridende problemer,
for at man kan fremsætte et borgerinitiativ, mens det ikke er muligt, når det
drejer sig om nationale anliggender.
996
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Udenrigsministeren
var enig med Pia Olsen Dyhr i, at der er masser af om-
råder, hvor man kan komme med borgerinitiativer. Udover de allerede nævnte
kunne udenrigsministeren tilføje dyrevelfærd og dyretransporter, som hun tid-
ligere havde interesseret sig meget for.
Per Clausen
lovede, at Enhedslisten gerne ville medvirke til at samle under-
skrifter, som sikrer, at der bliver fulgt op på nogle af de gode ting, man kan
gøre.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde
ytret sig imod det.
4. Somalia
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Udenrigsministeren:
På mødet forventes en drøftelse af Somalia, herunder be-
kæmpelse af pirateri ud for Somalias kyst. Jeg forventer, at fokus vil være på
håndteringen af Kenyas opsigelse af aftalen med EU vedrørende overdragelse af
pirater fra EU’s operation Atalanta. Kenya har i forbindelse med opsigelsen hen-
vist til en skæv byrdedeling blandt landene i regionen. Ashton ventes snarest at
rejse til regionen med henblik på forhandling af overdragelsesaftaler med flere
lande, herunder forsøg på at genforhandle aftalen med Kenya.
Samtidig er det klart, at den langsigtede løsning på pirateriet skal findes på land.
Det drøftede jeg også med FN’s generalsekretær i New York for to dage siden,
og vi støtter fra dansk side, at EU øger sin indsats på land. I relation til sikker-
hedssituationen i Somalia iværksatte EU således i starten af april i år en særlig
træningsmission med det formål at træne og uddanne somaliske sikkerhedsstyr-
ker. Selve træningen finder sted i Uganda i samarbejde med Ugandas regering.
Missionen er dog militær og er derfor omfattet af det danske forsvarsforbehold.
Pia Adelsteen
betegnede pirateriet ved Somalia som et stort problem. Hun
var klar over, at Kenya har opsagt aftalen, men pegede på, at vi må have løst
problemet, inden det danske krigsskib kommer derned igen om et par måne-
der, så vi ikke kommer ud for at fange nogle pirater, som vi ikke ved, hvad vi
skal gøre ved. Derfor spurgte hun udenrigsministeren, hvordan man har tænkt
sig at løse problemet.
Hvad er mulighederne for at lave en domstol inden for FN-systemet?
Udenrigsministeren
bekræftede, at vi står over for en stor udfordring, når det
gælder pirateri ved Somalias kyst, idet vi skal kunne forfølge de pirater, der
tilbageholdes. Det går ikke, at Kenya er det eneste land, som skal dømme
997
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
piraterne. Vi håber på, at der snart kommer en ny aftale med Kenya. Vi prøver
også at få aftaler med andre lande, herunder Tanzania og Uganda.
Oprettelse af en FN-domstol er noget, der vil tage ret lang tid. Pirater er noget
lidt andet end krigsforbrydere.
Jeppe Kofod
fremførte, at en international domstol skal ses som et supple-
ment til de nationale domstole, idet der er nogle lande, som ikke er i stand til
at forfølge pirateri.
Pia Adelsteen
var glad for, at der bliver arbejdet hårdt på en løsning, så man
forhindrer pirateri.
Udenrigsministeren
gentog, at FN-sporet vil tage lang tid, og en FN-domstol
kun kan være et supplement til nationale domstole, der burde kunne behandle
pirateri som det, det er, nemlig gement tyveri.
5. Gennemgangskonference for ikke-spredningstraktaten (NPT) 2010
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 828, senest behandlet i EUU
19/3-10, (ikke omtalt)
Udenrigsministeren:
Det er forventningen, at rådsmødet vil give os lejlighed til at
tage bestik af udviklingen under den igangværende NPT-konference om ikke-
spredning af nukleare våben og drøfte, hvordan EU-landenes fælles holdning
bedst fremmes under resten af konferencen.
Som bekendt deltog jeg selv i åbningen af NPT-konferencen i New York tidligere i
denne uge. I min tale i tirsdags understregede jeg den betydning, NPT har for fred
og sikkerhed i verden. Jeg opfordrede til at afvise mere yderligtgående positioner
og arbejde for et afbalanceret slutresultat med fremskridt på alle traktatens tre
områder: nedrustning, ikke-spredning og fredelig udnyttelse af atomenergi.
Hermed lagde jeg mig op af den fælles position, som vi fra EU’s side allerede har
fastlagt. Jeg støtter selvfølgelig, at vi også i EU-kredsen drøfter, hvordan vi kan
bidrage til at sikre et fornuftigt resultat af konferencen.
Det bringer mig naturligt til dagsordenens punkt 7, nemlig Iran, som jo er en afgø-
rende udfordring i forhold til NPT-regimet.
6. Forberedelse af EU/Rusland-topmøde
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udenrigsministeren:
Blandt de strategiske partnerskaber indtager også Rusland
en særlig position. Udover de særlige historiske bånd er Rusland jo det eneste
BRIK-land, der ligger i EU’s eget nærområde.
998
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
På rådsmødet vil drøftelsen fokusere på forberedelserne af det halvårlige EU-
Rusland topmøde, der denne gang finder sted i Rusland den 31. maj til 1. juni.
Topmødet forventes at dreje sig om den økonomiske krise, perspektiverne for
Ruslands WTO-medlemskab og forhandlingerne om den nye EU-Rusland aftale.
Jeg forventer, at de mulige elementer i et nyt moderniseringspartnerskab mellem
EU og Rusland vil blive taget op under vores drøftelse på mandag. Det er muligt,
at der på topmødet vil blive enighed om en politisk erklæring, der vil indeholde en
række hensigtserklæringer for et udvidet samarbejde på en række konkrete om-
råder. Det kan blandt andet gælde harmonisering af erhvervslovgivning, teknolo-
gioverførsel, energisamarbejde, retsstatsprincipper og visumspørgsmål, men det
er endnu under forhandling.
Disse elementer var også oppe under sidste uges statsbesøg, hvor Danmark bila-
teralt underskrev en lignende politisk erklæring om tættere samarbejde. Fra
dansk side støtter vi selvfølgelig, at EU inddrager Rusland i løsningen på den
økonomiske krise og søger at fastlægge gennemsigtige regelsæt på blandt andet
handelsområdet.
Pia Olsen Dyhr
henviste til, at hun tidligere under et lukket samråd havde
opfordret den tidligere udenrigsminister til at tage spørgsmålet om HIV/AIDS
op med Rusland, idet mange af de handlede kvinder fra Rusland lider af disse
sygdomme.
Jeppe Kofod
spurgte, om regeringen vil sætte fokus på Ruslands forhold til
menneskerettigheder, pressefrihed og ytringsfrihed, idet EU som helhed har
bedre muligheder for at påvirke dette end de enkelte lande.
Udenrigsministeren
lovede Pia Olsen Dyhr at føre den linje vedrørende
HIV/AIDS, som blev udstukket under den tidligere udenrigsminister, videre.
Det budskab ville hun gerne viderebringe til EU-kredsen.
I svaret til Jeppe Kofod bekræftede udenrigsministeren, at spørgsmålet om
menneskerettigheder bliver rejst hver eneste gang, vi har mulighed for det. Vi
fremførte det i sidste uge over for den russiske præsident, og den russiske
udenrigsminister er også opmærksom på det. Moderniseringen af den russi-
ske samfund er ikke kun noget, der handler om, at man skal have andet at
leve af end olie og gas; det handler også om en modernisering af civilsamfun-
det. Det fremfører vi i EU, idet EU har bedre muligheder for at påvirke Rus-
land, end hvis landene optræder enkeltvis.
Hanne Agersnap
spurgte, om der var noget tilbage af den kritik, der havde
været af, at Danmark uden at kontakte de øvrige Østersøstater godkendte
den russiske gasledning.
Udenrigsministeren
svarede Hanne Agersnap, at rørledningen var vedtaget
med overholdelse af helt sædvanlig procedure, og det faktisk er et vigtigt pro-
jekt, som Danmark og EU ser helt ens på.
999
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
7. (Evt.) Iran
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udenrigsministeren:
Efter kontakterne i sidste måned mellem Obama og den
kinesiske præsident Hu Jintao har der været drøftelser i New York af en ny FN-
sikkerhedsrådsresolution. På rådsmødet ventes en status for drøftelserne i New
York på baggrund af Ashtons nylige møde med Kina og Tyrkiet i margenen af
NPT-konfererencen.
Bevægelse i EU3+3 i forhold til drøftelsen af en ny sikkerhedsrådsresolution rettet
mod Iran hilses velkommen, men vi må være realistiske. Bl.a. er det endnu
uklart, hvilke elementer man kan blive enige om.
Regeringen foretrækker, at sanktioner i første omgang søges vedtaget i FN. Men
vi støtter, at EU forbereder sig på at kunne vedtage EU-sanktioner til at understøt-
te FN-sporet.
8. Strategiske partnere, herunder Kina
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Udenrigsministeren:
På rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s forhold til de
nye globale aktører. Under denne drøftelse vil der være særligt fokus på relatio-
nerne mellem EU og Kina. Drøftelsen vil indgå som led i en række drøftelser i
Rådet frem mod det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 16. sep-
tember 2010.
