EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del Bilag 91
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 6. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 6. november 2009

Kl. 11.10

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S), formand, Kim Andersen (V),

Michael Aastrup Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Helle

Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Jeppe Kofod (S), Jesper

Petersen (SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær

(RV), Line Barfod (EL)

Finansminister Claus Hjorth Frederiksen og udviklingsmi-

nister Ulla Tørnæs

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 2972 (økonomi og finansministre) den 10.

november 2009

Dagsordenspunkt 1,2, 3 og 7 henhører under Finansministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 4 henhører under både Finansministeriets og Økonomi- og

Erhvervsministeriets ressort.

Dagsordenspunkt 5 og 8 henhører under Økonomi- og Erhvervsministeriets

ressort.

Dagsordenspunkt 6a, 6b og 6c henhører under Skatteministeriets ressort.

Finansministeren:

Sagen vedrørende kapitalkravsdirektivet forelægges til for-

handlingsoplæg, mens de øvrige sager forelægges til orientering.

Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.

1. Opfølgning på G20-finansministermøde den 6. og 7. november

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 62, senest behandlet i EUU

16/10-09)

Finansministeren:

Jeg forventer på det kommende Økofin en eventuel afrappor-

tering fra og opfølgning på G20-finansministrenes møde i dag og i morgen.

G20 stats- og regeringscheferne nåede på Pittsburgh-mødet i september til enig-

hed om en række nye initiativer, herunder en styrkelse af rammerne for overvåg-

ning og koordinering af G20-landenes økonomiske politikker.

G20-finansministrene ventes at drøfte den videre implementering heraf, ligesom

der ventes en drøftelse af reformer af de internationale finansielle institutioner,

klimafinansiering og finansiel regulering.

173

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

2. Opfølgning på Det Europæiske Råds møde den 29. og 30. oktober

2009

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 57 (side 64, senest behandlet i EUU

16/10-09)

Finansministeren:

Det er planen, at vi skal følge op på mødet i Det Europæiske

Råd den 29.-30. oktober. Jeg forventer, at vi blandt andet skal fortsætte vores

drøftelser af exitstrategier med fokus på den finanspolitiske konsolidering samt

det videre arbejde med styrkelse af de tilsynsmæssige rammer i EU.

Med hensyn til exitstrategierne har Det Europæiske Råd endosseret konklusio-

nerne fra Økofin den 20. oktober og har anmodet os om på dette grundlag at ar-

bejde videre med exitstrategierne. Konklusionernes hovedprincipper er:

For det første at de koordinerede exitstrategier skal indebære en konsistent im-

plementering af stabilitets- og vækstpagten.

For det andet at alle EU-lande under forudsætning af et bæredygtig opsving skal

starte konsolideringen senest i 2011.

For det tredje at konsolideringen i de fleste lande bør være mere ambitiøs end

hovedreglen om strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP.

For det fjerde at reformer og styrkede nationale finanspolitiske rammer kan un-

derstøtte konsolideringen og finansernes langsigtede holdbarhed.

Jeg forventer ikke, at der bliver tale om nye konklusioner eller andre formelle be-

slutninger, men drøftelser om, hvordan principperne kan videreudvikles med hen-

blik på at aflægge rapport til Det Europæiske Råd i december.

De fælles principper for exitstrategier skal endvidere udmøntes i anbefalinger til

de enkelte lande. Planen er fortsat, at vi på rådsmødet den 2. december i år ved-

tager henstillinger til alle lande, som vil have uforholdsmæssigt store underskud i

2008 og/eller 2009, og at vi tilsvarende næste år vedtager henstillinger til de lan-

de, som først får underskud over 3 pct. af BNP i 2010. Langt størstedelen eller

muligvis alle EU’s lande vil komme ind i underskudsproceduren.

Det ventes fortsat at være et bærende princip for anbefalingerne, at lande med

relativt store underskud vil få relativt lange frister, men til gengæld også bør gen-

nemføre lidt større årlige budgetforbedringer.

I forhold til arbejdet med styrkelse af EU-tilsynsrammerne er det muligt, at det

svenske formandskab vil orientere om de videre planer for drøftelserne om etab-

lering af de tre nye EU-tilsynsmyndigheder samt arbejdet med at styrke rammer-

ne for at forebygge og løse finansielle kriser. Endelig vil formandskabet formentlig

orientere om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal drøfte den interne byrde-

fordeling af den internationale klimafinansiering.

174

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Kim Mortensen

syntes – måske lidt i modsætning til regeringens finanslovs-

partner – at det ville være en fordel, at Danmark førte en økonomisk politik,

der gjorde, at Danmark kunne overholde konvergenskravene, og bad finans-

ministeren komme lidt nærmere ind på, hvor langt vi skal ud i fremtiden, før

Danmark overholder konvergenskravene. Han forstod, at vi aktuelt opererer

med et budgetteret underskud på 5 pct. af BNP i 2010, og hvis man kun skal

reducere det med 0,5 pct. af BNP om året, vil der jo gå et antal år, før vi

kommer i en situation, hvor vi kan overholde kravene.

Finansministeren

ville nødig gå ind i en polemisk diskussion med Kim Mor-

tensen om brugen af statsfinanserne, men han fornemmede på spørgsmålet,

at S og SF mente, det var forkert at have et underskud på statsfinanserne,

som var større end 3 pct., og spurgte derfor, hvor de to partier ville finde de

besparelser i størrelsesordenen 20-30 mia. kr., som skulle til, hvis vi skulle

nedbringe underskuddet til 3 pct. i 2010. Han tilføjede, at han mente, det var

rigtigt i den nuværende situation at have et så stort underskud for at mildne

konsekvenserne af krisen for den danske befolkning.

Kim Mortensen

syntes ikke, det var lykkedes finansministeren at undgå at

blive polemisk. Han præciserede, at hans spørgsmål ikke handlede om, hvor

stort underskuddet på statsfinanserne skulle være i 2010, men om, hvornår vi

kunne forvente at have nedbragt budgetunderskuddet til 3 pct. Han tilføjede,

at det ikke mindst er interessant, fordi statsministeren har sagt, at det er afgø-

rende for, hvornår man kan forestille sig at der kommer en dansk folkeaf-

stemning om euroen.

Jesper Petersen

mente heller ikke, det lykkedes finansministeren at undgå at

være polemisk. Han præciserede, at SF ikke kritiserer, at der er et budgetun-

derskud i 2010, men mener, at man bruger pengene forkert og ikke har været

gode nok til at modarbejde krisen. Jesper Petersen mente ligesom Kim Mor-

tensen, at det er interessant, hvornår vi kommer ned på et underskud på 3

pct. af BNP, fordi det ifølge regeringens egen udlægning er det, der står i ve-

jen for en dansk folkeafstemning om euroen. Han så frem til at se regeringens

egen vurdering, som kommer omkring årsskiftet.

Finansministeren

fandt det svært at svare på Kim Mortensens spørgsmål,

idet man ikke vidste, hvornår krisen var overstået. Vi kan se et lys forskellige

steder, og der er tegn på stabilisering, men vi ved ikke, hvornår krisen er

overstået. Vi forventer i slutningen af næste år at komme ind under procedu-

ren for lande, som har et for stort underskud, og så vil der blive fastsat et

åremål, måske 2-3 år, inden for hvilket vi skal være tilbage på de 3 pct. af

BNP. Her vil der givetvis være forskel på landene, idet situationen har forskel-

lig alvor i de forskellige lande.

