Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 4
Offentligt
747148_0001.png
747148_0002.png
747148_0003.png
747148_0004.png

Europaudvalget

Folketingets repræsentant ved EU

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere26. oktober 2009

EU's nye Udenrigstjeneste - Tjeneste for EU's Optræden Udadtil

Ifølge medlemmer af Europa-Parlamentet er vi nu endelig i stand til at besva-re udenrigsminister Kissingers spørgsmål: Hvem skal jeg ringe til, hvis jeg viltale med Europa?Den nye Høje Repræsentant/næstformand i Kommissionen vil få en tjeneste,der vil gøre ham i stand til at besvare alle spørgsmål om EU´s udenrigspolitik,mener medlemmerne.

1. Behandling i Europa-Parlamentet

a. Betænkning

Med Lissabontraktaten vil en nyEuropean External Action Service,på danskTjenesten for EU's Optræden Udadtil, blive etableret (Artikel 27, stk. 3). Den-ne nye udenrigstjeneste skal assistere den nye faste formand for Udenrigsrå-det, som skal sikre en sammenhæng i Unionens fælles udenrigspolitik ved atkombinere Rådets nuværende højtstående repræsentant for den fælles uden-rigs- og sikkerhedspolitik med kommissæren for udenrigsanliggender i densamme stilling. Udenrigstjenesten vil komme til at bestå af embedsmænd frabåde Kommissionen, Rådet og medlemslandene, i alt ifølge Europa-Parlamentet på ca. 6000 personer.

Elmar Brok (PPE, DE),

fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, harudarbejdet en betænkning om de institutionelle aspekter ved oprettelsen af enEU's udenrigstjeneste, som blandt andet skal sikre at der bliver gennemførten dialog med Parlamentet inden oprettelsen af den nye udenrigstjeneste.Europa-Parlamentet har behandlet betænkningen hurtigt, da medlemmerne afParlamentet er bekymrede for, at Kommissionen og Rådet allerede er gået igang med at arbejde på strukturen af den nye udenrigstjeneste.
1/4
Betænkningen, som er udarbejdet med udtalelser fra Udenrigsudvalget ogUdviklingsudvalget, opfordrer Kommissionen til, at "lægge alt sin vægt sominstitution i at bevare og yderligere udvikle fællesskabsmodellen i Unionenseksterne forbindelser" og påpeger, at der ved oprettelsen af EU's udenrigstje-1neste også indgår budgetmæssige overvejelser . Konkret betyder det, at Eu-ropa-Parlamentet vil have placeret den nye udenrigstjeneste i Kommissionensforvaltningsmæssige struktur og dermed tilknytte den Kommissionens budget.Dette vil gøre det muligt for Parlamentet, at udføre demokratisk kontrol medudenrigstjenesten, da EU's budget skal vedtages og godkendes af Parlamen-tet. Dette bliver yderligere påpeget ved betænkningens understregelse af, atParlamentet fortsat vil ”udøve sine budgetbeføjelser fuldt ud i forbindelse med2disse institutionelle nydannelser” . Derudover foreslår betænkningen, atKommissionens delegationer i tredje lande, samt Rådets forbindelseskontorerbør sammenlægges og laves til "EU-ambassader", under ledelse af den nyeudenrigstjeneste. Dertil mener Parlamentet desuden, at det er nødvendigt atoprette et europæisk diplomatisk institut til uddannelse af EU-tjenestemænd ieksterne forbindelse.Endvidere anmoder Parlamentets Udenrigsudvalg om, at den kommendehøjtstående repræsentant skal underrette Udenrigsudvalget om udnævnelsertil "højere stillinger i tjenesten" og tillade udvalget at gennemføre høringer af3kandidaterne, hvis dette bliver fundet nødvendigt .

b. Debat og vedtagelse

Debatten i Europa-Parlamentet var præget af, at der forelå en aftale mellemde største grupper om at fremme Parlamentets interesser og få størst muligindflydelse på etablering og drift af den nye udenrigstjeneste.

Morten Mes-

serschmidt (EFD),

der var det eneste danske medlem, der tog ordet, var dogimod Europa-Parlamentets forslag om oprettelsen af EU-udenrigstjenesten,idet han mente, at den stred mod demokratiske principper. Dels fordi der erusikkerhed om Lissabontraktatens ikrafttræden, dels fordi det er medlemslan-denes ret at bestemme udenrigspolitikken. At lægge udenrigspolitikken indunder Kommissionen, som Europa-Parlamentet foreslår, vil forringe landenesindflydelse på den fælles udenrigspolitik.
1
2
3
Betænkning om de institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU's Optrædenudadtil, A7-0041/2009, side 5, punkt 2:http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+REPORT+A7-2009-0041+0+DOC+PDF+V0//DABetænkning om de institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optrædenudadtil, A7-0041/2009, side 8, punkt 7 stk. h.Betænkning om de institutionelle aspekter af oprettelsen af Tjenesten for EU’s Optrædenudadtil, A7-0041/2009, side 9, punkt 9.
2/4

