Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 408
Offentligt
858142_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 12. maj 2010
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),
Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Flemming Møller (V),
Ib Poulsen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),
Bjarne Laustsen (S), Jeppe Kofod (S), Benny Engel-
brecht (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV), Per
Clausen (EL)
Finansminister Claus Hjort Frederiksen, økonomi- og er-
hvervsminister Brian Mikkelsen, justitsminister Lars Bar-
fod og fødevareminister Henrik Høegh
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3015 (økonomi og finans) den 18. maj 2010
Finansministeren:
Indledningsvis vil jeg gerne sige, at alle sagerne forelæg-
ges Europaudvalget til orientering.
Jeg kan som sædvanlig henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere
indhold.
1. (Evt.) Finansielle tjenesteydelser, alternative investeringsenheder
– Generel orientering
KOM (2009) 0207
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 3) (fortroligt)
KOM (2009) 0207 – bilag 5 (revideret grundnotat af 24/6-09
med høringssvar)
KOM (2009) 0207 – bilag 7 (notat af 29/1-10 om status på
forhandlingerne)
KOM (2009) 0207 – bilag 1 (Poul Nyrup Rasmussens brev til
Barroso om direktivforslaget)
KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 1
KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 2
KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 3
KOM (2009) 0207 – svar på spørgsmål 4
EUU alm. del (072) – bilag 373 (beretning nr. 3 af 30/5-08 om
kapital- og hedgefonde)
EUU alm. del (08) – bilag 89 (beretning nr. 1 af 14/11-08 om
åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne)
EU-note (08) – E 49 (notat af 18/5-09 fra den økonomiske
konsulent)
1051
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 747 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 5/3-10)
EUU alm. del (08) – bilag 451 (side 1238, åbent samråd i EUU
20/5-09 om kapital- og hedgefonde)
EUU alm. del (09) – bilag 47 (Side 1678, behandlet i et lukket
samråd i EUU 2/10-09)
Finansministeren:
Jeg forelagde direktivet om regulering af forvaltere af ka-
pital- og hedgefonde m.fl. – det såkaldte AIFM-direktiv – her i udvalget forud
for Økofin den 16. marts. Det spanske formandskabs kompromisforslag blev
imidlertid taget af Økofindagsordenen.
Formandskabet har nu igen sat sagen på dagsordenen på det kommende
Økofinmøde. Der lægges indtil videre op til en drøftelse af samme kompromis-
forslag som sidst – det vil sige uden ændringer i forhold til det kompromis, jeg
forelagde for udvalget i marts.
Som jeg nævnte for udvalget i marts, ventes der tilstrækkelig opbakning til det
foreliggende kompromis til, at det kan vedtages i Økofin med kvalificeret fler-
tal. En mindre gruppe af lande ønsker imidlertid en regulering, som er mindre
vidtgående, end der lægges op til i kompromisforslaget. Det foreliggende
kompromisforslag indebærer, at fonde og forvaltere fra tredjelande skal god-
kendes i hvert enkelt EU-land, hvor de ønsker at markedsføre sig
Nogle lande finder, at kompromisforslaget er for restriktivt, når det gælder ad-
gangen til EU for fonde og forvaltere fra tredjelande.
Formandskabet lægger imidlertid op til at vedtage kompromiset, som det ser
ud nu, for at kunne påbegynde drøftelserne med Europa-Parlamentet om dets
behandling af forslaget. Det er forventningen, at også Europa-Parlamentet vil
arbejde videre med spørgsmålet om vilkårene for fonde og forvaltere fra tred-
jelande.
Som jeg nævnte for udvalget i marts, er der med det foreliggende kompromis
tale om et resultat, der vurderes at tilgodese en række af ønskerne i det dan-
ske indspil om åbenhed og ansvarlighed på kapitalmarkederne.
Der vil med direktivet blive indført en fælles EU-regulering af et område, hvor
der i dag ikke eksisterer fælles regler. Det vil øge gennemsigtighed for til-
synsmyndigheder, investorer m.fl. samt stille krav til kapital, risikostyring, af-
lønning m.v., som vil være underlagt myndighedstilsyn.
Regeringen finder, at direktivet er et vigtigt skridt i den rigtige retning og støt-
ter derfor kompromisforslaget. Som jeg allerede har tilkendegivet for udvalget,
vil regeringen i de videre forhandlinger fortsat arbejde for at fremme holdnin-
gerne i det danske indspil.
Vi kan derfor fortsat støtte det eksisterende kompromisforslag.
For så vidt angår spørgsmålet om tredjelande vil regeringen arbejde for en
balanceret tilgang, der ikke skaber ulige konkurrencevilkår eller undergraver
1052
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
en effektiv regulering. Hvis der gives bredere adgang til EU for fonde og for-
valtere fra tredjelande end i det nuværende kompromisforslag, bør det derfor
samtidig sikres, at de ikke er underlagt lempeligere regler end de europæiske
fonde og forvaltere.
Kim Mortensen
bad regeringen lave en oversigt over, hvordan det forslag fra
Kommissionen, der nu foreligger, passer med det, der står i det danske ind-
spil. De regler, der er foreslået angående fondenes overtagelse af erhvervs-
virksomheder, gælder ikke for virksomheder, der har færre end 250 ansatte,
eller for virksomheder, der har en omsætning, som er mindre end 375 mio. kr.
LO peger i den forbindelse på, at det kan give nogle problemer i Danmark,
hvis ikke vi har mulighed for at lave andre retningslinjer, idet de fleste virk-
somheder i Danmark ligger under disse grænser. På den baggrund spurgte
Kim Mortensen, om vi i Danmark kan lave skærpede regler og stille skærpede
danske krav.
Det fremgår af samlenotatet, at EU-reglerne indebærer en skærpelse, så reg-
lerne følger detaljeringsgraden i de danske regler, bl.a. hvad angår oplysnin-
ger om strategiske planer for virksomhederne. Kim Mortensen ville gerne vi-
de, hvad det helt præcis er, der skal oplyses op. Påvirker det de regler, der
gælder om lønmodtagernes adgang til relevante oplysninger?
Pia Olsen Dyhr
mente, regeringen havde arbejdet for stramninger, og syntes,
det var dejligt at se, at regeringen havde været fremme i skoene.
Lone Dybkjær
mente, det kunne være svært at se, hvor vi egentlig er henne,
når det drejer sig om kapital- og hedgefonde, idet hun mente, det spanske
kompromisforslag ikke er så godt, som vi kunne ønske det. Finansministeren
støtter det, men vi behøver ikke være oppe på de høje nagler i vores begej-
string.
Hun spurgte, hvad der egentlig er sket med hensyn til gældsbegrænsning,
idet hun pegede på, at i øjeblikket kan fondene stifte så meget gæld, som de
har lyst til. Og hvad med tømning af virksomheder?
Med hensyn til kapital- og hedgefondene har Europa-Parlamentet fjernet nog-
le grænser for størrelsen, idet man ikke vil have, at man kan omgå reglerne
ved at opdele virksomhederne.
Hun havde forstået, at Europa-Parlamentet var kommet med et forslag om
tredjelande, som man også ønsker omfattet, hvis de etablerer sig et eller an-
det sted i EU. Hun spurgte, hvad finansministeren siger til det forslag.
Anne-Marie Meldgaard
var klar over, at udvalget tidligere havde fået et notat
om sammenhængen mellem Kommissionens forslag og det danske indspil,
men bad om, at det bliver opdateret, således at man sammenligner med det
kompromisforslag, der er fremsat.
Finansministeren
sagde til Kim Mortensen, at små og mellemstore virksom-
heder som udgangspunkt er undtaget fra direktivet. Forslaget giver dog mu-
lighed for at bevare og indføre nationale regler vedrørende virksomhedsover-
1053
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
tagelser. Vi kan altså nationalt stille krav til virksomhedsovertagelser. Herved
mener regeringen, at den har imødekommet LO's bekymring.
Finansministeren svarede på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad han priori-
terede højest i forbindelse med det kommende rådsmøde, at det især ville
være den finanspolitiske udvikling i de forskellige lande, herunder Spanien og
Portugal. Derudover ville han opretholde presset mod Østrig og Liechtenstein,
som han mente på et eller andet tidspunkt ville blive nødt til at bøje sig for de
fælles regler om automatisk informationsudveksling.
Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at regeringen støtter kompromisfor-
slaget, fordi det langt hen ad vejen imødekommer de danske synspunkter.
Den proces med Parlamentet, der nu sættes i gang, vil også understøtte de
danske synspunkter.
Der er en bestemmelse i kompromiset om, at vi kan opretholde vore egne
regler, som bestemmer, at tredjelande skal opfylde EU-kravene. Vi arbejder
stadig væk på at komme videre med hensyn til de betingelser, som vi har op-
stillet, i forbindelse med andre direktiver. Finansministeren mente faktisk, vi
var kommet meget langt, og hvis dette direktiv går igennem, vil vi kunne note-
re med tilfredshed, at vi er kommet så langt.
NOT
Finansministeren lovede at fremsende et notat som det, Anne-Marie
Meldgaard bad om, vedrørende kompromisforslagets forhold til det danske
indspil.
Lone Dybkjær
syntes ikke nødvendigvis, det var et særlig godt argument, at
Danmark kunne opretholde sine egne regler, for så kan andre lande også op-
retholde deres egne regler.
1054
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
2. Budget 2011
Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 761, senest behandlet i EUU
5/3-10)
Finansministeren:
Kommissionen vil præsentere sit udkast til EU’s budget
for 2011, som blev offentliggjort den 27. april.
Præsentationen er ment som en orientering af Økofin, og der forventes ikke
en drøftelse af Kommissionens budgetudkast på selve mødet.
Jeg har bemærket, at betalingsbevillingerne, som er bestemmende for stør-
relsen af medlemsstaternes bidrag til EU, er sat til at stige med næsten 6 pct.
fra 2010 til 2011. Det forekommer højt i lyset af den konsolideringsproces, der
er i gang i alle medlemslande.
Rådet skal nu i gang med at behandle Kommissionens udspil. I den forbindel-
se vil jeg i løbet af juni måned vende tilbage til Europaudvalget med et for-
handlingsoplæg.
Pia Olsen Dyhr
interesserede sig for budgettet for den fælles udenrigstjene-
ste, og spurgte, om der skulle laves en særlig dechargeprocedure på det om-
råde. Hun pointerede, at Ashton skal have det manøvrerum, som gør, at den
fælles udenrigspolitik kan blive en succes.
Finansministeren
svarede, at vi endnu ikke har set noget forslag fra Kom-
missionen om den fælles udenrigstjeneste. I øvrigt ville han henvise spørgs-
mål vedrørende den fælles udenrigstjeneste til udenrigsministeren. Han ville
naturligvis fremsende forslaget, når det fremkom.
Pia Olsen Dyhr
sagde, at hun tog den fælles udenrigstjeneste op, fordi den
hænger sammen med budgettet, og budgettet hører under finansministeren.
1055
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
3. Skat
a) Rentebeskatningsdirektivet
Politisk enighed
KOM (2008) 0727
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 27)
Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 109) (fortroligt)
KOM (2008) 0727 – bilag 2 (grundnotat af 11/12-08)
KOM (2008) 0727 – bilag 3 (suppl. grundnotat af 25/2-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 569, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 360, behandlet i EUU 27/11-
09)
EUU alm. del (08) – bilag 138 (side 447, behandlet i EUU 28/11-
08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 289 (side 799, senest behandlet i
EUU 9/5-08)
b) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)
Politisk enighed
KOM (2009) 0029
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 32)
Rådsmøde 3015 – bilag 2 (samlenotat side 163) (fortroligt)
KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)
KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 571, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 363, behandlet i EUU 27/11-
09)
EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 182, behandlet i EUU 6/11-09)
c) Antisvigsaftaler med Liechtenstein
Politisk enighed
KOM (2010) 0839
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 37)
1056
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 574, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, behandlet i EUU
27/11-09)
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 16/10-09)
d) Forhandlingsmandat til antisvigsaftaler med andre tredjelande
Vedtagelse
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 37)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 220 (side 574, senest behandlet i EUU
13/1-10)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 365, behandlet i EUU
27/11-09)
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 81 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 16/10-09)
Finansministeren:
På mødet skal vi igen behandle rentebeskatningsdirekti-
vet, bistandsdirektivet og antisvigsaftaler med Liechtenstein og andre tredje-
lande.
Jeg forelagde sagerne for udvalget i forbindelse med Økofin i januar, hvor vi
vedtog inddrivelsesdirektivet, men hvor der ikke kunne opnås enighed om de
øvrige sager. Det spanske formandskab har fremlagt et revideret kompromis-
forslag vedrørende rentebeskatning, men der er så vidt vides ikke sket afgø-
rende nyt i forhandlingssituationen.
Jeg forventer, at de tre sager vil blive behandlet som en samlet pakke, da sa-
gerne alle handler om informationsudveksling, samt at sikre korrekt beskat-
ning af indkomst mv. for personer og virksomheder og dermed at bekæmpe
skattesvig.
Luxembourg og Østrig har hidtil blokeret for en vedtagelse af de tre sager. Det
skyldes primært de to landes modstand mod automatisk informationsudveks-
ling, som vil være det mest effektive instrument til at sikre beskatning af kapi-
talindtægter mv.