175

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

3. Holdbarhed af offentlige finanser

–

Rådskonklusioner

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 370 (side 1156, senest behandlet i

EUU 30/4-09)

Finansministeren:

Jeg forventer, at vi på det kommende møde vil vedtage råds-

konklusioner om holdbarheden af de offentlige finanser i EU.

Baggrunden er en rapport fra Kommissionen, der vurderer de langsigtede hold-

barhedsudfordringer for de offentlige finanser i de enkelte EU-lande, bl.a. på bag-

grund af den demografiske udvikling med flere ældre og en faldende arbejdsstyr-

ke, der sætter de offentlige finanser i alle EU-lande under pres.

Dertil kommer, at den økonomiske krise har øget holdbarhedsudfordringen. Alle

EU-lande skal nu tackle de langsigtede demografiske udfordringer, samtidig med

at man skal bringe finanspolitikken tilbage på sporet efter de meget store finans-

politiske ekspansioner.

Hovedresultatet af Kommissionens rapport er, at EU-landene skal stramme fi-

nanspolitikken med i gennemsnit 6,5 pct. af BNP, hvis ikke den offentlige gæld

skal løbe løbsk på længere sigt.

Konklusionerne ventes på den baggrund at slå fast, at der er tale om betydelige

holdbarhedsudfordringer i mange lande, som kræver politisk handling i form af

konsolidering og langsigtede reformer, der kan dæmpe udgiftspresset.

Kommissionens rapport vurderer, at Danmarks finanser er omtrent holdbare.

Regeringen vil omkring årsskiftet foretage sin egen vurdering af de samlede lang-

sigtede udfordringer for finanspolitikken som led i det danske konvergenspro-

gram.

Jeg ser under alle omstændigheder Kommissionens holdbarhedsrapport som et

vigtigt input til drøftelserne af, hvordan de langsigtede holdbarhedsudfordringer

for de offentlige finanser i alle EU-landene kan håndteres.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

Pia Adelsteen

spurgte, hvorfor EU egentlig skal blande sig i de danske of-

fentlige finanser, når vi ikke er med i euroen.

Lone Dybkjær

glædede sig til at se den rapport, som regeringen vil udarbej-

de ved årsskiftet, som gør status over de samlede finanspolitiske udfordrin-

ger. Hun vidste godt, at det står værre til i en række andre lande, og spurgte,

hvad den ikke særlig gode situation egentlig betyder for euroen.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at det er vækst- og stabilitetspag-

ten, som vi har tilsluttet os, der indeholder kravet om 3 pct. af BNP. Det har

ikke noget med euroen at gøre.

176

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Finansministeren sagde til Lone Dybkjær, at han ikke troede, at det betød no-

get for eurokursen, hvordan et enkelt lands finanser er, idet det netop er styr-

ken i euroen, at man er med i et stort fællesskab.

Lone Dybkjær

var klar over, at det ikke betød noget for euroen, om et enkelt

land havde underskud, men der er jo mange lande, der ikke opfylder kravene.

Finansministeren

svarede, at i lyset af, at alle lande – herunder USA og

Rusland – har været i krise, mente han ikke, underskuddene i EU-landene

have udgjort noget særskilt problem for euroen.

177

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

4. Bedre regulering

–

Rådskonklusioner

–

KOM (2009) 0544, KOM (2009) 0015

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (042) – bilag 215 (regeringens liste over 50 danske

forslag til bedre regulering)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 451, side 1250 (senest behandlet i

EUU 20/5-09 forud for rådsmøde konkurrenceevne 28-29/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 873, behandlet i EUU 27/2-

09 forud for rådsmøde økofin 10/3)

EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 879, senest behandlet i EUU

27/2-09 forud for rådsmøde konkurrence 5-6/3-09)

Rådsmøde 2832 – bilag 4 (Erhvervsministeriets referat af

rådsmøde 22/11-07) (behandlet i Statsministeriet 16/11-07 pga.

valg)

Kommissionens handlingsprogram (behandlet på rådsmøde

økofin 30/1-07):

KOM (2005) 0097 - bilag 1 (grundnotat af 9/5-95)

Bilag (012) 1032 (grundnotat af 8/8-02)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (06) - bilag 191 (side 706, senest behandlet i EUU

26/1-07)

EUU alm. del (06) - bilag 28 (side 18, behandlet i EUU 6/10-06)

(05) side 223 (behandlet i EUU 4/11-05)

Kommissionens anden strategiske meddelelse

Rådsmøde 2784 - bilag 1 (samlenotat vedr. rådsmøde

konkurrenceevne 19/2-07 indeholdende høringssvar)

KOM (2006) 0689 - svar på spørgsmål 1 (om tiltag til at sikre

reduktion i administrative byrder)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (072) - bilag 463 (side 1304, senest behandlet i

EUU 19/9-08)

Finansministeren:

Økofin ventes at drøfte Kommissionens meddelelse om bed-

re regulering i EU og at vedtage rådskonklusioner herom.

Meddelelsen indeholder status for og konkrete forslag til Kommissionens arbejde

med regelforenkling. Med meddelelsen har Kommissionen imødekommet Økofins

opfordring fra mødet i marts om at fremsætte forenklingsforslag på alle 13 priorite-

rede områder.

Desuden øger Kommissionen sit mål om administrative lettelser af EU-lovgiv-

ningen for erhvervslivet fra 25 pct. til 33 pct.

178

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Regeringen støtter, at Rådets konklusioner opfordrer Kommissionen til at overvå-

ge implementeringen af forenklingsforslagene tæt, og at der fortsat arbejdes på

nye forenklingsforslag.

Regeringen støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, der ligger i naturlig

forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser herhjem-

me.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse

og det videre arbejde med at lette de administrative byrder.

5. (Evt.) Kapitalkravsdirektivet

–

Sagen ventes vedtaget på et kommende rådsmøde

KOM (2009) 0362

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2009) 0362 – bilag 2 (grundnotat af 28/8-09)

Finansministeren:

Kapitalkravsdirektivet er taget af Økofins dagsorden den 10.

november, idet formandskabet nu forventer, at punktet vil kunne vedtages uden

forhandlinger, eventuelt på det kommende Økofinmøde, hvis der konstateres

enighed om forslaget.

Formålet med kapitalkravsdirektivet er primært at definere de minimumskrav, in-

stitutter skal opfylde for at kunne honorere deres forpligtelser over for kreditorer

og for at kunne understøtte finansiel stabilitet. Kommissionen har fremsat forslag

om ændring af kapitalkravsdirektivet, der inddrager erfaringer fra den finansielle

krise.

Forslaget indebærer konkret, at kapitalkravene strammes i relation til visse finan-

sielle aktiver – de såkaldte securitiseringer – og at kravene til de metoder, institut-

terne kan benytte til at beregne kapitalkravsdækning af såkaldte markedsrisici,

strammes.

