Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 481
Offentligt
875956_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 40. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
16. juni 2010
Kl. 10.15
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Erling Bonnesen (V),
Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Malou Aamund (V),
Birgitte Josefsen (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen
(S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Margrethe Vestager
(RV), Per Clausen (EL)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Punkt 1. Forelæggelse af møde i Det Europæiske Råd den 17. juni 2010
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 1 (udkast til kommenteret
dagsorden for mødet i DER)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 2 (fortroligt) (retningslinjer
for udarbejdelsen af konklusioner)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 4 (pressemeddelelse fra
Herman Van Rompuys taskforce)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 5 (revideret udkast til
konklusioner)
EUU alm. del (09) – bilag 420 (brev fra den tyske kansler og den
franske præsident vedr. finansielt tilsyn og regulering)
Statsministeren:
Der er EU-topmøde i Bruxelles i morgen. Forventningen er,
at der vil være fokus på de aktuelle økonomiske udfordringer, herunder sær-
ligt den gældskrise som fortsat præger EU's politiske dagsorden, og så vil Eu-
ropa-2020-strategien naturligvis være i centrum.
For så vidt angår den aktuelle gældskrise er situationen som bekendt den, at
der i maj blev truffet beslutning om en omfattende lånepakke til Grækenland
og om en mekanisme, som giver mulighed for lån til eurolande med store
gældsproblemer. Hele det forløb, der var op til de beslutninger i maj, er jo én
stor klar advarsel til alle om, at de aktuelle niveauer for offentlige budgetun-
derskud og gæld i EU er for høje.
På den baggrund er der enighed om, at arbejdet med at nedbringe de offentli-
ge underskud nu må have højeste politiske prioritet.
Næsten alle EU-lande har modtaget eller vil snart modtage henstillinger om at
gennemføre strukturelle budgetforbedringer og nedbringe deres underskud i
overensstemmelse med reglerne i stabilitets- og vækstpagten. Stramnings-
kravet i de henstillinger, der gives, varierer fra omkring et par procent af brut-
tonationalproduktet i de stærkeste lande – hertil kan Danmark henregne sig –
til 10 pct. af bruttonationalproduktet eller mere i de hårdest udfordrede lande.
1383
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
I går offentliggjorde Kommissionen så sin henstilling til Danmark. Den henstil-
ling er som forventet. Den går på, at vi skal starte konsolideringen i 2011 og
gennemføre en gennemsnitlig årlig finanspolitisk stramning på mindst �½ pct.
af bruttonationalproduktet i perioden 2011-2013 samt bringe underskuddet
ned under 3 pct. af bruttonationalproduktet senest i 2013. Det er en henstil-
ling, som dermed ligger i den milde ende. Rådet forventes at vedtage henstil-
lingen den 13. juli.
Jeg forventer, at Det Europæiske Råd i morgen vil sende et klart signal til bå-
de offentligheden og de finansielle markeder om, at alle EU-lande nu vil gøre
deres yderste for at genoprette de offentlige finanser. Det kan vi sådan set fra
dansk side hilse velkomment. Med genopretningsplanen har regeringen og
Dansk Folkeparti som bekendt sikret, at også Danmark vil foretage de nød-
vendige konsolideringer. Vi skal efterleve vores EU-henstilling, først og frem-
mest fordi det er i vores egen nationale interesse.
Gældskrisen har også medført et stort fokus på, hvordan det sikres, at lignen-
de problemer ikke gentager sig i fremtiden. På topmødet i marts blev der ned-
sat en taskforce under Van Rompuys ledelse, som skulle udarbejde konkrete
forslag til en styrket europæisk økonomisk koordination. På mødet i morgen
vil der blive gjort status for arbejdet i denne taskforce, som skal afrapportere
endeligt forud for topmødet i oktober.
Der tegner sig bred opbakning til de overordnede principper for arbejdet i ta-
skforcen. Det gælder ikke mindst en styrkelse af stabilitets- og vækstpagten
bl.a. gennem større fokus på gældsafvikling og langsigtet holdbarhed samt
mere effektive sanktioner og incitamenter. Det gælder også det såkaldte eu-
ropæiske semester, hvor der lægges op til grundigere og ikke mindst tidligere
EU-drøftelser af landenes planer for den økonomiske politik. Der er enighed
om, at det naturligvis skal ske på en måde, som respekterer de eksisterende
nationale finanslovsprocedurer.
