Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
MPU Alm.del Bilag 494
Offentligt
829192_0001.png
829192_0002.png
829192_0003.png
829192_0004.png
829192_0005.png
Europaudvalget og Miljø- og PlanlægningsudvalgetEU-konsulentenEU-note
Til:Dato:
Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere19. april 2010
Grønbog om skovbeskyttelse og skovinformation i EU: Skovene skalrustes til klimaforandringerne
SammenfatningKommissionen offentliggjorde den 1. marts 2010 en grønbog om”skovbeskyttelse og skovinformation i EU”.Kommissionen ønsker med grønbogen at sætte gang i en debat om,hvilken rolle EU kan spille i forbindelse med skovbeskyttelse - herun-der især hvilke elementer der skal indgå i en kommende EU-strategipå området set i lyset af de forestående klimaudfordringer for skovene.Som udgangspunkt anerkender Kommissionen, at skovpolitik hoved-sageligt ligger under de enkelte EU-landes kompetence.Kommissionen giver i grønbogen en række bud på, hvad der skal tilfor at fremme en bæredygtig skovforvaltning i EU, som imødegår denævnte udfordringer.
1/5
Grønbog: Skovenes betydning for tilpasning til klimaændringerKommissionen præsenterede den 1. marts 2010 en grønbog om ”skovbeskyt-telse og skovinformation i EU”.Kommissionen ønsker med Grønbogen at sætte gang i en debat om, hvilkenrolle EU kan spille i forbindelse med skovbeskyttelse - herunder især hvilkeelementer der skal indgå i en kommende EU-strategi på området set i lyset afde forestående klimaudfordringer for skovene. Grønbogen skal således sessom en opfølgning på Kommissionens hvidbog om EU’s tilpasning til klima-ændringer, som bl.a. peger på den vigtige rolle skovene spiller i forbindelse1med klimatilpasningen ved f.eks., at binde CO2 .Som udgangspunkt anerkender Kommissionen, at skovpolitik hovedsageligtligger under de enkelte EU-landes kompetence.EU’s rolle er begrænset til at tilføre merværdi til de nationale politikker vedf.eks. at overvåge og rapportere om skovenes tilstand i EU samt i den forbin-delse foregribe globale udviklingstendenser og bevidstgøre medlemsstaterneom, hvad der er de relevante udfordringer.Endelig mener Kommissionen også, at EU kan have en rolle i at samordneeller støtte en tidlig indsats på EU-plan i forhold til at tage hånd om disse ud-fordringer.Kommissionens mål med grønbogen er især at--identificere devigtigste udfordringer for de europæiske skoveiforbindelse med globale klimaændringergive et overblik over, hvad der findes afredskaber,der kan øgeskovbeskyttelsen og forbedre skovinformationssystemerne for atimødegå de nævnte udfordringer.
I. Hvad er udfordringerne?Ifølge Kommissionen står EU-landene pga. menneskeskabte klimaændringerover for nogle betydelige udfordringer for skovene såsom skovdød, skovbran-de, storme og fremkomsten af nye skadevoldere, som er af en sådan art, atskovene har problemer med at tilpasse sig gennem deres naturlige tilpas-ningsevne.Der må derfor ventes at være behov for større indgreb fra menneskers side,hvad angår f.eks. valg af træsorter og driftsmetoder, hvis man ønsker at op-retholde levedygtige skove. Kommissionen fremhæver i den forbindelse bl.a.,
1
Hvidbog om klimaændringer: et europæisk handlingsgrundlag – Kom(2009)147 af 1. april 2009.
2/5
at der er en klar sammenhæng mellem aktiv skovdrift og mindskelse af brand-risici, idet et marked for bioenergi, som giver økonomiske incitamenter til atfjerne biomasse, samtidig kan mindske risikoen for brand.Kommissionen rejser i grønbogen en række spørgsmål til medlemsstaterneog andre relevante interessenter.F.eks. spørger Kommissionen:---I hvilket omfang er skovene og skovbruget i EU-landene i stand til atimødegå de ovenfor nævnte udfordringer i stor skala?Er nogle regioner eller lande mere udsatte over for følgerne af klima-forandringer end andre?Er der brug for en tidlig indsats fra EU’s side for at sikre opretholdel-sen af skovenes mange forskellige samfundsmæssige, miljømæssi-2ge og økonomiske funktioner?Hvordan kan EU tilføre merværdi til medlemsstaternes indsats?
