EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 480
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 39. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 11. juni 2010

Kl. 11.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Eva Kjer Hansen (V)

næstformand (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF),

Kim Mortensen (S), Pernille Frahm (SF), Lone Dybkjær

(RV), Per Clausen (EL)

Udenrigsminister Lene Espersen og udviklingsminister

Søren Pind

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

den 14.-15. juni 2010

Dagsordenspunkterne 1-20 og 22 hører under Udenrigsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 21 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkterne 1-16, 21 og 22 blev forelagt af udenrigsministeren.

Dagsordenspunkterne 17-20 blev forelagt af udviklingsministeren.

Dagsordenspunkt 13 blev forelagt af både udenrigsministeren og

Udenrigsministeren:

På det rådsmøde, som vi har på mandag, deltager også

EU’s udviklingsministre.

Udviklingsministeren vil efterfølgende orientere udvalget om sine punkter.

For så vidt angår mine egne sager vil jeg alene gennemgå de punkter på dagsor-

denen for rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsor-

denen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det. Dette gælder også økonomi-

og erhvervsministerens sag vedrørende EU’s integrerede maritime politik. Derud-

over vil jeg lige for god ordens skyld nævne, at punkt 14 om Georgien forventes

taget af dagsordenen for rådsmødet.

Det er en meget langt og tung dagsorden. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi

prøver at koncentrere os om den store sag, som er på dagsordenen. Så kan I

spørge ind til de andre punkter.

Denne gang er der to punkter på til forhandlingsoplæg, nemlig Europa 2020 og

Iran.

Udviklingsministeren:

Ligesom udenrigsministeren vil jeg alene gennemgå de

punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse. Denne gang

vil jeg blot nævne ét enkelt, nemlig MDG’erne eller 2015-målene. De øvrige punk-

ter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle mine punkter på dagsordenen er til orientering.

1338

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Det Europæiske Råd 17/6-10 – bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 17/6-10 – bilag 2 (fortroligt) (foreløbige

retningslinjer for udarbejdelsen af konklusioner)

Udenrigsministeren:

Den faste formand for Det Europæiske Råd vil på manda-

gens rådsmøde præsentere sit udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd i

Bruxelles den 17. juni 2010.

Topmødet afholdes på én dag, og der sigtes mod at begrænse antallet af emner

og mod korte, fokuserede konklusioner. Det støtter vi fra dansk side.

Hovedemnet for DER vil være den økonomiske og finansielle situation. Der ven-

tes på mødet en drøftelse af situationen i forhold til den aktuelle gældskrise og

behovet for hurtig konsolidering i medlemslandene.

DER vil i den forbindelse også gøre status for arbejdet med styrket finansielt tilsyn

og regulering.

Udgangspunktet for drøftelsen vil være en redegørelse for status med arbejdet i

Van Rompuy taskforcen vedrørende styrket økonomisk koordination. Hovedte-

maerne for taskforcens arbejde er større budgetdisciplin i kraft af en styrket og

mere effektiv stabilitets- og vækstpagt, samarbejde om at reducere makroøko-

nomiske ubalancer gennem styrket overvågning, behovet for en mere effektiv

krisehåndteringsmekanisme og styrket økonomisk governance med henblik på at

kunne handle mere effektivt og koordineret. Taskforcen sigter mod at afslutte sit

arbejde forud for DER i oktober.

Der har været afholdt to møder i taskforcen – den 21. maj og den 7. juni. DER

ventes på baggrund af en mundtlig rapport fra Van Rompuy at drage nogle gene-

relle konklusioner om det videre arbejde. Vi har endnu ikke set konkrete tekstfor-

slag til konklusionerne om dette emne, men forventer, at der vil blive tale om ret-

ningsangivelse på forholdsvist overordnet plan. Regeringen vil komme tilbage til

udvalget på et senere tidspunkt med et forhandlingsoplæg, når der foreligger me-

re konkrete forslag.

På taskforcemødet den 7. juni tegnede der sig bred støtte til de overordnede ide-

er, som finansministeren har redegjort for her i udvalget. Det omfatter bl.a. Kom-

missionens idé om et ”europæisk semester”, der indebærer fremrykkelse af med-

lemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformpro-

grammer for at muliggøre drøftelser af landenes overordnede planer for den øko-

nomiske politik forud for arbejdet med national politik, herunder fremlæggelse af

budgetforslag i henhold til de nationale processer. På den måde vil EU kunne

give sit input på linje med Nationalbanken, OECD osv. Men som finansministeren

har redegjort for, vil der ikke blive tale om egentlig gennemgang endsige for-

håndsgodkendelse af selve medlemslandenes finanslovsforslag. Det er muligt, at

DER vil udtrykke denne brede, overordnede støtte til et ”europæisk semester”.

1339

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Ideerne drejer sig også om en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten gennem

øget fokus på, at landene når deres mellemfristede mål, og at gældskriteriet får

større vægt, samt om styrket anvendelse af sanktioner og en bredere overvåg-

ning af konkurrenceevne og makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen ventes

at komme nærmere en konkretisering af sine tanker på disse områder efter DER.

Også G20-topmødet i Toronto sidst på måneden er på dagsordenen for DER.

Fokus ventes at være på den økonomisk-politiske situation, finansiel regulering

samt spørgsmålet om den finansielle sektors bidrag til krisefinansiering. Men og-

så andre Torontospørgsmål kan blive berørt som f.eks. antiprotektionisme, kli-

ma/energi og udviklingsspørgsmål.

Et andet væsentligt emne på Det Europæiske Råd i juni vil være vedtagelsen af

Europa 2020-strategien, som jeg netop har fremlagt og derfor ikke vil komme

nærmere ind på her.

Desuden ventes Estlands forventede optagelse i eurosamarbejdet den 1. januar

2011 kort at blive drøftet i forbindelse med mødet.

Det Europæiske Råd vil herudover behandle en række emner, hvor der ikke ven-

tes egentlige substansmæssige drøftelser. Et sådant emne er påbegyndelsen af

forberedelserne af højniveaumøde i FN i New York vedrørende status for

MDG’erne – altså 2015-målene – i september 2010.

Det er ligeledes forventningen, at Kommissionen på mødet vil præsentere dens

meddelelse om klimaforandringer. Herudover vil formanden for EU’s refleksions-

gruppe – den tidligere spanske premierminister Filipe González – præsentere

gruppens rapport, som netop er blevet offentliggjort.

Endelig vil Det Europæiske Råd skulle tage stilling til Rådets konklusioner om

evalueringen af implementeringen af den europæiske pagt om indvandring og

asyl. Heller ikke på dette punkt forventes der en substansmæssig drøftelse.

Det kan på nuværende tidspunkt herudover ikke udelukkes, at stats- og rege-

ringscheferne vil skulle tage stilling til Kommissionens udtalelse om Islands EU-

ansøgning.

Vi vender som sædvanligt tilbage til mødet i Det Europæiske Råd, når statsmini-

steren selv forelægger mødet her i udvalget den 16. juni 2010.

1340

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

2. Etablering af Den Fælles Udenrigstjeneste

–

Orientering

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (09) – bilag 421 (fortroligt) (seneste udgave af

forslag til etablering af den fælles udenrigstjeneste)

EUU alm. del (09) – bilag 361 (fortroligt) (kompromisforslag)

EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-10)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 70

EUU alm. del (09) – bilag 391 (baggrundspapir om det

forventede forløb af rekrutteringen til den kommende fælles

europæiske udenrigstjeneste)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 991, senest behandlet i EUU

7/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 947, behandlet i EUU 23/4-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 826, behandlet i EUU 19/3-

10)

Udenrigsministeren:

Det er forventningen, at der bliver en kort drøftelse af den

fælles udenrigstjeneste. Ashton har fremsendt et forslag til pakkeløsning, som

blev godt modtaget i Rådet, og som fortsat forhandles med Europa-Parlamentet.

Udover selve forslaget til tjenestens etablering består pakken af en erklæring fra

Ashton om politisk ansvarlighed og en udtalelse fra Ashton om tjenestens grund-

læggende organisering.

Forhandlingerne med Europa-Parlamentet er ikke nemme, men jeg håber meget,

at de snart kan blive bragt til ende, så vi i Rådet kan konstatere enighed om

FUT’en og hurtigt kan komme i gang med etableringen af tjenesten i Bruxelles.

Det centrale udestående er fortsat tjenestens tilknytning til Kommissionen i admi-

nistrativ forstand, hvor Europa-Parlamentet ønsker sig en stærk Kommission. Det

er fortsat uklart, hvor meget vi kan nå i mål her i juni måned.

1341

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

3. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af

Borgerinitiativet

–

Generel indstilling

KOM (2010) 0119

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 11)

EUU alm. del (09) – bilag 319 (grundnotat af 12/4-10)

KOM (2009) 0622 – bilag 3 (høringssvar)

KOM (2010) 0119 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 993, senest behandlet i EUU

7/5-10)

Udenrigsministeren:

Udvalget er godt kendt med denne sag. Som forhandlings-

situationen tegner sig, forventer jeg, at der i Rådet vil kunne opnås enighed om et

udkast til forordning, som tager højde for de vigtigste danske ønsker. Det er no-

get, som Europaudvalget har været meget optaget af. Udkastet skal herefter for-

handles med Europa-Parlamentet, som i denne sag vil være medlovgiver efter

den almindelige lovgivningsprocedure.

1342

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

4. Kommissionens strategiske rapport om implementering af

samhørighedsprogrammerne 2010

–

Præsentation/Rådskonklusioner

KOM (2010) 0110

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Regionerne i den yderste periferi

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side17)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1343

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

6. Regeringskonference om overgangsforanstaltninger vedr.

sammensætningen af Europa-Parlamentet

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0189

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 19)

EU-note (09) – E 19 (note om møde i DER 10-11/12-09)

EUU alm. del (09) – bilag 382 (DER’s afgørelse om

sammensætningen af Europa-Parlamentet af 20/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 141 (Skriftlig forelæggelse vedr.

spansk forslag om regeringskonference om overgangsforan-

staltninger vedr. sammensætningen af Europa-Parlamentet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 490 (side 1479, behandlet i EUU 24/6-

09)

EUU alm. del (08) – bilag 171 (side 602, behandlet i EUU 17/12-

08)

Udenrigsministeren:

Som det er udvalget bekendt, fremsatte Spanien i decem-

ber 2009 forslag om igangsættelse af procedure for indkaldelse af en regerings-

konference. Selve beslutningen om at indkalde regeringskonferencen skal træffes

af Det Europæiske Råd med simpelt flertal. Under regeringskonferencen vil med-

lemslandene vedtage en tillægsprotokol til Lissabontraktaten, der midlertidigt for-

øger antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet. Protokollen vil alene have

virkning for den nuværende valgperiode i Europa-Parlamentet.

Det spanske formandskab forventes snarligt at igangsætte en skriftlig procedure i

Det Europæiske Råd, hvor der lægges op til, at stats- og regeringscheferne be-

slutter at afholde regeringskonferencen inden udgangen af det spanske formand-

skab. Da der alene er tale om en midlertidig, teknisk justering af traktaten, lægges

der op til, at der ikke afholdes konvent forud for regeringskonferencen. Det er for-

ventningen, at regeringskonferencen i praksis vil være et kort møde blandt EU-

ambassadørerne i Bruxelles.

Sagen har været oppe at vende i Det Europæiske Råd både i december 2008 og

igen i juni 2009. Her blev det bestemt, at der skulle findes en overgangsløsning

vedrørende antallet af pladser i Europa-Parlamentet for den resterende del af den

nuværende valgperiode.

Formålet var – og er – at tilgodese de medlemslande, der så at sige blev ”snydt”

for et antal pladser i Parlamentet, fordi valget fandt sted på grundlag af Nice-

traktaten. For Danmark er antallet af medlemmer det samme både under Nice-

traktaten og Lissabontraktaten.

