Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del EU-note E 53
Offentligt
DA
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0002.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 2.6.2010
KOM(2010) 291 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
ÅRSRAPPORT 2009
OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-KOMMISSIONEN OG
DE NATIONALE PARLAMENTER
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN
ÅRSRAPPORT 2009
OM FORBINDELSERNE MELLEM EUROPA-KOMMISSIONEN OG
DE NATIONALE PARLAMENTER
1.
I
NDLEDNING
2009 var præget af vigtige institutionelle begivenheder: valget af et nyt Europa-Parlament i
juni, afslutningen af mandatet for Barroso I-kommissionen og Lissabontraktatens
ikrafttrædelse den 1. december. Hvad angår forbindelserne mellem Kommissionen og de
nationale parlamenter, skete der i 2009 en yderligere konsolidering af politikdialogen
(kapitel 2) med et stadigt stigende antal udtalelser og deltagende parlamentskamre, hyppige
og udbytterige kontakter og udvekslinger mellem Kommissionen og nationale parlamenter på
alle niveauer (kapitel 3) samt særligt intensive forberedelser - for begge siders vedkommende
- med henblik på Lissabontraktatens ikrafttrædelse og gennemførelsen af dens nye
bestemmelser om nationale parlamenter (kapitel 4).
Mens der i den foregående rapport
1
blev givet et generelt overblik over Kommissionens
forbindelser til de nationale parlamenter, kommer denne rapport også ind på den nye
kommissions vigtigste prioriteter og ambitioner med hensyn til udvikling af forbindelserne til
de nationale parlamenter i løbet af dens kommende mandat.
2.
2.1.
P
OLITIKDIALOG
De nationale parlamenters deltagelse og emner for udtalelserne
Deltagelse i forskelligt omfang
I 2009 sendte de nationale parlamenter 250 udtalelser til Kommissionen inden for rammerne
af politikdialogen (sammenlignet med 200 i 2008), hvilket bekræftede en klart stigende
tendens. Der blev modtaget i alt 618 udtalelser fra 35 nationale parlamenter (ud af 40) i
25 medlemsstater mellem september 2006 og december 2009.
Som de foregående år har der været en gruppe af særligt aktive parlamentskamre, navnlig den
portugisiske
Assembleia da República
(47 udtalelser), det tjekkiske senat (27), de to
nederlandske kamre (19), den svenske rigsdag (18), det italienske senat (17), det tyske
forbundsråd (16), Det Forenede Kongeriges overhus (14), det franske senat (12), Folketinget
(12), det østrigske forbundsråd (10) og repræsentanternes hus i Grækenland (10). Disse
12 forsamlinger tegnede sig for ca. tre fjerdedele af alle de udtalelser fra nationale
parlamenter, der blev modtaget i 2009. Især skete der en signifikant forøgelse af antallet af
udtalelser fra det tjekkiske senat, det italienske senat, det østrigske forbundsråd og
repræsentanternes hus i Grækenland i løbet af året sammenlignet med 2008, mens det skal
bemærkes, at det østrigske nationalråd og repræsentanternes hus i Malta i 2009 for første gang
deltog i politikdialogen.
1
KOM(2009) 343.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0004.png
Til gengæld var der i 2009 ti kamre, som ikke fremsendte udtalelser, og for 13 kamres
vedkommende var deltagelsen begrænset til udtalelser vedtaget i forbindelse med COSAC-
koordineret kontrol med efterlevelse af nærhedsprincippet. Siden 2006 er der fem
parlamenter, som overhovedet ikke har deltaget i denne dialog: over- og underhuset i Spanien
og Rumænien og det slovenske overhus. Det skal imidlertid påpeges, at kamrene i de fleste af
de tilfælde, hvor de deltager mindre aktivt i politikdialogen, gør dette med overlæg, eftersom
de vurderer at varetage deres rolle i europæiske anliggender ved at føre kontrol med de
respektive regeringer snarere end ved at føre kontrol med Kommissionen.
De nationale parlamenters udtalelser
De 250 udtalelser, der blev formuleret af de nationale parlamenter, vedrørte ikke færre end
139 dokumenter fra Kommissionen. Ud af disse 139 var der kun 10, som blev kommenteret af
4 eller flere parlamenter (ekskl. de 3 forslag, der var omfattet af COSAC-koordineret kontrol
med efterlevelse af nærhedsprincippet).
