Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 63
Offentligt
752651_0001.png
Notat
Status vedrørende ITER (International Thermonuclear Experimental
Reactor), herunder omkostningerne ved at bygge den internationale
forsøgsreaktor vedrørende fusionsenergi.
Resumé
I november 2006 blev den internationale aftale om at bygge ITER i Sydfrankrig
indgået mellem de syv ITER-parter EU, USA, Rusland, Japan, Sydkorea, Kina og
Indien. Da aftalen var baseret på et design fra 2001, blev der i 2007 iværksat en
revurdering af dette design, som blev afsluttet i 2008. Det førte til anbefalinger
om 80 designændringer. Endvidere er der konstateret prisstigninger i forhold til
de tidligere vurderede priser ved det tidligere design. Det har medført en væ-
sentlig stigning i konstruktionsomkostningerne, som for EU’s vedkommende er
vurderet til at stige fra 2,7 mia. til 6,1 mia. Euro over den forventede byggetid på
10 år. Kommissionen har i 2009 orienteret Rådet om, at der ville ske en vækst i
konstruktionsomkostningerne, men først på et uformelt Rådsmøde medio oktober
givet et troværdigt overslag over størrelsen af disse meromkostninger.
1. Baggrund og indhold
Den europæiske forskning i kontrolleret termonuklear fusion foregår under Eu-
ratom-traktaten og er organiseret under de europæiske rammeprogrammer for
forskning og udvikling. Europæisk fusionsforskning er koordineret i et samlet
program. En væsentlig del af forskningen har hidtil været udført på det fælles
forsøgsanlæg JET (Joint European Torus) i England. EU har besluttet at gå videre
med næste fase gennem deltagelse i det internationale samarbejde om bygning af
et nyt forsøgsanlæg – kaldet ITER (International Thermonuclear Experimental
Reactor) – sammen med Rusland, Kina, Japan, Sydkorea, USA og Indien.
Formålet med ITER er at påvise, at det er videnskabeligt og teknologisk muligt at
udnytte fusionsenergi til fredelige formål og skabe en sikker og bæredygtig ener-
gikilde i fremtiden. Visionen er at nå frem til en emissionsfri energiproduktion i
stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde med begrænsede og håndter-
bare miljøpåvirkninger.
ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i en
skala, som man ikke har set før. Halvdelen af verdens befolkning står bag pro-
jektet, og den europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.
Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA startede allerede i 1988 et samar-
bejde om at designe ITER. Arbejdet blev afsluttet i 2001, hvorefter de internatio-
nale forhandlinger om implementeringen startede mellem Euratom, Japan og
Ministeriet for Videnskab
Teknologi og Udvikling
Bredgade 43
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3392 9700
3332 3501
[email protected]
www.vtu.dk
1680 5408
Dok nr.
Side
1101326
1/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rusland. USA havde på dette tidspunkt forladt samarbejdet, men kom med igen i
2003 sammen med Kina og Sydkorea. Herefter gik der yderlige nogle år med at
forhandle om den geografiske placering af ITER. Japan og EU (Frankrig) var
kandidater. Først den 21. november 2006 blev den internationale aftale om ITER
indgået og placeringen af ITER fastlagt til Sydfrankrig (Cadarache). Efter afta-
lens indgåelse blev der iværksat en revurdering af ITER 2001-designet, som lå til
grund for forhandlingerne mellem de syv ITER-parter. Man havde oprindelig be-
regnet de samlede opførelsesomkostninger efter 2001-designet til 4,6 mia. Euro,
men senere estimeret disse (efter 2008-priser) til 5,9 mia. Euro, hvoraf Europa
skulle betale knap halvdelen svarende til 2,7 mia. Euro.
Revurderingen af 2001-designet blev afsluttet i løbet af 2008, og der blev i den
forbindelse anbefalet 80 designændringer på basis af den forskning og teknologi-
ske udvikling, der har fundet sted siden 2001. Der har således vist sig behov for
yderligere udstyr og reservedele, som ikke var medtaget i det oprindelige design,
men som skønnes nødvendige for en effektiv drift af ITER. Mht. de afledte mer-
omkostninger (jævnfør nedenfor) skal nævnes, at bemandingen af organisationen
og forberedelse af byggepladsen er blevet meget dyrere end oprindelig beregnet.
Dertil kommer, at den geografiske placering af ITER ikke var fastlagt i 2001, li-
gesom der kun var tre ITER-parter i 2001 (EU, Japan og Rusland). Sidst men ik-
ke mindst er der siden 2001 sket voldsomme prisstigninger på energi og kon-
struktionsmaterialer (kobber, stål, cement m.m.). De eksterne meromkostninger
skønnes at andrage knap 40 % af samtlige meromkostninger.
De samlede omkostningsmæssige konsekvenser af det nye design er estimeret til
at ville øge EU’s samlede bidrag fra 2,7 mia. til 6,1 mia. Euro eller en stigning på
3,4 mia. Euro over en 10-årig byggeperiode, der skulle være startet i 2007, men
er blevet forsinket pga. revurderingen. Her forudsættes, at forslaget fra Kommis-
sionen om at forskyde tidsplanen med to år, accepteres af de andre ITER-partnere
(jf. nedenfor). I modsat fald skønnes EU’s samlede bidrag at beløbe sig til 6,5
mia. Euro.
EU-Kommissionen har på et Rådsmøde den 2. december 2008 og 29. maj 2009
orienteret om situationen og understreget, at alle muligheder for reduktion og be-
grænsning af omkostningerne, som kan foretages med en rimeligt acceptabel ri-
siko for projektets succes, skal undersøges og så vidt muligt gennemføres. Kom-
missionen gav ikke på disse møder et troværdigt overslag over væksten i kon-
struktionsomkostningerne. (Det skete først på det uformelle Rådsmøde den 16.
oktober 2009, jævnfør senere).