Herudover stilles forslag om krav til institutternes aflønningspolitik for medarbejde-

re med væsentlig indflydelse på instituttets risikoprofil. Det gælder f.eks., at en

væsentlig del af bonusbetalinger vil afhænge af resultater over flere år og vil kun-

ne tilbagekaldes eller reduceres. Det præciseres i forslaget, at myndighederne

skal føre tilsyn med, at forpligtelserne overholdes, og at de kan pålægge sanktio-

ner ved overtrædelse af direktivet.

Regeringen finder det afgørende at ændre rammerne for den finansielle sektor på

baggrund af de erfaringer, der er opnået i lyset af krisen. Derfor finder jeg det til-

fredsstillende, at Kommissionen nu også har reageret på dette felt og foreslår

strammere kapitalkrav på de nævnte områder. Jeg er også tilfreds med kravene

til finansielle institutioners aflønningspolitik, og at direktivet fastslår, at bestemmel-

serne om aflønningspolitik ikke bør berøre arbejdsmarkedets parters ret til at ind-

gå kollektive overenskomster.

Regeringen støtter forslaget.

179

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Pia Adelsteen

syntes, det var rigtigt godt, at der på EU-plan sikres strammere

kapitalkrav for at beskytte bankernes brugere, og havde ingen problemer med

forhandlingsoplægget. Hun undrede sig dog over, at man samtidig behandle-

de et forslag om at nedsætte kapitalkravet for virksomheder til én euro.

Kim Mortensen

delte finansministerens opfattelse af, at det er godt, der sker

en opstramning af kravene til institutternes aflønningspolitik, men kunne godt

tænke sig en bedre præcisering af, hvem opstramningen gælder for – eventu-

elt gennem jobfunktioner.

Han var enig med regeringen i, at arbejdsmarkedets overenskomster skal væ-

re undtaget.

Jesper Petersen

kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg og glædede

sig over, at også en borgerlig regering kan komme til den overbevisning, at

det går galt, hvis man fuldstændig frisætter kapitalen og ikke har nogen regu-

lering i den finansielle sektor. Han mente ligesom Kim Mortensen, man må

have en præcisering af, hvem aflønningsreglerne gælder for, idet han fandt

det lidt luftigt, at man blot talte om medarbejdere, hvis arbejde har væsentlig

indflydelse på kreditinstituttets risikoprofil.

Med hensyn til aflønningspolitik og bonusprogrammer er det vigtigt, at der går

et vist åremål, før en bonus kan blive udbetalt, f.eks. således at en bonus, der

optjenes i 2010, først kan blive udbetalt i 2015.

Jesper Petersen savnede en regel om, hvor stor en del af aflønningen der må

bestå af aktieoptioner.

Han pegede på, at kapitalkravsdirektivet ikke modvirker medcykliske forhold.

Han mente godt, man i opgangsperioder kunne stille større kapitalkrav, så de

finansielle institutter var bedre polstret, når det gik den anden vej.

Lone Dybkjær

spurgte finansministeren, hvilken glæde vi i relation til finans-

krisen ville have haft af at have gennemført dette direktiv tidligere.

Hun pegede på, at det fremgik af nogle af høringssvarene, at personkredsen

måske ikke var defineret klart nok.

Hun spurgte, hvem der i givet fald skal foretage sanktioner, og hvilke sanktio-

ner der kan blive tale om.

Hun nævnte, at Realkreditrådet skriver, at man ikke modvirker medcykliske

forhold, og måtte forstå den bemærkning sådan, at det havde været godt, hvis

det havde været tilfældet.

Finansministeren

nævnte, at man i kapitalkravsdirektivet skærper kapitalkra-

vet for at oprette en bank. Han mente, det ville blive på 5 mio. euro.

Finansministeren svarede Kim Mortensen og Jesper Petersen vedrørende

bonus, at vi til sin tid selv bestemmer, hvilke personer reglerne skal gælde for.

Det drejer sig om ledende medarbejdere, som har en mulighed for at påvirke

instituttets risikoprofil. Det drejer sig ikke om de medarbejdere, som har en

bonusordning ved formidling af et lån inden for de regler, som banken har

fastsat, eller inden for reglerne for realkreditten. Finansministeren mente ikke,

180

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

man skulle lave lister over bestemte stillingsbetegnelser, for så kunne man

undgå reglerne ved at kalde en bankdirektør for fuldmægtig.

Det slås nu fast, at kollektive overenskomster bliver undtaget.

Bonus skal opgøres over flere år, så udsvingene i et enkelt år ikke udløser en

stor bonus.

Han mente, at bonusandelen måtte være mellem 40 og 60 pct.

Procykliske forhold er ikke omfattet af dette direktiv, men behandles i anden

sammenhæng, så der vil selvfølgelig også komme regler, som modvirker de

procykliske tendenser.

Finansministeren svarede Lone Dybkjær, at det herhjemme er Finanstilsynet,

der påser, at reglerne overholdes. Finanstilsynet kan udstede bøder, og det

kan også stille krav om større kapital. Formålet er at sikre større robusthed for

det enkelte institut.

Kim Mortensen

henviste til, at der på side 24 i samlenotatet står, at Realkre-

ditrådet anfører, at forslaget kan føre til mere end en fordobling af kapitalkra-

vet under normale markedsforhold. Han spurgte, hvad det er, der gør, at der

er så stor forskel på Realkreditrådets og Finansministeriets opfattelse.

Jesper Petersen

hæftede sig ved, at finansministeren nævnte en bestemt

procentsats for bonussens størrelse i sammenligning med personens samle-

de indtjening, og pegede på, at der i bilag I til direktivforslaget (side 19 i for-

slaget) blot står, at der skal være en balance mellem fast løn og variabel af-

lønning, og at den faste løn skal udgøre en tilstrækkelig høj andel af den sam-

lede løn.

Han spurgte, i hvilken sammenhæng de procykliske forhold behandles.

Lone Dybkjær

bad om bare ét eksempel på, at hvis vi havde gennemført ka-

pitalkravsdirektivet tidligere, ville vi have været bedre stillet under krisen.

Finansministeren

sagde, at hele formålet med øvelsen jo er, at der skal stil-

les krav om større kapital. Det er en lærdom, vi har fået af krisen. Hvis kapi-

talkravet for markesrisici f.eks. fordobles, vil det samlede kapitalkrav for real-

kreditinstitutter øges i størrelsesordenen 10 pct. Finansministeren pegede på,

at man i EU har taget en lang række initiativer, bl.a. til øget overvågning og

oprettelse af tre særlige tilsynsmyndigheder samt større krav til realkreditten.

Finansministeren svarede Jesper Petersen, at vi med hensyn til bonus jo skal

finde en balance. Der skal være en overvågning af bonusserne, og et besty-

relsesmedlem skal ind over. Finansministeren mente, det var rigtigt at be-

handle det rimeligt håndfast, idet bonusordningerne rent konkret har medført,

at nogle har udsat deres institut for helt vilde risici.

De procykliske forhold diskuteres i forbindelse med reglerne for regnskabsaf-

læggelse.

I svaret til Lone Dybkjær sagde finansministeren, at der i hvert fald havde væ-

ret en større buffer, hvis der havde været et højere kapitalkrav. Som et ek-

sempel på, hvad en bedre overvågning kan betyde, nævnte han, at man i

181

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Spanien havde været oppe på, at byggesektoren udgjorde 50 pct. af økono-

mien, hvor den herhjemme kun udgør 6 pct.