De meddelelser og forslag, der tiltrak mest opmærksomhed hos de nationale parlamenter,
vedrørte Stockholmprogrammet
2
(8 udtalelser), direktivet om grænseoverskridende
sundhedsydelser
3
(7
4
), direktivet om forbrugerrettigheder
5
(6), rammebeslutningerne om
menneskehandel
6
(6) og seksuel misbrug af børn
7
(5), grønbøgerne om kollektive
erstatningssøgsmål
8
(5) og unges læringsmobilitet
9
(5), meddelelsen om europæisk finansielt
tilsyn
10
(4), direktivet om minimumsstandarder for asylansøgere
11
(4) og den årlige
politikstrategi
12
(4).
Omtrent halvdelen af de 250 udtalelser, der blev modtaget i løbet af 2009, vedrørte
lovgivningsforslag, og resten omhandlede meddelelser eller høringsdokumenter. Der blev
afgivet 36 udtalelser om grønbøger. I overensstemmelse med deres interne procedurer
fortsætter de meget aktive svenske og danske parlamenter med at deltage i politikdialogen i
forhold til Kommissionen - dog kun med hensyn til dokumenter, der ikke vedrører lovgivning.
Generelt fokuserede de fleste af udtalelserne på spørgsmål om politikker. Der var kun
13 udtalelser, der omhandlede dokumenter om programmering eller institutionelle spørgsmål.
De politikområder, som de nationale parlamenter fokuserede mest på, var frihed, sikkerhed og
retfærdighed (83 udtalelser, herunder dem, der blev afgivet i forbindelse med 2 COSAC-
kontroller af efterlevelse af nærhedsprincippet), sundhed og forbrugerbeskyttelse (38,
herunder dem, der blev afgivet i forbindelse med en COSA-kontrol af efterlevelsen af
nærhedsprincippet), transport og energi (22), uddannelse og kultur (14), miljø (12) og
erhvervspolitik (10).
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
KOM(2009) 262.
KOM(2008) 414.
Det skal bemærkes, at 3 af de 7 udtalelser blev modtaget i slutningen af 2008.
KOM(2008) 614.
KOM(2009) 136.
KOM(2009) 135.
KOM(2008) 794.
KOM(2009) 329.
KOM(2009) 252.
KOM(2008) 815.
KOM(2009) 73.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0005.png
Offentliggørelse af Kommissionens udtalelser
Kommissionen åbnede i maj 2009 et særligt websted på Europa
13
, hvor den offentliggør dels
alle udtalelser, den modtager fra de nationale parlamenter i forbindelse med politikdialogen,
dels Kommissionens svar herpå. På nuværende tidspunkt findes der på webstedet kun
udtalelser, der blev modtaget i 2008 og 2009, men Kommissionen arbejder på gradvist at
offentliggøre udtalelser, den har modtaget siden indledningen af politikdialogen med de
nationale parlamenter i september 2006.
2.2.
Evaluering af de nationale parlamenters udtalelser og Kommissionens svar
Langt de fleste udtalelser var generelt positive og udtrykte tilfredshed med Kommissionens
initiativer og forslag, men indeholdt samtidigt konkrete forslag til ændringer og konstruktiv
kritik. I deres udtalelser behandlede de fleste nationale parlamenter væsentlige
politikspørgsmål og kommenterede navnlig Kommissionens forslag i bredere perspektiver, og
der var relativt få udtalelser, som indeholdt bemærkninger om retsgrundlaget eller
nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.
Ud af 250 udtalelser, der blev modtaget i 2009, blev der i mindre end 25 udtrykt bekymring
med hensyn til nærhedsprincippet. Udtalelserne vedrørte ca. 15 dokumenter fra
Kommissionen om lovgivning og andre områder. De kamre, der havde særlig interesse i
nærhedsprincipspørgsmål, var det franske senat, det østrigske forbundsråd, det tyske
forbundsråd samt de nederlandske, portugisiske og græske parlamenter. Selv om der ikke blev
sat spørgsmålstegn ved overholdelsen af nærhedsprincippet som sådant, blev der i visse
udtalelser også peget på, hvad der blev betragtet som utilstrækkelig begrundelse, hvad angår
et givet forslags overensstemmelse med nærhedsprincippet.