Der synes også at være opbakning til en styrket makroøkonomisk overvåg-
ning i erkendelse af, at de aktuelle problemer i en række EU-lande også skyl-
des nogle mere fundamentale balanceproblemer, herunder svag konkurren-
ceevne, betalingsbalanceunderskud samt boligbobler.
Et af de spørgsmål, som forventelig vil komme til at stå centralt i de videre
drøftelser, er, i hvilket omfang disse tiltag til en styrket koordination alene skal
gælde eurolandene, og i hvilket omfang de skal omfatte alle EU's 27 med-
lemslande. Fra dansk side støtter vi arbejdet i taskforcen. Efter vores opfattel-
se fokuseres der på de helt rigtige elementer. Efter vores opfattelse er der
især behov for at styrke den såkaldt forebyggende del af stabilitets- og vækst-
pagten, der skal sikre fremskridt mod strukturel balance eller overskud på de
offentlige finanser i gode tider, sådan at der er råderum til at stimulere øko-
nomien i dårlige tider.
I Danmark har vi ført en af de mest ekspansive og dermed også vækstfrem-
mende politikker i Europa, netop fordi vi – i modsætning til så mange andre
lande – brugte de gode år til at nedbringe gælden.
1384
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Samtidig ser vi gerne, at tiltag til en styrket økonomisk koordination så vidt
muligt omfatter alle 27 medlemslande – altså ikke kun eurolandene. Et mere
effektivt samarbejde om budgetunderskud og markedsøkonomisk overvåg-
ning er relevant for alle EU's medlemsstater. Det gælder ikke mindst de lande,
der som Danmark følger en fastkurspolitik i forhold til euroen. Det er ikke i
vores interesse, at der skabes nye skillelinjer mellem en EU-inderkreds og
nogle mere perifere lande.
På mødet vil vi også gøre status for arbejdet med at styrke den finansielle
regulering i Europa. Det gælder bl.a. Kommissionens nye udspil om afvik-
lingsfonde finansieret gennem afgifter på den finansielle sektor. Der synes at
være en helt overordnet opbakning til at arbejde videre i retning af sådanne
fonde. Samtidig er der unægtelig tale om et meget komplekst emne, så drøf-
telserne vil formentlig først blive mere konkrete, når der foreligger mere præ-
cise forslag fra Kommissionen i løbet af efteråret eller i starten af det nye år.
Vi støtter fra dansk side en styrket finansiel regulering både i EU og i globalt
regi. Vi støtter etablering af afviklingsfonde finansieret af den finansielle sektor
selv. Hele ideen om selvfinansiering er jo et princip, som vi kender i Danmark,
og som også har ligget til grund for den danske bankpakke.
Vi skal også håndtere Europa 2020-strategien – EU's nye vækststrategi – og
tage stilling til de sidste udeståender i den henseende. Der har været tale om
et ganske langstrakt forløb, og mange vigtige spørgsmål er allerede blevet
drøftet og håndteret.
Blandt de vigtigste udestående spørgsmål fra topmødet i marts er fastlæggel-
sen af de endelige EU-mål i 2020-strategien for uddannelse på den ene side
og social inklusion på den anden side. Siden topmødet i marts har de relevan-
te rådsformationer udarbejdet anbefalinger vedrørende de to mål, og forvent-
ningen er, at Det Europæiske Råd i morgen vil tiltræde disse forslag til mål.
På uddannelsesområdet forventes et mål om, at andelen af 30-34-årige, som
færdiggør en videregående uddannelse, skal stige til 40 pct. i 2020, og at an-
delen af unge 18-24-årige, som forlader skolen tidligt, skal reduceres til 10
pct. i 2020. Det støtter vi op om fra dansk side.
Med hensyn til social inklusion forventes der fastlagt et mål om, at antallet af
EU-borgere, som har risiko for fattigdom og social eksklusion, skal reduceres
med 20 millioner mennesker i denne periode frem til 2020. Den målestok, der
bringes i anvendelse, er forandret væsentligt i forhold til Kommissionens op-
rindelige forslag. Det oprindelige forslag var alene baseret på relativ indkomst.
Der har været et ønske fra en lang række lande om at udvikle mere retvisen-
de indikatorer. Der lægges nu op til at anvende tre indikatorer, henholdsvis
indkomst, materielle afsavn samt hvorvidt personer bor i en husstand, hvor
ingen er beskæftiget. Vi er tilfredse med, at der nu er enighed om at basere
målet vedrørende social inklusion og fattigdom på flere indikatorer. Det flugter
med regeringens opfattelse af, at fattigdom er et kompleks begreb, der ikke
kan reduceres til lav indkomst alene.