De to lande er under pres, især som følge af fremskridtene med en aftale med
Liechtenstein om udveksling af information. Det eksisterende rentebeskat-
ningsdirektiv indebærer jo, at Luxembourg og Østrig skal skifte til automatisk
informationsudveksling, når Schweiz og Liechtenstein og andre centrale tred-
jelande går over til udveksling efter anmodning.
Formandskabets nye kompromisforslag til ændring af direktivet indebærer
imidlertid, at Østrig og Luxembourg skal skifte til automatisk informationsud-
veksling på et bestemt tidspunkt, nemlig senest den 1. januar 2014, uanset
1057
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
om Schweiz og de andre tredjelande går over til informationsudveksling efter
anmodning.
I formandskabets kompromisforslag opfordres Kommissionen desuden til at
arbejde for, at ændringsforslaget vedrørende rentebeskatningsdirektivet bliver
indarbejdet i antisvigsaftalerne med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco
og San Marino,og at ændringerne træder i kraft på samme tidspunkt samt at
forhandle om automatisk informationsudveksling af kapitalindkomst med disse
tredjelande.
Jeg forventer, at drøftelserne vil være meget vanskelige – især på grund af
Luxembourgs og Østrigs modstand – og formandskabets nye forslag vil for-
mentlig være mindre og ikke mere acceptabelt for Østrig og Luxembourg.
Regeringen støtter både forslaget til ændring af rentebeskatningsdirektivet,
forslaget til nyt bistandsdirektiv samt antisvigsaftalerne med Liechtenstein og
andre tredjelande. Vi finder Luxembourgs og Østrigs blokering uacceptabel,
fordi den forhindrer korrekt beskatning og effektiv bekæmpelse af f.eks. skat-
tesvig.
Vi er som nævnt ikke bekendt med, at der skulle være sket væsentligt nyt i
forhandlingssituationen, men det er positivt, at sagerne diskuteres løbende,
så vi fastholder presset på Luxembourg og Østrig.
Formanden
gjorde opmærksom på, at der under mødet var omdelt et bilag
fra Udenrigsministeriet vedrørende dagsordenens punkt 3a.
Lone Dybkjær
forstod, at Liechtenstein og Østrig stadig væk er besværlige.
Hun pegede på, at SKAT i bemærkningerne skriver, at forsalget vil medføre
ganske omfattende systemændringer, og spurgte, hvad det vil koste.
Finansministeren
svarede, at det nok ville kræve nogle systemændringer,
men det var han parat til i den gode sags tjeneste.
1058
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
4. Integrerede retningslinjer
Orienterende debat
KOM (2010) 0193
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 41)
Finansministeren:
Som led i drøftelsen af Europa 2020 strategien har Kom-
missionen fremlagt et udkast til nye integrerede retningslinjer for den økono-
miske politik samt for beskæftigelsespolitikken. Der er oversendt en grundno-
tat om sagen.
Der vil på det kommende møde i Økofin være en indledende drøftelse af
Kommissionens forslag. Jeg forventer, vi skal drøfte sagen igen i Økofin i juni.
Kommissionens forslag indeholder med samlet ti retningslinjer færre retnings-
linjer – i overensstemmelse med hensigten om at gøre Europa 2020 strategi-
en mere fokuseret og målrettet end Lissabonstrategien.
De ti integrerede retningslinjer er formelt opdelt i to dele. Dels seks overord-
nede økonomisk-politiske retningslinjer og dels fire retningslinjer for beskæfti-
gelsespolitikken.
Retningslinjerne understreger bl.a. behovet for holdbarhed af de offentlige
finanser samt arbejdet med at adressere og reducere makroøkonomiske uba-
lancer. Derudover er der retningslinjer knyttet til hvert enkelt af de fem områ-
der, hvor der ventes at blive sat overordnede EU-målsætninger som led i Eu-
ropa 2020 strategien.
De integrerede retningslinjer vil skulle tilpasses i lyset af den endelige formu-
lering af Europa 2020 strategien og de fem konkrete EU-målsætninger.
Regeringen lægger vægt på, at de integrerede retningslinjer bidrager til
vækst, beskæftigelse og finanspolitisk holdbarhed. Regeringen kan generelt
støtte forslaget til integrerede retningslinjer, idet vi vil arbejde for, at den ende-
lige formulering af de integrerede retningslinjer afspejler de danske prioriterin-
ger vedrørende Europa 2020 strategien.
Som både statsministeren og udenrigsministeren har redegjort for i udvalget
tidligere, vil regeringen arbejde for at sikre, at retningslinjerne vedrørende so-
cial inklusion formuleres bredt, således at de understøtter arbejdet med et
bredere mål for social inklusion end blot indkomst.
Per Clausen
pegede på, at man under punkt 1 skriver, at man bør fokusere
på tiltag, der ikke svækker vækst og beskæftigelse. Han læste den næste
sætning sådan, at skattestigninger næsten var det værste, man kunne finde
på. Derfor spurgte han, om det ikke ville være fornuftigt i mange EU-lande at
få et mere effektivt skattesystem, som beskattede de høje indkomster mere
effektivt. Når man skriver, at man skal koncentrere sig om skattebaser, som
ikke er arbejdsindkomst, er det så udtryk for, at man vil inddrage en række
arbejdsfrie indkomster – f.eks. de værdistigninger der sker på jord og fast
ejendom?
1059
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Han kunne forstå, at ingen af de overordnede økonomisk-politiske retningslin-
jer forholdt sig til social dumping. Er det fordi man i EU synes, det er et lille
problem, som der ikke er grund til at bruge megen energi på?
Kim Mortensen
sagde, at når man gennemlæser de ti punkter i EU's 2020
strategi, er det svært at finde specifikke punkter, som handler om, hvordan
man undgår social dumping. Derfor spurgte han, hvad Danmark vil gøre for at
undgå social dumping, som jo er en konkurrenceparameter på det danske
arbejdsmarked.
Ungdomsarbejdsløsheden bliver nævnt, men ikke særlig præcist. Derfor
spurgte han, hvad Danmark møder op med for at imødegå den stigende ung-
domsarbejdsløshed.
Han bad finansministeren uddybe, hvordan lønmodtagernes grundlæggende
rettigheder beskyttes i henhold til 2020 strategien.
Finansministeren
erkendte i svaret til Per Clausen, at der kunne være uhen-
sigtsmæssigheder i skattesystemerne, og at der kunne være brug for at få
mere effektive skattesystemer, som han mente, der var i de skandinaviske
lande. Men samtidig har man i de skandinaviske lande en høj levestandard og
en høj beskæftigelse.
I relation til social dumping sagde finansministeren, at regeringen går stærkt
ind for den frie bevægelighed, men samtidig har Danmark arbejdet for, at det
sker i overensstemmelse med de spilleregler, vi har på det danske arbejds-
marked. Social dumping er ikke et særskilt tema i 2020 strategien eller de in-
tegrerede retningslinjer. Men retningslinjerne sætter fokus på opkvalificering
af arbejdsstyrken, hvilket går i modsat retning af at gå efter de lavest tænkeli-
ge lønninger. For så vidt angår udstationeringsdirektivet er det indikeret i
Kommissionens meddelelse fra marts i år om 2020 strategien, at der kan
komme et udspil vedrørende udstationeringsdirektivet, som vil give bedre mu-
ligheder for at imødegå social dumping.
Lønmodtagernes grundlæggende rettigheder er ikke omfattet af de 10 ret-
ningslinjer, men det ændrer ikke på de danske regler, sagde finansministeren
til Kim Mortensen.
Per Clausen
spurgte, om det virkelig var finansministerens mening, at pro-
blemerne med social dumping håndteres ved en øget uddannelse af arbejds-
kraften, og om man forventer at have så meget styr på det, at problemet med
social dumping er forsvundet inden 2020.
1060
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
5. (Evt.) Meddelelse vedr. styrket økonomisk samarbejde (artikel 136)
Præsentation ved Kommissionen
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 48)
Finansministeren:
Kommissionen forventes i dag at præsentere en medde-
lelse med en række forslag til styrket økonomisk-politisk samarbejde i EU.
Forslagene skal ses i lyset af den økonomiske udvikling under den internatio-
nale krise, som har øget udfordringerne medhensyn til konsolidering af de
offentlige finanser.
Meddelelsen er en slags ”idékatalog”, hvor Kommissionen vil præsentere en
række overordnede forslag, som efterfølgende skal drøftes blandt EU-
landene, inden Kommissionen fremsætter konkrete forslag. Forslagene for-
ventes bl.a. at blive drøftet i den taskforce, som Det Europæiske Råds for-
mand fik mandat til at nedsætte i forbindelse med Det Europæiske Råd i
marts i år.
Hovedelementerne i Kommissionens meddelelse forventes at være:
Bedre koordination af den økonomiske politik.
Styrkelse af stabilitets- og vækstpagten.
Dybere og bredere økonomisk overvågning, særligt for eurolandene.
Udvikling af en mekanisme til krisehåndtering.
Det er endnu uklart, hvad Kommissionen konkret vil forslå, og i hvilket omfang
forslagene vil gælde for alle EU-landene eller kun eurolandene. Det er muligt,
at nogle af initiativerne vil gælde alle EU-landene, men med ekstra bestem-
melser og tættere koordination for eurolandene.
Meddelelsen forventes dog at afspejle de elementer, der blev vedtaget på
Økofin her i weekenden, og som jeg forelagde for udvalget ved samrådet i
mandags.
Så vidt jeg forstår, vil Kommissionen bl.a. lægge op til en bredere diskussion
af EU-landenes finanspolitik. I den forbindelse forventes Kommissionen at
foreslå, at EU-landene afleverer deres stabilitets- og konvergensprogrammer i
1. halvår – i stedet for som nu i slutningen af året – så udtalelserne om pro-
grammerne kan vedtages midt på året.
Det kan være en god idé at have horisontale drøftelser af finanspolitikken i EU
midt på året på baggrund af programmerne, så anbefalingerne – på linje med
anbefalinger fra f.eks. Nationalbanken og Det Økonomiske Råd – kan indgå i
arbejdet med finansloven for det efterfølgende år.
Kommissionen forventes endvidere at foreslå, at Kommissionen og Rådet, i
tilfælde af at et eurolands finanspolitiske planer er klart uholdbare, kan anmo-
de et euroland om at revidere sine planer for det kommende års finanslov.
Der er imidlertid ikke tale om, at Kommissionen eller Økofin skal ”godkende”
landenes finanslovsforslag. Det vil fortsat være en national suverænitet.
1061
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Derudover forventes Kommissionen at fremsætte forslag om en styrkelse af
den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, så bl.a. incitamenterne til
at efterleve pagtens regler forbedres. Samtidig vil Kommissionen muligvis fo-
reslå, at det finanspolitiske samarbejde bliver baseret på bredere analyser af
makroøkonomiske ubalancer, herunder udviklingen i konkurrenceevne og be-
talingsbalance.
Nu må vi så sætte os ned og vurdere Kommissionens konkrete forslag, men
overordnet er jeg enig i, at det er en god idé at se på, om stabilitets- og
vækstpagtens regler kan forbedres.
Per Clausen
spurgte, om Kommissionens meddelelse ikke indebærer, at man
vil reducere landenes mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik,
hvilket han kunne forstå, at der var en vis uro overfor i det parti, der er rege-
ringens politiske grundlag. Derfor spurgte han, om regeringen er indstillet på
at acceptere beslutninger i EU, der yderligere begrænser det danske Folke-
tings mulighed for at føre en selvstændig økonomisk politik. I den forbindelse
pegede han på, at EU-modstanderne hele tiden have sagt, at hvis man har en
fælles mønt, må man også have en fælles finanspolitik. Vi er imidlertid ikke
medlem af eurozonen og har det derfor lidt nemmere.
Kim Mortensen
sagde, at ganske vist havde man haft et samråd med fi-
nansministeren i Europaudvalget om økofinmødet vedrørende finanskrisen,
men det havde ikke hindret, at regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, truer
med at blokere for den aftale om at stille en garanti på 9 mia. kr., finansmini-
steren har indgået på Danmarks vegne med opbakning i Europaudvalget.
Derfor bad han finansministeren sige, hvor de 9 mia. kr. optræder i finanslo-
ven og det danske statsregnskab, og om det er rigtigt, at regeringens støtte-
parti vedrørende finansloven derfor kan blokere for aftalen.
Kim Mortensen opfattede Per Clausens teori om, at nu skal den danske fi-
nanslov underlægges EU, som noget vrøvl. Han spurgte, om finansministeren
ikke er enig i, at Danmark faktisk nyder stor gavn af, at den er tilknyttet euro-
samarbejdet, og at vi har en fordel af vores fastkurspolitik. Han forstod, at
Dansk Folkeparti – som er regeringens støtteparti både hvad angår finanslo-
ven og hvad angår den økonomiske politik – nu foreslår, at vi bryder med den
fastkurspolitik, der har været gældende længe. Finansministeren har oriente-
ret om, at det stadig væk er konvergenskravene og det, der er aftalt i forbin-
delse med Maastrichttraktaten, der er gældende. Han gik ud fra, at det er det,
Kommissionen beder om at få lov til at overvåge, og at Kommissionen ikke
stiller skærpede krav. Regeringen har jo lavet et konvergensprogram, som
Kommissionen har kritiseret for ikke at være fyldestgørende, idet den ikke
mener, det lever op til både de kortsigtede og de langsigtede mål. Det udspil,
som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er kommet med, går ud på
på længere sigt at få skabt den nødvendige tilførsel af arbejdskraft. På den
baggrund spurgte han, om finansministeren ikke er af den opfattelse, at hvis
regeringen og et flertal i Folketinget og et flertal i befolkningen kommer til EU
1062
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
og siger: "Vi vil gerne tilslutte os euroen", så vil Kommissionen ikke lægge så
megen vægt på, hvor stort vores underskud på statsbudgettet er nu, men vil
lægge mere vægt på, at vi opnår en langsigtet holdbarhed i økonomien, der
på sigt kan bringe balance i regnskabet. Hvis et flertal i Folketinget og et fler-
tal i befolkningen går ind for, at vi beder om at komme ind i eurozonen, vil
Kommissionen så sige nej, hvis underskuddet er på 3,5 eller 4 procent?