For så vidt angår tokammersystemerne skal det bemærkes, at de to kamre i visse tilfælde ikke
altid indtog den samme holdning med hensyn til vurderingen af efterlevelsen af
nærhedsprincippet. F.eks. var de to nederlandske kamre ikke enige om dette spørgsmål i
forbindelse med forslaget om informations- og varslingsnetværket vedrørende kritisk
infrastruktur (CIWIN)
14
og direktivet om bygningers energimæssige ydeevne
15
, og de to
kamre i den franske nationalforsamling så forskelligt på efterlevelsen af nærhedsprincippet i
forbindelse med forslaget om dyreforsøg
16
.
Det skal også nævnes, at Kommissionen i 2009 modtog flere udtalelser, der var vedtaget af
nationale parlamenter inden for rammerne af tre COSAC-koordinerede kontroller med
efterlevelsen af nærhedsprincippet: den første vedrørte direktivet om kvalitets- og
sikkerhedsstandarder for menneskelige organer til transplantation
17
, der blev iværksat i
december 2008; den anden vedrørte rammeafgørelsen om retten til tolkning og oversættelse i
forbindelse med straffesager
18
, der blev iværksat i juli 2009, og den tredje omhandlede
forordningen om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og
officielt bekræftede dokumenter
19
vedrørende arv, der blev indledt i oktober 2009. I alle tre
13
14
15
16
17
18
19
http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/index_en.htm
KOM(2008) 676.
KOM(2008) 780.
KOM(2008) 543.
KOM(2008) 818.
KOM(2009) 338.
KOM(2009) 154.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0006.png
tilfælde bekræftede et meget stort flertal af de deltagende kamre, at forslagene var i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Hvad angår det første tilfælde, var det kun det
østrigske forbundsråd, der afgav udtalelse om nærhedsprincippet. I det andet tilfælde
anfægtede det østrigske forbundsråd sammen med det irske og maltesiske parlament
overholdelsen af nærhedsprincippet, mens 11 andre kamre ikke fandt, at Kommissionens
begrundelse var fuldt ud tilfredsstillende. Hvad angår det sidste forslag, var det kun det
belgiske senat, som mente, at der forelå en overtrædelse af nærhedsprincippet.
Politikdialogen om centrale dokumenter
Under hensyn til, at langt størstedelen af Kommissionens dokumenter ikke blev kommenteret
af mere end tre kamre, fokuseres der i den følgende analyse på de mest repræsentative sager,
og der gives nogle konkrete eksempler til illustration af visse konklusioner.
•
Stockholmprogrammet
Kommissionens meddelelse "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes
tjeneste"
20
(Stockholmprogrammet) var genstand for særlig opmærksomhed i de nationale
parlamenter i 2009. Kommissionen fik forelagt 8 udtalelser, mens andre blev sendt direkte til
Europa-Parlamentet, som afholdt et fælles tværparlamentarisk møde om dette spørgsmål i
november 2009. I alle de modtagne udtalelser blev der udtrykt støtte til Kommissionens
meddelelse. Et stort flertal udtrykte tilfredshed med, at individuelle rettigheder var i centrum i
det næste flerårige program, og at borgerne var projektets omdrejningspunkt. Blandt de
individuelle rettigheder, som flere kamre fokuserede på, var behovet for at beskytte retten til
privatlivets fred den hyppigste forekommende. Der blev sat spørgsmålstegn ved effektiviteten
af instrumenterne til intern genbosættelse, det fælles europæiske Schengenvisum, indførelsen
af et fælles system til behandling af lovlige migranters indrejse, det forhold, at lovlige
migranter bør have samme rettigheder som EU-borgere samt ved den påtænkte afskaffelse af
fuldbyrdelsesproceduren. Der blev også peget på behovet for at sikre nærhedsprincippets
overholdelse i forbindelse med civilbeskyttelse.
•
Direktivet om forbrugerrettigheder
De nationale parlamenter udviste tilsvarende interesse med hensyn til Kommissionens forslag
til et direktiv om forbrugerrettigheder
21
, som Kommissionen modtog 6 udtalelser om, og
hvoraf der i mange blev givet udtryk for alvorlige forbehold. Fem kamre mente, at forslaget
var i modstrid med nærhedsprincipperne, fordi indførelsen af fuld harmonisering på visse
områder inden for forbrugerlovgivning og aftaleret ikke ville muliggøre anvendelse af
national ret, som de mente sikrede en bedre forbrugerbeskyttelse. Der var desuden flere
kamre, der mente, at forslaget syntes i højere grad at tage sigte på at lette
grænseoverskridende transaktioner end på at beskytte forbrugerrettigheder. De nationale
parlamenter satte endelig spørgsmålstegn ved valget af retsgrundlag og vurderede, at
konsekvensanalysen var utilstrækkelig, navnlig fordi der manglede konkrete statistikker til at
underbygge forslaget, og fordi digitale varer og rene tjenesteydelser ikke var omfattet af
forslaget.