Det er vigtigt, at vi i fællesskab i EU får udnyttet de muligheder, Lissabontraktaten
giver os i forhold til at agere som en samlet og slagkraftig aktør – og dermed også
over for de nye globale aktører i højere grad fremstår som en seriøs og tungtve-
jende med- og modspiller. Det vil være til gavn for alle parter, og det er værd at
bemærke, at også de store globale partnerlande opfordrer EU til en mere strømli-
net tilgang.
Når vi starter med en drøftelse af Kina, skyldes det for det første den særlige stil-
ling, som Kina indtager i det nye verdensbillede. Men det skyldes også, at EU’s
udenrigsrepræsentant, Ashton, netop har været i Kina og Japan. Hun ventes så-
ledes at redegøre for sine indtryk fra besøget og på den baggrund lægge op til en
drøftelse af mulighederne for udviklingen af forholdet til Kina og muligvis også
komme ind på forholdet til Japan.
Regeringen anser drøftelsen af EU’s relationer med de globale aktører som væ-
rende meget vigtig for at sikre et handlekraftigt, effektivt og betydningsfuldt EU.
Det handler simpelt hen om at fremtidssikre Europas plads på landkortet – også i
den nye globale verdensorden. Det er afgørende for at skabe vækst i Europa og
1000
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Danmark, og det er også afgørende for at håndtere de politiske emner, der præ-
ger den internationale dagsorden.
9. EU-Sydkorea rammeaftale og frihandelsaftale
Vedtagelse
KOM (2009) 0631, KOM (2010) 0137, KOM (2010) 0136
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 23)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 305 (Side 892 FO, forhandlingsoplæg
forelagt som lukket punkt i EUU 23/5-08)
EUU alm. del (06) – bilag 309 (side 1133, behandlet i EUU 20/4-
07)
Udenrigsministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. Situationen i Haiti
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 26)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 816, senest behandlet i EUU
19/3-10)
Udviklingsministeren:
Situationen i Haiti er fortsat vanskelig for mange af dem,
der blev ramt af jordskælvet den 12. januar 2010, som lagde store dele af hoved-
staden Port-au-Prince i ruiner. Omkring 3 millioner mennesker er berørt af kata-
strofen. Regntiden starter her i april-maj, og der er derfor fokus på at skaffe folk
tag over hovedet og adgang til sanitet.
Der blev afholdt en international donorkonference i New York den 31. marts 2010
for at sikre midler til den langsigtede genopbygning af Haiti og drøfte planerne for
genopbygningen og koordinationen af indsatsen. Der blev givet tilsagn på ca. 5,3
milliarder USD de første 18 måneder og i alt 9,9 milliarder USD til selve genop-
bygningsindsatsen. Det er et særdeles tilfredsstillende resultat.
På donorkonferencen annoncerede EU’s udenrigsrepræsentant, Catherine Ash-
ton, et samlet EU-bidrag på 1,6 mia. US dollars. EU er dermed samlet set en af
de største donorer. Et andet væsentligt resultat af konferencen var etableringen
af procedurer, der bl.a. skal fremme udmøntningen af tilsagnene og overvåge, at
de lovede midler rent faktisk bliver udbetalt.
I den fremadrettede indsats er det vigtigt, at der i EU-tilgangen lægges vægt på et
tæt samarbejde med landets egne institutioner og på at medvirke til bæredygtig
økonomisk udvikling, god regeringsførelse, demokrati og sikkerhed for borgerne i
Haiti. Det skal samtidig sikres, at bistanden leveres effektivt. Arbejdsdeling mel-
lem donorerne er derfor meget vigtig. Vi skal ikke alle være i Haiti.
EU’s særlige koordinationsenhed for medlemslandenes indsatser i Haiti er ved at
have udtjent sit formål og forventes at blive lukket ned over de kommende uger.
1001
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Der vil blive lavet en evaluering af forløbet, som vil indgå i den kommende drøftel-
se om EU’s samlede evne til krisehåndtering.
Pia Adelsteen
syntes, man skulle yde hjælp til Haiti, men tilføjede, at det var
ærgerligt, at så meget af hjælpen går tabt på grund af korruption. Hun spurg-
te, om man har nogen idé om, hvor meget af hjælpen dette drejer sig om.
Udviklingsministeren
nævnte, at Danmark har bidraget med 135 mio. kr. til
Haiti foruden vores bidrag til FN's forskellige organisationer. Hun fulgte
spørgsmålet om korruption tæt. Vi har endnu ikke konstateret, at der skulle
være tilfælde, som giver anledning til kritik. Udviklingsministeren tilføjede, at
hjælpen ydes under ekstremt vanskelige forhold.
11. Orienteringsdebat om MDG’erne (2015-målene)
Orienteringsdebat
KOM (2010) 0159
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 28)
Udviklingsministeren:
Den 20.-22. september 2010 afholdes et højniveaumøde
i New York om status for 2015-målene. Det sker i forbindelse med FN’s general-
forsamling.
På rådsmødet den 10.-11. maj 2010 forventes en orienterende drøftelse om
2015-målene forud for rådsmødet den 14.-15. juni 2010, hvor EU’s position læg-
ges fast.
Regeringen vil understrege, at EU aktivt må arbejde for at sikre et handlingsorien-
teret slutdokument ved højniveaumødet i september.
EU bør også samlet set sikre en efterlevelse af bistandsløfterne. EU leverer 56
pct. af verdens udviklingsbistand. Men der må fastlægges en køreplan for, hvor-
dan de enkelte EU-lande lever op til deres forpligtelser.
Regeringen understreger, at fokus på økonomisk vækst og beskæftigelse samt
ligestilling og kvinders økonomiske rettigheder er afgørende for at nå 2015-
målene.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvad udviklingsministeren vil gøre ved den kvinde-
stafet, som den tidligere udviklingsminister gjorde meget ud af.
Jeppe Kofod
spurgte, hvordan man konkret har tænkt sig at følge op på de
løfter, landene har afgivet, idet han pegede på, at flere medlemslande halter
voldsomt bagefter.
Udviklingsministeren
nævnte i anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger
om kvindestafetten, at han for en måned siden havde besøg af den tidligere
amerikanske udenrigsminister Madeleine Albright, som var her i byen og mod-
1002
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
tog kvindestafetten. Der er nu uddelt 120 af dem. Kampagnen vil være slut i
september.
Det er klart, at det er et problem, som Jeppe Kofod påpeger, at nogle af med-
lemslandene halter bagefter med hensyn til at opfylde deres løfter. Kommis-
sionen følger udviklingen i hvert land meget nøje og afrapporterer ved hvert
eneste rådsmøde. Der er altså transparens på området. Vi har gjort os til
talsmand for, at de enkelte lande skulle fremlægge handlingsplaner på områ-
det år for år. Uden at gøre en dyd af nødvendigheden ville udviklingsministe-
ren stilfærdigt argumentere for, at EU og Danmark ikke altid behøver gøre det
samme i udviklingsbistanden. Der kan være gode argumenter for en vis inter-
national arbejdsdeling på feltet, så man opnår de resultater, man ønsker.
12. Fødevaresikkerhed i udviklingslandene
Rådskonklusioner
KOM (2010) 0127
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 30)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
13. EU’s rolle vedr. global sundhed
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
KOM (2010) 0128
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 32)
Udviklingsministeren:
Under dette punkt på dagsordenen vil jeg udtrykke en
stærk bekymring over, at de nye rådskonklusioner i forbindelse med EU's rolle
vedrørende global sundhed ikke ubetinget anerkender vigtigheden af at fremme
kvinders ret til at bestemme over egen krop. Danmark har alene accepteret tek-
sten under den forudsætning, at den ikke finder anvendelse udover disse råds-
konklusioner. Danmark og Sverige kører et tæt parløb i denne sag. Den svenske
udenrigsminister har taget et venteforbehold og fremlægger i dag samme indstil-
ling som Danmark i det svenske parlament. Danmark ønsker, at EU agerer som
en stærk og progressiv fortaler for kvinders rettigheder og retten til at bestemme
over egen krop. Fremskridt på det område er helt centrale for at bekæmpe mød-
redødelighed, forbedre kvinders sundhed og fremme kvinders frihed.
Jeg vil derfor fortsat arbejde for, at EU spiller en progressiv rolle på det område.
Vi beklager, hvis der ikke er mulighed for at optræde samlet i international sam-
menhæng, men dette er et kernepunkt for os, og vi kan derfor blive sat i den situ-
ation, at det, EU kan blive enige om, simpelt hen ikke er acceptabelt for os eller
for de kvinder, det handler om.
1003
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Pia Adelsteen
syntes, det var godt, at man lavede denne udtalelse, og at
man fokuserede på, at kvinder også har rettigheder, bl.a. i udviklingslandene,
hvor mange dør af at føde børn. Måske skulle man også informere om præ-
vention, som jo kan være et varmt emne.
Jeppe Kofod
syntes, det var rigtigt, at man fokuserer på reproduktiv sundhed
og kvinders rettigheder.
Lone Dybkjær
pegede på, at man med udvidelsen har fået flere lande ind –
f.eks. Polen og Malta – som ser anderledes på kvinders muligheder. Derfor er
det vigtigt, at Danmark har høj stemmeføring på dette felt.
