EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 447
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 28. maj 2010

Kl. 10.20

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan

(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),

Lone Dybkjær (RV), Per Clausen (EL)

Justitsminister Lars Barfoed, integrationsminister Birthe

Rønn Hornbech, klima- og energiminister Lykke Friis, for-

svarsminister Gitte Lillelund Bech, fødevareminister Hen-

rik Høegh og videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3018 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni

2010

Dagsordenspunkterne 1a, 2-12 og 14-15 henhører under Justitsministeriets

ressort.

Punkt 13 er delt ressort mellem Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.

Punkt 16 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Punkt 17 henhører under Forsvarsministeriets ressort.

Punkterne 1b, 18-27 og 29 hører under Integrationsministeriets ressort.

Punkterne 1b, 18-27 og 29 blev forelagt af integrationsministeren, før justits-

ministeren forelagde sine punkter.

Punkterne 1a og 2-16 blev derefter forelagt af justitsministeren.

Punkt 17 blev forelagt af forsvarsministeren under punkt 3 på Europaudval-

gets dagsorden.

På grund af afstemninger i salen kom mødet i Europaudvalget først i gang kl.

10.20, og man tog først integrationsministerens og derefter justitsministerens

punkter, idet justitsministeren ikke var clearet.

Formanden

oplyste, at man fra lovsekretariatet havde fået at vide, at afstem-

ningerne formentlig ville være afsluttet inden kl. 10.

Integrationsministeren:

Jeg forelægger dagsordenspunkt 1b og punkterne

18-27, der alle er til orientering. Jeg har også under dagsordenens punkt 29 en

kort melding om en retssag, der er under opsejling i EU.

Jeg vil alene nævne punkterne 1b, 18-21, 23 og 26 samt punkt 29, mens jeg for

de øvrige punkter henviser til samlenotatet.

1138

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Justitsministeren:

Jeg må beklage, at jeg ikke var her kl. 10, men der var af-

stemninger i salen. Når mit parti efter næste valg får flere mandater, vil det nok

blive lettere, men indtil da er det ikke altid let at få clearing.

Der afholdes torsdag og fredag i næste uge rådsmøde i Luxembourg. Udvalget

har modtaget et samlenotat om de væsentligste sager på rådsmødet, og jeg kan

oplyse, at dagsordenens punkt 13 er til forhandlingsoplæg, mens de øvrige punk-

ter forelægges til orientering. Jeg kan i øvrigt nævne, at dagsordenens punkt 5,

der vedrører et forslag om seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi, er taget

af dagsordenen for rådsmødet.

Rådsmødet er det sidste under det spanske formandskab, og der er derfor gan-

ske mange punkter på dagsordenen. Det skal dog bemærkes, at en del af punk-

terne kun er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en statusorientering.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-

valget kan i givet fald spørge ind til de sager, jeg ikke nævner, hvis der er interes-

se for det.

Som jeg tidligere har redegjort for her i udvalget, blev samarbejdet om politi og

strafferet med Lissabontraktaten en del af det overstatslige samarbejde. Det be-

tyder bl.a., at samarbejdet om politi og strafferet i dag er omfattet af det danske

retsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagel-

sen af ny EU-lovgivning om politi og strafferet. Det betyder f.eks., at Danmark ikke

vil kunne deltage i vedtagelsen af dagsordenens punkt 2-4.

1. Rådskonklusioner vedrørende Kommissionens meddelelse om ”Et

område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere” –

Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0171

a) Justitsministeriets del

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 4)

KOM (2009) 0262 – bilag 4 (EUU’s høringssvar til Europa-

Parlamentet af 1/10-09)

KOM (2009) 0262 – bilag 1 (grundnotat om

Stockholmprogrammet af 27/7-09)

KOM (2009) 0262 – bilag 2 (grundnotat om Haagprogrammet af

11/8-09)

EU-note (08) – E 52 (DIIS-artikel om Stockholmprogrammet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 1a drejer sig om handlingsplanen i for-

bindelse med det såkaldte Stockholmprogram. Sidste efterår blev der under det

svenske formandskab opnået enighed om et nyt arbejdsprogram, som gælder for

1139

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

perioden 2010-2014, vedrørende retlige og indre anliggender. Arbejdsprogram-

mets formelle titel er ”Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i bor-

gernes tjeneste”, men det går i daglig tale blot under betegnelsen ”Stockholmpro-

grammet”.

Stockholmprogrammet bygger videre på de resultater, der er opnået med Tam-

merforsprogrammet fra 1999 og Haagprogrammet fra 2004, og understreger prio-

riteringen af, at man bør fortsætte udvikling af EU som et område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste.

Nu har Kommissionen fremsat en handlingsplan, der mere konkret udmønter

Stockholmprogrammet. Handlingsplanen indeholder et betydeligt antal initiativer –

der er omkring 170, hvis man tæller det hele med – som Kommissionen påtænker

at iværksætte over de kommende fem år. Det er ikke alle de 170 initiativer, der er

lovgivningsinitiativer. En hel del af initiativerne er således meddelelser, rapporter,

årsberetninger, evalueringsrapporter, grønbøger, håndbøger, praktiske vejlednin-

ger og lignende.

Det er altså ganske mange initiativer, og det er ikke alle initiativerne, der angår

Justitsministeriets område. En hel del af initiativerne angår Integrationsministeri-

ets område, og jeg ved, at integrationsministeren også her i dag for lidt siden er

kommet ind på Stockholmprogrammet. Der er desuden initiativer, der hører under

f.eks. Skatteministeriet og Forsvarsministeriet.

I overskriftsform kan det nævnes, at der lægges op til initiativer, som skal beskytte

grundlæggende rettigheder, styrke tilliden til det europæiske retlige område, ga-

rantere sikkerheden i Europa og bidrage til et globalt Europa.

På den baggrund foreslås der tiltag inden for områder som f.eks. menneskehan-

del, børnepornografi, it-kriminalitet, økonomisk kriminalitet og narkotikahandel.

Det er også lagt op til, at der inden for de næste fem år skal iværksættes initiativer

i forhold til nogle af EU’s institutioner som f.eks. Eurojust og Europol.

Jeg skal ikke trætte udvalget med en slavisk gennemgang af handlingsplanen,

men henvise til beskrivelsen i samlenotatet.

Jeg vil gerne fremhæve, at vi ikke på nuværende tidspunkt kender det nærmere

indhold af handlingsplanens mange initiativer. Der er i handlingsplanen bare tale

om en præsentation af et omfattende katalog. Når Kommissionen fremsætter et

konkret initiativ, vil forslaget naturligvis på sædvanlig vis blive behandlet i EU og i

de nationale parlamenter. Udvalget vil altså løbende få forelagt de enkelte forslag,

i takt med at de bliver fremsat.

Man kan spørge: Hvad betyder det danske retlige forbehold i forhold til hand-

lingsplanen? Det korte svar er, at forslag til retsakter inden for RIA-området stort

set alle vil være omfattet af retsforbeholdet. Danmark vil derfor ikke kunne med-

virke til vedtagelsen af den EU-lovgivning om politi og strafferet, som der med

handlingsplanen lægges op til.

Danmark vil fortsat være bundet af EU-retsakter vedrørende politi og strafferet,

der blev vedtaget inden Lissabontraktatens ikrafttræden. Danmark vil også fortsat

deltage i det politisamarbejde, der fandtes inden Lissabontraktatens ikrafttræden.

1140

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

I det omfang de gældende EU-retsakter erstattes af ny EU-lovgivning, vil Dan-

mark dog ikke længere være bundet af de pågældende retsakter.

Efter min opfattelse er det en meget omfattende handlingsplan. Det er en meget

vigtig handlingsplan, og det er også vigtigt at forstå den i forhold til vores forbe-

hold. Hvis udvalget er interesseret i det, vil jeg foreslå, at vi på et tidspunkt indby-

der udvalget til et møde i Justitsministeriet, hvor vi får lejlighed til at gennemgå

planen lidt mere teknisk og indgående, og hvor vi på mere uformel vis kan disku-

tere den. Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til embedsmændene om den.

Hvis I er interesseret i det, kan vi bare få en melding om det. Vi kan lave en sådan

sammenkomst ovre hos os, hvis I har lyst til det.

Pia Olsen Dyhr

ville finde det nyttigt med en gennemgang i Justitsministeriet

af de 170 forslag. Vi kan i Danmark lave følgelovgivning på nogle af områder-

ne, men hvad med de mere operative elementer, f.eks. angående Europol og

Eurojust?

Hun ville finde det nyttigt, hvis regeringen fremsendte et notat om, på hvilke

punkter vort retslige forbehold får konsekvenser, når man foretager det søjle-

spring, der ligger i Lissabontraktaten, herunder hvor vi kan risikere at blive

smidt ud af et samarbejde, vi er med i i dag.

NOT

Justitsministeren

lovede Pia Olsen Dyhr at lave et notat om Stockholmpro-

grammet forud for mødet i Justitsministeriet, idet han tilføjede, at det var

muligt, der var nogle punkter, man ikke kunne sige så meget om, fordi

forslagene på nuværende tidspunkt ikke er konkretiseret.

Formanden

kvitterede for invitationen til en teknisk gennemgang af Stock-

holmprogrammet i Justitsministeriet og ville finde det nyttigt, om udvalget før

denne fik en skriftlig fremstilling.

1141

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

b) Integrationsministeriets del

KOM (2010) 0171, KOM (2009) 0262

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0262 – bilag 4 (EUU’s høringssvar til Europa-

Parlamentet af 1/10-09

KOM (2009) 0262 – bilag 1 (grundnotat om

Stockholmprogrammet af 27/7-09)

KOM (2009) 0262 – bilag 2 (grundnotat om Haagprogrammet af

11/8-09)

EU-note (08) – E 52 (DIIS-artikel om Stockholmprogrammet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

Integrationsministeren:

Dagsordenspunkt 1b drejer sig om rådskonklusioner

vedrørende Kommissionens meddelelse om gennemførelse af Stockholmpro-

grammet. Det er omtalt i samlenotatet fra side 2

Udvalget er tidligere blevet orienteret forud for rådsmødet i april måned, hvor

Kommissionen præsenterede sin handlingsplan til udmøntning af Stockholmpro-

grammet på rådsmødet den 23. april 2010. Det kom ret sent, som jeg gjorde rede

for på mødet sidst.

Vi er overordentlig positive over for handlingsplanen til gennemførelse af Stock-

holmprogrammet på det overordnede plan. Når det er sagt, skal jeg sige, at der er

noget, vi synes, der er for lidt af, og der er noget, vi synes, der er for meget af.

Vi synes, at Kommissionens handlingsplan er for lidt ambitiøs, når det drejer sig

om den frie bevægelighed, og går for langt på et andet område.

Når det drejer sig om fri bevægelighed, er vi utilfredse med, at handlingsplanen

ikke indeholder elementer vedrørende bekæmpelse af misbrug og svig. Det er

noget, vi hele tiden og vedvarende gør meget ud af.

På integrationsområdet, som vi jo er meget optaget af, synes vi også, at hand-

lingsplanen er for uambitiøs. Fra Kommissionens side lægger man alene op til en

meddelelse i 2011 vedrørende en EU-dagsorden om integration. Det kan vi godt

tillade os at være utilfredse med, fordi Stockholmprogrammet indeholder en lang

række ideer, som vi synes, Kommissionen skulle følge op på mere konkret.

Til gengæld synes vi, Kommissionen går ud over Stockholmprogrammet, når det

drejer sig om asylområdet, idet den lægger op til tiltag vedrørende gensidig aner-

kendelse af asylafgørelser. Det har vi selvfølgelig sagt til formandskabet. Mange

andre lande støtter vor kritik. Der kan i øvrigt være andre punkter, som vi ikke har

kritiseret, men som andre lande kritiserer.

Nu foreligger der så et sæt rådskonklusioner til vedtagelse på rådsmødet. I kon-

klusionerne vil man notere sig Kommissionens handlingsplan, men sende en løf-

tet pegefinger til Kommissionen om, at kommende initiativer fuldt ud skal afspejle

indholdet i Stockholmprogrammet. Hverken mere eller mindre.

1142

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Regeringen støtter rådskonklusionerne.

Per Clausen

syntes, det var lykkedes Kommissionen at håndtere opfølgnin-

gen af Stockholmprogrammet fornuftigt. Han spurgte, hvilke konsekvenser det

vil have for de danske asylregler, hvis Kommissionens forslag går igennem,

og hvis Danmark beslutter sig til – helt frivilligt og ud fra et solidarisk syns-

punkt – at føre samme politik.

Kim Mortensen

forstod på samlenotatet, at det omfattende retspolitiske pro-

gram er fuldstændig forbeholdsbelagt for Danmark. Integrationsministeren

understreger, at det ligger regeringen på sinde, at handlingsplanerne følger

Stockholmprogrammet til punkt og prikke, hverken mere eller mindre. Alligevel

fremgår det, at der er en del områder, hvor Rådet finder, at handlingsplanerne

falder uden for Stockholmprogrammet. Kim Mortensen ville gerne have kon-

kretiseret, hvilke områder det drejer sig om. Han ville også gerne vide, om der

er nogle knaster for Danmark i forhold til de andre lande, og om der er nogle

områder, som har særlig interesse for Danmark.

Lone Dybkjær

spurgte, på hvilke punkter integrationsministeren er nervøs

for, at man går videre end Stockholmprogrammet. Hun mente godt, der kunne

være punkter, man ikke behøvede være nervøs for.

Integrationsministeren

sagde til Kim Mortensen, at hun var meget optaget

af, at vi kan arbejde videre med det, der står i Stockholmprogrammet om mis-

brug, og var stærkt utilfreds med, at det ikke var med. Hun kunne godt over-

sende en liste over forslagene i Stockholmprogrammet, men det ville blive en

meget lang liste.

Hun var ikke parat til at anerkende asylafgørelser fra andre lande, hvor vi ikke

kendte deres asylregler. I øvrigt mente hun, vi skulle have ophævet vort rets-

forbehold, så vi kunne gøre vores indflydelse gældende.

Integrationsministeren sagde til Lone Dybkjær og Per Clausen, at hun sådan

set ikke var nervøs, men hun forholdt sig til Stockholmprogrammet. I forbin-

delse med Stockholmprogrammet havde vi haft et tæt samarbejde med det

svenske formandskab og f.eks. fået noget ind om misbrug. Vi synes, man er

gået for langt med hensyn til asylreglerne. Hvis man begynder at harmonisere

dem nu, har vi ingen indflydelse på det. Så har vi ingen mulighed for at fortæl-

le de andre lande, hvor velfungerende vores system er, og hvilke retssikker-

hedsgarantier det indeholder.

Pia Olsen Dyhr

havde gennemlæst notaterne og havde intet sted fundet en

gennemgang af de 170 forslag, der ligger i Stockholmprogrammet. Der er

nogle steder, hvor vi selv kan lave lovgivning; der er nogle steder, hvor vi er

blandet ind; og der er nogle steder, hvor vi kan lave parallelaftaler. Hun syn-

tes, et var lidt uoverskueligt, hvad vort forbehold betyder i relation til, at man

går over fra søjle 3 til søjle 1.

1143

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Når integrationsministeren siger, at vi bare kan tage en afstemning om det

retslige forbehold og lave en "opt in" model, kunne hun nok få en alliance med

oppositionen.

Pia Adelsteen

sagde i anledning af diskussionen om en afstemning om det

retlige forbehold, at så vidt hun huskede, havde Helle Thorning-Schmidt sagt,

at forbeholdene kom ind samtidig, og derfor skal de også til afstemning samti-

dig.

Kim Mortensen

kvitterede for bemærkningen om, at det ville blive en meget

lang liste, hvis man skulle gennemgå hele Stockholmprogrammet. Han mente,

det kunne være gavnligt at få en sådan liste, fordi Stockholmprogrammet er

meget omfattende og kan være svært at gennemskue. Det er selvfølgelig

mest relevant med de ting i rådskonklusionerne, som adskiller sig fra Stock-

holmprogrammet.

Integrationsministeren

sagde til Pia Olsen Dyhr, at indgåelse af alliancer om

folkeafstemninger hører ind under de højere magter, dvs. statsministeren.

Hun sagde til Kim Mortensen, at der jo er tale om en lang proces, men vi siger

her ved starten af drøftelsen, at Kommissionen i sin udmøntning må holde sig

til Stockholmprogrammet.

1144

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske beskyttelsesordre *

–

Generel indstilling

COD (2010) 0802

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 679, senest behandlet i EUU

12/2-10)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 drejer sig om den europæiske beskyt-

telsesordre.

Jeg nævnte også sagen i forbindelse med forelæggelse af dagsordenen for det

seneste rådsmøde i april.

Tanken med forslaget er, at en person, som er undergivet en såkaldt beskyttel-

sesforanstaltning i én medlemsstat, fortsat kan være undergivet denne foranstalt-

ning, selv om personen tager ophold i en anden EU-medlemsstat. En beskyttel-

sesforanstaltning vil kunne bestå i tiltag, der beskytter en person mod chikane

eller lignende fra en anden person.

Vi synes fra dansk side, at idéen med forslaget er god, men der udestår nogle

juridiske og tekniske spørgsmål. Det væsentligste spørgsmål er, om der i trakta-

tens artikel 82 er dækning for, at forslaget også kan omfatte nationale beskyttel-

sesforanstaltninger, der er truffet i civile eller administrative sager. Artikel 82 drejer

sig jo om strafferetligt samarbejde, og en række medlemslandene og Kommissio-

nens juridiske tjeneste finder, at forslaget derfor ikke kan angå foranstaltninger,

som ikke udstedes som følge af en strafbar handling. Heroverfor står en række

medlemsstater, herunder formandskabet, som mener, at der i medfør af artikel 82

kan fastsættes sådanne foranstaltninger.

Fra dansk side mener vi, at det er helt afgørende, at dette spørgsmål afklares,

inden forslaget vedtages. Vi mener også, at hvis der er tvivl om rækkevidden af

en bestemmelse, bør man anlægge en forsigtig linje og ikke gå videre end, hvad

der med sikkerhed er dækning for i traktaten.

Pia Adelsteen

pegede på, at rigsadvokaten i sit høringssvar siger, at der er

nogle punkter, hvor forslaget vil indføre en praksis, som faktisk ikke er gæl-

dende i Danmark. Hun spurgte, om det på nogen måde kan give et problem.

Lone Dybkjær

syntes, forslaget lød meget godt, og undrede sig over, at

Landsforeningen af forsvarsadvokater tilsyneladende har nogle bekymringer.

Hun spurgte, om justitsministeren har nogen bekymringer.

1145

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen vedrørende rigsadvokatens hø-

ringssvar, at der under forhandlingerne i Bruxelles er taget hensyn til de be-

mærkninger, rigsadvokaten havde.