•
Direktivet om grænseoverskridende sundhedsydelser
20
21
KOM(2009) 262.
KOM(2008) 614.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0007.png
Hvad angår direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende
sundhedsydelser
22
, blev der i 3 ud af 7 udtalelser
23
givet udtryk for forbehold med hensyn til
subsidiariteten, eller man kommenterede mere generelt nærhedsaspekter. Flere kamre mente,
at Kommissionens forslag kunne forringe medlemsstaternes evne til at forvalte udbuddet af
sundhedstjenesteydelser og sikre finansiel balance i deres socialsikringssystemer. De
nationale parlamenter påpegede f.eks., at konsekvensanalysen ikke understregede den risiko,
medlemsstaterne eventuelt løber ved at miste kontrollen over strømmen af patienter. De
understregede også, at medlemsstaterne kunne evaluere konsekvensen af forslaget om
finansiering og tilrettelæggelse af de nationale sundhedsvæsener og opfordrede til at opgive
bestemmelsen, som gjorde det muligt for Kommissionen at fastsætte retningslinjer til at lette
medlemsstaternes definition af kvalitets- og sikkerhedsstandarder for sundhedstjenester.
•
Finansielt tilsyn i Europa
Et andet spørgsmål, som også i høj grad tiltrak de nationale parlamenters opmærksomhed i
løbet af 2009, var den finansielle krise, som havde fået fire kamre til at kommentere
Kommissionens meddelelse om et finansielt tilsyn i Europa
24
. Blandt de nationale
parlamenter, som kommenterede dette dokument, var der visse, som understregede, at det
finansielle tilsyn på langt sigt ville skulle varetages af en europæisk myndighed med beføjelse
til at træffe bindende beslutninger, og at det system, der var foreslået af Kommissionen, skulle
revideres inden for 2-3 år. Ét nationalt parlament delte ikke den opfattelse og var ikke villigt
til at godkende en begrænsning af det nationale tilsyns ansvar. Den gik i stedet ind for
lovgivning om store finansielle operatørers tværnationale aktiviteter.
•
Grønbøger om kollektivt søgsmål og unges læringsmobilitet
Kommissionen modtog udtalelser fra fire kamre om grønbogen om kollektivt søgsmål
25
. I fire
af dem blev det påpeget, at der ikke var behov for en fælleseuropæisk bindende forordning for
dette område, og det blev foreslået i stedet at anvende meget målrettet lovgivning eller blot
vedtagelse af ikke-bindende foranstaltninger. Kun ét nationalt parlament ønskede indførelse af
bindende foranstaltninger vedrørende kollektivt søgsmål (fælles EU-foranstaltninger). Det
skal bemærkes, at ét nationalt parlament efter at have modtaget et første svar fra
Kommissionen udstedte en anden udtalelse om kollektivt søgsmål, hvori det - selv om det
fastholder sit generelle forbehold over for EU-lovgivning på dette område - udtrykte
tilfredshed med Kommissionens forsikring om, at intet fremtidigt initiativ ville lægge grunden
til en "tvistindustri", således som man havde i visse ikke-europæiske lande.
Fem kamre afgav udtalelse om grønbogen om unges læringsmobilitet
26
og gav bred støtte til
Kommissionens initiativ og grønbogens formål. De nationale parlamenter vurderede, at den
tværnationale mobilitet ikke kun skulle være forbeholdt unge, da fremme af livslang læring
var et af Kommissionens centrale mål. De understregede også, at de europæiske programmer
skulle være fleksible med hensyn til længde, timing og deltagende lande og påpegede, at der
skulle være særlig opmærksomhed omkring forbedring af unges kendskab til fremmedsprog
og til anerkendelse af studier som en forudsætning for mobilitet. Visse kamre tilskyndede
22
23
24
25
26
KOM(2008) 414.
3 ud af 7 udtalelser blev modtaget i slutningen af 2008.