Helle Sjelle
betegnede det som rigtigt godt, at udviklingsministeren lagde op
til at fremføre en stærk dansk progressiv holdning med hensyn til reproduktiv
sundhed og kvinders rettigheder. Her må udviklingsministeren ikke gå på
kompromis, men tage førertrøjen på. Hun opfordrede til, at man siger til lande
som Polen og Malta, at vi har hørt, hvad de siger, men vi synes ikke, man skal
bruge så meget mere tid på at diskutere kvinders ret til fri abort på Malta –
som vi godt ved, vi er uenige om – men bl.a. i FN kæmpe for kvinders ret til
deres eget liv og egen krop.
Udviklingsministeren
takkede for Pia Adelsteens venlige ord om kvinder og
reproduktiv sundhed.
Udviklingsministeren sagde i svaret til Helle Sjelle, at det ikke er nogen hem-
melighed, at der er en konflikt mellem medlemslandene. Derfor vidste han
ikke, om han kunne gøre det, Helle Sjelle opfordrede til, nemlig at skabe
enighed om, at man var uenige, og så gå videre med det, flertallet mener.
Hvis den danske stemme ikke bliver hørt i denne sammenhæng, så må Dan-
mark stå udenfor.
14. Lige muligheder for kvinder og mænd
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 34)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Lone Dybkjær
gik ud fra, at det ikke skyldtes manglende interesse for områ-
det, at udviklingsministeren ikke nævnte dette punkt.
Udviklingsministeren
forsikrede, at det bestemt ikke var hans mening at in-
dikere, at lige muligheder for kvinder ikke var et område, der interesserede
ham. Ligestilling er et af de højt prioriterede emner, som vi forfølger. Han
nævnte, at han havde lejlighed til at diskutere det i New York i sidste uge med
kommissæren på området og med FN's generalsekretær.
1004
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
15. EPA-udviklingsprogrammet PAPED
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 36)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
16. EU’s humanitære fødevarebistand
Rådskonklusioner
KOM (2010) 0126
Rådsmøde 3011+3012 – bilag 1 (samlenotat side 38)
Udviklingsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1005
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedrørende
samrådsspørgsmål A om Europa 2020
KOM (2010) 2020 – samrådsspørgsmål A (vedlagt)
KOM (2010) 2020 – svar på spørgsmål 1
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Vil ministeren i et samråd redegøre for udviklingen i forhandlingerne om EU
2020 og for, hvad den danske regering vil lægge vægt på i forberedelserne til
Det Europæiske Råds møde den 17-18. juni 2010?"
Formanden
begrundede samrådsspørgsmålet med, at udenrigsministeren
var ressortminister for så vidt angår EU 2020 strategien. Udvalget har lagt
megen vægt på at følge udviklingen, idet 2020 strategien vil være rettesnor
for medlemslandenes nationale mål på en række politikområder de næste 10
år. Udvalget er særligt interesseret i de to målsætninger, der var udestående
fra topmødet i marts, nemlig hvordan man måler kvaliteten af uddannelserne,
og hvordan man måler fattigdom i EU.
Udenrigsministeren:
Jeg er meget glad for denne lejlighed til over for udvalget
at kunne redegøre nærmere for Europa 2020 strategien og den videre proces
frem mod Det Europæiske Råds møde i juni. Jeg synes, det er rigtig positivt, at
der er så stor interesse for strategien, og at udvalget har besluttet at afholde en
høring senere på måneden.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at Europa 2020 strategien ligger mig meget på sin-
de. Vækst og velstand i Danmark går først og fremmest gennem vækst og vel-
stand i Europa. EU er med til at udstikke rammevilkårene for den fremtidige
vækst og beskæftigelse i Danmark. Strategien står derfor højt på min dagsorden.
EU har brug for en ny og offensiv vækststrategi, der giver et fælles, langsigtet og
sammenhængende svar på de udfordringer, vi står over for i det kommende årti.
EU er under pres fra flere sider. Det gælder bl.a. den stigende konkurrence fra de
nye vækstøkonomier, klimaforandringer og en aldrende befolkning. Oveni kæm-
per EU-landene med store offentlige underskud og stigende arbejdsløshed i køl-
vandet på krisen. Hvis EU skal spille en rolle som global aktør, er det afgørende
at fastholde og udbygge EU´s langsigtede konkurrenceevne. Det er ikke nogen
naturlov, at Europa er en af verdens rigeste regioner.
Det drejer sig ikke kun om at få EU helskindet ud af den aktuelle krise. Det drejer
sig også om, hvad EU og dermed Danmark skal leve af i fremtiden. Det handler
om at sikre vores fremtidige velstand og velfærd. De beslutninger, vi træffer i dag,
vil være afgørende for udviklingen de næste ti år.
Derfor lægger vi fra regeringens side vægt på, at vi får en ambitiøs strategi med
ambitiøse målsætninger på EU-plan og nationalt i medlemsstaterne.
1006
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Gennem de seneste ti år har Danmark været blandt de lande, der har klaret sig
bedst i forhold til Lissabonstrategien. Vi skal også ligge i front de næste ti år. Men
det er ikke tilstrækkeligt, at Danmark klarer sig godt. Det er nødvendigt, at vi får
en strategi, der sikrer en indsats i alle EU-lande. Som bekendt nytter det ikke no-
get at være et vinderland i en taberregion.
Den samlede Europa 2020 strategi ventes vedtaget på Det Europæiske Råds
møde i juni. Der ligger et stort arbejde forude. Tidsplanen er meget stram. Nogle
mener, at det går for hurtigt, men det er min opfattelse, at det er vigtigt at fasthol-
de det momentum, der er for øjeblikket.
Statsministeren har over for udvalget redegjort for resultatet af Det Europæiske
Råd i marts. I ved derfor allerede, at regeringen er godt tilfreds med, at der blev
opnået enighed om hovedelementerne i en ambitiøs og fokuseret strategi med
nogle skarpe og forpligtende mål. Personligt er jeg rigtig glad for det store fokus
på en vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi.
Processen frem mod juni kører i flere forskellige spor, som jeg vil redegøre nær-
mere for.
Det første spor går på EU-målsætningerne for henholdsvis uddannelse, social
inklusion og innovation, som man på Det Europæiske Råd i marts ikke blev helt
færdig med.
Beslutningen om de numeriske talværdier for skolefrafald og andelen af befolk-
ningen med en videregående uddannelse blev udskudt. Det er dog først og
fremmest et spørgsmål om at få afklaret en masse definitoriske spørgsmål. Hvis
det lykkes at få de tekniske uklarheder løst, tror jeg, det vil være muligt at få sat
tal på. Kommissionens forslag er, at andelen af 30-34-årige, som færdiggør en
videregående uddannelse, skal stige til 40 pct., og at andelen af unge, der forla-
der skolen tidligt, skal reduceres til 10 pct. Der er tale om allerede vedtagne euro-
pæiske målsætninger. Regeringen mener derfor, at vi fra dansk side skal tilslutte
os dette. Jeg vil iøvrigt henvise til undervisningsministeren, der senere skal fore-
lægge rådsmødet for uddannelse, hvor dette spørgsmål også kommer op.
Der var på topmødet i marts enighed om, at strategien skal indeholde mål om
social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Som nævnt af statsmini-
steren var der ikke opbakning til Kommissionens forslag til en fattigdomsindikator
udelukkende baseret på et relativt indkomstmål, altså de 60 pct. af medianind-
komsten. Det blev derfor besluttet, at der skal iværksættes et arbejde med at fin-
de de rette indikatorer, således at Det Europæiske Råd kan vende tilbage til
spørgsmålet i juni. Der pågår nu et arbejde i EU for at finde indikatorer, der er
retvisende i forhold til at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom. På bag-
grund af dette arbejde ventes Kommissionen at spille ud med et revideret forslag.
Det er usikkert, hvad der kan forventes enighed om i juni. Det kan meget vel blive
en af knasterne på topmødet. Fra dansk side arbejder vi for en bred definition af
social inklusion og fattigdom, der ikke kun baserer sig på et relativt indkomstmål.
Jeg har selv haft flere samtaler med EU-kolleger, der bakker op om det danske
synspunkt. Socialministeren vil her i udvalget vende tilbage til sagen forud for
EPSCO-rådsmødet i juni.
1007
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Endelig blev på DER-mødet besluttet, at der skal udarbejdes en ny indikator for
innovation. Det vil tage tid, og Kommissionens forslag til en ny indikator ventes
først til efteråret.
Det andet spor går på Kommissionens forslag til nye integrerede retningslinjer,
henholdsvis økonomisk-politiske retningslinjer og beskæftigelsesmæssige ret-
ningslinjer. Der er oversendt et grundnotat til udvalget om Kommissionens for-
slag. De integrerede retningslinjer vil især blive behandlet af Økofinrådet og
EPSCO-rådet primo juni måned, inden de forventes godkendt på Det Europæiske
Råd senere samme måned. Der vil med andre ord blive flere lejligheder for ud-
valget til at drøfte retningslinjerne. Generelt er vi fra dansk side positive over for
Kommissionens udspil. Forslaget vil dog skulle justeres i lyset af den endelige
formulering af de fem EU-målsætninger. Det er også positivt, at retningslinjerne
indeholder færre og mere målrettede retningslinjer end Lissabonstrategien. Der-
udover kan jeg henvise til finansministeren.