Pia Olsen Dyhr
syntes, det giver god mening, at man skal udarbejde konver-
gensplanerne midt på året, således at de kan indgå i finansloven, for vi skal
leve op til ØMU'en og til konvergenskravene. Det er ikke SF's holdning, at vi
ikke behøver leve op til konvergenskravene, som Per Clausen siger.
Hun rejste spørgsmålet, hvordan vi kan forbedre vækst- og stabilitetspagten,
så den bliver mere fremadrettet. Desuden kan man begynde at diskutere, om
den skal indeholde politiske krav i stedet for de rigide økonomiske krav. Det
kunne bl.a. være vedrørende den sociale dimension, som Frankrig har fore-
slået.
Hun ville gerne vide, hvordan man vil håndtere det mandat til at give 9 mia. kr.
til en fond, som også SF har været med til at give. Hun syntes, det var lidt
problematisk, når Dansk Folkeparti melder ud i dagens presse, at det ikke vil
være med til at finde pengene, når Dansk Folkeparti er finanslovspartner. Her
har regeringen et problem.
Socialistisk Folkeparti er enig i, at der står i konvergenskravene, at budgetun-
derskuddet maksimalt må være 3 pct., og den plan, SF og Socialdemokrater-
ne har foreslået, overholder konvergenskravene.
Jeppe Kofod
sagde, at det handler om, at de finansielle markeder skal have
tillid til medlemslandenes økonomi og til euroen som sådan. Derfor skal lan-
dene føre en sund finanspolitik. I Socialdemokraternes og SF's plan er der en
sammenhæng mellem budgetforbedringer og nogle af de strukturelle proble-
mer, og planen er udtryk for en meget sund finanspolitik.
Lone Dybkjær
var klar over, at det var stort møde, finansministeren skulle
deltage i, og at han ikke kunne blande sig i alle dagsordenspunkterne. Derfor
spurgte hun, hvilke diskussioner han især ville finde det vigtigt at gå ind i.
Hun fandt det logisk, at man skulle aflevere konvergensplanerne i løbet af
første halvår. Hun spurgte, om finansministeren mener, der kan være nogen
problemer med det.
Hun ville gerne have finansministeren til at sige, at den diskussion, der kører i
øjeblikket, hvor modstanderne af euroen siger, at nu vil EU til at bestemme
den danske finanslov, er det skinbarlige vrøvl.
Finansministeren
svarede Per Clausen på spørgsmålet om ønsket om større
indsigt i den økonomiske politik og landenes finanslove, at reglerne er helt
klare: Det er suverænt de enkelte lande, der har herredømmet over og be-
stemmer over finanspolitikken. Man kan så supplere dette med større indsigt
og større gennemsigtighed. Det kan være meget godt, så man ved, om den
kurs, man går ind for i de forskellige lande, er holdbar. Krisen har jo vist, hvor
1063
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
afhængige vi er af hinanden, idet dominoeffekten også kan eksponere lande,
som har orden i økonomien.
Ligesom Pia Olsen Dyhr syntes finansministeren, det var fint, hvis vi kan få
vedtaget konvergensprogrammerne tidligere. Han anså det for en fordel at få
gode råd, som vi også får det fra OECD, Det Økonomiske Råd, Nationalban-
ken osv.
Finansministeren forstod, at Europaudvalget interesserer sig meget for den
garanti på 9 mia. kr., som Danmark har givet. Han pointerede, at der er tale
om en garanti, ikke om penge vi betaler. Forhåbentlig vil der aldrig skulle ud-
betales en eneste krone. Beløbet vil ikke optræde på finansloven. Hvis det går
galt, så vi til sin tid bliver bedt om at indbetale et bidrag, vil det figurere sam-
men med det bidrag, vi i øvrigt indbetaler til EU. Finansministerens konklusion
på den diskussion om euroen, som sagen har givet anledning til, er, at vi fort-
sat skal bestræbe os på at blive optaget i euroen. Det er ikke en eurokrise, vi
har oplevet. Euroen er en valuta, der går op og ned ligesom dollars og i sin tid
DM. Den krise, vi oplever meget stærkt i Europa i øjeblikket, er en gældskrise,
der er forårsaget af en uansvarlig økonomisk politik i nogle lande.
S og SF mener åbenbart, at der gælder nogle særlige regler for en S-SF rege-
ring, hvad angår opfyldelsen af konvergenskravene. Det er imidlertid ufravige-
ligt, at intet land kan optages i euroen, hvis man har et underskud, der over-
stiger 3 pct. af BNP. På grund af diskussionen om, hvorvidt Grækenland op-
fyldte kravet i sin tid, vil der være ekstrem fokus på dette krav. S og SF siger,
at de sandsynligvis kan opfylde kravene på et eller andet tidspunkt. Men me-
kanismen i vækst- og stabilitetspagten er, at når vi får henstillinger om 2011,
2012 og 2013, så er det i de år, vi skal overholde henstillingerne; så er det
ikke i 2015 og 2016 og 2017. Det er derfor, der ikke er nogen nem vej. Fi-
nansministeren understregede, at man i Europaudvalget havde været enig i
de henstillinger, EU hidtil har rettet til 20 lande. Derfor skal vi også selv over-
holde henstillingerne i de år, de gælder. Efter S-SF planen vil man i 2010 bru-
ge yderligere 5 mia. kr. Så må man ud og låne. Det skal man også gøre i
2011. I 2010 kommer Danmark til at få et underskud på 5,5 pct. af BNP. Det
udløser efter al sandsynlighed det samme krav, som man har stillet til Tysk-
land, nemlig at vi skal lave en budgetforbedring, som svarer til �½ pct. af BNP i
hvert af årene 2011, 2012 og 2013. Holland har et underskud svarende til 6,1
pct. af BNP, og det udløser efter al sandsynlighed krav om budgetforbedringer
på 3/4 pct. af BNP pr. år. Omregnet til danske forhold vil det svare til, at vi
skulle spare yderligere 12 mia. kr. Det er derfor, regeringen er så omhyggelig
med at komme i gang med denne konsolidering så tidligt som muligt.
Per Clausen
beklagede, at diskussionen om, hvordan man løser de økono-
miske problemer, bliver reduceret til et skænderi om, hvornår man skal leve
op til konvergenskravene.
Han mente, indgrebene vil føre til en begrænsning af de enkelte landes mu-
lighed for at føre selvstændig økonomisk politik, og spurgte, om det ikke også
vil have betydning for Danmark. Er finansministeren ikke enig i, at hvis vi skal
1064
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
leve op til konvergenskriterierne, udmønter det sig i en lang række politiske
krav til, hvilken politik regeringerne skal føre. Det er rigtigt, at hvis EU fulgte
SF's råd og f.eks. indbyggede i konvergenskravene, at man ikke måtte kom-
mer over en vis arbejdsløshedsprocent, så ville EU bliver nødt til at give nogle
andre råd.
Lone Dybkjær
mindede om, at finansministeren i mandags havde lovet et
notat om, hvordan man i dansk ret vil behandle garantien på de 9 mia. kr.,
ligesom han havde lovet et notat om de amerikanske delstater i sammenlig-
ning med de europæiske nationalstater.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvordan regeringen stiller sig til Kristian Thulesen
Dahls udtalelser om, at Dansk Folkeparti vil blokere for de 9 mia. kr. Vil det
føre til, at regeringen vil forhandle finanslov med S og SF?
Hun syntes, det var tankevækkende, at formændene for regeringens ar-
bejdsmarkedskommission og regeringens skattekommission og regeringens
velfærdskommission siger, at det, S og SF lægger op til, er ansvarligt i forhold
til konvergenskravene. Hun mente, det viste, at regeringen ikke havde ført en
ansvarlig økonomisk politik, når den har ført til et underskud på statsbudgettet
på 5,5 pct. af BNP.
Kim Mortensen
gentog, at S og SF i det udspil, der blev fremlagt i går, siger,
at det lever op til konvergenskravene. Danmark bestemmer selv, på hvilken
måde vi vil leve op til konvergenskravene – om vi vil arbejde os ud af det eller
spare os ud af det.
Han spurgte, om det, regeringen har skrevet under på, er en garantiforpligtel-
se eller en kassekredit. Hvis den udløses, skal regeringen finde et flertal i Fol-
ketinget. Dansk Folkeparti har truet med at ville blokere den aftale, Europaud-
valget har tilsluttet sig.
Finansministeren
pointerede, at der er tale om aftaler, som skal rette op på
økonomien, og de lande, som har indgået aftaler, f.eks. Grækenland, vil leve
op til dem.
Den meddelelse, Kommissionen vil komme med i dag, kunne man vende til-
bage til, når man kendte de nærmere forslag, men efter finansministerens
opfattelse var det hævet over enhver tvivl, at der overhovedet ikke ville være
noget i den om, at EU kunne blande sig i landenes finanslove.
Finansministeren troede, han havde et mandat fra Europaudvalget til de 9
mia. kr., hvilket han fortolkede på den måde, at der så også ville være et fler-
tal i Folketinget, som ville være med til at yde de midler, vi var forpligtet til at
yde, såfremt det skulle blive aktuelt. Rent praktisk vil det foregå på den måde,
at det vil være en del af Danmarks bidrag til EU i det år, hvor forpligtelserne
måtte blive aktuelle. Reglerne i EU er jo sådan, at vi ikke kan stemme imod
dele af budgettet. Finansministeren sagde, at han erindrede andre situationer,
hvor Dansk Folkeparti havde et andet syn på EU-regler end det store flertal i
udvalget.
1065
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Man kan altid diskutere, hvordan konvergenskravene bør være udformet, men
det er ikke op til de enkelte lande selv at fastlægge det tidspunkt, hvor de skal
være opfyldt. Han ville gerne have på skrift, hvoraf det fremgår, at S-SF pla-
nen lever op til konvergenskravene. Efter finansministerens opfattelse var der
indikationer af, at den ville gøre problemet større, fordi man vil optage 5 mia.
kr. mere i lån i år og vil føre en ekspansiv finanspolitik også i 2011.
Finansministeren sagde, at Kommissionen har en anden opfattelse end for-
mændene for de regeringskommissioner, Pia Olsen Dyhr havde nævnt.
Pia Olsen Dyhr
ville gerne have en kopi af det brev, finansministeren siger, vi
har fået fra Kommissionen om, at vi skal skære �½ pct. af BNP i hvert af årene
2011, 2012 og 2013. Hun gjorde opmærksom på, at regeringen i et svar til
hende havde indrømmet, at den regner på en anden måde end Kommissio-
nen, så regeringen er selv ude at sejle i forhold til Kommissionens anbefalin-
ger. Hun gentog, at finansministeren selv havde været med til at bryde kon-
vergenskravene, idet han havde ansvaret for, at vi i 2010 har et underskud på
5,5 pct. af BNP. Hun mente, man havde brugt pengene forkert, og at man
havde kunnet gøre det meget klogere. I virkeligheden mente hun, der på
grund af krisen var tale om en eller anden form for reel undtagelsestilstand i
forhold til konvergenskravene.
Kim Mortensen
var glad for finansministerens svar vedrørende de 9 mia. kr.,
som viste, at det, Dansk Folkeparti havde sagt om at blokere, var rent vrøvl.
Men det kunne være interessant at høre, om de 9 mia. kr. optræder i de afta-
ler, regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.
Han gentog, at S-SF planen lever op til bundlinjen i konvergensprogrammet,
idet vi i 2013 vil have nedbragt underskuddet på statsbudgettet til 3 pct. af
BNP. Det viser analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har gjort
sig den ulejlighed at beregne planens langsigtede holdbarhed.
Finansministeren
pointerede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at han ikke havde
sagt, at vi havde fået et brev fra Kommissionen, men at han forventede, at vi
ville få de nævnte krav, idet det er de krav, Kommissionen har stillet til Tysk-
land.
Han forstod Pia Olsen Dyhrs indlæg sådan, at hun ikke mente, vi skulle have
haft et underskud i 2010. Det ville indebære, at vi skulle have fundet 95 mia.
kr. på finansloven for 2010, hvilket ville have medført dramatiske besparelser.
Han troede egentlig, alle partier havde været enige om, at vi skulle have en
lempelig finanslov i 2010. Hvis vi ikke havde haft det, ville beskæftigelsen ha-
ve været 80.000 lavere. Regeringen har det synspunkt, at vi skal bringe Dan-
mark så skånsomt igennem krisen som overhovedet muligt.
Finansministeren havde opfattet det sådan, at Venstre og Konservative og
Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti var
enige om, at man kunne give den garanti på 9 mia. kr. I så fald er der jo et
komfortabelt flertal i det danske Folketing for, at vi skal leve op til den forplig-
telse.