Lone Dybkjær

spurgte konkret, om der var nogle af de banker, der var gået

ned eller var overgået til Finansiel Stabilitet, hvor man kunne have forhindret

dette, hvis kapitalkravsdirektivet havde været gældende.

Finansministeren

ville ikke begive sig ind på spekulationer herom.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde udtrykt sig imod det.

6. Skat

a) Administrativt samarbejde på skatteområdet

(bistandsdirektivet)

–

Generel indstilling

KOM (2009) 0029

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 25)

KOM (2009) 0029 – bilag 2 (grundnotat af 2/3-09)

KOM (2009) 0029 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 17/4-09)

Finansministeren:

Formandskabet lægger op til politisk enighed om et kompro-

misforslag til et nyt direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet, det

såkaldte bistandsdirektiv.

Det vigtigste element i forslaget er, at bistandsdirektivet bringes i overensstem-

melse med de nyeste internationale standarder for informationsudveksling. Det

indebærer bl.a., at bankhemmelighed ikke længere er en hindring for udveksling

af bankoplysninger mellem landene.

Direktivforslaget indebærer også en specifikation af, hvilke oplysninger der skal

være omfattet af automatisk informationsudveksling mellem medlemslandene.

Automatisk informationsudveksling vil sige, at oplysninger om f.eks. udbyttebeta-

linger, pensioner, bestyrelseshonorarer, royalties og lønudbetalinger, som er ind-

berettet til de danske skattemyndigheder, automatisk videresendes til de respek-

tive landes skattemyndigheder for modtagere, som er hjemmehørende i andre

lande.

Det vil givetvis blive en vanskelig drøftelse i Økofin, fordi to lande – nemlig Østrig

og Luxembourg – formentlig ikke vil acceptere den udvidede anvendelse af au-

tomatisk informationsudveksling.

Regeringen er stor tilhænger af samarbejdet mellem skattemyndighederne i for-

skellige lande og kan støtte kompromisforslaget.

Pia Adelsteen

beskæftigede sig med de ændrede krav vedrørende fortrolig-

hed og syntes, det var godt, at man kunne give relevante oplysninger videre til

182

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

skattevæsenet, men spurgte, om der ikke allerede findes regler om fortrolig-

hed.

Desuden spurgte hun, om der kan blive tale om sanktioner, hvis man ikke

overholder reglerne.

Hun nævnte, at Advokatsamfundet i sit høringssvar kritiserer en bestemmelse

om udenlandsk bevismateriale, som efter Advokatsamfundets opfattelse ind-

skrænker de nationale domstoles adgang til at vurdere værdien af disse bevi-

ser. Hun spurgte, om der her er et problem med retssikkerheden.

Jesper Petersen

var fuldt opmærksom på de problemer, der var med Lu-

xembourg og Østrig, som for nogle uger siden havde blokeret for den aftale,

der var lavet med Liechtenstein. Han spurgte, hvad vi har måttet give Luxem-

bourg og Østrig, for at de kan gå med til noget, de opfatter om et kompromis.

Han kunne være bekymret for, at man af hensyn til bankhemmeligheden ind-

førte nogle muligheder for at afslå at give informationer.

Lone Dybkjær

havde ikke været opmærksom på, at Østrig var i samme båd

som Luxembourg.

Finansministeren

svarede, at de andre lande skal lægge et massivt politisk

pres på Østrig og Luxembourg. I forvejen hviler der i kølvandet på G20 be-

slutningen et pres på de to lande. Der er ingen, der har planer om at svække

på kraverne om, at man ikke i ly af bankhemmeligheden kan undgå at give

oplysninger til skattevæsenerne. Østrig og Luxembourg har opfundet nogle

problemstillinger, som finansministrene nu sidder og diskuterer, men finans-

ministeren betegnede det som ren obstruktion.

I anledning af Pia Adelsteens spørgsmål om bevisbedømmelse sagde fi-

nansministeren, at det er de danske domstole, der skal vurdere beviserne.

Jesper Petersen

var glad for, at regeringen ville lægge et massivt pres på

Luxembourg og Østrig. Han kunne ønske sig, at man desuden ændrede op-

gørelsesmetoden for de lande, som står på OECD’s sorte liste over skattely-

lande, idet han mente, der var behov for skrappere regler.

Lone Dybkjær

spurgte, om man gav Østrig tilbud om noget andet, f.eks. et

agentur.

Pia Adelsteen

forstod godt, at det var de danske domstole, der vurderede

beviserne, men Advokatsamfundet mener åbenbart, at direktivet indskrænker

domstolenes adgang til at vurdere beviserne.

Finansministeren

svarede Lone Dybkjær, at han ikke mente, Østrig og Lu-

xembourg skulle belønnes for at slippe bankhemmeligheden, så han ville slet

ikke gå ind på tankegangen om at give dem noget.

Han svarede Pia Adelsteen, at Finansministeriet ikke delte Advokatsamfun-

dets bekymring.

183

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

b) Postmoms

–

Politiske retningslinjer

KOM (2003) 0234

Rådsmøde 2972 – bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)

Bilag (02) 1150 (grundnotat af 7/7-03)

Bilag (02) 1240 (supplerende grundnotat af 15/8-03)

Finansministeren:

På mødet ønsker formandskabet at drøfte muligheden for at

genoptage forhandlingerne om postmoms.

Sagen stammer fra 2003, hvor Kommissionen fremsatte et forslag om at ophæve

momsfritagelsen for bl.a. det offentlige postvæsens ydelser. Forslaget blev bl.a.

fremsat i lyset af de konkurrencemæssige forvridninger, momsfritagelsen giver

mellem offentlige og private udbydere af postydelser, men der kunne ikke opnås

enighed om det.

Enkelte medlemslande lægger aktuelt moms på alle postydelser. Det er imidlertid

ikke tilladt efter de gældende regler, hvilket blev stadfæstet ved en EU-dom i for-

året. Det svenske formandskab ønsker derfor at få vedtaget en direktivændring,

som tillader medlemslandene at momse alle postydelser.

Regeringen støtter principielt, at der indføres moms på alle postydelser, da det vil

være gavnligt for konkurrencen på postmarkedet og vil reducere de administrative

omkostninger for postsektoren. Vi kan derfor støtte en genoptagelse af forhand-

lingerne om postmoms.

Regeringen kan imidlertid ikke støtte en udvidelse af momsningen af postydelser,

hvis det sammenkædes med en udvidelse af området for nedsat moms.

Pia Adelsteen

studsede over, at der i det supplerende samlenotat om post-

moms står, at en af mulighederne er at anvende en forenklet ordning for

momsberegning, og spurgte, hvad den forenkling bestod i.

Der står i afsnittet om de statsfinansielle konsekvenser, at forslaget vil give et

merprovenu på 230 mio. kr. årligt. Hun var bekymret for, at forslaget kommer

til at gå ud over de små øer og yderområderne.

Hun spurgte, om den nuværende porto for almindelige breve på 5,50 kr. bliver

forhøjet med 25 pct., hvis der bliver lagt moms på.