Det tredje spor omhandler arbejdet med at omsætte de fem EU-målsætninger til
nationale mål. Det fremgår af DER-konklusionerne fra marts, at det vil være op til
de enkelte medlemslande selv at fastlægge deres nationale mål i dialog med
Kommissionen, og at der ikke vil blive tale om byrdefordeling, dvs. en fordeling af
EU-målet på de enkelte medlemslande. De nationale mål vil blive drøftet i en
række rådsformationer. På Det Europæiske Råd i juni vil formandskabet præsen-
tere en rapport, der gør foreløbig status over arbejdet. Der er dog stadig usikker-
hed om, hvor langt man vil kunne komme med de nationale mål frem til juni. Det
er klart, at fastlæggelsen af nationale mål for de næste 10 år skal forbedres grun-
digt og skal flugte med landenes økonomiske politik i øvrigt. De endelige nationa-
le mål vil først skulle meldes ind i forbindelse med det nationale reformprogram.
Jeg henviser iøvrigt til finansministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 1.
Det fjerde spor vil arbejde med at identificere såkaldte flaskehalse på EU-niveau.
Fokus vil især være på flaskehalse i det indre marked. Kommissionen kommer
meget snart med en meddelelse om det indre marked. Endvidere ventes Mario
Monti, den tidligere EU-kommissær, også inden for kort tid at fremlægge en rap-
port om, hvordan det indre marked kan fornys. Rapporterne ventes bl.a. at identi-
ficere konkrete flaskehalse, komme med forslag til at forbedre gennemførelsen af
eksisterende regler samt udvikle det indre marked på nye områder, f.eks. det digi-
tale. Sigtet er en relancering af det indre marked. Dette kan muligvis falde sam-
men med 20-året for etableringen, i 2012 – samtidig med det danske EU-
formandskab.
Det femte spor vedrører Kommissionens kommende forslag til de syv såkaldte
flagskibsinitiativer. Det er initiativer, der på EU-plan og på nationalt plan skal være
med til konkret at føre de fem EU-målsætninger ud i livet. Det første flagskibsiniti-
ativ om den digitale dagsorden vil blive fremlagt allerede i denne måned. De øvri-
ge flagskibsinitiativer ventes fremlagt i løbet af det belgiske formandskab.
Endelig i det sjette spor blev der på DER nået enighed om timingen af rapporte-
ringen for henholdsvis de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konver-
gensprogrammerne. Sigtet er at skabe en større grad af sammenhæng mellem
1008
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
de to instrumenter, der dog stadig holdes adskilte. Nu skal der opnås enighed om
den præcise udmøntning og timing. Dette arbejde foregår i Økofinrådet.
Det er disse seks hovedspor, som vil dominere Europa 2020 dagsordenen frem
mod mødet i Det Europæiske Råd i juni og i tiden derefter. Europa 2020 er på
dagsordenen i flere rådsformationer. Udenrigsministrene har Europa 2020 stra-
tegien på dagsordenen, hver gang vi mødes. I forbindelse med det kommende
rådsmøde på mandag skal jeg mødes med EU-kommissær Šefčovič, den an-
svarlige kommissær for Europa 2020 strategien. Jeg har også haft mange bilate-
rale samtaler med mine kollegaer om Europa 2020.
Jeg indrømmer, at der er mange elementer i spil. Det er en indviklet proces. Men
vi må ikke glemme, at øvelsen netop går ud på at sikre en mere fokuseret og og-
så mere forpligtende strategi, der i højere grad end sin forgænger Lissabonstra-
tegien kan være drivkraft for vækst og beskæftigelse i Europa. Det er derfor, at
der lægges op til en stærkere styring – altså governance – med flere styringsred-
skaber og en stærkere rolle til Det Europæiske Råd. Vi skal også huske på, at
Danmark allerede ligger rigtig godt placeret i forhold til at leve op til EU-
målsætningerne, mens mange andre medlemslande har et langt vanskeligere
udgangspunkt.
Hvad skal en ny og offensiv vækst- og beskæftigelsesstrategi så indeholde? Lad
mig give nogle konkrete eksempler på, hvordan vi fra regeringens side vil priorite-
re i det videre arbejde.
For det første skal vi høste frugterne fra grøn vækst. Potentialet er enormt, og EU
skal være på forkant med den udvikling. EU har forudsætningerne for at gå forrest
i konkurrencen om at udvikle grønne produkter til verdensmarkedet. EU´s indly-
sende styrke er næsten 500 millioner forbrugere, en stærk teknologibase og en
ambitiøs klima- og energipolitik. Det kræver imidlertid en stærk europæisk ram-
me. Hvordan skal denne EU ramme se ud? Vi mener, vi skal integrere vores kli-
ma- og energipolitik i alle relevante EU-politikker. Vi skal fokusere EU´s forsk-
ningsprogrammer mere på initiativer, der støtter EU´s klima- og energipolitik. Vi
skal accelerere udviklingen af low-carbon teknologier og energiinfrastrukturer. Vi
skal skabe verdens største grønne indre marked gennem fælles europæiske
grønne standarder og mærkningsordninger. Det vil gøre det muligt for forbrugere
at foretage grønne forbrugsvalg og for virksomheder at foretage nye, modige in-
vesteringer i fremtiden. Et godt eksempel er Kommissionens nye meddelelse om
grønne køretøjer, der netop lægger op til fælles standarder for elbiler, så de kan
oplades overalt i EU.
For det andet skal vi styrke EU´s produktivitet gennem uddannelse, forskning,
udvikling og innovation i verdensklasse. Vi har brug for at samtænke dem for at
skabe en vidensbaseret økonomi. Det kræver langt større sammenhæng mellem
EU´s rammeprogrammer for forskning og udvikling, livslang læring og konkurren-
ce og innovation. Det kræver, at det bliver lettere at udnytte rammeprogrammer-
ne, især for de små og mellemstore virksomheder. Det kræver større forsknings-
strukturer, der kan tiltrække de dygtigste forskere og studerende. Og det kræver,
1009
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
at vi er langt bedre til at samarbejde og koordinere medlemslandenes forsknings-
aktiviteter.
For det tredje skal vi fortsætte bestræbelserne på at modernisere det indre mar-
ked i forhold til den udvikling inden for digitalisering, globalisering og bæredygtig-
hed, der er sket siden det indre markeds fødsel for tyve år siden. Det indre mar-
ked er stadig et af EU´s største aktiver i den globale konkurrence.
For det fjerde skal vi sikre, at vi dels har det nødvendige udbud af arbejdskraft,
dels at arbejdsstyrken har de færdigheder, der kræves til at udfylde de nye jobs.
Det indebærer bl.a. satsninger inden for bekæmpelse af bl.a. ungdomsarbejds-
løshed og sygefravær samt bedre integration af indvandrere, kvinder og ældre på
arbejdsmarkedet. For trods krisen må vi ikke glemme, at vi står foran et faldende
arbejdsudbud. Vi skal også sikre en mere veluddannet, innovativ, mobil og iværk-
sættende arbejdsstyrke. Det kræver en satsning på uddannelse af høj kvalitet i et
livslangt perspektiv. Det gælder ikke kun videregående uddannelse, men natur-
ligvis også folkeskolen, erhvervsuddannelser osv.
For det femte må arbejdet med Europa 2020 i sagens natur ses sammen med
det meget påtrængende arbejde i EU med at sikre finanspolitisk holdbarhed –
herunder ikke mindst overholdelse af stabilitets- og vækstpagten. Arbejdet med
Europa 2020 skal understøtte landenes bestræbelser på at sikre finanspolitisk
holdbarhed.
Jeg har forsøgt at ridse situationen op, som den ser ud lige nu. Som nævnt er det
et både omfattende og komplekst arbejde, der kører i mange forskellige spor.
Jeg ser frem til at besvare jeres spørgsmål. Som nævnt bliver der også andre
lejligheder til at drøfte Europa 2020 i den kommende tid. Det gælder både i for-
bindelse med enkelte sektorråd og i forbindelse med forelæggelsen af rådsmødet
den 11. juni, hvor jeg efter aftale med formanden vil forelægge Europa 2020 stra-
tegien til forhandlingsoplæg.
Jeppe Kofod
takkede for en grundig besvarelse af samrådsspørgsmålet. Han
var helt enig i, at EU 2020 strategien er en meget vigtig strategi. Han pegede
på, at på det sidste rådsmøde havde man ændret i teksten vedrørende ener-
gieffektivitet. Hvor der tidligere stod, at den skulle øges med 20 pct., står der
nu, at man skal bevæge sig hen mod en stigning på 20 pct. Det mente han
var udtryk for, at man havde sænket ambitionsniveauet på det punkt.
Han ville gerne vide, om regeringen kunne acceptere den af Kommissionen
foreslåede fattigdomsindikator på 60 pct. af medianindkomsten som en del af
de fattigdomsindikatorer, den taler om.
Mange af målene er udtryk for noget, man gerne vil, men der står meget lidt
om, hvordan man når målene. Han spurgte, hvornår bekæmpelse af ung-
domsarbejdsløsheden bliver en central del af strategien.
Hvordan vil Danmark arbejde for, at lønmodtagernes grundlæggende ret-
tigheder styrkes og ikke svækkes? Jeppe Kofod var enig i, at vi skal øge Eu-
1010
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
ropas konkurrencedygtighed, men det må ikke ske på bekostning af lønmod-
tagernes grundlæggende rettigheder.
