EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 485
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 42. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag 22. juni 2010

Kl. 11.00

2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Damgaard

Larsen (V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Co-

lette Brix (DF), Benny Engelbrecht (S), Lone Dybkjær

(RV), Per Clausen (EL)

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med økonomi- og erhvervsministeren vedr.

samrådsspørgsmål Q om intervention i retssager med indvirkning på

markedsføringsloven

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål Q (vedlagt)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes på et kommende samråd redegøre for, hvorfor den danske

stat valgte ikke at biintervenere i sagerne C-261/07, C-299/07 og C-304/08,

der har virkning for den danske markedsføringslov."

Benny Engelbrecht

motiverede samrådsspørgsmålet, der skyldtes en artikel

i Politiken, som havde kritiseret den danske regerings indsats i forbindelse

med de sager for EU-Domstolen, der har ført til, at vi må sætte det danske

forbud mod rabatkuponer ud af kraft. Han havde fået det indtryk, at det ville

stille os ringere i forbindelse med kommende direktivrevisioner. Han var op-

mærksom på, at det ikke var den nuværende økonomi- og erhvervsminister,

som var minister for området, da Danmark burde have biinterveneret.

Med hensyn til det fremadrettede må vi sørge for danske regler, der forhindrer

et uoverskueligt marked, som skader forbrugernes interesser, men samtidig

bør vi arbejde for at få en direktivændring, så det bliver muligt at indføre et

dansk forbud.

Derefter redegjorde Benne Engelbrecht for sagens forhistorie og fremhævede

bl.a., at da markedsføringsloven blev ændret i 2005, havde regeringen lagt op

til at ophæve alle specialforbud, men et meget bredt flertal i Folketinget fast-

holdt vores forbud mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer. I for-

bindelse med gennemførelsen af servicedirektivet forlød det, at direktivet

krævede en ophævelse af forbuddet, men den daværende økonomi- og er-

hvervsministeren, Lene Espersen, udtalte sig klart imod et kuponcirkus. Vi

mente, vi kunne bestemme, at udenlandske producenter godt måtte markeds-

føre rabatkuponer i Danmark, men de kunne ikke indløses i Danmark. I marts

2005 var der parallelt med forhandlingerne om direktivet om urimelig handels-

1433

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

praksis forhandlinger om et forslag til forordning om salgsfremmende foran-

staltninger, men det mødte så stor modstand, at Kommissionen trak det tilba-

ge i marts 2006.

Ved dommen fra april 2009 fastslog EU-Domstolen, at direktivet om urimelig

handelspraksis indebar, at markedsføringstiltag, der ikke var omtalt i bilaget til

direktivet, ikke kunne forbydes. Det satte de danske specialforbud under pres,

men det satte også andre landes lovgivning under pres. Andre lande interve-

nerede, men Danmark biintervenerede ikke.

Benny Engelbrecht ville gerne have slået fast, om vi kunne have handlet mere

fremsynet, som det har været nævnt i pressen.

Han mente, strategien måtte være dobbelt, idet vi dels skal tilpasse den nati-

onale lovgivning på en for forbrugerne så hensigtsmæssig måde som muligt,

dels skal søge direktivet ændret, så vi igen kan indføre et nationalt forbud.

Økonomi- og erhvervsministeren:

For god ordens skyld skal jeg indled-

ningsvist gøre opmærksom på, at de to første sager, der henvises til i sam-

rådsspørgsmålet, blev lagt sammen til én sag ved Domstolen – nemlig den

belgiske sag vedrørende tilgift. Den anden sag er en tysk sag vedrørende

købsbetingede konkurrencer.

Sagen om rabatkuponer er kompleks, og mange forbrugere, politikere og organi-

sationer har mange meninger om sagen.

Rabatkuponer er tilladt i en række andre medlemslande, og producenterne samt

f.eks. hotel- og restaurationsbranchen vil gerne have mulighed for at bruge kupo-

ner. På den anden side står en række forbrugerhensyn og hensynet til detailhan-

delen, der ikke er interesseret i rabatkuponer.

Jeg vil vende tilbage til spørgsmålet om, hvorfor Danmark ikke er gået ind i de to

sager. Først vil jeg dog orientere udvalget om Danmarks forhandlinger med

Kommissionen om bl.a. rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.