Kim Mortensen

nævnte, at der i den kommenterede dagsorden står, at der i

april 2009 blev afsagt en dom ved EF-Domstolen, som regeringen stadig er i

færd med at granske. Han spurgte, om man er kommet så langt i sin gransk-

ning, at man er nået frem til, at man f.eks. kan nøjes med at indføre moms for

erhvervslivet og fritage almindelige forbrugeres breve.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen, at forenklingen skulle bestå i, at

postvæsenet ikke skulle sidde og arbejde med differentierede afregningsreg-

ler for de forskellige ydelser, hvor den ene var momsbelagt og den anden ik-

ke. Forslaget skal forstås på den måde, at der vil komme moms oveni de 5,50

kr., et almindeligt brev koster i dag. Det vil være konsekvensen, hvis man ind-

184

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

fører moms også på det område, hvor postvæsenet i dag har befordringspligt.

Det vil selvfølgelig løse problemet med den ulige konkurrence mellem private

firmaer og det offentlige postvæsen.

I anledning af Kim Mortensens spørgsmål om den afsagte dom sagde fi-

nansministeren, at dommen handler om de områder, der er konkurrenceud-

sat, og den kræver et nærmere studium, idet den er lidt uklar med hensyn til,

hvilke ydelser der er omfattet. Finansministeren tilføjede, at den foreløbige

fortolkning af afgørelsen indikerer, at det fremover kun vil være enkeltforsen-

delser, der vil være omfattet at momsfritagelsen, mens masseforsendelser

skal pålægges moms. Dette vil indebære en væsentlig reduktion af konkur-

renceforvridningen. Fortolkningen af dommen vil blive drøftet med de andre

medlemslande og Kommissionen i EU’s rådgivende momskomité, så vi håber,

at vi i løbet af de kommende måneder kan komme frem til en afklaring af dette

spørgsmål.

Pia Adelsteen

forstod, at vi kan fritage Post Danmark fra moms, idet Post

Danmark har en befordringspligt. Hun mente, det kan blive et problem, hvis

det hele kommer ud i fri konkurrence, idet det er meget dyrere at bringe po-

sten ud til de små øer og til yderområderne.

Finansministeren

var klar over, at der foregik en levende diskussion om

yderområderne, men den mente han ikke skulle føres i sammenhæng med

disse EU-regler.

c) Tobaksafgiftsdirektiver

–

Politisk enighed

KOM (2008) 0459

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 30)

KOM (2008) 0459 – bilag 1 (grundnotat af 12/11-08)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 370 (side 1159, senest behandlet i

EUU 30/4-09)

Finansministeren:

Tobaksdirektiverne blev senest drøftet på Økofinrådet i maj,

og det svenske formandskab har nu fremlagt et nyt kompromisforslag om æn-

dring af tobaksafgiftsdirektiverne.

Formandskabet foreslår, at den generelle frist for afgiftsforhøjelserne bliver 1. ja-

nuar 2014. De lande, der skal hæve deres afgiftssatser mest for at opfylde den

foreslåede minimumsafgift på 90 euro pr. 1.000 stk. cigaretter, kan dog anvende

en overgangsordning frem til 2018.

I forhold til samlenotatet til udvalget kan jeg oplyse, at formandskabet nu har ju-

steret sit forslag med hensyn til muligheden for at anvende kvantitative restriktio-

ner.

Formandskabet foreslår, at medlemslande, som fra 1. januar 2014 opfylder mini-

mumsafgiften, kan indføre kvantitative restriktioner i grænsehandlen på 300 ciga-

185

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

retter over for medlemslande, som anvender overgangsordningen og altså ikke

har nået den nye minimumsafgift på 90 euro pr. 1.000 stk. I det tidligere forslag

kunne restriktionerne kun anvendes, indtil landene med en overgangsordning

havde nået en afgift på 77 euro. Samtidig kan medlemslande med en overgangs-

ordning, og som har en afgift på mindst 77 euro, anvende kvantitative restriktioner

over for medlemslande med en afgift under 77 euro.

Det er efter min mening et vigtigt instrument i overgangsperioden til at forhindre

grænsehandel i større stil.

Forudsat at forslaget om forhøjelse af tobaksafgifterne i forbindelse med Forårs-

pakke 2.0 vedtages, opfylder Danmark allerede fra 2010 minimumsafgiftssatser-

ne i både Kommissionens og formandskabets forslag.

Forslaget ventes derfor ikke i sig selv at få betydning for de danske afgifter.

Det er i dansk interesse at få en så stor forhøjelse af tobaksafgifterne som muligt.

Jeg er generelt tilfreds med det nye kompromisforslag og kan støtte det.

Jesper Petersen

syntes, det var godt, at man fik hævet niveauet for tobaks-

afgifterne på EU-niveau, men kunne godt tænke sig, at det blev endnu højere.

I øvrigt mente han, overgangsordningerne – hvoraf nogle løb helt til 2018 –

var enormt lange. Han spurgte finansministeren, hvilke lande der ville benytte

sig af disse overgangsordninger, og som vi derfor kan lave kvantitative restrik-

tioner over for. Gælder det f.eks. Polen?

Lone Dybkjær

håbede, regeringens holdning var, at vi arbejder for så høje

afgifter som muligt i forhandlingssituationen – ikke mindst af sundhedsmæssi-

ge grunde.

Hun spurgte, om der skete nogen kobling til den landbrugsstøtte, man giver til

tobaksavlere i EU, idet hun pegede på, at mange mente, det ville være yndigt,

hvis støtten til tobaksdyrkning forsvandt.

Finansministeren

svarede, at regeringens målsætning er at arbejde for så

høje afgifter som overhovedet muligt, og at der over for de lande, om har

overgangsordninger, bliver indført kvantitative restriktioner for indførslen. De

lande, som har lave tobaksafgifter, er de tidligere østlande. Vi ønsker høje

afgifter af sundhedsmæssige grunde, men vi ønsker også højere afgifter for

ikke at få alt for stor grænsehandel.

Lone Dybkjær

gentog sit spørgsmål om en eventuel sammenhæng med støt-

ten til tobaksdyrkning.

Pia Adelsteen

spurgte, om finansministerens udtalelse om, at vi af sund-

hedshensyn ønsker afgifterne så høje som muligt, også gælder alkoholafgif-

ter.

Finansministeren

svarede Lone Dybkjær, at der ikke var nogen sammen-

hæng mellem diskussionen om tobaksafgifter og landbrugsstøtten til tobaks-

dyrkning. I øvrigt var de lande, som havde de laveste tobaksafgifter, ikke to-

baksproducerende.

186

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Han svarede Pia Adelsteen, at regeringen også går ind for så høje mini-

mumssatser for alkoholafgifter inden for EU som muligt.

7. Makrofinansiel assistance til Hviderusland

–

Sagen er ikke på Økofins dagsorden den 10. november 2009, men ven-

tes vedtaget på et senere rådsmøde

Rådsmøde 2972 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Finansministeren:

I oktober orienterede jeg udvalget om en række sager

vedrørende makrofinansiel assistance til EU’s nabolande, som har været sær-

ligt hårdt ramt af den økonomiske krise. I forlængelse heraf vil jeg orientere

om, at Kommissionen forventes at stille forslag om lån til Hviderusland på 200

mio. euro.