1385
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Samlet set er vi tilfreds med, at vi med 2020-strategien får en europæisk
vækststrategi. Den er mere ambitiøs. Den er mere fokuseret, og den er mere
forpligtende end dens forgænger, Lissabonstrategien. Det er positivt, at stra-
tegien generelt flugter med de prioriteter, som regeringen også forfølger i den
danske vækstdagsorden. Det gælder f.eks. det store fokus på at fremme en
vidensbaseret, konkurrenceorienteret og grøn økonomi.
Det, der er den største udfordring fremadrettet, er selvfølgelig at gennemføre
strategien i praksis både i de enkelte medlemslande og i EU som helhed.
Jeg vil lige til slut nævne nogle af de andre emner, som vil blive berørt på
topmødet.
Jeg forventer, at der på mødet vil blive truffet beslutning om at indlede opta-
gelsesforhandlinger mellem Island og EU. Det er en beslutning, som vi fra
dansk side naturligvis bakker helhjertet op omkring. Det er samtidig klart, at vi
gerne yder Island teknisk bistand og assistance i øvrigt i forbindelse med op-
tagelsesforhandlingerne, hvis man ønsker det fra islandsk side.
Derudover kan jeg kort nævne, at vi på mødet formelt vil træffe beslutning om
at iværksætte den proces, der muliggør en midlertidig ændring af sammen-
sætningen af Europa-Parlamentet i den resterende del af valgperioden. Det er
en beslutning, der reelt blev truffet i december 2008, og som nu skal udmøn-
tes. Målet er jo, at de lande, der så at sige "gik glip" af et antal pladser i Euro-
pa-Parlamentet, fordi valget sidste sommer blev afviklet på basis af Nicetrak-
taten, nu får de pladser, de skal have.
Jeg forventer endelig, at Det Europæiske Råd vil sende et klart signal om, at
EU bakker fuldt op om en skærpet og konsekvent linje i forhold til Irans atom-
program i forlængelse af den beslutning, der blev truffet i FN's sikkerhedsråd i
sidste uge. På udenrigsministermødet i mandags blev det besluttet, at EU vil
gennemføre sanktionerne og supplere med yderligere sanktioner over for
Iran. Sanktionerne vil bl.a. kunne komme til at omfatte områder som handel,
den finansielle sektor, transportsektoren, olie- og gassektoren samt indefrys-
ning af midler. Beslutningen om den nøjagtige udstrækning ventes at blive
truffet i næste måned på udenrigsministerrådsmødet.
Anne Grete Holmsgaard
henviste til, at der i relation til G20 står i udkastet til
konklusioner, at man skal have en afgift på alle banker. Hun ville gerne vide,
om det er det, statsministeren taler om, når han siger, at den finansielle sektor
selv skal finansiere krisepakkerne, eller om der bliver truffet nye beslutninger
på G20.
Hun mindede om, at ved det sidste G20 møde i Pittsburgh var det en del af
beslutningerne, at der i løbet af et år skulle fremlægges forslag til, hvordan
man kunne afvikle subsidierne til fossile brændsler. Hun spurgte, hvordan det
gik med det. Hvis der ikke var sket noget, ville hun gerne vide, hvorfor der
ikke var sket noget.
1386
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
I udkastet til konklusioner er der et temmelig intetsigende afsnit om klima,
hvor man bare konstaterer, at Kommissionen har lavet en rapport, der siger,
at det er blevet væsentligt billigere at gå op til en emissionsbegrænsning på
30 pct. Hun spurgte, om Danmark vil gøre noget for at fremme, at EU forplig-
ter sig til de 30 pct.
Per Clausen
rejste spørgsmålet, om det er realistisk, at man har en fælles
valutakurs for lande, som har meget, meget stor forskel på deres økonomier –
selv om de måske i starten overholder nogle forholdsvis overordnede regler –
idet de befinder sig i en helt forskellig konkurrencesituation.