Den 30. november 2007 modtog Danmark en præåbningsskrivelse, hvor Kom-

missionen blandt andet fremførte, at markedsføringslovens forbud mod rabatku-

poner og købsbetingede konkurrencer var i strid med direktivet om urimelig han-

delspraksis.

Danmark har siden afholdt 3 møder med Kommissionen – 23. april 2008, 16. juli

2009 og 13. januar 2010 – hvor vi har redegjort for den danske opfattelse. Den

danske opfattelse har således hele tiden været, at direktivet om urimelig handels-

praksis ikke regulerer salgsfremmende foranstaltninger.

Fra dansk side har vi også drøftet rabatkuponer med Kommissionen som led i

implementeringen af servicedirektivet i dansk ret.

Det var umiddelbart den juridiske vurdering i Økonomi- og Erhvervsministeriet og

Justitsministeriet i foråret 2008, at forbuddene i markedsføringsloven mod rabat-

kuponer og købsbetingede konkurrencer ifølge servicedirektivet udgjorde en hin-

dring for den frie udveksling af tjenesteydelser. Rabatkuponer og købsbetingede

konkurrencer ville derfor som følge af servicedirektivet ikke kunne opretholdes

1434

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

over for tjenesteydere fra andre medlemslande, der udøver servicevirksomhed på

midlertidig basis i Danmark.

På den baggrund - og for ikke at stille danske serviceudbydere ringere end deres

europæiske konkurrenter – blev der udarbejdet et lovudkast om gennemførelsen

af servicedirektivet, hvor det blev foreslået at ophæve to specialforbud for såvel

udenlandske som danske tjenesteudbydere.

Lovudkastet blev sendt i høring i oktober 2008, og på baggrund af høringen fandt

regeringen i dialog med Kommissionen en løsning, så de to forbud kunne opret-

holdes for danske tjenesteudbydere.

Løsningen blev meldt ud i januar 2009 af den tidligere økonomi- og erhvervsmini-

ster, og der var generel tilslutning til løsningen fra Folketingets partier.

Jeg vil nu vende mig mod EU-Domstolen.

Regeringen bestræber sig på at være til stede i alle verserende retssager ved

EU-Domstolen, som har betydning for Danmark – enten fordi de har mulighed for

at berøre danske interesser, eller fordi de har generel, principiel interesse. Det

gør vi, fordi vi tillægger det stor værdi, at Domstolen i relevante verserende sager

har kendskab til de danske synspunkter, inden den træffer sin beslutning, dvs.

inden den afsiger dom.

Også Europaudvalget har udvist stor interesse for EU-Domstolen. Derfor har ud-

valget og regeringen aftalt at intensivere den løbende orientering af udvalget om

sager, som regeringen deltager i. Jeg henviser i den forbindelse til beretning om

EU-Domstolen, som trådte i kraft den 1. juli 2009.

De præjudicielle sager, som vi drøfter i dag, har regeringen som bekendt ikke

deltaget i. Uanset dette valgte regeringen i lyset af den første dom imidlertid på

eget initiativ at orientere udvalget om dommen og dens mulige betydning for den

danske lovgivning. Jeg henviser i den forbindelse til notatet fra Økonomi- og Er-

hvervsministeriet, der blev oversendt til udvalget den 19. juni 2009 om de to bel-

giske præjudicielle forelæggelser.

Jeg vil nu vende mig mod, hvorfor Danmark formentlig ikke gik ind i sagerne. Og

hvorfor vi fra dansk side troede, at forbudene var i overensstemmelse med EU-

retten.

Danmark har hele tiden har været af den klare opfattelse, at direktivet om urimelig

handelspraksis ikke regulerede salgsfremmende foranstaltninger.

Og hvorfor var vi så det? Det var vi, fordi spørgsmålet om salgsfremmende foran-

staltninger skulle have været reguleret via Kommissionens forslag til forordning

om salgsfremmende foranstaltninger. Og denne forordning blev forhandlet side-

løbende med direktivet om urimelig handelspraksis. Da direktivet blev vedtaget i

maj 2005, forhandlede medlemslandene videre om forordningen, der også omfat-

tede salgsfremmende foranstaltninger. Der var ingen – heller ikke Danmark – der

troede, at direktivet kunne omfatte salgsfremmende foranstaltninger, når der ef-

terfølgende var et andet forslag på bordet om netop dette emne.