Justitsministeren svarede Lone Dybkjær, at forsvarsadvokaterne vist var be-

kymrede for, om de andre landes ordning skulle gælde i Danmark. Det er

imidlertid ikke tilfældet. Vi skal bare anerkende de beslutninger, de andre lan-

de træffer.

1146

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retten til

tolke- og oversætterbistand i straffesager *

–

Statusorientering

COD (2010) 0801

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 24)

KOM (2009) 0338 – bilag 2 (grundnotat af 30/9-09)

KOM (2009) 0338 – bilag 3 (udtalelse fra EUU og REU af 3/2-10)

EU-note (08) – E 61 (notat af 14/7-09 om subsidiaritetstjek)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 678, behandlet i EUU 12/2-

10. Punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 89, senest behandlet i EUU

16/10-09)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Punkt 3 på dagsordenen drejer sig om et direktivforslag om

retten til tolke- og oversætterbistand.

Forslaget indeholder bl.a. regler om retten til tolkning og til oversættelse af væ-

sentlige dokumenter, medlemsstaternes afholdelse af omkostninger til tolkning og

oversættelse samt om tolkningens og oversættelsens kvalitet.

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal sikre, at der tilbydes tolkning til

en mistænkt eller tiltalt, som ikke forstår det sprog, der anvendes i straffesagen.

Den pågældende har også krav på oversættelse af alle væsentlige dokumenter,

hvilket efter forslaget bl.a. omfatter kendelser om varetægtsfængsling og friheds-

berøvelse, anklageskrifter og domme.

Der blev sidste efterår opnået politisk enighed om forslaget i Rådet, men efter

Lissabontraktatens ikrafttræden er Europa-Parlamentet som bekendt også med-

lovgiver, når det gælder retlige og indre anliggender.

Europa-Parlamentet har fremsat en række ændringsforslag, der bl.a. angår retten

til tolkning mellem den mistænkte eller tiltalte og dennes advokat samt begræns-

ning af muligheden for mundtlig oversættelse af væsentlige dokumenter.

Formandskabet har haft en række drøftelser med Europa-Parlamentet, og den

seneste udvikling i sagen går i retning af, at der muligvis kan samle sig et flertal

for, at medlemslandene på visse punkter imødekommer Europa-Parlamentet. Det

drejer sig bl.a. om tolkning af møder mellem den tiltalte eller den mistænkte og

dennes advokat. Herudover kan der muligvis samle sig et flertal for at begrænse

adgangen til at erstatte skriftlig oversættelse med mundtlig tolkning.

Per Clausen

forstod, at når man gennemfører dette direktiv, vil det give de

personer, det omfatter, nogle øgede rettigheder. Det er omfattet af forbeholdet

1147

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

og får derfor ikke automatisk virkning i Danmark. Han spurgte, om man i

Danmark har tænkt sig at følge op på direktivet og indføre de samme forbed-

ringer.

Kim Mortensen

pegede på, at regeringen i den såkaldte genopretningsplan

er indstillet på at fjerne tolkebistanden flere steder. På den baggrund spurgte

han, hvad regeringens holdning er til det foreliggende forslag, som vil øge

tolkebistanden. Han tilføjede, at socialdemokraterne retspolitisk finder, det er

vigtigt, at der ydes denne tolkebistand. Sagen er omfattet af vort retsforbe-

hold, men skal bemærkningen om, at regeringen er positiv over for forslaget,

forstås sådan, at den vil indføre reglerne i Danmark?

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at der står i samlenotatet, at forslaget giver en ret

til gratis tolkning og oversættelse i straffesager, og at medlemsstaten afholder

alle omkostninger til tolkning og oversættelse. Der står også, at Danmark støt-

ter forslaget. Betyder det, at regeringen vil sikre dette ved dansk lovgivning?

Lone Dybkjær

opfattede den genopretningsplan, regeringen har fremlagt,

sådan, at man ikke længere vil give tolkning i retssalen.

Yildiz Akdogan

pegede på, at Domstolsstyrelsen har fremhævet i sit hø-

ringssvar, at forslaget vil have en vis økonomisk virkning, idet der vil blive

øgede translatørudgifter. Hun spurgte, om regeringen har lavet en aftale med

støttepartiet om, hvor man vil finde dette beløb.

Justitsministeren

svarede Per Clausen og Kim Mortensen, at når der fore-

ligger et regelsæt, vil vi naturligvis se, om det giver anledning til justeringer i

Danmark. Det vil nok i første omgang være nogle administrative ting, men

dem ville han tale med rigsadvokaten om.

Justitsministeren sagde til Lone Dybkjær, at der ikke er nogen problemer, hvis

vi vil gøre noget mere med hensyn til tolkning i retssager. Det kan gennemfø-

res administrativt.

Det er alt for tidligt at tage stilling til, hvordan vi i givet fald vil finansiere de

udgifter, der måtte være forbundet med forslaget, sagde justitsministeren til

Yildiz Akdogan, idet vi endnu ikke har overblik over, i hvilken udstrækning der

bliver taler om ekstra udgifter.

1148

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggelse

og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor

og om ophævelse af rammeafgørelse (2002/629/RIA) *

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0095

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 35)

KOM (2009) 0136 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 409, senest behandlet i EUU

27/11-09)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 4 er et forslag til et nyt direktiv om be-

kæmpelse af menneskehandel. Forslaget har tidligere været fremsat som et for-

slag til en rammeafgørelse, og der blev i efteråret stort set opnået enighed om

forslaget. På grund af Lissabontraktaten bortfaldt forslaget, der nu er genfremsat

som et direktivforslag.

Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning på området. Det gælder i forhold til retsforfølgning af personer, der be-

går menneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for

menneskehandel og forebyggelse af menneskehandel.

Forslaget indeholder bestemmelser om strafbare handlinger, sanktioner, straffe-

myndighed, efterforskning og retsforfølgning, ofres rettigheder i straffesager og

bistand til ofre samt forebyggelse.

Forslaget indeholder også en række bestemmelser, der tager sigte på at styrke

ofrets stilling bl.a. med henblik på at sikre, at et offer ikke udsættes for nye kræn-

kelser under straffesagen.

Jeg vil tillade mig at henvise til samlenotatet, hvor forslaget nærmere er gennem-

gået.

Pia Adelsteen

opfattede nærmest direktivet som en opfordring til medlems-

landene om at ændre deres regler, og læste forslaget sådan, at man opfordrer

dem til at forbyde prostitution, fordi der er nogle kvinder, der bliver udsat for

menneskehandel med henblik på at sætte dem til at være prostituerede. Da

regeringen skriver, at man er positiv over for forslaget, ville hun gerne vide,

hvordan den stiller sig til at forbyde prostitution.

Hun rejste spørgsmålet, om forhøjelsen af strafferammerne er et brud på

nærhedsprincippet.

Lone Dybkjær

spurgte, om det er rigtigt opfattet, at der står i forslaget, at

man også skal gå efter prostitutionskunderne. Hun henviste til den diskussion,

1149

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

der har været herom i Folketinget, og nævnte, at man lige har lavet et beret-

ningsudkast om, at man må have en afklaring af, hvad den danske retstilstand

på det område er, altså om det er strafbart at købe sex af en handlet kvinde,

hvis man ved, at hun er handlet.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen på spørgsmålet, om man ville for-

byde prostitution, at der ikke skal være forbud mod prostitution som sådan,

men hvis der er tale om menneskehandel, der sigter mod prostitution, så

sidestiller man det med organiseret kriminalitet, hvilket justitsministeren syntes

var helt fornuftigt.

Justitsministeren mente ikke, der lå i forslaget, at det bliver strafbart at købe

sex af en handlet kvinde, sagde justitsministeren til Lone Dybkjær. Men som

Lone Dybkjær er inde på, kommer man til at diskutere det på nationalt niveau.

I øjeblikket er man ved at undersøge retstilstanden, og straffelovsrådet vurde-

rer sagen.

Pia Adelsteen

mente, det allerede var strafbart efter dansk lovgivning at købe

sex af en handlet kvinde.

Lone Dybkjær

sagde, at det var der nogle, der mente, men der er opstået

tvivl, og derfor er man ved at få afklaret retstilstanden. Hun tilføjede, at Det

Radikale Venstre mener, det skal fremgå klart, at det er strafbart. Hun henvi-

ste til, at der i samlenotatet på side 39 står: "Medlemsstaterne skal i den for-

bindelse overveje at kriminalisere brugen af tjenesteydelser, der udføres af

ofre for menneskehandel." Det, som i det officielle sprog betegnes som en

tjenesteydelse, er vel sex.

NOT

Justitsministeren

henviste til, at han havde sendt et svar til Retsudvalget i

relation til den hjemlige diskussion om, hvorvidt det var strafbart at købe sex

af handlede kvinder. Men han ville gerne fremsende et notat om det, der

refereres til i samlenotatet.

1150

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Udg.

5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse

af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børne-

pornografi og om ophævelse af rammeafgørelse 2004/68/RIA *

–

Statusorientering

KOM (2010) 0094

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 50)

KOM (2009) 0135 – bilag 1 (grundnotat af 20/5-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, senest behandlet i EUU

27/11-09)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren:

Forslaget er udgået af dagsordenen.

1151

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

6. SIS II og samlet overordnet tidsplan og budgetoverslag

–

Statusopdatering

–

Orientering

KOM (2010) 0221, KOM (2009) 0555

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 74)

KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 680, behandlet i EUU 12/2-

10)

Justitsministeren:

Herefter vil jeg gerne nævne dagsordenens punkt 6, som

drejer sig om anden generation af Schengeninformationssystemet, det såkaldte

SIS II.

Som det er udvalget bekendt, har der været teknisk problemer med at udvikle SIS

II, og Rådet har derfor fastsat forskellige tests – såkaldte milepælstests – som

skal bestås.

På rådsmødet i april blev der opnået enighed om, at den første milepælstest er

bestået. Nu skal man så i gang med den anden milepælstest. Det er desuden

forventningen, at Kommissionen på rådsmødet vil forelægge en overordnet tids-

plan og et samlet budgetoverslag. Denne tidsplan og budgetoverslaget skal ved-

tages på det første rådsmøde i efteråret, og i den forbindelse vil udvalget endnu

en gang høre om sagen.

Jeg kan sige, at vi fra dansk side tillægger udvikling af SIS-II projektet stor betyd-

ning, og vi er glade for, at det nu ser ud til, at der er fremdrift i projektet.

1152

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

7. Orientering om intern sikkerhedsstrategi

–

Status

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 78)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 682, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. EU’s indsats mod terrorisme og EU-USA erklæring om

terrorismebekæmpelse

–

Orientering

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 81)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 407, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1153

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

9. Den Europæiske Narkotikapagt

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 86)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (09) - bilag 266 (side 692, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Justitsministeren:

Jeg vil også nævne dagsordenens punkt 9, der drejer sig om

en europæisk narkotikapagt. Sagen blev også forelagt forud for det seneste

rådsmøde, men blev i sidste øjeblik taget af rådsmødedagsordenen. Det er bag-

grunden for, at punktet igen optræder på dagsordenen, men når det drejer sig om

substansen i forslaget, er der ingen ændringer i forhold til sidst.

1154

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

10. Møde mellem EU og Rusland

–

Orientering

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 91)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1155

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

11. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket

samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og

separation

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0104

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 93)

KOM (2010) 0104 – bilag 1 (grundnotater og høringssvar af 17/5-

10)

Justitsministeren:

Under dagsordenens punkter 11 og 12 kommer vi til en sag,

som udvalget er blevet orienteret om flere gange. Det drejer sig om et forslag om

indførelse af lovvalgsregler i skilsmissesager. Forslaget kaldes populært Rom III.

Kommissionen fremsatte oprindeligt forslag herom i 2006. På rådsmødet i juni

2008 viste det sig, at forslaget ikke kunne vedtages, da vedtagelsen krævede

enstemmighed, og enkelte medlemsstater ikke kunne acceptere forslaget. Heref-

ter meddelte 9 medlemsstater Kommissionen, at de ønsker at indføre et forstær-

ket samarbejde om lovvalgsregler i skilsmissesager.

Det er første gang, Kommissionen fremsætter et forslag om forstærket samarbej-

de. Et forstærket samarbejde indebærer, at nogle medlemsstater vedtager et re-

gelsæt, der kun skal gælde for deres indbyrdes forhold. Disse regler vil derfor ikke

gælde for de medlemsstater, der ikke deltager i det forstærkede samarbejde.

Det forstærkede samarbejde foreslås indført ved to retsakter: Først en rådsafgø-

relse om bemyndigelse til de medlemsstater, der ønsker det, til at etablere det

forstærkede samarbejde om lovvalgsregler i skilsmissesager. Dernæst en forord-

ning, der indeholder selve lovvalgsreglerne.

Forordningsforslaget forventes at blive forelagt på rådsmødet med henblik på

politisk enighed om visse dele af forslaget. Fra dansk side agter vi at tage en

eventuel vedtagelse af forslaget til efterretning.

Bemyndigelsesforslaget forventes også at blive forelagt på rådsmødet med hen-

blik på politisk enighed. Det er så snurrigt indrettet, at bemyndigelsesforslaget

ikke er omfattet af retsforbeholdet. Danmark vil derfor formelt set kunne deltage i

vedtagelsen af bemyndigelsesforslaget. Da forordningsforslaget er omfattet af

forbeholdet, agter vi imidlertid fra dansk side ikke at deltage i en eventuel afstem-

ning om forslaget.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det rent EU-juridisk var spændende, hvad der sker

med det forstærkede samarbejde, som man vil anvende for første gang. Hun

betegnede det som interessant, om det kunne danne præcedens for andre

områder, f.eks. miljøområdet. Hun ville gerne have et notat om, hvad det for-

stærkede samarbejde kunne komme til at betyde.

1156

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Lone Dybkjær

syntes, det var surt, at man ikke kan komme videre med dette

forslag, som kommer til at angå mange borgere også i Danmark, men her er

vi vel ramt af vores forbehold.

NOT

Justitsministeren

ville gerne uddybe skriftligt, hvad der ligger med hensyn til

forstærket samarbejde, når vi får et bedre overblik. Han var enig i, at det er

interessant, fordi det er første gang, man vil praktisere et forstærket

samarbejde.

1157

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

12. Forslag til Rådets forordning om indførelse af et forstærket

samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og

separation *

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0105

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 100)

KOM (2010) 0105 – bilag 1 (grundnotater og høringssvar af 17/5-

10)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren

omtalte dette punkt i forbindelse med dagsordenens punkt 11.

1158

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

13. Mandat til Kommissionen med henblik på at indlede forhandlinger

med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 110)

EUU Alm. del (09) – bilag 353 (grundnotat af 28/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 683, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Punkt 13 på dagsordenen drejer sig om at give Kommissionen mandat til at ind-

lede forhandlinger med Europarådet om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Sagen er tidligere forelagt for udvalget med henblik på orientering. I dag forelæg-

ger jeg sagen med henblik på forhandlingsoplæg.

Det spanske formandskab har lagt op til vedtagelse af forhandlingsmandatet på

det kommende rådsmøde. Forhandlingsmandatet er den retsakt, som bemyndi-

ger Kommissionen til på EU’s vegne at forhandle med Europarådet om EU’s til-

trædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forhandlingsman-

datet udstikker også rammerne for Kommissionens ageren under de forhandlin-

ger, som skal finde sted.

Der er ingen tvivl om, at formandskabet vil gøre sig ganske store bestræbelser på

at få vedtaget mandatet. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, om der kan

opnås enighed om de forhandlingsdirektiver, der er knyttet til mandatet, på det

kommende rådsmøde.

Som bekendt følger det af Lissabontraktaten, nærmere betegnet artikel 6, stk. 2, i

EU-traktaten, at EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Traktatgrundlaget indeholder således ikke blot en bemyndigelse, men en forplig-

telse for EU til at tiltræde konventionen.

Tiltrædelsen af Menneskerettighedskonventionen vil ikke medføre nogen ændrin-

ger i EU’s beføjelser. Tiltrædelsen vil derimod betyde, at borgere og virksomheder

vil kunne indbringe klager over EU til Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol.

Det forventes, at EU til sin tid vil tiltræde Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention ved en såkaldt tiltrædelsestraktat, der skal indgås mellem EU og Eu-

roparådet. Tiltrædelsestraktaten vil skulle ratificeres af alle 27 EU-medlemslande

og de øvrige 20 Europarådslande, der ikke er medlem af EU, i overensstemmelse

med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Også Europa-

Parlamentet vil til sin tid skulle godkende EU’s tiltrædelse af konventionen. EU’s

1159

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

endelige tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vil derfor

realistisk set først kunne finde sted om et par år. Det er en ganske omfattende

proces, man skal igennem.

EU’s tiltrædelse af konventionen rejser en række spørgsmål – hvoraf nogle er

teknisk-juridiske – som det er nødvendigt, at vi allerede nu tager hensyn til af

hensyn til det forhandlingsmandat, der skal gives til Kommissionen.

Som jeg nævnte før, indebærer EU’s tiltrædelse, at EU vil kunne indklages for

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Det skal derfor sikres, at både EU

og den eller de berørte medlemsstater vil få mulighed for at kunne forsvare sig i

en klagesag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når klagesagen

f.eks. vedrører medlemsstaternes anvendelse af en EU-retsakt, som klager på-

står er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Fra dansk side støttes, at der i forbindelse med vedtagelsen af forhandlingsman-

datet i givet fald vedtages en rådserklæring, som fastlægger grundelementerne

for en sådan procedure.

Europa-Parlamentet støtter også indførelsen af en sådan procedure.

EU’s tiltrædelse af konventionen nødvendiggør derudover, at der skal tages stil-

ling til, om der er behov for en mekanisme, som kan sikre, at EU-Domstolen får

adgang til at udtale sig om de EU-retlige aspekter af klagesagerne, inden sagen

behandles af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, i de tilfælde hvor EU-

Domstolen ikke har haft lejlighed til at tage stilling til, om en EU-retsakt er i over-

ensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Spørgsmå-

let er med andre ord, om det nuværende EU-system, hvor nationale domstole

kan forelægge spørgsmål præjudicielt for EU-Domstolen, og hvor borgeren eller

virksomhederne kan anlægge annullationssøgsmål ved EU-Domstolen, udgør en

tilstrækkelig kontrol i EU af EU-retsakters forenelighed med Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Fra dansk ser vi ikke umiddelbart behov for en yderligere mekanisme, bl.a. under

hensyn til at en sådan uundgåeligt vil forlænge sagsgangen for klagerne betyde-

ligt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Jeg vil tilføje, at når forhandlingerne indledes med Europarådet, vil EU skulle tage

stilling til, om EU alene skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention, eller om EU også skal tiltræde en eller flere tillægsprotokoller til konventi-

onen.

