UPN, Alm.del - 2009-10

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009 ............................................. 22. Kommissionens Udvidelsespakke............................................................................................. 43. Præsentation af Rådets kommende 18-måneders program ...................................................... 94. Det vestlige Balkan................................................................................................................... 115. (Evt.) Mellemøsten ...................................................................................................................146. (Evt.) Iran .................................................................................................................................167. Afrikas Horn/Somalia ..............................................................................................................198. Arktiske Region ....................................................................................................................... 229. Det fremtidige forhold EU-OLT ............................................................................................. 2810. Irak ..........................................................................................................................................31

Nyt notat.1. ResuméDer foreligger endnu ikke et udkast til konklusioner for mødet i Det Europæiske Råd den 10.-11. december2009. Et af hovedemnerne vil blive den økonomiske og finansielle situation med særlig vægt på anden del afLarosière-pakken om mikrofinansielt tilsyn og regulering. Også institutionelle spørgsmål med henblik på Lissa-bon-traktatens ikrafttræden ventes drøftet.Derudover vil Stockholm-programmet om retlige og indre anliggendersamt status for COP15-forhandlingerne blive drøftet. Endelig vil Det Europæiske Råd under punktet eksternerelationer drøfte internationale emner af aktuel relevans. Formandskabets udkast til konklusioner vil blive til-sendt udvalget, så snart det foreligger.2. BaggrundMødet i Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009 er et ordinært møde. I henhold tilgældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) Det Eu-ropæiske Råds møder.3. HjemmelsgrundlagOvervejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.4. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.5. Formål og indholdFormandskabet har endnu ikke præsenteret sit første udkast til konklusioner for mødet i DetEuropæiske Råd den 10.-11. december 2009. Det forventes at ske forud for mødet i Coreperden 3. december 2009. Forud for mødet i Coreper den 12. november 2009 fremlagde formand-skabet sit udkast til kommenteret dagsorden, som er tilgået udvalget.Et af hovedemnerne for mødet ventes at blive den aktuelle finansielle og økonomiske situation,hvor der skal tages beslutning om anden del af Larosière-pakken om mikrofinansielt tilsyn ogregulering.Også institutionelle spørgsmål med henblik på Lissabon-traktatens ikrafttræden ven-tes drøftet.Derudover ventes Det Europæiske Råd at vedtage Stockholm-programmet, der blevpræsenteret af Kommissionen i juni. Stockholm-programmet sætter rammerne for det retligesamarbejde i EU over de næste fem år. Det er en afløser for Haag-programmet, der udløber iår. Endvidere kan klimaspørgsmålet forventes at få en fremtrædende placering alt efter den ak-tuelle status for de igangværende forhandlinger ved COP15. Endelig vil der blive en drøftelse afen række eksterne relationer, som endnu ikke er præciseret.Formandskabets udkast til konklusioner vil blive tilsendt udvalget, så snart det foreligger.

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDet første udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009 forelig-ger endnu ikke. Udkastet til den kommenterede dagsorden indebærer ikke i sig selv statsfinan-sielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkreteretsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Dissekan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.9. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningMed udgangspunkt i formandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det EuropæiskeRåd den 10.-11. december 2009 forventer regeringen at kunne tage formandskabets orienteringom det første udkast til konklusioner til efterretning.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdninger kendes endnu ikke.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgFormandskabets udkast til kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råd den 10.-11. de-cember 2009 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november 2009.

2. Kommissionens UdvidelsespakkeKOM(2009) 0533Nyt notat1. ResuméRådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blevfremlagt den 14. oktober 2009. Rådskonklusioner forudses vedtaget. Derudover har Kommissionen fremlagt enmeddelelse vedr. en finanspakke for Kroatiens tiltrædelse af EU. I meddelelsen gives der en vurdering af de fi-nansielle konsekvenser af Kroatiens tiltrædelse på visse politikområder (landbrug og landdistriktsudvikling,regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne og finansielle og budgetmæssige bestemmelser). Derventes vedtaget rådskonklusioner, der tager Kommissionens meddelelse til efterretning som grundlag for de videreforhandlinger på de nævnte områder.2. BaggrundKommissionen offentliggjorde den 14. oktober 2009 fremskridtsrapporter for Tyrkiet og Kroa-tien samt strategidokument om den fortsatte udvidelsesproces. Sidstnævnte omfatter også lan-dene på Det vestlige Balkan og Island. Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om status forudvidelsen. Som led i udvidelsespakken har Kommissionen efterfølgende fremlagt en meddelel-se om en finanspakke for Kroatiens EU-tiltrædelse.Udvidelsesprocessen bidrager fortsat til at fremme demokrati, retssikkerhed og økonomisk ud-vikling i Europa, hvilket er i EU's strategiske interesse. Inden for det seneste år har EU modta-get medlemskabsansøgninger fra Montenegro, Albanien og Island, hvilket understreger EU'sfortsatte tiltrækningskraft. Kommissionen noterer, at kandidatlandenes tilnærmelse til EU på-virkes negativt af den økonomiske og finansielle krise, og i flere tilfælde også af bilaterale stri-digheder.Kommissionen betoner, at den opstrammede forhandlingsramme stadig udgør grundlaget forEU's udvidelsesforhandlinger. Kvaliteten af udvidelsesprocessen er øget som følge af størrefokus på retsstatsprincipper og god regeringsførelse. Fra EU-Kommissionens overordnedekonklusioner vedrørende de enkelte lande kan følgende fremhæves:TyrkietEU-Kommissionen noterer, at Tyrkiet fortsat ”i tilstrækkelig grad” opfylder det politiske Kø-benhavns-kriterium og fortsat viser engagement i forhold til EU-optagelsesprocessen, men derer behov for et øget reformtempo. Positive skridt er taget i forhold til reform af retsvæsenet,civil kontrol med militæret samt religiøse og kulturelle rettigheder. Blandt andet har AKP-regeringen åbnet for en offentlig debat om kurderproblematikken og tilladt en national TV-kanal at sende på kurdisk, og der har været afholdt frie og retfærdige lokalvalg. Derudover harTyrkiet fremlagt sin ”National Plan for the Adoption of the Acquis” (NPAA) og udnævnt enEU-chefforhandler.