I forordningsforslaget dækkede salgsfremmende foranstaltninger over rabatter,

tilgift, gratis gaver, salgsfremmende konkurrencer og spil.

1435

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

Efter forslaget skulle det have været tilladt at bruge salgsfremmende foranstalt-

ninger. Generelle forbud i medlemsstaternes lovgivning ville derfor efter forslaget

ikke kunne opretholdes. Forslaget angav desuden en række informationskrav,

som skulle opfyldes af de erhvervsdrivende ved brug af salgsfremmende foran-

staltninger.

Direktivet om urimelig handelspraksis blev som nævnt vedtaget i maj 2005, mens

forhandlingerne om forordningsforslaget fortsatte indtil marts 2006, hvor forslaget

blev trukket tilbage af Kommissionen, da der ikke kunne opnås enighed om for-

slaget. Og fordi forordningen ikke blev vedtaget, var det som nævnt den danske

opfattelse, at området ikke var harmoniseret på EU-plan. Danmark valgte derfor

at opretholde forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer.

Denne fortolkning fremgår af bemærkningerne til den ændring af markedsførings-

loven i 2006, som gennemfører direktivet om urimelig handelspraksis, og som

trådte i kraft den 1. december 2007.

Flere lande – Belgien, Spanien og Frankrig – var af samme opfattelse som Dan-

mark, og dette synspunkt blev fremført for EU-Domstolen af de pågældende lan-

de. EU-Domstolen afviste imidlertid dette synspunkt. EU-Domstolen har foretaget

en vurdering, som siger, at salgsfremmende foranstaltninger er omfattet af direk-

tivet om urimelig handelspraksis.

Domstolens fortolkning kom i øvrigt som en overraskelse for mange, herunder

Økonomi- og Erhvervsministeriets juridiske eksperter, også set i lyset af at vi ikke

fra dansk side troede, at direktivet omfattede salgsfremmende foranstaltninger,

idet dette som nævnt var en del af Kommissionen forordningsforslag. Hertil kom-

mer, at vi løbende havde drøftet sagen med Kommissionen og troede – ikke

mindst som led i gennemførelsen af servicedirektivet – at vi havde en forståelse

med Kommissionen om de to forbud.

I overvejelserne om, hvorvidt man skulle gå ind i den belgiske sag, har det for-

mentlig spillet ind, at den handlede om tilgift – noget der var og fortsat er lovligt i

Danmark. Det er der jo mange virksomheder, der benytter sig af.

I den anden sag – den tyske om købsbetingede konkurrencer – har det formentlig

spillet ind, at der på samme tid lå et lovudkast på bordet, hvor de to specialforbud

blev foreslået ophævet. Lovforslaget vedrørte, som jeg nævnte tidligere, gennem-

førelsen af servicedirektivet i dansk ret.

Jeg kan ikke med fuld sikkerhed sige, hvorfor Danmark ikke gik ind i sagerne. Der

foreligger således ikke optegnelser, der angiver de juridiske eksperters eventuelle

overvejelser om sagerne.

Som jeg har redegjort for, har vi fra dansk side løbende forhandlet med Kommis-

sionen for at kunne opretholde de to specialforbud i markedsføringsloven. Vi har

med andre ord valgt at bruge kræfterne på at forhandle med Kommissionen frem

for at fremlægge vores synspunkter ved Domstolen, hvor man som bekendt ikke

forhandler.

Jeg vil dog gerne erkende, at man altid kan blive klogere, og givet dommenes

udfald er det klart, at det kunne have været ønskværdigt, at vi var gået ind i sa-

1436

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

gerne. Jeg er bare nødt til at sige, at selv om vi var gået ind i sagerne, føler jeg

mig overbevist om, at det ikke havde ændret dommenes udfald.

Hvad gør regeringen så nu?

I forlængelse af den første dom nedsatte Økonomi- og Erhvervsministeriet en

tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Økonomi- og Erhvervsministeriet,

Forbrugerombudsmanden, Justitsministeriet og Kulturministeriet.