Pia Olsen Dyhr
pegede på, at ungdomsarbejdsløsheden er et kæmpe pro-
blem i Europa, hvor der er 1,5 million ungdomsarbejdsløse. Man er i færd
med at tabe en generation på gulvet. I Lissabonstrategien var det et mål at
nedbringe ungdomsarbejdsløsheden. Hun spurgte, om regeringen vil arbejde
for, at noget lignende kommer på dagsordenen i 2020 strategien.
Per Clausen
henviste til det, udenrigsministeren sagde om en modernisering
af det indre marked, og spurgte, om det dækker over, at man har tænkt sig at
gøre noget ved mulighederne for at bekæmpe social dumping.
Han mente, at når man taler om, at den økonomiske styring skal effektivise-
res, handler det bl.a. om, at EU skal komme med nogle anbefalinger af meget
præcis karakter på de enkelte politikområder, og hvis man ikke følger anbefa-
lingerne, risikerer man i hvert fald at få en advarsel. Han spurgte, om det ikke
er rigtigt, at vi vil se en meget mere offensiv indgriben i arbejdsmarkedspoli-
tikken og andre politikker, der har betydning for beskæftigelsen.
Pia Adelsteen
syntes, det var dejligt at høre, at regeringen ønsker at se mere
nuanceret på fattigdomsbegrebet og ikke blot fastsætte en beløbsgrænse.
I forlængelse af Per Clausens bemærkninger om det indre marked meldte Pia
Adelsteen sig som en af dem, der var bekymret for social dumping og løntryk-
keri. Hun var spændt på at høre, om det var en del af strategien, for det er et
stort problem for mange bl.a. i Danmark.
I anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om de bindende mål i Lissa-
bonstrategien gjorde Pia Adelsteen opmærksom på, at man i mange lande
ikke fulgte særligt godt op på Lissabonstrategien. Derfor spurgte hun, om der i
forbindelse med den nye strategi bliver mulighed for sanktioner.
Lone Dybkjær
undrede sig over sprogbrugen i det svar på udvalgets
spørgsmål nr. 1, som man netop havde modtaget fra Finansministeriet, idet
der står: "Der er ikke truffet beslutning om indmelding af nationale mål, men
regeringen overvejer mulige nationale mål på de forskellige områder." Forhol-
det er vel det, at vi skal indmelde nationale mål.
Hun ville gerne vide, hvad det tidsmæssige perspektiv er, idet hun gik ud fra,
at indmelding af nationale mål skal ske i løbet af efteråret, sådan at når man
mødes i oktober, kan man kigge på, hvilke nationale mål der er udmeldt fra de
forskellige lande.
Udenrigsministeren
bekræftede i svaret til Jeppe Kofod, at den tekst, der
ligger nu med hensyn til energieffektivitet, ikke er så stærk, som vi kunne ha-
ve ønsket det. Vi støttede Kommissionens udmelding om 20 pct. reduktion,
men det var altså ikke muligt at komme igennem med det.
Regeringen lægger megen vægt på at bekæmpe fattigdom, og strategien ved-
rørende social inklusion er en af de fem hovedstrategier. Men regeringen er
ikke tilhænger af at fastsætte en fattigdomsgrænse baseret på et relativt fat-
tigdomsbegreb, som vil medføre, at i en situation, hvor der bliver flere arbejds-
1011
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
løse, bliver der færre fattige. Hun betegnede det som fuldstændig menings-
løst, hvis man vælger en opgørelsesmetode, der betyder, at velfungerende
studerende, der har verdens bedste studiestøtte, rubriceres som fattige. Det
er bedre at fokusere på folk, som i flere år er ude af arbejdsmarkedet. Rege-
ringen arbejder på at komme med forslag til indikatorer, som den håber, Kom-
missionen vil lytte til. Vi vil gerne have nogle mere retvisende fattigdomsindi-
katorer, som også handler om sundhed, psykiske sygdomme, misbrug osv. Vi
opererer ikke med en national fattigdomsgrænse, men regeringen er i gang
med et arbejde, der skal resultere i nogle mere retvisende fattigdomsindikato-
rer.
Fra dansk side har vi lagt megen vægt på bekæmpelse af ungdomsarbejds-
løsheden, sagde udenrigsministeren til Jeppe Kofod og Pia Olsen Dyhr. Det
fremhævede Danmark faktisk i vort høringssvar til Kommissionen. Det er især
nødvendigt, at de unge får en uddannelse. Udenrigsministeren pegede på, at
et af de syv flagskibsinitiativer retter sig mod unge. Medlemsstaterne skal og-
så arbejde for at fremme integrationen af unge på arbejdsmarkedet. Uden-
rigsministeren var enig i, at det er centralt for at sikre fremtidig vækst og be-
skæftigelse. Det er også med i strategien og i flagskibsinitiativerne.
Med hensyn til det indre marked lagde udenrigsministeren i sit svar til Per
Clausen vægt på, at vi skal sørge for at få gjort det indre marked mindre bu-
reaukratisk, idet de indviklede regler især rammer små og mindre virksomhe-
der. Moderniseringen af det indre marked går også på, at der er nogle områ-
der, hvor vi skal blive bedre til at skabe vækst. Det gælder bl.a. udvikling af et
grønt indre marked. Som et konkret eksempel nævnte udenrigsministeren, at
der skal være fælles standarder for plug-ins til elbiler.
Med hensyn til den strammere styring sagde udenrigsministeren til Per Clau-
sen og Pia Adelsteen, at man i 2020 strategien lægger op til, at der skal være
lidt mere styr på det, end der var i Lissabonstrategien.
Udenrigsministeren troede, hun var enig med Pia Adelsteen med hensyn til
fattigdomsindikatorer.
Der er ikke nogen sanktioner i 2020 strategien. Det var der simpelt hen ikke
opbakning til blandt medlemsstaterne.
Udenrigsministeren sagde, at Lissabonstrategien var faldet til jorden med et
brag. Vi skulle have været verdens mest konkurrencedygtige region, men det
er vi overhovedet ikke. I den ny strategi skal vi indmelde, hvad vi gør, og så
skal man følge op på det. I den forbindelse syntes udenrigsministeren, at det
scoreboard, vi har inden for det indre marked, er vældig godt, idet det placerer
lande, som ikke lever op til strategien, i en gabestok.
Med hensyn til tidsplanen sagde udenrigsministeren til Lone Dybkjær, at pla-
nen er, at man skal blive enige om 2020 strategien på Det Europæiske Råds
møde i juni, og derefter skal medlemslandene i dialog med Kommissionen
med udgangspunkt i EU-målene melde nationale mål ind. De endelige natio-
nale mål skal først indmeldes sammen med de nationale reformprogrammer.
Det er tanken, at de nationale mål skal komme i løbet af efteråret. Vi synes,
1012
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
det er meget vigtigt, at der bliver sikret ejerskab i medlemsstaterne til denne
strategi. Parallelt hermed kommer de 7 flagskibsinitiativer, som vil komme
drypvist.
Jeppe Kofod
gjorde opmærksom på, at regeringen selv havde været med til
at svække målsætningen vedrørende energieffektivisering på Det Europæiske
Råds møde den 25. marts.
Han forstod godt det, udenrigsministeren sagde om fattigdomsindikatorer,
men gentog sit spørgsmål om, hvorvidt regeringen kunne acceptere en øko-
nomisk fattigdomsindikator som en del af den større mængde af indikatorer.
Pia Olsen Dyhr
pointerede, at der i 2020 strategien ikke er fastsat bindende
mål vedrørende ungdomsarbejdsløsheden, sådan som der var det i Lissa-
bonstrategien.
Socialistisk Folkeparti er simpelt hen ikke enig i regeringens syn på en øko-
nomisk fattigdomsindikator. Hun mente godt, man kunne skrive sig ud af pro-
blemet med de studerende.
Per Clausen
var tilfreds med, at udenrigsministeren så klart sagde, at det er
regeringens politik, at EU skal have mere magt, men gjorde opmærksom på,
at når der føres valgkamp, hører man ikke så meget herom.
Han forstod, at udenrigsministeren mente, det største problem med det indre
marked var, at der var for mange bureaukratiske hindringer for, at f.eks. folk
fra Rumænien kunne komme til Danmark og køre lastbil. Personligt opfattede
han social dumping som et af de største problemer i det indre marked.
Flemming Møller
var enig med udenrigsministeren i, at et relativt fattigdoms-
begreb ikke er anvendeligt som mål, idet det slet ikke måler fattigdom, men
indkomstspredningen. Når velstanden stiger og huspriserne stiger, stiger den
relative fattigdom. Han spurgte, hvordan en eventuel beslutning om at anven-
de det relative fattigdomsbegreb vil påvirke Danmark. Vil det forpligte os til at
øge indkomstudligningen i forhold til det, vi kender i dag?
Udenrigsministeren
sagde til Jeppe Kofod, at regeringen hele tiden har sagt,
at vi ikke mener, man kan bruge en økonomisk fattigdomsgrænse som det
eneste mål for fattigdom. Nu taler vi om fattigdomsindikatorer – i flertal.
Udenrigsministeren forstod, at Socialistisk Folkeparti har en anden opfattelse
af fattigdomsbegrebet og godt mener, man kan bruge medianindkomsten.
Udenrigsministeren mente overhovedet ikke, Per Clausen kunne udlægge
hendes svar sådan, at regeringen går ind for, at EU skal have mere magt.