Så vidt han forstod, så statsministeren en løsning i en mere effektiv koordine-
ring af landes økonomiske politikker. Det måtte han forstå sådan, at landenes
finanslove måske ikke skal sendes til forhåndsgodkendelse i EU, men ram-
merne for de kommende finanslove fastsættes af EU, og EU kontrollerer efter-
følgende, om de lever op til målene. Det er samtidig statsministerens klare
opfattelse, at hvis nogen skulle foreslå, at dette skulle forbeholdes eurolande-
ne, vil den danske regering stille krav om, at det også kommer til at gælde for
Danmark. Det samme gælder for Europa 2020-strategien, hvor der er en me-
get detaljeret beskrivelse af kontrollen med landenes økonomiske politik. Her
er det også statsministerens klare opfattelse, at Danmark skal sikre sig, at vi
kommer med. Og hvis der kommer nye sanktioner, er det også vigtigt, at
Danmark bliver omfattet af dem. På den baggrund spurgte Per Clausen, om
statsministeren stadig væk vil opretholde, at det ingen konsekvenser får for
Danmarks mulighed for at træffe selvstændige beslutninger om den økonomi-
ske politik.
Per Clausen pegede på, at den politik med omfattende nedskæringer af de
offentlige budgetter, man nu gennemfører i langt de fleste europæiske lande,
vil føre til en stigning i arbejdsløsheden i Danmark på 30-40.000. Eller tror
statsministeren, opsvinget er så selvbærende, at vi undgår en stigning i ar-
bejdsløsheden? Per Clausen tilføjede, at når han fokuserede på arbejdsløs-
heden, hænger det sammen med, at vi netop i går fik nogle tal, som viste, at
beskæftigelsen var faldet ganske dramatisk.
Han forstod statsministeren sådan, at Kommissionen nu har sagt, at vi skulle
skære 0,5 pct. af BNP i 2011, 2012 og 2013, men ville gerne vide, hvor i papi-
rerne det står. Der står, at man skal starte i 2011, og at man skal være nede
på de 3 pct. af BNP i 2013, men der står ikke noget om, hvad der skal ske i de
enkelte år. Man skal ikke give EU skylden for mere, end EU har fortjent.
Kim Mortensen
henviste til, at Folketinget netop var i gang med tredje be-
handlingen af en række lovforslag på det økonomiske område, som skal spa-
re 24 mia. kr., og som vil forringe mulighederne for uddannelse og fleksibilitet
på arbejdsmarkedet og forskning. Samtidig skal vi på topmødet sige ja til en
strategi, som vil det stik modsatte for at gøre Europa mere konkurrencedyg-
tigt. De kortsigtede besparelser, som også gennemføres i en række andre
lande, vil medføre, at vi skal på den anden side af 2013 eller 2014, før Europa
kan føre en offensiv politik, sådan som 2020-strategien lægger op til. På den-
1387
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
ne baggrund spurgte Kim Mortensen, hvad Danmark på topmødet vil lægge
vægt på. Er det noget om økonomien, eller er det noget med vækst og be-
skæftigelse?
Han spurgte, om der kommer en offensiv melding fra Danmark vedrørende
klimaet, idet han pegede på, at konklusionerne er svækket på det punkt. Man
taler nu kun om 30 pct. i en fodnote og går ikke længere går ind for 20 pct.
forbedring af energieffektiviteten, men taler blot om, at man skal være på vej
mod en 20 pct.s forbedring. Hvis spørgsmålet kommer op, vil Danmark så
stemme for, at der skal stå 30 pct.?
Margrethe Vestager
gjorde opmærksom på, at hun så anderledes på euroen
end Per Clausen, idet hun mente, Danmark klart har en fordel af, at euroen
eksisterer. Hun pegede på, at de store lande inden for euroen faktisk stillede
op og hjalp de lande, som havde store økonomiske problemer, som bl.a.
skyldtes, at de ikke havde gennemført de tilstrækkelige økonomiske reformer.
Vi skal glæde os over, at euroen eksisterer, og ærgre os over, at Danmark
ikke opfylder kravene til at komme med.
Det Radikale Venstre lægger meget vægt på, at den økonomiske politik ikke
isoleret diskuteres i eurokredsen. Hun bad om en uddybning af, hvad statsmi-
nisteren mener om den styrkede makroøkonomiske overvågning, eksempelvis
hvad angår samspillet mellem Danmark, Kommissionen og Rådet. Så vidt hun
forstod, opfordrer Kommissionen til, at vi skærer 0,5 pct. af BNP ned om året,
men det er ikke noget, vi skal gøre, blot vi begynder i 2011 og når målet i
2013.
Der er en diskussion om, hvordan det skal ske. Statsministeren og flertallet
har gennemført en genopretningsplan, men der er fortsat en diskussion om,
hvilken grad af metodefrihed der er. Kommissionen har gentagne gange pe-
get på, at vi bør se på tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, men det bliver
ikke fremhævet lige så meget af den danske regering.