KOM(2009) 252.
KOM(2008) 794.
KOM(2009) 329.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen til i den reviderede Lissabonstrategi at indføje fremme af mobilitet i
forbindelse med lærlingeuddannelser.
Kommissionens svar på de nationale parlamenters udtalelser
Kommissionens svar på de nationale parlamenters udtalelser undertegnes af næstformanden,
som er ansvarlig for forbindelserne til de nationale parlamenter, efter formel vedtagelse af
Kommissionen, forud for hvilken der er gennemført en høring af alle berørte kabinetter og
tjenestegrene. Kommissionen søger i sine svar til de nationale parlamenter at forklare sine
indledende forslag bedre, om muligt ved at give detaljerede eksempler, der kan understøtte en
given holdning. Hvis det er hensigtsmæssigt, indeholder svarene også reaktioner på konkrete
kommentarer og forslag, der er fremsat af nationale parlamenter, og det angives heri, hvorvidt
Kommissionen kan tage yderligere hensyn til dem. Det siger sig selv, at Kommissionens svar
altid vil skulle afspejle og respektere den institutionelle balance som omhandlet i traktaterne.
De afhænger også i høj grad af timingen af en given udtalelse og, i tilfælde af
lovgivningsspørgsmål, af den fase, der er nået i den interinstitutionelle procedure.
Reaktionerne på grønbøger og andre høringsdokumenter har normalt en begrænset
rækkevidde, så længe der pågår høringer, eller resultaterne heraf endnu ikke er blevet
evalueret.
3.
K
ONTAKTER OG BESØG
Ligesom de foregående år har kommissærerne og deres tjenestegrene været særligt aktive og
engagerede for så vidt angår deres kontakter og udvekslinger med repræsentanter fra de
nationale parlamenter. Bortset fra en lang række bilaterale møder mellem medlemmer af
Kommissionen og nationale parlamenter var Kommissionen præsenteret på politisk plan i alle
større tværparlamentariske møder, der blev afholdt i løbet af 2009, dvs. konferencen for
parlamentsformænd i februar i Paris, COSAC-formændenes møde i februar i Prag og i juli i
Stockholm, COSAC-plenarmøderne i maj i Prag og i oktober i Stockholm samt de
fællesparlamentariske møder i februar og november i Bruxelles.
Herudover mødtes Kommissionens tjenestegrene jævnligt med deres modparter fra de
nationale parlamenter - enten inden for rammerne af de jævnlige møder med de faste
repræsentanter for de nationale parlamenter i Bruxelles (12 møder i 2009 plus et
halvdagsseminar, som Kommissionen arrangerede i juni), i forbindelse med konferencer og
høringer tilrettelagt af forskellige parlamenter i de respektive hovedstæder eller i forskellige
tematiske workshopper tilrettelagt af Europa-Parlamentet for ansatte fra nationale
parlamenter. Fremhæves skal i særlig grad den første deltagelse af Kommissionens
tjenestegrene fra generalsekretariatet i IPEX-bestyrelsens møde i oktober i København og
Kommissionens
generalsekretærs
indlæg
på
mødet
for
EU-Parlamenternes
generalsekretariater i december i Bruxelles - få dage efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse.
Der blev i forbindelse med disse kontakter og udvekslinger mellem Kommissionen og de
nationale parlamenter i 2009 i særlig grad fokuseret på ikrafttrædelsen og gennemførelsen af
Lissabontraktaten og spørgsmål vedrørende området med retfærdighed, frihed og sikkerhed
samt spørgsmål i tilknytning til den økonomiske og finansielle krise.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0009.png
4.
L
ISSABONTRAKTATEN
Lissabontraktaten, som trådte i kraft i den 1. december 2009, udgør et vigtigt fremskridt for så
vidt angår de nationale parlamenters rolle på EU-plan. For første gang er de nationale
parlamenter nævnt i traktatens centrale del. Artikel 12 i TEU fastsætter udtrykkeligt, at
"de
nationale parlamenter bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende".
I denne
artikel angives derefter en række nye rettigheder, som understreger den store betydning af de
nationale parlamenter i den demokratiske opbygning af Unionen.