Der er behov for en forfatningsrevision for at sikre fortsat demokratisering og garantere fun-damentale rettigheder som bl.a. ytringsfrihed, pressefrihed, religionsfrihed, civil kontrol medmilitæret og kvinders rettigheder. En forfatningsrevision er bl.a. nødvendig for at forbedre reg-lerne vedr. politiske partier, etablere en Ombudsmandsinstitution, sikre fagbevægelsens rettig-heder mv. AKP-regeringens initiativer i forbindelse med den såkaldte ”kurdiske åbning” børføre til konkrete handlinger, der sikrer rettigheder og frihed for alle tyrkiske borgere. Tyrkietbør desuden gøre mere i forhold til korruption og straffrihed for tortur og mishandling.Tyrkiet støtter fortsat forhandlingerne om en løsning på Cypern-konflikten, men der er ingenfremskridt i forhold til normalisering af forholdet til Republikken Cypern. Tyrkiet har ikke ef-terlevet sine forpligtelser i forhold til Ankara-protokollen, og har ikke fjernet restriktioner pådirekte handel med Cypern. Kommissionen understreger, at det er vigtigt, at Tyrkiet opfyldersine forpligtelser i henhold til Ankara-protokollen og gør fremskridt i retning af normaliseringaf forholdet til Cypern. Gode naboskabsrelationer er afgørende. EU vil fortsat følge sagen ogvurdere fremskridt i relation til de områder, der fremhæves i EU's erklæring af 21. september2005 om Ankara-protokollen og Rådskonklusionerne af december 2006.Tyrkiet spiller en væsentlig rolle mht. regional sikkerhed, energiforsyning og fremme af dialogmellem forskellige kulturer. Tyrkiet bidrager til stabilisering af Sydkaukasus og Mellemøsten ogdeltager i flere af EU's fredsbevarende missioner. Forholdet til Armenien er i bedring.På det økonomiske område beskrives Tyrkiet som en ”velfungerende markedsøkonomi”, ogforventes på mellemlang sigt at kunne klare konkurrenceforholdene og markedskræfterne i EU.Fsva. tilpasning til EU's acquis forbedrer Tyrkiet fortsat sin evne til at leve op til forpligtelserneved et EU-medlemskab. Der er sket fremskridt inden for de fleste områder. Ud af i alt 35 for-handlingskapitler er 11 kapitler åbne, hvoraf 1 er midlertidigt lukket.I forbindelse med offentliggørelse af Kommissionens fremskridtsrapporter har den tyrkiskeregering fremlagt en erklæring der understreger, at EU-optagelsesprocessen fortsat står højestpå dagsordenen. Tyrkiet ønsker at accelerere tilnærmelsen, og målet er fuldt medlemskab.KroatienKroatien vurderes fortsat at opfylde det politiske Københavns-kriterium, og fortsætter med atvise gode fremskridt i optagelsesforhandlingerne med EU. Der er dog stadig en række udestå-ender, hvor der er behov for en yderligere indsats, herunder reform af den offentlige admini-stration og af retsvæsenet, bekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet samt mindre-talsrettigheder og flygtninges tilbagevenden. Derudover fremhæves nødvendigheden af fuldtsamarbejde med den internationale krigsforbryderdomstol i Haag (ICTY). Det understreges, atKroatien bør tage alle nødvendige forhold mhp. at skaffe ICTY adgang til vigtige, efterspurgtedokumenter.Kroatiens regionale samarbejde og efterlevelse af internationale forpligtelser understreges somen central del af optagelsesforhandlingerne med EU. I den forbindelse er det glædeligt, at derser ud til at være fundet en løsning på grænsespørgsmålet med Slovenien. Kommissionen un-derstreger, at bilaterale uenigheder skal løses af de involverede parter, og ikke bør forsinke ud-

videlsesprocessen. Kroatien er efter omstændighederne kommet godt igennem den økonomiskekrise, dog ikke uden påvirkninger. Vedr. de økonomiske kriterier betegnes Kroatien som en”velfungerende markedsøkonomi”. Fsva. tilpasning til EU's acquis konkluderer Kommissionen,at Kroatien fortsat forbedrer sin evne til at leve op til forpligtelserne ved et EU-medlemskab.Der er sket fremskridt inden for de fleste områder. Af 35 kapitler er 16 p.t. åbne og 12 midler-tidigt lukkede.De tekniske forhandlinger går nu ind i en afgørende fase. Kommissionen forventer, at Kroatienkan lukke samtlige kapitler i 2010, såfremt Kroatien lever op til de krav, der stilles. Kommissio-nen har forberedt en finansiel pakke for tiltrædelsen af Kroatien i EU (se nedenfor), og læggerop til, at der i Rådet nedsættes en teknisk ad-hoc arbejdsgruppe, der skal udarbejde udkast tilKroatiens tiltrædelsestraktat.På baggrund af Kroatiens fremskridt som helhed i tiltrædelsesforhandlingerne har Kommissio-nen forberedt en meddelelse, der redegør for hovedelementerne i en finanspakke til Kroatien.På dette grundlag vil Kommissionen inden for rammerne af udvidelsesforhandlingerne derefterudarbejde udkast til fælles holdninger til forhandlinger på områderne landbrug og landdistrikts-udvikling, regionalpolitik og koordination af strukturinstrumenterne og finansielle og budget-mæssige bestemmelser. I meddelelsen gives der samtidig en vurdering af de finansielle konse-kvenser af Kroatiens tiltrædelse på disse politikområder. Arbejdshypotesen i meddelelsen er, atKroatien vil kunne tiltræde i januar 2012, hvis alle betingelser for medlemskab er opfyldt. Detforudsætter bl.a., at den nødvendige kapacitet til at forvalte og kontrollere Fællesskabets finan-sielle instrumenter er på plads. Da den gældende finansielle ramme dækker perioden 2007-2013,dækker finanspakken for Kroatien toårsperioden 2012-2013. Baseret på eksisterende EU-lovgivning og på den metode, der blev anvendt i de finansielle forhandlinger med de 12 nyestemedlemslande, giver meddelelsen forslag til finansiel allokering til Kroatien efter landets tiltræ-delse i EU. Den finansielle pakke omfatter bl.a. en tiårig indfasningsplan for direkte betalinger ilandbruget og en toårig indfasningsplan for udgifterne til samhørighedspolitikken, landdistrikts-udvikling og Den Europæiske Fiskerifond. Der ventes vedtaget rådskonklusioner, der tagerKommissionens meddelelse til efterretning som grundlag for de videre forhandlinger.Det vestlige BalkanLandene på Det vestlige Balkan har alle et perspektiv om EU-medlemskab, når de opfylder denødvendige kriterier. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien fik på Det EuropæiskeRåd i december 2005 kandidatstatus, men uden at få en dato for indledning af optagelses-forhandlinger med EU. Vedr. Albanien anmodede Rådet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser) i november 2009 Kommissionen om at udarbejde en udtalelse.IslandIsland indgav medlemsansøgning den 23. juli 2009. Rådet (almindelige anliggender og eksterneforbindelser) har i juli anmodet Kommissionen om at udarbejde en udtalelse. Som medlem afEØS og Schengen har Island allerede tilpasset en stor del af lovgivningen med EU's acquis.Kommissionen understreger, at optagelsen af Island i EU vil afhænge af landets egne meritter.Islands gennemførelse af sine forpligtelser i henhold til EØS-aftalen vil være et væsentligt ele-ment i Kommissionens udtalelse. Kommissionen er i gang med at forberede en teknisk ændring