Europa-Parlamentet har i sin rapport om dette spørgsmål tilkendegivet, at det

støtter tiltrædelse i forhold til alle protokoller – også dem der ikke er ratificeret af

alle stater.

Fra dansk side har vi imidlertid valgt at støtte den linje, at EU i hvert fald for tiden

kun skal tiltræde de tillægsprotokoller, som alle medlemsstater har ratificeret. Det

skyldes hensynet til at sikre, at tiltrædelsen ikke berører medlemsstaternes situa-

tion i forhold til konventionen.

1160

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Bliver forhandlingsmandatet stående på dagsordenen til vedtagelse, har vi fra

dansk side til hensigt at stemme for, forudsat at der forinden er taget hensyn til de

nævnte problemstillinger.

Jeg vil for god ordens skyld fremhæve, at en række af de punkter, jeg har nævnt,

i sidste ende forudsætter, at der under forhandlingerne kan opnås enighed med

Europarådets medlemslande om, hvordan EU's tiltrædelse til konventionen skal

udmøntes. En sådan ændring vil som nævnt skulle ratificeres af alle Europarå-

dets medlemmer.

Per Clausen

spurgte, om det er rigtigt forstået, at der ikke er nogen borgere i

EU, der får flere rettigheder, fordi EU tiltræder menneskerettighedskonventio-

nen, men EU-institutionerne bliver underlagt konventionen.

Han rejste det spørgsmål, om det vil være EU-Domstolens fortolkning eller

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning, der vil være afgø-

rende, hvis der skulle opstå en tvivl om fortolkningen af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Som udgangspunkt er Enhedslisten positiv over for forslaget.

Pia Adelsteen

kunne godt høre på den forelæggelse, justitsministeren kom

med, at ministeren er jurist, og at forelæggelsen var skrevet af jurister. Hun

forstod, at Danmark har tiltrådt menneskerettighedskonventionen, men at der

er nogle af tillægsprotokollerne, vi ikke har tiltrådt. Nu tiltræder EU menneske-

rettighedskonventionen, men hvad med tillægsprotokollerne?

Det kan godt være, det står i Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde menne-

skerettighedskonventionen, men hun syntes, det var mærkeligt, idet de ene-

ste, der kan få glæde af det, er de ansatte i EU's institutioner. Men det giver

naturligvis en magt til EU-Domstolen. Da det til enhver tid er muligt for bor-

gerne at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ville hun ger-

ne vide, hvad hele ideen med forslaget er.

Kim Mortensen

var som udgangspunkt positiv over for forslaget, men fandt

ligesom justitsministeren, at der er nogle uafklarede punkter. Han ville f.eks.

gerne vide, hvordan man forestiller sig, at EU skal være repræsenteret i Eu-

roparådets organer.

Med hensyn til tillægsprotokollerne forstod han på justitsministerens forelæg-

gelse, at der ikke nødvendigvis ville blive taget stilling til det spørgsmål på det

kommende rådsmøde. Han rejste spørgsmålet, hvad regeringens tilgang vil

være til det spørgsmål, idet han gjorde opmærksom på, at det ikke er alle

medlemslande, som har tiltrådt alle tillægsprotokollerne.

Pia Olsen Dyhr

syntes, der var mange gode grunde til, at EU skal tiltræde

menneskerettighedskonventionen. Hun mente ikke, Danmark havde proble-

mer med nogen af tillægsprotokollerne, idet hun mente, vi havde tiltrådt dem

alle. Derfor mente hun ikke, vi skal skyde den sag til hjørne.

1161

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Lone Dybkjær

pegede på, at det faktisk kræver godkendelse i alle Europarå-

dets lade, hvis EU skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion.

Hun bad regeringen om at komme med nogle konkrete eksempler, sådan at

udvalget kunne se, hvad det handler om. Hvad betyder forslaget for borgere i

Danmark eller i andre EU-lande?

Justitsministeren

svarede Per Clausen, at det måtte være Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, som havde det sidste ord, hvis der var uenighed

om fortolkningen af menneskerettighedskonventionen.

Han svarede Pia Adelsteen, at Danmark har tiltrådt alle tillægsprotokollerne

undtagen nr. 12, som handler om et generelt diskriminationsforbud.

Det er ikke bare de ansatte i institutionerne, der får glæde af, at EU tiltræder

menneskerettighedskonventionen. Det er også sådan, at når EU udsteder

forordninger og træffer afgørelser, så kan de godt komme i strid med menne-

skerettighederne. Nu kan borgerne klage over det. Så det er et vigtigt signal,

at EU tiltræder menneskerettighedskonventionen, men det kan også have en

praktisk betydning.

Justitsministeren svarede Kim Mortensen, at regeringen vil støtte, at der gives

et mandat til Kommissionen, og arbejde for, at EU bliver repræsenteret med

en dommer i menneskerettighedsdomstolen samt i ministerkomiteen og i Eu-

roparådets parlamentariske forsamling. Som udgangspunkt gik justitsministe-

ren ud fra, at det bliver Kommissionen, som skal repræsenterer EU i disse

sammenhænge.

Justitsministeren kunne ikke vide, om der bliver truffet nogen afgørelse på det

kommende møde vedrørende tillægsprotokollerne, men han gik ud fra, at det

var det, det spanske formandskab vil tilstræbe. Vi har den position, han havde

redegjort for, nemlig at vi her og nu synes, det kun er de tillægsprotokoller,

som alle EU-lande har tiltrådt, der også skal tiltrædes af EU. Men justitsmini-

steren tilføjede, at det ikke er noget ufravigeligt krav fra dansk side, så hvis

der kan blive konsensus om noget andet, ville han ikke lade det være afgø-

rende.

Justitsministeren bekræftede i sit svar til Lone Dybkjær, at EU's tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kræver godkendelse i alle

lande. Sådan er de forfatningsretlige regler. Han mente dog ikke, det i praksis

vil blive noget problem.

NOT

De eksempler, som Lone Dybkjær efterlyste, ville justitsministeren fremsende

et notat om.

Pia Adelsteen

syntes, det lød, som om man vil lade EU tiltræde Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention, fordi EU derved bliver betragtet som en

stat, som noget overordnet. Hvis EU laver et direktiv, skal det implementeres i

dansk lovgivning, og hvis en borger så vil klage, må det vel være over den

danske stats implementering af EU-reglerne. På baggrund af justitsministe-

rens svar kunne Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

1162

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Justitsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at forslaget ikke gør EU til en stat.

Det betyder bare, at EU er forpligtet til i sine handlinger og afgørelser at re-

spektere menneskerettighederne. Det er ikke sådan, at EU på nogen måde

træder ind mellem staten og borgerne. Når EU gennemfører en forordning,

som har direkte betydning for borgeren, kan borgeren gå ind og sige: Er den-

ne forordningen i overensstemmelse med menneskerettighedskonventionen?

Det samme gælder, hvis EU træffer en afgørelse. EU vil kunne dømmes af

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis EU ikke overholder men-

neskerettighederne. Det kan også være, man fra EU's side vil gennemføre

nogle regler, som tvinger medlemsstaterne til at gøre noget, der kommer i

strid med menneskerettighederne. Det vil man også kunne skride ind over for.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

1163

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

14. E-justice – status for gennemførelse af e-justice handlingsplanen

–

Orientering

KOM (2008) 0329

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 114)

EUU alm. del (09) - bilag 324 (Handlingsplan for europæisk e-

justice af 15/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 408, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse

af et europæisk arvebevis *

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0154

Rådsmøde 3018 – bilag 2 (samlenotat side 123)

KOM (2009) 0154 – bilag 4 (grundnotat af 8/2-10)

KOM (2009) 0154 – bilag 2 (udtalelse fra Retsudvalget af 12/11-

09)

KOM (2009) 0154 – bilag 3 (udkast til udtalelse fra

Europaudvalget og Retsudvalget af 2/12-09)

KOM (2009) 0154 – bilag 1 (Foreløbigt subsidiaritetsnotat om

dokumenter vedr. arv og indførelses af et europæisk arvebevis)

EU-note (09) – E 5 (Subsidiaritetstjek af forslag om arvesager på

tværs af EU's grænser)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1164

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

16. (Evt.) Beslutning om undertegnelse af TFTP-aftale med USA (SWIFT-

sagen) *

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0703

Rådsmøde 3018 – bilag 4 (samlenotat side 1)

EU-note (06) - E 68 (baggrundsnote af 26/6-07 om SWIFT-

sagen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 353, behandlet i EUU 27/11-

09)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt i første omgang, og derfor var der en

del medlemmer, som spurgte til det.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at Europa-Parlamentet havde stemt imod den tidli-

gere midlertidige aftale om SWIFT, men gjorde opmærksom på, at der stadig er

mulighed for at sende bunker af oplysninger til USA. Hun forstod, at regeringen

støtter forslaget. SF fandt imidlertid forslaget meget problematisk af retssikker-

hedsmæssige grunde. Bl.a. er man betænkelig ved, at oplysningerne kan opbe-

vares, så længe det er nødvendigt for efterforskningen – altså uden en udløbsda-

to. Hun spurgte, hvordan det hænger sammen med persondataloven. Der står, at

persondatahensyn skal tilgodeses i videst muligt omfang. Det opfattede hun så-

dan, at vi har droppet persondataloven. Hun mente, det var en sag, den danske

regering skal kæmpe lidt for, idet der er behov for en væsentlig opstramning.

Lone Dybkjær

fandt det ikke specielt betryggende, at man kun vil tilgodese

persondatahensyn "i videst muligt omfang".

Yildiz Akdogan

beskæftigede sig også med bemærkningen om, at man skal

tilgodese persondatahensyn "i videst muligt omfang", og at man "i videst mu-

ligt omfang" skal sikre menneskerettighederne. Mener justitsministeren, at

man, sådan som bestemmelsen er formuleret, tilgodeser personernes retssik-

kerhed?

Formanden

nævnte, at udvalgets repræsentant i Bruxelles, Peter Juul Lar-

sen, var i færd med at lave et notat om SWIFT.

Justitsministeren

sagde, at han havde tænkt sig at nævne sagen til sidst, da

det var en sag, han forelagde for økonomi- og erhvervsministeren. Derefter

sagde han:

1165

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Justitsministeren:

Jeg skal på vegne af økonomi- og erhvervsministeren

forelægge dagsordenens punkt 16 til orientering for udvalget.

Det er sat på dagsordenen for rådsmødet den 3.-4. juni til eventuel vedtagel-

se.

Der er fortsat usikkerhed angående formen for en eventuel vedtagelse, idet

der ikke foreligger et konkret aftaleudkast til en ny SWIFT-aftale.

Det danske retsforbehold indebærer, at vi efter Lissabontraktatens ikrafttræ-

den ikke kan deltage i vedtagelse af en sådan rådsafgørelse eller i vedtagel-

sen af den nye SWIFT-aftale.

Jeg kan tilføje, i anledning af at der blev stillet nogle spørgsmålet under dis-

kussionen for lidt siden af de øvrige dagsordenspunkter om retsbeskyttelsen

og databeskyttelsen, at jeg ved, det er noget, som man lægger megen vægt

på i de forhandlinger, der har været.

Efter den hidtidige aftale kan der udleveres navne og adresser på afsendere

og modtagere og oplyses beløbenes størrelse, men det kan kun ske på bag-

grund af konkrete forespørgsler i verserende efterforskninger og i terrorsager.

De amerikanske myndigheder skulle sandsynliggøre, at der var behov for at

få oplysningerne til efterforskningsformål, og anvendelsen skulle begrænses

så meget som muligt.

Kommissionen lægger op til, at der i den nye aftale bliver tale om mindst lige

så god en beskyttelse af persondata som i den hidtidige aftale.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at der i det samlenotat, som er udarbejdet af

Økonomi- og Erhvervsministeriet, lægges op til, at personbeskyttelseshensyn

skal tilgodeses "i videst muligt omfang", hvilket hun fandt var en ret åben defi-

nition. Hun var enig i, at når det drejer sig om terrorisme, er det vigtigt at få

disse oplysninger, men for Danmark må hensynet til retsbeskyttelsen veje

tungt. Derfor spurgte hun, hvad der ligger i "i videst muligt omfang".

Det fremgår også af samlenotatet, at oplysningerne kun kan opbevares, så

længe det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen. Hvad betyder det? Er

det kun, mens efterforskningen pågår, eller er det også efterfølgende?

Pia Olsen Dyhr gjorde opmærksom på, at grunden til, at sagen er kommet op,

er, at Europa-Parlamentet i februar har stemt den midlertidige aftale med USA

ned.

Hun syntes, det var godt, at der er oprettet en offentlig myndighed i EU, som

skal overvåge og afrapportere, om man overholder erklæringen. Det er en

garanti for borgerne retssikkerhed.

Hun vidste ikke, om man på mødet i Bruxelles skulle diskutere, om man skal

oprette et europæisk SWIFT. Hun spurgte, om Danmark havde været involve-

ret i dette, selv om vi har et forbehold. Så vidt hun kunne se, ville det være en

større garanti for retssikkerheden, end hvis amerikanerne påtager sig opga-

ven.

1166

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Selv om Danmark har et forbehold, berører SWIFT vel også borgere, der bor i

Danmark.

Justitsministeren

sagde, at der var stor fokus på spørgsmålet om personda-

tabeskyttelse fra Kommissionens side og også fra Europa-Parlamentets side.

Kommissionen lægger op til, at der skal være en mindst lige så god beskyttel-

se af persondata som i den hidtidige aftale.

Med hensyn til, hvor længe der er brug for at opbevare informationerne af

hensyn til efterforskningen, må det bero på en konkret vurdering.

Som justitsminister havde han ikke kendskab til, om Danmark var involveret i

drøftelser om et europæisk SWIFT, men han ville lade spørgsmålet gå videre

til økonomi- og erhvervsministeren.

Pia Olsen Dyhr

sagde i anledning af justitsministerens svar, at problemet er,

at den tidligere aftale ikke var god nok. Det var derfor, Europa-Parlamentet

stemte den ned. Hun opfordrede den danske regering til at bakke op om den

kritik, der er kommet fra Europa-Parlamentet.

Justitsministeren

sagde, at den danske regering naturligvis også er meget

optaget af personbeskyttelseshensynet. Han mente ikke, der var nogen grund

til bekymring. Hvis der sker nogen ændring af beskyttelsesniveauet, går det

snarere i retning af mere beskyttelse. Han kunne ikke komme længere på nu-

værende tidspunkt, men troede, at økonomi- og erhvervsministeren på efter-

følgende møder i Europaudvalget ville kunne komme tættere på.

1167

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

17. Rådskonklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer

og katastrofer og om anvendelse af EU's civilbeskyttelsesordning i

forbindelse med større begivenheder i EU

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 3 (samlenotat side 1)

Dagsordenens punkt 17 blev forelagt af forsvarsministeren under punkt 3 på

Europaudvalgets dagsorden.

1168

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

18. Kommissionens første årlige rapport til Europa-Parlamentet og

Rådet om indvandring og asyl

–

Præsentation

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0214

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Rådsmøde 2887 – bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

RIA 24-25/7-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 463 (side 1339, seneste behandling i

EUU19/9-08)

EUU alm. del (072) – bilag 237 (side 738, behandlet i EUU 11/4-

08)

Integrationsministeren:

Kommissionens første årlige rapport til Europa-

Parlamentet og Rådet om gennemførelse af indvandrings- og asylpagten er em-

nemæssigt tæt forbundet med dagsordenspunktet om handlingsplanen for gen-

nemførelse af Stockholmprogrammet.

Pagten blev – som man vil kunne huske – godkendt under det franske formand-

skab i efteråret 2008, og indholdet er langt hen ad vejen naturligvis afspejlet i

Stockholmprogrammet.

Pagten indeholder en række initiativer, som både EU-institutionerne og medlems-

staterne opfordres til at følge op på.

I pagten anmodes Kommissionen også om at udarbejde en årlig rapport om gen-

nemførelsen af pagten. Det er så den, der er kommet.

Kommissionens rapport, som blev udsendt tidligere på måneden, indeholder bå-

de en status på opfølgningen og ideer til nye tiltag med henblik på at efterleve

pagten.

Kommissionens ideer til nye tiltag, som er kort beskrevet i samlenotatet, vil danne

baggrund for et sæt rådskonklusioner, der udstikker pejlemærker for den videre

opfølgning på pagten i de kommende år.

Både Kommissionens rapport og rådskonklusionerne vil indgå i Det Europæiske

Råds møde den 17. juni 2010.

For regeringen er det positivt, at rådskonklusionerne understreger, at der er be-

hov for øgede tiltag mod ulovlig indvandring, bl.a. via udsendelsespolitikken og

styrket kontrol over for ulovligt arbejde.

Ikke overraskende er et emne i både Kommissionens rapport og udkastet til råds-

konklusioner spørgsmålet om solidaritet med de medlemsstater, hvis udlændin-

gesystemer er under særligt pres.

Regeringen støtter øget solidaritet med disse lande. For os er det dog afgørende,

at solidariteten ikke sker ved hjælp af en tvungen ansvarsfordelingsmekanisme,

der udmøntes i en permanent ordning vedrørende overførelse af asylansøgere

1169

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

eller flygtninge. Vi mener, at sådanne løsninger kun bør gennemføres på frivillig

basis. Det har vi arbejdet hårdt for, og det vil blive afspejlet i konklusionerne.

I regeringens øjne bør solidariteten snarere vises gennem de såkaldte solidari-

tetsfonde og praktisk samarbejde og bistand til kapacitetsopbygning. Det med

kapacitetsopbygning er noget, jeg har nævnt tidligere. Det er vi meget gerne med

i. Gerne i regi af Frontex eller det kommende asylstøttekontor.

Endelig bør presset afhjælpes gennem en styrket forebyggende indsats i tredje-

lande, herunder i nærområderne.

Det ser ud til, at rådskonklusionerne vil få den rette balance også i forhold til

spørgsmålet om solidaritet og frivillighed.

Pia Olsen Dyhr

spurgte hvad det betyder, når der i samlenotatet står: "Rege-

ringen støtter et fokus på, at de indeholdte initiativer i den europæiske pagt

om indvandring og asyl gennemføres i praksis."

Integrationsministeren

sagde, at handlingsplaner ikke er meget værd, hvis

de ikke gennemføres i praksis. F.eks. skal Frontex i højere grad træde i karak-

ter og bruge medarbejderne i asylstøttekontoret, således at samarbejdet bli-

ver operativt.

1170

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

19. Kommissionens handlingsplan vedrørende uledsagede mindreårige

–

Præsentation

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0213

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1636, seneste behandling i

EUU11/9-08)

Integrationsministeren:

Kommissionen har den 6. maj 2010 offentliggjort sin

handlingsplan om uledsagede mindreårige. Det er en handlingsplan, der har væ-

ret efterspurgt, fordi antallet af mindreårige, der rejser uledsagede ind i landene,

er stigende.

