Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 5
Offentligt
747629_0001.png
747629_0002.png
747629_0003.png
747629_0004.png

Europaudvalget og Retsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere27. oktober 2009

Subsidiaritetstjek af forslag om arvesager på tværs af EU’s grænser

Formændene for de nationale parlamenters Europaudvalg besluttede påCOSAC-formandsmødet i Ljubljana den 18. februar 2008 at gennemføre etsubsidiaritetstjek af Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets ogRådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og omindførelse af et europæisk arvebevis, så snart dette forelå. Beslutningen blevbekræftet på COSAC-mødet i Stockholm den 5.- 6. oktober 2009.Kommissionen fremsatte sit forslag den 14. oktober 2009 .COSAC foreslår, at subsidiaritetstjekket gennemføres i overensstemmelsemed protokol 2 til Lissabontraktaten, som gør det muligt for nationaleparlamenter at overvåge og påtale eventuelle krænkelser afsubsidiaritetsprincippet inden for en periode på 8 uger efter, at et forslagforeligger på alle fællesskabssprog.Da alle sprogudgaver af forslaget er modtaget, er fristen for at afsluttebehandlingen af forslaget i de nationale parlamenter og sende en udtalelse tilEU’s institutioner og COSAC

den 17. december 2009.

Kommissionens forslag

Forslaget skal gøre det lettere for personer med sædvanlig bopæl i EU attilrettelægge arven efter dem, og at sikre deres arvinger og kreditorer.1
1
KOM (2009) 154.
1/4
-
Baggrund og begrundelse for forslaget
Forslaget er navnlig blevet til på baggrund af en høring, Kommissionen2iværksatte med en grønbog om arv og testamenter fra marts 2005 .Kommissionen tager udgangspunkt i, at arvesager på tværs af EU’s grænserofte er meget komplekse på grund af de mange forskellige arveregler,lovvalgsregler og myndigheder, EU-landene opererer med. De forskelligeregler og procedurer kan føre til en opsplitning af dødsboet, som kan hindreden frie bevægelighed for personer inden for EU. De kan også udgøre enhindring for den fulde udøvelse af den private ejendomsret.-Hvad indeholder forslaget?
Forslaget indfører fælles regler, som især skal løse nogle af de problemer, deropstår i arvesager om personer, der i deres livsforløb har haft bopæl i flereEU-lande. Forslaget fokuserer bl.a. på følgende tre tiltag:-Fastsættelse af regler om

retternes kompetence

(dvs. spørgsmålet om,hvilke domstole, der skal behandle arvesager med tilknytning til flere EU-lande). Forslaget lægger op til, at en arveretssag som udgangspunkt skalbehandles i det EU-land, hvor afdøde havde sin sidste bopæl. Dog vil endomstol kunne henvise sagen til en ret i det EU-land, hvor afdøde varstatsborger.Fastsættelse af

lovvalgsregler

(dvs. spørgsmålet om, hvilket EU-landsarveregler, tværnationale arvesager skal behandles efter). Her foreslårKommissionen, at det er loven i det EU-land, hvor afdøde havde sinsidste bopæl, der skal finde anvendelse, hvis afdøde ikke har valgt etandet lands regler. Det skal således være muligt for EU-borgere atforetage lovvalg på forhånd.Indførelse af

et europæisk arvebevis.

Arvebeviset er et dokumentudstedt af en myndighed i det land, som er udpeget til at stå forbobehandlingen. Dokumentet beviser arvingernes status ogbobestyrerens beføjelser og skal bl.a. gøre det muligt at få præcis videnom, hvorvidt en EU-borger har efterladt et testamente eller et andetdokument om sin sidste vilje.
-
-
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om

gensidig anerkendelse og

fuldbyrdelse af arveafgørelser

truffet af myndigheder i andre EU-lande,2
KOM (2005) 65.
2/4
samt om

officielt bekræftede dokumenter,

der spiller en stor rolle vedafgørelsen af arvesager i andre EU-lande.Forslaget indeholder derimod

ikke materielle arveregler,

dvs. regler om,hvem der skal arve og fordelingen af arven på de enkelte arvinger. Dettereguleres fortsat i de enkelte landes arveret.-Retsgrundlag
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 67, stk. 5, og artikel 61, litra c),om foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde.Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den fællesbeslutningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.-Subsidiaritetsprincippet
Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse medsubsidiaritetsprincippet. Kommissionen vurderer, at forslagets formål kun kanopfyldes i form af fælles regler om internationale arvesager, idet reglerne børvære identiske for at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Detvil ifølge Kommissionen være i strid med dette mål, hvis medlemsstaternehandlede hver for sig. Kommissionen henviser i øvrigt til Haagerkonventionenaf 1989 om lovvalg i arvesager, som aldrig er trådt i kraft, samt tilHaagerkonventionen fra 1961 om lovkonflikter vedrørende formen fortestamentariske dispositioner er ratificeret af 16 medlemsstater.Kommissionen opfordrer i den forbindelse de øvrige medlemsstater til atratificere Haagerkonventionen fra 1961.Endelig anfører Kommissionen, at samtlige høringer og undersøgelser harpåvist, at de problemer, der søges løst med forslaget, er omfattende.-Forholdet til det danske retsforbehold
Forslaget har hjemmel i EF-traktatens afsnit IV og vil derfor vil være

omfattet

af det danske retsforbehold.

Det indebærer, at Danmark ikke deltager i Rådets vedtagelse og heller ikke erbundet af forordningen.
3/4

Folketingets subsidiaritetstjek

Det centrale spørgsmål i relation til Folketingets subsidiaritetstjek af forslagetmå være, om man i tilstrækkelig grad gennem national lovgivning kunnerealisere målet om at gøre det nemmere for personer med sædvanlig bopæl iEU at tilrettelægge arven efter dem at sikre deres arvinger og kreditorer? Ellerom der på grund af forslagets omfang eller virkninger er behov for fælles EU-regler for at nå målene?For bedre at kunne besvare dette spørgsmål kan man med fordel vurdereforslaget i forhold til de fire betingelser for subsidiaritetsmedholdelighed, somer fastsat i Protokol nr. 30 til Amsterdamtraktaten.Følgende spørgsmål kan i den forbindelse stilles:-Har spørgsmålet om fælles regler om kompetence, lovvalg, anerkendelseog fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumentervedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis tværnationaleaspekter, som ikke på tilfredsstillende måde kan reguleres ved handlingfra medlemsstaternes side?Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fra EU’sside vedrørende sådanne regler om arvesager på tværs af EU’s grænservære i konflikt med traktatens krav om eksempelvis at styrke denøkonomiske eller sociale samhørighed?Vil handling fra medlemsstaternes side eller manglende handling fra EU’sside for så vidt angår disse fælles regler om arvesager på tværs af EU’sgrænser på anden måde alvorligt skade medlemsstaternes interesser?Vil fælles EU-regler om arvesager på tværs af EU’s grænser have klarefordele på grund af omfanget eller virkningerne heraf i sammenligningmed en handling fra medlemsstaternes side?
-
-
-
./.
Forslaget vedlægges.
Med venlig hilsenThomas Fich(Tlf. 3611)
4/4