af forordningen om EU’s førtiltrædelsesstøtte, således at Island kan inkluderes som modtager-land. Island er ikke omfattet af Kommissionens fremskridtsrapporter for 2009.3. HjemmelsgrundlagOvervejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevante.4. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.5. Formål og indholdRådet ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissionens årlige udvidelses-pakke fremlagt den 14. oktober 2009. Rådskonklusioner forudses vedtaget. Vedr. den finansiel-le pakke ventes der vedtaget separate rådskonklusioner, der tager Kommissionens meddelelsetil efterretning som grundlag for de videre forhandlinger.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetVedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og den deraf finansielle pakke for Kroa-tien indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget,for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Efter afslutning af forhandlingernemed Kroatien (og de øvrige lande i processen) vil der blive tale om konsekvenser for EU’sbudget og deraf også statsfinansielle konsekvenser. Under de opstillede forudsætninger i denfinansielle pakke er der i alt af hensyn til Kroatiens tiltrædelse skønnet forpligtelsesbevillingerfor 2012-13 på ca. 3,568 mia. euro. Kroatien forventes i samme periode at bidrage med 1,256mia. euro til EU-budgettet.Kommissionen lægger på baggrund af den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig finansforvaltning op tilen justering af den finansielle ramme 2007-2013 for at gøre plads til resultaterne af tiltrædelses-forhandlingerne og Kroatiens tiltrædelse.9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark har noteret sig Kommissionens udvidelsespakke, hvis konklusioner man støtter. Manlægger fra dansk side generelt vægt på princippet om egne meritter, klare forpligtelser og klar-hed over de enkelte skridt i tilnærmelsesprocessen. Danmark lægger vægt på en stram og for-svarlig proces i overensstemmelse med den opstrammede forhandlingsramme. Fra dansk side

lægges vægt på, at afslutningen af forhandlingerne med Kroatien er betinget af Kroatiens egenindsats og reformer. I de afsluttende forhandlinger med Kroatien betones fra dansk side over-holdelse af forpligtelserne inden for grundlæggende rettigheder. Danmark kan derudover accep-tere den finansielle pakke, som den er præsenteret i Kommissionens meddelelse. Det bemærkesdog, at en evt. ændring af de finansielle perspektiver bør være den sidste udvej for finansieringaf Kroatiens tiltrædelse.Danmark står ved medlemskabsperspektivet for landene på Det vestlige Balkan og støttervarmt Islands medlemskabsansøgning.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet ventes, at landene vil notere sig Kommissionens strategipapir og fremskridtsrapporter. Derforudses bl.a. fokus på udeståender på menneskerettighedsområdet i Tyrkiet samt på landetsmanglende efterlevelse af Ankara-protokollen. For Kroatiens vedkommende ventes fokus bl.a.at være på den finansielle pakke samt samarbejdet med ICTY. Vedr. den finansielle pakke me-ner en række lande, inkl. Danmark, at en ændring af de finansielle perspektiver bør være densidste udvej. Der forekommer dog at være enighed om grundpræmisserne i Kommissionensmeddelelse.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

3. Præsentation af Rådets kommende 18-måneders programKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDet kommende spansk/belgisk/ungarnske trioformandskab har endnu ikke fremlagt deres 18-måneders pro-gram for perioden januar 2010 til juni 2011. Programmet forventes færdiggjort, så det kan fremlægges og drøftespå COREPER den 3. december 2009 og i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8.december 2009. Det vil blive præsenteret for offentligheden på en pressekonference umiddelbart herefter. Senere idecember forventes programmet fremlagt i Europa-Parlamentet samt drøftet på et møde med deltagelse af denfaste formand for DER, den Høje Repræsentant, Kommissionens formand samt statsministrene fra de tre for-mandskaber. Trio-formandskabets program ventes som vanligt at fokusere på en ganske bred palet af prioriteter,herunder bl.a. håndtering af den økonomiske krise, EU 2020, RIA samt klima og energi.2. BaggrundPå Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet, at Rådets to kommendeformandskaber hver december skulle fremlægge et fælles arbejdsprogram for Rådets arbejde detkommende år, samt at Rådet hvert tredje år skulle udarbejde et strategisk program med henblikpå at fastlægge de overordnede politiske retningslinjer for Rådets arbejde. For at sikre bedresammenhæng mellem de operationelle og strategiske dele af Rådets arbejde blev denne proce-dure i marts 2006 revideret, hvorefter der fra 1. januar 2007 blev indført et enstrenget systembaseret på 18-måneders programmer, som udarbejdes af de tre kommende formandskaber ifællesskab og i samarbejde med Kommissionen. For så vidt angår den strategiske del inddragesendvidere de følgende tre formandskaber. Det er hensigten, at Rådet skal endossere det fællesformandskabsprogram, men ikke formelt godkende dette.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet vil blive foretaget ved behandling af de enkelte forslag iprogrammet, efterhånden som de fremsættes.5. Formål og indholdSpanien, Belgien og Ungarn, som udgør det kommende trioformandskab for perioden januar2010 til juni 2011, har endnu ikke fremlagt deres fælles 18-måneders program, hvori triofor-mandskabets fælles prioriteter vil blive annonceret. Programmet forventes dog færdiggjort sna-rest muligt, så det kan fremlægges og drøftes på COREPER den 3. december 2009 og i Rådet(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8. december 2009. Det er endviderekutyme, at trioformandskabet umiddelbart herefter præsenterer programmet for offentlighedenpå en fælles pressekonference. Senere i december forventes programmet fremlagt i Europa-

