EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 559: Afgivelse af indlæg i præjudiciel sag C-275/10, Residex Capital IV

1. IndledningDen nederlandske Hoge Raad har forelagt EU-domstolen et præjudicieltspørgsmål til brug for vurderingen af, hvordan den effektivt opfylder sinforpligtelse til at genoprette situationen fra før støttens meddelelse i sager,der vedrører ulovlig statsstøtte.Det præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt en national domstol, ien sag om ulovlig statsstøtte meddelt i form af en garanti, kan eller skal er-klære garantien ugyldig, som led i de nationale domstoles pligt til at ophævevirkningerne af ulovlig statsstøtte, uden derved at tilbageføre det under ga-rantien ydede lån.Spørgsmålet opstår, fordi en dom, hvorefter garantien erklæres ugyldig medden virkning efter nederlandsk ret at garantien annulleres, ikke indebærer enophævelse af den konkurrenceforvridende virkning, som garantien har med-ført i kraft af ydelse og udbetaling af et lån. Det er denne problematik omtilbagebetaling af den opnåede fordel, som er den danske regerings fokus isagen.ØKONOMI- OGERHVERVSMINISTERIET

2. Sagens faktiske omstændighederDen nederlandske virksomhed Residex Capital IV (herefter sagsøger) haranlagt sag i Nederlandene mod Rotterdam kommune (herefter sagsøgte),som i 2003 stillede en garanti overfor sagsøger, der herefter ydede et lån tilvirksomheden RDM Aerospace N.V. (herefter låntager).Sagen er anlagt, fordi låntager efter at have tilbagebetalt ca. 16 mio. euro udaf et samlet lån på ca. 23 mio. euro ikke har tilbagebetalt lånets sidste del,hvorefter sagsøger har gjort garantien gældende overfor sagsøgte. Sagsøgtehar primært afvist kravet under henvisning til, at garantien er ulovlig stats-støtte, idet den skulle have været anmeldt til Kommissionen.

Sagsøgte har fået medhold ved de nederlandske domstole i såvel 1. som 2.instans, som fandt, at den ikke anmeldte støtteforanstaltning udgør en ulov-lig aftale efter nederlandsk ret, idet foranstaltningen strider mod EU-rettensforbud mod statsstøtte og ikke er blevet anmeldt til Kommissionen i over-ensstemmelse med artikel 108, stk. 3, TEUF. Som en konsekvens af garanti-ens ugyldighed skal den i medfør af den nederlandske forvaltningslov an-nulleres.I sager, hvor forpligtelsen til at give Kommissionen forudgående underret-ning om statsstøtte er tilsidesat, har de nationale domstole pligt til at genop-rette situationen fra før støttens meddelelse og i den forbindelse til både attage stilling til gyldigheden af statsstøtteforanstaltningen og tilbagesøgningaf økonomisk støtte tildelt i strid med EU-retten.I sagen anses annullation som fyldestgørende genopretning i såvel 1. som 2.instans, idet garantien betragtes som den ulovlige statsstøtteforanstaltning.Der træffes derfor ikke beslutning om tilbageførsel af lånet. Underinstanser-ne lægger endvidere til grund, at lånet ikke var blevet ydet uden garantienog at garantien ikke ville være blevet stillet på normale markedsvilkår. Engenopretning gennem tilbagesøgning af fordelen, svarende til det beløb, somlåntager normalt skulle have betalt garanten for garantien, anses derfor hel-ler ikke for mulig, idet det lægges til grund, at beløbet ikke kan beregnes.Sagsøger gør herefter gældende, at en dom om garantiens ugyldighed aleneer ikke tilstrækkelig.