Vigtigst blandt de nationale parlamenters nye rettigheder er i høj grad deres ansvar for at
sikre, "at
nærhedsprincippet overholdes i overensstemmelse med procedurerne i protokollen
[nr. 2]", der normalt betegnes som "kontrolmekanismen for nærhedsprincippet" eller
"proceduren med gult kort og proceduren med orange kort". Denne mekanisme indebærer, at
lovgiveren har en endelig mulighed for at standse den normale lovgivningsprocedure, hvis et
vist antal nationale parlamenter sætter spørgsmålstegn ved nærhedsprincippet i forbindelse
med et bestemt lovgivningsforslag.
Hvad angår gennemførelsen af de nye traktatbestemmelser om nationale parlamenter,
herunder især kontrolmekanismen for nærhedsprincippet, traf Kommissionen i slutningen af
november 2009 interne foranstaltninger, der gør det muligt at anvende dette nye instrument
effektivt fra traktatens ikrafttrædelse. De nationale parlamenter og lovgiveren blev informeret
om disse procedurer ved et fælles brev fra Kommissionens formand og næstformand, der blev
sendt den 1. december til formændene for de 40 kamre og for Europa-Parlamentet og Rådet
27
.
Kommissionen fastlagde disse foranstaltninger på baggrund af omfattende drøftelser, som den
de foregående år havde haft på politisk plan og i tjenestegrenene med de nationale
parlamenter, og den sikrede, at der hermed tages hensyn til de nationale parlamenters vigtigste
prioriteter. Efterhånden som der indhøstes erfaringer på dette område i de kommende
måneder, kan der blive behov for at tilpasse visse af disse foranstaltninger.
Det vigtigste budskab i brevet af 1. december var, at Kommissionen ser kontrolmekanismen
for nærhedsprincippet som en politikforanstaltning og ikke som en rent budgetmæssig
foranstaltning, at den har tillid til, at de nationale parlamenter vil anvende dette redskab på en
ansvarlig og konstruktiv måde, og at Kommissionen har til hensigt at træffe de rigtige
foranstaltninger for at lette anvendelsen af dette nye instrument som et praktisk redskab for de
nationale parlamenter. Brevet og Kommissionens overordnede fremgangsmåde blev meget
vel modtaget af de nationale parlamenter.
Eftersom den afgående Kommission mellem 1. november 2009 og 10. februar 2010 fungerede
som "forretningskommission", blev der ikke vedtaget betydningsfulde lovgivningsforslag i
løbet af de første to måneder efter den nye traktats ikrafttrædelse. De første forslag, der falder
ind under anvendelsesområdet for kontrolmekanismen for nærhedsprincippet, blev først
vedtaget og oversendt til de nationale parlamenter i begyndelsen af februar 2010.
5.
F
REMTIDSUDSIGTER
Kommissionen lægger stor vægt på at sikre effektiv gennemførelse af Lissabontraktatens
bestemmelser om nationale parlamenter og herunder navnlig kontrolmekanismen for
27
http://ec.europa.eu/dgs/secretariat_general/relations/relations_other/npo/index_en.htm
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nærhedsprincippet. Dette vil være en af prioriteterne for den nuværende kommission for så
vidt angår dens forbindelser med de nationale parlamenter.
Parallelt hermed vil det mere generelt være af stor betydning at konsolidere partnerskabet med
de nationale parlamenter ved at fremme og styrke politikdialogen - i fuld overensstemmelse
med den institutionelle balance på EU-plan. Fortsættelsen af denne dialog vil gøre det muligt
for begge sider at gå ind i en bredere, mere politikorienteret udveksling af synspunkter, som
ikke kun er begrænset til lovgivningsforslag, men også går ud over spørgsmål vedrørende
nærhedsprincippet. Kommissionen vil således fortsætte sin grundige behandling af alle
udtalelser, den modtager fra nationale parlamenter, i overbevisning om, at denne konstruktive
og effektive kommunikation yderligere vil styrke forbindelserne mellem de europæiske
institutioner og borgerne rundt omkring i Europa.
Kommissionen ser kontrolmekanismen for nærhedsprincippet og politikdialogen som to sider
af samme sag, hvor førstnævnte indgår i en videre strategiforbindelse mellem Kommissionen
og de nationale parlamenter. De nationale parlamenter har været meget tilfredse med denne
fremgangsmåde, fordi de indtil nu i højere grad har fokuseret deres udtalelser på substansen i
Kommissionens dokumenter end på spørgsmål i tilknytning til nærhedsprincippet.