Arbejdsgruppen har undersøgt EU-dommenes konsekvenser for dansk ret og er

nået frem til, at forbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer er

i strid med direktivet om urimelig handelspraksis. De kan derfor ikke opretholdes.

Arbejdsgruppen er desuden nået frem til, at det er muligt at ændre den generelle

bestemmelse i markedsføringslovens § 9 om salgsfremmende foranstaltninger.

Gør man det, vil der kunne opstilles nogle rammer for anvendelsen af rabatkupo-

ner og købsbetingede konkurrencer. Men det har desværre ikke været muligt at

finde en måde, hvormed man kan opretholde forbuddene.

Arbejdsgruppens forslag skal drøftes på et møde med Kommissionen i den

kommende uge.

Jeg har derudover gjort det, at jeg i maj måned skrev til Kommissionen og gav

udtryk for mine betænkeligheder ved dommens konsekvenser.

Det har jeg gjort, fordi Kommissionen skal fremlægge en rapport for Rådet og

Europa-Parlamentet om anvendelsen af direktivet senest i juni 2011. Rapporten

skal om nødvendigt opfølges af en revision af direktivet.

I forbindelse med en eventuel revision af direktivet er det selvfølgelig vigtigt, at

Danmark er i fortsat dialog med Kommissionen.

Som jeg har redegjort for, har regeringen løbende forhandlet med Kommissionen

for at bevare forbuddene i markedsføringsloven.

At Danmark så ikke er gået ind i sagerne ved EU-domstolen skyldes formentlig,

at det var Danmarks opfattelse, at direktivet ikke regulerede salgsfremmende for-

anstaltninger – en fortolkning som i øvrigt er sammenfaldende med flere andre

EU-landes fortolkning. Hertil kommer, at det formentlig har spillet ind, at den bel-

giske sag handlede om tilgift, der var og er lovligt i Danmark. Mens årsagen til, at

vi ikke gik ind i den tyske sag, formentlig skal findes i, at der på det tidspunkt var

udarbejdet et lovudkast, der ville ophæve de to forbud.

Som nævnt har jeg skrevet til Kommissionen og redegjort for den danske hold-

ning, og fremadrettet vil jeg fortsat arbejde for, at vi i Danmark kan bevare en re-

gulering af dette område.

Per Clausen

kvitterede for, at økonomi- og erhvervsministeren indrømmede,

at det var en fejl, at den danske regering ikke gik ind i sagerne, men ville ger-

ne have en forklaring på, hvorfor man ikke gjorde det. Han mente, der var tale

om en yderst kritisabel fejl, som havde fået ganske alvorlige konsekvenser.

Han syntes, det var en naiv tilgang til EU-retten, når vi ikke forestillede os, at

EU-Domstolen ikke ville beskæftige sig med området, fordi der blev drøftet et

1437

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

direktiv om salgsfremmede foranstaltninger, som ikke blev til noget. Han men-

te man burde angribe EU-Domstolens mulighed for at gribe ind i sådanne til-

fælde.

Nu skal vi have gennemført en ændring i den danske lovgivning, men Per

Clausen var ikke helt sikker på, om den danske regering i virkeligheden går

ind for den.

Pia Adelsteen

syntes ligesom Per Clausen, at regeringen burde have inter-

veneret.

Alle synes, rabatkuponer er en dårlig ting, men samtidig har vi en ordning,

hvor man, hvis man har et medlemskort, kan få rabat, f.eks. i Kvickly og hos

BR-legetøj, og der er en lang række indkøbscentraler, f.eks. Lærernes Ind-

købscentral, som også giver rabat, hvilket er lovligt. Hun ville gerne have at

vide, hvad forskellen er på disse ordninger og rabatkuponer.

Benny Engelbrecht

syntes, vi skulle analysere, hvorfor der er sket fejl, så vi

kan lære at undgå dem i fremtiden.

I relation til de konkrete domme spurgte han, om regeringen forud for domsaf-

sigelserne i 2009 og 2010 fra organisationer eller andre have fået opfordringer

til at biintervenere i nogen af de pågældende sager.

Han forstod, at vi selvfølgelig arbejder for at tilpasse den nuværende danske

lovgivning til de faldne domme, men spurgte, hvornår embedsmændene i

Økonomi- og Erhvervsministeriet påbegyndte arbejdet hermed.