Margrethe Vestager konstaterede, at Gaza ikke blev nævnt af statsministeren.
Hun spurgte, om det er et emne, statsministeren af egen drift vil tage op.
Pia Adelsteen
pegede på, at man taler utroligt meget om en styrket økono-
misk koordinering og regulering. Det kunne hun godt forstå, hvis man gerne
vil have euroen. Det ønsker Dansk Folkeparti ikke, og derfor var hun dybt be-
kymret. Hun spurgte, om det er det første skridt på vejen mod en fælles euro-
pæisk finanspolitik.
Statsministeren
gjorde i svaret til Anne Grete Holmsgaard angående G20
opmærksom på, at den danske økonomi ikke er stor nok til, at vi hører til
blandt G20-landene, men vi står bag ved den beslutning, der er truffet i G20.
NOT
Med hensyn til G20 mødet i Pittsburgh måtte statsministeren henvise til fi-
nansministeren, men hvis det ønskes, kan regeringen godt sende et notat
herom.
Statsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard og Kim Mortensen, at han
ikke forventede nogen større substantiel drøftelse af klimaet på det kommen-
1388
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
de møde i Det Europæiske Råd, hvilket hænger sammen med, at man vil ha-
ve en grundig klimapolitisk diskussion på et senere møde. EU's parathed til at
gå op til 30 pct. står fast, men konditionerne er ikke til stede for nærværende.
Realpolitisk vil der ikke være opbakning til at beslutte det på nuværende tids-
punkt.
Statsministeren sagde til Per Clausen, at det i høj grad er i Danmarks interes-
se, at der er respekt for reglerne i vækst- og stabilitetspagten, så længe vi har
en fastkurspolitik i forhold til euroen, og at der skal være transparens i lande-
nes økonomiske beslutninger.
Statsministeren fastholdt, at vi har en interesse i at være en del af den effekti-
ve koordinering.
Ud fra en "alt andet lige" betragtning påvirker det selvfølgelig den europæiske
økonomi, at der nu konsolideres. Statsministeren vidste ikke, hvor Per Clau-
sen havde tallet 30-40.000 flere arbejdsløse i Danmark fra, men han pegede
på, at tallene fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ofte var alt for høje. Men
statsministeren gjorde opmærksom på, at der bestemt også er en effekt af at
lade være med en konsolidering. Her kan man bare se, hvad der skete i den
græske økonomi. Den generelle vurdering er, at vi er inde i en – omend be-
skeden – vækst.
Statsministeren delte Margrethe Vestagers synspunkt, at euroen ikke mindst i
krisetider er et gode. I den forbindelse pegede han på, at 75 pct. af Danmarks
eksport går til EU-landene. Derfor er vi som en lille, åben økonomi afhængig
af stabilitet, og den stabilitet er euroen med til at skabe. Men euroen har må-
ske i nogle lande været en sovepude, som har gjort, at man ikke har truffet de
nødvendige beslutninger.
Statsministeren erkendte i svaret til Kim Mortensen, at det klart er en udfor-
dring at forbinde den konsolidering, der må foretages nu, med målene i Euro-
pa 2020-strategien. Det er præcis derfor, der er brug for den styrkede økono-
miske koordinering. Vi må gå på to ben: Sørge for konsolidering af de offentli-
ge finanser, da vi ellers får reaktioner fra de finansielle markeder, og nå måle-
ne i 2020-strategien. Det er en kompleks udfordring. I den forbindelse pegede
statsministeren på, at vi kan glæde os over, at vi havde orden i økonomien,
da krisen satte ind. Det er baggrunden for, at vi har kunnet føre noget nær
Europas mest ekspansive politik, hvilket har gjort, at vi har haft en markant
lavere arbejdsløshed. I en dansk kontekst handler det om, at vi skal bruge
ressourcerne bedre og mere målrettet. Vi har noget nær verdens største of-
fentlige sektor. Den har aldrig i Danmarkshistorien været større. Opgaven be-
står i at bruge ressourcerne optimalt. Vi har skruet genopretningspakken så-
dan sammen, at vi har den økonomi, der skal til for at får flere unge i uddan-
nelse.
Statsministeren mente, den styrkede koordinering mest muligt skal forankres i
EU 27 – ikke blot i eurokredsen. I forhold til den tysk-franske diskussion er vi
på den tyske linje. Statsministeren tilføjede, at han havde al mulig grund til at
tro, at det også var dér, vi endte.