-
II. Bæredygtig skovforvaltningIfølge Kommissionen findes der allerede i dag en række forskellige redskaber,som EU-landene og EU har taget i brug for at fremme bæredygtig skovfor-valtning og dermed beskytte skovene.I alle EU-lande findes der enten national eller regional lovgivning om skove-nes drift samt en række frivillige ordninger.På EU-niveau eksisterer der ikke specifikke bindende EU-retsakter for skov-sektoren, men til gengæld findes der en ”skovbrugsstrategi” vedtaget af Rå-det, som bl.a. fastlægger fælles principper for bæredygtigt skovdrift samt enEU-handlingsplan fra Kommissionen for skovbruget fra juni 2006.Hertil kommer en række andre EU-tiltag, som også har indvirkning på skov-forvaltningen i EU. Kommissionen nævner i den forbindelse bl.a. NATURA2000-nettet, EU’s klimapolitik, forordningen om udviklingen i landdistrikterne,direktivet om fremme af vedvarende energi, plantesundhedsordningen, somhar til formål at forebygge spredning af fremmede træsorter eller af skadeligeorganismer samt EU’s solidaritetsfond, der skal støtte områder, der udsættesfor f.eks. skovbrande eller storme, mv.
2
De miljømæssige funktioner omfatter ifølge Kommissionen især funktionen som kulstofdræn ogkulstofkilde samt beskyttelsen af jordbund, regulering af vandforsyning og bevaring af biodiver-sitet.
3/5
Kommissionen rejser i grønbogen spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte tiltagfra EU’s og EU-landenes side er tilstrækkelige til at sikre, at EU bidrager til atruste skovene til at håndtere de udfordringer, som klimaforandringerne ska-ber.Kommissionen giver i grønbogen en række bud på, hvad der skal til for atfremme en bæredygtig skovforvaltning i EU, som imødegår de nævnte udfor-dringer.Kommissionen nævner i den forbindelse bl.a. følgende tiltag:----skovrejsning – dvs. plantning af ny skov for at øge CO2-bindingen ogfremme biodiversiteten på egnede arealerforanstaltninger til forebyggelse af skovbrandeordentlig skovplanlægning, der bidrager til at tilpasse træsortssam-mensætning i skovene ved at vælge de bedst egnede træsorterbæredygtig udnyttelse og skovhugst samt investeringer, som sigterpå at forbedre skovenes modstandsdygtighed over for klimaforan-dringernes påvirkningvalg af træsorter, der er tilpasset til vækstforholdene under ændredeklimaforholdbevarelse af endemiske genetiske ressourcer og udvælgelse af deelementer i den eksisterende genpulje, som er bedst egnet til at klarefremtidens vækstbetingelserforebyggelse af nye skadevoldere og sygdomme og deres smittebæ-rere.
--
-
III. Behov for pålidelig information om skovenes tilstandKommissionen understreger, at der i EU er behov for pålidelige data om EU-landenes skoves tilstand og ressourcer, hvis man vil sikre, at man med skov-beskyttelsen får de størst mulige samfundsmæssige, økonomiske og miljø-mæssige fordele. Kommissionen spørger i den forbindelse om, hvad EU kangøre for at forbedre de eksisterende informationssystemer vedrørende skove-ne.Kommissionen finder navnlig, at der er behov for mere harmoniserede, pålide-lige og omfattende oplysninger om EU’s skoves tilstand. Selvom nogle EU-lande har udmærkede informationer, der opfylder deres egne behov, er disseoplysninger ikke nødvendigvis brugbare på EU-plan eller i en global sammen-hæng.
4/5
Kommissionen foreslår på den baggrund en mere harmoniseret rapporteringud fra et mere fuldstændigt sæt af indikatorer for skovenes anvendelse, funk-tioner og beskyttelsen af skovene. F.eks. mener Kommissionen, at der erbehov for bedre information om kulstofindholdet i skove og kulstofbindingen ifældede træprodukter, så skovbruget kan bidrage mere effektivt til afbødnin-gen af klimaændringerne.
IV. Vejen fremKommissionen beder alle interesserede om at indsende deres bemærkningertil grønbogensenest den 31. juli 2010.Kommissionen ventes at offentliggøre de vigtigste indlæg samt sine egnebemærkninger til disse på sin hjemmeside.Endelig planlægger Kommissionen at afholde en konference om grønbogen ijuni 2010.
Med venlig hilsenMorten Knudsen(3695)
5/5