Han spurgte, om det ikke er almindelig praksis, at man foretager notater om

de overvejelser, man har gjort sig i forbindelse med eventuelle interventioner,

eller har der slet ikke været sådanne overvejelser?

Lone Dybkjær

spurgte, om det, Pia Adelsteen havde været inde på, ikke var

tilgift, som ifølge dansk lov er tilladt.

Med hensyn til forhistorien mente hun, Per Clausen havde fat i noget rigtigt,

idet denne sag er "faldet ned i et hul", fordi forordningen om salgsfremmende

foranstaltninger ikke kom igennem. I sådanne tilfælde skal vi være oppe på

dupperne.

Hun spurgte i anledning af de manglende optegnelser, om økonomi- og er-

hvervsministeren ikke føler, at der er behov for at stramme op på proceduren.

Hun mente generelt, vi er for lidt opmærksomme på, hvad der sker i EU-

Domstolen, og at sagen kan give anledning til principielle overvejelser herom.

Med hensyn til, hvad vi aktivt kan gøre med hensyn til fremtiden, sagde Lone

Dybkjær, at vi er nødt til at ophæve forbuddene i markedsføringsloven, hvis vi

skal overholde EU-retten, hvad hun principielt mente vi skal. Men er der ikke

andre mekanismer, vi kan tage fat i? Hun mente ikke, det var særlig klogt af

Kommissionen at fremture i denne sag, og syntes, Kommissionen burde

overveje at give mulighed for national lovgivning på området.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Per Clausen og andre ordførere,

at hvis han havde siddet som jurist og beskæftiget sig med sagen i det juridi-

ske specialudvalg, ville han have truffet den samme beslutning med hensyn

1438

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

til, om vi skulle intervenere eller ej. Med den viden, der var på daværende

tidspunkt, mente han, det var den rigtige beslutning. Den belgiske sag handler

om tilgift, som er lovlig i Danmark. Vi har hele tiden været af den klare opfat-

telse, at direktivet ikke regulerede salgsfremmede foranstaltninger, der skulle

have været reguleret af en forordning. I den tyske sag om købsbetingede

konkurrencer har det formentlig spillet ind, at der på det tidspunkt lå et lovud-

kast til ophævelse af de to specialforbud ved gennemførelsen af servicedirek-

tivet i dansk ret.

Økonomi- og erhvervsministeren indrømmede, at set i bagklogskabens klare

lys – nu hvor vi kender udfaldet af dommene – havde det været ønskværdigt,

om vi havde interveneret, men han mente nu ikke, det havde haft nogen be-

tydning for EU-Domstolen.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at når der ikke forelå nogen notater

om sagen, skyldes det, at proceduren i forbindelse med det juridiske special-

udvalg er, at ressortministerierne har en dialog med Justitsministeriet, og hvis

man vurderer, at der er grundlag for at gå ind i sagen, går man ind i den; el-

lers går man ikke ind i sagen.

Det er rigtigt, som Per Clausen er inde på, at den daværende familie- og for-

brugerminister på baggrund af anbefalinger fra Markedsføringsudvalget (ned-

sat af økonomi- og erhvervsministeren i forbindelse med revision af markeds-

føringsloven) i oktober 2005 fremsatte forslag om en revision af markedsfø-

ringsloven, hvor man foreslog specialforbuddene ophævet, men der blev ind-

gået et politisk forlig, hvorved man besluttede at opretholde de to forbud.

Regeringen har løbende drøftet rabatkuponer med Kommissionen. Det var

den juridiske opfattelse, at forbuddet i markedsføringsloven mod rabatkuponer

og købsbetingede konkurrencer efter servicedirektivet udgjorde en hindring

for den frie udveksling af serviceydelser, men som nævnt fandt man i 2008 en

løsning, som blev meldt ud i januar 2009, og i Folketinget var der generel til-

slutning hertil.

Sådan som økonomi- og erhvervsministeren så det, er de eksempler på med-

lemskort og forbrugsforeninger, som Pia Adelsteen nævner, ikke tilgift, men

disse ting er heller ikke rabatkuponer.