Handlingsplanen fokuserer på fire overordnede emner, nemlig dataindsamling,

forebyggelse, modtagelse og proceduremæssige garantier samt holdbare løsnin-

ger.

Det kan måske lyde elementært at efterlyse bedre statistisk materiale, men det er

der brug for, fordi mønstrene ikke er helt ens i de forskellige lande. Det er vigtigt,

hvis vi kan få afdækket: Hvem er det, der kommer, hvorfra kommer de, hvor gam-

le er de osv.? En analyse er nødvendig for at kunne forebygge det. Det er netop

det, det drejer sig om. Det er ikke tilfredsstillende, at man sender uledsagede

mindreårige til EU-landene i håb om, at de kan få en opholdstilladelse. Det er tit

udsigtsløst. Eller de kommer her for at få en uddannelse eller tjene penge. Man

skal huske, at mange af dem er under risiko undervejs. De er også i risiko for at

blive udsat for menneskehandel. Ja, nogle af dem bliver måske sendt af sted

hjemmefra som led i en slags menneskehandel.

Forebyggelsen bør tage udgangspunkt i bistand i uledsagede mindreåriges op-

rindelseslande. Derfor er det vigtigt at få afdækket, hvilke lande de kommer fra,

og hvordan de rejser ind i EU.

Indsatsen i oprindelseslandene bør rettes mod uddannelse, sundhed, sikring af

menneskerettigheder og bekæmpelse af fattigdom.

Særlige modtagelsesforhold og proceduremæssige garantier bør ifølge Kommis-

sionens handlingsplan sikres alle uledsagede mindreårige, herunder en personlig

repræsentant og støtte til de uledsagede mindreårige, som bliver myndige under

opholdet i EU, samt bekæmpelse af menneskehandel.

Både det nye europæiske asylstøttekontor og grænseagenturet Frontex forventes

at komme til at spille en rolle i forhold til håndteringen af uledsagede mindreårige,

idet der fra Kommissionens side lægges op til, at der bør udvikles træningspro-

grammer til eksempelvis grænsevagter i håndtering af uledsagede mindreårige,

herunder uledsagede mindreårige som har været udsat for menneskehandel.

1171

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Handlingsplanen har fokus på holdbare løsninger, der kan bestå i udsendelse og

reintegration i hjemlandet eller i en opholdstilladelse som flygtninge eller på andet

grundlag i en EU-medlemsstat.

Det spanske formandskab har på baggrund af Kommissionens handlingsplan

fremsat et forslag til rådskonklusioner, som forventes vedtaget på rådsmødet.

Jeg ser meget positivt på udkastet til rådskonklusioner, som indeholder mange

gode initiativer, der har til formål at føre Kommissionens handlingsplan ud i livet.

Helt overordnet lægges der i konklusionerne naturligvis vægt på barnets tarv og

overholdelse af børnekonventionen.

Konklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at samle bedre information om

uledsagede mindreårige i EU. Det er, som jeg sagde, vigtigt for at komme videre.

I uddannelsen af grænsevagter opfordres Frontex til at inkludere et modul om

håndteringen af uledsagede mindreårige, herunder handlede mindreårige. Jeg

går ud fra, at det er fordi, de skal lære at "spotte" ofrene for menneskehandel.

Medlemsstaterne og EU opfordres til at fortsætte kapacitetsopbygning, herunder

registrering af nyfødte, børnebeskyttelse, uddannelse og forebyggende pro-

grammer og alternativer i de oprindelseslande, hvor uledsagede mindreårige

kommer fra.

Samarbejde på området for aldersundersøgelser og eftersøgning af familiemed-

lemmer og slægtninge skal indledes og udbygges. Vi ved ikke så forfærdelig me-

get om hinandens fremgangsmåder. Også derfor er der brug for i første omgang

at få afdækket, hvad man gør i de forskellige lande.

Forsvinden blandt uledsagede mindreårige skal bekæmpes, og der skal mere

fokus på overvågning af rejsende mindreårige, herunder dem der rejser med

voksne. Hvis det ikke er familien, kan det være udtryk for menneskehandel.

Samarbejde mellem medlemsstaterne om tilbagevenden og udsendelse af uled-

sagede mindreårige, der ikke kan få opholdstilladelse som flygtninge eller på an-

det grundlag, skal udbygges, og arbejdet skal understøttes af Kommissionen.

Vi ser positivt på rådskonklusionerne, som jeg opfatter som handlingsorienterede

og et godt udgangspunkt for gennemførelse af Kommissionens handlingsplan.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om det, der står i samlenotatet om proceduremæs-

sige garantier i forbindelse med uledsagede mindreårige, indebærer ændrin-

ger i forhold til det, der gælder i Danmark.

Støtter Danmark, at man kan fastsætte minimumsstandarder for modtagelse?

Pia Adelsteen

sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs indlæg, at hun troede,

man talte om minimumsstandarder, fordi der er visse lande, som ikke gør så

meget. Hun havde indtryk af, at vi i Danmark beholder nogle børn, som ellers

skulle være sendt tilbage til Grækenland.

Hun syntes, det var godt, hvad integrationsministeren sagde om, at vi skal

spotte ofre for menneskehandel. På en konference i England havde hun erfa-

ret, at op mod 30 pct. af dem, der var udsat for menneskehandel, var børn.

1172

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Integrationsministeren havde været inde på, at der kunne være tale om men-

neskehandel, hvis dem, der ledsagede børnene, ikke var familie. I den sam-

menhæng nævnte Pia Adelsteen, at det også forekommer, at man rejser på

falske papirer, som giver det indtryk, at det er en moder, der rejser med sine

tre børn, selv om hun ikke er deres moder. Det syntes hun, man skulle gøre

noget ved.

Integrationsministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at hun endnu ikke vidste,

om vi ville lave minimumsstandarder, men hun mente, Danmark lå i den gode

ende, når det drejer sig om reglerne vedrørende mindreårige. Hun ville se

reglerne, før hun tog stilling til, om vi skulle lade os inspirere af dem.

Integrationsministeren sagde i anledning af Pia Adelsteens indlæg, at selv om

vi følger Dublinforordningen for så vidt angår vokse asylsøgere og sender

dem tilbage, så sender vi ikke børn tilbage. Hun nævnte, at man på det nordi-

ske ministermøde havde diskuteret forebyggende foranstaltninger i nærområ-

derne, og at regeringen har en aftale med Dansk Folkeparti om nærområder-

ne. Andre lande har erfaringer med, at hvis de sender børnene tilbage, viser

det sig pludselig, at de ikke er forældreløse.

Det, hun havde sagt om handlede børn, var, at grænsevagterne skal lære at

spotte dem, så de bliver siet fra. En ting, de skal være opmærksomme på, er,

om børnene kommer sammen med andre end deres forældre. Men vi oplever

også det, Pia Adelsteen er inde på, nemlig at en kvinde tager nogle andres

børn med for lettere selv at få en opholdstilladelse.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, om Danmark, når der kommer direktivforslag og for-

slag til minimumsstandarder, vil gennemgå dem og se, om der er nogle områ-

der, hvor vi kan forbedre vort niveau.

Integrationsministeren

svarede, at vi har masser af folk, der sidder og følger

EU-retten, og selvfølgelig kan man også lade sig inspirere af EU-retten, men

hun ville ikke på forhånd lægge sig fast på en bestemt procedure.

1173

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

20. Rådskonklusioner på integrationsområdet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Integrationsministeren:

Formandskabet har fremsat et udkast til konklusioner

om integration af indvandrere.

Konklusionerne svarer til den sluterklæring, der blev vedtaget på den fjerde mini-

sterkonference om integration, som det spanske formandskab afholdt i Zaragoza

den 15.-16. april 2010 under askeskyen.

I øvrigt er integrationssamarbejdet nu omfattet af Lissabontraktaten, men kun i

forhold til foranstaltninger der skal fremme og støtte medlemsstaternes integrati-

onsindsatser. Landenes egne integrationspolitikker er altså stadig væk national

kompetence.

Samarbejdet på integrationsområdet omfatter primært udveksling af erfaringer

samt fælles overordnede mål og principper for god integrationspolitik.

Rådskonklusionernes overordnede fokus er integration som drivkraft for udvikling

og social samhørighed.

Konklusionerne indeholder erklæringer om fremme af mangfoldighed, integration

på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet. Det er jo, som det er i Danmark.

Der er blandt andet – som i Stockholmprogrammet – tale om anbefalinger om en

koordinationsmekanisme til styrkelse af erfaringsudveksling og udvikling af fælles

indikatorer til evaluering af de nationale integrationspolitikker. Igen: Vi ved for lidt

om hinanden til, at vi rigtigt kan sammenligne.

Vi er meget tilfredse med, at det spanske EU-formandskab har sat fokus på sam-

arbejdet på integrationsområdet i EU. Vi synes ærlig talt, vi har noget at byde på

her.

Målsætningerne i konklusionerne harmonerer efter min opfattelse med dansk

integrationspolitik. Derfor har vi ikke noget problem med at støtte konklusionerne.

1174

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

21. Oprettelse af et it-agentur på området frihed, sikkerhed og

retfærdighed *

–

Drøftelse

KOM (2009) 0293

KOM (2009) 0294

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 418, senest behandlet i EUU

27/11-09) (punktet blev ikke nævnt)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Punktet er ikke på dagsordenen, men mine embeds-

mænd, der har deltaget i drøftelserne, skønner, at det måske pludselig kan kom-

me op i et vist tempo. Derfor vil jeg meget gerne lige orientere om punktet, så

man ved, hvad det drejer sig om.

Som det også fremgik af samlenotatet forud for rådsmødet den 30. november og

1. december 2009, har Kommissionen fremsat et forslag om oprettelse af et it-

agentur. Det er meningen, at det skal forvalte driften af it-systemer på området for

frihed, sikkerhed og retfærdighed. På nuværende tidspunkt drejer det sig om de

bestående systemer: Schengen, VIS og Eurodac.

De tre systemer drives i dag på tre forskellige lokaliteter, og der vil givetvis være

tale om effektiviseringsgevinster, hvis man får dem sammenlagt.

Forslaget fastlægger, hvilke opgaver it-agenturet skal have og retningslinjerne for

forvaltningens arbejde, nedsættelse af en bestyrelse med videre.

Danmark deltager ikke i vedtagelsen af retsakten om oprettelsen af agenturet på

grund af forbeholdet, men i og med at forordningen er en udbygning af Schen-

genreglerne, skal Danmark tage stilling til, hvorvidt vi vil implementere retsakten i

dansk ret på mellemstatsligt grundlag.

Danmark bruger som bekendt i dag både SIS og VIS og Eurodac, så vi har i høj

grad en praktisk interesse i sagen.

Som sagt er sagen ikke sat på dagsorden for rådsmødet, men nu er I i hvert fald

orienteret om, at den pludselig kan komme op. Måske bliver der også et uformelt

møde i næste uge.

Der er som sædvanlig en diskussion om, hvor agenturet skal ligger. Det er sådan

i dag, at Estland og Frankrig har anmeldt sig som mulige værtslande. Vi finder

som sagt, at oprettelsen af it-agenturet vil kunne effektivisere samarbejdet, men vi

er meget åbne over for, hvor det skal ligge.

Kommissionen har lagt op til, at alene de medlemsstater, der deltager i vedtagel-

sen af retsakten om oprettelse af it-systemet, får stemmeret i agenturets bestyrel-

se. Det er vi selvfølgelig ikke enige i, men det udstiller selvfølgelig igen, at vi har

1175

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

et forbehold. Vi ønsker selvfølgelig at være med og have stemmeret i bestyrelsen.

Det mener vi er i fuld overensstemmelse med forbeholdet, og vi arbejder derfor

på at få Kommissionens forslag ændret på dette punkt. Vi er jo med i de operatio-

nelle driftsopgaver og bidrager på lige fod med de andre medlemsstater. Så det

er rimeligt, at vi også formelt er med.

Pia Adelsteen

hørte integrationsministeren sige, at regeringen ikke er enig i,

at det alene er de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af retsakten om

oprettelsen af it-systemet, der får stemmeret i agenturets bestyrelse. Det kun-

ne hun imidlertid ikke se i det, der stod i samlenotatet om regeringens forelø-

bige generelle holdning.

Integrationsministeren

sagde, at siden man skrev samlenotatet, er der sket

en udvikling, hvad der tit gør. Men Integrationsministeriet oversender også

talepapirerne.

1176

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

22. Canada og visumreciprocitet

–

Status

KOM (2009) 0562

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 34)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 389 (foreløbigt referat af mødet i EUU

16/4-10. Punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 693, behandlet i EUU 12/2-

10. Punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 100, senest behandlet i EUU

16/10-09)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1177

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

23. Forslag om ændring af visumforordningen

–

Vedtagelse

KOM (2009) 0366

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 37)

KOM (2009) 0366 – bilag 1 (grundnotat af 21/9-09)

Udvalgsmødereferat:

Alm. del (09) – bilag 158 – (side 418, senest behandlet i EUU

27/11-09)

Integrationsministeren:

Forud for rådsmødet for retlige og indre anliggender

den 30. november og 1. december sidste år redegjorde jeg for Kommissionens

forslag om en ændring af visumforordningen, hvor statsborgere fra Makedonien,

Serbien og Montenegro blev visumfrie, såfremt de er i besiddelse af et biometrisk

pas, altså et pas med fingeraftryk.

I samme forbindelse oplyste jeg om en fælles erklæring om, at også Albanien og

Bosnien-Hercegovina snart måtte forventes at bliver visumfri.

Forslag om visumfrihed for disse lande ville nemlig blive fremsat, hvis også Alba-

nien og Bosnien-Hercegovina opfyldte de betingelser, der var fastsat.

Nu ser det ud til, at de to lande har udvist megen fremgang, siden deres tre nabo-

lande blev visumfri. Så vi forventer, at Kommissionen meget snart igen vil stille

forslag om en ændring af visumforordningen, så statsborgere fra Bosnien-

Hercegovina og Albanien også bliver visumfri – altså hvis de er i besiddelse af et

pas med fingeraftryk.

På rådsmødet forventes en drøftelse af status, men sagen vil først være klar til

vedtagelse på et senere rådsmøde.

Regeringen støtter i lyset af Rådets tidligere udmeldinger en ændring af visum-

forordningen for at gøre borgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina visumfrie –

selvfølgelig på betingelse af at de opstillede krav fuldt ud er opfyldt, og kun så

længe de er det.

Pia Adelsteen

henviste til, at da hun i november havde spurgt om visum i

relation til Taiwan, havde integrationsministeren svaret, at man arbejdede på

sagen. Hun ville gerne vide, hvad der siden er sket.

Integrationsministeren

sagde, at Kommissionen stadig væk overvejer sa-

gen.

1178

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

24. Undertegnelse og indgåelse af aftalen om lempelser af reglerne for

udstedelse af visa til korttidsophold mellem Unionen og Georgien *

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0197

KOM (2010) 0198

SEK (2008) 2497

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. del (08) – bilag 129 (side 371, senest behandlet i EUU

26/11-08. Punktet blev ikke omtalt)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævne ikke dette punkt.

25. Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og

Georgien vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt

ophold *

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0199

KOM (2010) 0200

SEK (2008) 2496

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 44)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. del (08) – bilag 129 (side 371, senest behandlet i EUU

26/11-08. Punktet blev ikke omtalt)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1179

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

26. Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Tyrkiet

vedrørende tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold *

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 47)

* Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Proto-

kollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder

derfor anvendelse.

Integrationsministeren:

Det er en gammel sag. Kommissionen fik allerede i no-

vember 2002 et mandat til at føre forhandlinger med Tyrkiet med henblik på ind-

gåelse af en aftale om tilbagetagelse med Tyrkiet.

Kommissionens forhandlinger med Tyrkiet nærmer sig nu, siger Kommissionen,

den afsluttende fase, og Kommissionen ønsker at give en status på rådsmødet.

Herudover ventes Kommissionen snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelse

om henholdsvis undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem unionen og Tyr-

kiet om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold.

Jeg forventer, at aftalen ikke alene vil omfatte tilbagetagelse af tyrkiske statsbor-

gere, men også statsløse personer eller tredjelandsstatsborgere, som tidligere

har opholdt sig lovligt eller ulovligt i Tyrkiet og efterfølgende er indrejst ulovligt og

direkte på en medlemsstats område. Det er princippet om første land.

Aftalen ventes desuden at indeholde procedurer og øvrige vilkår for tilbagetagelse

af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og ud-

stedelse af rejsedokumenter.

Danmark er som følge af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender

ikke omfattet af aftalen. Men vi er selvfølgelig også interesseret i en tilsvarende

aftale på bilateralt grundlag.

Regeringen er positiv over for indgåelse af en aftale mellem Tyrkiet og unionen

om tilbagetagelse. Vi er jo i det hele taget tilhængere af tilbagetagelsesaftaler.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at Danmark på grund af vort forbehold ikke er omfat-

tet af aftalen med Tyrkiet vedrørende tilbagetagelse af personer, men spurgte,

om Danmark vil indgå en parallelaftale.

Pia Adelsteen

spurgte ligeledes, om Danmark har planer om at lave en tilba-

getagelsesaftale med Tyrkiet.

Lone Dybkjær

henviste til, at Amnesty International har været inde på, at

man skal passe på ikke at tilbagesende folk, som har været udsat for forføl-

gelse under en eller anden form. Man kan vel ikke bare blindt tilbagesende

folk til Tyrkiet, uden at de har haft mulighed for at søge om asyl.

Integrationsministeren

sagde, at vi meget gerne vil have en tilbagetagel-

sesaftale med Tyrkiet.

1180

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Hun sagde til Lone Dybkjær, at selvfølgelig mente hun, vi skal tilbagesende

personer, der har ulovligt ophold i EU. Det kunne f.eks. være afviste asylsø-

gere. Hvis der er tale om flygtninge, falder de helt uden for denne problemstil-

ling.

Lone Dybkjær

bad integrationsministeren sende et notat over om, hvad det

er, Amnesty International siger – selv om hun godt var klar over, at ministeren

ikke ville drømme om at rette sig efter det.

NOT

Integrationsministeren

lovede at fremsende et notat om Amnesty Internatio-

nals synspunkter. Man ville også sende det til Udvalget for Udlændinge og

Integrationspolitik.

1181

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

27. Rådskonklusioner om lettere indrejse via de ydre grænser for EU-

borgere

–

Vedtagelse

KOM (2008) 0069

Rådsmøde 3018 – bilag 1 (samlenotat side 51)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1182

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

29. Siden sidst

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

Domstolen på Integrationsministeriets område

a) C-434/09, McCarthy

Integrationsministeren:

Der er en retssag, jeg lige vil orientere om. Vi har jo

aftalt, at vi kommer og orienterer, når der er væsentlige verserende retssager.

