Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 436
Offentligt
866138_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
København, den 18. juni 2010
Sagsnr.: 5962
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. juni 2010 i
forlængelse af udvalgsmødet den 16. juni 2010 bedt om min besvarelse af FLF alm. del
– spm. 449:
Spørgsmål 449:
”Vil ministeren oplyse, hvilke faglige, saglige, videnskabelige og politiske
begrundelser der foreligger fra de lande, der stemmer imod godkendelse af de 6
gmo majs, jf. FLF alm del - bilag 293?”
Svar:
De lande, der stemte imod godkendelserne af de 6 GMO majs i den Stående Komité
anførte forskellige begrundelser herfor. En række af landene begrundede deres nej-
stemme med politiske årsager samt en negativ indstilling i offentligheden. Andre
argumenter gik på forhold vedrørende risikovurderingerne eller forhold vedrørende
administration og fortolkning af reglerne.
Forhold vedrørende risikovurderingen
Fodringsforsøg med dyr
Nogle medlemslande fremførte, at der i tilfælde af GMO’er, der er dannet ved
krydsning af flere GMO’er, bør udføres fodringsforsøg med krydsningen og ikke kun
med de enkelte genmodificerede planter. Ifølge EFSA’s retningslinjer er det ikke et
generelt krav, at ansøgeren skal udføre fodringsforsøg med hele fødevarer eller foder,
hverken for de enkelte genmodificerede planter eller for krydsningerne. EFSA vil dog
kræve det, hvis det skønnes nødvendigt ud fra de analyser, der foreligger af majsens
sammensætning. Det bemærkes, at samtlige nye proteiner i GM-planterne har været
testet i dyreforsøg.
Derudover har EFSA i en rapport gennemgået argumenterne for og imod dyreforsøg,
hvor de fastholder, at dyreforsøg kun bør kræves i de tilfælde, hvor det kan bidrage til
afklaring af en usikkerhed om GMO’en i relation til sundhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet støtter EFSA i denne holdning og
tilføjer, at dyreforsøg i mange tilfælde ikke er nær så følsomme som andre af de
undersøgelser, der er foretaget på planterne.
Forhold vedrørende administration og fortolkning af reglerne
Analysemetode
Ifølge GMO-forordningen skal ansøger indsende en metode til påvisning,
prøveudtagning og identifikation af den GMO, der ønskes godkendt.
Nogle medlemslande anfører, som begrundelse for deres afslag på godkendelse, at
ansøgeren for krydsninger som fx 1507x59122 majs, ikke har ikke leveret en entydig
analysemetode for majsen. Med de tilgængelige analysemetoder er man kun i stand til at
måle for fx 1507 og 59122-genstykkerne hver for sig og ud fra resultaterne kan man
ikke sige, om stykkerne kommer fra samme plante eller fra forskellige planter.
Danske eksperter anser de leverede metoder som tilstrækkelige. De bedste metoder er
ifølge DTU Fødevareinstituttet dem, ansøger har leveret. Det er ikke analytisk/teknisk
muligt at levere en metode, der entydigt kan påvise, at der er tale om en krydsning.
Godkendelse til andre formål end fødevarer og foder
Nogle medlemslande mener ikke, at godkendelser til andre formål end fødevare- og
foderbrug fx maskinolie bør kunne gives i henhold til GMO-forordningen. Disse lande
mener derfor, at godkendelserne af de 6 GMO-majs til andre formål end fødevarer og
foder bør gives i henhold til udsætningsdirektivet.
GMO-forordningen blev forhandlet under det seneste danske formandskab af EU i 2002.
Med forordningen indførtes det såkaldte one-door-one key princip, som betyder, at alle
godkendelser til brug af en bestemt GMO kan opnås ved ansøgning efter denne
forordning. Hensigten hermed er, at ansøgeren ikke skal søge under flere forskellige
lovgivninger for at få lov at bruge fx en GMO-majs til henholdsvis fødevarebrug,
foderbrug eller andre anvendelser.
Henrik Høegh
/Rikke Susanne Bastian
2