EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 3. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 23. oktober 2009

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne Marie Meldgaard (S) formand, Michael Aastrup

Jensen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Pia

Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S),

Jeppe Kofod (S), Anne Grete Holmsgaard (SF), Hanne

Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S),

Per Clausen (EL)

Udenrigsminister Per Stig Møller

Desuden deltog:

Formanden

nævnte ved mødets begyndelse, at tv-udsendelsen ikke virkede.

Formanden

takkede for, at udenrigsministeren havde inviteret udvalget til en

middag den 26. november.

Pkt. 1. Rådsmøde nr. 2970+2971(almindelige anliggender og eksterne

forbindelser) den 26.-27. oktober 2009

Udenrigsministeren:

Denne gang er alle punkter til orientering. Jeg vil alene

gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af særlig interesse.

De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig som sædvanlig drøfte, hvis

I ønsker det.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 29.-30. oktober 2009

–

Formandskabets udkast til konklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) – bilag 40 (udkast til rapport om den Fælles

Udenrigstjeneste) (fortroligt)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1598, seneste behandling i

EUU 11/9-09)

Udenrigsministeren:

Det svenske formandskab vil på mandagens rådsmøde

under punktet ”Forberedelse af Det Europæiske Råd” præsentere sit udkast til

konklusioner for Det Europæiske Råd i Bruxelles den 29.-30. oktober 2009. Der

er tale om et tungt topmøde med mange væsentlige sager på dagsordenen.

Formandskabet sigter mod at begrænse antallet af emner og mod korte, fokuse-

rede konklusioner. Det støtter vi naturligvis fra dansk side.

Et af hovedemnerne forventes at blive de institutionelle spørgsmål, som vi havde

lejlighed til at drøfte på det uformelle møde i går. På grund af usikkerheden om

110

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

Tjekkiets ratifikation af Lissabontraktaten er det fortsat uklart, hvor langt vi kan nå.

Den tjekkiske forfatningsdomstols behandling af klagen fra 27 senatorer på tirs-

dag i næste uge vil have stor betydning for timingen. Vi vil muligvis skulle vende

tilbage til spørgsmålet senere i efteråret ved et eventuelt ekstraordinært topmøde

i november eller til det ordinære topmøde i december.

Som bekendt udløber den nuværende Kommissions mandat ved udgangen af

oktober 2009. Som situationen er lige nu, vil den siddende Kommission imidlertid

fortsætte, indtil en ny Kommission bliver udnævnt. Den siddende Kommission vil

fortsætte som en såkaldt ”forretningskommission” med begrænsede beføjelser.

Det har vi været ude for engang før, da Sander blev forlænget.

Regeringen lægger vægt på, at der kommer en hurtig løsning, så vi begrænser

perioden for ”forretningskommissionen” og sikrer kontinuitet og handlekraft for

EU.

Et andet væsentligt hovedemne vil blive forberedelsen af COP15. Der forventes

en vanskelig diskussion af klimafinansiering på DER. Formandskabet har cirkule-

ret et oplæg til DER-konklusioner, der set i dansk perspektiv er godt, idet der ind-

går konkrete finansieringstal, både for den kortsigtede opstartsfinansiering på 5-7

mia. euro til og med 2012 og den langsigtede finansiering på 100 mia. euro fra

2020. Det Europæiske Råd skal således tage diskussionen op fra Økofin den 20.

oktober, hvor det ikke lykkedes at nå til enighed.

Til gengæld var det positivt, at det lykkedes formandskabet at få vedtaget råds-

konklusioner på miljørådsmødet den 21. oktober.

Jeg kan tilføje, at regeringen i kraft af COP15-værtskabet gennem tætte kontakter

til centrale parter fortsætter bestræbelserne frem mod at kunne lande en ambitiøs

aftale i København.

Den økonomiske og finansielle krise vil også denne gang blive et vigtigt emne.

Kommissionen fremlagde den 23. september sit detaljerede forslag til en ny eu-

ropæisk tilsynsstruktur. På det forestående møde i Det Europæiske Råd lægger

formandskabet op til en orientering og status for tilsynspakken, som er forberedt

af Økofin. Det er det svenske formandskabs plan, at hele tilsynspakken skal en-

dosseres på Det Europæiske Råd i december.

På topmødet vil der også blive gjort status over de tiltag i forhold til den ulovlige

indvandring i Middelhavsområdet, der er iværksat af Kommissionen siden top-

mødet i juni. Vi forventer, at der vil være lejlighed til at drøfte, hvordan samarbej-

det kan styrkes. Der er ingen tvivl om, at der må udvises solidaritet med de sydli-

gere beliggende EU-lande, og der vil fra dansk side blive peget på en styrkelse af

det europæiske grænseagentur, FRONTEX, og en hurtig oprettelse af asylstøtte-

kontoret.

Vi vender som vanligt tilbage til mødet i Det Europæiske Råd, når statsministeren

forelægger selve mødet her i udvalget den 28. oktober. I kan jo gemme jeres

spørgsmål til den tid.