Jeg skal gentage, at jeg er meget op taget af, lige så snart der er vigtige sager,

som kan få betydning for Danmark, selv om vi ikke direkte er impliceret, at vi så

intervenerer i meget høj grad. Det har vi også gjort i denne sag.

Den vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en unionsborger, der har dobbelt stats-

borgerskab, er omfattet af opholdsdirektivets anvendelsesområde. Altså hvis man

er statsborger i to EU-lande på engang, hvordan er så stillingen i forhold til op-

holdsdirektivet? Det er ikke forbeholdsbelagt, fordi det drejer sig om det indre

marked.

Udvalget har som sædvanligt modtaget et notat til orientering om regeringens

deltagelse i sagen.

Det centrale spørgsmål i sagen er altså, om man ved at sidde på sin pind i det

ene af de lande, hvor man er statsborger, kan få rettigheder som følge af den frie

bevægelighed. Sådan kan det vist siges meget folkeligt. Det er der nogle, der

mener. Det mener vi selvfølgelig ikke. Derfor har vi afgivet et skriftligt indlæg i sa-

gen.

Jeg synes nogle gange, hvis jeg må sige det, at det bliver værre og værre. Hvis

man skulle kunne sidde på sin pind i ét land og så – fordi man har dobbelt stats-

borgerskab – kunne sige, at man har udøvet den frie bevægelighed ... Meningen

er jo at sikre den frie bevægelighed.

Jeg skal nok vende tilbage, når vi ved noget om, hvordan sagen falder ud, hvis

udvalget måtte ønske det.

Lone Dybkjær

beklagede, at hun ikke havde set det notat om sagen, som

åbenbart var fremsendt. Hun forstod simpelt hen ikke, hvad integrationsmini-

steren sagde, og bad hende uddybe, hvad sagen egentlig drejede sig om.

Handler det f.eks. om børnepenge?

Integrationsministeren

sagde, at sagen drejer sig om en 50-årig kvinde, der

har dobbelt statsborgerskab, nemlig et britisk og et irsk. Hun har indgået æg-

teskab med en tredjelandsborger, der ikke opfylder betingelserne for at få op-

holdstilladelse. Så søgte hun om at få irsk pas, og efterfølgende har ægtefæl-

len under henvisning til EU-reglerne i opholdsdirektivet søgt om at få et regi-

streringsbevis, men har fået afslag herpå. Sagsøger er på kontanthjælp. Inte-

grationsministeren argumenterede med, at hvis først Domstolen fastslår, at

man kan sidde på sin pind og udnytte forskellige regler i opholdsdirektivet,

blot fordi man har dobbelt statsborgerskab, så kan det få meget store konse-

1183

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

kvenser. Vi kender jo Domstolens aktivisme og hang til hele tiden at gå vide-

re. For integrationsministeren var det ligegyldigt, om det drejede sig om ind-

gåelse af ægteskab eller om sociale ydelser. Integrationsministeren tilføjede,

at der var sendt et notat over om sagen den 8. februar.

Pia Olsen Dyhr

kunne ikke finde det notat, integrationsministeren omtalte, og

forstod ikke det, ministeren sagde.

Lone Dybkjær

kunne heller ikke finde ud af, hvad sagen egentlig drejer sig

om. Men nu vil man finde notatet frem, og så kan man måske tage en nærme-

re diskussion om den.

Integrationsministeren

kunne godt forstå, at Pia Olsen Dyhr og Lone Dyb-

kjær ikke kunne forstå sagen, for hun troede også selv, det var løgn, da hun

så, at man ville være bekendt at påstå, at det, at man sad på sin pind, skulle

være det samme som at udøve den frie bevægelighed, når man kunne påbe-

råbe sig dobbelt statsborgerskab. Hele ideen med det indre marked og den

frie bevægelighed er jo, at man kan bevæge sig fra det ene sted til det andet.

Hun syntes dog, vi skulle se dommen, for det kan jo være, EU-Domstolen be-

sinder sig. Hun havde sagt, at Domstolen er aktivistisk, fordi hun fandt det

udemokratisk, hvilket hun også havde givet udtryk for i forbindelse med Meto-

ckdommen.

Formanden

sagde, at der under integrationsministerens svar var omdelt det

bilag, som var modtaget i februar, så man kunne læse op på sagen.

1184

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3017 (transport, telekommunikation og energi –

energidelen) den 31. maj 2010

Klima- og Energiministeren:

Det er i dag, den 28. maj, 12 år siden, Danmark

stemte ja til Amsterdamtraktaten. Det er ikke det, vi skal tale om. Vi skal tale om

rådsmødet den 31. maj. De sager, jeg vil forelægge, er alle til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om

foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden

og ophævelse af direktiv 2004/67/EF

–

Fremskridtsrapport/politisk drøftelse

KOM (2009) 0363

Rådsmøde 3017 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0363 – bilag 2 (grundnotat af 21/8-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 318 (side 731 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 5/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 453, behandlet i EUU 4/12-

09)

Klima- og energiministeren:

Jeg indhentede den 5. marts 2010 tidligt forhand-

lingsoplæg i Folketingets Europaudvalg om forordningen om gasforsyningssik-

kerhed.

Forhandlingerne har imidlertid vist sig at trække mere ud, end man havde forven-

tet, og sagen er derfor kun på dagsordenen med henblik på en statusrapport fra

formandskabet. Det er nu forventningen, at der tidligst vil kunne opnås enighed

om forordningen under det belgiske formandskab.

Som jeg redegjorde for i forbindelse med forelæggelsen for udvalget den 5.

marts, har Danmark i forhandlingerne lagt afgørende vægt på, at medlemslande-

nes opfyldelse af den såkaldte N minus 1 infrastrukturstandard udformes på en

sådan måde, at det ikke medfører unødige meromkostninger for landets gasfor-

brugere. Den tekst, der er på bordet nu, tilgodeser dette hensyn fuldt ud.

Herudover har vi lagt vægt på, at definitionen af såkaldte beskyttede kunder –

dvs. kunder som skal have højeste prioritet i en krisesituation – bliver tilstrækkelig

bred. Også på dette punkt har forhandlingerne udviklet sig positivt for Danmark.

Som forslaget ser ud nu, har vi fra dansk side ingen problemer med at opfylde N-

1 infrastrukturstandarden. Det skyldes for det første, at det er blevet præciseret i

forhandlingerne, at der ikke er tale om bortfald af gasproduktion, men om bortfald

af den største transmissionsledning. Og det betyder, at bortfald af Tyra-platfor-

men i Nordsøen ikke indgår som del af infrastrukturstandarden. Og for det andet

skyldes det den forventede udbygning ved den dansk-tyske grænse.

Lad mig også kort fortælle, at vi fra dansk side har haft succes med at få udvidet

definitionen af beskyttede kunder. På nuværende tidspunkt omfatter definitionen

1185

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

udover husholdninger således også fjernvarme, i det omfang der leveres varme til

husholdninger.

Det nuværende forslag betyder i praksis, at forbrugere, som er knyttet op på et

fjernvarmeværk, er beskyttet, samt at der generelt er en højere beskyttelsesgrad

for små og mellemstore virksomheder og sociale institutioner.

Samlet set vil forslaget altså ikke betyde, at der er nogen, der kommer til at fryse i

Danmark.

Som det blev nævnt under forelæggelsen for udvalget den 5. marts, begrænses

antallet af beskyttede kunder i Danmark dermed i forhold til i dag, således at store

industrivirksomheder og den del af gasforbruget, der anvendes til elproduktion på

centrale og decentrale kraft-varmeværker, ikke vil kunne være omfattet.

Derfor agter regeringen fortsat at støtte vedtagelsen af politisk enighed om for-

ordningen, når den tid kommer.

I de kommende forhandlinger med Europa-Parlamentet vil regeringen naturligvis

fortsætte sin aktive indsats for at sikre, at forordningen udformes, så den tager

højde for de danske synspunkter.

1186

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

2. Forberedelse af DER den 17. juni vedrørende nationale mål for

energieffektivitet

–

Orientering ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3017 – bilag 3 (samlenotat side 1)

KOM (2009) 0647 – bilag 6 (høringssvar og konklusioner fra

DER-møde 25-26/3-10 (bilag 7, 26/3-10)

EU-note (09) – E 30 (konklusioner af 30/3-10 fra DER 25.-26.

marts 2010)

EU-note (09) – E 26 (EU-strategi for vækst mod 2020 af 8/3-10)

EU-note (09) – E 16 (Fremtidens EU i 2020 af 4/12-09)

Udvalgsmødereferater:

Blev behandlet på EUU-møde 21/4-10 (referat foreligger endnu

ikke)

Klima- og energiministeren:

Som bekendt besluttede Det Europæiske Råd på

sit forårstopmøde i marts i år, at klima- og energimålsætningerne – 20-20-20 mål-

sætningerne – skulle være en del af de overordnede målsætninger i Europa

2020- strategien, som afløser Lissabonstrategien. De to første målsætninger ved-

rørende drivhusgasser og vedvarende energi er på plads som bindende mål. For

så vidt angår energieffektivisering besluttede man, at EU skal ”bevæge sig hen-

imod en stigning på 20 pct. i energieffektivitet”. Landene skal selv melde deres

påtænkte mål ind til Kommissionen. På den baggrund forventes Kommissionen at

vurdere, om der er brug for yderligere initiativer på fællesskabsniveau for at nå

målet.

Det er ikke ukompliceret at opgøre udviklingen i energieffektivitet. Der findes flere

metoder med hver deres fordele og ulemper, og landene benytter ikke samme

metode. Kommissionen er for tiden i dialog med medlemslandene om bereg-

ningsgrundlaget for de nationale målsætninger og vil på rådsmødet rapportere

om resultatet heraf. Herefter vil der være en udveksling af synspunkter med hen-

blik på at bidrage til forberedelsen af Det Europæiske Råds møde, som jo finder

sted den 17. juni 2010.

Regeringen lægger vægt på, at målene for energieffektivitet defineres således, at

det løbende kan dokumenteres, om landene når deres mål. Det kræver, at de

nationale mål kan udledes af alment tilgængelige data. Danmark har derfor været

skeptisk overfor brugen af "business as usual" modeller, hvor det er vanskeligt at

gennemskue de bagvedliggende forudsætninger. I energisaftalen fra 2008 er vi

blevet enige om at forpligte os til en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i

2020 på 4 pct. i forhold til 2006, hvilket Danmark vil melde ind til Kommissionen.

Med en sådan absolut reduktion kan vi hvert år måle, om vi er på sporet af at op-

fylde målet.

1187

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Anne Grete Holmsgaard

kunne forstå, at klima- og energiministeren havde

rykket sig et mulehår siden samlenotatet, hvor der står, at regeringen ville

overveje at melde mål ind med en 4 pct. reduktion i bruttoenergiforbruget, idet

det nu er blevet til en forpligtelse. Det ville også være mærkeligt andet, for det

er det, regeringen selv har skrevet i sit bidrag til energiaftalen. Men den går

kun til 2012. På denne baggrund spurgte hun, om regeringen allerede nu vil

melde ind til Kommissionen, at det er minimum 4 pct. i 2020 i forhold til 2006.

Der skal jo forhandles ny energiaftale inden udgangen af 2011, og hun kunne

ikke i sin vildeste fantasi forestille sig så lavt et mål. Hun henviste i den for-

bindelse til, at landets statsminister under klimatopmødet havde sagt, at det

måske vigtigste gennembrud var, at man fik vedtaget en fælles beslutning om,

at man skulle undgå en global opvarmning på mere end 2 grader.

Hun syntes, det var vigtigt, at regeringen gør opmærksom på, at det er afgø-

rende at få fastlagt et basisår, der er fælles for de europæiske lande.

Klima- og energiministeren

bekræftede, at vi melder det ind, der står i ener-

giaftalen. Bliver vi i en ny energiaftale enige om, at vi skal have et højere mål,

så melder vi naturligvis det ind.

For regeringen har det været vigtigt, at vi har et absolut og målbart mål.

Per Clausen

spurgte, om det forhold, at regeringen i sit indspil til EU ikke

mener at kunne sige mere, end der allerede er aftalt, er udtryk for, at regerin-

gen mener, at ambitionsniveauet er tilstrækkeligt, eller er regeringen skeptisk

med hensyn til, om der kan samles flertal i Folketinget for et højere ambi-

tionsniveau?

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var rigtigt dårligt, at klima- og energimi-

nisteren ikke er indstillet på at skrive et mål ind, som er højere end de 4 pct.

Det Europæiske Råd har i marts vedtaget, at man vil bevæge sig hen imod de

20 pct., og Danmark var det eneste land, der ønskede at gøre energieffektivi-

seringsmålsætningerne bindende. Men nu skal vi behandle perioden 2011-

2020, og så ville det da være oplagt for Danmark at kæmpe for, at målsæt-

ningerne bliver bindende. Hun kunne ikke forstå det anderledes, end at rege-

ringen har opgivet denne målsætning.

Klima- og energiministeren

gik ikke ud fra, at man skulle diskutere energiaf-

talen i Europaudvalget. Nu melder vi de 4 pct. fra den nuværende aftale ind.

1188

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

3. Handlingsplan for den europæiske energipolitik 2011-2020

–

Præsentation/vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3017 – bilag 1 (samlenotat side 16)

EUU alm. del (09) – bilag 363 (Danmarks indspil til EU's

fremtidige energipolitik af 6/5-10)

Klima- og energiministeren:

Kommissionen har udsendt et debatoplæg – et

såkaldt "stock taking" papir – til udformningen af EU's fremtidige energipolitik frem

mod 2020. Hermed indledes en bred offentlig konsultationsproces og drøftelser i

Rådet, som skal føre til, at Det Europæiske Råd på sit næste forårstopmøde i

marts 2011 kan vedtage en ny energipolitik for Europa for perioden 2011 til 2020.

Kommissionen agter også i slutningen af 2010 eller i starten af 2011 at fremlæg-

ge en "roadmap" for EU’s energipolitik frem mod 2050.

Formandskabet har fremlagt et sæt korte, overordnede og generelle rådskonklu-

sioner i sagen.

Jeg hilser generelt Kommissionens "stock taking" papir velkommen. Det fokuse-

rer primært på gennemførelse af allerede vedtaget lovgivning og på at nå 2020-

målene og skabe kontinuitet i forhold til det langsigtede perspektiv. Papiret under-

streger behovet for moderne integrerede net, kulstoffattige energisystemer, ener-

gieffektivisering og energiteknologisk innovation samt beskyttelse af forbrugerne,

og der lægges vægt på en stærk ekstern energipolitik.

Disse idéer flugter fint med regeringens synspunkter om fossil uafhængighed,

sådan som de er kommet til udtryk i det EU-energiindspil, som regeringen over-

bragte til Kommissionen den 6. maj 2010, og som er tilgået udvalget til oriente-

ring. Indspillet, som indeholder konkrete bud på indsatsområder, sigter på at bi-

drage aktivt til udviklingen af EU's fremtidige energipolitik på kort, mellemlangt og

langt sigt.

Jeg vil i denne forbindelse kort nævne, at regeringen sendte indspillet til jeres ori-

entering parallelt med, at det blev overbragt til Kommissionen. Det er helt almin-

delig procedure for håndteringen af regeringens positionspapirer. Et andet ek-

sempel er regeringens indspil til Kommissionen vedrørende Europa 2020-

strategien fra tidligere på året.

Folketinget vil naturligvis blive inddraget i arbejdet med opstillingen af en ny ener-

gipolitik for Europa på den sædvanlige måde, i forbindelse med at Kommissionen

stiller sine forslag. Alt efter karakteren af forslagene vil regeringen orientere eller

fremlægge sagen med henblik på forhandlingsoplæg.

Og nu tilbage til rådsmødet. Jeg hilser ligeledes formandskabets udkast til kon-

klusioner velkommen. Vi har fra dansk side under behandlingen af udkastet været

med til at sikre, at den tekst, der nu ligger på bordet, fremhæver, at 2011-2020

handlingsplanen skal ses i sammenhæng med det langsigtede perspektiv frem

mod 2050. Det er ikke mindst vigtigt af hensyn til at skabe et mere sikkert grund-

lag for investorernes beslutninger om energiinvesteringer med meget lang om-

sætningstid. For eksempel vil de fleste af de kraftværker, der besluttes i perioden

1189

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

2011-2020, fortsat være i drift i 2050, og vi må derfor sørge for, at de matcher de

visioner, vi opstiller for 2050.

Anne Grete Holmsgaard

spurgte, hvorfor regeringen har fraveget sin hidtidi-

ge linje, som var, at målet for energieffektivisering skal være obligatorisk, som

vi har det for vedvarende energi. Hun pegede i den forbindelse på, at Folke-

tinget sammen med regeringen i 2006 sendte et høringssvar til Kommissio-

nen, hvor vi bl.a. støtter, at der fastlægges bindende målsætninger.

Hun manglede fuldstændig begrebet fjernvarme – altså at man kan bruge

spildvarme til at opvarme boliger og industrier med. Kraft-varme er kun nævnt

i regibemærkningerne. Anne Grete Holmsgaard henviste til, at da vi formule-

rede vor fælles politik i 2006, startede vi med en præambel om, at en af årsa-

gerne til, at Danmark havde kunnet fastholde et uændret energiforbrug, selv

om vi har haft økonomisk vækst, var, at vi havde haft kraft-varme.

Med hensyn til vedvarende energi henviste Anne Grete Holmsgaard til, at vi i

2005 gjorde en hel del ud af at få ind, at det var vigtigt at sikre, at vi får hav-

vind med, men nu er det ikke nævnt.

Danmark sendte et høringssvar, hvor man bl.a. gjorde opmærksom på behovet

for, at vi får en bedre analyse af, hvordan man kan frigøre sig for sin gasaf-

hængighed. Det er overhovedet ikke med.

Med hensyn til omkostningerne undrede det hende, at der på side 3 i den

danske regerings indspil står, at den omfattende ændring af energisystemet

bliver yderst kostbar. Det syntes hun var et besynderligt signal at sende. Hun

spurgte, om det er baseret på en analyse. I den forbindelse pegede Anne

Grete Holmsgaard på, at klimakommissæren for ganske nylig har sagt, at det

er blevet billigere. Er dette udtryk for, at regeringen er på vej til at blive

fodslæbende?