Men man skal kunne stole på, at når man laver aftaler med andre lande, så
overholder de deres forpligtelser.
Udenrigsministeren mente ikke, arbejdskraftens frie bevægelighed har noget
at gøre med det indre marked. Social dumping har heller ikke noget med det
indre marked at gøre.
I svaret til Flemming Møller sagde udenrigsministeren, at regeringen stadig
væk håber, at man i EU kan blive enige om nogle fattigdomsindikatorer, idet
hun tilføjede, at mange af de andre lande er enige med os. På mandag skulle
1013
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
hun møde den ansvarlige kommissær og ville så forlægge ham nogle ideer og
prøve, om vi kunne få nogle andre fattigdomsindikatorer ind i stedet for den,
Kommissionen har foreslået. Der er fattige i EU og i Danmark, og vi skal gøre
noget for dem.
Pia Olsen Dyhr
forstod, at det var den danske regering, som havde fået
igennem, at vi nu taler om fattigdomsindikatorer. Hun spurgte, om der var
nogle lande, der decideret havde støttet Kommissionens forslag.
Hvis udenrigsministeren har udarbejdet et notat, som hun vil give til den an-
svarlige kommissær, ville Europaudvalget gerne se det.
Jeppe Kofod
syntes stadig væk, det stod noget uklart, om den danske rege-
ring kunne acceptere et økonomisk fattigdomsbegreb suppleret med andre
indikatorer. Han håbede ikke, man igen ville sige, at det egentlig ville være
godt med større indkomstulighed. Det var der engang en minister, der havde
sagt, men hun havde måttet æde det i sig.
Per Clausen
syntes, det var en meget interessant udtalelse, udenrigsministe-
ren var kommet med, da hun sagde, at det indre marked ikke har noget med
social dumping at gøre. Lovgivningen om, at udenlandske chauffører skal
overholde danske overenskomster, når de kører med gods i Danmark, er da
en bureaukratisk hindring. Han gik ikke ud fra, at det er regeringens politik, at
vi skal have løntrykkeri, men det bliver da konsekvensen, hvis man moderni-
serer det indre marked uden at forholde sig til social dumping.
Udenrigsministeren
kunne i et åbent samråd ikke redegøre for, hvordan de
enkelte lande forholdt sig Kommissionens forslag, men mange lande mente,
en indikator, som baserede sig på medianindkomsten, ikke kunne stå alene.
Men de mente godt, en sådan indikator kunne sige noget om risikoen for, at
man endte i fattigdom. Der er bred enighed om, at social inklusion skal indgå
som et af de fem strategiske mål. Nu går arbejdet ud på at se, hvordan man
kan strikke nogle indikatorer sammen, som siger noget målrettet om den so-
ciale inklusion.
NOT
Udenrigsministeren lovede Pia Olsen Dyhr at fremsende det papir, som hun
havde sendt til kommissæren, til Europaudvalget.
Udenrigsministeren sagde til Jeppe Kofod, at der såmænd godt kunne være,
der skulle være en økonomisk indikator . I øvrigt kunne Danmark slippe let om
det ved at fastsatte et bestemt beløb. Det er bare ikke det klogeste. Uden-
rigsministeren troede, det ville være muligt at finde nogle fornuftige kompro-
misser, idet hun erkendte, at økonomien også betyder noget.
Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at hun ikke havde talt om, at det
skulle være nemmere at flytte arbejdere rundt, men havde talt om, at det skul-
le være nemmere at drive virksomhed, bl.a. ved at lave fælles standarder, så
virksomhederne ikke skal tilpasse sig en række forskellige standarder. I øvrigt
var hun fuldstændig enig med Per Clausen i bemærkningerne om løntrykkeri.
Europa kan aldrig blive billigere end landene i Asien. Vi skal sørge for at be-
vare de gode, højtlønnede arbejdspladser, vi har i Europa. Virksomhederne
1014
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
skal bruge deres tid på innovation, udvikling og forskning i stedet for at bruge
tiden på at udarbejde indberetninger.
1015
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
857899_0030.png
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3013 (uddannelse, ungdom og kultur) den 10.-11.
maj 2010
Dagsordenspunkterne 1-6 hører under Kulturministeriets ressort og blev fore-
lagt af kulturministeren.
Dagsordenspunkterne 7-12 hører under Undervisningsministeriets ressort og
blev forelagt af undervisningsministeren.
Ingen af forelæggelserne gav anledning til bemærkninger fra udvalgets med-
lemmer.
Kulturministeren:
Dagsordenen for det kommende rådsmøde har – for så vidt
angår kulturdelen – 6 punkter, heraf 4 kulturpunkter, 1 audiovisuelt punkt og 1
punkt om sport.
Alle dagsordenspunkter er til orientering. Der skal ikke træffes beslutninger. Jeg
vil gerne henvise til samlenotatet og her omtale 3 af punkterne:
Kultur
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om
gennemførelse af et EU-initiativ vedrørende et europæisk
kulturarvsmærke
Fremskridtsrapport
KOM (2010) 0076
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0076 – bilag 1 (grundnotat af 9/4-10)
Kulturministeren:
Det første dagsordenspunkt 1 om Kommissionens forslag om
et europæisk kulturarvsmærke er sat på dagsordenen med henblik på formand-
skabets fremskridtsrapport. Det er tanken, at et europæisk kulturarvsmærke skal
tildeles historiske steder, der i særlig grad er velegnede til at formidle den historie
og de værdier, der ligger bag nutidens Europa. Ikke mindst tænkes der på formid-
lingen til de unge generationer, der ofte savner viden om denne historie.
Forslaget ligger i forlængelse af det europæiske kulturarvsmærke, der allerede
eksisterer som et initiativ oprettet af en række medlemslande samt Schweiz, men
som mangler en mere stringent udvælgelsesprocedure. Forslaget sigter på at
skabe en sådan procedure ved at etablere en europæisk ekspertjury og et sæt
fælles udvælgelseskriterier. Dette vil i væsentlig grad forøge mærkets værdi som
værktøj i den historiske formidling.
Det er min vurdering, at der er tale om et væsentligt og gavnligt forslag. Det er
afgørende, at vi formidler viden om Europas historie og værdier til Europas børn
og unge.
Regeringen støtter forslaget, og vi vil især i de videre forhandlinger lægge vægt
på, at vi får skabt den stringente udvælgelsesprocedure, der fremstår som forsla-
1016
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
gets vigtigste bidrag til at forbedre den hidtidige ordning, samtidig med at ordnin-
gen bliver enklest mulig at administrere.
2. Henstilling om Rådets afgørelse om Den Europæiske
Kulturhovedstad for 2014
Vedtagelse
KOM (2010) 0178
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 5)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (08) – bilag 375 (side 1178, senest behandlet i
EUU 7/5-09) (ikke omtalt)
Kulturministeren
nævnte ikke dette punkt.
3. Kulturens bidrag til den regionale og lokale udvikling
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 292, senest behandlet i EUU
20/11-09)
Kulturministeren
nævnte ikke dette punkt.
4. Et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtigt Europa: Kulturens
og kreativitetens bidrag
Formandskabets orientering
Kommissionens præsentation
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 0183
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 292, senest behandlet i EUU
20/11-09)
Kulturministeren:
Dernæst vil jeg gerne kort nævne dagsordenspunkt 4 om kul-
turens og kreativitetens bidrag til et konkurrencedygtigt, inklusivt og bæredygtigt
Europa. Formandskabet ønsker med punktet at sætte fokus på kulturens og krea-
tivitetens bredere samfundsmæssige bidrag – f.eks. til økonomien og samfunds-
udviklingen – og lægger op til en udveksling af synspunkter om, hvordan kultu-
rens bidrag kan styrkes yderligere nationalt såvel som på europæisk niveau.
Kommissionen vil som input til drøftelsen præsentere sin grønbog om kulturelle
og kreative industrier, og vi vil fra dansk side bl.a. orientere om vore erfaringer
med styrkelse af kultur- og oplevelsesøkonomien.
1017
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Punktet følger op på tidligere drøftelser blandt kulturministrene og skal bl.a. ses i
forlængelse af ønsket i formandskabets arbejdsprogram om at styrke de kulturelle
og kreative industriers rolle i Europa 2020 strategien, som I netop har drøftet.
5. Europeana – næste skridt
Rådskonklusioner
KOM (2009) 0440
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 13)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 129 (side 296, senest behandlet i EUU
20/11-09)
Kulturministeren
nævnte ikke dette punkt.
6. Lissabontraktaten og sport
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3013 – bilag 1 (samlenotat side 16)
KOM (2007) 0391 - bilag 1 – (grundnotat af 30/8-07)
Kulturministeren:
Endelig vil jeg gerne nævne dagsordenspunkt 6 om Lissabon-
traktaten og sport. Der er med Lissabontraktatens ikrafttræden skabt hjemmel for
et formelt samarbejde mellem medlemslandene om sport. Det hidtidige uformelle
idrætssamarbejde, som i de seneste år har taget udgangspunkt i EU’s hvidbog
om sport fra 2007, er med andre ord nu blevet formaliseret.
Det er således første gang, at sport er på dagsordenen som et selvstændigt
punkt på et formelt rådsmøde.