111

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

Jeppe Kofod

nævnte de forskelligheder, der var på sprogbrugen i Miljørådet

og i Økofinrådet i forhold til finansieringen, og ville være helt sikker på, at det

var den danske regerings holdning, at der skal nye og additionelle midler til en

klimaaftale, for at man kan lave en ambitiøs klimaaftale i København til de-

cember.

Anne Grete Holmsgaard

henviste til, at udenrigsministeren havde sagt, at

den nuværende Kommission ville blive forlænget som en forretningskommis-

sion, og spurgte, om der var en deadline for, hvornår vi skulle melde ind med

hensyn til, hvem der skulle være dansk kommissær.

Hun sagde i relation til COP15, at det er vigtigt, at man på det kommende

rådsmøde får prikket hul på ballonen og gør det klart internt, hvor meget EU

vil lægge på bordet for at presse de andre lande. Hun mente, der var en tilta-

gende risiko for, at man sprang ud af FN-sporet, hvor alle lande var med, og

endte med en aftale med et begrænset antal lande. Hun spurgte, hvilke over-

vejelser regeringen gjorde sig med hensyn til, hvad der skal til, for at man kan

fastholde EU’s lederskab.

Per Clausen

pegede på, at Danmark med hensyn til finansieringen af klima-

aftalen, som klimaministeren indtil for nyligt havde ment var afgørende, havde

skiftet holdning, og nu ikke længere mener, der behøver være en juridisk bin-

dende aftale, hvilket fremgik af et svar fra statsministeren på et spørgsmål fra

Per Clausen. Han spurgte, om den danske regering har en strategi for, hvor-

dan vi kan opnå et bedre resultat ved topmødet, end man opnåede blandt

finansministrene.

Pia Adelsteen

spurgte, hvor længe man kunne nøjes med at have en ”forret-

ningskommission”.

Lone Dybkjær

pegede i relation til Lissabontraktaten på, at hvis man imøde-

kom præsident Vaclav Klaus, kunne andre lande også stille krav om særlige

erklæringer. Derfor spurgte hun, hvor længe udenrigsministeren vurderede at

Vaclav Klavs havde mulighed for at trække sagen ud, og om man havde an-

det at true ham med end en dårlig kommissærpost.

Udenrigsministeren

svarede Jeppe Kofod, at der var forskellige skoler, når

det drejede sig om, hvorvidt man på topmødet skulle sætte kroner og ører på

og lave en intern fordeling af de midler, der skulle ydes til ulandene. Det var

ikke noget, man kunne løse på rådsmødet. Det måtte i givet fald ske på selve

topmødet. Det svenske formandskab går ind for, at der sættes kroner og ører

på, og vi støtter denne indstilling. Det er som nævnt regeringens indstilling, at

klimaindsatsen ikke må fortrænge udviklingsbistanden. Vi lægger vægt på, at

EU tager lederskabet med hensyn til levere konkrete bud på, hvad der er nye

og additionelle midler. Han håbede, man ville få det præciseret på topmødet.

Udenrigsministeren sagde, at der som nævnt var flere skoler med hensyn til,

om man skulle lægge penge på bordet på topmødet, og det behøvede ikke

nødvendigvis være ond vilje, hvis man gik imod det. Den ene skole siger nem-

lig, at hvis vi lægger nogle penge på bordet, uden at vi ved, hvad de andre

gør, kan det være, at vi skal lægge endnu flere penge på bordet. Den anden

112

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

skole siger, at vi skal tage lederskabet og vise, hvad vi vil. Der er selvfølgelig

også nogle, der har været bekymret for den interne byrdefordeling.

Udenrigsministeren svarede til Anne Grete Holmsgaard, at deadline er den

dag, Barroso beslutter sig. Han har sagt, at han ikke vil sammensætte en

Kommission, før han ved, om den høje repræsentant skal sidde i Kommissio-

nen, hvilket han skal, hvis Lissabontraktaten træder i kraft. Dette forstod

udenrigsministeren godt, for det land, som besætter posten som høj repræ-

sentant, skal ikke samtidig have et andet medlem af Kommissionen.

Udenrigsministeren mente ikke, det ikke ville være klogt at præcise, hvor me-

get den danske regering vil yde, idet det er en del af den interne byrdeforde-

ling, som Kommissionen endnu ikke er kommet med et oplæg til.

Udenrigsministeren sagde til Per Clausen, at hvis der ikke bliver vedtaget en

fond til december, er det ikke sikkert, Afrika vil gå med til en aftale, og så

kommer der ikke noget resultat i København. Der skal være midler til ”adapta-

tion” og teknologiudvikling, så tredjeverdenslandene har mulighed for at udvik-

le deres økonomiske potentiale uden at skade jordens klima. Det vil der

komme et slagsmål om op til decembertopmødet.

Udenrigsministeren gav Lone Dybkjær ret i, at andre lande måske også vil

stille krav, hvis man giver indrømmelser til Tjekkiets præsident Vaclav Klavs.