1389
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Henstillingerne til Danmark er meget præcise: Vi skal begynde konsoliderin-
gen i 2011. Det vil sige, at enhver tanke om, at man kan udskyde konsolide-
ringer, vil være at hælde benzin på bålet. Vi skal være nede på et underskud
på 3 pct. af BNP i 2013. Og vi skal reducere med mindst �½ pct. om året.
Statsministeren medgav, at der selvfølgelig er en vis frihed med hensyn til
indfasningen, men vi skal være på plads i 2013. I øvrigt skal vi åbne vore bø-
ger med stor regelmæssighed i forhold til Kommissionen, sådan at den kan
følge med i, hvordan det går i Danmark.
Med hensyn til den langsigtede udvikling ligger det i henstillingen, at vi efter
2013 skal forfølge vore mellemfristede mål, så vi når strukturel balance i
2015. Det er også i vor egen interesse.
Statsministeren var glad for, at kriseregningen samles op på en måde, hvor vi
både bidrager konkret i 2011, 2012 og 2013. I relation til mere langsigtede
reformer pegede statsministeren på, at regeringen til efteråret vil komme med
yderligere reformudspil vedrørende førtidspension og SU m.v.
Statsministeren svarede Margrethe Vestager, at han ikke forventede nogen
drøftelse af Gaza, som udenrigsministrene havde drøftet grundigt og også
vedtaget en rimelig stærk erklæring om.
Statsministeren sagde til Pia Adelsteen, at den tættere økonomiske koordine-
ring ”er hvad det er" – det er et ønske om en tættere koordinering af den øko-
nomiske politik med respekt for den kompetencefordeling, der er mellem EU
og medlemslandene. Det, der lægges op til med det "europæiske semester",
er ikke noget, der påvirker kompetencen til at træffe endelige finanspolitiske
dispositioner. Den ligger i Danmark, men naturligvis inden for rammerne af
den vækst- og stabilitetspagt, vi er en del af.
Per Clausen
sagde, at han havde tallet 40.000 flere arbejdsløse i Danmark
fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, og det var hvis regeringen ingenting
gjorde herhjemme med hensyn til nedskæringer. Det kan godt være, tallet er
lidt for stort, men det, statsministeren selv siger om, at 75 pct. af vores eksport
går til EU-landene, viser, at en opbremsning i disse lande vil føre til større ar-
bejdsløshed i Danmark.
Per Clausen var træt af, at regeringen hele tiden brugte det græske eksempel
– uden at vide, hvad tallene i Grækenland er. Han mente, en af grundene til
de græske problemer er, at den græske økonomi ikke var stærk og konkur-
rencedygtig nok til at følge den samme politik som Tyskland, da Grækenland
kom med i euroen.
I anledning af det, statsministeren sagde om, at vi er på vej ud af krisen, pe-
gede Per Clausen igen på, at de beskæftigelsestal, der var kommet dagen
før, viste et markant fald i beskæftigelsen i Danmark, hvilket næppe var udtryk
for, at vi var på vej ud af krisen.
Med hensyn til styrket koordinering mente Per Clausen, at statsministeren
også kunne have en politisk interesse i at gå ind for, at også Danmark skal
være med i den styrkede koordinering, fordi det vil være en forberedelse til
1390
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
indførelse af euroen. Det er altså ikke bare baseret på økonomiske overvejel-
ser.
Margrethe Vestager
pointerede, at det er sund fornuft at opfylde kriterierne i
vækst- og stabilitetspagten og føre en ansvarlig finanspolitik. Hun kunne godt
føle det lidt træls, at statsministeren skubbede EU foran sig.
Hun syntes ikke, statsministeren havde ret, når han sagde, at vi havde orden i
økonomien, da krisen kom, for dansk økonomi har ikke været holdbar siden
2002. Realiteten er, at den danske økonomi vil være ringe i den overskuelige
fremtid.
Det er ikke blot et spørgsmål om at betale en kriseregning. Det er også et
spørgsmål om at få genoprettet dansk økonomi på lang sigt og også på mel-
lemfristet sigt. Derfor er det interessant at finde ud af, hvad vi fra dansk side
vil gøre for at leve op til målene i 2020-strategien.
Kim Mortensen
forstod ikke den store interesse for at sammenligne Danmark
med Grækenland, idet han mente, der var store forskelle.