1066
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Finansministeren mente, det måtte være skrevet med usynligt blæk, hvis der
stod i S-SF planen, at den lever op til konvergensprogrammet. Han pegede
på, at der på side 14 i planen står, at den ikke tager højde for dette. Der står,
at planen ikke går i detaljer med hensyn til effekten på de offentlige finanser
på kort sigt, da indfasningen af de enkelte elementer i planen bl.a. vil afhæn-
ge af, hvornår S og SF kommer til magten. Der står også, at man ikke mener,
finanspolitikken bør strammes i 2011,og at man forventer, at EU's centrale
krav vil rette sig mod den langsigtede holdbarhed.
Anne-Marie Meldgaard
sagde, at det ikke er en tilfældig ordfører, der er
kommet med bemærkningerne om, at Dansk Folkeparti vil blokere, men for-
manden for Finansudvalget.
Pia Olsen Dyhr
sagde, at SF bakker op om mandatet, men det er jo normalt
ikke SF, regeringen kommer til, når den forhandler finanslov.
Kim Mortensen
tilføjede, at man selvfølgelig bliver nysgerrig med hensyn til,
om det overhovedet kan lade sig gøre, når Dansk Folkeparti siger, det vil blo-
kere.
Han argumenterede med, at S-SF planen må koncentrere sig om den langsig-
tede holdbarhed, idet det indtil 2011 er den siddende regering, der bestemmer
finansloven.
Per Clausen
forstod det sådan, at det var en fuldstændig gratis omgang, når
Kristian Thulesen Dahl sagde, at han ikke ville gå med til de 9 mia. kr., for det
ville han slet ikke blive bedt om.
Finansministeren
bekræftede, at de partier, der står bag mandatet, også er
dem, der skal skaffe finansieringen, hvis garantien udløses.
1067
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
6. Finansielle exitstrategier
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3015 – bilag 3 (samlenotat side 3)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 758, senest behandlet i EUU
5/3-10)
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 368, behandlet i EUU 27/11-
09)
EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 187, behandlet i EUU 6/11-09)
Finansministeren:
På det kommende møde ventes Økofin at drage konklu-
sioner om de finansielle exitstrategier i forlængelse af de tidligere konklusio-
ner herom, senest fra mødet i marts.
Konklusionerne vedrører det fortsatte arbejde med en koordineret og gradvis
tilbagerulning af de ekstraordinære finansielle støtteordninger, som blev
iværksat i mange lande under krisen. Det gælder garantier, kapitalindskud og
– i visse lande – opkøb af dårlige aktiver.
Den seneste uges udvikling viser, at det er rigtigt med en gradvis og forsigtig
tilgang. Til forskel fra situationen ved begyndelsen af den finansielle krise er
årsagerne til den aktuelle uro imidlertid en anden, nemlig udviklingen i marke-
det for statsgæld og ikke bankernes fundamentale sundhed.
Der er enighed om, at tilbagerulningen bør starte med garantierne først, som
umiddelbart er de mest forvridende blandt de nævnte støtteordninger. Kon-
klusionerne ventes på den baggrund at støtte en gradvis stigning i den anbe-
falede pris for bankernes brug af de statslige garantier med virkning fra 1. juli
2010.
Formålet er gradvist at mindske konkurrenceforvridningen mellem banker, der
er i stand til at fungere på markedsvilkår, og banker, der fortsat har brug for
statslig støtte.
Kommissionen har fremlagt et konkret forslag, som indebærer et pristillæg for
garantiordningerne i størrelsesordenen 0,2 til 0,4 procentpoint, afhængigt af
den enkelte banks kreditværdighed.
Desuden vil banker, der er særligt afhængige af statslige garantier, komme
under skærpet opsyn. Konkret vil banker, der ikke i tilstrækkeligt stort omfang
kan opnå finansiering uden brug af statslige garantier, skulle fremlægge en
redegørelse for den langsigtede levedygtighed af sin virksomhed og forret-
ningsmodel. Sådanne redegørelser svarer til dem, der er brugt som led i ydel-
sen af de statslige kapitalindskud i bankerne.
Det ventes, at Kommissionen vil lægge denne model til grund for sine god-
kendelser af de enkelte landes statsgarantiordninger for perioden efter 30.
juni 2010. Det er derfor forventningen, at prissætningen i den danske ordning
med individuelle statsgarantier vil skulle justeres i lyset af Kommissionens
model efter konkrete drøftelser med Kommissionen. Forslaget vil ikke påvirke
1068
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
vilkårene for den generelle statsgarantiordning, der udløber den 30. septem-
ber 2010.
Regeringen støtter rådskonklusionerne og deres opbakning til Kommissio-
nens konkrete model. Det er vigtigt at fortsætte arbejdet med en gradvis ud-
fasning af de statslige støtteordninger, men der er fortsat behov for at bevare
adgangen til de individuelle statsgarantier.
Situationen på de finansielle markeder er endnu ikke helt normaliseret, og de
individuelle garantier kan således tjene som et sikkerhedsnet ved en eventuel
tilbagevenden af fornyet markedsuro. I Danmark vil en fortsat adgang til de
individuelle statsgarantier i resten af 2010 desuden være et hensigtsmæssigt
sikkerhedsnet, der kan bidrage til en rolig overgang, når den generelle stats-
garantiordning udløber 30. september 2010.
Per Clausen
forstod, at man havde brugt så mange ressourcer på at redde
bankerne, at man skal spare på de offentlige budgetter, hvilket vil føre til en
massiv arbejdsløshed – især i de lande der har en særligt vanskelig situation.
Derfor spurgte han, om finansministeren var overbevist om, at denne fokuse-
ring på en kortsigtet løsning er den rigtige.
Finansministeren
mente, at den største trussel mod beskæftigelsen ville væ-
re, hvis rentespændet blev alt for stort i det pågældende land. Derfor var han
ikke enig i Per Clausens ræsonnement.
Per Clausen
pegede på, at mens det oprindelig var målsætningen at forbedre
de enkelte landes økonomier og gøre dem mindre afhængige af gæld, laver
man nu lånegarantier og beskriver, på hvilke områder de skal skære ned –
hvilket med sikkerhed vil føre til større arbejdsløshed.
Finansministeren
mente, vi herhjemme skulle klare sagen gennem bespa-
relser.
1069
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
7. Finansiel stabilitet og krisehåndtering
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 53)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 371, senest behandlet i EUU
27/11-09)
EUU alm. del (09) - bilag 57 (side 77, behandlet i EUU 16/10-09)
EUU alm. del (072) - bilag 289 (side 794, seneste behandling i
EUU 9/5-08)
EUU alm. del (07) - bilag 35 (side 20, behandlet i EUU 5/10-07)
Lamfalussy-proceduren:
EUU alm. del (072) - bilag 49 (side 33, seneste behandling i EUU
30/11-07)
EUU alm. del (06) - bilag 330 (side 1168, behandlet i EUU 2/5-
07)
Finansministeren:
På det kommende Økofin forventer jeg en vedtagelse af
rådskonklusioner om udviklingen af EU's rammer for kriseforebyggelse og
-håndtering samt en tidsplan for kommende initiativer.
For det første forventer jeg, at rådskonklusionerne vil lægge vægt på at styrke
politikkoordinering i relation til finansiel stabilitet gennem en række konkrete
forslag, herunder bl.a. en præcisering af Økofins rolle i forbindelse med finan-
sielle kriser, og en pragmatisk tilgang til forberedelse af krisehåndtering i rela-
tion til grænseoverskridende institutioner, herunder i forhold til overvejelser
om fordelinger af potentielle finansielle byrder mellem landene.
For det andet forventer jeg, at Rådet bl.a. vil opfordre Kommissionen til at ud-
arbejde en harmoniseret ”værktøjskasse”, således at relevante myndigheder i
alle medlemslande har adgang til samme og passende værktøjer til tidlig ind-
griben og til krisehåndtering. Det ventes, at Kommissionen vil præsentere en
meddelelse om rammer for grænseoverskridende krisehåndtering i efteråret
2010, og at Kommissionen vil stille direktivforslag i 2011.
For det tredje forventer jeg, at rådskonklusionerne bl.a. vil berøre principper
for den finansielle sektors finansiering af finansielle kriser. Det væsentligste
princip er, at ”forureneren skal betale”. Derudover skal eventuelle initiativer
koordineres internationalt så vidt som muligt, og der skal ved udarbejdelsen af
nye initiativer tages højde for samspillet mellem disse og de øvrige regule-
ringsmæssige ændringer, der arbejdes på, f.eks. styrkede kapitalkrav. På det
kommende Økofin er der ikke lagt op til drøftelser om konkrete forslag som
f.eks. en finansiel stabilitetsskat, men Kommissionen forventer at offentliggøre
en meddelelse i slutningen af denne måned om den finansielle sektors bidrag
til finansiering af kriser.
Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner.
1070
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
8. Kommissionens arbejdsprogram for de kommende måneder vedr.
finansielle tjenesteydelser
Orienterende debat
KOM (2010) 0135
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 57)
KOM (2010) 0135 – bilag 1 (Kommissionens arbejdsprogram)
Finansministeren:
Kommissionen har i marts måned fremlagt sit samlede
arbejdsprogram for 2010. På den baggrund ventes Kommissionen på det
kommende Økofinmøde at orientere om Kommissionens kommende initiativer
på det finansielle område.
Orienteringen ventes at vedrøre Kommissionens overordnede intentioner,
hovedlinjerne i dens arbejde på det finansielle område og forventede tidspla-
ner for konkrete udspil. Regulering af handel med såkaldte derivater forventes
at være et centralt tema.
Holdninger til de konkrete forslag ventes først drøftet på et senere Økofinmø-
de, når Kommissionen har fremsat forslagene.
Regeringen støtter generelt arbejdet med styrket finansiel regulering, herun-
der arbejdet med at sikre øget gennemsigtighed og sikkerhed i derivatmarke-
det.
Jeg vil tage Kommissionens orientering til efterretning.
1071
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
9. Finanspolitiske exitstrategier – Styrkelse af budgetmæssige rammer
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 59)
Finansministeren:
Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner vedrørende
medlemslandenes finanspolitiske rammer. I lyset af krisen og behovet for
konsolidering er der større fokus på behovet for stærke nationale finanspoliti-
ske rammer.
Rådskonklusionerne anerkender, at finanspolitiske rammer er landespecifik-
ke, og lægger primært op til vidensdeling, herunder at lande med store konso-
lideringsproblemer i højere grad kan tage ved lære af erfaringerne i lande
med gode finanspolitiske rammer.
Økofin ventes at understrege, at det er væsentligt med nationale finanspoliti-
ske rammer, som omfatter mellemfristede rammer, numeriske fiskale regler,
gode budgetprocedurer og kontrol- og håndhævelsesinstrumenter samt tro-
værdige fiskale institutioner.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
1072
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
10. Forberedelse af G20 finansministermøde den 4.-5. juni 2010
Vedtagelse
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 61)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 91 (side 173, seneste behandling i
EUU 6/11-09)
EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 62, behandlet i EUU 16/10-09)
Finansministeren:
På Økofin forventes en drøftelse af EU-landenes fælles
holdning til temaerne på det kommende G20-finansministermøde den 5.-6.
juni.
Jeg forventer, at der vil være drøftelser af 3 temaer på G20-mødet. G20-
medlemmernes fælles ramme for stærk, balanceret og holdbar vækst, refor-
mer af den finansielle regulering samt evaluering af de eksisterende globale
finansielle sikkerhedsnet. Derudover er det muligt, at G20 også vil drøfte re-
former af de internationale finansielle institutioner, herunder især IMF.
Der foreligger endnu ikke et udkast til fælles EU-holdning – de såkaldte
Terms of Reference – til det kommende G20-møde. På det uformelle Økofin i
april drøftedes imidlertid EU’s fælles holdning til det seneste G20 finansmini-
stermøde. Her lagde man fra EU’s side blandt andet vægt på følgende:
At evalueringen af G20-medlemmernes politikker og anbefalinger til
den økonomiske politik tager højde for de økonomisk-politiske ram-
mer og regler i EU, herunder de finanspolitiske rammer i stabilitets- og
vækstpagten.
At momentum opretholdes i forhold til sikring af reformer af det inter-
nationale finansielle system og den finansielle regulering, herunder at
muligheden for at den finansielle sektor bidrager til finansieringen af
de omkostninger, som er forbundet med finansielle redningspakker og
sikringen af finansiel stabilitet, undersøges nærmere.
At man støtter op om en evaluering af IMF’s eksisterende låneinstru-
menter, herunder med henblik på sikring af tilstrækkelige globale sik-
kerhedsnet.
Og endelig at man støtter vedtagelsen af en samlet kvote- og stem-
mereform i IMF inden januar 2011 og en række andre reformer til
styrkelse af IMF’s styring.
Jeg forventer, at regeringen vil kunne støtte op om en fælles EU-linje til det
kommende G20-møde, der afspejler de nævnte holdninger.