Man kan i hvert fald ikke give indrømmelser, som kræver en ny ratifikation,

men man kan forestille sig, at han får en politisk erklæring. Måske en politisk

erklæring om, at charteret ikke har tilbagevirkende kraft, således at man ikke

kan påberåbe sig erstatning for noget, der skete i 1945. Slovakiet har allerede

meldt sig og sagt, de har et problem i forhold til Ungarn. Hvor længe Klavs vil

vente, afhænger af, hvad forfatningsdomstolen siger den 27. oktober. Hvis

den beslutter at behandle klagen, kan det tage 1-6 måneder, men hvis den

afviser klagen, kan det gå meget hurtigt. Udenrigsministeren gjorde opmærk-

som på, at Klavs har sagt til en avis, at han ikke ene mand kunne forhindre en

ratifikation af Lissabontraktaten.

Per Clausen

var glad for, at udenrigsministeren ville arbejde for, at man satte

beløb på, hvad de rige lande skal skaffe til tredjeverdenslandene i forbindelse

med klimatopmødet. Han forstod, at man ville afvente Kommissionens udspil

med hensyn til den interne byrdefordeling, men havde nu ikke set noget, der

ville gøre det urimeligt at skaffe flere penge. Han henviste til, at EU havde

lovet at reducere udslippet med 20 pct., men med 30 pct., hvis det blev led i

en global aftale, og mente, man på tilsvarende vis kunne stille nogle betingel-

ser for at yde et beløb til tredjeverdenslandene. Han mente, det ville være

klogt at have en offensiv holdning.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var fint, at vi støttede det svenske for-

mandskabs holdning med hensyn til, hvor mange penge der skal afsættes –

svarende til Kommissionens oprindelige forslag. Hun mente, der lå nogle prin-

cipper for, hvordan den interne byrdefordeling skulle være – afhængig af BNP

og udslip – og ud fra de principper mente hun godt, vi kunne presse på fra

113

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

Danmarks side, i det mindste internt i Rådet. Faren er, at der heller ikke sker

noget på Det Europæiske Råds møde, og så står vi i en forfærdelig situation.

Hun formodede, at regeringen ville arbejde for, at det kom til at stå stærkt i

teksten fra rådsmødet, at EU fastholder FN-sporet i forhandlingerne.

Kim Mortensen

fik den opfattelse, at den danske regering nærmest ville have

en iagttagerrolle på udenrigsministermødet, og kunne ønske sig en mere of-

fensiv tilgang.

Udenrigsministeren

pegede i anledning af Anne Grete Holmsgaards indlæg

på, at der er to kriterier for den interne byrdefordeling, BNP og udslip, og

Kommissionen er ikke kommet med et udspil om vægtfordelingen mellem dis-

se. Derfor er det ikke rimeligt at kræve, at Danmark spiller ud på nuværende

tidspunkt.

Vi skal selvfølgelig understrege FN-sporet, og det gør man også indirekte i

teksten, hvor man taler om en global løsning.

I svaret til Kim Mortensen sagde udenrigsministeren, at Danmark spiller to

roller. Den ene rolle er, at vi skal lede forhandlingerne i december i Køben-

havn. Den rolle kræver, at vi taler med alle parter uden at lægge os fast på

nogle specielle danske prioriteter. Det samme gjaldt i Sikkerhedsrådet og un-

der det danske EU-formandskab. Den anden rolle er den, Danmark spiller

med hensyn til, hvordan EU’s politik skal være. Det, udenrigsministrene gør,

er specielt at se på det sikkerhedsmæssige, hvor udenrigsministeren forsøger

at forklare sine kolleger, at tørke og oversvømmelser og andre klimaødelæg-

gelser vil skabe immigration, svække ulandene og dermed øge terrortruslen. I

den forbindelse nævnte udenrigsministeren, at han havde samlet en gruppe

bestående af England, Spanien, Tyskland, Frankrig, Sverige, Finland og

Danmark, som ikke bare optræder som iagttagere, men søger at opnå et så

ambitiøst mål som muligt. Samtidig er der et hav af kontakter mellem statsmi-

nistrene og mellem klimaministrene.

114

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

2. EU’s strategi for Østersøregionen

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0248

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1609 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/9-09)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Jeppe Kofod

mente, der var en vis uenighed blandt Østersølandene – også

blandt EU-landene omkring Østersøen – med hensyn til den tysk-russiske

gasledning, som også skal gå igennem dansk farvand. Han mente, den var

interessant ud fra et energisikkerhedsperspektiv, idet man kunne forestille sig,

at ledningen ville blive brugt til at levere energi til Vesteuropa, selv om Rus-

land lukkede leverancerne til de baltiske lande og Polen.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var rigtigt fint, at der kom en Østersø-

strategi, selv om den er skrevet i runde vendinger, men spurgte, hvilke initiati-

ver Danmark vil tage for, at denne Østersøstrategi også bliver udmøntet i

praksis mellem landene omkring Østersøen. I fortsættelse af Jeppe Kofods

spørgsmål om den tysk-russiske gasledning spurgte hun, om der er en køre-

plan for, hvor hurtigt man vil få udarbejdet en fælles strategi for energisikker-

heden.