Parlamentet samt drøftet på et møde med deltagelse af den faste formand for DER, den HøjeRepræsentant, Kommissionens formand samt premierministrene fra de tre formandskaber.Trioformandskabets program og prioriteter forventes som vanligt at dække en bred palet afemner og vil fokusere på en bred europapolitisk dagsorden, hvilket inkluderer de store spørgs-mål, som allerede er på dagsordenen, herunder håndtering af den økonomiske krise, EU 2020,RIA, klima og energi samt institutionelle emner.6. Europa-Parlamentets udtalelserDa programmet ikke foreligger, har Europa-Parlamentet endnu ikke udtalt sig.Det forventes, at stats- og regeringscheferne ved begyndelsen af hvert af de tre formandskabervil præsentere Europa-Parlamentet for formandskabets prioriteter (program) indenfor rammer-ne af det fælles 18-måneders formandskabsprogram.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforProgrammet foreligger endnu ikke, men forslaget forventes ikke umiddelbart at have nogenlovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetProgrammet forventes ikke i sig selv at have sådanne konsekvenser. Der vil blive taget konkretstilling til sådanne overvejelser i forbindelse med fremlæggelsen af de enkelte forslag som pro-grammet måtte indebære.9. HøringSagen har ikke været sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDer vil blive taget stilling til det kommende 18-måneders program, når det foreligger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet er før offentliggørelse af trioformandskabets program præmaturt at udtale sig om andrelandes holdninger til 18-måneders programmet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Det vestlige BalkanKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer ventes vedtaget rådskonklusioner for Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være på Kommissionens frem-skridtsrapporter for udviklingen i stabiliserings- og associeringsprocessen mellem EU og de enkelte lande på Detvestlige Balkan. Der ventes desuden en drøftelse af operation Altheas (Bosnien-Hercegovina) fremtid.2. BaggrundKommissionen fremlagde den 14. oktober 2009 sin udvidelsespakke, som også indeholderfremskridtsrapporter for landene på Det vestlige Balkan. Landene på Det vestlige Balkan haralle gennem den såkaldte stabiliserings- og associeringsproces et perspektiv om medlemskab afEU, når de opfylder de nødvendige forudsætninger. Landene på Det vestlige Balkan er på for-skellige trin i deres tilnærmelse til EU. Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien har sta-tus som kandidatland, dog uden at have fået en dato for indledning af optagelses-forhandlingermed EU. Kommissionen har i sin fremskridtsrapport for Den tidligere jugoslaviske republikMakedonien anbefalet, at der åbnes optagelsesforhandlinger med landet. Spørgsmålet komplice-res af den såkaldte navnestrid mellem nabolandet Grækenland og Den tidligere jugoslaviskerepublik Makedonien om landets navn. Montenegro og Albanien har ansøgt om medlemskab afEU, og Kommissionen er af Rådet blevet anmodet om at udarbejde en udtalelse (avis) om an-søgningerne. Udtalelserne forventes tidligst at foreligge i slutningen af 2010. Bosnien-Hercegovina har endnu ikke søgt om medlemskab af EU, men har som de øvrige lande indgåeten stabiliserings- og associeringsaftale med EU, som er ved at blive ratificeret i EU-landene.Også Kosovo er omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen.Serbien har ligeledes undertegnet en stabiliserings- og associeringsaftale med EU, men i forbin-delse med undertegnelsen af aftalen blev det samtidig besluttet, at såvel iværksættelse af inte-rimsaftalen med de handelsmæssige bestemmelser som indledning af nationale ratifikationspro-cedurer for selve aftalen skulle afvente en beslutning i Rådet om, at Serbien samarbejder fuldtud med Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien (ICTY). Den krigsforbryderankla-gede Radovan Karadzic blev taget til fange i juli 2008 af de serbiske myndigheder og efterføl-gende overført til Krigsforbrydertribunalet i Haag. Der er herefter kun to ICTY-tiltalte på frifod, herunder Mladic. Serbien har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU.På mødet i Fredsimplementeringsrådet (PIC) den 18.-19. november 2009 blev det klart, at be-tingelserne for en overgang fra Den Høje Repræsentants kontor (OHR) til en styrket EU-tilstedeværelse i Bosnien-Hercegovina endnu ikke var opfyldt. Den af EU og USA igangsatteforhandlingsproces med de politiske ledere i Bosnien-Hercegovina - Butmir-processen - ombetingelserne for overgangen fra OHR til en styrket EU-tilstedeværelse og om visse forfat-ningsændringer vil blive fortsat.

3. HjemmelsgrundlagOvervejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDer ventes vedtaget rådskonklusioner, som bekræfter EU-medlemsperspektivet for landene påDet vestlige Balkan under forudsætning af, at de opfylder de nødvendige betingelser.Rådet ventes i forlængelse af Kommissionens fremskridtsrapporter for hvert enkelt land på Detvestlige Balkan på den ene side at anerkende de fremskridt og reformer, som er gennemførtgennem det seneste år, og på den anden side at pege på de udfordringer og problemer, hvorfremskridt er nødvendige for yderligere skridt i den trinvise tilnærmelse til EU. Fremskridtsrap-porterne fremhæver generelt de udfordringer, som landene står over for på områder som stats-opbygning, etablering af en retsstat og opbygning af administrativ og juridisk kapacitet. Ogsåbekæmpelsen af korruption og organiseret kriminalitet er betydelige udfordringer, ligesom for-soning og dialog mellem forskellige etniske grupper er centralt.Operation Altheas (Bosnien-Hercegovina) militære opgave vurderes at være løst, men der erfortsat usikkerhed om, hvorvidt en nedlukning eller en neddrosling af operationen til en mindrekapacitets- og træningsopbygningsoperation vil betyde, at operationens resultater går tabt. Iforlængelse heraf forventes en drøftelse af operation Altheas fremtid. Operation Althea er om-fattet af forsvarsforbeholdet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side venter man at kunne støtte rådskonklusionerne med det forudsete indhold.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel enighed om synspunkter, som svarer til de danske.

5. (Evt.) MellemøstenKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder EU’s rolle i freds-processen.2. BaggrundForhandlingerne mellem Israel og palæstinenserne er endnu ikke genoptaget efter afbrydelsen idecember 2008 trods en intensiv amerikansk indsats herfor. Det amerikanske engagement fort-sætter, senest mødtes præsident Obama og premierminister Netanyahu i Washington den 9.november 2009, ligesom den amerikanske udenrigsminister Clinton besøgte regionen i startenaf november. Bosættelsesspørgsmålet er fortsat et væsentligt udestående. Formandskabet ud-sendte den 18. november 2009 en erklæring om udbygning af Gilo-bosættelsen i Øst-Jerusalem.EU vil under alle omstændigheder være indstillet på at støtte et amerikansk initiativ, og har vedflere lejligheder over for den israelske regering understreget forventningen om, at denne vil ar-bejde for fred, en tostats-løsning samt gennemførelse af Køreplanen for Fred.Egypten arbejder fortsat med bestræbelserne på at skabe forsoning mellem alle palæstinensiskefraktioner og forhandler med særligt Fatah og Hamas om en aftale, indtil videre uden et gen-nembrud. Præsident Abbas annoncerede den 5. november 2009, at han ikke ønsker at genop-stille til præsidentposten ved de forudsete valg i 2010.Situationen i Gaza og det sydlige Israel er uændret. Der er fortsat ikke en holdbar våbenhvile,og adgangen til Gaza er utilstrækkelig. Formandskabet har den 17. november 2009 udsendt enerklæring vedr. den humanitære situation i Gaza og adgang til Gaza. Den såkaldte Goldstone-rapport blev drøftet i FN´s Menneskerettighedsråd i oktober og i Generalforsamlingen i no-vember 2009, og der blev efterfølgende vedtaget resolutioner herom. På Vestbredden er der påvisse områder positive tendenser. Der forventes således i 2009 en økonomisk vækst på ca. 7pct. og flere vejspærringer er ophævet.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,herunder de amerikanske bestræbelser på at relancere fredsforhandlingerne og den politiske

udvikling i de palæstinensiske områder. Herudover vil Rådet drøfte øvrige relevante spørgsmålrelateret til fredsprocessen.EU arbejder generelt for, at fredsprocessen hurtigst muligt genoptages med henblik på at byggevidere på de fremskridt, der blev opnået i 2008, og for parternes efterlevelse af forpligtelserne iKøreplanen for Fred. EU yder et væsentligt bidrag til den Palæstinensiske Autoritets stats- oginstitutionsopbygningsarbejde.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringIkke relevant.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante regionale og inter-nationale partnere, herunder den amerikanske administration. Målet med EU’s bestræbelser er, isamarbejde med det internationale samfund og regionale partnere, at få parterne til at genopta-ge fredsforhandlingerne. Grundstammen herfor - en to-stats løsning og en omfattende regionalfred - har ikke ændret sig.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at bringefredsforhandlingerne tilbage på sporet så hurtigt som muligt.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 13. november2009.