Jeppe Kofod
forstod, at det spanske formandskab har rejst en diskussion om
illegal kapitalflugt og virksomheders manglende skattebetalinger. Han spurg-
te, hvad regeringens holdning var hertil. De multinationale selskaber unddra-
ger sig skat, fordi de ikke aflægger regnskab i hvert enkelt land. Derfor har
Kommissionen været inde på, at de skal aflægge regnskab i alle de lande, de
1073
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
opererer i. Derfor spurgte han, hvad den danske regerings holdning er til ide-
en om at styrke transparensen og synligheden i forhold det, hvad der foregår
af kapitalstrømme, og hvad man vil gøre for at sikre, at virksomhederne beta-
ler skat dér, hvor de opererer.
Han mente, det var vigtigt, at den danske regering helt klart melder ud med
hensyn til ideen om en afgift på internationale finanstransaktioner.
Lone Dybkjær
henviste til, at finansministeren på det lukkede samråd havde
sagt, at når der kom en bemærkning med i konklusionerne om skat på inter-
nationale finanstransaktioner, var det fordi et enkelt lande havde insisteret på
det. Hun spurgte, hvad regeringens holdning er til den idé.
Finansministeren
erklærede sig enig i Jeppe Kofods betragtninger om kapi-
talflugt og unddragelse af beskatning. Vi arbejder også både i EU, i OECD og
i nordisk sammenhæng for, at der skal være øget transparens, og at man ikke
skal kunne unddrage sig beskatning.
Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at regeringen er imod en transak-
tionsafgift på kapitaloverførsler.
1074
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
11. Klimafinansiering
Vedtagelse
Rådsmøde 3015 – bilag 1 (samlenotat side 64)
Finansministeren:
Økofin forventes at vedtage rådskonklusioner om klimafi-
nansiering, som bekræfter EU’s tilsagn om årligt at bidrage med 2,4 mia. euro
i opstartsfinansiering i perioden 2010 til 2012. Det forventes i den forbindelse
understreget, at EU og medlemsstaterne har gjort store fremskridt i udmønt-
ningen af opstartsfinansiering i 2010.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne, herunder godkendelsen af en EU-
rapport om opstartsfinansiering.
Regeringen finder det vigtigt, at EU spiller en aktiv rolle i forhold til, at op-
startsfinansiering iværksættes og synliggøres som led i udmøntningen af Kø-
benhavnsaftalen.
Per Clausen
tolkede den sammenkobling, der nu sker mellem klimafinansie-
ring og udviklingsbistand, sådan, at al den snak, der tidligere har været om ny
og additionel finansiering, er endegyldig død.
Jeppe Kofod
fandt det påfaldende, at det med nye og additionelle midler er
faldet ud af sprogbrugen. Han bad finansministeren uddybe, om de 1,2 mia.
kr., som Danmark vil bidrage med i perioden 2010-2012, vil blive taget fra ud-
viklingsbistanden.
Finansministeren
erkendte, at der for hovedparten af landene vil være et
betydeligt overlap mellem udviklingsbistand og deres bidrag til opstartfinansie-
ringen. Det gælder også den danske klimafinansiering, da den gives til lande,
til hvilke vi i forvejen yder udviklingsbistand. Sådan hænger det simpelt hen
sammen statistisk. Det vigtige bliver at etablere en transparens, så man kan
se landenes respektive bidrag til klimafinansiering og udviklingsbistand. Han
forventede, at ulandene ville forpligte sig til at indberette data, så der kunne
skabes denne transparens.
Per Clausen
betegnede det som skidt, at fra at tale om additionelle midler er
man nu gået over til, at det er en statistisk kendsgerning, at midlerne til klima-
bistanden indgår i udviklingsbistanden.
Finansministeren
sagde, at i Danmark har vi ingenting at være flove over,
når det gælder udviklingsbistand og klimafinansiering. Vi skal kæmpe for, at
der blive transparens, så vi kan se, om de andre lande følger op på FN's mål.
1075
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
12. Sager vedrørende EU’s budget
a) Regelændringer vedrørende EU’s budget som følge af
Lissabontraktaten
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj
2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2010) 0071, KOM (2010) 0072, KOM (2010) 0073
Rådsmøde 3015 – bilag 4 (tillæg til samlenotat side 3)
Finansministeren:
Der er nogle sager på vej i EU-systemet, der vedrører
EU’s budget, som ikke drøftes på Økofinmødet den 18. maj, men som jeg
gerne vil orientere om.
Den første sag handler om ændringer i reglerne for EU’s budget som følge af
Lissabontraktaten. Regelændringerne vedrører indførelse af en forordning for
den flerårige finansielle ramme, et forslag om ændring af finansforordningen
samt et forslag om ændring af den internstitutionelle aftale mellem Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig øko-
nomiske forvaltning.
Formålet med, at Kommissionen har udsendt denne pakke af forslag, er tek-
nisk at tilpasse og ajourføre EU’s regelsæt på budgetområdet til de ændringer
vedrørende EU’s budget og finanser, som er indført med Lissabontraktaten.
I forbindelse med ajourføringen af regelsættet er der opstået en problemstil-
ling om ændring af EU’s flerårige finansielle ramme. Ifølge den nuværende
interinstitutionelle aftale mellem Råd og Parlament kan en revision af den fi-
nansielle ramme på op til 0,03 pct. af EU’s BNI vedtages med kvalificeret fler-
tal i Rådet.
Rådets juridiske tjeneste har dog udtalt, at en fastholdelse af de nuværende
bestemmelser i den interinstitutionelle aftale vil stride imod Lissabontraktaten.
Ifølge Lissabontraktaten kan den flerårige finansielle ramme kun revideres
med enstemmighed.
Efter regeringens opfattelse bør ajourføringen af EU’s regler på budgetområ-
det alene gennemføres som tekniske og juridiske løsninger, der er nødven-
diggjort af Lissabontraktaten. Derfor kan regeringen støtte, at der ikke gives
mulighed for anvendelse af kvalificeret flertal, når den finansielle ramme revi-
deres med op til 0,03 pct. af BNI.
I sidste ende vil regeringen acceptere en pakke, som kan sikre enstemmig
tilslutning i Rådet og sikre en aftale med Europa-Parlamentet.
1076
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
b) Gentlemanaftalen om samarbejde mellem Rådet og Parlamentet
på budgetområdet
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj
2010
Rådsmøde 3015 – bilag 4 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (08) – bilag 387 (EUU’s beretning om decharge)
Finansministeren:
Dagsordenspunkt 12b vedrører samarbejde mellem Rå-
det og Parlamentet på budgetområdet inden for den såkaldte ”gentlemanafta-
le”. Folketinget og Folketingets Europaudvalg har tidligere beskæftiget sig
med problemstillinger knyttet til denne sag, og Danmark har som bekendt
fremlagt et forslag, der vil erstatte gentlemanaftalen med en ny ordning speci-
fikt vedrørende dechargesamarbejdet mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Andre medlemsstater og Europa-Parlamentet har i den seneste tid – bl.a. i
lyset af Lissabontraktaten og de ændringer den fører med sig på budgetom-
rådet – også overvejet en generel revision af gentlemanaftalen. Der er altså
nu bl.a. på baggrund af det danske engagement i sagen udsigt til, at overve-
jelserne om revision af gentlemanaftalen intensiveres, omend der er betydelig
uklarhed om, hvordan en sådan revision kan gennemføres, og hvordan det vil
påvirke samarbejdet mellem Rådet og Parlamentet.
Per Clausen
takkede, fordi regeringen havde arbejdet seriøst og grundigt
med denne sag, som Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om.
Anne-Marie Meldgaard
spurgte, om finansministeren forventer, at gentle-
manaftalen mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen bliver af-
skaffet.
Finansministeren
takkede Per Clausen for de meget smukke ord.
Finansministeren svarede Anne-Marie Meldgaard, at det var svært at sige,
hvad der sker med gentlemanaftalen, og om der kan laves en ny aftale mel-
lem Rådet, Kommissionen og Parlamentet, der fastlægger nogle principper for
de tre institutioners samarbejde, herunder udveksling af oplysninger, deltagel-
se i møder m.v.
1077
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
c) Tillægs- og ændringsbudget nr. 4 til EU’s budget for 2010.
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (Økofin) den 18. maj
2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2010) 0169
Rådsmøde 3015 – bilag 4 (samlenotat side 8)
Finansministeren:
Dagsordenspunkt 12c vedrører tillægs- og ændringsbud-
get nr. 4 til EU’s budget for 2010. I ændringsforslag 4 foreslår Kommissionen
at indbudgettere et overskud fra EU-budgettet for 2009 på godt 2,3 mia. euro
som indtægter på 2010-budgettet. Overskuddet skyldes både lavere udgifter
og større indtægter end budgetteret. Der er tale om en fast og teknisk funde-
ret procedure, der fremgår af finansforordningen og også er kendt fra tidligere
år. De ekstra indtægter på 2,3 mia. euro vil reducere medlemslandenes bi-
drag i 2010 tilsvarende. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter. Det bety-
der, at indbudgetteringen af de 2,3 mia. euro isoleret set vil reducere det dan-
ske EU-bidrag i 2010 med godt 300 mio. kr.
1078
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
13. Eventuelt – Spaniens og Portugals præsentation af yderligere tiltag
Finansministeren:
Jeg vil lige tilføje en lille bemærkning under "Eventuelt".
Så skal jeg nok stoppe. Den drejer sig om opfølgning på Økofinmødet den 9.
maj 2010, nemlig Spaniens og Portugals præsentation af yderligere tiltag.
Spanien og Portugal ventes i dag at blive sat på dagsorden for Økofinmødet
den 18. maj, hvor de to lande ventes at præsentere nye finanspolitiske tiltag.
Det sker i opfølgning på konklusionerne fra søndagens møde om en europæ-
isk finansiel stabilitetsmekanisme. Vi vil udarbejde et samlenotat om sagen,
som vil blive sendt til udvalget.
1079
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3016 (konkurrenceevne – indre markeds delen)
den 25.-26. maj 2010
Dagsordenspunkt 1 og 4-9 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets
ressort.
Dagsordenspunkt 2-3 hører under Justitsministeriets ressort.
Økonomi- og erhvervsministeren forelagde dagsordenspunkterne 1 og 3-9.
Justitsministeren forelagde dagsordenspunkt 2.
Økonomi- og erhvervsministeren:
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen til kon-
kurrenceevnerådsmødet den 25. og 26. maj. Jeg forelægger sagerne til Euro-
paudvalgets orientering. Der er ingen forhandlingsoplæg. To sager, der ikke er på
dagsordenen, forelægges til orientering. Der er en enkelt sag under siden sidst.
Punkt 2 på rådsmødets dagsorden drejer sig om direktivet om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner. Dette punkt er dog i mellemtiden blevet
taget af rådsmødedagsordenen. Justitsministeren forelægger ikke desto mindre
denne sag til tidligt forhandlingsoplæg for Folketingets Europaudvalg senere i
dag.
1. Forslag til forordning fra Europa-Parlamentet og Rådet om
harmonisering af betingelserne for markedsføring af byggevarer
Politisk enighed / fremskridtsrapport
KOM (2008) 0311
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0311 – bilag 2 (revideret grundnotat af 15/7-08)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 884 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 27/2-09)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den første sag drejer sig om, at Rådet skal
behandle et forslag til en ny byggevareforordning. Ambitionen fra formandskabet
er at nå til politisk enighed i denne sag.
Forslaget udspringer af en revision af det eksisterende byggevaredirektiv. Formå-
let er at effektivisere det indre marked for byggevarer. Det er til gavn for dansk
byggeri og for dansk eksport af byggevarer. Branchen støtter generelt op om for-
slaget.
Siden sagen blev forelagt til forhandlingsoplæg i udvalget, er der i kompromistek-
sten åbnet op for, at Kommissionen kan fastsætte minimumskrav til ydeevnen for
en byggevare. Det kunne f.eks. være minimumskrav til et spærs bæreevne.
Oprindeligt handlede forslaget alene om at fastlægge ensartede begreber og
testmetoder til angivelse af byggevarernes egenskaber. Nu bliver det muligt på
EU-niveau at fastsætte minimumskrav til byggevarernes kvalitet og ydeevne.
1080
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Ændringen giver mulighed for, at der i efterfølgende bestemmelser kan fastsæt-
tes EU-krav, som vil have lovgivningsmæssige konsekvenser i retning af øgede
sikkerhedskrav til byggevarer.
Da vi i Danmark har et af Europas højeste sikkerhedsniveauer på byggeområdet,
vil ændringen næppe få nogen praktisk betydning. Faktisk kan denne mulighed
vise sig som en fordel for dansk eksport, fordi vi typisk er foran, når det handler
om høj sikkerhed til byggevarer.
Regeringen støtter derfor ændringen, som desuden ligger inden for rammerne af
den danske holdning, der tidligere har været forelagt for udvalget, og som fremgår
af samlenotatet.
1081
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
FO
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse
af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omarbejdning)
Tidlig forelæggelse
KOM (2009) 0126
Rådsmøde 3016 – bilag 3 (samlenotat side 1)
KOM (2009) 0126 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-09)
KOM (2009) 0126 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 364 (foreløbigt referat af
Europaudvalgets møde 16/4-10)
Justitsministeren:
Jeg skal i dag forelægge sagen om direktivforslaget om be-
kæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at Rådet i begyndelsen af denne uge har til-
kendegivet, at sagen alligevel ikke sættes på dagsordenen for det kommende
rådsmøde om Konkurrenceevne, således som vi troede, da udkastet blev sendt
ud.