På den baggrund agter regeringen at tilslutte sig indkaldelsen af en regeringskon-

ference, samt at dette kan ske uden et forudgående konvent. Ligeledes vil rege-

ringen tilslutte sig udformningen af selve protokoludkastet, som ventes vedtaget

på regeringskonferencen. Det afgrænsede mandat betyder, at regeringskonfe-

1344

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

rencen kun kan beskæftige sig med spørgsmålet om sammensætningen af Euro-

pa-Parlamentet. Det synes vi er rigtigt.

Europa-Parlamentet tilsluttede sig den 6. maj denne tilgang, da regeringskonfe-

rencen udelukkende skal ses som en rent teknisk tilpasning, om hvilken der alle-

rede er politisk enighed blandt medlemslandene.

Det reelle indhold i protokollen, som forventes underskrevet på regeringskonfe-

rencen, er jo at Europa-Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten skal have 750

medlemmer plus parlamentsformanden, mens tallet i henhold til Nicetraktaten er

736. Da valget til Europa-Parlamentet sidste år blev gennemført på baggrund af

Nicetraktaten, er der en række medlemslande, der har en forøgelse af antallet af

medlemmer ”til gode”, dvs. i forhold til et valg efter Lissabontraktatens bestem-

melser. Det er derfor, vi er blevet enige om denne overgangsperiode.

Erklæringen indebærer en midlertidig forøgelse af antallet til 754. Tallet skyldes

en særordning for Tyskland, der ved valget i 2009 fik 3 pladser mere, end landet

har krav på i henhold til Lissabontraktaten. Den tilstræbte tidsramme for at indføre

overgangsordningen var snarest muligt og med tilsigtet virkning i løbet af 2010.

12 lande står med overgangsordningen til at få forøget deres antal af parla-

mentsmedlemmer.

Danmark fastholder med Lissabontraktaten uændret 13 parlamentsmedlemmer

og berøres ikke af overgangsordningen, som kun skal gælde i valgperioden

2009-2014.

Resultatet af den kommende regeringskonference skal ratificeres af alle med-

lemslande.

Lone Dybkjær

betegnede forslaget som sund fornuft, men undrede sig over,

at regeringen ikke søgte mandat til indkaldelse af en regeringskonference.

Formanden

nævnte, at udvalget i december måned gav mandat vedrørende

de 754 medlemmer af Europa-Parlamentet på baggrund af en skriftlig fore-

læggelse.

Lone Dybkjær

kunne ikke se i samlenotatet, at Europaudvalget havde givet

mandat i december.

Udenrigsministeren

sagde, at sagen blev sendt over skriftligt i december,

men det var ikke et forhandlingsoplæg, fordi der var tale om en helt og aldeles

teknisk tilpasning uden noget politisk indhold.

1345

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

7. Europa 2020

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 22)

KOM (2010) 2020 – bilag 6 (henvendelse fra DI af 8/6-10)

EU-note (09) – E 30 (note om møde i DER 25-26/3-10)

KOM (2010) 2020 – bilag 5 (fælles brev fra de danske, finske,

estiske og nederlandske statsministre om et digitalt indre marked

i EU)

KOM (2010) 2020 – svar på spm. 2

KOM (2010) 2020 – svar på spm. 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 988, behandlet i EUU 7/5-10)

Udenrigsministeren:

Den første sag til forhandlingsoplæg er Europa 2020-

strategien. Det er en sag, som er blevet drøftet indgående i udvalget gennem det

seneste halve år. Det gælder op til Det Europæiske Råd i marts, som er blevet

fulgt af talrige rådsmøder som Det Generelle Råd, ECOFIN, EPSCO, Uddannel-

se, Konkurrenceevne, Energi og Telekommunikation. Jeg havde også fornøjelsen

af et samråd den 7. maj her i udvalget; og jeg kan forstå, at Europaudvalget har

afholdt en høring den 20. maj, hvor flere ministre deltog.

Alle disse møder dækker over, at der er tale om en kompliceret proces, som kø-

rer i mange forskellige spor. Tidsplanen er meget stram, men det ser fortsat ud til,

at der på Det Europæiske Råd i næste uge vil være opbakning til at træffe endelig

beslutning om strategien. Det er positivt. Europa har brug for en ny og offensiv

strategi for vækst og beskæftigelse. Tiden er ikke blevet spildt siden marts, og vi

er nået meget langt.

Lad mig understrege, at det, jeg i dag helt konkret søger tilslutning til, er, at rege-

ringen bakker op om teksten om Europa 2020 i det udkast til konklusioner fra Det

Europæiske Råd, som udvalget har fået oversendt. Jeg vil senere vende tilbage til

de øvrige elementer i konklusionsteksten. Med denne tekst binder vi så at sige

sløjfe på den lange og komplicerede proces, som har kørt i disse forskellige spor.

Det Europæiske Råd vil hermed bekræfte hovedelementerne i strategien. Det

drejer om de fem overordnede målsætninger for beskæftigelse, forskning/

udvikling/innovation, klima/energi, uddannelse og social inklusion. Det drejer sig

om de tre tematiske prioriteter om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Og

det gælder en stærkere styring – altså governance struktur – som skal bidrage til

at gøre strategien mere forpligtende og fokuseret samt skabe større ejerskab i

medlemslandene.

Regeringen vil på Det Europæiske Råd i næste uge fortsat bakke op om disse

elementer, fordi vi mener, at øget vækst og beskæftigelse i Europa kræver en

ambitiøs, fokuseret og mere forpligtende strategi. Vi mener også, at det vil bidra-

ge til finanspolitisk holdbarhed og en styrket koordination af den økonomiske poli-

1346

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

tik.

Samtidig er det vigtigt at slå fast, at selv om vi får en forpligtende og mere fokuse-

ret strategi, så bliver der ikke tale om at flytte nye kompetencer til EU. Uddannel-

sespolitikken, indretning af vores sociale system osv. forbliver national kompeten-

ce. Derfor er de nationale mål ikke en del af forhandlingsoplægget, og de skal

heller ikke besluttes på topmødet. De nationale mål skal nu opstilles af de enkelte

lande i forbindelse med udarbejdelsen af de nationale reformprogrammer til efter-

året. Kommissionen og formandskabet vil på mødet give en statusrapport om

denne proces. Regeringen vil efter sommerferien gå i gang med det nationale

reformprogram. Det vil der sikkert være mange forskellige og delvist modsatrette-

de synspunkter på, men det er altså ikke en diskussion, som det giver mening at

tage hul på i dag.

Samtidig med den helt overordnede godkendelse af den samlede strategi vil Det

Europæiske Råd skulle bekræfte de løsninger, der er fundet på de sidste udestå-

ende delelementer vedrørende uddannelse og social inklusion. Med hensyn til de

numeriske talværdier for skolefrafald og andelen af befolkningen med en videre-

gående uddannelse blev der på Uddannelsesrådet den 11. maj opnået enighed

om at anbefale Det Europæiske Råd at vedtage Kommissionens oprindelige for-

slag om, at andelen af 30-34-årige, som færdiggør en videregående uddannelse,

skal stige til 40 pct., og at andelen af unge 18-24-årige, der forlader skolen tidligt,

skal reduceres til 10 pct. Der er tale om allerede vedtagne europæiske målsæt-

ninger. Regeringen kan tilslutte sig dette.

I forhold til EU-målsætningen om social inklusion har socialministeren i sidste uge

redegjort for status for drøftelserne og formandskabets forslag, som der på

EPSCO-rådsmødet i mandags var opbakning til. Forslaget indebærer en over-

ordnet EU-målsætning om at ”løfte mindst 20 millioner personer ud af risiko for

fattigdom eller social eksklusion inden 2020”. De 20 millioner svarer til Kommissi-

onens oprindelige forslag, men metoden for opgørelse er væsentligt ændret. Der

opstilles nu tre EU-indikatorer, hvoraf de to er kommet til siden marts. De to nye

indikatorer er dels en indikator for materielle afsavn, der angiver den andel af be-

folkningen, der selv vurderer, at de ikke har råd til 4 eller flere ud af 9 materielle

goder eller forhold. Dels en indikator for mennesker, som bor i husstande, hvor

ingen er i beskæftigelse. Der er tale om indikatorer, som i forvejen er anvendte og

anerkendte i europæisk sammenhæng.

Regeringen havde dog gerne set, at den målgruppe, som fremkommer med de

tre indikatorer, var blevet mere fokuseret – for at sikre at indsatsen blev rettet mod

de mest udsatte grupper. Det har dog ikke været muligt for os at få indsnævret

definitionen af målgruppen.

Medlemslandene får – og det synes vi er godt – frihed til selv at fastlægge natio-

nale mål og selv vælge indikatorer, men medlemslandene skal selvfølgelig kunne

redegøre for, hvorledes de nationale mål bidrager til at nå den overordnede EU-

målsætning. Formandskabet lægger endvidere op til en midtvejsevaluering i 2015

af EU-målsætningen og indikatorerne.

Som bekendt har vi fra regeringens side støttet en EU-målsætning om at fremme

1347

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

social inklusion. Det er regeringens klare politik, at der skal gøres en indsats for at

reducere gruppen af mennesker, som af forskellige årsager er i risiko for social

eksklusion eller fattigdom.

Vi er i den forbindelse meget glade for at konstatere, at det nu er anerkendt også

på EU-niveau, at risiko for fattigdom og social eksklusion ikke bare kan måles

med én indikator, der tager udgangspunkt i forskelle i indkomst; men at der er tale

om et mangesidet fænomen, som kræver flere indikatorer. Som jeg redegjorde for

helt tilbage i marts, har regeringen arbejdet for netop det, og jeg har i mine kon-

takter mødt stor opbakning til dette synspunkt fra mange medlemslande. Rege-

ringen stiller sig derfor positivt i forhold til det foreliggende forslag om indikatorer

på EU-niveau.

Som et andet vigtigt element vil Det Europæiske Råd skulle godkende Kommissi-

onens forslag til nye integrerede retningslinjer, henholdsvis økonomisk-politiske

retningslinjer og beskæftigelsesmæssige retningslinjer. De integrerede retnings-

linjer er blevet behandlet af Økofinrådet og EPSCO-rådet. Finansministeren og

beskæftigelsesministeren har i sidste uge redegjort herom over for udvalget. Det

er positivt, at retningslinjerne indeholder færre og mere målrettede retningslinjer

end Lissabonstrategien, og at de bidrager til vækst, beskæftigelse og finanspoli-

tisk holdbarhed. Der er enighed om retningslinjerne, men de vil skulle justeres i

lyset af den endelige formulering af den samlede Europa 2020-strategi og vil skul-

le formelt vedtages efter DER, når vi kender Europa-Parlamentets udtalelse om

de beskæftigelsesmæssige retningslinjer. Regeringen vil kunne tilslutte sig ret-

ningslinjerne.

Som finansministeren redegjorde for i sidste uge, vil der endvidere til DER blive

fremlagt en rapport, der udpeger de væsentligste flaskehalse for den langsigtede

vækst i de enkelte lande, som landene ligeledes bør tage i betragtning i udarbej-

delsen af de nationale reformprogrammer.

Den samlede pakke, der nu tegner sig, ligger ganske tæt på Kommissionens

oprindelige udspil fra marts. Set med danske øjne har det været et rigtig godt

udgangspunkt. Jeg synes, det er tydeligt, at Kommissionen har lyttet til danske

synspunkter og prioriteter. Det gælder både regeringens høringssvar og det

høringssvar, som udvalget her lavede. Det mener jeg er væsentligt at få

understreget.

Helt tilbage under de første indledende drøftelser om post-Lissabonstrategien har

vi fra dansk side arbejdet for en strategi, som kan ruste os til fremtidens udfor-

dringer. De aktuelle balanceproblemer i europæisk økonomi og gældskrisen i en

lang række EU-lande stiller krav til betydelig finanspolitisk konsolidering. Det er et

grundvilkår, at der i de kommende år vil være begrænset økonomisk råderum.