Klima- og energiministeren

svarede på Anne Grete Holmsgaard spørgsmål

om, hvorfor vi ikke siger, at målet for energieffektivisering skal være obligato-

risk, at vi på topmødet var det eneste land, der gik ind for det. Så må man

stille sig selv det spørgsmål, om det ikke er bedre at komme et godt stykke

hen ad vejen frem for at insistere på noget, man ikke kan komme igennem

med. Skal vi vælge at køre direkte mod muren? Vi har opnået at få konkreti-

seret nogle krav og er kommet ordentligt i gang med operationaliseringen af

20 pct. målsætningen. Landene skal melde ind, og Kommissionen skal op-

summere, hvor langt man er kommet. I 2011 skal der udarbejdes en hand-

lingsplan om energieffektivitet. Dermed har man fået skabt en proces, som er

væsentlig. Hvis det viser sig, at man ikke kan nå målene nationalt, så er det

klart, at man må se på vedtagelse af direktiver.

Klima- og energiministeren sagde, at helt overordnet er der tale om, at vi vil

spille ind i den verserende debat om EU's energipolitik. Man kan derfor ikke

gå ud fra, at fordi vi har sagt noget tidligere, skal vi også sige det nu, og vi

behøver heller ikke sige alt, hvad vi mener. På lang sigt er målsætningen, at

vi skal sige farvel til fossile brændsler, men det er ikke noget, man kan gøre

1190

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

fra den ene dag til den anden. F.eks. baserer et land som Polen i øjeblikket

95 pct. af sit energiforbrug på kul.

Regeringen lægger naturligvis stor vægt på fjernvarme og kraft-varmeværker,

og vi fremhæver det gang på gang.

Angående vedvarende energi skriver vi, at energiteknologi, som p.t. ikke er

inkluderet i SET-planen, bør prioriteres. Det gælder geotermisk energi og bøl-

geenergi, men det gælder også fjernvarme og køleteknologi. Det er sandsyn-

ligt, at der udvikles planer gående i den retning. Vort VE-indspil er allerede en

del af SET-planen. Derfor har vi ikke eksplicit fokuseret på det i denne om-

gang.

Per Clausen

spurgte, om regeringen er enig med klimakommissæren, når

hun siger, at det nye er, at det faktisk bliver billigere at nå op på de 30 pct.

CO2-reduktion i 2020. Hvis det er det, er det så ikke underligt at komme med

et indspil, der handler om, at det bliver rigtigt meget dyrere?

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have bekræftet, at ordet fjernvarme ikke

står der. Hun forstod ikke, at regeringen ikke tonser på på dette område, som

rent faktisk er en succes. Det er måske det allervigtigste middel, hvis vi skal

blive uafhængig af fossile brændsler. Anne Grete Holmsgaard slog til lyd for,

at vi kommer med et supplerende indlæg, hvor vi går ind for fjernvarme.

Hun syntes, det var en meget god idé at drøfte sagen med oppositionen, men

det var måske en enlig svale, da man gjorde det i 2006.

Hun efterlyste et svar på sit spørgsmål om, hvorfor man skriver, at det bliver

yderst kostbart.

Klima- og energiministeren

sagde, at vi på nuværende tidspunkt ikke har

haft mulighed for at efterprøve Kommissionens beregninger for så vidt angår

omkostningerne. Klima- og energiministeren syntes selv, at der var mange

gode argumenter i Kommissionens rapport. Men det er selvfølgelig vigtigt, at

der hele tiden er balance i vores omstilling.

Når vi siger, at strategien er at blive uafhængig af fossile brændsler, gælder

det både i Danmark og i Europa.

Klima- og energiministeren gentog, at regeringen naturligvis gerne havde set,

at vi var kommet igennem med ønsket om bindende mål, men det kunne vi

ikke, idet det stod 26:1. Men rejses debatten igen, vil vi selvfølgelig tage sa-

gen op igen.

Klima- og energiministeren gjorde det helt klart, at Folketinget selvfølgelig vil

blive inddraget efter gængs praksis, når der kommer konkrete forslag fra

Kommissionen.

Der vil blive rig lejlighed til at komme med yderligere synspunkter.

Det er vor klare forventning, at fjernvarme bliver en del af SET-planen. Det

har vi ikke fokuseret på, idet vi har fokuseret på det, der ikke ligger lige på den

flade.

1191

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Med hensyn til den enlige svale sagde klima- og energiministeren, at hun gik

ud fra, at det, man gjorde i forbindelse med energiudspillet i 2006, var et for-

søg på at puste nyt liv i den danske EU-politik efter det franske og hollandske

nej til Lissabontraktaten.

Anne Grete Holmsgaard

var ikke enig med klima- og energiministeren i,

hvad der var baggrunden for, at vi i 2006 lavede et fælles energiindspil, men

konstaterede, at regeringen har ændret holdning. Hun betegnede det som

trist, at regeringen ikke længere var interesseret i at drøfte sagen med de EU-

venlige partier. Regeringen kommer til at indse, at der skal gås væsentligt

hurtigere fem. Hun syntes, regeringen svigtede klimakommissæren ved at

stille sig bagerst i rækken.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvad det er baseret på, når der står på side 3,

at den nødvendige omfattende omlægning af energisystemet vil blive yderst

kostbar. Er det baseret på en analyse, eller er det baseret på holdningen i

halvdelen af Venstres gruppe?

Anne Grete Holmsgaard var klar over, at det danske indspil var sendt af sted,

inden klimakommissæren kom med sit udspil, men er klima- og energiministe-

ren uenig med klimakommissæren?

Per Clausen

var lidt overrasket over, at klima- og energiministeren sagde,

man skulle regne på det først, idet man jo skriver, at det vil blive meget dyrt.

Han argumenterede for, man skulle have taget fjernvarme med i sit første ind-

spil. Han mente ikke, regeringens indspil bærer præg af, at man har en offen-

siv tilgang til sagen, og pegede i den forbindelse på, at der var et tidspunkt,

hvor man i hvert fald prøvede at få det til at se ud, som om man var offensive.

Klima- og energiministeren

havde vanskeligt ved at se, at der var sket et

skifte i den måde, vi håndterede EU-politikken på i Danmark. Traditionen har

været, at regeringen fremlagde sine papirer og så inddrog Folketinget i forbin-

delse med de konkrete forslag. Hun havde også svært ved at se, at regerin-

gen skulle være fodslæbende, og at regeringen ikke gør noget, men er pas-

siv. Energipolitik og klimapolitik skal gennemsyre samtlige politikområder. Na-

turligvis vil regeringen forhandle og lytte, og for klima- og energiministeren er

EU-politikken og den nationale politik på energiområdet ikke to forskellige

ting.

Det, som klimakommissæren har udtalt sig om, går på de 20 pct. og de 30

pct. Det, vi taler om i vor indstilling, er den samlede omstilling af Europas

energisystem.

Anne Grete Holmsgaard

misundte ikke klima- og energiministeren, idet hun

troede, det var ret svært at sidde i et parti, der i den grad har skiftet signaler.

Hun var oprigtigt ked af, at Danmark ikke har en flottere profil og er mere visi-

onær i den kortsigtede og langsigtede energipolitik.

Hun gentog sit spørgsmål om, hvad man baserer bemærkningen om, at det

blive yderst kostbart, på. Er det en EU-analyse eller en dansk analyse?

1192

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Når klima- og energiministeren siger, regeringen gerne vil forhandle, gælder

det så også Danmarks indmelding om, hvordan man vil indfri VE-målet på 30

pct.? Det skal vi svare på inden den 1. juli.

Anne Grete Holmsgaard og Per Clausen

bad om, at man fremsender de

beregninger, der ligger bag bemærkningen om, at det vil blive meget kostbart.

Klima- og energiministeren

syntes ikke, der var grund til at være ked af det.

Danmark er et af de lande i EU-kredsen, der er allermest fremme. Men det er

ikke særlig let på nuværende tidspunkt. Det kan man se på de forskellige ud-

talelser i forbindelse med krisen. Vi skal sørge for, at der bliver presset på,

men vi kan risikere at ramme muren, og så kommer vi ikke igennem med vo-

res synspunkter. Det er en realpolitisk vurdering.

Med hensyn til VE-handlingsplanen henviste klima- og energiministeren til, at

hun allerede havde lovet Det Energipolitiske Udvalg at fremlægge denne plan

i energiforligskredsen, inden den bliver sendt af sted.

Med hensyn til omkostningerne er det en række analyser, der ligger bag det,

vi siger. Der er omkostninger ved at omstille sig, afhængig af hvordan man

vælger at gøre det.

Formanden

så frem til, at udvalget og partierne fremtidigt bliver inddraget i

forløbet.

1193

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

4. Internationale energirelationer

–

Orientering ved Kommissionen/udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3017 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Klima- og energiministeren:

Under punktet "Internationale energirelationer" vil

Kommissionen og formandskabet redegøre for status inden for en række bilatera-

le og multilaterale samarbejdsfora. Det er et rent orienteringspunkt, og jeg vil der-

for ikke gå ind på de enkelte punkter.

1194

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3018 (retlige og indre anliggender) den 3.-4. juni

2010 – dagsordenspunkt 17

17. Rådskonklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer

og katastrofer og om anvendelse af EU's civilbeskyttelsesordning i

forbindelse med større begivenheder i EU

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3018 – bilag 3 (samlenotat side 1)

Forsvarsministeren:

Jeg skal redegøre for dette orienteringspunkt på civilbe-

skyttelsesområdet – rådsmødedagsordenens punkt 17 – der er til vedtagelse på

a-punktslisten uden debat på det kommende rådsmøde for retlige og indre anlig-

gender, der afholdes den 3.-4. juni 2010.

Med de to rådskonklusioner om henholdsvis psykosocial støtte og beredskabet

ved større begivenheder ser jeg muligheden for at holde Europaudvalget oriente-

ret om dette vigtige sagsområde. Grunden til, at det er mig, der er her, er, at jeg

som forsvarsministeren også er ressortansvarlig for civilbeskyttelsesområdet i

EU.

Civilbeskyttelse er ikke omfattet af forsvarsforbeholdet, men er et område, hvor

Danmark deltager fuldt ud i EU-samarbejdet.

Inden jeg går over til de anmeldte rådskonklusioner, vil jeg gerne kort orientere

udvalget om EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet. Et par gange om året

er der sager på dette sagsområde, som forelægges Europaudvalget. Det er jo

ikke et sagsområde i EU, der fylder meget, men et område, der ifølge regeringens

opfattelse fortjener en vis opmærksomhed.

I de seneste år er EU-samarbejdet om civilbeskyttelse blevet udbygget betydeligt.

Dette er sket med baggrund i erfaringerne fra terroranslagene den 11. september

2001, tsunamien i Sydøstasien 2004, terroranslagene i Madrid og i London, de

store naturkatastrofer i og uden for Europa og senest jordskælvene i Haiti og Chi-

le.

Civilbeskyttelse er et samarbejdsområde i EU, der har som primært formål at yde

gensidig akut bistand i tilfælde af katastrofer. Det gælder såvel lande inden for

som lande uden for Europa.

Lad mig understrege, at EU-samarbejdet på civilbeskyttelsesområdet ikke ændrer

ved, at det er den enkelte medlemsstats ansvar at beskytte sin egen befolkning.

Med tiltrædelsen af Lissabontraktaten indgår civilbeskyttelse nu med en ny selv-

stændig bestemmelse, nemlig artikel 196, hvoraf det fremgår, at unionen kan

støtte og supplere medlemsstaterne i tilfælde af naturskabte og menneskeskabte

katastrofer.

På det operative plan kan jeg oplyse, at Kommissionens ”alarmcentral” – det kan

man kalde det; det hedder officielt monitorerings- og informationscentret – i

Bruxelles anvendes jævnligt. Jeg kan nævne, at Danmark inden for blot det se-

1195

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

neste år har ydet følgende akutte katastrofebistand gennem EU’s civilbeskyttel-

sesordning:

2009 – Namibia – der var oversvømmelser

2009 – Indonesien – efter jordskælvet

2009 – Albanien – efter oversvømmelser

2010 – Haiti – jordskælv

2010 – Chile – jordskælv

2010 – Polen – i forbindelse med oversvømmelser i denne uge eller slutningen af

sidste uge.

Danmark er et af de lande, der aktivt deltager i civilbeskyttelses-samarbejdet.

Lad mig give et eksempel. Efter den forfærdelige tsunami hændelse i Sydøstasi-

en i juledagene 2004 fik Danmark opbakning til et forslag om at opbygge et mo-

dulbaseret beredskab i EU, der har til formål at målrette opbygningen af forbered-

te og fleksible kapaciteter, der kan afsendes med kort varsel i forhold til en lang

række katastrofehændelser. Fordi vi fik sat det på dagsordenen i EU, blev vi bedt

af Kommissionen om at stå i spidsen for den arbejdsgruppe, der fik til opgave at

skabe dette nye samarbejdskoncept.

Modulerne er gode til at fastholde det nationale ansvar, samtidig med at samar-

bejdet i EU styrkes, både indadtil i den gensidige bistand og udadtil i forbindelse

med fælles katastrofebistand uden for Europa.

Samarbejdet styrkes nu i EU, idet der lægges op til at udvikle fælles moduler mel-

lem EU-landene. Jeg kan fortælle, at Danmark blandt andet har et tæt samarbej-

de med Holland om udviklingen af et fælles CBRN-modul – det vil sige et modul

der skal yde beskyttelse mod kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hæn-

delser.

FN støtter og opfordrer til, at landene udvikler moduler. FN har også udarbejdet

retningslinjer og normer for effektiv katastrofebistand. Når jeg tager FN med ind,

er det fordi jeg vil benytte lejligheden til at prale lidt. Vi har rent faktisk i dag fået

oplyst, at beredskabsstyrelsen har fået certificeret et internationalt eftersøgnings-

og redningshold. Det er vi et af de kun 18 lande, der har. Certificeringen skete i

går i Belgien på grundlag af en stor øvelse over flere dage og medfører, at Dan-

mark opfylder de internationale normer og FN-retningslinjer for effektivt hjælpear-

bejde – typisk i forbindelse med jordskælvsindsatser, der kræver helt særlige

kompetencer.

Det hjælper imidlertid ikke meget at have et internationalt anerkendt eftersøg-

nings- og redningshold, hvis holdet ikke kan komme hurtigt frem til katastrofeom-

rådet. Her vil jeg fremhæve, at jeg i modsætning til mange af mine kolleger har

den særlige fordel, at både forsvaret og det statslige redningsberedskab ligger

inden for mit ansvarsområde. Det vil sige, at vi kan bruge forsvarets transportka-

paciteter, f.eks. transportfly, til at fragte eftersøgnings- og redningshold frem til

katastrofeområder i udlandet.

1196

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Der er god fornuft i at styrke samarbejdet i EU på dette vigtige område. Jeg finder

sagsområdet om civilbeskyttelse meget positivt og et område, som vi fra dansk

side bør styrke yderligere.

Lad mig nu komme ind på de to rådskonklusioner om henholdsvis psykosocial

støtte og beredskabet ved større begivenheder, som det spanske EU-formand-

skab har ønsket at profilere under deres formandskab.

Udvalget har modtaget et samlenotat, der redegør for de to sæt rådskonklusioner.

Det skal bemærkes, at konklusionerne ikke udtrykker nogen vidtrækkende hen-

stillinger og efter bedste vurdering er aktiviteter, der kan gennemføres med de

eksisterende retsakter på området – såvel politisk som finansielt. Dette har Kom-

missionen da også udtrykt.

Jeg håber, at jeg med denne lidt brede redegørelse har givet udvalget et bedre

indblik i sagerne på civilbeskyttelsesområdet, herunder hvad der ligger til grund

for orienteringspunktet om de to rådskonklusioner. Rådskonklusionerne ventes

som nævnt vedtaget på RIA-rådsmødet på a-punktslisten uden debat.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at regeringen siger i samlenotatet, at man finder

det "uhensigtsmæssigt med etablering af deciderede psykosociale moduler",

men i øvrigt støtter man konklusionerne – som bliver vedtaget uden debat.

Hun mente, der må være en eller anden form for koordinering, når man yder

bistand i forbindelse med naturkatastrofer i udviklingslandene, og i virkelighe-

den har vi også behov for en koordinering med hensyn til opbygningen i lan-

dene efterfølgende. Hun kunne godt se fordelene ved, at forsvarsministeren

kunne bruge forsvarets personel, men pegede på, at man også burde bruge

udviklingshjælpen.

Forsvarsministeren

havde fået oplyst, at koordineringen rent operationelt

foregår i monitorerings- og informationscenteret i Bruxelles. Det er også det

center, de sender anmodninger om hjælp ud til de enkelte lande. Hun mente,

der var behov for en koordinering, hvilket vi så i forbindelse med jordskælvene

i Chile og på Haiti. Vi skal sørge for koordinering, så vi ikke falder over hinan-

den.

Hun havde en klar forventning om, at der også koordineres med hensyn til

udviklingsbistanden i forhold til udviklingskommissæren. Herhjemme havde

hun en meget tæt koordination med udviklingsministeren. Hun vidste fra tidli-

gere jordskælvskatastrofer, at forsvarsministeren sendte redningshold ud,

men pengene til den efterfølgende genopbygning må findes på udviklingsmi-

nisterens budget.

1197

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3019 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse - fødevaredelen) den 7.-8. juni 2010

Fødevareministeren:

Jeg skal forelægge to af punkterne på dagsordenen for

rådsmødet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse –

også kaldet EPSCO – den 7.-8. juni 2010. Der forelægges ikke nogen sager til

forhandlingsoplæg.

1. Udkast til Rådets konklusioner om foranstaltninger til at nedbringe

befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed

Vedtagelse

Rådsmøde 3019 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 388 (henvendelse fra Forbrugerrådet af

26/5-10)

Fødevareministeren:

På baggrund af hvidbogen om ernæring, overvægt og

fedme lægger formandskabet op til at vedtage rådskonklusioner om tiltag for at

reducere befolkningens saltindtagelse. Formålet med reduktionen er at nedsætte

risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Udkastet til rådskonklusioner er holdt i meget generelle vendinger, og der er en

opfordring til, at medlemsstaterne fortsætter deres arbejde med at reducere salt-

indtaget.

Mere konkret kan fremhæves en række instrumenter, hvor fødevaremærkning

kan være med til at give forbrugerne en bedre mulighed for at vælge produkter

med mindre salt.

Tilsvarende opfordres medlemsstaterne til at følge og evaluere fremskridtene i de

nationale politikker. I udkastet lægges også vægt på, at de nationale strategier

skræddersys for at nå alle socioøkonomiske grupper i samfundet og omfatter fø-

devarer i alle prisklasser.

I en dansk sammenhæng arbejder vi med to spor i indsatsen. Dels går vi fra

dansk side ind for en styrket mærkning af fødevarer. Dels arbejder vi for at indgå

frivillige aftaler med industrien. Det andet punkt på dagsordenen er netop mærk-

ningsforslaget, hvor vi fra dansk side støtter, at det bliver obligatorisk at nærings-

deklarere indholdet af salt.