Når jeg alligevel forelægger sagen med henblik på forhandlingsoplæg i dag, skyl-
des det, at vi under de fortsatte drøftelser om direktivforslaget – herunder til brug
for Rådets senere forhandlinger med Europa-Parlamentet om forslaget – godt
kan få mulighed for at tilkendegive en dansk holdning.
Sagen vil naturligvis på et senere tidspunkt, når den sættes på dagsordenen for
et rådsmøde, blive forelagt for Europaudvalget.
Der er siden min tidligere forelæggelse af denne sag for Europaudvalget den 16.
april 2010 bl.a. sket det, at Europa-Parlamentets udvalg om det indre marked og
forbrugerbeskyttelse den 4. maj 2010 har afgivet en betænkning over forslaget.
Sagen forventes behandlet på Europa-Parlamentets plenarforsamling midt i juni
2010, og en udtalelse om forslaget fra Europa-Parlamentet vil derfor tidligst fore-
ligge umiddelbart herefter.
Helt grundlæggende drejer forslaget sig om at styrke kreditors retsstilling ved for-
sinket betaling, og forslaget indeholder bl.a. regler om kreditors krav på kompen-
sation for inddrivelsesomkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for
ordregivende offentlige myndigheders forsinkede betaling. Udvalget har modtaget
et revideret samlenotat om sagen, hvori direktivforslaget og de konsekvenser,
forslaget vil have for dansk ret, er gennemgået.
Jeg skal starte med at sige, at direktivforslaget ikke udelukker, at medlemsstater-
ne kan opretholde eller for den sags skyld fastsætte nationale regler, der giver
kreditor en videre beskyttelse end efter direktivets bestemmelser. Det skyldes, at
der er tale om minimumsharmonisering og ikke tale om en totalharmonisering.
Betænkningen fra Europa-Parlamentets udvalg om det indre marked og forbru-
gerbeskyttelse indeholder en række forslag til ændringer af Kommissionens op-
1082
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
rindelige forslag. Jeg skal i den forbindelse henvise til samlenotatets side 16-18,
hvor der er redegjort nærmere for de enkelte forslag.
Et af forslagene fra udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse drejer
sig således om at indføre regler om erhvervsvirksomheders betalingsfrister i han-
delstransaktioner. Forslaget indebærer, at erhvervsvirksomheder skal betale in-
den for 60 dage, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem parterne, og en
sådan anden aftale ikke fører til skade for nogen af de kontraherende parter.
Et andet af forslagene drejer sig om at indføre regler om ordregivende offentlige
myndigheders betalingsfrister. Forslaget indebærer, at offentlige myndigheder
som debitorer som udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage, dog
således at 30-dages fristen ved aftale skal kunne forlænges til en maksimal frist
på 60 dage, hvis det er objektivt begrundet i kontraktens særlige karakter.
I betænkningen bliver det også foreslået, at der for institutioner inden for sund-
hedssektoren skal gælde en betalingsfrist på 60 dage i stedet for de 30 dage, der
ellers som udgangspunkt foreslås at skulle gælde for offentlige myndigheder.
Forslagene fra udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse adskiller sig
fra det senest reviderede direktivforslag fra Rådet, bl.a. ved at der i Rådets forslag
lægges op til aftalefrihed med hensyn til betalingsfrister i forholdet mellem er-
hvervsvirksomheder, mens der for offentlige myndigheder som debitorer som
udgangspunkt skal gælde en betalingsfrist på 30 dage, medmindre andet udtryk-
keligt er aftalt mellem parterne og behørigt begrundet. Det senest reviderede for-
slag fra Rådet indeholder endvidere en overgangsbestemmelse, der indebærer,
at medlemsstaterne i en periode på 3 eller 5 år efter implementeringsfristens ud-
løb kan forlænge betalingsfristen til 60 dage for offentlige institutioner inden for
sundhedssektoren.
Overordnet set vil vi fra dansk side være positive over for direktivforslaget. Som
jeg tidligere har tilkendegivet over for Europaudvalget, skyldes det navnlig, at di-
rektivet både vil kunne være med til at bidrage til at skabe mere effektive retsmid-
ler mod forsinket betaling i forhold til det gældende direktiv om bekæmpelse af
forsinket betaling i handelstransaktioner og vil styrke beskyttelsesniveauet for
kreditorerne ved forsinket betaling.
Vi har dog under de fortsatte drøftelser af direktivforslaget tænkt os bl.a. at tilken-
degive, at Danmark ikke finder det velbegrundet, at princippet om parternes afta-
lefrihed i forholdet mellem erhvervsvirksomheder fraviges ved at fastsætte abso-
lutte betalingsfrister. Samtidig har vi dog tænkt os at tilkendegive, at Danmark
ikke vil stille sig i vejen for, at der fastsættes betalingsfrister i forholdet mellem
erhvervsvirksomheder, når bare sådanne frister kan fraviges ved aftale.
For så vidt angår forslaget om ordregivende offentlige myndigheders betalingsfri-
ster har vi tænkt os at tilkendegive, at Danmark kan støtte den foreslåede regule-
ring af myndighedernes betalingsfrister, således at offentlige myndigheder som
altovervejende udgangspunkt forpligtes til at betale inden for 30 dage. Parterne
bør dog samtidig have mulighed for konkret at aftale en anden og længere beta-
lingsfrist.
1083
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Med hensyn til forslaget om, at betalingsfristen for offentlige myndigheder på 30
dage skal forlænges til 60 dage, når der er tale om institutioner inden for sund-
hedssektoren, er det regeringens opfattelse, at der bør gælde samme betalings-
regler for hele den offentlige sektor, og vi vil derfor arbejde for, at der ikke indføres
særlige betalingsfrister for bestemte sektorer. I det omfang der måtte blive fastsat
betalingsfrister for institutioner inden for den offentlige sundhedssektor, vil vi ar-
bejde for, at der skal gælde samme betalingsfrister for det private sundhedsom-
råde.
Som sagt vil sagen blive forelagt for Europaudvalget på et senere tidspunkt, når
den sættes på dagsordenen for et rådsmøde.
Pia Olsen Dyhr
forstod, at det indgik i forhandlingsoplægget, at Danmark ikke
ville stille sig i vejen for, at der fastsættes betalingsfrister i forholdet mellem
erhvervsvirksomheder, men at vi mener, der principielt bør være aftalefrihed
for så vidt angår erhvervsvirksomheder. Hun mente, det ville være en god idé
at have fælles regler, ligesom man kræver det for offentlige myndigheder, og
mente derfor, vi skal være åben over for de krav, Europa-Parlamentet har stil-
let.
Hun ville gerne vide, hvilke konkrete problemer der var inden for sundheds-
sektoren, som gjorde, at man mente, der skulle gælde særlige regler for den-
ne sektor.
I øvrigt kunne hun godt støtte regeringens holdning.
Kim Mortensen
henviste til, at han tidligere har slået til lyd for, at der skal
gælde samme regler for offentlige og private virksomheder på sundhedsom-
rådet for at undgå konkurrenceforvridning.
Justitsministeren
pegede i svaret til Pia Olsen Dyhr på, at der på mange
områder gælder særlige regler for erhvervsvirksomheder både i Danmark og i
andre europæiske lande, så det er ikke sådan, at regeringen mener, der slet
ikke skal være regler for erhvervslivet. Vores udgangspunkt er blot, at der ikke
er behov for at gribe ind over for aftalefriheden, når det gælder betalingsfrister
ved handler mellem private virksomheder. Men hun havde jo fremlagt et me-
get "rundt" forhandlingsoplæg.
Justitsministeren mente ikke, der var dokumenteret særlige problemer inden
for sundhedssektoren, som gjorde, at der skulle gælde særlige regler for den-
ne sektor. I forhandlingerne ville vi efterspørge en argumentation for, at der
skulle være særlige regler for sundhedssektoren.
Formanden
forstod det sidste svar sådan, at hvis der skulle opstå en situati-
on, hvor der blev forskellige regler for private og offentlige virksomheder inden
for sundhedsområdet, så ville han vende tilbage til udvalget.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
1084
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
3. Kommissionens forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
om forbrugerrettigheder
Politisk drøftelse
KOM (2008) 0614
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 17)
KOM (2008) 0614 – bilag 5 (grundnotat af 10/11-09)
KOM (2008) 0614 – bilag 9 (henvendelse af 11/5-10 fra DI)
KOM (2008) 0614 – bilag 8 (henvendelse af 11/5-10 fra
Forbrugerrådet)
KOM (2008) 0614 – bilag 7 (henvendelse af 11/2-10 fra Dansk
Erhverv)
KOM (2008) 0614 – bilag 3 (dokumenter fra Kommissionen vedr.
direktivforslaget)
KOM (2008) 0614 – bilag 2 (henvendelse af 21/8-09 fra
Forbrugerrådet)
KOM (2008) 0614 – bilag 6 (henvendelse af 16/11-09 fra DI)
KOM (2008) 0614 – svar på spørgsmål 1
EU-note (09) – E 9 (notat af 19/11-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 158 (side 335, senest behandlet i EUU
27/11-09)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Det næste punkt, jeg vil forelægge, er for-
slaget til direktiv om forbrugerrettigheder. Der er tale om et meget vigtigt og gan-
ske omfattende direktivforslag, som – hvis det bliver vedtaget i sin nuværende
form – vil få stor betydning for forbrugerbeskyttelsen.
Det vil være for omfattende at gennemgå alle områderne her. For en nærmere
gennemgang henviser jeg derfor til det omfattende grundnotat om direktivforsla-
get, som Europaudvalget modtog den 10. november 2009. Herudover henviser
jeg til det samlenotat om forslaget, som Europaudvalget har modtaget i forbindel-
se med dette rådsmøde, og som beskriver den seneste udvikling i arbejdet med
forslaget.
Som det fremgår af samlenotatet, behandles forslaget fortsat i en arbejdsgruppe
under Rådet, ligesom forslaget den 3.-4. december 2009 blev behandlet på et
rådsmøde, hvor der skete en drøftelse af fire udvalgte emner vedrørende forsla-
get.
Arbejdet med forslaget skrider kun langsomt fremad, idet der blandt medlemslan-
dene er uenighed på en række centrale områder, herunder i relation til spørgsmå-
let om totalharmonisering.
For at komme videre i arbejdsgruppens forhandlinger har det spanske formand-
skab foreslået en politisk drøftelse af tre afgrænsede emner på rådsmødet den
25. maj 2010.
1085
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Det skal drøftes, om direktivet som udgangspunkt skal indebære totalharmonise-
ring, eller om direktivet som udgangspunkt alene skal indebære minimumshar-
monisering, således at der kun på visse nærmere angivne områder skal ske to-
talharmonisering. I forlængelse heraf skal det drøftes, om direktivet bør opbygges
således, at der gennemføres totalharmonisering med hensyn til fjernsalgsaftaler
og aftaler, der indgås uden for fast forretningssted. Det skal også drøftes, om der
alene samtidig skal gennemføres minimumsharmonisering med hensyn til aftaler,
der indgås på den erhvervsdrivendes forretningssted, hvor både den erhvervsdri-
vende og forbrugeren er til stede.
Som min forgænger har nævnt over for Europaudvalget, er regeringen ikke udelt
begejstret for totalharmonisering på forbrugerområdet, selv om ens regler i hele
EU selvfølgelig kan have fordele for både erhvervslivet og forbrugerne. Det skyl-
des blandt andet risikoen for, at det ved en totalharmonisering bliver nødvendigt
at sænke forbrugerbeskyttelsesniveauet på væsentlige områder.
Hertil kommer, at forståelsen og rækkevidden af en stor del af direktivets be-
stemmelser giver anledning til tvivl. Der har også været tvivl om forståelsen af en
række af de bestemmelser, som det foreslåede direktiv skal afløse, men sådanne
problemer har i vidt omfang kunne løses i forbindelse med implementeringen ved
at fastsætte skærpede nationale regler. Det vil naturligvis ikke være muligt, hvis
direktivet indebærer totalharmonisering.
Regeringen er imidlertid ikke imod en hensigtsmæssig totalharmonisering på om-
råder, hvor totalharmonisering kan gennemføres uden at være til skade for for-
brugerne og uden at medføre en uklar retstilstand.
Efter regeringens opfattelse må det derfor bero på de videre forhandlinger, om
reglerne i direktivet i overvejende grad bør indebære totalharmonisering eller mi-
nimumsharmonisering.
Som tilfældet også var på rådsmødet i december, hvor dette direktiv også var på
dagsordenen, er der tale om tre konkrete spørgsmål, som skal drøftes. Der er
ikke tale om, at vi tager endelig stilling til denne sag. Når det er tilfældet, vender
jeg naturligvis tilbage til udvalget for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg.
Per Clausen
spurgte, hvorfor man vil totalharmonisere direktivet, når det in-
debærer en stor risiko for, at det giver forringelser i en række lande. Han men-
te, det rigtige udgangspunkt måtte være, at der var tale om et minimumsdirek-
tiv, men at man på visse punkter kunne gå ind for totalharmonisering, hvis der
var tungtvejende argumenter for det. Hvis økonomi- og erhvervsministeren så
havde sagt, at han ville gå ind for en totalharmonisering på områder, hvor det-
te var til fordel for forbrugerne, kunne det være interessant, men han havde
sagt, at han kunne gå ind for totalharmonisering, hvor det kunne gennemføres
uden at være til skade for forbrugerne. Hvilke interesser ligger der bag øn-
skerne om en totalharmonisering? I øvrigt mente Per Clausen, det er lidt
upræcist, når der i samlenotatet står "m.v.".