Derfor er det så meget desto vigtigere, at Europa 2020-strategien bidrager til at

sikre en skærpet prioritering af ressourcerne med øget vægt på strukturreformer

og investeringer på områder, der genererer vækst og beskæftigelse.

Vi har derfor lagt vægt på en styrkelse af det indre marked, på bæredygtighed og

grøn vækst, på viden og innovation samt en styrket governancestruktur. Det er

også kerneelementerne i det forslag, vi nu har på bordet.

1348

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Jeg har allerede redegjort i detaljer for de fingeraftryk, som vi fra dansk side har

sat på målsætningen om social inklusion. For første gang opstiller EU en kvantita-

tiv målsætning for at fremme social inklusion og bekæmpe fattigdom.

Det handler ikke kun om de allersvageste grupper. Det handler f.eks. også om at

få andre grupper i arbejde såsom lavtuddannede, unge, lovlige indvandrere, han-

dicappede m.v. Det har vi fra dansk side arbejdet for. Gennem øget beskæftigel-

se kan vi for alvor bekæmpe social eksklusion og skabe et socialt bedre Europa.

Jeg tror også, vi er enige om, at fremtidens vækst afhænger af, at vi får højnet

uddannelsesniveauet betydeligt i Europa, især for de unge. Særligt i den nuvæ-

rende situation må vi sikre, at vi ikke taber en hel generation af unge på gulvet. Vi

har fra dansk side fra starten understreget behovet for fokus på ungdomsarbejds-

løshed og uddannelse. Udover støtte til de to overordnede uddannelsesmålsæt-

ninger har det været en dansk mærkesag at inkludere erhvervsrettet grund- og

efteruddannelse i strategien. Dette forventes at blive en del af de to flagskibsinitia-

tiver ”Nye kvalifikationer for nye job” og ”Unge på vej”.

Vi har også fået en langt stærkere styring eller governancestruktur. Det har vi fra

dansk side lagt stor vægt på, og det ved jeg, at også mange her i udvalget har

efterspurgt. Det gælder især en stærkere rolle for Kommissionen, bedre overvåg-

ningsinstrumenter, bedre koordinering af den økonomiske politik og forankring af

strategien i Det Europæiske Råd. Governancestrukturen er en af de største for-

bedringer i forhold til Lissabonstrategien, for den skal sikre, at medlemsstaterne

rent faktisk gennemfører de nationale målsætninger. Med andre ord at det bliver

en troværdig strategi. Man kan diskutere, om det er tilstrækkeligt, men det er,

hvad medlemslandene har kunnet blive enige om, og det er efter min mening et

væsentlig skridt i den rigtige retning.

Nu hvor der er enighed om alle de vigtige målsætninger, kommer vi så til sand-

hedens time, når strategien skal gennemførers i praksis. Den proces starter

umiddelbart efter Det Europæiske Råd. Det ventes, at Kommissionen vil komme

med en meddelelse om implementering, formentlig allerede primo juli. Fra rege-

ringens side vil vi lægge vægt på at komme hurtigt i gang med at omsætte strate-

giens visioner og ideer til konkret handling. Det er det, der skal adskille Europa

2020 fra dens forgænger, og som bliver den virkelige test for EU og medlemslan-

dene. Et vigtigt element i gennemførelsen bliver de syv flagskibsinitiativer. Det

første flagskibsinitiativ om Europas digitale dagsorden blev fremlagt af Kommissi-

onen medio maj. Fra dansk har vi støttet op om initiativet. De øvrige flagskibsini-

tiativer ventes fremlagt i løbet af året. Flagskibsinitiativerne vil blive behandlet ef-

ter sædvanlig praksis i EU-proceduren, så dem vil I møde, efterhånden som de

skal udmøntes.

Lad mig opsummere: Regeringen vil på Det Europæiske Råd den 16.-17. juni

støtte vedtagelse af det foreliggende udkast til konklusioner om Europa 2020-

strategien. Vi vil arbejde for en hurtig og effektiv gennemførelse af strategien på

grundlag af ambitiøse, men realistiske nationale mål.

Per Clausen

sagde, at det lød meget tilforladeligt, når man talte om vækst og

1349

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

beskæftigelse, men er det ikke rigtigt forstået, at de omfattende finanspolitiske

stramninger, som gennemføres i EU-landene i disse uger og måneder, umid-

delbart vil føre til en stigning i arbejdsløsheden – i hvert fald på kort og mel-

lemlang sigt. Han spurgte, om man har gjort sig nogen overvejelser over,

hvornår man vil gå over fra finanspolitiske stramninger og nedskæringer til

vækststrategier.

Han mente, 2020-strategien hænger sammen med de aktuelle diskussioner

mellem finansministrene, og spurgte, hvad meningen er med, at finanslovene

skal til høring i EU, inden man går i gang med at forhandle dem, hvis regerin-

gerne ikke skal tage hensyn til, hvad man siger fra EU.

Er det åbenbart en misforståelse i pressen, at finansministeren har sagt, at

han synes, der skal være de samme sanktionsmuligheder over for Danmark,

som der er over for eurolandene.

Hvis man vil sikre en effektiv koordination af den økonomiske politik, handler

det om, at man skal have de samme mål, og at de nationale initiativer skal

kontrolleres af EU.

Er det ikke rigtigt, at man forsøger at opprioritere EU's muligheder for at gribe

ind over for nationer, der måtte føre en efter EU's opfattelse forkert linje?

I relation til fattigdom havde Per Clausen bemærket, at selv om man har æn-

dret fattigdomsbegrebet, er tallet på de 20 millioner mennesker stadig det

samme. Han bad udenrigsministeren forklare, hvilke konkrete konsekvenser

det får for den målrettede indsats over for fattigdom, at man ændrer lidt på

begreberne.

Kim Mortensen

mindede om, at udvalget havde behandlet Europa 2020-

strategien i flere omgange og også havde sendt et høringssvar til Kommissio-

nen. Vi kunne godt have ønsket os, at strategien på nogle områder havde

været mere ambitiøs, og at der havde været en mere forpligtende formulering

med hensyn til de nationale mål, som han forstod, at man ville vende tilbage

til ved en senere lejlighed.

Udenrigsministeren søger mandat til at tilslutte sig de fem punkter i udkastet

til DER-konklusionerne, som nok kan samle bredt flertal både i Folketinget og

blandt de 27 EU-lande, idet de virker meget fornuftige.

Kim Mortensen havde dog håbet på et højere ambitionsniveau, når det gæl-

der omstilling i energisektoren og klimadagsordenen, som skal være med til at

skabe vækst og udvikling i Europa. Her mente han, man havde udvandet op-

lægget. Man står fast på de 20 pct. I CO2-reduktion, hvor Kim Mortensen

mente, Danmark mere markant kunne have argumenteret for, at vi kan gå op

til 30 pct.

Kim Mortensen kunne ligeledes godt have ønsket sig, at emnet ungdomsar-

bejdsløshed havde fyldt noget mere – også i den danske regerings indmel-

dinger.

Det handler om at skabe vækst og skabe et konkurrencedygtigt Europa i for-

hold til USA og Asien. Kim Mortensen henviste til, at Poul Nyrup Rasmussens

1350

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

regering ville bruge Lissabonstrategien til at bekæmpe arbejdsløshed i Europa

og skabe investeringer i forskning og uddannelse. Hele det engagement er

væk. I øjeblikket handler dagsordenen i Europa kun om at skabe balance i

økonomien – og mest på den korte bane. Den danske regering laver en ned-

skæringspakke og sparer 24 mia. kr. Det er lodret imod de målsætninger, der

står i Europa 2020-strategien. Indsatserne inden for strategien vil i hvert fald

ikke blive sat i gang på denne side af 2014 eller 2015.

Med hensyn til beskæftigelse er et af elementerne, at man skal skabe mere

flexicurity, altså et godt forsikringssystem og en høj mobilitet på arbejdsmar-

kedet og investeringer i efter- og videreuddannelse samt uddannelse af unge.

Vi kan se, at der er nogle initiativer i Danmark, der går i den modsatte retning.

Regeringen bryster sig af, at vi har fået indflydelse på den del, der handler om

fattigdomsbekæmpelse. I stedet for 80 millioner fattige taler man nu om 120

millioner fattige, men det antal, man vil hjælpe, er stadig væk 20 millioner. Vi

har altså sænket ambitionsniveauet fra 25 pct. til 16 pct.

På denne baggrund bad Kim Mortensen udenrigsministeren sætte nogle ord

på, hvordan man forventede, at den diskussion, som primært foregår blandt

finansministrene, kommer til at spille sammen med 2020-strategien.

Pernille Frahm

sagde, at det var, som om man befandt sig på to forskellige

planeter. Den ene er den, der er beskrevet i 2020-strategien. Den anden er

virkelighedens verden. Der foregår det stik modsatte på de to planeter. F.eks.

er det, vi vedtager vedrørende efter- og videreuddannelse, noget, der gør det

vanskeligere at få suppleret sin viden.

Med hensyn til bekæmpelse af fattigdom kan man ikke blive enige om, hvad

man mener. Det er ganske svært at finde ud af, hvad det er, man så vil be-

kæmpe. Hvilke mennesker vil man løfte, og hvor løfter man dem hen?

Pernille Frahm havde samme morgen hørt noget om, hvad der foregår i Euro-

pa-Parlamentet. Det virker, som om man i Parlamentet forsøger at være me-

get mere præcis. Hun appellerede til, at man f.eks. sætter nogle mere præci-

se klimamål.

Hun mente, Europa 2020-strategien lider lidt af det samme, som den gamle

Lissabonstrategi led af, nemlig at man har nogle gode tanker, men når det

kom til stykket, blev det mest hensigtserklæringer.

Pia Adelsteen

havde ikke så meget imod indholdet i målene, men understre-

gede, at overordnet er det ikke den vej, Dansk Folkeparti ønsker at gå. Hun

mente ikke, EU skal blande sig i, hvilke nationale mål man sætter sig. Det er

skruen uden ende.

Med hensyn til fattigdomsbekæmpelse er Dansk Folkeparti enig med regerin-

gen i, at man ikke kan fastsætte et bestemt beløb. Der bør være flere indika-

torer.

Lone Dybkjær

forstod, at det, vi giver mandat til, er konklusionerne, men

spurgte, hvad vi indirekte giver mandat til – både med hensyn til Europa og

med hensyn til Danmark. Hun kunne godt have ønsket sig, at der stod 30 pct.

1351

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

I CO2-reduktion, men de 30 pct. er dog med i en fodnote.

Hun var enig i, at man ikke nu skulle tage en diskussion om de danske mål,

men i lyset af den henvendelse, der var kommet fra Dansk Industri, syntes

hun, det ville være rart, hvis man kunne få en note om, hvad Europa 2020

strategien egentlig betyder for Danmark. Der står noget om de 60-64-årige.

Hun ville ikke nævne ordet "efterløn", men det gør Dansk Industri.

Lone Dybkjær mente, det er vigtigt med en evaluering i 2015.

Udenrigsministeren

sagde helt overordnet, at lige nu oplever vi et Europa,

hvor så godt som alle lande – måske med undtagelse af Sverige og Estland –

prøver at få styr på deres offentlige økonomi, fordi man er alt for gældsat. Hun

mente, den finansielle krise har accelereret en udvikling, hvor en lang række

andre lande har overhalet os indenom og er blevet mere konkurrencedygtige.