Per Clausen

spurgte, om regeringen har en strategi for, hvordan man kan

understøtte de øvrige Østersølandes energisikkerhed, og hvordan den god-

kendelse af gasledningen, regeringen lige har foretaget, hænger sammen

med denne strategi.

Bjarne Laustsen

pegede på, at Danmark har skåret en tredjedel af vores

beredskab med hensyn til olieforureningsbekæmpelse, søredning og fiskeriin-

spektion i Østersøen, idet vi fjerner Havørnen. Det havde han tidligere disku-

teret både med udenrigsministeren og med fødevareministeren, men fødeva-

reministeren havde endnu ikke svaret på hans spørgsmål. Derfor spurgte han

udenrigsministeren, om Danmark er parat til at bruge de nødvendige ressour-

cer på at nå de mål, vi har opstillet.

Udenrigsministeren

svarede Jeppe Kofod, at regeringen har valgt at sige ja

til den tysk-russiske rørledning, idet vi ligesom med hensyn til broer har lagt

vægt på, om rørledningen opfylder vore miljøkrav, og det gør den. DONG er

et privat selskab, og regeringen kan ikke pålægge dette, hvorfra det skal få

sin gas. I henhold til den europæiske energisikkerhedspolitik, som vi tog initia-

tiv til i 2004, må EU ikke gøre sig afhængig af enkelte store leverandører, men

det kan man ikke gennemføre fra den ene dag til den næste ved omlægning

til vedvarende energi. Med hensyn til Baltikum støtter vi de tiltag, der er sat i

115

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

værk i Østersøregionen for at styrke EU’s energimarked, men de baltiske sta-

ter er fortsat meget afhængige af russisk energi.

Udenrigsministeren forstod godt Anne Grete Holmsgaards bekymringer med

hensyn til Østersøstrategien, men pegede på, at Danmark faktisk har påtaget

sig den ledende rolle på flere områder, når det drejer sig om klimaindsatsen i

Østersøområdet, maritim sikkerhed, fremme af entreprenørskab, skibsfart

osv. Samtidig deltager vi i samarbejdet i Østersørådet. Vi arbejder for, at

Kommissionens Østersøstrategi ikke bare bliver en strategi, som man lægger

på hylden.

Udenrigsministeren henviste Bjarne Laustsen til at diskutere Havørnen videre

med fødevareministeren.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var fint at mindske uafhængigheden,

men spurgte, hvornår der foreligger en plan for en egentlig energisikker-

hedsstrategi.

Udenrigsministeren

nævnte, at der kommer en ny rapport fra Kommissionen

i januar 2010. Så må vi se, om den er ambitiøs nok, idet udenrigsministeren

var enig i, at vi skal presse på for, at der kommer en energisikkerhedsstrategi.

116

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

3. Afghanistan/Pakistan

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1602, seneste behandling i

EUU 11/9-09)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventer vi at vedtage en fælles handlings-

plan for EU’s indsats i Afghanistan og Pakistan. Det sker i forlængelse af den

tidligere drøftelse, som mine europæiske kolleger og jeg havde på det uformelle

udenrigsministermøde i Stockholm i begyndelsen af september.

En styrket indsats fra EU i Afghanistan og Pakistan er noget, vi fra dansk side har

talt for længe, og vi har bidraget aktivt til prioriteterne i papiret. En regional tilgang

til landene er central for at forbedre den sårbare sikkerhedssituation i de to lande,

hvilket de seneste ugers og det seneste døgns alvorlige begivenheder i Pakistan

har understreget.

Der er behov for, at der indgås en kontrakt, som fokuserer på at forpligte den nye

afghanske regering i forhold til den afghanske befolkning. Netop dette står centralt

i EU’s handlingsplan.

Det er afgørende, at den afghanske regering leverer stabilitet, sikkerhed og en

retsstat til befolkningen. Dette er noget, vi fra dansk side har lagt vægt på, og som

er godt afspejlet i EU’s papir. Også på menneskerettighedsområdet lægges der

op til, at den afghanske regering tager konkrete skridt for at beskytte disse.

På mødet vil vi selvfølgelig også drøfte den aktuelle situation i forbindelse med

valgresultatet og den anden valgrunde.

For Pakistans vedkommende er målet med EU’s handlingsplan at bidrage aktivt

til et demokratisk og stabilt Pakistan. Centralt står støtte til gennemførelse af den

vigtige Malakandstrategi, der drejer sig om stabilisering og socioøkonomisk udvik-

ling i området, efter at regeringen har genvundet kontrollen med området. Desu-

den omtales støtte til valgreformer, sikkerhedsreformer og udbredelse af rets-

statsprincipper. Endvidere er dialog og samarbejde om terrorbekæmpelse, men-

neskerettigheder og narkobekæmpelse vigtige elementer i handlingsplanen.