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Benny Engelbrecht, at så vidt han

havde fået oplyst, havde der ikke været nogen opfordring til, at man skulle

intervenere. Vi blev spurgt af Norge i 2008, om vi vidste noget om den belgi-

ske sag, men der kom ikke i den forbindelse nogen opfordring til at gå ind i

sagen.

Som nævnt har regeringen løbende arbejdet for at bevare de to forbud, og vi

har været i tæt dialog med Kommissionen herom. Økonomi- og erhvervsmini-

steren mente ikke, Danmark står ringere ved den kommende revision af direk-

tivet om urimelig handelspraksis, idet vi løbende arbejder for at påvirke Kom-

missionen, som i detaljer kender den danske holdning.

Per Clausen

spurgte i anledning af økonomi- og erhvervsministerens udtalel-

se om, at dommene var en stor overraskelse for regeringen, om de er udtryk

1439

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

for en ny stil fra EU-Domstolens side, altså om der var tale om et juridisk ny-

brud. Har EU-Domstolen udvidet sin måde at træffe afgørelser på – udover

hvad der var forventeligt?

Lone Dybkjær

pegede på, at regeringen oprindelig havde foreslået de to for-

bud ophævet, og kunne derfor ikke sige sig fri for at tænkte, at regeringen

måske inderst inde ønskede at ophæve forbuddet, og at det var forklaringen

på, at man havde handlet, som man havde gjort. Hun mente ikke, vi generelt

var aktive nok over for Domstolen.

Med hensyn til fremtiden spurgte hun, om regeringen er enig i, at vi skal kun-

ne opretholde disse forbud.

Benny Engelbrecht

efterlyste svar på sit spørgsmål om, hvornår embeds-

værket gik i gang med en revision af markedsføringsloven som en konse-

kvens af direktivet, idet han specifikt gerne ville vide, om man var i gang med

forarbejdet til lovændringer før den 14. januar 2010.

Ganske vist handler den belgiske sag om tilgift, men det principielt interessan-

te er jo, om man skal kunne opretholde nationale regler, som indeholder for-

bud mod salgsfremmede foranstaltninger.

I forhold til den tyske sag er der måske ikke kommet henvendelse fra andre

stater, men har der heller ikke været henvendelser fra organisationer som

Forbrugerrådet og Dansk Erhverv, som har foreslået, at man intervenerede i

den konkrete sag?

Pia Adelsteen

mente, EU-Domstolen var gået ud over servicedirektivets

rammer og dermed er gået for vidt.

Hun forstod ikke svaret vedrørende medlemskort og forbrugsforeninger, idet

hun mente, de også gav rabat.

Økonomi- og erhvervsministeren

sagde til Per Clausen, at Domstolens dom

indebar et juridisk nybrud, idet Domstolens fortolkning af direktivet ikke svare-

de til den danske regerings, men der var ikke tale om, at Domstolen traf afgø-

relser på en ny måde.

I svaret til Lone Dybkjær slog han fast, at regeringen ikke har haft anden in-

tention end at følge det flertal, som er i Folketinget – og som regeringen i øv-

rigt selv er en del af – som støtter et forbud mod rabatkuponer. Derfor har vi

haft en intensiv dialog med Kommissionen, og økonomi- og erhvervsministe-

ren havde skrevet til Kommissionen den 4. maj 2010, at Danmark i forbindel-

se med en revision vil arbejde for, at det bliver muligt at gennemføre en natio-

nal regulering af de salgsfremmende foranstaltninger.

I øvrigt gjorde økonomi- og erhvervsministeren opmærksom på, at man tilla-

der rabatkuponer i de fleste europæiske lande, og derfor er det langt fra sik-

kert, at vi får held til at forbyde dem i Danmark, når direktivet skal revideres.

Med hensyn til Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvad vi vil gøre på den lange

bane, gentog økonomi- og erhvervsministeren det, han havde sagt i indled-

ningen om tidsplanen for revisionen af direktivet, og hvad den danske rege-

ring i den forbindelse vil arbejde for.

1440

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

Økonomi- og erhvervsministeren svarede Benny Engelbrecht, at embeds-

mændene var gået i gang med arbejdet i juni 2009, hvilket er meddelt Euro-

paudvalget i et notat. Fristen for at gå ind i den tyske sag var oktober 2008.