Hun kunne ikke bekræfte det billede af to planeter, Pernille Frahm fremmale-

de. Tværtimod mente hun, at hvis de europæiske økonomier bliver ved med

at forgælde sig, så når vi aldrig vort mål. Grækenland er det allerbedste ek-

sempel herpå. At have sunde offentlige finanser og have balance på budget-

tet er en forudsætning for at skabe vækst og beskæftigelse, ingen hindring for

det. Det betyder ikke, at det hele skal være smalkost, og nu har vi ikke råd til

noget som helst. Det handler om, at EU skal satse på det, der kan få os til at

overhale Asien. Det er dér, EU's meget store budget skal dirigeres hen. Da vi i

sin tid udformede Lissabonstrategien, var målet, at Europa skulle være den

mest konkurrencedygtige region i verden. Det mål har vi ikke nået; det er gået

stik modsat. Vi kan lære af Lissabonstrategien, at det ikke er nok at sætte

nogle pæne ting ned på et stykke papir. Man er nødt til at følge dem op. EU

har brugt pengene på den fælles landbrugspolitik, på støtteordninger og på

strukturfonde. Vi har ikke i tilstrækkelig grad brugt pengene på innovation og

forskning og grøn vækst. Udenrigsministeren mindede om, at Danmark har

formandskabet i 2012, hvor vi skal fastlægge de finansielle perspektiver for

2014-2020. Regeringens holdning er, at de store mål også skal følges op af

handling.

Udenrigsministeren tilføjede, at hun havde fuld respekt for, at der i Folketinget

er forskellige tilgange til, hvad vi skal gøre nationalt finanspolitisk i Danmark

her og nu, men det møde, der holdes, skal ikke ødelægges af en lang finans-

politisk diskussion.

Mange af de spørgsmål, Per Clausen rejser, vedrører finansministeren. Dem

må man tale med finansministeren om. Det er ikke noget, der er en del af Eu-

ropa 2020-strategien.

NOT

Med hensyn til fattigdom vil socialministeren meget gerne sende et notat over

om tallet på de fattige og om beregningerne bag.

Udenrigsministeren erklærede sig enig med Kim Mortensen i, at vi gerne ville

have haft, at 2020-strategien havde haft et højere ambitionsniveau, og vi ville

gerne have skærpet de klima- og energipolitiske mål, men dette var så langt,

vi kunne komme. Vi vil selvfølgelig gerne være med til at fremme en ambitiøs

målsætning også i forhold til en opfølgning af strategien.

1352

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Hun var enig med Kim Mortensen i, at vi skal være optaget af ungdomsar-

bejdsløsheden. Regeringen fremhævede også dette i sit høringssvar, hvor vi

især pegede på nødvendigheden af, at folk får en uddannelse. Indsatsen i

forhold til de unge har faktisk også fået en fremskudt placering i 2020-

strategien, idet det er et af de fem hovedområder, ligesom et af de syv flag-

skibsinitiativer er dedikeret de unge. Vi skal fremme integration af unge på

arbejdsmarkedet.

Udenrigsministeren sagde til Pernille Frahm, at regeringen sådan set også

gerne ville have haft mere præcise mål, når det drejer sig om bekæmpelse af

fattigdom. De oprindeligt foreslåede 60 pct. af medianindkomsten er der man-

ge problemer i. Det afgørende er, at jo flere arbejdsløse, der bliver, jo færre

fattige bliver der. Det betegnede udenrigsministeren som fuldstændig håbløst.

Man kunne ikke bare blive enige om et eller andet beløb, f.eks. 50.000 kr., for

der er ganske store forskellige på de forskellige lande. En studerende kan

leve for ganske lidt, men hvis man er ældre og forsørger for en familie, vil det

beløb langtfra være nok. Vi vil hellere se på, hvad det er for mennesker, der

udstødes af samfundet, og som har brug for samfundets hjælp for at føle sig

inkluderet. Hvis en familie f.eks. er helt uden for arbejdsmarkedet, er man og-

så i fare for at blive ekskluderet. De fattigdomsmål, man nu har fundet frem til,

er i hvert fald et skridt i den rigtige retning.

Vi skal være optaget af at følge ordentligt op på de flotte mål. Det er derfor,

governanceaspektet er kommet til at fylde så meget, hvilket udenrigsministe-

ren faktisk var rigtig glad for.

Vi har som bekendt ikke taget stilling til de nationale danske mål. På nogle

områder, f.eks. på uddannelsesområdet, hvor vi i forbindelse med globalise-

ringsaftalen har et meget ambitiøst mål, kommer vi til at ligge langt over EU-

gennemsnittet. Også med hensyn til arbejdsudbud og beskæftigelse ligger vi

meget højt.

Udenrigsministeren forstod, at Pia Adelsteen sådan set var enig i nogle af

målene, men ikke mente, det var noget, EU skulle blande sig i. Udenrigsmini-

steren understregede, at der ikke på nogen som helst måde bliver flyttet nati-

onal kompetence over til at være EU-kompetence. Vi synes fra dansk side, at

det er meget godt, at der kommer disse målsætninger, og at der kommer en

opfølgning i forhold til, hvad landene så gør, fordi vi så kan se, om EU-lande-

ne går den vej, vi gerne vil have. Når der f.eks. kommer så mange romaer og

sigøjnere og slår sig ned på Amager Fælled, hvor vi har svært ved at håndte-

re dem, bliver vi frustrerede over, at de lande, hvor de kommer fra, ikke sørger

for deres egen befolkning. Det er stadig væk sådan, at vi nationalt skal be-

stemme, hvad vi gør.

Som Lone Dybkjær klart sagde, er det, der skal gives mandat til, konklusions-

udkastet, og i konklusionsudkastet står der faktisk 30 pct. i en fodnote. Det er

en fodnote, som vi har kæmpet for.

Udenrigsministeren bekræftede, at der bliver tale om en midtvejsevaluering.

Per Clausen

ville stille en række skriftlige spørgsmål til finansministeren.

1353

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Han syntes, udenrigsministeren sagde to ting, som ikke var helt sammen-

hængende. Det ene er, at man får en mere effektiv styring af processen i EU,

og det giver en mere effektiv koordinering. Det andet er, at der ikke flyttes no-

gen magt overhovedet. Realiteten er, at man vil give EU større muligheder for

at gå ind og blande sig. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte forhandlingsop-

lægget.

Han pointerede, at vi ikke går ned til EU og siger: "Vi synes stadig væk, vi skal

sige 30 pct." Vi siger ja til, at vi skal blive på de 20 pct. Det er den forandring,

der er sket i regeringens politik.

Pernille Frahm

sagde, at de fem områder, man har pillet ud, er vigtige områ-

der. Det er områder, man skal arbejde med. Men SF er ikke enig i, at de

værktøjer, man har foreslået, er gode nok.

Kim Mortensen

forstod godt, at udenrigsministeren ikke ønskede at diskute-

re, hvordan det, vi gør i Danmark, hænger sammen med Europa 2020 strate-

gien. Han mente, de diskussioner, der forgår mellem finansministrene, sætter

spørgsmålstegn ved, om det er realistisk at nå de opstillede mål. Hvis man

tager udgangspunkt i de nedskæringer, der sker i Danmark, og forstørrer dem

op i et europæisk perspektiv, så får EU svært ved at nå målene. Som eksem-

pler nævnte han den lovgivning, vi laver nationalt over for efter- og videreud-

dannelse, som ikke kan undgå at påvirke mulighederne for opkvalificering, og

de beslutninger, vi tager om forsørgelsesgrundlaget, som påvirker vores mu-

ligheder for at bekæmpe fattigdom.

Kim Mortensen slog til lyd for, at regeringen får en mere ambitiøs tilgang til

sagen og går forrest.

Med hensyn til målsætningen på energiområdet startede det med, at vi sagde

20-20-20, altså 20 pct. reduktion af CO

, 20 pct. vedvarende energi og 20 pct.

energieffektivisering. Nu siger man kun, at vi med hensyn til energieffektivise-

ring skal nærme os de 20 pct.

Med hensyn til det med at gå fra 20 til 30 pct. gik han ud fra, at det, Euro-

paudvalget har givet mandat til tidligere, stadig væk er gældende, nemlig at

den danske regering arbejder for de 30 pct., og hvis der er et flertal herfor i

Europa-Parlamentet, så vil regeringen støtte det.

Lone Dybkjær

syntes, udenrigsministeren i stedet for at koncentrere sig så

meget om fattigdom skulle koncentrere sig om energi, som er afgørende, hvis

vi skal have grøn vækst.

Hun ville gerne have bekræftet, at vi ikke har sagt ja til værktøjerne.

Hun gik ud fra, at vi kommer tilbage til de nationale strategier. Når hun næv-

nede henvendelsen fra Dansk Industri, var det fordi hun syntes, de havde en

pointe i, at hvis det skal betyde noget, skal man kigge på de procenter. EU

tilstræber med hensyn til beskæftigelsen en samlet fremgang på 6 pct. fra 69

til 75 pct. Efter danske forhold vil det svare til en målsætning på 85 pct. Der

skal jo være nogle, der trækker Europa op. Derfor er det vigtigt, at alle lande

trækker og forpligter sig, og at vi ikke bare læner os tilbage og siger, at det

1354

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

har vi gjort.

Pia Adelsteen

betegnede det som bemærkelsesværdigt, at Per Clausen er

den eneste, der ikke synes, målsætningerne er i orden. Resten af partierne

synes, målsætningerne er OK, men nogle stiller spørgsmålstegn ved værktø-

jerne. I Dansk Folkeparti synes man ikke, at EU skal have de målsætninger.

Fattigdommen skal bekæmpes nationalt. Om svenskerne skal have en ud-

dannelsesmålsætning på 90 pct. eller 95 pct., skal svenskerne afgøre. Vi skal

selv sætte vores mål. Pia Adelsteen mente, hele det sociale system, vi har

opbygget, er på vej til at blive undermineret, fordi EU siger: Alle har ret til so-

ciale ydelser i et EU-land. Hun vidste godt, at det ikke er det, der står i Europa

2020-strategien, men den indeholder faktisk en større inkludering af sociale

ydelser.

Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

svarede Per Clausen, at tankegangen er den, at de

målsætninger, vi havde i Lissabonstrategien, blev der ikke fulgt op på. Nu skal

der være et stærkere pres på landene, så de lever op til deres egne målsæt-

ninger. Men det er målsætninger, landene selv fastlægger. Der er tale om na-

tionale beslutninger, og EU-Domstolen kan ikke gribe ind.

Udenrigsministeren sagde til Lone Dybkjær og Pernille Frahm, at det, Euro-

paudvalget giver mandat til i dag, er konklusionerne, altså de fem målsætnin-

ger. Hun ville være lidt ked af at tale om værktøjer.

Hun var enig i, at god uddannelse og mere social inklusion er nogle af de ting,

der kan føre til vækst. Det er noget, vi fra dansk side lægger overordentlig stor

vægt på.

I svaret til Kim Mortensen sagde udenrigsministeren, at Danmark vil gå forrest

og være ambitiøse på de nævnte områder.

Tankegangen er, at når landene har meldt de nationale mål ind, så skal der

laves nogle nationale reformprogrammer, og så bliver landene kigget over

skulderen, for at man kan se, om landene fører dem ud i livet. De 27 lande

kan ikke have det samme reformprogram, for de står i fuldstændig forskellige

situationer. Vi har f.eks. i Danmark allerede gjort meget siden 1970-erne for

energieffektivisering, mens nogle af de andre lande nærmest ikke er kommet i

gang. Hvis vi sagde, at Danmark skal nå gennemsnittet, så skulle vi jo bakke

på nogle områder, hvilket ville være helt meningsløst.

Udenrigsministeren havde noteret sig Pia Adelsteens synspunkt, men hun

mente, at Europa med 500 millioner indbyggere bedre kunne fungere som

lokomotiv end 5�½ million danskere.

Pia Adelsteen

var klar over, at det var landene selv, der fastsatte målsætnin-

gerne, men hvis de ikke levede op til dem, kommer EU som en kontrolinstans,

og når vi engang til ikke lever op til målsætningerne, skal EU nok også lave

nogle direktiver, der fortæller os, hvad vi skal gøre.

Derfor siger Dansk Folkeparti nej til forhandlingsoplægget.