På bl.a. dansk foranledning skal der tages skridt til en dedikeret dialog om han-

delssamarbejde med sigte på en mulig frihandelsaftale med Pakistan, hvilket vil

bidrage til en langsigtet økonomisk stabilisering. Desuden lægges der op til en

styrket politisk dialog i form af bl.a. et ad hoc topmøde med Pakistan allerede i

første halvdel af 2010. Fra dansk side arbejdes der på at sikre konkret opfølgning

på de enkelte indsatser.

Jeppe Kofod

roste udenrigsministeren for, at EU nu ville gøre noget mere

konkret i forhold til Pakistan og øge støtten voldsomt. Han så de seneste da-

ges begivenheder som et vidnesbyrd om, at landet desværre er ved at kollap-

117

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

se. Han spurgte, hvordan man ville sikre, at den anden valgrunde kunne fore-

gå på en ordentlig og fredelig måde.

Pia Adelsteen

spurgte, om der var sket fremskridt med hensyn til sharialov-

givningen i Afghanistan.

Videre spurgte hun, om der var sket fremskridt med hensyn til politiindsatsen,

hvor vi kun er oppe på 265 mand, men skal op på 400.

Udenrigsministeren

svarede Jeppe Kofod, at Danmark og EU støtter en an-

den valgrunde ved udsendelse af observatører og også militært ved at skabe

sikkerhed, selv om det er afghanerne selv, der står i front med hensyn til at

skabe sikkerhed. Vi må stadig regne med, at der kommer en anden valgrun-

de, selv om der er nogle, der arbejder for, at der kommer en forsoningsrege-

ring, så man undgår en anden valgrunde.

Udenrigsministeren konstaterede i sit svar til Pia Adelsteen, at man havde

ændret lovgivningen på menneskerettighedsområdet, siden vi reagerede i

sidste omgang, men vi er endnu ikke tilfredse. Nu skal vi have overstået an-

den valgrunde, men så er det EU’s hensigt at lægge et håndfast pres på den

nye regering for få den til at tage et opgør med korruption og narkotikahandel

og forbedre menneskerettighederne.

Udenrigsministeren bekræftede, at der ikke var kommet flere folk til politiind-

satsen, hvilket han betegnede som meget pinligt. Det vil han også tage op på

det kommende rådsmøde.

118

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

4. Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 13 (side 1601, seneste behandling i

EUU 11/9-09) (vedr. Albanien)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

119

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

5. Mellemøsten

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 15)

EUU alm. del (09) – bilag 44 (henvendelse af 21/10-09 fra

danske NGO'er vedr. EU's relationer til Israel)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1406, seneste behandling i

EUU 12/6-09)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet ventes vi også at have en generel drøftelse

af situationen i Mellemøsten – det har vi jo hver gang – men her er intet nyt.

Per Clausen

henviste til, at Israel havde nægtet at samarbejde med Gold-

stone og nu brugte det til at hævde, at rapporten var ensidig. Han spurgte,

hvad den danske regerings holdning er til, hvilken rolle EU kan spille i forhold

til at sikre, at der bliver fulgt op på de soleklare overtrædelser, der sker såvel

fra israelsk side som fra Hamas’ side i forbindelse med konflikten i Gaza. Han

gik ud fra, at Hamas havde godtet sig lidt over Israels afvisning, for så behø-

vede de heller ikke følge op på rapporten.

Udenrigsministeren

havde noteret sig, at Hamas ikke agter at foretage no-

gen undersøgelse. Men i øvrigt henviste han til, at man skulle drøfte spørgs-

målet om Israel nærmere under punkt 2 på Europaudvalgets dagsorden.

120

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

6. Sri Lanka

–

Politisk drøftelse/Rådskonklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 444 (side 1220, seneste behandling i

EUU 15/5-09)

Udenrigsministeren:

Jeg vil godt nævne punktet vedrørende Sri Lanka, som jeg

ved har interesseret udvalget meget. Jeg har taget initiativ til, at vi på rådsmødet

drøfter Sri Lanka. Nu hvor kamphandlingerne er ovre og medieopmærksomhe-

den er væk, er det vigtigt, at verden ikke glemmer de omkring 260.000 internt

fordrevne, der fortsat holdes tilbage i lejre under uacceptable forhold.

Jeg forventer, at Rådet vil opfordre Sri Lankas regering til at fremlægge en trans-

parent plan for frivillig og sikker genbosættelse, hvor FN og andre humanitære

aktører skal have fri adgang.

Det er afgørende, at Sri Lankas regering tillader en demokratisk politisk proces,

der inddrager alle etniske grupper i samfundet. Ellers bliver det umuligt at sikre

freden.

Kommissionen har i denne uge fremlagt sin rapport om Sri Lankas overholdelse

af konventionerne knyttet til EU’s toldpræferencer GSP+, hvor det konkluderes, at

Sri Lanka ikke efterlever menneskerettighedskonventionerne. Vi håber selvfølge-

lig, at Sri Lanka vil efterleve anbefalingerne. Vi arbejder for, at manglende efterle-

velse får alvorlige konsekvenser for Sri Lankas regering.