Kommissær Ferrero-Waldner

var forsigtig positiv over for Europa-Parlamentets forslag. Den nye udenrigstjeneste vil kræve en helt ny struktur,der sikrer et tæt samarbejde med Kommissionen og Rådet med Europa-Parlamentet som demokratisk fundament, sagde hun og fandt, at det foreslå-ede diplomatiske institut var en spændende ide.I en debat tidligere på dagen om det kommende møde i Det Europæiske Rådvar Kommissionsformand

José Manuel Barroso

mere direkte. Han advaredekraftigt imod at EU-udenrigstjensten bliver et mellemstatsligt organ, der flyderuden for EU-systemet. For at kunne udføre sine opgaver, må udenrigstjene-sten være fast forankret i EU-systemet. ”En kommunitær udenrigstjeneste vilvære en stærk udenrigstjeneste”, sagde han.Den svenske europaminister

Cecilie Malmström

tog ikke stilling til Europa-Parlamentets forslag, som hun betegnede som et værdifuldt bidrag til drøftel-serne om EU-udenrigstjenesten. Hun oplyste, at Formandskabet vil fremlæg-ge en rapport om udenrigstjenesten på mødet i Det Europæiske Råd.jfr. ne-denfor.Europa-Parlamentets beslutning på baggrund af betænkningen blev

vedtaget

med 424 stemmer imod 94, medens 30 stemte hverken for eller imod.

2. Formandskabets rapport

I Formandskabets rapport af 22. oktober 2009 om EU-udenrigstjenesten fore-slås rammerne for etableringen af udenrigstjenesten. Som nævnt i Lissabon-traktaten træffer Rådet beslutning herom på baggrund af et forslag fra denHøje Repræsentant efter høring af Europa-Parlamentet og godkendelse afKommissionen.Rapporten tager udgangspunkt i, at formålet med EU-udenrigstjenesten er atgøre det muligt for den Høje Repræsentant at udføre de opgaver han/hun harifølge traktaten. For at sikre sammenhæng og bedre koordination af EU´sudenrigspolitik skal udenrigstjenesten også betjene Formanden for Det Euro-pæiske Råd og Formanden og medlemmer af Kommissionen samt arbejdetæt sammen med medlemslandene.Desuden skal den høje Repræsentant regelmæssigt rådføre sig med Europa-Parlamentet om overordnede spørgsmål. Der skal også være kontakter mel-lem EU-udenrigstjenesten og Europa-Parlamentet på funktionærplan, ogudenrigstjenesten skal have funktioner/stillinger, der er ansvarlige for kontak-ten til Europa-Parlamentet.
3/4
Det vigtige spørgsmål om EU-udenrigstjenestens retlige status skal ifølgeFormandskabets rapport være ”sui generis”, altså en struktur, der er adskiltfra Kommissionen og Rådssekretariatet og være uafhængig i relation til bud-get og personale. Personalet skal komme fra tre steder: Rådets Generalse-kretariat, Kommissionen og medlemsstaterne. Personalet fra de tre kategorierskal behandles ens, hvad enten de er fastansatte i Rådet eller Kommissioneneller midlertidigt ansatte i medlemsstaterne. Der skal være en geografisk ba-lance og en kønsbalance, det sidste dog kun som målsætning.Et andet vigtigt spørgsmål er, hvilke tjenestegrene og kontorer, der skal flyttesfra Kommissionen og Rådsekretariatet til den nye EU-udenrigstjeneste.

Polen

har udsendt to noter (non-paper), hvor det mellemstatslige aspekt i EU-udenrigstjenesten fremhæves. Man anfører, at da Lissabontraktaten bevarerden mellemstatslige kompetence over udenrigspolitikken, skal det være med-lemsstaterne, der har hovedrollen i EU-udenrigstjenestens etablering og funk-tion.

Europa-Parlamentet (og til dels Kommissionen)

har, som det fremgårovenfor, den modsatte opfattelse.Formandskabet prøver i sin rapport at lægge sig imellem de to synspunkter.At det er en meget vanskeligt proces, ser man f. eks. vedrørende, hvem derskal have kompetence for udvidelsen af EU. Her foreslår Formandskabet, atKommissionen fortsat er ansvarlig for udvidelser, men spørgsmålet om kandi-datlandes overordnede udenrigspolitik overføres til den nye EU-udenrigstjeneste.

3. De nationale parlamenter?

De nationale parlamenter har ikke været et emne i debatten i Europa-Parlamentet og er ikke en del af Parlamentets vedtagelse.Der er heller ingen henvisninger til de nationale parlamenter i Formandska-bets rapport.I dag er der hos den Høje Repræsentant et kontor, der beskæftiger sig medparlamentariske relationer, herunder også forholdet til de nationale parlamen-ter.Folketinget har ofte stor nytte af kontorets høje viden og ekspertise på detudenrigspolitiske område.Med venlig hilsenLouise JuulPeter Juul LarsenTlf. (fra Ft.) 11169
4/4