Sagen skal ikke drøftes på økofinmødet den 10. november, men ventes behand-

let på et efterfølgende rådsmøde.

Regeringen støtter reformbestræbelserne og stabiliseringen af den økonomiske

situation i Hviderusland og kan derfor støtte det ventede forslag om makrofinan-

siel assistance til Hviderusland.

Hanne Agersnap

pegede på, at man under det næste punkt på Europaud-

valgets dagsorden skulle drøfte kohærens med udviklingsministeren, og poin-

terede, at hvis vi har nogle demokratidiskussioner med et land, skal vi ikke på

et andet område lave noget, der undergraver de mål, vi har på udviklingsom-

rådet.

8. Finansielle exitstrategier

–

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 2972 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)

Finansministeren:

Siden starten på den finansielle krise er der i mange lande,

herunder i Danmark, blevet etableret en række statslige støtteordninger til den

finansielle sektor. Det gælder garantiordninger, kapitalindskud i de finansielle

virksomheder og – i enkelte lande – opkøb af dårlige aktiver.

Der er nu tegn på en bedring i økonomien og i udsigterne for den finansielle sek-

tor. Selv om det er for tidligt at konkludere, at støtteordningerne kan sættes i bero,

er det imidlertid relevant at begynde overvejelserne om principper og design for,

hvordan man til sin tid kan udfase de forskellige støtteordninger på en hensigts-

mæssig måde.

På den baggrund forventer jeg på det kommende møde en første generel drøftel-

se om exitstrategier for de finansielle støtteordninger.

Drøftelsen ventes bl.a. at berøre temaerne timing, koordination og metoder.

187

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

For så vidt angår timing handler det om at identificere det rette tidspunkt for en

exit. Målestokken kan bl.a. være, at bankerne skal være i stand til på egen hånd

at varetage deres rolle som kreditformidlere, hvilket bl.a. vil forudsætte, at de ge-

nerelle økonomiske udsigter er tilstrækkeligt stabile, at kapitalmarkederne funge-

rer, og at sunde banker kan tiltrække tilstrækkelig kapital.

For så vidt angår koordination er det væsentligt at tage højde for, at afvikling af

støtteordninger i de enkelte lande potentielt kan have stor betydning for forholde-

ne på de finansielle markeder i andre lande via de grænseoverskridende banker

og kapitalmarkeder.

For så vidt angår metoder så er der allerede i nogle ordninger indbygget automa-

tiske exit i de konkrete støtteordninger, bl.a. i form af allerede fastsatte udløbsda-

toer for garantiordningerne og prissætninger af de statslige kapitalindskud, som

øger bankernes tilskyndelse til at træde ud af dem. Overvejelsen er, hvordan der

generelt kan skabes incitamenter til at forlade støtteordningerne.

Jeg finder, at det er nyttigt at tage hul på overvejelserne om en fremtidig afvikling

af de finansielle støtteordninger, og jeg kan støtte en generel og overordnet drøf-

telse heraf på det kommende møde.

9. Eventuelt – Græsk statistik

Finansministeren:

Afslutningsvis vil jeg nævne, at Finansministeriet for få

timer siden er blevet orienteret om, at formandskabet muligvis vil sætte endnu

en sag på dagsorden, hvis vigtigste indhold er, at der på ny er uregelmæssig-

heder i de græske myndigheders opgørelse af statistik for de offentlige finan-

ser, der har indebåret en væsentlig opjustering af underskuddet i 2008 med

ca. 3 pct. af BNP og rejst nye spørgsmål om pålideligheden af den græske

statistikproduktion.

Hvis det bekræftes, at sagen er på dagsorden, vil jeg sørge for, at udvalget får et

notat sendt over til orientering.

Formanden

så frem til at modtage det nævnte notat.

188

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Punkt 2. Rådsmøde nr. 2973+2974 (almindelige anliggender og eksterne

forbindelser - udviklingsdelen) den 16.-17. november 2009

Udviklingsministeren:

Jeg skal forelægge de udviklingsrelaterede dagsordens-

punkter på dagsordenen for rådsmødet. Jeg vil kun gennemgå de punkter, der er

af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,

hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering.

1. Demokratiopbygning

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

2. Bistandsvolumen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udviklingsministeren:

Der er tale om en central drøftelse af status for EU’s ef-

terlevelse af den kollektive forpligtelse til at bidrage med 0,56 pct. af BNI i udvik-

lingsbistand i 2010 og 0,7 pct. af BNI i 2015.

Det er et emne, som vi fra dansk side tog initiativ til at drøfte her på det kommen-

de møde. Formålet er at lægge pres på de øvrige EU-lande til at ”levere” på bi-

standsmålsætningerne i 2010, ved at vi tager drøftelsen nu på baggrund af fi-

nanslovsforslagene i de forskellige EU-lande og ikke først i 2011 på baggrund af

de faktiske tal – her er det for sent at gøre noget ved situationen.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er bekymret for, om EU formår at

levere på forpligtelserne i forhold til målsætningerne.

2010 er lige om hjørnet, og flere lande er meget langt fra at nå, hvad de individu-

elt har forpligtet sig til. Foranlediget af den økonomiske krise står mange lande

over for stigende arbejdsløshed og et voksende pres på de offentlige budgetter.

Men det er et spørgsmål om EU’s troværdighed – løfter alene giver ikke udvikling.

Hanne Agersnap

syntes, det var en rigtig spændende dagsordenen, og men-

te, det var godt, at man fik diskuteret bistandsvolumen, så der var mulighed

for at få gjort noget ved det. Hun spurgte, om man kunne true med at indføre

nogle sanktioner mod lande, som ikke levede op til deres forpligtelser.

Lone Dybkjær

syntes, det var fint, at den danske regering havde sat

spørgsmålet om bistandsvolumen på dagsordenen. Hun mente, der var god

grund til bekymring, for målene nås jo ikke. Hun spurgte, hvad vi overhovedet

189

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

kan gøre for at få de øvrige EU-lande til at komme op på det, de har lovet i

forskellige sammenhænge.

Jeppe Kofod

pegede på, at der er meget på spil, idet EU må leve op til de

mål, den har sat sig, og som er bekræftet i Det Europæiske Råd. Han tilføje-

de, at ingen troede på, at det kunne lade sig gøre. Det handler også om EU’s

troværdighed som global spiller, hvis vi ikke lever op til målene. Han vidste, at

regeringen går meget op i det, og understregede, at det er vigtigt, at vi tager

diskussionen op, så EU-landene bliver så forpligtede som overhovedet muligt.

Udviklingsministeren

erklærede sig fuldstændig enig i det, der var sagt om

bistandsvolumen, og var også fuldstændig enig i den bekymring, der var

kommet til udtryk.

I relation til Hanne Agersnaps bemærkninger om sanktioner og trusler sagde

udviklingsministeren, at hun havde gjort, hvad hun kunne, idet hun havde bedt

om at få punktet på dagsordenen på dette tidspunkt – hvilket ikke alle havde

set som en særlig venlig handling.