6. (Evt.) IranKOM-dokument foreligger ikke.Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 26.-27. oktober 2009. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.1. ResuméRådet ventes at drøfte status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram.2. BaggrundFem måneder efter valget er oppositionen – den grønne bevægelse - stadig aktiv. Senest underfejring af Qods-dagen den 4. november 2009 (30-årsdagen for studenternes besættelse af USA’sambassade i 1979), hvor oppositionen ’stjal’ den officielle demonstration og protesterede modstyret. Styret forsøger at kvæle eventuelle udbrud eller demonstrationer, hvilket det enorme op-bud af sikkerhedsstyrker viste. Flere blev i den anledning anholdt, herunder en dansk journalist-studerende, som dog via en god diplomatisk indsats blev løsladt ugen efter. Næste test for be-vægelsens offentlige ytringer forventes at være studenternes dag den 7. december 2009 ogAshura (shia-muslimsk helligdag, martyrdagen for Hussein ibn Ali), som ventes at falde den 28.december 2009. Fra masseanholdelserne i juni er over 80 blevet dømt fængselsstraffe mellemseks måneder og 15 år, og mindst fem er blevet dømt til døden. Menneskerettighedssituationener fortsat meget bekymrende. Der er forlydender om bl.a. uforholdsmæssig og ofte brutal brugaf magt overfor demonstranter, udbredt brug af henrettelser (bl.a. af mindreårige), uretmæssigeanholdelser, mishandling af arrestanter, krænkelser af mediefolk samt generel intimidering over-for kritiske røster fra civilsamfundet.Den seneste IAEA-rapport om Iran fra midten af november 2009 vedrører det nyligt offentlig-gjorte atomanlæg ved Qom. Rapporten, som er resultatet af de første IAEA-inspektioner afQom-anlægget, er ikke offentligt tilgængelig.I IAEA-rapporten om Iran af august 2009 noteres enkelte tegn på iransk samarbejdsvillighedangående IAEAs overvågning af Irans deklarerede aktiviteter. I rapporten blev det konkluderet,at Iran fortsat ikke efterlever sine forpligtigelser i forhold til FN's Sikkerhedsråd vedrørendesuspension af uranberigelses- og tungtvandsaktiviteter, og at IAEA ikke på det foreliggendeinformationsgrundlag kan udelukke en militær dimension af landets atomprogram.Obama-administrationen har signaleret ønske om direkte amerikansk engagement og dialogmed Iran, herunder, at man er parat til at sidde med ved bordet i forhandlinger mellem Iran ogEU3+3 (Storbritannien, Frankrig, Tyskland, USA, Rusland og Kina). Samtidig har man gjortklart, at man vil arbejde for betydelige stramninger af FN-sanktionsregimet, hvis engagementetslår fejl og Iran ikke viser vilje til at gå konstruktivt ind i forhandlingerne. Iran har reageret vedden 9. september 2009 at præsentere en meget bred forhandlingspakke som inkluderede enrække regionale og globale spørgsmål, men dog ikke lagde op til forhandlinger om landetsatomprogram. EU3+3 kredsen benyttede denne anledning til at invitere Iran til at indlede drøf-telser. Disse blev indledt den 1. oktober 2009 i Geneve.16

Ifølge EU's Høje Repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Javier Solana, blevder på mødet mellem EU3+3 og Iran, opnået enighed om at fortsætte drøftelserne om IAEA-inspektørers adgang til det nyligt offentliggjorte atomanlæg ved Qom, samt principbeslutningom transport af lavt beriget uran fra Iran til udlandet med henblik på forarbejdning til anven-delse til medicinske formål i en forskningsreaktor i Teheran. Iran har efterfølgende sendt for-skellige signaler vedrørende den mulige aftale, og det er endnu umuligt at sige, hvor forhandlin-gerne ender.EU har løbende understreget ønsket om at engagere Iran, herunder i spørgsmålet om Iransatomprogram.Det er endnu for tidligt at sige, hvilke mulige sanktioner, der vil kunne opnås enighed om.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdRådet ventes at drøfte status og perspektiver i sagen om det iranske atomprogram i lyset af degenoptagede forhandlinger i oktober mellem EU3+3 og Iran, herunder muligheden for EU-sanktioner.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen ventes ikke sendt i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningI atomsagen er Regeringens målsætning en fuldstændig og verificerbar iransk efterlevelse afIAEA’s og Sikkerhedsrådets vedtagelser, herunder garanti for det iranske atomprograms ude-lukkende civile karakter. Der bakkes fra dansk side fuldt op om Obama-administrationens til-gang og EU3+3 kredsens arbejde for at afprøve alle muligheder i forhandlingssporet. Samtidigstøttes, at det multilaterale pres over for Iran fastholdes; tiltag vedtaget i FN er førsteprioritet,

7. Afrikas Horn/SomaliaKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméPå rådsmødet i december forventes godkendelse af ny regional EU politik for Afrikas Horn. På rådsmødet vilder evt. også være en godkendelse af en mulig militær ESDP-træningsmission til Somalia. En eventuel militærtræningsmission vil være omfattet af det danske forsvarsforbehold.2. BaggrundSituationen på Afrikas Horn, hvor intern konflikt historisk set har omfattende regionale konse-kvenser, nødvendiggør en koordineret og sammenhængende tilgang til EU’s indsats på Hornet.Derfor har formandskabet forelagt et udkast til en EU politik for Afrikas Horn. Politikken skalsammen med EU’s strategi for Afrika fra 2006 danne rammen om det videre arbejde med atformulere en egentlig EU strategi for Afrikas Horn.Situationen i Somalia er stadig yderst kritisk. Den politiske konstellation er skrøbelig, og sikker-hedssituationen er ustabil. Selvom der er en betydelig velvilje i befolkningen over for samlings-regeringen – med den relativt moderate islamiske leder Sheikh Sharif Sheikh Ahmed i spidsen –kontrollerer den kun meget begrænsede områder, hovedsageligt i og omkring hovedstaden Mo-gadishu. Situationen præges af konstante kampe mellem islamistiske oprørsgrupper, herunderHizbul Islam og Al Shabaab, og regeringshæren støttet af den Afrikanske Unions fredsbevaren-de styrker AMISOM. Ingen af parterne synes for øjeblikket at kunne opnå en sejr. Den her-skende lovløshed gør Somalia til et muligt tilflugtssted for terrorisme og international kriminali-tet. Der rapporteres om stadig større tilstedeværelse af udenlandske ekstremister med tilknyt-ning til al-Qaeda.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdPå rådsmødet i december forventes godkendelse af ny regional EU-politik for Afrikas Horn.EU-politikken for Afrikas Horn skal give strategisk vejledning og fremme udarbejdelsen af EU-tiltag som svar på de regionale udfordringer på Afrikas Horn. Konsistens i EU’s tilgang til Afri-kas Horn vil styrke EU’s fodslag i regionen og blandt partnere. Ambitionen er at udarbejde enudførlig EU-strategi for regionen.