I anledning af statsministeren selvros gjorde Kim Mortensen opmærksom på,
at når Danmark havde en god økonomi, da krisen begyndte, skyldtes det i høj
grad indtægterne for Nordsøolien. Men de penge brugte man til skattelettel-
ser.
Kim Mortensen erklærede sig lodret uenig med Per Clausen og Pia Adelsteen
med hensyn til euroen. Hvis vi ikke havde haft euroen, ville en række europæ-
iske lande have brugt devalueringer til at konkurrere med hinanden, og så
havde vi stået meget værre.
2020-strategien vil skabe vækst og job og udvikling og bedre konkurrenceev-
ne, ligesom det var målet for Lissabonstrategien. Derfor opfordrede han
statsministeren til at melde sig på banen og sige, at Danmark er optaget af
denne langsigtede strategi.
Pia Adelsteen
havde fået bekræftet – både af statsministerens svar og af
Kim Mortensens indlæg – at det mere og mere går i retning af en fælles euro-
pæisk finanspolitik. For hende var der tale om at indføre euroen ad bagvejen.
Hun så statsministerens udtalelse om, at "det er hvad det er", som en bekræf-
telse herpå.
Hun var enig med Margrethe Vestager i, at vi fører en sund finanspolitik i
Danmark. Det er derfor, Dansk Folkeparti er med i den. Man kan ikke bruge
flere penge, end man har. Man er nødt til at engang imellem at gøre nogle
ting, der retter op på underskuddet.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at det lød, som om statsministeren overho-
vedet ikke ville nævne klimaet. Hun opfordrede statsministeren til at sige no-
get om det og pointere den gunstige position, vi er i, idet det faktisk er blevet
billigere at gøre noget for klimaet. Selv om der ikke vil være flertal for det,
mente hun, Danmark skal slå til lyd for, at vi går op til de 30 pct. Det syntes
hun, statsministeren havde en særlig forpligtelse til at sige, fordi han er for-
mand for COP15.
1391
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Margrethe Vestager
præciserede over for Pia Adelsteen, at hun havde sagt,
det ville være en god idé at føre en ansvarlig finanspolitik, men det er ikke det
samme som, at det bliver gjort.
Statsministeren
sagde til Per Clausen, som var ked af, at regeringen bruger
det græske eksempel, at han i stedet kunne bruge det portugisiske, det span-
ske, det engelske, det lettiske og det litauiske eksempel. Der er tale om et
Europa, som er hårdt ramt, og som er på vej ud i en gældskrise. Den gør de
finansielle markeder nervøse.
Statsministeren gjorde opmærksom på, at anbefalingerne fra en del af opposi-
tionen står i skærende modstrid med anbefalingerne fra en anden del af op-
positionen. Han syntes, det ville være mærkeligt, hvis vi skulle vende ryggen
til resten af Europa og sige, at vi ikke ville medvirke til en konsolidering. Da vi
ikke er med i euroen, men fører en fastkurspolitik, skal vi være "helligere end
paven selv".
Statsministeren benægtede i svaret til Margrethe Vestager, at han "skubbede
EU foran sig". Han var tilbøjelig til at give Poul Nyrup Rasmussen ret, når Poul
Nyrup Rasmussen sagde, at Danmark nok har den bedste økonomi i Europa.
Statsministeren gentog sin argumentation om, at dansk økonomi før krisen
var sund, og at vi derfor havde mulighed for at gøre det, vi gjorde.
Statsministeren var enig med Margrethe Vestager i, at der fortsat er nogle
langsigtede udfordringer i den økonomiske politik. Det var der før krisen, og
det er der efter krisen. Vi har bl.a. en demografisk udfordring. Vi skal forbedre
vor konkurrencekraft ved at producere mere, f.eks. ved at arbejde 12 minutter
længere om dagen eller ved at de unge kommer hurtigere ud på arbejdsmar-
kedet eller ved at man opgiver den sjette ferieuge. Vi skal forske mere målret-
tet, og vi skal have en mere konkurrencedygtig privat sektor.
Statsministeren sagde til Kim Mortensen, at vi er optaget af på lang sigt at
gøre både Europa og Danmark mere konkurrencedygtig. Når vi taber ar-
bejdspladser, hænger det sammen med, at vi sakker agterud i forhold til den
globale konkurrence. Men vi opnår ikke bedre konkurrenceevne ved at gæld-
sætte os yderligere. Den får vi ved at føre en ansvarlig økonomisk politik på
den korte bane og samtidig gå ind i de langsigtede udfordringer. De målsæt-
ninger, der er i Europa 2020-strategien, matcher fuldstændig de målsætnin-
ger, regeringen selv har lagt op til i sit arbejdsprogram. Vi er blevet afsporet af
krisen, og det handler i første række om at komme op på sporet igen.