I anledning af Benny Engelbrechts spørgsmål om henvendelser fra organisa-

tioner gentog økonomi- og erhvervsministeren, at ham bekendt var der ikke

kommet henvendelser fra interesseorganisationer, men Forbrugerrådet og

Dansk Erhverv havde været inddraget i arbejdsgruppens arbejde, og på mø-

derne her var organisationerne kommet med deres forslag. I det omfang det

var muligt inden for direktivets rammer, har regeringen taget hensyn til orga-

nisationernes ønsker.

I svaret til Pia Adelsteen sagde økonomi- og erhvervsministeren, at der i de

nævnte tilfælde var tale om efterfølgende rabat, hvilket ikke er forbudt.

Per Clausen

spurgte, hvad nybruddet i EU-Domstolens virke går ud på, idet

han mente, at det forhold, at Domstolen ikke anlægger samme fortolkning

som den danske regering, ikke kan betegnes som et nybrud. Lægger Domsto-

len yderligere en alen til de magtbeføjelser, som Domstolen tiltager sig? Han

mente, den konkrete sag var en anledning til at rejse en debat om Domsto-

lens magtbeføjelser.

Lone Dybkjær

ville gerne have det skriftligt, hvad Domstolens nybrud bestod

Hun efterlyste svar på sit generelle spørgsmål om forholdet mellem Domsto-

len og Danmark, og om vi er aktive nok.

Hun spurgte, om det overhovedet betyder noget for det kommende arbejde,

om vi intervenerer eller ej.

Benny Engelbrecht

konstaterede, at arbejdet med at revidere den danske

lovgivning var sat i gang inden domsafsigelsen i den tyske sag den 14. januar

2010.

I anledning af økonomi- og erhvervsministerens svar angående organisatio-

nerne spurgte han, om det er almindelig praksis, at man kun registrerer de

opfordringer, der kommer fra organisationerne, hvis de fremkommer på papir.

Han pegede på, at der er en lang række lande, som har mange forskellige

ønsker med hensyn til en revision af direktivet, og som har interveneret i den

tyske sag. Det er ikke sikkert, at der er mange lande, der vil støtte det danske

ønske om et forbud mod rabatkuponer, men er det ikke naturligt at danne alli-

ancer med andre lande, f.eks. Frankrig, som ønsker større mulighed for nati-

onal regulering?

Pia Adelsteen

forstod stadig ikke forskellen på de eksempler på rabat, hun

nævnte, og så rabatkuponer.

Økonomi- og erhvervsministeren

gentog i svaret til Per Clausen, at Dom-

stolen ikke havde tiltaget sig mere magt, men den havde altså en anden for-

tolkning end den danske regering.

1441

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 485: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/6-10

42. Europaudvalgsmøde 22/6-10

Han svarede Lone Dybkjær, at regeringen med hensyn til den kommende re-

vision af direktivet står på den samme linje som før, og vi prøver løbende at

påvirke Kommissionen og de andre medlemslande.

Han svarede Benny Engelbrecht, at vi har tæt kontakt til de andre lande, her-

under Frankrig. I Frankrig er rabatkuponer tilladt, men købsbetingede konkur-

rencer er forbudt. Frankrig overvejer at rette henvendelse til Kommissionen,

fordi de ønsker, at der skal være mulighed for, at medlemslandene bevarer en

eller anden form for regulering. Det er det samme, økonomi- og erhvervsmini-

steren har skrevet til Kommissionen den 4. maj.

Vurderingen fra det juridiske specialudvalg, som ikke har været forelagt på

politisk niveau, var altså, at man ikke mente, vi skulle intervenere.

Økonomi- og erhvervsministeren indrømmede i svaret til Pia Adelsteen, at

sondringerne med hensyn til rabat var lidt forvirrende, men det afgørende er,

om man opnår rabatten forud for købet eller efterfølgende. Organiseret rabat

er tilladt, og konkurrencer er tilladt, blot de ikke er købsbetingede.

NOT

Økonomi- og erhvervsministeren tilbød at svare skriftligt på eventuelle

opfølgende spørgsmål.

Mødet slut kl. 11.10.

Ref.: BE/sra

1442