Jeg synes, at det er godt med et fælles initiativ for at sætte fokus på saltindtagel-

se på EU-plan. Det er i høj grad netop industrielt forarbejdede fødevarer, der har

et højt indhold af salt. Og det er netop især disse fødevarer, der handles over

grænserne i EU.

Derfor støtter vi fra dansk side udkastet til rådskonklusioner om saltindtagelse.

1198

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Pia Olsen Dyhr

syntes, der var en god idé at få mere klarhed over, hvor me-

get salt der er i en fødevare. Måske skulle man lave nogle handlingsplaner fra

industriens side.

Fødevareministeren

mente, vi skal reducere saltindholdet generelt. Desvær-

re bliver det nok svært at blive enige om helt faste normer i Europa, så det

bliver nok til en beslutning om, at landene skal fortsætte deres arbejde.

1199

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

fødevareinformation til forbrugere

–

Politisk drøftelse

KOM (2008) 0040

Rådsmøde 3019 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2008) 0040 – bilag 4 (grundnotat af 18/3-08)

KOM (2008) 0040 – bilag 6 (henvendelse af 27/5-10 fra

Landbrug og Fødevarer)

EU-note (09) – E 28 (notat af 18/3-10)

EUU alm. del (09) – bilag 388 (henvendelse fra Forbrugerrådet af

26/5-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1532 FO, senest behandlet

10/7-09)

Fødevareministeren:

Forslaget om fødevaremærkning blev fremlagt tilbage i

begyndelsen af 2008. Der er tale om et meget omfattende forslag, der kræver en

grundig behandling både i Rådet og i Europa-Parlamentet.

Forslaget indebærer som beskrevet i samlenotatet en revision og sammenskriv-

ning af den eksisterende EU-lovgivning om mærkning af fødevarer og nærings-

deklaration. Forordningen finder anvendelse for alle former for fødevareinformati-

on og for alle fødevarer, der skal markedsføres i EU.

Det forventes, at Europa-Parlamentet vil komme med sin udtalelse i førstebe-

handlingen her i juni 2010. Forslaget drøftes på ekspertniveau i Rådet, og for-

mandskabet lægger op til en afgrænset drøftelse af to spørgsmål på det kom-

mende rådsmøde den 7.-8. juni 2010. Det er forventningen, at Rådets fælles

holdning i første behandlingen vil kunne vedtages i december 2010.

Der blev taget et forhandlingsoplæg i sagen tilbage i juli 2009 ved en tidlig fore-

læggelse. Sagen har løbende været drøftet i Danmark, og der har været nedsat

en task force for at drøfte blandt andet GDA–mærkning. Jeg vil vende tilbage til

udvalget med sagen senere i forhandlingerne.

I dag vil jeg redegøre for status i forhandlingerne, særligt for så vidt angår, hvad vi

forventer, at Europa-Parlamentets udtalelse vil lægge op til. Derudover vil jeg fo-

kusere på de to spørgsmål, som formandskabet har stillet til det kommende

rådsmøde.

Miljøudvalget har stillet forslag om, at ikke-færdigpakkede fødevarer undtages fra

de fleste af forordningens krav, dog ikke for oplysning om allergener. Samtidig –

og i modstrid hermed – foreslår udvalget, at ikke-færdigpakkede fødevarer helt

undtages fra forordningens anvendelsesområde, hvorefter det umiddelbart ikke vil

være muligt at stille krav om, at allergener skal oplyses også ved ikke-færdigpak-

kede fødevarer.

Det er efter min mening vigtigt, at forbrugerne er oplyst om, hvorvidt en fødevare

indeholder ingredienser, der kan give allergiske reaktioner. Jeg er dog samtidig

1200

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

opmærksom på, at et decideret krav om allergenmærkning af ikke-færdigpakkede

fødevarer kan være uhensigtsmæssigt. Derfor bør der findes en anden løsning

med eksempelvis skiltning eller mundtlig information, hvilket ser ud til at blive en

realitet efter Rådets behandling.

Udvalget lægger op til øget oprindelsesmærkning og stiller forslag om obligatorisk

mærkning med oprindelse for kød, fjerkræ, mejeriprodukter, frisk frugt og grønt,

andre produkter med kun én ingrediens samt kød og fjerkræ anvendt som ingre-

diens i forarbejdede fødevarer. I andre tilfælde skal fødevarer mærkes med op-

rindelse, hvis andet vil være vildledende.

Jeg mener, at det vil være bedre at fastholde de nuværende regler for oprindel-

sesmærkning, som der er lagt op til i Kommissionens forslag. Det er ikke en let

diskussion, men særligt de sydeuropæiske medlemslande ønsker oprindelses-

mærkning for at kunne beskytte deres egne producenter. Jeg mener grundlæg-

gende, at fødevarer som udgangspunkt kun skal mærkes med oprindelse, hvis

andet vil være vildledende.

Kravet om, at skriftstørrelsen skal være minimum 3 mm, afvises af Miljøudvalget,

og der stilles forslag om, at Kommissionen sammen med relevante interesse-

grupper efter en høring fastsætter regler for læsbarheden. Jeg kan følge tanke-

gangen med, at de tekniske krav fastlægges efterfølgende. Det vigtige er at fast-

slå, at læsbarheden skal sikres.

Der er stillet forslag om mærkning med produktionsdato for dybfrostprodukter. Det

har været et dansk ønske, og jeg er meget glad for, at det foreløbigt har opbak-

ning i Europa-Parlamentet. Opbakningen fra de andre medlemslande i Rådet har

derimod været meget begrænset.

Der er også stillet forslag om, at Kommissionen bør forelægge forslag om et EU-

forbud mod kunstige transfedtsyrer. Endvidere foreslås, at mærkning med indhold

af transfedtsyrer bør være obligatorisk, indtil et sådant forbud træder i kraft. Det er

positivt med danske øjne, men det må ikke sætte spørgsmålstegn ved det gæl-

dende danske forbud.

I forhold til næringsdeklaration er der stillet forslag om, at portionsangivelse i næ-

ringsdeklarationen er et supplement – ikke et alternativ – til obligatorisk angivelse

pr. 100 g/ml. Det flugter den generelle holdning blandt medlemsstaterne og går

bort fra Kommissionens forslag om portionsangivelse som et alternativ. Portions-

angivelse som supplement til oplysningerne pr. 100 g/ml mener jeg vil være et

rimeligt kompromis, som sikrer et oplyst grundlag for forbrugerne til at træffe de-

res valg.

Miljøudvalget støtter Kommissionens forslag om, at den obligatoriske næringsde-

klaration skal være anført på emballagens forside, og stiller desuden forslag om,

at varens energiindhold gengives i nederste højre hjørne på forsiden af emballa-

gen. I forhandlingerne har vi fra dansk side betonet vigtigheden af, at oplysninger

om næringsindhold anføres samlet på emballagen.

Miljøudvalget har som udgangspunkt tilsluttet sig Kommissionens forslag om, at

GDA skal være obligatorisk, idet der ikke er fremsat ændringsforslag hertil. Dette

1201

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

afviger fra den generelle holdning i medlemsstaterne, som ønsker, at GDA skal

være frivilligt. Vi arbejder fra dansk side for, at GDA bliver frivilligt.

Yderligere er der stillet forslag om at undtage alle alkoholholdige drikkevarer fra

kravet om næringsdeklaration, det vil sige også for eksempel blandinger af soda-

vand og alkohol. Fra dansk side arbejder vi for, at alkoholholdige drikkevarer ikke

undtages, men mærkes med energiindhold.

Der er endvidere stillet forslag om, at protein skal angives i næringsdeklarationen.

Fra dansk side er vi meget positive overfor, at der lægges op til en obligatorisk

angivelse af proteinindholdet.

På rådsmødet har formandskabet lagt op til en drøftelse af to spørgsmål.

Det første spørgsmål drejer sig om, hvorvidt kriterier for læsbarhed også skal in-

deholde krav om minimum skriftstørrelse. Som nævnt, mener jeg, at det afgøren-

de er at sikre læsbarheden. Det sikres ikke nødvendigvis ved at fastsætte en mi-

nimumsskriftstørrelse.

Det bliver hurtigt en meget teknisk diskussion, hvor også elementer som bag-

grund og kontrastfarve spiller ind. Derfor kan jeg umiddelbart godt følge Europa-

Parlamentets tankegang med, at de tekniske krav fastsættes efterfølgende.

Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er nødvendigt at specificere an-

svarsfordelingen i fødevarekæden, ud over hvad der følger af fødevareforordnin-

gen. Kommissionen lægger op til en anden sondring i ansvarsfordelingen imellem

de erhvervsdrivende for så vidt angår mærkning af fødevarer end den, der følger

af fødevareforordningen.

Efter min mening vil det kunne gøre det vanskeligere for forbrugerne, da det vil

kunne betyde, at der skal rettes henvendelse til producenten eller importøren,

hvis der er spørgsmål til fødevarens mærkning.

Derfor fortrækker vi fra dansk side, at man fastholder den ansvarsfordeling, der

følger af fødevareforordningen. Det er et spørgsmål, der deler medlemslandene,

men jeg håber, at vi kan trække forhandlingerne i den rigtige retning.

Som nævnt tidligere er det et meget omfattende forslag, der kræver en meget

grundig drøftelse og til tider stor ekspertviden.

Vores udgangspunkt i forhandlingerne er forhandlingsoplægget tilbage fra den

tidlige forelæggelse i juli 2009. Jeg regner med at vende tilbage til udvalget, når vi

er nået længere i forhandlingerne, og der begynder at tegne sig et kompromis.

Pia Olsen Dyhr

var enig med fødevareministeren i, at teksterne skal være

læselige, hvilket ikke kun er et spørgsmål om skriftstørrelse. Det drejer sig

også om, at informationerne skal være forståelige for folk. Her har regeringen

lagt vægt på, at indholdet af de forskellige stoffer oplyses pr. 100 gram eller

100 milliliter, hvilket hun var enig i.

Selv om regeringen har sagt, at den vil arbejde for et europæisk ernærings-

mærke, f.eks. nøglehullet, er vi ikke kommet nogen vegne. Hun spurgte,

1202

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

hvordan det egentlig går med at få indført et fælles europæiske ernærings-

mærke.

Hun var enig i, at hvis man skal have en GDA-mærkning, skal der være reali-

stiske portionsstørrelser, eventuelt fastsat af EFSA. F.eks. skal en halv liter

cola ikke behandles som to portioner, og et stykke Nestlé-chokolade skal ikke

regnes for seks portioner.

Der står ingenting om sukker, men her har vi en nordisk anbefaling på 45

gram om dagen for en 40-årig kvinde. Hun mente, man skulle finde frem til en

fælles europæisk anbefaling med hensyn til sukkerindhold.

Per Clausen

sagde, at hvis man skal have en GDA-mærkning, skal det være

med et realistisk udgangspunkt, og kan man ikke finde et sådant, skal man

sørge for at holde sig på den sikre side. Grundlæggende mente han, en GDA-

mærkning er noget skidt, hvilket vist også svarer til den nuværende fødeva-

reministers indstilling.

Han forstod, at fødevareministeren nærmest var imod en mærkning med op-

rindelsesland. Derfor spurgte han, om fødevareministeren ikke var opmærk-

som på, at der er nogle danske producenter og nogle danske forbrugere, der

indimellem ville være meget glade for at kunne konstatere, om et produkt

stammede fra Danmark. Der kan være et reelt helbredshensyn, f.eks. salmo-

nella.

Pia Adelsteen

pegede på, at ifølge Kommissionens forslag skal GDA-

mærkning være obligatorisk, og så vidt hun forstod, havde Europa-Parla-

mentet ikke reageret på det. Vi ønsker, at den skal være frivillig. Kan fødeva-

reministeren sige noget om, hvordan det kommer til at gå?

Hun kunne tilslutte sig Pia Olsen Dyhrs bemærkninger om chokolade.

Med hensyn til morgenmadsprodukter kan man godt sige, at en portion er 45

gram, men det er nok de færreste, der vejer deres mad. Så for hende gav det

ikke nogen mening.

Hun mente ikke, politikere skulle beskæftige sig med detaljer som skriftstør-

relse, men overlade det til eksperter. Det vigtige er, at forbrugerne kan læse,

hvad der står.

Med hensyn til ansvarsfordelingen må det være sådan, at forbrugeren kan gå

til den butik, hvor varen er købt. Det kan ikke være rigtigt, at man skal ringe til

producenten i Spanien, hvis man har en klage. Hun forstod, at det også var

det, regeringen arbejder for.

Hun syntes, det var væsentligt, hvad Per Clausen var inde på med hensyn til

mærkning med oprindelsesland, og nævnte også problemet med salmonella i

kyllinger. Vi ved alle, at der er nogle lande, som håndterer fødevarer bedre

end andre. Derfor bør der står, hvor varen er produceret henne.

Fødevareministeren

var ikke så optaget af skriftstørrelser, men vi vil gene

havde, at det er noget, vi kan læse.

Han sagde til Pia Olsen Dyhr vedrørende nøglehullet, at vi vil justere vilkårene

for nøglehulsprodukter, så vi efterhånden kan komme længere ned. Vi vil

1203

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

sænke overliggeren og har en forventning om, at de andre lande vil afrappor-

tere, hvordan det går. Det var fødevareministerens vurdering, at vi nok ikke

når til en samlet mærkning for hele Europa. Han var enig med Pia Olsen Dyhr

i, at vi burde have at fælles europæisk mærkning i stil med nøglehullet, men vi

må erkende, at lige her og nu kommer debatten om GDA først.

Han troede, alle var ret enige om, at GDA skal være frivillig, men vi vil godt

have det ind i en forordning, så vi kan fastsætte nogle vilkår. Fødevaremini-

steren oplyste, at han havde haft et godt møde med Forbrugerrådet, hvor han

havde diskuteret problemet og også diskuteret, hvilken strategi vi skulle an-

lægge. Man er enige om, at det bedste bud i dag på, hvem der skal fastsætte

GDA, er EFSA.

Han mente, udgangspunktet må være forbruget for en 40-årig kvinde.

Vi er enige om, at mærkning pr. 100 gram skal være obligatorisk.

Vi ønsker, at sukker er med i GDA-mærkningen. Vi vil gerne have en opdeling

i oprindeligt sukker og tilsat sukker. Det er kun på nordisk plan, vi har referen-

cer til sukkerindholdet; det findes ikke på EU-plan. Vi vil argumentere for det,

men fødevareministeren kunne ikke garantere, at de andre lande ville accep-

tere det, første gang vi foreslog det.

Han var enig med Per Clausen i, at GDA-mærkning er forvirrende, fordi der er

forskellige portionsstørrelser.

Fødevareministeren sagde, at når man sad i Bruxelles og diskuterede, om

man skal mærke med oprindelsesland, osede diskussionen langt væk af pro-

tektionisme. Der er tale om en balancegang, idet vi også har mange produ-

center, der gerne vil sælge til andre lande.

Fødevareministeren var enig med Pia Adelsteen i, at hvis man har noget at

klage over, må man kunne gå til den butik, hvor varen er købt.

Han gjorde opmærksom på, at det er lovligt at mærke kyllingen med, at den er

salmonellafri, hvis den er det. Han syntes, vi havde rimelige regler på det om-

råde i øjeblikket.

Med hensyn til om GDA-mærkningen skal være obligatorisk eller ikke, forstod

fødevareministeren ikke, at Europa-Parlamentets miljøudvalg havde accepte-

ret Kommissionens forslag om, at den skal være obligatorisk. Derfor så han

gerne, at de, der havde forbindelser til Europa-Parlamentet, prøvede at få den

danske holdning til at brede sig. I Ministerrådet er der bred opbakning til, at

den skal være frivillig, men det vil være godt, hvis vi kan få Parlamentet med.

Anne-Marie Meldgaard

mente, det var en udbredt opfattelse, at det ville væ-

re bedst, hvis GDA ikke eksisterede.

Pia Olsen Dyhr

var med hensyn til mærkning glad for, at vi havde fået en ny

fødevareminister. Hun var også glad for, at han havde taget en diskussion

med Forbrugerrådet. Hun opfordrede ham til også at tage en diskussion med

Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Landbrug & Fødevarer. Hun

pegede på, at hvis man mærker en liter skummetmælk og en liter Cola Light

med GDA, så vil skummetmælken være den mest usunde. Hun vidste, at fø-

1204

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

devareministeren havde et mandat med Dansk Folkeparti, men med de hold-

ninger, han lagde for dagen, ville det nok være nemmere at diskutere mærk-

ning med oppositionen.

Hun var enig i, at hvis vi skal have en GDA-mærkning, skal portionsstørrel-

serne fastsættes af EFSA. Når vi taler om morgenmadsprodukter, giver det

god mening at regne med et bestemt antal gram, selv om hun nu ikke stod og

vejede sin morgenmad, men i øvrigt må et produkt være et produkt. Man skal

ikke dele en halv liter Cola op i flere portioner.

Hun havde forstået på flere medlemmer af Europa-Parlamentet, at det var en

fejl, at Parlamentets miljøudvalg støttede Kommissionens forslag om at gøre

GDA-mærkningen obligatorisk. I den forbindelse pegede hun på, at vi nu har

fået et medlem i Miljøudvalget i Europa-Parlamentet, nemlig Margrethe Au-

ken.

Hun erklærede sig enig med fødevareministeren med hensyn til ansvarsforde-

lingen.

Fødevareministeren

var glad for den henvendelse, han samme morgen hav-

de fået fra en lang række organisationer. Han havde noteret sig, at de var rea-

listiske og sagde, at hvis det ikke lykkedes at forbyde GDA, var det de og de

ting, vi skulle arbejde for.

Det er rigtigt, at det ville være det nemmeste, hvis portionsstørrelsen svarede

til pakningens størrelse, men det kan give noget emballagespild for nogle

produkter. Han ville nødigt lovgive om det og troede kun, der kunne blive tale

om anbefalinger og henstillinger.

1205

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3017 (transport, telekommunikation og energi –

telekommunikationsdelen) den 31. maj 2010

Videnskabsministeren:

Der er to it- og telepunkter på dagsorden for rådsmødet

den 31. maj 2010.

Hvis udvalget er interesseret, vil jeg endvidere orientere – apropos den seneste

diskussion i udvalget – om den diskussion, vi havde om ITER i onsdags i Rådet.

De to it- og telepunkter på dagsordenen er:



Kommissionens meddelelse om Den Digitale Dagsorden.

Frokostdrøftelse og beslutning om placering af hovedsædet for støttekontoret

for den nyetablerede sammenslutning af de nationale telemyndigheder. Det

er den, der i daglig tale kaldes BEREC.

Begge punkter forelægges for udvalget til orientering.