Ved at styrke sit strategipartnerskab med de nationale parlamenter ønsker Kommissionen at
forbedre processen med fastlæggelse af politikker, både med hensyn til
lovgivningsforanstaltninger og andre foranstaltninger, at inddrage de nationale parlamenter
mere i europæiske anliggender, som for de flestes vedkommende i de seneste år er blevet til
interne anliggender, og derved bringe Europa tættere på borgerne, og den ønsker endelig at
være bedre orienteret om nationale tendenser og processer.
Hvad angår den forbedrede politikformulering, er det rigtigt, at det måske ikke altid vil være
nemt at måle den konkrete effekt af de nationale parlamenters udtalelser om en given endelig
retsakt. Det er imidlertid vigtigt at vide, at hver gang Kommissionen forhandler lovgivning
med lovgiverne, er den nu i stand til at gøre dette med et fuldstændigt kendskab til de
udtalelser, der er afgivet af de nationale parlamenter. På samme måde, når Kommissionen
træffer en afgørelse om den holdning, den vil forsvare i Europa-Parlamentet og Rådet, kan det
ske med kendskab til de synspunkter, der er formuleret af de nationale parlamenter om den
pågældende sag. I mange tilfælde afspejles udtalelser, der er afgivet af de nationale
parlamenter, i lovgivningsprocessen af enten Parlamentet eller Rådet, hvilket tydeligt viser, at
de nationale parlamenters udtalelser forbedrer denne proces. Hvis de afgives rettidigt, kan de
nemlig tjene som tidlig varsling og redegøre for de vigtigste holdninger til Kommissionens
forslag, som ofte afspejles senere i lovgivningsprocessen. Det er klart, at hvis udtalelserne
afgives sent og kun af nogle få nationale parlamenter, vil indvirkningen på de igangværende
institutionelle diskussioner være relativt begrænset.
I løbet af de seneste fem år har Kommissionens forbindelser til de nationale parlamenter
udviklet sig grundlæggende og er nu tættere og mere omfattende. Denne tendens vil blive
fortsat med Lissabontraktaten. De nationale parlamenter har nu en vigtigere rolle at spille på
EU-plan og kan derfor blive centrale aktører, hvis holdninger EU-institutionerne vil skulle
tage hensyn til. De nationale parlamenter vil på den måde hurtigt blive en integrerende del af
beslutningstagningsprocessen på EU-plan.
For begge siders vedkommende er det imidlertid stadig muligt at gøre yderligere fremskridt.
Det vil forblive et centralt mål at virkeliggøre potentialet i dette strategipartnerskab og
etablere endnu mere konstruktive forbindelser. Kommissionen vil nøje overvåge, at der sker
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
korrekt gennemførelse af de nye traktatbestemmelser vedrørende nationale parlamenter og i
den forbindelse være særligt opmærksom på at leve op til de nærhedskrav, der er omhandlet i
protokol 2. Kommissionen vil desuden gerne tilskynde de nationale parlamenter, der endnu
ikke deltager i politikdialogen, til at deltage aktivt i udveksling af synspunkter med
Kommissionen. Det er også dens hensigt at opnå et tæt samarbejde med de nationale
parlamenter om virkeliggørelsen af Europa 2020, og den er rede til at undersøge mulige
samarbejdsmetoder, hvad angår gennemførelsen af EU-budgettet, herunder især med hensyn
til bekæmpelse af svindel. Kommissionen regner på begge områder med de nationale
parlamenters aktive støtte til at nå sine mål. Kommissionen vil desuden lægge stor vægt på
jævnlig og grundig informering af de nationale parlamenter om programmeringsspørgsmål.
Den agter i den forbindelse at fremlægge Kommissionens arbejdsprogram for de nationale
repræsentanter for de nationale parlamenter så hurtigt som muligt efter dets vedtagelse.
Kommissionen vil også svare fyldestgørende på COSAC-bidrag og -konklusioner.
Hvad angår den nye traktats bestemmelser om de nationale parlamenters inddragelse i
overvågning af politikker og evaluering af aktiviteterne under Europol og Eurojust, er
Kommissionen bekendt med de nationale parlamenters anmodninger om at blive konsulteret
behørigt af Kommissionen, inden den fremlægger forslag til de forskellige forordninger, der
indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2010. Inden fremlæggelsen af disse nye forslag
vil Kommissionen omhyggeligt vurdere gennemførelsen af de foreliggende beslutninger
vedrørende Eurojust og Europol og høre alle de berørte parter. De nationale parlamenter vil
blive inddraget i et tæt samarbejde under forberedelsen.