Pia Olsen Dyhr
pegede på, at et af problemerne i direktivet er, hvordan man
definerer en forbruger. Er en, der sælger brugte biler, også en forbruger?
1086
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Hun henviste til, at Europa-Parlamentet har bedt Kommissionen udarbejde en
oversigt over, hvad der gælder af regler i dag i medlemslandene, således at
de kan sammenligne med direktivet. Hun spurgte, om Danmark har oplistet,
hvordan de danske forbrugerrettigheder er. Hun ville også gerne vide, om
Kommissionen overhovedet har spurgt landene, herunder Danmark, og hvad
vi i givet fald har svaret. Hvis Kommissionen ikke har spurgt, ville hun bede
regeringen på eget initiativ udarbejde en sådan liste, så udvalget kan få klar-
hed over, på hvilke punkter reglerne bliver forbedret, og på hvilke punkter de
bliver forringet.
Hvad angår e-handel syntes Pia Olsen, det var glimrende, at vi får en EU-
regulering, men reglerne skulle helst ikke betyde, at de danske forbrugere
bliver stillet ringere end i dag.
Benny Engelbrecht
syntes, det lød ganske fornuftigt kun at lave totalharmo-
nisering på fjernhandelsområdet. Kort før mødet har Europaudvalget fået en
henvendelse fra Forbrugerrådet. I relation til den bad Benny Engelbrecht øko-
nomi- og erhvervsministeren uddybe regeringens holdning vedrørende infor-
mationskravet, mangelbeføjelser og forældelsesfrister.
Lone Dybkjær
undrede sig over, at Kommissionen pludselig kunne ændre et
forslag fra at være et totalharmoniseringsdirektiv til et være et minimumsdirek-
tiv, men hun syntes, det var fint, hvis Kommissionen gjorde det.
Hun spurgte, hvor lang tid man regner med at det vil tage at få direktivet gen-
nemført.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde til Per Clausen, at vor grundlæg-
gende holdning er, at totalharmonisering kan være godt på visse områder, når
det gælder om at beskytte forbrugerne, men en generel totalharmonisering vil
skabe en række vanskelige juridiske problemer og rejse spørgsmålet om ræk-
kevidden af de foreslåede bestemmelser. Han tilføjede, at der også har været
tvivl om forståelsen af en række af de bestemmelser, som det foreslåede di-
rektiv skal afløse, men de har kunnet løses ved, at man brugte minimums-
klausulen.
NOT
Økonomi- og erhvervsministeren vidste ikke, om Kommissionen har spurgt,
hvordan de danske regler var, sådan som Pia Olsen Dyhr spørger om, men
det ville han finde ud af og svare skriftligt på spørgsmålet. Han mente også,
en oversigt over forbrugerbeskyttelsesreglerne kunne være nyttig. I samleno-
tatet gennemgår man direktivet bestemmelse for bestemmelse, men det kan
godt være, man kan uddybe det og beskrive, hvordan direktivets regler for-
holder sig til de danske regler på området.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde til Benny Engelbrecht, at han ikke
havde set brevet fra Forbrugerrådet, men han ville undersøge de ting, der
blev nævnt, og svare skriftligt.
Økonomi- og erhvervsministeren ville undersøge det juridiske spørgsmål om
hjemmelen, Lone Dybkjær stillede, og svare skriftligt.
Han fandt det umuligt at sige, hvornår direktivet blev færdiggjort, men arbejdet
i arbejdsgruppen er gået meget langsomt, og der er ikke taget stilling til de
NOT
NOT
1087
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
grundlæggende spørgsmål, så det er ikke usandsynligt, at der kommer til at
gå lang tid – desværre.
1088
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
4. Kommissionens meddelelse om introduktionen af elektriske biler og
deres konsolidering på det europæiske indre marked
Præsentation fra Kommissionen
Vedtagelse af rådskonklusioner
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 0186
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 106)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Jeg vil nu orientere udvalget om udkastet til
rådskonklusioner om en strategi for miljøvenlige køretøjer, som Kommissionen
skal udarbejde.
Strategien skal bidrage til både at mindske CO
2
-udledningen fra transportsekto-
ren, mindske energiafhængigheden og bidrage til fremtidig vækst og beskæftigel-
se inden for køretøjsindustrien og de mange underleverandører og følgeindustrier
i EU.
Regeringen støtter det spanske formandskabs sigte med meddelelsen, der læg-
ger vægt på både elbiler, hydrogen og biobrændsel.
For det første finder vi det vigtigt, at strategien overordnet set har en teknologi-
neutral tilgang, således at det er markedet, der finder frem til de bedste løsninger
og teknologier på mellemlang og lang sigt. Når det er sagt, støtter regeringen, at
udviklingen af elbiler særligt skal fremmes, da elbiler ikke blot reducerer CO
2
i
transportsektoren, men også har en række andre fordele så som integrering af
vindenergi i elsystemet.
For det andet finder vi det endvidere centralt, at der bliver udarbejdet internatio-
nalt funderede standarder på området, så man skal kunne køre fra det nordlige
Finland til det sydlige Portugal i sin elbil, uden at bagagerummet skal være fyldt
op med forskellige adaptorer. Standarderne skal ligeledes sikre en høj grad af
sikkerhed for forbrugerne og gøre produkterne billigere.
Regeringen vil for det tredje lægge vægt på, at der med strategien følger en pa-
rallel opbygning af en infrastruktur, som kan understøtte brug af miljøvenlige køre-
tøjer. Det gælder både etablering af ”smart grids” – altså sammenhængende
”smarte netværk” – som kan bidrage til at øge anvendelsen af vedvarende elek-
tricitet. Det gælder også infrastruktur for biobrændsel og særligt 2. generations
bioethanol, som ligeledes kan bidrage betydeligt til at reducere CO
2
-udslippet fra
den eksisterende bilpark.
En bred tilgang sikrer, at CO
2
-udslippet mindskes både på kort og lang sigt. Elbi-
ler har en vigtig rolle at spille, men også 2. generations biobrændstoffer og hydro-
gen kan hjælpe til at gøre bilparken grønnere og må hjælpes ind på markedet på
kort sigt.
Regeringen støtter rådskonklusionerne og arbejdet med at gøre elbiler til en del af
den europæiske løsning for en grønnere transportsektor.
1089
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
5. Industriel ejendom. Analyse af funktionen af varemærkesystemet i
EU
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 109)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag drejer sig om, at Rådet skal
behandle rådskonklusioner, der pålægger Kommissionen at gennemføre en frem-
tidig revision af varemærkesystemet i EU.
Formandskabet har udarbejdet nogle meget overordnede rådskonklusioner i for-
bindelse med en fremtidig revision af varemærkesystemet i EU, som skal sikre
den videre fremdrift i Kommissionens arbejde. Der er særligt lagt vægt på at styr-
ke samarbejdet og harmoniseringen mellem de nationale varemærkekontorer og
det europæiske varemærkekontor.
Kommissionen har igangsat en undersøgelse af, hvordan det europæiske vare-
mærkesystem fungerer. Formandskabet ønsker i den forbindelse input fra kon-
kurrenceevnerådet.
Max Planck instituttet i Tyskland udfører undersøgelsen af funktionen af det euro-
pæiske varemærkesystem. Instituttet har i marts givet en status på arbejdet
Her fremgår det blandt andet, at det europæiske varemærkekontor har oplevet en
stor stigning i antallet af ansøgere, imens nationale kontorer generelt har oplevet
en nedgang i antallet. Det fremgår også, at der er et ønske om øget samarbejde
mellem nationale kontorer og det europæiske varemærkekontor fra de nationale
kontorer og brugerorganisationernes side.
Regeringen mener, at det med fordel kan fremgå af rådskonklusionerne, at Max
Planck instituttets foreløbige konklusioner indgår i Kommissionens fremtidige ar-
bejde for at revidere varemærkeforordningen og -direktivet.
Regeringen kan derfor tilslutte sig rådskonklusionerne.
1090
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
6. Servicedirektivet:
a) Status for implementeringen af servicedirektivet
Information ved Kommissionen
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 112)
EUU alm. del (09) – bilag 362 (Kommissionens meddelelse til
Konkurrenceevnerådet d. 1-2/3-10 vedr. servicedirektivet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 659, seneste behandling i
EUU 12/2-10 under rådsmøde økofin)
EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1663, behandlet i EUU 22/9-
09)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne, er status på
implementeringen af servicedirektivet, som skal drøftes på rådsmødet.
Formandskabet ønsker at sætte fokus på implementeringen af servicedirektivet.
Desuden ønsker formandskabet at sikre fremdrift i den gensidige evaluering af
direktivets implementering, som medlemslandene foretager i 2010.
Implementeringsfristen for servicedirektivet var den 28. december 2009. Danmark
var det første medlemsland, som fik implementeret direktivet i national ret, idet
direktivet er fuldt gennemført pr. 4. maj 2010. En række medlemslande mangler
stadig at implementere store dele af servicedirektivet.
Markedet for services i Europa har stort potentiale, også for danske virksomhe-
der. Det er derfor vigtigt, at vi får udnyttet dette potentiale til gavn for danske virk-
somheder og forbrugere. Servicedirektivet er et vigtigt redskab til at opnå dette
mål, og vi støtter det fortsatte arbejde med implementeringen af direktivet.
På rådsmødet vil Kommissionen orientere om status.
Pia Olsen Dyhr
spurgte, hvor mange lande der endnu ikke har implementeret
servicedirektivet fuldt ud.
Økonomi- og erhvervsministeren
svarede, at det er mere end halvdelen af
EU-landene.
1091
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
b) Fremdrift til den gensidige evaluering
Formandskabets rapport om status
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 112)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 659, seneste behandling i
EUU 12/2-10 under rådsmøde økofin)
EUU alm. del (09) – bilag 37 (side 1663, behandlet i EUU 22/9-
09)
Økonomi- og erhvervsministeren
nævnte ikke dette punkt.
1092
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
7. Forordning om mærkning af tekstiler
Punktet er ikke på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den
25.-26. maj 2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2009) 0031 endelig
Rådsmøde 3016 – bilag 1 (samlenotat side 115)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag, jeg vil forelægge, omhand-
ler tekstilmærkningsforordningen.
Mærkningen af tekstiler sikrer, at forbrugeren kan se, hvilke fibre det enkelte teks-
til består af. Forordningen om mærkning af tekstiler har til formål fortsat at sikre
denne oplysning og dermed sikre beskyttelse af forbrugeren.
Kommissionen har foreslået at sammenskrive de tre eksisterende direktiver på
tekstilmærkningsområdet til en forordning, så reglerne bliver direkte gældende i
medlemslandene.
Tanken bag forslaget er at samle lovgivningen på området samt at forenkle pro-
ceduren, når der sker ændringer, og når nye fibernavne skal optages og godken-
des. Regeringen støttede tanken om denne forenkling, men forordningen er ikke
blevet vedtaget som førstelæsning i den oprindelige form.
Parlamentet har fremlagt flere ændringsforslag, og der bliver nu tale om en an-
denlæsningsløsning, hvor disse ændringsforslag kan tænkes at indgå i det ende-
lige forslag til forordning.
Europa-Parlamentet har i forhold til det oprindelige forslag bl.a. foreslået at udvide
forordningen med blandt andet mærkning, der viser, om der indgår animalske
produkter i tekstilet, og mærkning af tekstilers oprindelsesland.
Europa-Parlamentets ændringsforslag kan tænkes at blive en del af den løsning,
der findes i andenlæsningen. Europa-Parlamentet vil muligvis også ønske at defi-
nere på forhånd præcis, hvad Kommissionens undersøgelse af anvendelsesom-
rådet skal indeholde.
Regeringen mente i udgangspunktet, at det var fornuftigt, at forordningen kom på
plads i form af en forenkling af tekstilmærkningen.
I forhold til det eksisterende forslag mener vi i udgangspunktet ikke, at det er hen-
sigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet med det samme. Der er dog nu tale
om en helt ny forhandlingssituation, og andenlæsningsaftalen kan meget vel for-
me sig anderledes end den aftale, der netop er blevet afvist af Europa-Parla-
mentet.
Når der foreligger en ny aftale, vil jeg naturligvis vende tilbage til udvalget med
henblik på at forelægge sagen til forhandlingsoplæg.
Benny Engelbrecht
spurgte, om man havde gjort sig overvejelser over andre
ting end fibre, f.eks. lynlåse og nikkelknapper.
1093
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Lone Dybkjær
ville gerne vide, hvorfor regeringen tilsyneladende er imod
Europa-Parlamentets forslag om, at mærkningen skal vise, om der indgår
animalske produkter i tekstilet.
I øvrigt opfordrede hun økonomi- og erhvervsministeren til at tale om "første
behandling" i stedet for "første læsning".
Økonomi- og erhvervsministeren
svarede Benny Engelbrecht, at så vidt
han havde forstået, havde man ikke gjort sig overvejelser om andet end fibre,
men det ville han undersøge.
Han svarede Lone Dybkjær, at når vi ikke kan støtte Europa-Parlamentets
ændringsforslag om at mærke for animalske produkter, er det fordi forslaget,
som det foreligger nu, kun er en forenkling af de eksisterende direktiver.