Formandskabet har lagt op til en første drøftelse af idræt og sport, herunder om
de vigtigste emner og udfordringer, som EU-samarbejdet står over for.
Regeringen vil tilstræbe, at EU i fremtiden arbejder for, at idræt og sundhed –
herunder særligt dopingproblematikken – og etik i idræt gøres til centrale ele-
menter i et fremtidigt EU-sportssamarbejde. Etik i idræt kan f.eks. være match-
fixing, som vi er imod.
Med hensyn til den økonomiske dimension af idrætten er det regeringens hold-
ning, at en drøftelse af artikel 165’s økonomiske aspekter ikke må have indvirk-
ning på den form for finansiering af idrætten, som vi har i Danmark.
Regeringen vil tilstræbe, at den fortsatte behandling af idræt i EU-regi – i lighed
med andre områder – respekterer kompetencefordelingen mellem medlemsstater
og unionen, samt at behandlingen af de forskellige forslag, der spænder over
mange forskellige politikområder, finder sted i eller efter behørig inddragelse af
relevante rådsarbejdsgrupper, således at eksisterende samarbejdsformer respek-
teres.
1018
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
857899_0033.png
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Uddannelse
Formanden
bød den nye undervisningsminister, Tina Nedergaard, velkom-
men til mødet i Europaudvalget.
Undervisningsministeren:
Tak for den pæne velkomst. Jeg har set frem til at
møde med Europaudvalget, som jeg tidligere har haft lejlighed til at bruge en
del tid på. I holder jo lange møder, men jeg respekterer, at I stadig væk sidder
her.
7. Den sociale dimension af uddannelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Undervisningsministeren:
Det spanske formandskab afholder sit andet mini-
sterrådsmøde på områderne uddannelse og ungdom den 11. maj.
Under det spanske formandskab har medlemslandene arbejdet med tre sæt
rådskonklusioner, der vedrører uddannelse.
De tre sæt rådskonklusioner handler om 1) nøglekompetencer og samarbejdet
mellem uddannelses- og beskæftigelsessektoren, 2) den sociale rolle, som ud-
dannelse spiller og 3) internationalisering af højere uddannelse.
Vi kan støtte konklusionerne, som de foreligger.
Men der er ingen tvivl om, at det, der har optaget det spanske formandskab mest
på uddannelsesområdet, er EU’s nye strategi for vækst og beskæftigelse, den
såkaldte Europa 2020 strategi. Den har udvalget jo haft lejlighed til at drøfte grun-
digt her i dag.
Uddannelse udgør en af de fem hovedmålsætninger i strategien. Helt specifikt er
stats- og regeringscheferne blevet enige om, at der i juni skal fastsættes numeri-
ske værdier – altså europæiske målsætninger – der sigter mod at reducere ande-
len af unge med kort skolegang forstået som ingen ungdomsuddannelse og for-
høje andelen af unge med videregående uddannelse.
Jeg deltog i april i det uformelle ministermøde i Madrid, hvor Europa 2020 strate-
gien blev drøftet. Det er på baggrund af den drøftelse, at formandskabet har lagt
op til udveksling af synspunkter den 11. maj.
Formandskabet ønsker at sende en fælles besked til Det Europæiske Råd. Un-
dervisningsministrene vedtog i 2009 ”Strategirammen for det europæiske samar-
bejde på uddannelsesområdet”. I denne er der inkluderet to målsætninger på om-
råderne kort skolegang og videregående uddannelse. Det Europæiske Råd bør
fastsætte numeriske værdier, der er identiske med de to målsætninger.
Danmark vil støtte formandskabets forslag om at sende denne besked til Det Eu-
ropæiske Råd.
1019
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
8. Kompetencer til støtte for livslang læring og ”nye kvalifikationer for
nye job”-initiativet
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 8)
Undervisningsministeren
nævnte ikke dette punkt.
9. Internationalisering af højere uddannelse
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 12)
Undervisningsministeren
nævnte ikke dette punkt.
10. Bidrag til forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd den 17. juni
KOM (2010) 2020
a) Numeriske værdier for EU’s overordnede mål på
uddannelsesområdet
Enighed
b) Kommissionens dialog med medlemsstaterne om de nationale
uddannelsesmål
Orientering fra Kommissionen
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 15)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 339 (side 843, senest behandlet i EUU
24/3-09)
Undervisningsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1020
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
857899_0035.png
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Ungdom
11. Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for
medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om aktiv integration
af unge: bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom
Vedtagelse
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 19)
Undervisningsministeren:
Der er to punkter på ungdomsområdet. Under det
første punkt skal vi vedtage en resolution med titlen ”Aktiv integration af unge:
Bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom.”
Ungdomsarbejdsløsheden er et af de største problemer i Europa for tiden.
Omkring 20 procent af EU’s unge er uden arbejde. I Spanien er procenten
helt oppe på 40. Derfor har det spanske formandskab sat temaet på dagorde-
nen. Det kan vi fuldt ud støtte fra dansk side. Selv om ungdomsarbejdsløshe-
den i Danmark hører til blandt de laveste i Europa, så er den steget under den
økonomiske krise, selv om der er taget en lang række initiativer støttet af et
bredt flertal i Folketinget for at imødegå de negative konsekvenser for særligt
unge mennesker.
Resolutionen opfordrer medlemslandene og Kommissionen til at gøre en aktiv
indsats for at mindske ungdomsarbejdsløsheden og prøve af få flere unge i
gang med en uddannelse og et job. Ellers risikerer vi at tabe en hel generati-
on på gulvet.
I Danmark fremlagde regeringen sidste år som bekendt en række såkaldte
ungepakker med en række konkrete tiltag på netop uddannelses- og beskæf-
tigelsesområdet. Vi fik en række aftaler vedtaget i forligskredsen vedrørende
globaliseringsaftalen. Jeg vil gerne kvittere for det også her i Europaudvalget,
fordi det betyder ufatteligt meget, at der er et bredt flertal for eller konsensus
om at skabe gode muligheder for vore unge i krisetider.
I ungepakkerne har vi fokus på en tidlig og aktiv indsats for unge og på, at
ordinær uddannelse har første prioritet for de unge på offentlig forsørgelse,
der ikke har en uddannelse.
Formanden
gjorde opmærksom på, at Europaudvalget den 20. maj afholder en
høring i Folketinget, hvor man bl.a. vil beskæftige sig med ungdomsuddannelsen
og social inklusion.
1021
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
12. Et konkurrencedygtigt, rummeligt og bæredygtigt Europa: udvikling
af ungdomsdimensionen
KOM (2010) 2020
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3013 – bilag 2 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 339 (side 843, senest behandlet i EUU
24/3-09)
Undervisningsministeren:
Det andet punkt på ungdomsområdet er en udveks-
ling af synspunkter om, hvordan vi bedst kan udvikle en ungdomsdimension, når
vi skal gennemføre Europa 2020 strategien.
Dette punkt på dagsordenen hænger sammen med resolutionen, for ung-
domsdimensionen bliver netop bedst udviklet ved at sikre uddannelse og be-
skæftigelse for unge. I implementeringen af Europa 2020 strategien vil de lo-
kale og regionale myndigheder skulle bidrage på passende vis.
1022
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
4. Samråd med videnskabsministeren vedrørende samrådsspørgsmål
G om bredbånd i landdistrikterne
EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål G (vedlagt)
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"Vil ministeren forklare baggrunden for, at Danmark ikke har ansøgt EU om en
del af de 2,7 mia. kr. af landdistriktsmidlerne, som i forbindelse med den eu-
ropæiske økonomiske genopretningsplan blev øremærket til udbygning af
bredbånd i yderområderne (landdistrikterne)?
Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at Danmarks manglende an-
søgning betyder, at beboerne på landet og i yderområderne må tage til takke
med en hastighed på 10 Mbit/s., mens resten af danskerne sikres internetfor-
bindelser på 50 Mbit/s.? Er regeringens manglende handling i modstrid med
en anbefaling fra den såkaldte højhastighedskomité?
Er ministeren enig med Dansk Energi i, at Danmark med den manglende an-
søgning ikke bruger de muligheder og værktøjer, der er til rådighed for at sikre
en ensartet landsdækkende bredbåndsdækning?"
Yildiz Akdogan
begrundede samrådsspørgsmålet, som havde relevans for
den igangværende debat om udkantsdanmark og det delte Danmark. Hun
pegede på, at der bor næsten en million borgere i de områder, som ikke er
forsynet med højhastighedsforbindelser.
Videnskabsministeren:
Jeg skal prøve at besvare samrådsspørgsmål G om
ubrugte EU-midler til bredbånd i udkantsområder. Først vil jeg lige kort gennemgå
baggrunden for hele denne sag.
Sagen vedrører EU’s økonomiske genopretningsplan fra sidste forår, hvor der
blandt andet blev afsat EU-midler til intelligente investeringer.
Disse midler kunne anvendes til udvikling af infrastruktur på energiområdet, men
også til reformer inden for landbrugsområdet og til bredbånd i landdistrikter i hele
EU.
EU-midlerne på lidt over en mia. euro til reformer på landbrugsområdet og bred-
bånd skulle uddeles via det såkaldte landdistriktsprogram, som i Danmark admi-
nistreres af Fødevareministeriet.
Lad mig lige slå fast, at Danmark ikke har sagt nej til midler fra EU. De midler, der
var afsat til Danmark, er også blevet taget hjem til Danmark.