Kommissionen er besluttet på yderligere at styrke de nationale parlamenters rolle, og de vil
fortsat have højeste prioritet på den institutionelle og strategiske dagsorden.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0012.png
Antal udtalelser modtaget pr. kammer/land
I alt
PORTUGAL
TJEKKIET
SVERIGE
ITALIEN
TYSKLAND
DET FORENEDE
KONGERIGE
DANMARK
FRANKRIG
GRÆKENLAND
ØSTRIG
ITALIEN
NEDERLANDENE
NEDERLANDENE
IRLAND
NEDERLANDENE
ØSTRIG
TYSKLAND
LETLAND
LITAUEN
LUXEMBOURG
UNGARN
BELGIEN
BELGIEN
BULGARIEN
FRANKRIG
SLOVENIEN
TJEKKIET
ESTLAND
CYPERN
MALTA
SPANIEN
SPANIEN
POLEN
POLEN
RUMÆNIEN
RUMÆNIEN
FINLAND
SLOVENIEN
SLOVAKIET
DET FORENEDE
KONGERIGE
Assembleia da República
Sénat
Riksdagen
Senato della Repubblica
Bundesrat
House of Lords
Folketinget:
Sénat
Vouli ton Ellnion
Bundesrat
Camera dei Deputati
Begge kamre
Tweede Kamer Staten Generaal
Oireachtas
Eerste Kamer Staten Generaal
Nationalrat
Bundestag
Saeima
Seimas
Chambre des Députés
Országgyűlés
Chambre des Représentants
Sénat
Narodno Sabranie
Assemblée Nationale
Državni zbor
Poslanecká sněmovna
Riigikogu
House of Representatives
House of Representatives
Congreso de los Diputados
Senado
Senat
Sejm
Camera Deputaților
Senatul
Eduskunta
Državni svet
Národná rada
House of Commons
I alt
I ALT
250
47
27
18
17
16
14
12
12
10
10
9
8
7
6
4
4
3
3
3
3
3
2
2
2
2
2
1
1
1
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0013.png
Antal udtalelser modtaget pr. generaldirektorat i 2009
Ansvarligt generaldirektorat
Retlige anliggender, frihed og sikkerhed
Sundhed og forbrugere
Energi og transport
Uddannelse og kultur
Generalsekretariatet
Miljø
Erhvervs- og virksomhedspolitik
Indre marked og tjenesteydelser
Beskæftigelse, sociale anliggender,
arbejdsmarkedsforhold og ligestilling
Forskning
Juridisk tjeneste
Regionalpolitik
Landbrug og udvikling af landdistrikter
Beskatning og toldunion
Informationssamfundet og medier
Maritime anliggender og fiskeri
Eksterne forbindelser
Økonomi og finans
Eurostat
Udvidelse
Budget
Konkurrence
Samhandel
Udvikling
I alt
I ALT
83
38
22
14
14
12
10
9
7
7
6
5
4
4
4
4
3
2
1
1
0
0
0
0
250
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
880079_0014.png
Kommissionsdokumenter, der var genstand for det højeste antal udtalelser i 2009
28
Kommissions-
dokument
KOM(2009) 262
Titel
Meddelelse om et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed i borgernes tjeneste
Antal
udtalelser
8
7
KOM(2008) 414 Forslag til direktiv om patientrettigheder i
forbindelse
med
grænseoverskridende
sundhedsydelser
KOM(2008) 614 Forslag til direktiv om forbrugerrettigheder
Forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse
KOM(2009) 136 og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse
af ofre
Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse
KOM(2009) 135 af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af
børn og børnepornografi
KOM(2008) 794 Grønbog om kollektivt søgsmål for forbrugere
KOM(2009) 329 Grønbog om unges læringsmobilitet
KOM(2009) 252
KOM(2008) 815
KOM(2009) 73
Kommissionens meddelelse om et europæisk
finanstilsynssystem
Forslag til direktiv om minimumsstandarder for
modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne
Kommissionens årlige politikstrategi for 2010
6
6
5
5
5
4
4
4
28
Omfatter ikke de tre forslag, der var omfattet af COSAC-koordineret kontrol af efterlevelse af
nærhedsprincippet.
DA
13
DA