Formanden

understregede, at det er hovedelementerne i strategien, det dre-

1355

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

jer sig om, altså de fem overordnede målsætninger, mens de nationale mål

ikke er en del af det mandat, der gives i dag.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1356

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

8. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 2 (revideret samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1000, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 58 (side 124, behandlet i EUU 23/10-

09)

Udenrigsministeren:

Det næste punkt jeg vil forelægge til forhandlingsoplæg er

Iran. Jeg vil gerne understrege, at der endnu ikke er fuld klarhed over den nær-

mere tidsplan og videre proces i EU-sporet. Men jeg forelægger alligevel sagen

nu for at sikre udvalgets inddragelse, da der kan være afgørende bevægelse alle-

rede i næste uge.

Drøftelsen på rådsmødet vil finde sted på baggrund af vedtagelsen af sikkerheds-

rådsresolutionen om sanktioner mod Iran tidligere i denne uge.

Resolutionen fra FN’s sikkerhedsråd bygger videre på tidligere FN-resolutioner.

Målet er, at Iran skal standse sine berigningsaktiviteter og øvrige spredningsakti-

viteter. Resolutionen indeholder sanktioner inden for en bred række områder:

Finans-, handels- og transportområdet samt målrettede sanktioner over for Revo-

lutionsgarden og virksomheder med tilknytning hertil – på grund af Gardens invol-

vering i atomprogrammet. Det er værd at bemærke, at resolutionen i præamblen

endvidere noterer en forbindelse mellem Irans betydelige indtægter fra energiek-

sport og finansieringen af atomprogrammet. Resolutionen blev efter et længere

forhandlingsforløb vedtaget med et bredt flertal i FN’s sikkerhedsråd.

Der er efter tyrkisk og brasiliansk mægling indgået en aftale med Iran om berig-

ning af uran i udlandet i lighed med USA’s og EU 3+3´s bestræbelser i efteråret.

Hensigten med aftalen er at fungere som en tillidsskabende foranstaltning med

henblik på at bane vejen for egentlige forhandlinger om Irans atomprogram. Men

aftalen løser desværre ikke det grundlæggende problem. Iran beriger stadig uran

til 20 pct. og afviser stadig at mødes med Ashton og EU 3+3 for at drøfte atom-

programmet. Det er derfor vurderingen, at en sådan aftale om berigning i udlan-

det i dag er mindre værd, end den var i efteråret. I lyset af de hidtidige erfaringer

med Iran er det svært at se aftalen som andet end et forsøg på i 11. time at splitte

det internationale samfund for at undgå sanktioner. Det er på den baggrund, at

EU 3+3 og FN’s sikkerhedsråd er fortsat i sanktionssporet.

Det Europæiske Råd erklærede i december 2009, at EU er klar til at tage de nød-

vendige skridt for at følge op på processen i FN’s sikkerhedsråd. Det er vigtigt at

understrege, at sanktionernes formål er at få Iran tilbage til forhandlingsbordet.

I lyset af udviklingen i sikkerhedsrådet er det forventningen, at vi på rådsmødet vil

drøfte, hvordan EU vil kunne supplere FN-sanktionerne. Det kan EU gøre ved at

skærpe de allerede gældende sanktioner, men også ved at gå videre og tilføje

yderligere foranstaltninger. Fra EU’s side overvejes en bred vifte af sanktioner.

1357

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Jeg vil ikke på dette åbne møde gå i detaljer med de forskellige mulige områder,

men blot nævne, at det kan omfatte både energiområdet, den finansielle sektor

samt en udvidelse af EU’s liste over personer, som er omfattet af et visumforbud,

og virksomheder, hvis midler er indefrosset. Nye skærpede EU-sanktioner vil og-

så kunne påvirke enkelte danske virksomheders eksport til og aktiviteter i Iran,

men sådan må det være.

Mens den nærmere udformning af autonome EU-sanktioner endnu er under

overvejelse, er det sandsynligt, at vi på mandag fra udenrigsministrenes side vil

lægge op til, at stats- og regeringscheferne på deres møde på torsdag vedtager

en erklæring, der hilser FN’s resolution velkommen, bekræfter 2-spors strategien

og udstikker retningen for EU’s ledsagende foranstaltninger. Det vil herefter være

forventningen, at den tekniske udmøntning følger i løbet af juli måned med hen-

blik på vedtagelse ved det næste udenrigsrådsmøde i slutningen af juli.

Fra dansk side lægger vi vægt på, at EU kan medvirke til at udøve et massivt

pres mod Iran for at overbevise det iranske regime om, at det bedst kan betale sig

at overholde dets internationale forpligtelser. Derfor støttes fra regeringens side,

at EU snarest vedtager en bred pakke af ledsagende foranstaltninger til FN-

sanktionerne. I den forbindelse har vi fra regeringens side lagt vægt på, at

sanktionerne mod Iran tilrettelægges, så de så effektivt som muligt sætter det

iranske styre – og i særdeleshed revolutionsgarden – under pres for at fremme en

forhandlingsløsning og i videst muligt omfang undgår at ramme den iranske

civilbefolkning.

Per Clausen

delte regeringens opfattelse af, at det er forkasteligt, at Iran

etablerer sig som atommagt, men mente, den vestlige verden havde stået

stærkere, hvis den havde hævdet dette synspunkt med samme ihærdighed

over for andre stater.

Per Clausen kunne gå ind for FN-sanktioner, men han havde ikke så stor tillid

til EU-systemet og til udenrigsministeren, at han ville gå med til EU-

sanktioner, som ligger udover FN-sanktionerne. Han ville derfor ikke give

udenrigsministeren en blankocheck til at finde på nye sanktioner.

Pernille Frahm

sagde, at hvis vi kan forhindre Iran i at blive en atommagt, så

har vi gjort noget godt. Ikke-spredningstraktaten forpligter alle lande til at ar-

bejde målrettet på at forhindre spredning af atomvåben. Hun kunne godt lide,

at man i forbindelse med sanktionerne er opmærksom på revolutionsgardens

indtjeningsmuligheder og dens involvering i forskellige virksomheder. Sidste

sommer så vi, hvordan der efter valget faktisk var en stærk demokratibe-

vidsthed i den iranske befolkning, hvoraf en meget stor del er unge. Men vi

oplevede også, at der var en række virksomheder, som samarbejdede med

regimet om at berøve folket muligheden for kommunikation med omverdenen.

Pernille Frahm syntes, man skulle være opmærksom på disse virksomheder,

som i hvert fald skal lade være med at lægge hindringer i vejen for den demo-

kratiske opposition. Man må bringe landet i en situation, hvor den demokrati-

ske opposition står så stærkt, at det er umuligt for magthaverne at overhøre

1358

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

den.

Pia Adelsteen

var meget enig i det, der var blevet sagt. Hun syntes, det var

godt, at man gør noget. Men når vi følger FN-sanktionerne, kunne hun ikke se

pointen i, at EU også skal lave sine egne sanktioner. Hun bakkede op om FN-

sporet.

Lone Dybkjær

spurgte, om Danmark kan deltage i EU-sanktioner, eller er vi

ramt af vort forbehold?

Hun opfattede det sådan, at man koncentrerede sig om atomsituationen, men

mente, man i højere grad skulle interessere sig for menneskerettighederne.

Udenrigsministeren

sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at

regeringen også synes, det er forkasteligt, hvad der foregår i Iran. Vi har en

tosporsstrategi. Dels sanktioner og dels dialog med Iran, som skal leve op til

sine internationale forpligtelser. Vi støtter, at EU kan understøtte de sanktio-

ner, der er vedtaget i FN. Det er FN, der vedtager sanktionerne, men det er

nationalstaterne, der skal fylde dem ud, og her er det oplagt, at det er EU,

som skal fylde dem ud. Vi lægger op til at forstærke allerede gældende EU-

tiltag. Det kan være ved at intensivere kontrollen eller ved at lave finansielle

restriktioner. De områder, der er nævnt i præamblen, er oplagt områder, hvor

EU kan gå videre.

Udenrigsministeren sagde til Pernille Frahm, at det, man har diskuteret i EU-

kredsen, er vi fra dansk side 100 procent enige i. Vi vil gerne støtte, at man

forhindrer vestlige virksomheder i et levere teknologi til det iranske regime,

som kan blokere for internettet og andre kommunikationskanaler. Vi vil ramme

styret og fremme menneskerettigheder og demokratiudviklingen. Det er me-

ningsløst at tale om, at Danmark skal gøre noget selv. Det må være EU, der

gør det. Generelt mener hele verdenssamfundet, at Iran er på et galt spor.

Der er mange steder, hvor der er problemer med menneskerettighederne. Det

spor slipper vi ikke. Udenrigsministeren oplyste, at da hun mødte Irans uden-

rigsminister i New York, nævnte hun naturligvis demokratiet og homoseksuel-

les rettigheder. Vi blive ved at sige det til dem, selv om de ikke synes, det er

særlig sjovt at få at vide.

Udenrigsministeren sagde, at man skal være opmærksom på, at det at lægge

et reb ud fra det internationale samfunds side til demokratibevægelserne kan

risikere at blive til en galge, idet styret kan sige: "Dér kan I se, de samarbejder

med Vesten om at korrumpere os og ødelægge os."

Vi arbejder på at lave effektive sanktioner, som rammer regimet uden at ram-

me befolkningen.

Udenrigsministerens sagde til Pia Adelsteen, at FN-resolutionen er en ramme,

hvori der skal puttes noget ind – ikke mindst når det er erhvervsrettet.

Hun svarede Lone Dybkjær, at vi med hensyn til sanktioner over for Iran ikke

er ramt af vores forbehold.

Per Clausen

ville egentlig gerne støtte et forhandlingsoplæg, men det bliver

svært, når udenrigsministeren siger, at EU er nødt til at konkretisere de sank-

1359

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

tioner, man vil indføre, fordi FN-resolutionen er uklar. Udenrigsministeren me-

ner, det er meget vigtigt at tage afsæt i præambelteksten og ikke i den ved-

tagne tekst. Når han så tilbage på, hvad sanktionerne over for Irak førte til, var

han ikke så tryg ved at give udenrigsministeren fuldstændig carte blanche til

at tage ned i EU og vedtage sanktioner, hvis konkrete indhold vi ikke kender.

Pernille Frahm

sagde, at det gælder om at lade være med at gentage de fejl,

vi har begået tidligere. Det lyder, som om man er på rette vej. Hun håbede

ikke, Per Clausen havde ret i sin bekymring for, at man begynder at tænke i

retning af de sanktioner, man lavede mod Irak, for så bliver det umådelig van-

skeligt at styrke den demokratiske udvikling i Iran. Så svækker man civilbe-

folkningen og risikerer at udskyde demokratiudviklingen. Hun håbede, det var

rigtigt, hvad udenrigsministeren sagde, at man var meget opmærksom på,

hvilke firmaer der samarbejder med regimet.

Hun kunne godt gå med til forhandlingsoplægget.

Kim Mortensen

erklærede sig enig i den linje, regeringen giver udtryk for.

Lone Dybkjær

gik ud fra, at når der bliver vedtaget nogle konkrete sanktio-

ner, så bliver Europaudvalget orienteret.

Pia Adelsteen

kunne ikke få argumentet om, at EU bare fylder FN-resolu-

tionerne ud i livet, til at passe. Det nytter ikke noget, at vi lader være med at

sælge de elektroniske dimser til Iran, for der bliver udviklet elektroniske dim-

ser andre steder. Derfor må sanktionerne være globale. Hun havde ikke noget

imod, at vi gør noget over for Iran, men hun havde problemer med, at det var

EU, der skulle gøre det. Derfor havde hun problemer med mandatet.

Udenrigsministeren

argumenterede for, at den politik, vi har ført over for

Iran, er foregået i forhold til FN. Hun pegede på, at typisk er FN-resolutioner

kendetegnet ved, at de er skrevet på en meget bred måde, fordi der er meget

forskellige holdninger til, hvor langt man kan gå med den slags resolutioner.