EU-politikken for Hornet bygger på og komplementerer Kommissionens ”Strategyfor Africa: AnEU regional political partnership for peace, security and development in the Horn of Africa”og dens fokuspå regional integration og sammenkobling. Politikken bygger ydermere på EU’s resolutioner ogrådskonklusioner på området.De overordnede principper for politikken er:•Omfattende tilgang og langt perspektiv for indsatsen•Fokus på de underliggende årsager til konflikt i regionen•Regional tilgang•Fremme nationalt og lokalt ejerskab•Mægling og dialog som princip for konflikthåndtering og løsning•Overvåge implementeringen af fredsprocesser•Valg og politiske processer for demokratisk transformation•Økonomisk integration, klimaforandringer, internationale vandveje og bæredygtige leve-vilkår•Konsistens og koordination•Styrke synergien mellem EU’s instrumenter•Udbygge og styrke partnerskaberFormålet med en mulig ny ESDP-træningsmission til Somalia vil være at bidrage til stabiliserin-gen af Somalia gennem træning af befalingsmænd fra den somaliske hær. Træningen vil sand-synligvis finde sted i et naboland. Danmark er, grundet forsvarsforbeholdet, afskåret fra at del-tage i en mulig militær ESDP-træningsmission.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har ikke været i høring.10. Regeringens foreløbige holdningDanmark støtter op om en fælles EU-strategi for Afrikas Horn. Udviklingen af en EU-strategiligger i tråd med principperne for Danmarks Somalia politikpapir. Den mulige ESDP-træningsmission er omfattet af det danske forsvarsforbehold.

8. Arktiske RegionKOM (2008)0763Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 8.-9.december 2008. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.1. ResuméEU-Kommissionen har udarbejdet en meddelelse til EU-Parlamentet og Rådet med titlen ” EU og det arktiskeområde”. Det fremgår, at de arktiske udfordringer og muligheder samlet set vil have væsentlige konsekvenser forEU’s borgere i fremtiden.Meddelelsen skitserer på denne baggrund EU’s interesser og foreslår fremtidig handling, som centrerer om trehovedlinjer: a) Beskyttelse og bevarelse af Arktis i samarbejde med befolkningerne i Arktis, b) Fremme af enbæredygtig brug af ressourcer i Arktis og c) Bidrage til en øget multilateral styrelse af Arktis.Regeringen hilser meddelelsen velkommen og støtter et større engagement fra Fællesskabets side i Arktis. Fælles-skabet er for så vidt angår Arktis især stærke på forskningsområdet og miljø- og klimaområdet, herunder denforskningsmæssige del, hvorfor regeringen finder, at dette vil være en naturlig platform for et udvidet EU- enga-gement i Arktis. Regeringen lægger vægt på, at EU’s politikker, særligt for så vidt angår havpattedyr, formule-res i tæt dialog med de arktiske befolkninger med skyldig hensyntagen til deres interesser i erkendelse af, at bæ-redygtig udnyttelse af levende ressourcer er et væsentligt økonomisk og kulturelt element for disse befolkninger.Kommissionens meddelelse førte december 2008 i Rådet (almindelig anliggender og eksterne forbindelser) til ved-tagelse af relativt kortfattede rådskonklusioner, hvis hovedpunkt var dels at bekræfte, at EU, som sådan, haren plads i Arktis, dels at medlemslandene støttede op om Kommissionens ansøgning som fuld observatør i Ark-tisk Råd. Efterfølgende har det svenske formandskab forberedt supplerende rådskonklusioner på basis af delbi-drag fra en række arbejdsgrupper i Bruxelles. Fra dansk side har man i bilaterale kontakter med Kommissio-nen især understreget, at EU – også i rådskonklusionerne – skal sikre en hensyntagen til de oprindelige folk,som lever i Arktis, samt sikre, at konklusionerne er af en sådan art, at nationerne i Arktis samt de oprindeligefolk i Arktis ser positivt på EU’s bestræbelser. Dette sidste er ikke mindst af betydning for at sikre mulighedenfor, at Kommissionen kan opnå fuld observatørstatus i Arktisk Råd, hvor Danmark p.t. har formandskabet.Det svenske formandskab har den 6.november 2009 fremsendt et udkast til rådskonklusioner, som vil blivedrøftet i Bruxelles i den kommende tid. Disse ønskes forelagt Rådet den 7.-8. december 2009. Ved en foreløbigvurdering forekommer udkastet generelt positivt og velbalanceret over for dansk-grønlandske interesser.2. BaggrundArktis er af afgørende betydning for jordens miljø og klima. De gennemsnitlige temperaturstig-ninger i Arktis er, i forhold til det globale gennemsnit, øget dobbelt så meget de senere år, hvil-ket har ført til betydelige ændringer for så vidt angår havets isdække og permafrost. Grønlandsiskappe afsmelter i accelererende omfang, hvilket vil føre til stigninger i havniveauet.De naturskabte ændringer vil også føre til en lettere adgang til ressourcer, som f.eks. olie og gas,og til nye transportveje fra Europa til Asien.22

Kommissionen finder, at Arktis, som et af de få uberørte områder på jorden, i stigende grad vilvære udsat for risiko som følge af de naturskabte ændringer og øget menneskelig aktivitet. Fæl-lesskabets politikker på områder som miljø, klimaændringer, energi, transport og fiskeri har endirekte indvirkning på Arktis.Kommissionen finder derfor, at dette unikke område behøver større opmærksomhed, når detkommer til områdets udnyttelse på en bæredygtig måde. Desuden finder Kommissionen, ogogså Den høje Repræsentant, at de stedfindende ændringer har mulige konsekvenser for deninternationale stabilitet og europæiske sikkerhedsinteresser.Samlet set vil de arktiske udfordringer og muligheder have væsentlige konsekvenser for EU’sborgere i tiden, som kommer. Meddelelsen skitserer på denne baggrund EU’s interesser og fo-reslår fremtidig handling, som centrerer om tre hovedlinjer: a) Beskyttelse og bevarelse af Arktisi samarbejde med befolkningerne i Arktis, b) Fremme af en bæredygtig brug af ressourcer iArktis, c) Bidrage til en øget multilateral styrelse af Arktis.3. HjemmelsgrundlagKommissionens meddelelse refererer ikke til Traktaten, men baserer sig på en meddelelse fraoktober 2007 om EU’s integrerede maritime politik, i hvilken bl.a. blev anført, at Kommissio-nen inden udgangen af 2008 ville udarbejde en rapport om arktiske forhold. Det EuropæiskeRåd bød i december 2007 denne plan velkommen.Der blev vedtaget kortfattede konklusioner om meddelelsen på rådsmødet (almindelige anlig-gender og eksterne forbindelser) den 8.-9. december 2008, og der forventes vedtaget supple-rende konklusioner på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.-8.december 2009.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdFormålet med meddelelsen er at skitsere Fællesskabets interesser på en række områder samtskitsere, hvad Kommissionen generelt finder hensigtsmæssigt på disse områder. Konkrete for-slag til gennemførelse af de individuelle interesser vil blive fremsat senere. De enkelte hovedaf-snit består af en kort baggrundsbeskrivelse af det enkelte område, en beskrivelse af målsætnin-ger samt forslag fra Kommissionen i overskriftsform.Der er følgende hovedafsnit:•••••Miljø og klimaændringerStøtte til befolkningerne i Arktis, herunder oprindelige folkForskningKulbrinterFiskeri23