Per Clausen

var glad for det, udenrigsministeren sagde om Sri Lanka.

Hanne Agersnap

var ligesom Per Clausen meget glad for, at den danske

regering havde sat Sri Lanka på dagsordenen, idet det var vigtigt at få emnet

diskuteret i en europæisk sammenhæng.

Et andet spørgsmål, som ikke er på dagsordenen, men som det kunne være

relevant også at tage op i en europæisk sammenhæng, er forholdet mellem

Kina og Tibet, idet hun pegede på, at der nu er henrettet fire tibetanske politi-

ske fanger i Kina.

Udenrigsministeren

svarede Hanne Agersnap, at der kommer et EU-top-

møde den 30. november om Kina, og her gik han ud fra, at både dødsstraf og

menneskerettigheder kom op.

121

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

7. Udvikling i sikkerhedssituationen i Sahel-bæltet

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Usbekistan

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 41 (side 38, behandling i EUU 10/10-

08) (intet sagt - våbenembargo)

EUU alm. del (072) – bilag 247 (side 770, behandlet i EUU 25/4-

08) (intet sagt - visum)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

122

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

9. EU-Syrien-aftale

–

Vedtagelse

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 1 (samlenotat side 23)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1425, seneste behandling i

EUU 12/6-09)

Udenrigsministeren:

I forhold til EU-Syrien aftalen vil jeg blot kort nævne, at Sy-

rien i sidste øjeblik har bedt om at udskyde undertegnelsen af aftalen et par må-

neder for at vurdere virkningerne af de økonomiske dele af aftalen. Det er for-

ventningen, at aftalen vil blive undertegnet, som den foreligger, inden for de

kommende måneder.

Per Clausen

bad udenrigsministeren sige noget om menneskerettighedssitu-

ationen i Syrien.

Udenrigsministeren

sagde, at det er en del af associeringsaftalen, at man

skal drøfte menneskerettighedssituationen. Den er ikke tilfredsstillende i Syri-

en. Udenrigsministeren lagde megen vægt på, at Syrien også kommer ind i

fredsprocessen, for ellers kommer der ingen fredsaftale.

123

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

10. Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Under middagen den 26. oktober vil udenrigsministrene

drøfte udviklingen i sagen om Irans atomprogram i lyset af EU3+3-mødet med

Iran i Genève den 1. oktober og de tekniske drøftelser, der har fundet sted i Wien

i denne uge. Der forudses også inspektionsbesøg af IAEA i denne weekend af

det nyligt offentliggjorte atomanlæg ved Qom. Vi vil også drøfte mulige reaktioner,

hvis Iran vælger ikke at samarbejde med det internationale samfund.

Mødet i Wien i starten af denne uge forløb faktisk konstruktivt. Der blev drøftet et

tillidsskabende tiltag på det atomare område med forarbejdning af lavt beriget

uran fra Iran i udlandet. Derved vil Iran få det atomare brændsel, de har behov til

civilt formål; samtidigt med, at vi andre får sikkerhed for, at det ikke kan anvendes

militært. Så hvis deres formål er civilt, så er det jo et godt tilbud. Der er selvsagt

tale om et første skridt. En egentlig succes afhænger fortsat af, om der kommer

konkrete fremskridt med hensyn til at imødekomme det internationale samfunds

bekymringer i forhold til landets atomprogram.

Det er derfor vigtigt at fastholde presset på Iran. Jeg støttede derfor ved seneste

udenrigsministermøde den 14. september, at EU indleder et analysearbejde af

eventuelle EU-sanktioners gennemførlighed og effektivitet. Vi skal jo vide, hvad vi

gør, hvis vi laver sanktioner. Jeg forventer, at vi på mandag vil drøfte fremskridt i

dette arbejde i lyset af de igangværende drøftelser.

Per Clausen

pegede på, at der er en sammenhæng mellem menneskeret-

tighedssituationen og det atomare program for Iran, som også har betydning

for andre områder i Mellemøsten.

Pia Adelsteen

pegede på, at der efter valget i Iran har været en masse pro-

tester og er indledt en masse retssager mod oppositionsfolk og folk, der ar-

bejdede på udenlandske ambassader. Hun mente, det var et kæmpe pro-

blem, hvis folk blev straffet, fordi de havde arbejdet på en ambassade.

Kim Mortensen

forstod, at EU sammen med USA arbejder på at få en aftale

med Iran om landets atomvåbenprogram, og at Danmark støtter den linje. Det

var han enig i, men spurgte, hvordan det gik med forhandlingerne. Han spur-

te, om det har indflydelse på de forhandlinger, der er i gang med Israel.

Udenrigsministeren

mente, Israel måtte være interesseret i en aftale med

Iran, som gør, at det berigede brændsel kan tages ud af Iran igen.