Sanktionerne skal implementeres af landene, og her har det altid været EU,

som stod for den, hvis vi havde fælles politikker. Der er derfor tale om "busi-

ness as usual".

Til Pernille Frahm sagde udenrigsministeren, at vi har lært af historien, at den

type sanktioner, der rammer civilbefolkningen, er meget ineffektive. Derfor

skal sanktionerne ramme regimet, altså her revolutionsgarden.

Udenrigsministeren bekræftede over for Lone Dybkjær, at Europaudvalget

naturligvis ville blive orienteret, når man på et tidspunkt er så langt, at der er

noget, der skal rulles ud.

Pia Adelsteen

sagde, at hvis der blot var tale om "business as usual", ville

hun ikke have nogen problemer med det, men EU har fået en ny udenrigstje-

neste.

Hun kunne imidlertid godt gå med til forhandlingsoplægget, fordi hun syntes,

der skulle ske noget over for Iran. Hun tilføjede, at hun ikke håbede, det gav

for megen magt til EU.

Per Clausen

ville gerne forsøge at komme med i det gode selskab og syntes,

1360

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

udenrigsministeren var tæt på at svare sådan, at han kunne tilslutte sig for-

handlingsoplægget. Han forstod, at EU skal føre de beslutninger, der er truffet

i FN, ud i livet i forhold til de konkrete sanktioner, og at udenrigsministeren har

den klare målsætning, at man skal lave sanktioner, som rammer magthaver-

ne, og som ikke rammer civilbefolkningen. Hvis det er sådan, det skal forstås,

kunne han godt støtte forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at vi gør fuldstændig, som vi

plejer. Der er ikke nogen ny politik på området.

Hun sagde til Per Clausen, at vi ikke 100 procent kan vide, hvilke sanktioner

der bliver tale om fra EU's side, men hun kunne i hvert fald sige, at en "guide-

line" for EU er, at vi vil lave effektive sanktioner, der rammer regimet; vi laver

ikke sanktioner, som rammer civilbefolkningen, hvis det overhovedet kan

undgås.

Per Clausen

kunne på baggrund af udenrigsministerens sidste svar sam-

menholdt med det, der står i papirerne, godt tilslutte sig forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod forhand-

lingsoplægget, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

1361

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

9. Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 164 (side 435, senest behandlet i EUU

4/12-10)

Udenrigsministeren:

Der ventes en frokostdrøftelse om Balkanlandenes ”euro-

pæiske perspektiv”. Regeringen forventer, at det på mødet vil blive besluttet at

igangsætte EU-landenes nationale ratifikation af stabiliserings- og associeringsaf-

talen med Serbien. Det vil være et væsentligt skridt i Serbiens EU-tilnærmelse,

som regeringen støtter.

Derimod forudser regeringen ikke, at Rådet vil beslutte at oversende Serbiens

medlemskabsansøgning til Kommissionen med henblik på en udtalelse.

Regeringen støtter en sådan oversendelse, idet dette er et teknisk anliggende –

sådant som det også har været tilfældet i flere tidligere sager.

1362

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

10. EU’s kriserespons i relation til Haiti

–

Orientering

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 36)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 993, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Cuba

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 38)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1425, senest behandlet i

EUU 12/6-09) (ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Korfu-processen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 40)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Somalia, Østafrika og pirateri

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 42)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 997, senest behandlet i EUU

7/5-10)

Hverken udenrigsministeren eller udviklingsministeren nævnte dette punkt.

Pia Adelsteen

nævnte, at der er sket det beklagelige, at de aftaler, der var

om retsforfølgelse, er opsagt. Derfor spurgte hun, om man var kommet nær-

mere til en løsning.

Udenrigsministeren

svarede, at det heldigvis går den rigtige vej. Hun nævn-

te, at EU’s udenrigsrepræsentant, Ashten, lige har været i Tanzania og opfor-

dret til, at man følger op på det store arbejde, Kenya har gjort. Vi arbejder for,

at flere lande retsforfølger pirateri. På grund af vort forsvarsforbehold er vi

nødt til at lave vore egne aftaler. Det er forventningen, at aftalen med Kenya

vil træde i kraft igen. Vi prøver at få en aftale med Seychellerne.

1363

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

14. Georgien

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 44)

EUU alm. del (09) – bilag 156 (grundnotat af 17/12-09)

EUU alm. del (08) – svar på spørgsmål 34

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 330 (side 824, senest behandlet i EUU

19/3-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

15. Sudan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 46)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 958, senest behandlet i EUU

23/4-10)

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1614, behandlet i EUU 11/9-

09) (ikke omtalt)

Punktet var udgået.

16. Børnearbejde

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 49)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1364

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

17. MDG’erne (2015-målene)

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2010) 0159

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 51)

KOM (2010) 0159 – bilag 1 (henvendelse fra Amnesty

International af 10/6-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1002, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Udviklingsministeren:

Forberedelserne til højniveaumøde i New York om status

for 2015-målene den 20.-22. september er i fuld gang, og det første udkast til

sluterklæringen foreligger. FN’s generalforsamling påbegyndte forhandlinger af

teksten den 7. juni.

Den danske FN-ambassadør Carsten Stauer og FN-ambassadøren fra Senegal

er forhandlingsledere.

EU's position til højniveaumødet forventes vedtaget på rådsmødet den 14. juni.

Rådskonklusionerne opfordrer til større nationalt ejerskab af 2015-målene og un-

derstreger, at fokus på økonomisk vækst og beskæftigelse er en forudsætning for

at nå målene. Den private sektor har en afgørende rolle og bør inddrages i udvik-

lingsstrategier i højere grad. EU påpeger, at styrkelse af kvinders økonomiske

rettigheder er et centralt element for bæredygtig udvikling.

Fra dansk side har vi understreget behovet for en handlingsorienteret sluterklæ-

ring ved højniveaumødet. Vi har fremhævet, at fokus på økonomisk vækst og

beskæftigelse samt ligestilling og kvinders økonomiske rettigheder er afgørende

for at nå 2015-målene.

Godkendelsen af EU's handlingsplan for ligestilling i udviklingssamarbejdet indgår

nu i konklusionerne om 2015-målene. Der var oprindeligt forudset separate kon-

klusioner om handlingsplanen. Derfor har man fra dansk side arbejdet aktivt for,

at afsnittet om ligestilling udbygges og betoner EU’s høje prioritering heraf i udvik-

lingssamarbejdet – både som et mål i sig selv og som et middel til at nå de øvrige

2015-mål. Man har fra dansk side kæmpet for, at konklusionerne også eksplicit

omhandler betydningen af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder for lige-

stilling. Her har vi stået alene og vil derfor benytte orienteringsdebatten om køns-

aspektet og udvikling til at fremhæve, at EU bør spille en aktiv rolle på dette om-

råde.

Vi har ydermere arbejdet for at sikre en fælles EU-efterlevelse af afgivne bi-

standsløfter, herunder en fastlæggelse af en køreplan for, hvordan de enkelte

EU-lande vil leve op til de forpligtigelser, de har påtaget sig. Jeg glæder mig der-

for over, at rådskonklusionerne indeholder en opfordring til indfrielse af disse bi-

standsløfter.

På mit møde med EU’s udviklingskommissær Piebalgs den 4. juni drøftede vi

vigtigheden af, at Danmark sammen med de øvrige EU-lande spiller en konstruk-

1365

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

tiv rolle i forhandlingerne for at opnå en gennemslagskraftig sluterklæring.

Per Clausen

spurgte, om udviklingsministeren mener, at de forringelser, der

sker i udviklingsbistanden i Danmark, er et godt udgangspunkt for at sige til

de andre EU-lande, at de skal leve op til de forpligtelser, de har pålagt sig

selv.

Pia Adelsteen

spurgte, hvor mange EU-lande der lever op til målet om at gi-

ve 0,7 pct. af BNP i udviklingsbistand, og om man havde nogen forventning

om, at de øvrige lande nogen sinde kommer til at leve op til det.

Lone Dybkjær

spurgte, om udviklingsministeren ikke mente, at de katolske

lande og specielt paven lagde hindringer i vejen for det, der bør ske på udvik-

lingsområdet, bl.a. ved at de forhindrer folk i at benytte beskyttelsesforanstalt-

ninger, som kan forhindre udbredelse af AIDS. Hun mente, man kunne mær-

ke, at EU var blevet udvidet med lande som Polen og Malta, hvilket havde

gjort diskussionerne en smule mere besværlige.

Udviklingsministeren

sagde til Per Clausen, at han ikke mente, fastfrysnin-

gen af den danske udviklingsbistand gjorde det umuligt for ham at sige til de

andre lande, at de skulle leve op til deres FN-forpligtelser, for Danmark lever

fuldt op til alle afgivne løfter, og Danmark er blandt de fem lande i verden,

som leverer mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand.

Han svarede Pia Adelsteen, at der er 4�½ EU-lande, der lever op til målene,

nemlig Sverige, Danmark, Luxembourg og Holland, mens Belgien er på vej.

UK har hævet deres udviklingsbistand.

Udviklingsministeren sagde til Lone Dybkjær, at det nok er den katolske kirke,

der modarbejder disse ting, og kirken står stærkt i lande som Polen, Malta og

Irland, så selvfølgelig får vi en udfordring derfra. I EU-kredsen er Danmark

sammen med Sverige de lande, der indtager den mest progressive holdning.

Lone Dybkjær

gjorde opmærksom på, at hun mente, Danmark svigter ved at

skære ned i udviklingsbistanden.

1366

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

18. Skat og udvikling

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2010) 0163

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 53)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

19. Arbejdsdeling mellem lande (Cross-Country Division of Labour)

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

KOM (2010) 0159

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 55)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. del (09) – bilag 406 (side 1002, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan det går med arbejdsdelingen.

Udviklingsministeren

mente ikke, arbejdsdelingen var på et tilfredsstillende

niveau. Der vil være behov for mange flere drøftelser. Han nævnte, at han

havde haft en drøftelse med udviklingskommissæren, og der var ved at udvik-

le sig en fælles forståelse for, at der er behov for arbejdsdeling.

1367

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

20. Orienteringsdebat om kønsaspektet og udvikling med udgangspunkt

i udkast til EU handlingsplan for ligestilling og kvinders muligheder i

udviklingssamarbejdet 2010-2015

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 57)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 1004, senest behandlet i

EUU 7/5-10)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

spurgte med henvisning til side 58 i samlenotatet, hvilket med-

lemsland det er, der har ønsket at fortsætte debatten om ligestilling og udvik-

ling.

Udviklingsministeren

svarede, at det er Sverige, der har ønsket sagen fast-

holdt på dagsordenen

1368

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

21. EU’s integrerede maritime politik

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0466, KOM (2009) 0536, KOM (2009) 0538

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 1 (samlenotat side 59)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1369

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

22. Mellemøsten/Gaza

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3022+3023 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Gaza kommer vi også til at drøfte kort. Jeg tror, vi på

rådsmødet mandag både skal drøfte EU's arbejde med adgang til Gaza, under-

søgelsesaspektet samt de videre perspektiver for fredsprocessen.

Vi kan ikke udelukke, at der i forbindelse med mødet vil blive vedtaget råds-

konklusioner.

EU ønsker at spille en aktiv rolle i det videre forløb, for eksempel når det gælder

øget adgang til og fra Gaza. Det vil regeringen støtte op om.

Den danske regerings linje er meget klar, og vi bakker op om EU’s og FN’s erklæ-

ringer. Regeringen beklager kraftigt tabet af menneskeliv, vi fordømmer vold, og

vi vil have en uvildig og fuldstændig undersøgelse. Danmark indkaldte som et af

de første EU-lande den israelske ambassadør for at redegøre for konfrontationen.