Hun var fuldstændig enig i, at det overordnet set handler om EU’s troværdig-

hed, hvilket hun i øvrigt benyttede enhver lejlighed til at understrege.

3. Klimaændringer og udvikling

–

Rådskonklusioner

KOM (2009) 0475

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Udviklingsministeren:

Det svenske EU-formandskab har fremlagt udkast til

rådskonklusioner, der fokuserer på betydningen af et effektivt og velkoordineret

samspil mellem klimaindsatser og udviklingsbistand efter vedtagelsen af en ny

klimaaftale. Effektiv samordning bidrager til at sikre, at vi får mest muligt ud af

vore klima- og udviklingsindsatser.

Konklusionsudkastet skal ses i forlængelse af tidligere vedtagne rådskonklusioner

om EU’s deltagelse i klimaforhandlingerne, senest konklusionerne fra miljømini-

strene den 21. oktober og ikke mindst konklusionerne fra mødet i Det Europæiske

Råd den 29.- 30. oktober. Under drøftelserne af udkastet har formandskabet klart

ønsket at undgå at åbne diskussionen om de komplekse spørgsmål om klimafi-

nansiering og arkitekturen herfor.

Det er meget tilfredsstillende, at det lykkedes stats- og regeringscheferne at blive

enige om konklusioner, som sender et vigtigt signal til forhandlingsparterne. EU

har nu sat tal på finansieringsbehovene for klimaindsatser i udviklingslandene på

kort sigt frem til 2013 på 5-7 mia. euro om året og på mellemlangt sigt frem til

2020 i størrelsesordenen 22-50 mia. euro om året i offentlig, international finan-

siering. Samtidig bekræfter stats- og regeringscheferne, at EU er villig til at påtage

sig sin rimelige andel af finansieringen.

Lad mig fremhæve nogle af de vigtigste budskaber i konklusionsudkastet:

190

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Det er en vigtig pointe, at en styrket indsats på især tilpasningsområdet – på linje

med vores hidtidige bistandsindsatser – skal tage udgangspunkt i udviklingslan-

denes ejerskab. Handlingsplaner for tilpasning skal derfor integreres i de nationa-

le udviklingsplaner. Vi bør bidrage til at sikre, at klima- og udviklingsindsatserne

samordnes fornuftigt og effektivt. Især i de fattigste lande er der et behov for støt-

te hertil.

Det fastslås også, at vi naturligvis skal trække på indhøstede erfaringer og sikre,

at indsatserne baseres på etablerede principper om bistandseffektivitet i overens-

stemmelse med Paris-erklæringen og Accra handlingsplanen.

En anden vigtig pointe er, at en styrkelse af klimaindsatsen med henblik på opfyl-

delse af nye fælles mål på klimaområdet ikke må ske på bekostning af kampen

mod fattigdom og vores bestræbelser på at nå 2015-målene. Dette fastslås også i

konklusionerne fra stats- og regeringscheferne. Jeg er selvsagt enig i denne poin-

te. Det er derfor også helt afgørende, at alle lande lever op til deres tilsagn på

bistandsområdet, og at der leveres ekstra finansiering til klimaindsatser.

På dansk foranledning er der sikret en tekst, hvor der lægges vægt på, at indsat-

ser vedrørende klimatilpasning og indsatser til forebyggelse af naturkatastrofer

koordineres i overensstemmelse med internationale principper herom. Lad mig

også nævne, at konklusionerne – på dansk foranledning – nu indeholder en

stærkere tekst om ligestillingshensyn.

Vi skal fremover styrke vores støtte til klimatilpasninger i de fattigste lande. Klima-

forandringerne vil ikke mindst komme til at påvirke adgang til drikkevand, fødeva-

reproduktionen, den globale sundhedstilstand og miljøet generelt.

Vi tog allerede i 2005 initiativ til at klimasikre vores udviklingsbistand. Via vores

”klimahandlingsprogram” foretog vi en gennemgang af situationen i 17 lande med

henblik på at identificere, hvor klimaændringer ville udgøre en trussel mod udvik-

lingsprocessen i landet. På baggrund af denne screening har vi tilpasset vores

udviklingsprogrammer, så vores indsatser er mere modstandsdygtige over for

klimaændringer.

Vores erfaringer fra denne screening viste også, at vand- og landressourcer er

områder, som er særligt udsatte for klimaændringer, og som samtidig har størst

betydning for de fattigste og mest udsattes livsgrundlag. FN’s klimapanel har og-

så understreget land- og vandressourcers centrale betydning i forhold til de nega-

tive effekter af klimaforandringer for de mest sårbare.

Jeg tog derfor i 2008 initiativ til en international klimadialog med en række af vo-

res bilaterale og multilaterale udviklingspartnere, hvilket resulterede i enighed om

fem vejledende retningslinjer for klimatilpasningsindsatser inden for forvaltning af

vand- og jordressourcer – de såkaldte ”Nairobi Principper”, som blev vedtaget i

april 2009. Disse principper vil vi naturligvis inddrage i vores videre arbejde.

Konklusionsudkastet understreger således nogle vigtige principper, som vi allere-

de har indarbejdet i vores bistandsindsatser på klimaområdet.

Regeringen kan derfor støtte vedtagelse af konklusionerne.

191

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Hanne Agersnap

mente, vi havde fået fat i det vigtige op til klimatopmødet.

Lone Dybkjær

var klar over, at det står meget klart, at klimapengene ikke må

gå ud over udviklingsbistanden, men realiteten bliver formentlig, at der ikke

kommer en øget bistand. Derfor må vi gøre meget for, at der bliver tale om

reelt nye penge.

Hun syntes, det var fint, at udviklingsministeren understregede ligestillingen. I

den forbindelse nævnte hun, at der for nylig havde været en nordisk konfe-

rence om kvinder. Man må være opmærksom på, at klimaændringer især går

ud over kvinderne.

Jeppe Kofod

frygtede, at 2015-målene bliver udvandet, fordi man flytter pen-

gene over til klimaindsats. Han syntes, det var positivt, at der var sat beløb

på, som udviklingsministeren nævnte det.

Udviklingsministeren

bekræftede over for Lone Dybkjær, at ligestilling er

nævnt i de rådskonklusioner, der skal vedtages. Hun var fuldstændig enig i, at

klima og ligestilling hænger ufattelig tæt sammen. Der er mange områder,

hvor det er kvinderne, der bliver hårdest ramt, men kvinderne kan måske og-

så være nøglen til en løsning.

Helle Sjelle

kvitterede for, at regeringen tager sammenhængen mellem klima-

foranstaltninger og udviklingsbistand så alvorligt, hvilket Det Konservative

Folkeparti er meget glade for.

4. Politik-kohærens

–

Orienterende drøftelse/rådskonklusioner

KOM (2009) 0458

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Hanne Agersnap

syntes ikke, kohærens var et særlig almindeligt dansk ord,

men forstod, at det betød sammenhæng mellem forskellige politikområder,

altså at man ikke inden for handelspolitikken måtte have nogle prioriteter, der

underminerede målene på udviklingspolitikkens område. Det syntes hun var

en god idé – især hvis målene i udviklingspolitikken kom til at blive gældende.

Hun ville gerne vide, om udviklingspolitikken også kan blive underlagt finans-

politiske eller handelspolitiske mål.