Ad Miljø og KlimaændringerMålsætningen er at forhindre den negative påvirkning af klimaændringer samtidig med at støttetilpasning til de ændringer, som er uundgåelige. Forebyggelse og begrænsning af langtransporte-ret forurening til Arktis er også et fokusområde for EU. Den menneskelige aktivitet bør admi-nistreres på en bæredygtig måde. Der er behov for at forbedre og koordinere beredskab på om-rådet.Kommissionen nævner herefter en række initiativer, bl.a. en vurdering af EU’s politikkers effek-tivitet vis-a-vis de miljømæssige udfordringer i Arktis samt indførelsen af påvirkningsanalyservedrørende Arktis forud for beslutninger om større europæiske projekter. Desuden anføresstøtte til bl.a. screening og monitorering af kemikalier i Arktis og øget fokus på initiativer tilbegrænsning af forurening af Arktis med persistente organiske stoffer og med tungmetaller.Ad støtte til befolkningerne i Arktis, herunder oprindelige folkKommissionen har ikke et målsætningsafsnit på dette område, men nævner, at EU har en rækkepolitikker for så vidt angår oprindelige folk, som udgør ca. en tredjedel af de i Arktis boendebefolkninger. Det nævnes også, at jagt af havpattedyr har været og er afgørende for de i Arktisboende befolkninger samt, at denne ret er klart anerkendt. Den menneskelige aktivitet har imid-lertid medført fare for disse dyr samtidig med, at der i Europa er bekymring for dyrevelfærd.Der ønskes en åben dialog med de berørte samfund.Kommissionen foreslår, at man for så vidt angår hvaler opretholder den politik i Den internati-onale Hvalfangstkommission over for oprindelige samfund, som i sommeren 2008 førte til, atEU-landene (bortset fra Danmark) stemte imod en ny kvote til Grønland. Kommissionen næv-ner også, at man er ved at forhandle et forbud mod import af produkter fra sæler. Det nævnes,at der i dette forbud er en undtagelse for produkter fra inuitsamfund, hvilket Kommissionenangiver vil undtage disse samfund for konsekvenser af det generelle forbud.Ad ForskningMålsætningen er at bevare Arktis som et prioritetsområde for forskning for at lukke huller ividen, særligt for så vidt angår miljø og klimaændringer. Det drejer sig om fremme af internati-onalt samarbejde, herunder i spørgsmålene om forebyggelse og tilpasning.Kommissionen nævner herefter en række videnskabelige projekter og programmer, som entener i gang eller som kan forventes iværksat med fællesskabsdeltagelse. Det foreslås bl.a. at gen-nemføre vurderinger af det arktiske miljø som bidrag til formulering af passende EU-politikkersamt koordinering af forskningsindsatser, der er relevante for Arktis.Ad KulbrinterKommissionen konstaterer, at Arktis sandsynligvis omfatter de sidste store kulbrintereserver iumiddelbar nærhed af EU, hvilket kunne bidrage til at sikre EU’s behov for energiforsyninger.24

Den politiske målsætning er derfor, ifølge Kommissionen, at der skal ydes støtte til udnyttelsenaf disse ressourcer, selvsagt med respekt for miljøkrav og standarder, samt sikres, at EU’s tek-nologiske forspring for udnyttelse i polare områder bevares.Kommissionen foreslår samarbejde med Rusland og Norge, samt at virke for dels sikring afbindende miljøstandarder dels yderligere teknologisk forskning og udvikling.Ad FiskeriKommissionen konstaterer, at Fællesskabets hovedmål er at sikre udnyttelse af arktiske fiskeri-ressourcer på et bæredygtigt niveau samtidig med, at man respekterer de lokale kystsamfundsrettigheder.Kommissionen foreslår derfor, at der, for de områder der ikke endnu er internationalt reguleret(fordi de er dækket af is i dag), udvikles internationale arrangementer til fiskeriets regulering –eventuelt ved en udvidelse af NEAFC’s mandat (North East Atlantic Fisheries Commission).Ad TransportKommissionen noterer sig, at smeltende is vil betyde en kortere sejlrute til Fjernøsten, menat der fortsat er en række barrierer som manglende infrastruktur, drivis og mangelfuld kort-lægning.Den politiske målsætning må på samme tid være at opretholde princippet om fri transit samti-dig med, at man udforsker mulighederne for at indføre kommerciel arktisk sejlads på en sikker-heds- og miljømæssig forsvarlig måde.Kommissionen finder en indsats via FN’s Internationale Søfartsorganisation (IMO) nødvendigsamtidig med, at det skal understreges, at transit skal ske på ikke diskriminatorisk vis, ligesomder bør arbejdes for at fremme den skibsfartsmæssige teknologi på dette område.Ad TurismeKommissionen finder, at man bør fremme arktisk turisme samtidig med, at det sikres, at detteerhverv ikke efterlader et miljømæssigt negativt aftryk i området.Ad Bidrag til en øget multilateral styrelse af ArktisDet konstateres, at der ikke findes noget traktatregime for Arktis, og at Havretskonventionen(UNCLOS) er gældende for området. Det noteres, at de fem arktiske kyststater i maj 2008 be-kendtgjorde, at de føler sig bundet af den eksisterende juridiske ramme, dvs. UNCLOS.De politiske målsætninger er for Kommissionen at opretholde og udvikle en kooperativ arktiskstyrelse baseret på UNCLOS, gennemførelse af allerede eksisterende forpligtelser, fremme afbred dialog og forhandlede løsninger (som ikke udelukker nogen af de arktiske medlemsstatersamt arktiske EFTA-lande), samt endelig at integrere arktiske betragtninger i EU’s politikker ogforhandlinger.Til den ende foreslår Kommissionen en række initiativer, herunder at det bør afgøres, om det erhensigtsmæssigt med nye arktiske relevante multilaterale aftaler, om det er muligt at etablere nye25