Efterfølgende har jeg drøftet sagen med en række europæiske kollegaer og også

med den israelske udenrigsminister.

Når det gælder adgang til Gaza, så er regeringens holdning, at Israels blokade

skal ophæves, at det er i Israels egen interesse, og at den nuværende situation

kun gavner de kræfter, der vil ustabilitet og ufred. Regeringen vil aktivt arbejde for,

at EU tager førertrøjen på i de kommende drøftelser i det internationale samfund

om adgang til Gaza.

Endelig er det vigtigt at understrege over for Europaudvalget, at vi ikke ønsker, at

konfrontationen får lov at afspore de spæde tiltag til at finde en politisk løsning på

situationen i Mellemøsten. Det er en amerikansk prioritet, at drøftelsen fører os

fremad, og det støtter EU meget klart op om. Jeg har med stor tilfredshed noteret

mig, at både israelerne og den palæstinensiske præsident Abbas har udtrykt støt-

te til, at de indirekte forhandlinger fortsætter.

Per Clausen

delte mange af de holdninger, der var kommet til udtryk, men

spurgte, om det ikke er sådan, at det strider mod international ret, hvis en na-

tion går til angreb på skibe i internationalt farvand. Så er der tale om piratvirk-

somhed, ikke om legitimt selvforsvar.

Pernille Frahm

syntes, mange af de ting, der blev sagt, lød rigtigt. Bl.a. at

man vil stille krav om at få en fuldstændig og uvildig undersøgelse. Erfarin-

gerne med den slags er imidlertid rigtigt dårlige, som vi så det med Goldsto-

ne-rapporten. Hun opfordrede regeringen til at komme op i omdrejninger og

sikre sig, at hvis der bliver lavet en fuldstændig og uvildig undersøgelse, så

bliver den også fulgt til dørs.

Pia Adelsteen

forstod, at regeringen går ind for, at man skal ophæve bloka-

den af Gaza, og at udenrigsministeren havde indkaldt den israelske ambas-

sadør til samtale. Hun undrede sig over, at man kun førte samtaler med den

1370

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

ene part, men ikke gjorde noget, når der blev smidt raketter ind over Israel.

Det syntes hun var meget ensidigt. Hun var klar over, at man har problemer

med at få fat i den anden part, men gør man noget over for Hamas? Israel

siger, at når de nægter at lade cement komme ind i Gaza, er det fordi de bru-

ger cementen til at lave tunneler, så de bl.a. kan få indsmuglet våben. Det

havde Europaudvalget fået at vide, da de besøgte området.

Lone Dybkjær

sagde i anledning af Pia Adelsteens indlæg, at hun syntes, det

var fint, at udenrigsministeren havde indkaldt den israelske ambassadør til

samtale. Hun mente ikke, man kunne betegne det, der var sket, som selvfor-

svar.

Udenrigsministeren

sagde, at vi hele tiden har fulgt den linje, at vi stiller krav

til begge sider – ikke kun til Israel. Vi har større forventninger til Israel, som er

et demokratisk land. Vi har også en bedre dialog med Israel, fordi der er di-

plomatiske forbindelser. EU har valgt at sige, at man ikke vil i direkte dialog

med Hamas, fordi Hamas står på EU's terrorliste.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen vedrørende den hændelse, der var

ud for Gaza, at de oplysninger, der har været fremme i pressen, generelt stil-

ler spørgsmålstegn ved, om den israelske magtanvendelse har været propor-

tional, men de to sider kommer med meget forskellige forklaringer. Derfor har

vi den holdning, at vi skal have en uvildig undersøgelse. Med hensyn til om

Israel efter folkeretten har ret til at borde et skib på åbent hav, er udgangs-

punktet jo det åbne havs frihed og et krav om samtykke fra flagstaten, hvis

skib skal bordes. Israel argumenterer for, at landet befinder sig i en væbnet

konflikt og derfor kan basere sig på de internationale standarder om lovlig ma-

ritim blokade. Udenrigsministeren ville ikke begive sig ind i et juridisk skoleridt

herom, men sagde, at man ikke må anvende overdreven magt over for nogen.

Som sagt må vi have det undersøgt til bunds. Det er FN's tilgang, og det er

EU's tilgang, og udenrigsministeren havde koordineret sin tilgang med EU.

Udenrigsministeren sagde til Pernille Frahm, at det, der var sket på det åbne

hav ud for Gaza, var et symbol på, at det hele er ved at gå op i limningen ne-

de i Mellemøsten. Vi håber meget på, at det pres, der nu lægges, vil medføre,

at der bliver åbnet op for, at ikke mindst FN-folkene kan få lov at passe deres

arbejde i Gaza. Det vil blive fulgt op på rådsmødet på mandag. Vi er i en situ-

ation, hvor FN ikke kan bygge skoler, hvor børnene lærer om demokrati og

kvinders rettigheder, så forældrene må sende dem til Hamas' skoler, hvor de

bare lærer, at Israel er den store fjende. Det kan ikke være i Israels interesse.

Udenrigsministeren mente, der var meget at kritisere ved Goldstone-

rapporten, men der har også været et meget langt forløb.

Per Clausen

syntes, der var en dejlig åbenhed i det, Pia Adelsteen og uden-

rigsministeren sagde om, at det var rigtigt dumt, at vi ikke havde mulighed for

at komme i en direkte dialog med Hamas – bl.a. for at vi kan skælde ud på

Hamas. Man udelukker sig selv fra at forhandle med dem, der har magten i

området. Per Clausen tilføjede, at han havde fuldstændig den samme negati-

ve holdning til Hamas som de fleste andre, men i Afghanistan taler man jo

1371

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

om, at man skal begynde at forhandle med dem, man tidligere kaldte terrori-

ster.

Pernille Frahm

bakkede op om det, Per Clausen sagde om Hamas. Hun

kunne ikke forestille sig, at man kunne løse situationen ved at gå fuldstændig

udenom dem, der har magten i området. Derfor må man tage en diskussion

om, hvordan man kommer ud af det rigide spor.

Pia Adelsteen

sagde i anledning af Per Clausens bemærkninger, at hvis hun

på noget tidspunkt havde sagt, at vi skulle åbne op for en dialog med Hamas,

så måtte hun havde udtrykt sig meget, meget dårligt. Fra hendes side var der

ingen åbning over for Hamas.

Udenrigsministeren

sagde, at EU's holdning meget klart har været den, at

Hamas er på terrorlisten, og det gør det umuligt for EU at have en direkte dia-

log med Hamas, men vi har jo en dialog med det palæstinensiske selvstyre,

og vi håber på, at fredsprocessen på længere sigt løser op for de problemer,

der er.

1372

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

23. Eventuelt

EUU alm. del (09) – bilag 417 (fælles dansk/tysk værdi-politisk

initiativ)

Udenrigsministeren:

Afslutningsvist vil jeg nævne over for jer, at jeg i forbindelse

med mødet på mandag sammen med den tyske udenrigsminister, Guido Wester-

welle, vil nævne det indspil, vi i fællesskab har fremlagt for Ashton samt de øvrige

EU-udenrigsministre for at geare Europa til at agere bedre i internationale værdi-

spørgsmål. Kernen er, at vi bør udnytte etableringen af den fælles udenrigstjene-

ste til at blive bedre til at reagere i de forskellige situationer, hvor de grundlæg-

gende rettigheder kommer under pres. Det gælder i tilblivelsen af de forskellige

erklæringstekster og resolutioner, hvor vi tidligere i mange tilfælde er kommet for

sent ind i kampen. Men det gælder også i den løbende og åbne dialog med andre

lande, som er nødvendig for, at vi forstår hinandens udgangspunkter. Vi lægger

ikke op til beslutninger her og nu, men det er vigtigt, at vi tænker disse aspekter

ind i tilrettelæggelsen af vores politikker og samarbejdsformer, særligt i den nu-

værende brydningstid for EU’s udenrigspolitik.

1373

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren om samrådsspørgsmål L vedr.

internationale handelsforhandlinger i forhold til medicin

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål L (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for, hvad den danske regering har gjort for at for-

hindre, at EU ved internationale handelsforhandlinger stiller krav om forlæn-

gelse af europæiske medicinalvirksomheders patenter, bedre mulighed for at

tilbageholde medicin, der er i transit i EU, og krav om flere forsøg med medi-

cin, der allerede er godkendt, eller andre krav, der kan true fattige landes og

menneskers adgang til billig og livsvigtig medicin."

Per Clausen

motiverede samrådsspørgsmålet, som havde baggrund i en

henvendelse fra Læger Uden Grænser. Han tænkte specielt på de forhandlin-

ger, EU har med Indien. Han pegede på, at en meget stor del af den HIV-

medicin, som mennesker i de fattige lande får, stammer fra EU. Han kunne

godt forestille sig, at den indiske regering kunne acceptere forringelser med

hensyn til medicin, hvis den fik noget andet i stedet for.

Udenrigsministeren:

Lad mig indledningsvis redegøre for den handelspolitiske

ramme, som spørgsmålet ligger indenfor. Kommissionen fik i 2007 mandat af

Rådet til at forhandle en bilateral frihandelsaftale med Indien, som er en af ver-

dens største producenter af billig generisk medicin. Kommissionen forhandler i

øjeblikket en række bilaterale aftaler, hvor foreløbig forhandlingerne med Sydko-

rea, Centralamerika og Andinlandene er afsluttet. EU har i forhandlingerne lagt

vægt på, at aftalerne fuldt ud lever op til WTO’s regler og peger i retning af en

senere multilateralisering.

Mandatet til Kommissionen omfatter naturligvis liberaliseringer inden for handel

med varer og tjenesteydelser samt en lang række andre emner, der også er en

del af WTO’s felt, herunder intellektuelle ejendomsrettigheder. Patentrettigheder

er en del af området i den såkaldte TRIPS-aftale, som indgår i WTO’s aftalekom-

pleks fra 1994. Mandatet er forholdsvis generelt og nævner ikke noget konkret af

betydning for besvarelsen af spørgsmålet.

Forhandlingerne om afsnittet om intellektuelle ejendomsrettigheder i den kom-

mende frihandelsaftale er endnu ikke særligt fremskredne, så der er endnu ikke

noget håndfast at forholde sig til. Derfor vil jeg gerne allerede nu understrege, at

der ikke er nogen risiko for, at Indiens interesser i forhold til produktion og eksport

af generisk medicin vil være truet – en frihandelsaftale er en aftale mellem to frie

og selvstændige parter, og begge parter skal naturligvis være enige om indholdet,

før aftalen kan indgås.

Hvad er det så for principper, som Kommissionen forhandler ud fra? For det før-

ste er det på ingen måde hensigten at forhindre Indiens produktion og eksport af

1374

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

lovligt fremstillet, billig generisk medicin. For det andet må det er heller ikke bringe

de fattigste landes adgang til lovligt fremstillet generisk medicin i fare. Det er vig-

tigt at få understreget.

Tværtimod har Kommissionen foreslået en bestemmelse om at sikre, at aftalen

ikke begrænser Indiens frihed til at fremstille og eksportere livsnødvendig medicin

i overensstemmelse med TRIPS-aftalen og Dohaerklæringen om TRIPS og of-

fentlig sundhed, specielt gennem tvangslicensiering.

Kommissionen arbejder endvidere for, at både udviklere af nye produkter og pro-

ducenter af generisk medicin kan operere i et retssikkert og ikke-diskriminatorisk

miljø. Der skal naturligvis være garanti for et rimeligt beskyttelsesniveau for udvik-

lerne, og beskyttelsesniveauet skal kunne håndhæves på rimelig vis.

Uden denne beskyttelse ville der ikke være et incitament til at udvikle nye produk-

ter, der efterfølgende kan danne basis for en parallel produktion af billig kopime-

dicin. Beskyttelsen er derfor også i forbrugernes interesse.