124

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

11. Situationen i Guinea Conakry

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2970+2971 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

125

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål A om

forhandlinger med Israel om en opgradering af handelsaftalen

EUU alm. del (09) – samrådsspørgsmål A (vedlagt)

EUU alm. del (09) – bilag 44 (henvendelse af 21/10-09 fra

danske NGO'er vedr. EU's relationer til Israel)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 477 (side 1406, seneste behandling i

EUU 12/6-09)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

”Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for, hvad ministeren for-

venter af den videre proces omkring EU’s forhandlinger med Israel om en op-

gradering af handelsaftalen, efter at den nuværende aftale er blevet forlæn-

get.”

Anne Grete Holmsgaard

motiverede samrådsspørgsmålet. Hun håbede,

aftalen stadig væk var på vågeblus, men ville gerne vide, hvad der var Dan-

marks position i relation til en opgradering. Hun henviste til, at et bredt flertal

ved debatten om Gaza i foråret lagde vægt på, at bosættelserne ikke måtte

fortsætte, at der ikke måtte ske husødelæggelser i Jerusalem, at menneske-

rettighederne skulle respekteres, at tostatsløsningen måtte gennemføres osv.

Udenrigsministeren:

Som det helt klart fremgår af det, Anne Grete Holmsgaard

nu har sagt, og af udvalgets spørgsmål, er situationen i øjeblikket den, at EU og

Israel har forlænget den nuværende handlingsplan under associeringsaftalen. Det

er aftalt, at forlængelsen vil gælde indtil udgangen af 2009.

Forløbet har været følgende:

På associeringsrådet med Israel i juni 2008 besluttede parterne gradvist at styrke

samarbejdet, både i forhold til den politiske dialog og i forhold til sektorpolitikkerne

– sidstnævnte i form af en revideret handlingsplan for samarbejdet. Den davæ-

rende treårige handlingsplan fra 200 blev samtidig forlænget med et år.

På det følgende associeringsråd den 15. juni i år understregede man fra EU’s

side det fortsatte ønske om en opgradering af forbindelserne mellem EU og Isra-

el, som ville finde sted, så snart situationen var den rette hertil. Det er en samlet

vurdering, om situationen er den rette hertil. Som bekendt havde vi her i udvalget

et længere samråd herom før associeringsrådet. Jeg vil gerne henvise til denne

drøftelse og til EU’s erklæring til associeringsrådet, som er offentligt tilgængelig.

Hvis ikke I har den, kan vi sende den over.

Lad mig erindre om, at vi fra dansk side – både internt i EU-kredsen og mellem

EU og Israel – har lagt stor vægt på spørgsmålet om menneskerettigheder i for-

bindelse med en opgradering. Vi har arbejdet for, at menneskerettigheder ikke

blot som hidtil vil indgå som et emne for en uformel EU-Israel arbejdsgruppe, men

126

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

i stedet vil blive genstand for en forhandling i et formelt nedsat udvalg, altså et fast

udvalg.

I erkendelse af, at omstændighederne imidlertid siden den seneste Gazakonflikt

ikke har tilladt fortsættelse af arbejdet med opgraderingen, foreslog EU at forlæn-

ge handlingsplanen, indtil der var opnået enighed om en ny plan. Israels uden-

rigsminister, Avigdor Liberman, besvarede den 24. juni EU’s forslag og indvilgede

i en forlængelse indtil udgangen af 2009. Fra israelsk side udtryktes håb om, at

en ny handlingsplan ville ligge klar til den tid. Den 23. juli kvitterede EU-formand-

skabet og udenrigskommissæren for Libermans skrivelse og udtrykte håb om, at

omstændighederne inden længe ville tillade at fortsætte arbejdet med opgrade-

ringen af handlingsplanen.

Men – og det er så svaret på hvor vi er nu – det er den generelle holdning i EU-

kredsen, at situationen fortsat ikke har ændret sig på en måde, som i øjeblikket vil

gøre en ny handlingsplan acceptabel for EU. Der foreligger derfor heller ingen

aktuelle planer fra Kommissionen eller formandskabet om at gå videre i sagen.

Her spiller selvfølgelig alle de ting ind, Anne Grete Holmsgaard nævnte: faste

bosættelser, husødelæggelser i Østjerusalem osv. Alt det indgår i den samlede

vurdering.

Jeg vil til slut minde om, at det er hele området, der som helhed har en stigende

strategisk interesse for EU, og EU arbejder for at forbedre og styrke samarbejdet

med alle sine sydlige naboer inden for naboskabspolitikken – herunder selvfølge-

lig også Israel, så langt det er muligt.

Per Clausen

spurgte, om han skulle forstå udenrigsministeren sådan, at der

ikke vil blive taget initiativ til nye forhandlinger, før Israel har ændret praksis

med hensyn til bosættelser, blokaden af Gaza og muligheden for at komme

rundt på Vestbredden. Han havde hørt, at der i nogle EU-lande var kræfter,

som arbejdede på, at man skulle i gang med forhandlinger for at få lavet en ny

aftale. Kan man sige, at aftalen stadig væk er død?