Statsministeren takkede ironisk for den konkrete rådgivning fra Anne Grete
Holmsgaard med hensyn til, præcis hvornår han skulle tage ordet. Det er rig-
tigt, at det der blevet billigere, men det er på en trist baggrund, nemlig at der
er sket et fald i produktionen. Den grønne vinkel indgår i Kommissionens
meddelelse, men statsministeren forventede ikke en større diskussion om
den. Den substantielle diskussion om forberedelserne til Cancun kommer på
mødet efter sommerferien. Statsministeren ville ikke holde et større indlæg
om klimaet, men hvis det var opportunt, ville han gentage det velkendte dan-
ske synspunkt.
1392
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Her stoppede statsministeren, idet han havde på fornemmelsen, at man var
ved at bevæge sig ind i en intern diskussion om den danske økonomiske poli-
tik.
Kim Mortensen
sagde, at der ikke er nogen partier i oppositionen, der ikke er
optaget af at løse problemerne både på den korte og den lange bane, men
der er uenighed om, hvilken vej man skal gå. Regeringen har foræret penge-
ne væk i skattelettelser, og nu beder den lønmodtagerne og børnefamilierne
og de studerende om at betale regningen. Hvis regeringens nedskæringer
også karakteriserer politikken i de andre europæiske lande, bliver det svært at
leve op til målsætningerne i 2020-strategien.
Kim Mortensen var helt uenig med Dansk Folkeparti. Det handler ikke om, at
vi skal have en fælles finanspolitik, men om, at man har et ansvar over for de
europæiske lande, man er i fællesskab med.
Statsministeren
sagde, at han ikke var i en situation, hvor han kunne forære
nogle penge væk, men pointerede, at vi som udgangspunkt tager noget fra
folk, og så giver vi dem nogle af pengene tilbage. Som udgangspunkt har folk
nemlig ret til de penge, de selv har tjent. Udgangspunktet er ikke, at det er
fællesskabet, der har alle pengene. De bankdirektører, som har fået store
skattelettelser, afleverer fortsat en bunke penge til staten, og procentvis afle-
verer de det samme, som de hidtil har gjort.
Det kan godt være, Kim Mortensen siger, Socialdemokraterne vil være med
til, at vi skal arbejde mere, men når man i praksis spørger, hvem der skal ar-
bejde mere, kniber det i høj grad. I øvrigt gjorde statsministeren opmærksom
på, at selv om LO aktionerer mod regeringens besparelser på dagpengeom-
rådet, indregner de dem i deres regnestykke, så de nu kun skal skaffe 11 mia.
kr. Statsministeren pointerede, at man ikke kan betale regningen med løse
betragtninger og hensigtserklæringer.
Kim Mortensen
pegede på, at regeringen havde brugt mange af pengene fra
Nordsøolien til skattelettelser i stedet for at bruge dem til at udvikle dette sam-
fund.
Han mente, det var regeringen, som uden at have et folkeligt mandat bag sig
havde foretaget en drastisk ændring af den økonomiske politik. Derfor opfor-
drede han regeringen til at lade mandatet prøve ved at folketingsvalg.
Statsministeren
syntes, det var en interessant diskussion, men den gik ud
over det, man skulle beskæftige sig med på Det Europæiske Råds møde,
hvor man skulle diskutere, hvordan Europa kom ud af gældskrisen. I øvrigt
mente han, regeringen havde sit folkelige mandat i orden, idet der havde væ-
ret folketingsvalg i 2007.
Statsministeren mente ikke, regeringen havde foræret noget væk, og pegede
på, at de skattelettelser, den gav i 2004, var med til at knække arbejdsløs-
hedskurven. I øvrigt var der tale om en omlægning fra skat på indkomst over
til skat på bl.a. energiforbrug. Statsministeren mente dog ikke, man på dette
møde kunne blive enige om den økonomiske politik i Danmark.
1393
EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 481: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 16/6-10
40. Europaudvalgsmøde 16/6-10
Statsministeren sluttede med at sige, at han ville møde op i Bruxelles med
baggrund i, at han med hensyn til de overordnede linjer var i overensstem-
melse med et bredt flertal i Folketinget med hensyn til det europapolitiske.
Mødet hævet kl. 12.00
Ref.: BE/its
1394