1. Indledning

I forbindelse med behandlingen af en sag anlagt af en ungarsk lastbil-chauffør, som ønsker en administrativ bødeafgørelse annulleret, harHajdú-Bihar Megyei Biróság (Debrecen, Ungarn) forelagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål.De præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er i strid med EU-rettens proportionalitetsprincip at have et sanktionssystem, hvorefter derudmåles ensartede bøder for overtrædelse af reglerne i Rådets forordning(EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden forvejtransport (kontrolapparatforordningen) uanset overtrædelsestype.

2. Sagens faktiske omstændigheder og baggrund

Márton Urbán (herefter appellanten) blev den 25. marts 2009 pålagt enadministrativ bøde på 100.000 HUF af de ungarske toldmyndigheder(svarende til ca. 2.600 DKK) for overtrædelse af kontrolapparatforord-ningen ved ikke at have angivet kilometertællerens stand for ankomst-tidspunktet på sit diagramark for den 4. marts 2009. Afgørelsen blev den12. maj 2009 stadfæstet ved en administrativ appelinstans, som i den for-bindelse henviste til et regeringsdekret, hvorefter en bøde for overtrædel-se af kontrolapparatforordningen efter ungarsk ret beløber sig til 100.000HUF, hvilket ikke kan ændres af toldmyndigheden.Appellanten har herefter anlagt sag mod appelinstansen med påstand om

retlig prøvelse og annullation af afgørelsen af 12. maj 2009. Appellantenhar i den forbindelse anført, at den manglende angivelse på diagramarketikke indebar misbrug, for så vidt som oplysningen om kilometertællerensstand for ankomsttidspunktet den 4. marts 2009 fremgik af kørselsbladet.Appellanten har gjort gældende, at det er uretfærdigt, hvis bøder forovertrædelse af kontrolapparatforordningen udmåles efter ensartede tak-ster, uanset om de manglende oplysninger på diagramarket kan tilveje-bringes på anden måde, eller diagramarkene bevidst er udfyldt ufyldest-gørende.

3. Den danske interesse i sagen

De præjudicielle spørgsmål nr. 1 og 2 har principiel betydning for Dan-mark, fordi det ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af kontrolap-paratforordningen også efter dansk ret er udgangspunktet, at der ikke dif-ferentieres efter overtrædelsestype. Som altovervejende hovedregel skalstraffen for føreren således fastsættes til en bøde på 3.000 DKK for hverenkelt overtrædelse uanset overtrædelsestype.

4. Den danske regerings synspunkter i sagen

Indledningsvis bemærkes, at reglerne på køre- og hviletidsområdet findesi Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.marts 2006 (køre- og hviletidsforordningen) og i Rådets forordning nr.3821/85 af 20. december 1985 (kontrolapparatforordningen). Reglernegælder – med visse undtagelser – for godstransport med lastbil og per-sonbefordring med bus.Køre- og hviletidsforordningen indeholder bl.a. bestemmelser om denmaksimale køretid pr. dag, pr. uge og pr. 14 dages-periode og om, hvor-når og hvor længe chaufføren skal kunne hvile.Kontrolapparatforordningen indeholder regler om installation og anven-delse af kontrolapparater i køretøjer, der er omfattet af reglerne i køre- oghviletidsforordningen. Formålet med kontrolapparatet er at registrere fø-rerens køre- og hviletider, så det kan kontrolleres, at reglerne i køre- oghviletidsforordningen overholdes. Det er således ikke praktisk muligt atsikre og kontrollere, at chaufførerne holder de påkrævede pauser og hvilog respekterer kravene til den maksimale køretid, hvis chaufførernes kør-selsforløb ikke registreres i overensstemmelse med reglerne om kontrol-apparatet. Kontrolapparatforordningen indebærer derfor en række for-2

pligtelser for chaufføren med hensyn til betjening af kontrolapparatetsindstillingsknapper samt anvendelse af diagramark og førerkort, herunderregler om udfyldning af diagramarket med oplysninger om bl.a. chauffø-rens navn, tidspunkt og sted for begyndelsen og slutningen af arkets be-nyttelse, kilometertællerens stand mv.Af artikel 19 i køre- og hviletidsforordningen følger bl.a., at medlemssta-terne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af bestem-melserne i køre- og hviletidsforordningen og kontrolapparatforordningen.Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen,have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling.Efter dansk ret straffes førerens overtrædelser af køre- og hviletidsfor-ordningen og kontrolapparatforordningen med bøde eller fængsel indtil 4måneder, jf. §§ 11 og 12 i bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007, somændret ved bekendtgørelse nr. 975 af 16. juli 2007 (køre- og hviletidsbe-kendtgørelsen). Det fremgår af bemærkningerne til færdselsloven (lov-forslaget til lov nr. 557 af 24. juni 2005), at straffen for føreren ved over-trædelse af kontrolapparatforordningen som altovervejende hovedregelskal udmåles til en bøde på 3.000 DKK for hver enkelt overtrædelse.I forbindelse med fastsættelse af de danske sanktioner har det flere gangeværet overvejet, om det er muligt at kategorisere overtrædelserne af kon-trolapparatforordningen i forskellige overtrædelsestyper med henblik påen opdeling i de mere undskyldelige overtrædelser og de overtrædelser,der må antages at blive begået bevidst for at hindre kontrol af køre- oghviletidsreglerne.Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at en sådan generelsondring mellem undskyldelige og bevidste overtrædelser vil være uhen-sigtsmæssig og vanskelig at håndtere i praksis – ikke mindst i forbindelsemed straffesagen, hvor anklagemyndighedens bevisbyrde må formodes atblive meget svær at løfte. Dertil kommer, at politiets mulighed for at kon-trollere et kørselsforløb afhænger af, at køretøjets kontrolapparat funge-rer korrekt, og at diagramarkene anvendes og udfyldes med de oplysnin-ger, som føreren manuelt skal påføre forud for og efter kørslen. Hvis enfører ikke anvender diagramark under kørslen, er det således ikke muligtat kontrollere kørselsforløbet, idet oplysningerne ikke kan tilvejebringespå anden måde. Hvis en fører anvender diagramark under kørslen, menundlader at påføre oplysninger på dette, f.eks. sit navn, vil diagramarketefter kørslen kunne påføres et andet navn.3

Alle overtrædelser af kontrolapparatforordningen kan således principieltvære medvirkende til at hindre kontrollen med overholdelsen af køre- oghviletidsreglerne, og på denne baggrund finder regeringen, at et sankti-onssystem, der ikke generelt kategoriserer bestemte typer af overtrædel-ser af reglerne om kontrolapparatet som mindre strafværdige end andre,er foreneligt med både proportionalitetsbetingelsen i køre- og hviletids-forordningens artikel 19 og det almindelige EU-retlige proportionalitets-princip.Sammenfattende er det derfor regeringens opfattelse, at EU-retten ikke ertil hinder for et sanktionssystem, hvorefter der udmåles ensartede bøderfor overtrædelse af reglerne i kontrolapparatforordningen uanset over-trædelsestype. Regeringen har på denne baggrund truffet beslutning omat afgive dansk indlæg i sagen.

Notat til Folketingets Europaudvalg,

Folketingets Retsudvalg og Folketingets Trafikudvalg

om

afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-210/10,

Urbán

1. Indledning

2. Sagens faktiske omstændigheder og baggrund

3. Den danske interesse i sagen

4. Den danske regerings synspunkter i sagen