3. Den danske interesse i sagenEU-rettens statsstøtteregler finder anvendelse på støtteforanstaltninger, dergennemføres i alle medlemsstater. Bestemmelsernes fortolkning påvirkerdermed også konkurrencevilkårene for danske virksomheder i det omfangstøtteforanstaltninger er egnede til at påvirke samhandlen mellem medlems-staterne.Vurderer Domstolen, at artikel 108, stk. 3, sidste punktum, TEUF, hjemlerugyldighed af støtteforanstaltningen alene, kan dette potentielt virke konkur-renceforvridende for andre, herunder danske virksomheder. Låntageren vil iså fald have en haft en fordel fra tidspunktet for garantiens meddelelse, somkan have påført andre virksomheder urimelig konkurrence.

sionen i overensstemmelse med forskriften herom i artikel 108, stk. 3, sidstepunktum, TEUF.I tilfælde, hvor forpligtelsen til forudgående underretning om statsstøtte ertilsidesat, har de nationale domstole til opgave at sikre borgernes rettighederog genoprette situationen fra før udbetalingen af den ulovlige støtte. Hermedopretholdes traktatbestemmelserne om statsstøtte og virkningen af ulovligstatsstøtte fjernes. Dette indebærer, at der både skal tages stilling til støtte-foranstaltningens lovlighed og til, hvorvidt der skal ske tilbageførsel af deøkonomiske fordele, som blev opnået ved den ulovlige foranstaltning.I den foreliggende sag har låntager på baggrund af en garanti stillet af sag-søgte opnået udbetaling af et lån fra sagsøger. Låntager må betragtes somstøttemodtager, idet virksomheden er blevet sat i stand til ved hjælp af ga-rantien at opnå et lån på markedet, som virksomheden ellers ikke ville kun-ne have opnået.Normalt betaler låntager i disse situationer en garantipræmie til garanten,som afspejler den risiko, som garanten afdækker for, at lånet kan ydes, jf.retningslinierne i Kommissionens meddelelse af 20. juni 2008 (C 155/10)om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af ga-rantier (herefter garantimeddelelsen). Denne garantipræmie er ikke betalt iden foreliggende sag.Det er den danske regerings opfattelse, at for at ophæve virkningerne af denstøtte, som er ydet i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF, må der ske en tilba-gesøgning af den fordel, som låntager har haft gennem manglende betalingfor risikoafdækningen, gennem f.eks. betaling af en passende garantipræ-mie, der matcher den afdækkede risiko. Derved sikres en genopretning afden konkurrenceforvridning, som er skabt.Det er endvidere den danske regerings opfattelse, at der bør tages generelstilling til beregningsprincipperne for tilbagebetaling i denne type sager. Enmulig tilgang til beregningen af fordelen og af tilbagebetalingens størrelsefremgår af Kommissionens garantimeddelelse, hvoraf det også fremgår, atder ved beregningen er mulighed for at inddrage kreditvurderingsbureauer iopgaven med de konkrete vurderinger.I det konkrete tilfælde er der risiko for, at tilbagesøgning reelt ikke vil kun-ne lade sig gøre, hvis der ikke er midler tilbage hos låntager. Der kan imid-lertid forekomme andre tilfælde, hvor den skitserede principielle tilgang re-elt kan genoprette situationen.Samlet set må det anføres, at en national domstol er forpligtet til at sikre, atder sker en tilbagesøgning af den fordel, som låntager har haft gennemmanglende betaling for risikoafdækningen, gennem f.eks. betaling af enpassende garantipræmie, der matcher den afdækkede risiko.

Herudover er de EU-retlige statsstøtteregler ikke til hinder for, at en garantierklæres ugyldig, hvis dette følger af de nationale regler, som regulerer rets-forholdet mellem garant og långiver.I den foreliggende sag er der risiko for, at tilbagesøgning fra låntager reeltikke vil kunne lade sig gøre. Principielt må det imidlertid fastholdes, at dersøges tilbagebetaling. Der er væsentlige konkurrencepolitiske hensyn at ta-ge, idet den fordel, som låntager ellers vil have haft fra tidspunktet for ga-rantiens meddelelse vil være potentielt konkurrenceforvridende for andrevirksomheder, herunder danske.