Handelskommissær Karel de Gucht har i et brev til Læger Uden Grænsers ekse-

kutivdirektør i Geneve den 25. maj 2010 fremhævet denne EU-tilgang til forhand-

lingerne med Indien.

Kommissionen støttes fuldt ud af regeringen, som fortsat vil arbejde for, at de fat-

tige lande sikres forsyninger af billig, livsnødvendig medicin, samtidig med at ret-

tighedshavernes legitime interesser respekteres. Dette har jeg givet udtryk for ved

flere lejligheder, herunder over for det danske Læger Uden Grænser. Der skulle

på det grundlag ikke herske nogen tvivl om regeringens holdning.

Spørgeren rejser tre konkrete tekniske delspørgsmål, som hver især hører under

andre ministre – henholdsvis økonomi- og erhvervsministeren, skatteministeren

og indenrigs- og sundhedsministeren – men lad mig forsøge at besvare disse så

godt jeg overhovedet kan.

Det første delspørgsmål drejer sig om, at Kommissionen skulle stille krav om for-

længelse af patentrettighederne, underforstået med den konsekvens at Indiens

muligheder for at fremstille og eksportere billig kopimedicin herved svækkes. Det

er oplyst over for Udenrigsministeriet fra Patent- og Varemærkestyrelsen, som er

ansvarlig myndighed for dette spørgsmål, at det ofte tager mere end 5 år at opnå

markedsføringstilladelse til lægemidler, bl.a. på grund af undersøgelser for bivirk-

ninger. Der har derfor vist sig behov for at forlænge gyldighedsperioden for læge-

middelpatenter for derved at sikre, at den effektive beskyttelsesperiode er til-

strækkelig lang til, at der er incitament til innovation, forskning og udvikling. I sid-

ste ende er dette med til at styrke kvaliteten af patientbehandlingen.

Desuden er reglerne om certifikater til forlængelse af patentbeskyttelsestiden for

lægemiddelpatenter en del af EU’s acquis, der normalt er Kommissionens ud-

gangspunkt i forbindelse med handelsforhandlinger.

Endelig vil forhandlingsresultatet, som jeg tidligere har været inde på, naturligvis

være en løsning, som også Indien har accepteret, og jeg er sikker på, at Indien og

Kommissionen når frem til et resultat, som er fornuftigt balanceret også på dette

punkt.

1375

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

Det andet delspørgsmål går på, at Kommissionen skulle stille krav om bedre mu-

ligheder for kontrol af generisk medicin i transit gennem et EU-land. Også her

baserer jeg mit svar på oplysninger, som Udenrigsministeriet har indhentet fra

ressortmyndigheden, som i dette tilfælde er SKAT. Det er ikke nogen ny problem-

stilling, og den har egentlig ikke noget med forhandlingerne om frihandelsaftalen

at gøre.

EU’s toldforordning har bl.a. til formål at beskytte legitime interesser hos produ-

center og rettighedshavere, men i lige så høj grad at beskytte forbrugernes sund-

hed og sikkerhed. Med henblik på det kan toldmyndighederne f.eks. kontrollere

varer i forbindelse med import, eksport, genudførsel og transit. Fra indisk side har

man allerede igennem et års tid kritiseret myndighedernes indsats i forbindelse

med intellektuelle ejendomsrettigheder i EU.

Problematikken blev første gang rejst efter en fælles EU-kontrolaktion over for

forfalskede lægemidler, hvor samtlige 27 medlemslande deltog i en 2 måneder

lang aktion, der blev afholdt i perioden 15. oktober til 15. december 2008. Under

aktionen blev fire forsendelser, som mistænktes for at krænke visse patentret-

tigheder og dermed for at være forfalskede, stoppet af de hollandske toldmyndig-

heder. De omhandlede lægemidler var i transit i Holland på vej fra Indien til Syd-

amerika og Afrika og viste sig efterfølgende at være lovlige.

Under aktionen blev der i øvrigt stoppet 34 mio. ulovlige og forfalskede piller –

herunder bl.a. forfalsket antibiotika, malariamedicin, kolesterolsænkende medicin,

smertestillende medicin samt potenspiller. Under et enkelt beslag blev der bl.a.

stoppet 600.000 forfalskede malariapiller, som var i transit i EU fra Indien til Togo.

For at imødegå den omhandlede kritik af de få sager fra 2008 samt for at sikre

EU’s forpligtelser overfor WTO – samt fastholdelsen af EU’s prioritet af at støtte

udviklingslandenes behov for nem og billig adgang til medicin – tog Kommissio-

nen i løbet af 2009-2010 flere initiativer for at forhindre lignende sager i at opstå

igen. Under alle omstændigheder er skadevirkningen for modtagerlandene en

forsinkelse på en måneds tid, og det er da en ringe omkostning for at sikre, at de

ikke modtager ulovlig og dårlig, ja måske virkningsløs eller livsfarlig kopimedicin.

Det kan derfor måske undre, at Indien nu har bedt EU og Holland om konsultatio-

ner i WTO, men det har man valgt, så Kommissionen vil i den kommende tid for-

handle specifikt med Indien om problemet, og også her har jeg stor tillid til, at

spørgsmålet løses i mindelighed, og at det derfor ikke bliver et problem i forhold til

frihandelsaftalen.

Det sidste delspørgsmål hører under Lægemiddelstyrelsen og går på, at EU skul-

le stille krav om flere forsøg med medicin, der allerede er godkendt. Her er det

oplyst over for Udenrigsministeriet, at det i mange tilfælde kan være både sagligt

og lægeligt velbegrundet at anmode om flere forsøg for visse produkter, f.eks.

hvis godkendelsen på et tidspunkt ønskes udvidet til at gælde anden brug, end

det oprindeligt var tiltænkt, f.eks. hvis produktet også ønskes godkendt til behand-

ling af børn, men hidtil kun har været godkendt til voksne.

Jeg er sikker på, at Kommissionen i forbindelse med forhandlingerne ikke vil øn-

ske at stille krav om unødvendige yderligere forsøg, da det som sagt ikke er Kom-

1376

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

missionens hensigt at stille hindringer i vejen for legitime forbrugerinteresser i de

fattigste lande. På den anden side kan vi jo heller ikke have, at produkterne an-

vendes forkert eller har fatale følger. Så heller ikke her frygter jeg, at resultatet af

forhandlingerne i sidste ende vil være til skade for forbrugerne – tværtimod.

Sammenfattende kan jeg derfor med god samvittighed erklære, at der efter rege-

ringens opfattelse ikke er fare for, at de fattige landes adgang til billig, livsnødven-

dig medicin skulle være truet i forbindelse med forhandlingerne om frihandelsafta-

len med Indien, sådan som spørgeren frygter.

Jeg har også noteret mig med tilfredshed, at Indiens handels- og industriminister,

Anand Sharma, deler min opfattelse, da han i et nyhedsbrev fra organisationen

International Centre for Trade and Sustainable Development den 24. marts 2010

udtaler, at han ikke mener, at Indiens blomstrende farmaceutiske industri vil blive

skadet af den frihandelsaftale, som EU og Indien er ved at forhandle. Det må jo

betyde, at heller ikke fattige landes interesser vil lide skade.

Afsluttende vil jeg gerne for fuldstændighedens skyld minde om, at EU’s fælles

handelspolitik efter Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet et anliggende, hvortil

Europa-Parlamentets medvirken nu er påkrævet. Det vil sige, at Parlamentet skal

godkende – på lige fod med Rådet – de handelsaftaler med tredjelande, som

Kommissionen forhandler på plads. Så udover at forhandlingsresultatet skal god-

kendes af Rådet, hvor Europaudvalget naturligvis som hidtil vil blive holdt under-

rettet om processen, skal EU-parlamentarikerne også involveres. Og det ville un-

dre mig, hvis de spørgsmål, som spørgeren har rejst i dette samråd, ikke også

skulle interessere parlamentarikerne. Det vil være ekstra garanti for, at den dan-

ske linje bliver holdt.

Per Clausen

mente, at udenrigsministerens indledende og afsluttende be-

mærkninger var beregnet på at berolige ham, men syntes, det konkrete ind-

hold bekræftede, hvad Læger Uden Grænser siger der foregår i forhandlin-

gerne. Derfor spurgte han, om det er den danske regerings holdninger, at hvis

man forlænger patenter, så må det ikke få nogen betydning for muligheden for

at tilbyde billig HIV-medicin til de fattigste lande i verden?

Han forstod, at tilbageholdelse af medicin, der er i transit, i givet fald skal ske

på en sådan måde, at forsinkelsen bliver minimal.

Han spurgte, om det er udenrigsministerens opfattelse, at det er ubegrundet,

når Læger Uden Grænser er nervøse for, at krav om gentagne undersøgelser

af medicin, der én gang er godkendt, kan føre til leveringsvanskeligheder i

forhold til de fattigste lande i verden.

Endelig spurgte han, om udenrigsministeren er fuldstændig overbevist om, at

vi kan være sikre på, at den indiske regering ikke vil prioritere de indiske inte-

resser højere end de fattigste landes adgang til medicin, hvis Indien får tilbudt

kompensation.

Udenrigsministeren

gentog, at både de fattige lande og de velstillede lande

må være interesseret i, at der forskes i og udvikles nye lægemidler, som gør,

1377

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 480: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 11/6-10

39. Europaudvalgsmøde 11/6-10

at man kan blive helbredt for sygdomme ved hjælp af ny medicin uden bivirk-

ninger. Da forskning og udvikling er meget omkostningstungt, må der være en

mulighed for at patentere, og der må være en beskyttelsesperiode for paten-

terne. Normalt varer patenter 20 år, men godkendelsesproceduren tager ofte

meget lang tid, bl.a. fordi der stilles fornuftige krav om, at der ikke må fore-

komme bivirkninger. Derfor må man se på beskyttelsesperiodens længde.

Udenrigsministeren pointerede, at det også er i de fattige landes interesse, at

der udvikles nye lægemidler. Ellers ender det bare med, at der er en masse

produkter, der ikke bliver udviklet, fordi der ikke er penge i det for lægemiddel-

industrien.

Med hensyn til gentagne undersøgelser er det regeringens holdning, at man

ikke skal lave chikaneundersøgelser, men man skal have sikkerhed for, at

lægemidlet ikke bliver solgt til nogle, der ikke kan tåle det. Det kan f.eks. være

børn, når det drejer sig om et lægemiddel, som er udviklet til voksne.

Udenrigsministeren var overbevist om, at Indien har en blomstrende farma-

ceutisk industri, der laver billig kopimedicin, så hvorfor skulle Indien gå med til

noget, som vil bremse den?

Udenrigsministeren var altså ikke bekymret for det spor, der er lagt fra Kom-

missionens side. De ord, hun sagde til indledning og i slutningen, var ikke kun

for at berolige Per Clausen, men fordi hun mente dem.

I øvrigt pegede hun på, at sagen vil komme op igen i Europa-Parlamentet.

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at udenrigsministeren faktisk siger, at vi

går efter at få en længere patentperiode. EU prioriterer altså hensynet til læ-

gemiddelindustrien højere end hensynet til at levere billig medicin til de fattig-

ste lande. Han mente, Indien har en interesse i at komme ud af forhandlinger-

ne på en måde, som er gunstig for Indien, hvilket ikke behøver være gunstigt

for de fattigste lande.

Når sagen kommer op i Europa-Parlamentet igen, kan man håbe på, at der

kommer en offentlig debat om sagen.

Udenrigsministeren

gentog sine argumenter og sagde, at det ville blive de

fattigste lande, der kom til at betale prisen, hvis der ikke udvikles nye læge-

midler.

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at lægemiddelindustrien ikke udvikler

lægemidler til de fattige i udviklingslandene, men lægemidler, som de kan tje-

ne penge på, nemlig til de velstående patienter i industrilandene.

Udenrigsministeren

måtte konstatere, at hun simpelt hen var uenig med Per

Clausen.

Mødet slut kl. 13.57.

Ref.: BE/its

1378