1094
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
8. Statistiksag EDP forordning
Punktet er ikke på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den
25.-26. maj 2010, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde
KOM (2010) 0053
Rådsmøde 3016 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Det næste punkt handler om et forslag til
forordning, der skal sikre kvaliteten af de statistiske data, der indberettes til pro-
ceduren om uforholdsmæssigt store underskud.
Forslaget er fremsat på baggrund af uregelmæssigheder i indberetningerne af
statistiske data fra Grækenland. Formålet er at forbedre Kommissionens mulig-
heder for at kvalitetssikre de data, der indberettes af medlemsstaterne.
Forslaget vil give bedre mulighed for at sikre en høj kvalitet af statistiske data om
offentlige underskud og gæld, som bruges til overvågning af medlemsstaternes
efterlevelse af ØMU-kriterierne. Disse data er en forudsætning for hurtig og sikker
indgriben i situationer med uholdbare offentlige finanser, som vi for eksempel har
set i Grækenland. En hurtig indgriben kan være afgørende for at sikre økonomisk
og monetær stabilitet i EU.
En høj og sammenlignelig kvalitet af statistiske data vil sikre en fair og ensartet
behandling af medlemsstaterne i forbindelse med proceduren for efterlevelse af
ØMU-kriterierne for offentlige finanser. Dermed er forslaget også i Danmarks inte-
resse.
Kommissionens øgede fokus bidrager også til kvalitetssikring af danske data og
dokumentation af statistikken over de offentlige finanser. Dette forbedrer også det
danske beslutningsgrundlag for gennemførelse af den økonomiske politik.
Flertallet af EU-lande støtter hovedsigtet i forslaget og ønsker, at Kommissionens
udvidede beføjelser forbeholdes særlige situationer, hvor der foreligger berettiget
tvivl om de indberettede datas kvalitet. Det ventes derfor, at et stort flertal – det vil
nok være alle medlemslande – bakker op om et kommende kompromisforslag.
Danmark er på linje med denne holdning.
På denne baggrund kan regeringen tilslutte sig forslaget.
Lone Dybkjær
spurgte, hvilken betydning den ændrede forordning vil have
for Danmark, og hvor meget det vil koste at leve op til den.
Økonomi- og erhvervsministeren
mente ikke, forordningen ville betyde så
meget økonomisk i Danmark, men der vil nok komme nogle metodebesøg for
at sikre, at vi gør det fornuftigt.
1095
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
9. Siden sidst
a) Kapitalkravsdirektivet (CRD IV)
KOM (2009) 0362
Orientering om status for Kommissionens arbejde med sagen
Økonomi- og erhvervsministeren:
Under siden sidst har jeg en enkelt sag. Det
drejer sig om de nye forslag til kapital- og likviditetsregler.
Regeringen har afsendt høringssvar på de nye forslag til kapital- og likviditetsreg-
ler fra Kommissionen den 16. april 2010. Det er blevet oversendt til udvalgets ori-
entering.
I regeringens høringssvar støttes det generelle sigte med de nye forslag til kapi-
tal- og likviditetskrav. Men der lægges samtidig vægt på at kunne opretholde det
danske realkreditsystem, som har klaret sig fint gennem den finansielle krise.
I høringssvaret sættes derfor fokus på de negative effekter af forslagene for det
velfungerende danske realkreditsystem.
Der vil i den kommende tid blive gjort en stor indsats fra dansk side for at forklare
og påpege problemerne for dansk realkredit ved de nye forslag.
Der vil foregå sonderinger for at finde allianceparter blandt de andre EU-lande.
Vi er endnu i en tidlig fase, men det må forventes, at der forestår vanskelige for-
handlinger om direktivet forude.
Lone Dybkjær
pegede på, at vi har et godt fungerende realkreditsystem. Det
skulle nødigt forringes, fordi man ikke kender det i de andre EU-lande. Bliver
vi tvunget over til et nyt system, eller kan man tilpasse vores system, så det
stadig kan bruges?
Økonomi- og erhvervsministeren
bekræftede, at vi har en unik situation i
Danmark med vort realkreditsystem, som har fungeret godt også i et ustabilt
marked. Da man ikke har noget tilsvarende i andre lande, får vi et problem
med at forklare dem, hvordan det virker. Sagen er meget opad bakke. Vi for-
søger at vinde forståelse for vort system hos nogle alliancepartnere, bl.a. ved
at vise empirisk, at det har fungeret godt under krisen. F1-lånene kommer
under pres, men vi gør, hvad vi kan for at forklare værdien af vort system.
Lone Dybkjær
spurgte, hvilke handlemuligheder vi har. Kan vi nedlægge ve-
to, eller kan man forestille sig, at man vedtager en "Lex Danmark".
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde, at i første omgang ville vi prøve at
overbevise de andre lande.
1096
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3014 (landbrug og fiskeri) den 17. maj 2010
Fødevareministeren:
Der forelægges ikke nogen sager til forhandlingsoplæg
i Europaudvalget. Der er kun 2 punkter på dagsordenen baseret på oplæg fra
formandskabet.
1. Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors internationale
konkurrenceevne
Præsentation og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3014 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 856 –
fødevareforsyningskæden – behandlet i EUU 26/3-10)
EUU alm. del (08) – bilag 572 (side 1584, behandlet i EUU 2/9-
09)
Fødevareministeren:
Formandskabets oplæg om at drøfte landbrugs- og
fødevaresektorens internationale konkurrenceevne er meget bredt og omfat-
ter mange emner.
Det er vigtigt, at vi i Europa sætter mere fokus på de fremtidige udfordringer,
hvor den internationale konkurrenceevne er en vigtig parameter. Europa 2020
strategien er netop med sine initiativer om innovation og grøn vækst et godt
udgangspunkt for diskussionen.
I en del medlemslande er der en tendens til at gå tilbage til tidligere tiders re-
gulering af markedet, hvor EU skal regulere både mængde og pris samt be-
skytte EU’s marked mod import fra tredjelande. Det mener jeg ikke er den
rigtige vej at gå. Uanset at det kan omdøbes til ”ny regulering” eller ”selvregu-
lering” via de såkaldte interprofessionelle organisationer.
Jeg er imod tiltag, der ensidigt lukker EU’s marked. EU er afhængig af import
af fødevarer og foder fra tredjelande. Særligt i forhold til udviklingslandene er
det vigtigt at sikre mulighed for eksport til EU af deres landbrugsprodukter.
EU bør aktivt påvirke forhandlinger om internationale standarder for fødevare-
sikkerhed og dyresundhed for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
En af anbefalingerne fra den såkaldte Verheugen-gruppe om fødevareerhver-
vets konkurrenceevne var netop at styrke den internationale regeldannelse.
Så dette arbejde globalt lægges til grund for lovgivningen og herved medvir-
ker til at fjerne handelsbarrierer.
Det er efter min mening ikke realistisk at se bort fra det globale marked, hvor
der også er store eksportmuligheder for EU. Derfor må vi også se på, hvordan
vi kan sikre EU’s internationale konkurrenceevne.
1097
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
Grundlæggende er det øget fokus på innovation, produktudvikling og alterna-
tive indkomstkilder, der skal sikre europæisk landbrug i fremtiden. Vi skal
kunne udnytte det store potentiale, der er i en øget global handel og øget ef-
terspørgsel efter fødevarer.
Det kræver, at vi nøje ser på mulighederne i landbrugspolitikken. Det hjælper
jo ikke, at Kommissionen præsenterer innovation som et flagskib, hvis der
reelt ikke gives mulighed for at anvende budgetmidler på innovation. Behovet
for innovation og udvikling kommer jo særligt til at gælde i forhold til klima og
grøn energi, hvor der vil være meget store udfordringer og også muligheder
for europæisk landbrug i de kommende år.
Bjarne Laustsen
henviste til, at man havde diskuteret sagen tidligere, og at
man havde haft en god diskussion om emnet i Fødevareudvalget tidligere på
dagen. Med hensyn til tredjelande mente han, fødevareministeren skulle bi-
drage positivt til at gøre det muligt for ulandene at have en produktion, så folk
kunne være beskæftigede i de lande. Vi skal ikke lave unfair konkurrence, når
de i deres hjemlande forsøger at skabe et indre marked. Spørgsmålet er, om
landbrugsstøtten giver en skævvridning i forhold til de produkter, de selv for-
søger at dyrke i deres hjemlande. Desuden er det et spørgsmål, om vi har
nogle restriktioner eller toldbarrierer, som gør, at vi afviser deres varer, når de
prøver at komme ind på EU's marked. Han erkendte, at der kan være veteri-
nære forhold, som gør deres varer så ringe, at de ikke må sælges på det dan-
ske marked, men der må ikke være handelsbarrierer. Han opfordrede rege-
ringen til at koordinere med vores udviklingsbistand, så vi ikke giver støtte
med den ene hånd og samtidig forringer mulighederne for, at ulandenes bøn-
der kan have en produktion.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var interessant at læse, at Forbrugerrådet og
Landbrug & Fødevarer syntes, det var en god idé at få en overvågning af
prisudviklingen, og spurgte derfor, om fødevareministeren sammen med øko-
nomi- og erhvervsministeren ville lave en form for monitorering i Danmark,
idet hun pegede på, at der er væsentlige forskelle på råvareprisen og den en-
delige pris, som forbrugeren skal betale.
Fødevareministeren
svarede Bjarne Laustsen, at regeringen mener, debat-
ten om forholdet til tredjelande skal føres i WTO. Det er ikke noget, EU skal
lave egne regler om. Han henviste til, at der bl.a. har været en diskussion om
hormonbehandlet oksekød, men det er en diskussion, der må tages i WTO.
På det sidste rådsmøde blev der snakket lidt om de interprofessionelle bran-
cheaftaler, som i nogle regioner i EU ville prøve at udelukke individuel konkur-
rence. Det er vi imod. Landbrugsministeren pointerede, at den direkte land-
brugsstøtte i EU nu er afkoblet, så den ikke længere udbetales pr. liter eller
kilo. I øvrigt pegede han på, at eksportstøtten var faldet kraftigt, så den næ-
sten ikke eksisterer mere. Vi støtter, at den er helt væk i 2013, hvor vi skal
diskutere den nye landbrugspolitik.
1098
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
I svaret til Pia Olsen Dyhr erkendte fødevareministeren, at den sidste under-
søgelse fra Konkurrencestyrelsen viste, at der var stor forskel på råvareprisen
og den endelige pris. Her mente han, den frie konkurrence måtte komme ind.
Vi må prøve at skabe større gennemsigtighed.
Lone Dybkjær
var glad for det, fødevareministeren sagde om større gen-
nemsigtighed, for det er der brug for.
1099
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 408: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 12/5-10
34. Europaudvalgsmøde 12/5-10
2. Ligestilling mellem kønnene i landdistrikterne
Præsentation og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3014 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Fødevareministeren:
Formandskabets andet punkt på dagsordenen handler
om ligestilling i landdistrikterne. Det er igen et bredt punkt, der lægger op til en
meget åben drøftelse.
I den sammenhæng er Danmark ikke et stort land med geografiske regioner,
der er specielt isolerede. Men det er på den anden side klart, at der i visse
områder af Danmark sker en uheldig udvikling, hvor der bliver færre unge og
især færre unge kvinder.
Derfor er det et relevant emne i landdistriktspolitikken at sikre bedre vilkår for
unge og ikke mindst kvinder i landdistrikterne.
Bjarne Laustsen
hilste med tilfredshed, at man i Spanien vil forbedre kvin-
dernes mulighed for at erhverve jord, som de kan gøre det i Danmark. Han
fortalte, at man i Fødevareudvalget ville spørge ligestillingsministeren om,
hvordan det ser ud med ligestillingen i Danmark i yderområderne. Han pege-
de på, at landdistriktsmidlerne kan bruge til at give ligestillingen et ekstra
skub.
Fødevareministeren
kunne kun støtte, at de spanske kvinder sikres ligestil-
ling, når det drejer sig om ejerskab til jord og modtagelse af landbrugsstøtte.
Han ville foretrække, at man diskuterede den hjemlige ligestilling med ligestil-
lingsministeren.
Lone Dybkjær
pegede på, at det er vigtigt, at vi ikke fastholder kvinderne i et
mønster fra det forrige århundrede. Hun syntes selvfølgelig, det var fint, at
kvinderne kan deltage i produktionen, men pegede på, at det kan få temmelig
uheldige konsekvenser, hvis man lægger særlig vægt på kvinder i udkantsom-
råder i en produktion, som for længst er passé.
Bjarne Laustsen
nævnte, at man havde set en udvikling, hvor konen fik lov
at overtage gården og gælden, hvis landmanden havde det skidt økonomisk.
Det er ikke det, EU skal beskæftige sig med. Men der ligger trods alt nogle
gode ideer i de lokale aktionsgrupper, hvor man vil skabe nye job for kvinder.
Det kunne man fortælle de andre lande om.
Fødevareministeren
erklærede sig enig med Lone Dybkjær i, at vi ikke skal
forsøge at fastholde en hundrede år gammel ordning, men give kvinderne
frihed til at vælge deres livsbane.
I svaret til Bjarne Laustsen pegede fødevareministeren på, at nogle af de lo-
kale aktionsgrupper havde iværksat initiativer, som skulle styrke de selver-
hvervende kvinder i mikrovirksomheder. Det kunne vi godt fortælle de andre
lande om for på den måde at inspirere dem.
1100