Pia Adelsteen

var også irriteret over, at man brugte ord som kohærens.

Udviklingsministeren

bekræftede, at kohærens handler om sammenhæng,

og lovede at øve sig på at sige sammenhæng fremover. Det handler om at

sikre, at der ikke på nogle politikområder vedtages noget, som bryder fuld-

stændig med målsætningen på andre områder.

Kommissionen har lavet et papir, hvor man har trukket 5 områder frem, nem-

lig handel, klimaforandringer, global fødevaresikkerhed, migration og sikker-

192

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

hed. Når Lissabontraktaten træder i kraft, er det noget af det, den nye uden-

rigsrepræsentant skal se nærmere på.

Udviklingsministeren sagde i anledning af Hanne Agersnaps bemærkninger,

at sammenhængen kan gå begge veje.

Lone Dybkjær

pegede på, at man går fra 12 koordinationspunkter til 5 områ-

der, idet hun spurgte, hvilken betydning det har, og hvad begrundelsen er her-

for.

Udviklingsministeren

sagde, at man havde valgt 5 områder ud, hvor man

går i dybden for at sikre sammenhæng, men det betyder ikke, at der ikke skal

rapporteres på alle 12 områder. Hun gik ud fra, at Kommissionen havde ud-

valgt de 5 områder, fordi man ville fokusere på disse meget vigtige områder.

5. Forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler (EPA)

mellem EU og AVS-landene

–

Status

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 444 (side 1217, senest behandlet i

EUU 15/5-09)

EUU alm. del (08) – bilag 79 (side 219, behandlet i EUU 7/11-08)

Forhandlinger med AVS-landene:

KOM (2007) 0717 - svar på spørgsmål 1-21 (om EPA-aftaler)

KOM (2007) 0717 - bilag 1 (fortroligt) (erklæring om økonomiske

partnerskabsaftaler)

EU-note (072) - E 12 (notat om økonomiske partnerskabsaftaler)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (08) – bilag 279 (side 795, senest behandlet i EUU

20/2-09)

EUU alm. del (072) – bilag 305 (side 887, behandlet i EUU 23/5-08)

EUU alm. del (072) – bilag 140 (side 358, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 7/2-08)

EUU alm. del (072) – bilag 82 (side 244, behandlet i EUU 19/12-07)

EUU alm. del (072) – bilag 51 (side 157, behandlet i EUU 7/12-07)

Udviklingsministeren:

Kommissionen forventes at redegøre for status for for-

handlingerne med AVS-lande om de økonomiske partnerskabsaftaler –

EPA’erne.

EPA-forhandlingerne blev forelagt til forhandlingsoplæg den 7. februar 2008. Re-

geringen handler fortsat inden for oplægget. Regeringen arbejder stadig for, at

EU udviser fleksibilitet under de fortsatte forhandlinger til fordel for AVS-landenes

videre udvikling.

193

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

Der er underskrevet komplette aftaler med AVS-lande i Vestindien, og meddelel-

se herom er givet til WTO. Vareaftalerne med Centralafrika – dvs. med Came-

roun – og med Elfenbenskysten er blevet underskrevet og notificeret WTO. Der er

også underskrevet vareaftaler med Papua New Guinea og med fire lande i det

sydlige Afrika. Det er Botswana, Lesotho, Swaziland og Mozambique. Også med

AVS-lande i det østlige og sydlige Afrika er der underskrevet vareaftaler. Det er

med Madagascar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe.

Kommissionen har fortsat forhandlingerne med de AVS-lande, der er indgået af-

taler med om varehandel, med henblik på at indgå komplette EPA-aftaler, der

foruden varehandel også forudses at komme til at omfatte tjenesteydelser, inve-

steringer m.m. Kommissionen forhandler også med AVS-lande, der ikke er ind-

gået nogen form for EPA-aftaler med. Det er bl.a. med AVS-landene i Vestafrika.

Regeringen støtter fortsat bestræbelserne for i de videre forhandlinger at nå frem

til resultater, der kan styrke den regionale økonomiske integration. Regeringen vil

fortsat arbejde for udviklingsvenlige resultater i overensstemmelse med retnings-

linjerne i folketingsvedtagelserne V 41 og V 62. Det betyder bl.a., at eventuelle

aftaler om tjenesteydelser m.m. – efter regeringens opfattelse – alene skal ind-

gås, i det omfang de tjener AVS-landenes udviklingsinteresser og egne ønsker.

Hanne Agersnap

var glad for, at det stadig var det mandat, udviklingsmini-

steren fik for et par år siden, man forhandlede efter, hvor vi siger, at aftalerne

skal være til udviklingslandenes fordel. Hun rejste imidlertid spørgsmålet, om

vi kan gennemføre det i praksis, og ville gerne vide, hvad vi gør for at tage

højde for ønskerne i lande, som ikke har lukket nogen aftaler. Er det muligt at

fortsætte med de midlertidige vareaftaler, som man mente, WTO ville under-

kende?

Desuden spurgte hun, hvad vi gør over for Sydafrika.

Pia Adelsteen

syntes, det var fint, at man hjalp ulandene ved at afskaffe told-

barrierer, men pegede på, at EF-Domstolens generaladvokat for nylig har fo-

reslået, at import fra de besatte områder ikke skal være omfattet af de nedsat-

te toldsatser, Israel er omfattet af. Her gik Domstolen efter hendes opfattelse

ind og politiserede.

Jeppe Kofod

opfordrede til, at man holder fast i de meget gode vedtagelser

på området, som Folketinget har foretaget, og som udviklingsministeren også

refererede til.

Udviklingsministeren

svarede Hanne Agersnap, at de mindst udviklede lan-

de, som ikke er omfattet af en aftale, er begunstiget af aftalerne om ”everyt-

hing but arms”. Det er ikke i strid med WTO-reglerne.

Sydafrika har en ærlig handelsaftale, så det er sådan set på plads.

Israel er slet ikke omfattet af disse drøftelser, fordi Israel ikke er et AVS-land.

194

EUU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 91: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 6/11-09

6. Europaudvalgsmøde 6/11-09

6. Bistandseffektivitet

–

Politisk drøftelse

/rådskonklusioner

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Budgetstøtte

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 2973+2974 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Eventuelt – Honduras

Line Barfod

spurgte, om udviklingsministeren kunne oplyse noget om, hvor-

vidt den seneste udvikling i Honduras gør, at regeringen i EU vil arbejde for,

at der kommer et større pres på Honduras, nu hvor det viser sig, at de ikke vil

genindsætte den valgte præsident.

Udviklingsministeren

sagde, at Honduras ikke er på dagsordenen for det

kommende møde, og hun forventede ikke, at det ville blive drøftet i forbindel-

se med mødet.

Line Barfod

var godt klar over, at Honduras ikke er på dagsordenen, men

måske ville ministrene uformelt snakke om det og eventuelt tale om, hvorvidt

man skulle genoptage det diplomatiske pres over for eller eventuelt sanktio-

nerne mod Honduras.

Udviklingsministeren

sagde, at lige præcis med det udgangspunkt, som

Line Barfod nævnte, var det ikke en sag for udviklingsministrene, men for

udenrigsministrene.

195