5. Kommissionens kommende IKT-strategi – En Digital Dagsorden for

Europa

–

Præsentation ved Kommissionen

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0245

Rådsmøde 3017 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2009) 0390 – bilag 1 (grundnotat af 1/9-09)

KOM (2009) 0390 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 16/11-09)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 166 (side 509, senest behandlet i EUU

11/12-09)

Videnskabsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er vedtagelse af

rådskonklusioner om Den Digitale Dagsorden. Dette er titlen for EU’s nye strategi

for informations- og kommunikationsteknologi, altså IKT.

Siden 2005 har EU på IKT-området arbejdet inden for en strategisk ramme, der

er kendt som i2010-initiativet.

Dette initiativ var en del af udmøntningen af Lissabonstrategien.

i2010-initiativet udløber i år, og Kommissionen har derfor udarbejdet oplæg til en

ny europæisk IKT-strategi – også kaldet Den Digitale Dagsorden. Oplægget blev

offentliggjort i en meddelelse den 19. maj.

Hele processen frem mod vedtagelsen af denne meddelelse startede sidste

sommer, hvor Kommissionen igangsatte en offentlig høring om en ny IKT-

strategi.

I den forbindelse sendte regeringen et høringssvar til Kommissionen. Udvalget

modtog en kopi af høringssvaret til orientering den 16. november 2009.

1206

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Den Digitale Dagsorden er ret beset Kommissionens eget forslag til en ny IKT-

strategi for Europa. Men udmøntningen af den foregår naturligvis i løbende koor-

dination med medlemsstaterne, efter at Rådet har taget stilling til strategien.

Den Digitale Dagsorden indgår som et af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i

Kommissionens oplæg til Europa 2020 strategien for vækst og beskæftigelse.

Denne skal afløse Lissabonstrategien, der også udløber i år.

Ligesom det var tilfældet med Lissabonstrategien, som Europa 2020 efterfølger,

skal medlemsstaterne udarbejde nationale mål.

Meddelelsen om Den Digitale Dagsorden fremhæver en række emner, som vur-

deres at være centrale for at fremme økonomisk vækst og innovation i Europa

gennem brug af IKT.

Kommissionen henviser til, at potentialet ved IKT kan udløses via en såkaldt ”po-

sitiv cirkel”, hvor attraktivt indhold stimulerer efterspørgslen efter højere kapacitet.

Dette stimulerer igen investeringer i højere bredbåndsbredder.

Kommissionen identificerer syv konkrete områder, hvor det er nødvendigt at sæt-

te ind i EU med henblik på at fjerne barrierer for den positive udvikling.

Disse syv områder er:

1. Et levende digitalt fællesmarked.

2. Interoperabilitet og standarder.

3. Tillid og sikkerhed.

4. Hurtigt og ultrahurtigt internet.

5. Forskning og innovation.

6. Digitale færdigheder og inklusion.

7. IKT-baserede løsninger for de europæiske samfund.

Alle områder er i regeringens optik vigtige. Jeg vil lige bemærke, at oplistningen

ikke passer ikke 100 procent med strukturen i samlenotatet, fordi notatet blev ud-

arbejdet, før vi modtog den endelige meddelelse.

Under overskriften ”Hurtigt og ultrahurtigt internet” foreslår Kommissionen blandt

andet nye EU-målsætninger om følgende:



At alle skal have basal bredbåndsadgang inden 2013.

At alle skal have internetadgang på mindst 30 megabit i sekundet inden

2020.

Adgang for mindst 50 pct. af alle europæiske husholdninger til internetforbin-

delser på over 100 megabit i sekundet inden 2020.

Kommissionen foreslår også, at alle medlemsstater bør udarbejde nationale

bredbåndsplaner senest i 2012.

Med disse planer skal landene tage stilling til, hvordan de kan leve op til de nævn-

te målsætninger. I henhold til Kommissionen kan offentlige støttemidler indgå

som et middel til at nå målene.

Nærmere retningslinjer om Kommissionens forslag vedrørende bredbånd vil følge

i en kommissionsmeddelelse, som forventes offentliggjort i september 2010.

1207

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Vi kender derfor endnu ikke alle detaljerne for medlemsstaternes forpligtelser og

muligheder.

Allerede nu kan jeg dog godt understrege, at regeringen overordnet set arbejder

for en markedsdrevet tilgang. Vigtigt er, at Danmark finder sig egen model, som

er tilpasset det danske marked og den danske geografi.

I Danmark har udrulningen af bredbånd hidtil været markedsdrevet og teknologi-

neutral.

Markedskræfterne har uden tilførsel af offentlige midler sikret, at over 99 procent

af danskerne i dag kan få bredbånd. 98 pct. af de danske husstande har desuden

adgang til minimum 2 megabit i sekundet.

Fra regeringens side hilser vi Kommissionens meddelelse velkommen, da IKT

kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser både i EU og i Danmark.

Vi er altså enige i, at IKT skal være en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og

sociale modernisering.

Regeringen finder det positivt, at meddelelsen ud over udbredelse af hurtig inter-

netinfrastruktur i høj grad fokuserer på emner, der relaterer sig til den faktiske

anvendelse af infrastrukturen.

Fra dansk side lægges der i overensstemmelse med regeringens høringssvar fra

efteråret 2009 vægt på, at der i EU’s nye IKT-strategi er fokus på særligt fem om-

råder:

1. Digitale færdigheder.

2. Styrkelse af det digitale indre marked og forbrugerrettigheder.

3. Et åbent og tilgængeligt informationssamfund.

4. Bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser.

5. Øget effektivitet og produktivitet.

Danmark har på flere af disse områder rigtigt gode erfaringer, som med fordel kan

udbredes i hele EU.

Desuden kan IKT være et vigtigt redskab i alle sektorer med henblik på udvikling

og implementering af teknologiske løsninger. Det kan for eksempel gælde inden

for områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje og hjælp til personer med

handicap.

Det glæder mig især, at Kommissionen har øje for betydningen af digitale færdig-

heder.

Som nævnt rejste regeringen de ovenfor omtalte emner over for Kommissionen i

den offentlige høring sidste efterår. Og emnerne er også blevet adresseret i med-

delelsen.

Indholdet af rådskonklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, er af meget

overordnet karakter. De forholder sig ikke i detaljen til de konkrete forslag til initia-

tiver og målsætninger i meddelelsen.

Dette skyldes, at meddelelsen er kommet meget sent op til rådsmødet.

1208

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Denne hurtige proces har været nødvendig for at sikre overordnet opbakning til

meddelelsen allerede på dette rådsmøde. Dette er af hensyn til vedtagelsen af

den samlede EU 2020 strategi på Det Europæiske Råd den 17. juni 2010. Heri

indgår Den Digitale Dagsorden som nævnt indledningsvist.

Medlemsstaterne har derfor brug for mere tid til at undersøge de mange initiativer

og målsætninger, som berører flere forskellige områder.

Regeringen agter på den baggrund at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne,

da disse holder sig på et meget generelt niveau.

Det er sandsynligt, at Rådet vil vende tilbage til denne meddelelse senere på året.

Dette er dog endnu ikke blevet bekræftet.

Herudover vil de enkelte lovgivningsinitiativer selvfølgelig blive behandlet efter

sædvanlig procedure.

Når rådskonklusionerne er vedtaget på it- og telerådsmødet, er det hensigten, at

de indgår som en del af beslutningsgrundlaget om EU 2020 strategien på Euro-

pæisk Råd den 17. juni 2010.

Derudover vil der blive igangsat en proces, hvor medlemsstaterne i dialog med

Kommissionen skal melde nationale mål ind i forbindelse med udarbejdelse af de

nationale reformprogrammer vedrørende Europa 2020 strategien.

De nationale mål vil skulle koordineres som et samlet hele i regeringen og ikke af

de enkelte ressortministerier alene. Præcis hvordan dette vil foregå med hensyn

til målsætningerne under Den Digitale Dagsorden er i øjeblikket uklart.

Lad mig om processen yderligere tilføje, at samlenotatet blev udarbejdet, inden

Kommissionens meddelelse var offentliggjort. Jeg forventer derfor at oversende

et supplerende grundnotat til udvalget, når vi har haft lejlighed til at granske med-

delelsen i detaljen og høre de danske interesser.

Under dette punkt på rådsmødet har det spanske formandskab også lagt op til en

udveksling af synspunkter om et muligt kodeks for digitale forbrugerrettigheder i

Europa.

Hvad der ligger i et sådant kodeks er endnu ikke helt klart. I Kommissionens

meddelelse lægges der op til, at eksisterende forbrugerrettigheder sammenskri-

ves på en klar og letforståelig måde.

Formålet er, at de europæiske forbrugere kan få overblik over, hvad deres ret-

tigheder er, for eksempel når man køber varer over internettet i et andet EU-land

end sit eget. Dette skal bl.a. være med til at minimere barriererne for eksempel

onlinehandel.

Kommissionen foreslår også en revision af direktivet om elektroniske signaturer

med sigte på grænseoverskridende anerkendelse og interoperabilitet.

Regeringen finder sådanne tiltag om forbrugerrettigheder meget vigtige og umid-

delbart på linje med de danske prioriteter. Vi ser frem til at høre mere om de kon-

krete detaljer i initiativerne fra Kommissionen.

1209

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

På rådsmødet vil jeg derfor lægge vægt på, at vi fra dansk side er meget positive

over for tiltag, der styrker forbrugernes digitale rettigheder, samt tiltag, der synlig-

gør disse rettigheder.

Yildiz Akdogan

kunne godt forstå, at udrulningen af bredbånd skulle være

markedsdrevet og teknologineutral. I forbindelse med EU 2020-strategien

nævnte videnskabsministeren, at det er en del af en vækst- og innovations-

strategi, og anførte som eksempel it-sundhed, som kræver en vis datamæng-

de og dermed en vis hastighed. Hun spurgte, om videnskabsministeren ikke

mente, der kunne blive et problem herhjemme i forbindelse med udkantsom-

råderne, hvor nogle slet ikke har adgang til bredbånd, og ville gerne vide, om

regeringen ikke mente, der var nogle områder, der skulle hjælpes i gang.

Hun vidste ikke, om de 30, respektive 100 megabit i sekundet gik på såvel

upload som download.

I forbindelse med de syv punkter, videnskabsministeren nævnte, spurgte hun,

hvordan videnskabsministeren selv ville prioritere dem.

Det spanske formandskab har åbenbart prioriteret forbrugerrettigheder, hvilket

Yildiz Akdogan fandt meget relevant. Hun spurgte, om det var noget, den

danske regering ville bakke helt op om.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at man i samlenotatet skriver om "nedbrydelse

eller minimering af barrierer for e-handel", og spurgte, hvordan det spiller

sammen med forbrugerrettighederne. Hun spurgte, om man vil vente på, at

der kommer et forbrugerrettighedsdirektiv, eller det kan ske før, idet hun ville

anbefale det sidste.

Videnskabsministeren

sagde i anledning af Yildiz Akdogans spørgsmål om

hastighed, at der nu i alle medlemslandene ville komme til at foregå en natio-

nal diskussion. Her er der forskellige geografiske forudsætninger. Vi har gode

muligheder for at udrulle bredbånd, mens der kan være andre lande, hvor

geografien gør det vanskeligt og dyrt.

NOT

Hun var ikke i besiddelse af oplysninger om, hvorvidt der både var tale om

upload og download, men hun ville sørge for, at det spørgsmål blev besvaret i

det notat, man ville fremsende efter rådsmødet.

Videnskabsministeren sagde til Yildiz Akdogan, at regeringen synes, alle om-

råder er vigtige. Hun glædede sig meget til den mere detaljerede diskussion,

der ville komme på rådsmødet, idet meddelelsen som nævnt er meget på

overskriftsniveau.

Videnskabsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at hun ikke kendte tidsplanen

for forbrugerdirektivet, men det er sikkert, at et regelsæt om synlige forbruger-

rettigheder vil fylde meget i processen.

Yildiz Akdogan

syntes ikke, hun havde fået svar på sit spørgsmål om, hvor-

dan videnskabsministeren ville prioritere, idet hun påpegede, at hastigheden

har stor betydning, og at det ikke er forbudt at hjælpe nogle områder med ud-

1210

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

rulningen af bredbånd. Hun spurgte, om videnskabsministeren ville oppriorite-

re en ansøgning om hjælp til bredbåndsadgang i udkantsdanmark.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var godt, at forbrugerrettigheder ville komme til at

fylde meget i diskussionen, idet hun frygtede, at det vil tage meget lang tid at

få gennemført et forbrugerrettighedsdirektiv. Hun spurgte om tidshorisonten –

altså hvornår man regner med, at det kan blive gennemført.

Videnskabsministeren

svarede på Yildiz Akdogans ledende spørgsmål, at

hun var enig i, at udrulningen af højhastighedsforbindelser er vigtigt. I øvrigt

henviste hun til, at man på tirsdag skulle have et samråd i Videnskabsudval-

get om de danske bredbåndsambitioner.

Videnskabsministeren sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs spørgsmål, at

hun håbede, hun på rådsmødet ville få yderligere orientering om tidshorison-

ten.

1211

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

6. Frokostdrøftelse om placering af hovedsædet for støttekontoret for

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for

Elektronisk Kommunikation (BEREC)

–

Enighed

Rådsmøde 3017 – bilag 2 (samlenotat side 9)

KOM (2007) 0699 – bilag 2 (grundnotat af 19/12-07)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) – bilag 367 (side 1054 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/6-08)

Videnskabsministeren:

Det andet punkt på rådsmødets dagsorden er en fro-

kostdrøftelse om placering af støttekontoret for Sammenslutningen af Europæi-

ske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation. Det har også den

mere mundrette forkortelse BEREC.

Punktet forelægges kun til orientering, idet spørgsmål om placering af hovedsæ-

der for agenturer og lignende formelt set er et mellemstatsligt anliggende.

Derfor behandles punktet heller ikke som et formelt punkt på Rådets dagsorden.

BEREC blev etableret som en del af revisionen af teledirektivpakken, og støtte-

kontoret skal bistå med primært administrativ betjening.

Udvalget er blevet orienteret om teledirektivpakken i flere omgange siden 2007,

hvor forslaget blev stillet.

Den tidligere videnskabsminister forelagde teledirektivpakken for udvalget til for-

handlingsoplæg den 4. juni 2008.

Som et uafhængigt ekspertrådgivningsorgan vil BEREC vedtage udtalelser og

anbefalinger for at hjælpe Kommissionen og på anmodning fra Europa-

Parlamentet og Rådet fremme anvendelsen af rammelovgivningen om elektro-

nisk kommunikation effektivt og konsekvent.

Hovedopgaven for BEREC er således at samle de nationale tilsynsmyndigheders

ekspertise og erfaring. Dette gælder især med henblik på at harmonisere mar-

kedsreguleringen i medlemsstaterne.

Et væsentligt mål er, at teleselskaber i videst muligt omfang kan få den samme

behandling, når de opererer på tværs af grænserne.

BEREC’s støttekontor vil være et relativt lille kontor med maksimalt 20-30 medar-

bejdere. Det skal primært yde sekretariatsmæssig bistand.

På nuværende tidspunkt er Letland det eneste land, som kandiderer til værtska-

bet for støttekontoret.

Regeringens holdning i denne sag tager afsæt i konklusionerne fra Det Europæi-

ske Råd i 2003 og 2008 samt en konkret, faglig vurdering af landets egnethed.

Det Europæiske Råds konklusioner betoner, at EU i fordelingen af agenturers og

lignende kontorers hovedsæder skal prioritere nye medlemsstater, hvor sådanne

hovedsæder ikke allerede er placeret.

1212

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Letland falder ind under denne kategori, og fra dansk side vurderer vi også, at

Letland fagligt kan løfte opgaven.

Derfor agter jeg under frokostdrøftelsen at støtte Letlands kandidatur.

Pia Olsen Dyhr

erklærede sig enig i, at man godt kan lægge BEREC i Litau-

en.

Yildiz Akdogan

syntes, det var fint, at BEREC blev lagt i et af de nye lande i

EU.

1213

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

8. Siden sidst – ITER

Videnskabsministeren:

Jeg har for kort tid siden fremsendt den skriftlige

redegørelse for forskningspunkterne på Konkurrenceevnerådets møde den

26. maj.

Jeg vil gerne supplere redegørelsen for så vidt angår ITER. Punktet blev

drøftet uformelt under frokosten og efterfølgende på mødet. Det viste sig, at

formandskabet næppe ville kunne få vedtaget det udkastet til rådskon-

klusioner, vi havde fået udsendt.

På rådsmødet fremførte jeg, at ITER er et forskningsmæssigt meget vigtigt

projekt, som Danmark bakker op om. Det tror jeg også var opfattelsen i

udvalget i sidste uge.

Men jeg stillede samtidig præcise krav om, at Kommissionen leverer et

oplæg, som anviser realistiske finansieringsmuligheder, sikrer en effektiv

omkostningskontrol og indeholder en realistisk tidsplan for projektet.

Jeg sagde endvidere, at vi fra dansk side ikke finder det realistisk, at man kan

finde hele EU's restfinansiering til ITER inden for 7. rammeprogram for

forskning og udvikling, da finansieringen af øvrige forskningsaktiviteter derved

kunne blive noget mangelfuld.

Jeg oplyste endvidere, at jeg fandt det utilfredsstillende, at beslutninger om

udgifter i denne størrelsesorden skal behandles med en sådan hast.

Andre delegationer tog også ordet. Disse bakkede fuldt op om ITER, men

stillede ligeledes betingelser for fortsat støtte.

Formandskabet foretog en opsummering af drøftelsen. I opsummeringen an-

fører formandskabet følgende:

1214

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 447: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-10

36. Europaudvalgsmøde 28/5-10

Rådet gentager sin forpligtelse – måske lyder det lidt mere præcist på

engelsk: "commitment" – til at gøre ITER til en succes. Alle medlemsstater

anerkender ITER's betydning og behovet for at finde en løsning i passende tid

på den finansielle situation.

Den finansielle situation skal derfor analyseres grundigt med henblik på at

finde en bæredygtig løsning.

Formandskabet foreslår derfor, at der oprettes en task force til at diskutere

dette emne. Formandskabet inviterer alle medlemsstater og Kommissionen til

at nominere en repræsentant til task forcen, der skal påbegynde sit arbejde så

hurtigt som muligt – jeg kan oplyse, at det vil sige inden for en uge – og

mødes regelmæssigt mindst én gang om ugen.

Task forcens resultater skal videresendes til Rådets arbejdsgrupper og

Coreper med henblik på yderligere drøftelse i Konkurrenceevnerådet forud for

ITER-styrelsesrådet.

Måske kan jeg tilføje, at ingen delegationer udtrykte sig negativt i forhold til

formandskabets konklusioner, hvorefter formanden hævede mødet.

Formanden

takkede for orienteringen, som også ville blive omdelt som et

bilag til udvalget, således at alle medlemmerne kunne læse den.

1215