På Rådsmødet den 25.september 2009 orienterede Kommissionen endvidere om,
hvilke tiltag der var aftalt med de andre seks ITER-parter med henblik på at be-
grænse omkostningerne. Man var således blevet enige om at benytte en to-trins
fremgangsmåde mht. konstruktionen af ITER: 1) den grundlæggende maskine
skal være klar i slutningen af 2018 med et udstyr, som gør det muligt at igang-
sætte fusionsprocessen (opnå en plasmatilstand, som er en forudsætning for fusi-
onsprocessen) og 2) den fuldtudviklede maskine skal være klar i 2026. Man kal-
der denne fremgangsmåde for ”Scenario 1”.
Det har imidlertid vist sig, at, at den europæiske ITER organisation, der står for
EU’s leveringer til ITER, har problemer med at levere i henhold til scenario 1.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De tekniske og økonomiske risici ved dette scenario er for store. En årsag til de
opståede problemer er, at det ifølge den internationale aftale er EU, som skal le-
vere en række af de helt centrale dele til ITER meget tidligt i forløbet og inden
2018.
Da der på det kommende ITER Styrelsesrådsmøde den 19. november 2009 skal
tages endeligt stilling til det nævnte scenario, har Kommissionen, der optræder på
EU’s vegne på disse møder, behov for politisk opbakning fra Rådet til at foreslå
ændringer i scenariet. Kommissionen agter på mødet at argumentere for nødven-
digheden af justeringer, især med hensyn til tidsplan, da den som nævnt medfører
et voldsomt pres på EU’s ressourcer, herunder de økonomiske. Der er også andre
ulemper. Eksempelvis vil færdiggørelsen af bygningerne i henhold til dette sce-
nario betyde, at man konstant skal arbejde i 3-holds skift. Ligeledes er man fra
EU’s side ansvarlig for kvaliteten af de centrale leverancer. Det drejer sig om
selve bygningerne, om magneter og om den beholder eller det kammer, hvori sel-
ve fusionsprocessen skal foregå. Med hensyn til sidstnævnte vil man fra EU’s
side gerne have produceret en prototype først. Men det tillader scenario 1’s tids-
plan ikke.
Af disse grunde ønsker Kommissionen (den europæiske ITER organisation) at
strække scenariet i tid, således at processen bliver teknisk og økonomisk over-
kommelig og forsvarlig.
Med henblik på det nødvendige politiske mandat havde det svenske EU-formand-
skab inkluderet ITER i dagsordenen på et uformelt Rådsmøde i Umeå den 16. ok-
tober 2009. På mødet var der generel enighed om, at ITER skal fortsætte, under
forudsætning af, at de af Kommissionen nævnte grænsebetingelser (reduktion af
tekniske og økonomiske risici, optimal ledelse/styring, en realistisk tidsplan mv.)
kan opfyldes. EU skal arbejde for et alternativt og mere realistisk scenarie, der
har som konsekvens, at tidslinjen for ITER udskydes, og meromkostningerne til
ITER derfor først vil falde fra 2012.
Fra dansk side udtrykte man støtte til ITER, idet man mht. de øgede meromkost-
ninger i forbindelse med konstruktionen af ITER ønsker, at såvel EU’s som de
nationale budgetmyndigheder inddrages.
Kommissionen blev på mødet bedt om så hurtigt som muligt at fremkomme med
forslag til mulige finansieringskilder og herunder undersøge fordele og ulemper
ved at optage lån i Den europæiske Investeringsbank.
Det er i øvrigt en dansk opfattelse, at EU-Kommissionen ikke ønsker nogen for-
øgelse af det nukleare budget under det 7. rammeprogram (2007-2011).
2. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser
Ikke relevant.
3. Høring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ikke relevant.
4. Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og administrative konsekvenser
af forslaget
Der vil være tale om indirekte statsfinansielle konsekvenser via Danmarks bidrag
til EU-budgettet. Omfanget vil afhænge af finansieringsmodellen. Danmark be-
taler ca. 2 pct. af EU's omkostninger. Hvis der tages udgangspunkt i en ekstra-
omkostning på EU-budgettet på de førnævnte 3,4 mia. Euro over 10 år, svarer det
til en indirekte statsfinansiel omkostning for Danmark på 68 mio. Euro svarende
til ca. 510 mio. kr. for perioden.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Regeringens foreløbige generelle holdning
Den danske regering har støttet opførelsen af ITER og ønsker, at ITER skal fort-
sætte på trods af de nuværende vanskeligheder. Hvad finansieringsspørgsmålet
angår, har den hidtidige danske holdning været, at det årlige bidrag til EU’s fusi-
onsprogram (inkl. ITER) under det 7. rammeprogram (2007-2011) ikke må stige.
Mht. årene 2012 og 2013 (som ikke indgår i den nukleare del af det 7. ramme-
program), bør man afvente resultatet af Kommissionens overvejelser vedrørende
alternative finansieringsmuligheder, inkl. lån fra Den europæiske Investerings-
bank. Hvad angår perioden efter 2013 skal spørgsmålet behandles i forbindelse
med forhandlingerne om det 8. rammeprogram.
7. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Alle medlemslandene har udtrykt ønske om at fortsætte ITER samarbejdet på
trods af behovet for væsentligt flere ressourcer end tidligere antaget. Der er dog
intet medlemsland, som har tilkendegivet at ville medvirke til at øge det nuvæ-
rende fusionsbudget (2007-2011).
8. Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant.
9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
ITER-projektet har gennem årene været forelagt for Folketingets Europaudvalg
mange gange, senest i forbindelse med vedtagelsen af EU’s 7. rammeprogram for
forskning og udvikling (2007-2011).