Anne Grete Holmsgaard

ville gerne have bekræftet, at de forudsætninger,

der var opridset i Folketingets vedtagelse, måtte være opfyldt, før man gik i

gang med drøftelser om en opgradering af aftalen.

Udenrigsministeren

sagde, at nu var opgaven jo ikke at smadre Israel, som

trods alt var det eneste demokrati i regionen. I øjeblikket forholder Israel sig

på en måde, der gør, at vi ikke er interesseret i en opgradering. Men som

nævnt må dette afgøres ud fra en samlet vurdering, hvori indgår de ting, Anne

Grete Holmsgaard nævner, samt hvordan det går med fredsprocessen, som i

øjeblikket er gået i stå. Udenrigsministeren bekræftede, at aftalen holdes på

vågeblus, og så vurderer man i det nye år den samlede situation. Han nævn-

te, at den israelske udenrigsminister, Liberman, skulle have et møde med

udenrigsministeren, hvortil de udenrigspolitiske ordførere var inviteret, så dér

kunne de sige noget til Liberman, hvilket han syntes de skulle gøre.

Per Clausen

gjorde i anledning af udenrigsministerens bemærkning om, at

man jo ikke skulle smadre Israel, opmærksom på, at Enhedslisten hele tiden

127

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

havde talt for en tostatsløsning, og så var der jo ikke tale om at smadre Israel.

I øvrigt var han glad for indholdet i det svar, udenrigsministeren var kommet

med.

Michael Aastrup Jensen

forstod godt, at udenrigsministeren havde gjort den

bemærkning om at smadre Israel, og mindede om, at i den debat om Syrien,

der havde været under det forrige punkt på dagsordenen, havde han ikke hørt

mange fra venstrefløjen tale om, hvorvidt Syrien var et demokrati eller ej. Han

advarede imod, at man anlægger en dobbelt standard, hvor Israel skal opføre

sig som en helgen, mens man bare kigger væk, når det drejer sig om kræn-

kelser foretaget af den anden side i konflikten.

Anne Grete Holmsgaard

advarede mod, at man tillagde nogle mennesker

nogle intentioner om at smadre Israel, som de ikke havde. Hun spurgte, om

udenrigsministeren ikke også var skuffet over, hvad den kritiske dialog med

Israel egentlig havde ført til. Hun mente, man burde presse Israel meget

hårdt, idet hun pegede på, at en opgradering af aftalen jo ville give Israel nog-

le fordele. Hun var glad for, at udenrigsministeren stod fast på det, der står i

Folketingets vedtagelse.

Anne Grete Holmsgaard så også gerne en aktiv fredsproces, men spurgte,

hvilke forventninger udenrigsministeren egentlig havde til en sådan.

Kim Mortensen

erklærede sig enig i den linje, udenrigsministeren havde an-

givet, men advarede ligesom Anne Grete Holmsgaard mod, at man tillagde

folk nogle intentioner, de ikke havde. Han havde på Europaudvalgets tur til

Israel forstået, at hvis bosættelserne fortsætter, var drømmen om en tostats-

løsning en illusion. Det mente han var det vigtigste punkt her og nu.

Udenrigsministeren

forstod, at hans sprogbrug havde forlænget debatten,

og præciserede, at hans bemærkning om at smadre Israel ikke var møntet på

nogen af de tilstedeværende. Men han syntes, man i debatten ofte glemte

proportionerne. Vi stiller samme krav til begge sider, men vi har ikke større

forventninger om, at den palæstinensiske side opfylder dem. Vi stiller derfor i

praksis større krav til Israel, fordi det er et demokrati, som bygger på samme

værdier som os.

Med hensyn til en tostatsløsning gjorde udenrigsministeren opmærksom på,

at også palæstinenserne under Abbas støtter en tostatsløsning, men det

samme gælder ikke Hamas.

Udenrigsministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han selvfølgelig var

hamrende skuffet over, at fredssporet var lagt øde. Han troede, man skulle

arbejde for en omfattende fredsaftale, idet han ikke længere troede på en iso-

leret fred. Syrien skal f.eks. med på fredssporet.

Udenrigsministeren mente ikke, der var stor uenighed blandt EU-landene om,

at en aftale om opgradering af aftalen med Israel i øjeblikket er sat på våge-

blus. Han pegede på, at der er kommet en økonomisk fremgang på Vestbred-

den, hvilket er positivt. Abbas skal imødekommes, men det gør israelerne

meget lidt.

128

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 58: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 23/10-09

3. Europaudvalgsmøde 23/10-09

Per Clausen

gjorde opmærksom på, at han altid havde talt om menneskeret-

tigheder, også i relation til Syrien og de muslimske lande.

Anne Grete Holmsgaard

forstod, at den eksisterende aftale var forlænget til

udgangen af 2009, og ville bare sikre sig, at man ville få en grundig drøftelse i

Europaudvalget, inden man tog stilling til, hvad der skulle ske med den i 2010.

Udenrigsministeren

sagde ja både til Per Clausen og Anne Grete Holms-

gaard.

129