Netop med sigte på at skabe en bedre balance i forhold til udkantsområderne har
regeringen prioriteret, at midlerne skulle gå til grøn vækst-initiativet.
Regeringens grøn-vækstinitiativ sammentænker miljø- og naturbeskyttelse med
en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion.
1023
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Midlerne er med andre ord især kommet fødevareerhvervet og de såkaldte ud-
kantsområder til gode ved at satse på miljømæssigt bæredygtige strategier.
Jeg har fået at vide, at midlerne er indgået i finansieringen af tiltag inden for
blandt andet miljøteknologi og vandmiljø. Af andre konkrete eksempler kan navn-
lig fremhæves tilskud til omlægning til økologi og reetablering til naturlig hydrologi.
Danmark kunne maksimalt få omkring 30 millioner kroner inklusiv national medfi-
nansiering fra denne pulje, som altså ikke kun kunne anvendes til bredbåndsin-
frastruktur.
Tallet på 30 mio. kr. består af 1) EU-bidrag på 22,5 mio. kr. og 2) national egenfi-
nansiering på 7,5 mio. kr. – ifølge de oplysninger, jeg har fra Fødevareministeriet.
Det skyldes, at midler fra landdistriktsprogrammet udbetales med en fordelings-
nøgle, hvor Danmarks andel er 0,3 procent af EU-bidraget på en mia. euro.
Det er derfor ikke korrekt, at Danmark skulle have sagt nej til milliarder af kroner
fra EU til bredbåndsudrulning. For det første, fordi beløbet på en milliard euro ikke
stemmer. Danmark kunne maksimalt opnå 22,5 mio. kr. fra EU, og det har vi bå-
de søgt og modtaget.
For det andet er pengene anvendt inden for de rammer, som er besluttet i EU –
det vil sige til intelligente og bæredygtige investeringer. Det er altså ikke en pulje
udelukkende til bredbånd.
For det tredje er Danmark faktisk allerede i gang med at udmønte EU-midlerne til
et vigtigt formål for Danmark, nemlig fremme af vækst i de såkaldte ”udkantsom-
råder” til gavn for både miljøet og fødevareerhvervet.
Grøn Vækst-initiativet er en ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og natur-
politikken og for landbrugserhvervets vækstvilkår, hvor der investeres i alt 13,5
mia. kr. frem til 2015.
Man kunne selvfølgelig spørge, hvilke muligheder det ville have givet Danmark,
såfremt man havde anvendt de 30 mio. kr. på bredbånd. Hertil må jeg svare, at
30 mio. kr. er altså ikke meget, når der tales om investeringer i bredbåndsinfra-
struktur. Man skal huske på, at der ved anlæggelsen af ny infrastruktur i landdi-
strikter ofte foretages betydelige anlægsinvesteringer såsom udgravning og ka-
bellægning.
I den sammenhæng må jeg samtidigt afkræfte, at den manglende anvendelse af
EU-midlerne på bredbånd skulle betyde, at landets udkantsområder er gået glip
af hurtige bredbåndsforbindelser.
Regeringens politik på området de seneste mange år har været at sikre adgang til
bredbånd for alle i Danmark.
Denne politik har nydt bred opbakning fra de partier i Folketinget, som er med i
teleforliget. Det er som bekendt Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialde-
mokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Bredbånd er vigtigt for alle dele af samfundet. Gode bredbåndsforbindelser kan
fremme det sociale liv i lokalsamfundene og sikre vækst og beskæftigelse lokalt.
1024
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
Regeringen har derfor i flere år arbejdet efter en målsætning om, at alle husstan-
de og virksomheder skal kunne få bredbånd inden udgangen af 2010. Det forven-
ter vi holder stik.
Den seneste bredbåndskortlægning fra sidste år viser, at i midten af 2009 kunne
over 99 procent af alle husstande og virksomheder få adgang til en bredbånds-
forbindelse på mindst 512 kilobit i sekundet.
I midten af 2009 var der altså under 9000 husstande og virksomheder, der ikke
havde mulighed for at få bredbånd – ud af de over 2,8 mio. husstande og virk-
somheder i Danmark.
Medianhastigheden for solgte internetforbindelser var på 7,3 megabit pr. sekund
ved udgangen af 2009. To år tidligere var den blot 3,1 megabit pr. sekund. Der er
altså sket en kraftig udvikling.
Men udviklingen stopper naturligvis ikke her. Derfor blev højhastighedskomiteen
nedsat i foråret 2009. Opgaven for komiteen var at se på, hvordan Danmark kan
udvikle sig til et egentligt højhastighedssamfund. Højhastighedskomiteen afleve-
rede sine anbefalinger i januar 2010, og høringsfristen udløb i marts.
Regeringen er nu ved at formulere vores bredbåndsstrategi.
Jeg vil lige nævne, at Kommissionen også er opmærksom på emnet med sit EU
2020 initiativ. Aktuelt afventer vi en meddelelse fra Kommissionen, hvor bred-
båndsemnet indgår.
Det er min opfattelse, at udviklingen på bredbåndsområdet fortsat generelt bør
være markedsdrevet og bygge på et princip om teknologineutralitet, for det har vi
rigtigt gode erfaringer med i Danmark.
På den baggrund drøfter regeringen aktuelt, hvordan vi bedst udnytter de digitale
muligheder. Og her har regeringen bestemt fokus på at sikre bredbåndsdækning
overalt i Danmark.
Yildiz Akdogan
forstod, at de 30 mio. kr., Danmark har fået, gik til bæredyg-
tigt miljø og landbrug, og spurgte, om nogle af dem gik til at hæve loftet over
antallet af svin.
I en situation, hvor arbejdskraften flytter fra udkantsområderne, mener viden-
skabsministeren så ikke, det er relevant at give udkantsområderne bred-
båndsforbindelse med høj hastighed for at fremme væksten?
Hun forstod, at gennemsnitshastigheden var på 7,3 Mbit/s., og spurgte, om
det også gælder udkantsområderne. Hun mente, det var et problem, at vi
havde et delt Danmark med hensyn til højhastighedsforbindelser. Hun savne-
de, at videnskabsministeren var visionær og kom med konkrete forslag, som
bl.a. kunne omfattet statsstøtte til gavn for udkantsområderne.
Hanne Agersnap
spurgte, om Videnskabsministeriet var orienteret om, hvor-
dan man ville bruge pengene fra EU.
Hun var ikke glad for at bruge udtrykket højhastighedssamfund, men brugte
det, fordi bredbånd også omfatter 512 Kbit/s.
1025
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 406: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-10
32. Europaudvalgsmøde 7/5-10
I anledning af videnskabsministerens bemærkninger om, at udviklingen skulle
være markedsdrevet, spurgte hun, om videnskabsministeren stadig ville kalde
det markedsdrevet, hvis man bestemte sig for at indføre et omvendt udbud
begrundet i forsyningssikkerhed – på den måde at man spørger et selskab,
hvad det skal have for at dække et særligt område.
Videnskabsministeren
var nødt til at henvise til fødevareministeren for så
vidt angår Yildiz Akdogans første spørgsmål.
Med hensyn til udkantsområderne sagde videnskabsministeren, at regerin-
gens ambition er, at vi skal have udbredt bredbåndsnettet til hele Danmark.
Regeringen er netop ved at færdiggøre sin strategi på området. Det skal være
markedsdrevet og teknologineutralt. Problemet med lavere hastighed gælder
ikke kun i udkantsområderne. Det kan også opstå mellem to høje bygninger i
København.
NOT
Videnskabsministeren sagde til Hanne Agersnap, at hun ikke vidste, om
Videnskabsministeriet var orienteret om, hvordan man ville bruge pengene,
men det ville hun undersøge og svare skriftligt.
Det var svært at svare på Hanne Agersnaps andet spørgsmål, medmindre
hun fik forelagt en konkret case.
Yildiz Akdogan
syntes, det var lidt underligt, at videnskabsministeren ikke
kunne svare på, hvad de 30 mio. kr. var gået til. Hun ville gerne vide, om nog-
le af de 30 mio. kr. var gået til bredbånd.
Hun spurgte, om videnskabsministeren mener, det er fair, at 20 pct. af befolk-
ningen ikke får adgang til en højhastighedsforbindelse, sådan som højha-
stighedskomiteen foreslår.
Videnskabsministeren
havde i sit første svar redegjort for, hvad de 30 mio.
kr. var gået til, men med hensyn til det konkrete spørgsmål vedrørende antal-
let af svin måtte hun henvise til fødevareministeren.
Hun gentog, at regeringens strategi går på at sikre bredbånd til alle, for det er
ikke fair, at udkantsområderne skal behandles ringere. Som nævnt regner vi
med at nå målet inden udgangen af 2010. Man vil meget snart kunne melde
regeringens strategi ud. De 20 pct., som højhastighedskomiteen anbefaler, er
ikke nødvendigvis regeringens strategi.
Yildiz Akdogan
spurgte, om det sidste, videnskabsministeren sagde, bety-
der, at det vil indgå i regeringens strategi, at der ikke skal ske nogen skæv-
vridning, men at der skal være højhastighedsforbindelse til alle.
Videnskabsministeren
gentog, at regeringens strategi på området vil forelig-
ge snart.
Formanden
gjorde opmærksom på den høring, Europaudvalget arrangerer
den 20. maj om 2020 strategien.
1026