multi-sektor rammer for økosystem forvaltning, samt øge Fællesskabets bidrag til drøftelserne iArktisk Råd baseret på, at Kommissionen søger permanent observatørstatus heri.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har ikke behandlet meddelelsen. Det bemærkes, at Europa-Parlamentetden 9. oktober 2008 vedtog en resolution om Arktis, hvori Parlamentet udtrykker bekymringerover de klimaforandringer, der spores i Arktis og opfordrer til, at Kommissionen påtager sig enmere aktiv rolle i arktiske spørgsmål.7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetForslaget vurderes ikke at have konsekvenser for hverken statsfinanserne eller samfundsøko-nomien i Danmark, udover en mulig indvikning på EU’s budget. Det er ikke belyst, men mu-ligt, at de af Kommissionen foreslåede aktiviteter vil kunne medføre øgede udgifter på EU’sbudget. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter. På meget lang sigt kan det ikke udelukkes, atet øget europæisk engagement i Arktis på forsknings- og miljøområdet kan få konsekvenser forGrønland.9. HøringSagen er oprindeligt sendt i høring hos relevante interesseorganisationer den 27. november2008. Der er ikke modtaget høringssvar.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen og Grønlands Hjemmestyre hilser meddelelsen og Kommissionens engagement iArktis velkommen. Fællesskabet, Kommissionen og dets medlemslande er for så vidt angårArktis stærke på forskningsområdet og miljø- og klimaområdet, herunder den forskningsmæssi-ge del, hvorfor dette vil være en naturlig platform for et udvidet EU-engagement i Arktis.Regeringen lægger vægt på, at EU’s politikker, særligt for så vidt angår havpattedyr, formuleres itæt dialog med de arktiske befolkninger med skyldig hensyntagen til deres interesser i erkendel-se af, at bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer er et væsentligt økonomisk og kultureltelement for disse befolkninger.Regeringen finder, at Ilulissat-erklæringen fra maj 2008 bekræfter den forpligtende og omfat-tende folkeretlige ramme, der finder anvendelse på Arktis. Den allerede gældende folkeretligeramme udelukker selvsagt ikke, at der vil kunne suppleres med sektorspecifikke aftaler.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens meddelelse er budt velkommen af øvrige EU-lande, der gerne ser et øget EU-engagement i Arktis.

9. Det fremtidige forhold EU-OLTKOM (2009) 0623Nyt notat.1. ResuméOLT’erne (Oversøiske Lande og Territorier) er ikke en del af EU, men er knyttet til 4 moderlande, dvs.Danmark (p.g.a. Grønland), Holland, UK og Frankrig. Der er 20 OLT’er lige fra Grønland til Pitcarn. Pågrund af den historiske udvikling har OLT- ordningen nærmest altid været en kopi af AVS-ordningen medfokus på udviklingsbistand. OLT’erne fordeler sig økonomisk og socialt over et bredt spektrum, og der har hosmoderlande og OLT’er længe været et ønske om at justere ordningen, så den blev bragt mere på linje med realite-terne. Den hidtidige ordning har i sit bistandselement koncentreret på fattigdomsbekæmpelse, hvilket ikke længe-re svarer til virkelighedens verden for alle OLT’er. Fremover bør forholdet, ifølge Kommissionen, i højere gradreflektere de enkelte OLT’ers forskellighed i økonomisk og social forstand, herunder tage højde for områdernessårbarhed (en del OLT’er er beroende på en eller nogle få økonomiske sektorer). Kommissionen finder, at detfremtidige forhold mellem EU og OLT’erne – ihukommende at OLT indbyggerne er EU-borgere – skal frem-me OLT’ernes udvikling socialt, økonomisk og miljømæssigt samtidig med, at OLT’erne kan benyttes til atfremme EU’s generelle værdier og standarder i den region, hvor de befinder sig. Kommissionen finder derfor, atder i det fremtidige forhold mellem EU og OLT’erne bør koncentreres på at øge OLT’ernes konkurrencedygtig-hed, mindske deres sårbarhed, samt øge deres samarbejde med andre parter i den region, hvor OLT’erne hørerhjemme.2. BaggrundOprindeligt var OLT (oversøiske lande og territorier) ordningen den ordning, der eksisteredemellem EF og de lande og områder, der var knyttet til visse af EU’s medlemslande som koloni-er. Med tiden blev de fleste af disse lande og områder selvstændige og – for så vidt angår for-holdet til EF – overført til AVS (Afrika, Vestindien samt Stillehavet) ordningen. Dette efterla-der imidlertid en række – små – lande og territorier i OLT-ordningen. Disse lande og territorierer ikke en del af EU, men er knyttet til 4 moderlande, dvs. Danmark (p.g.a. Grønland), Holland,UK og Frankrig. På grund af den historiske udvikling har OLT-ordningen nærmest altid væreten kopi af AVS-ordningen med fokus på udviklingsbistand. De 20 OLT’er fordeler sig økono-misk og socialt over et ganske bredt spektrum, og der har hos moderlande og OLT’er været etønske om at justere ordningen, så den blev bragt mere på linje med realiteterne.3. HjemmelsgrundlagKommissionens meddelelse baserer sig dels på Traktatens del 4 (§ 182 til § 188), dels på Rådetsbeslutning om OLT’erne af 27.11.2001 med ændringer (Rådsbeslutning 2001/822/EF samtændring heraf ved Rådsbeslutning 2007/249/EF), som udmønter samarbejdet konkret.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indholdKommissionens grønbog om OLT fra 2008 om det fremtidige forhold mellem EU ogOLT’erne affødte en række kommentarer, hvis gennemgående tema var, at den hidtidige kon-centration på fattigdomsbekæmpelse i OLT’erne ikke længere svarede til virkelighedens verdenfor alle OLT’er. Fremover burde forholdet i højere grad reflektere de enkelte OLT’ers forskel-lighed i økonomisk og social forstand, herunder tage højde for områdernes sårbarhed (en delOLT’er er beroende på en eller nogle få økonomiske sektorer). Fremover burde der gøres enindsats for at fremme dels OLT’ernes konkurrencedygtighed, dels deres miljømæssige forhold.Meddelelsen noterer sig, at OLT-borgere i princippet også er EU-borgere i tilslutning til detnationale borgerskab, samt at OLT’erne i mange sammenhænge kan opfattes som europæiskeenklaver globalt set på grund af de styreformer og den kulturelle arv, der er arvet fra moderlan-det.Kommissionen finder, at det fremtidige forhold mellem EU og OLT’erne – ihukommende atOLT indbyggerne er EU-borgere – skal fremme OLT’ernes udvikling socialt, økonomisk ogmiljømæssigt samtidig med, at OLT’erne kan benyttes til at fremme EU’s generelle værdier ogstandarder i den region, hvor de individuelle OLT’er befinder sig. Kommissionen finder derfor,at der i det fremtidige forhold mellem EU og OLT’erne bør koncentreres på at øge OLT’erneskonkurrencedygtighed, mindske deres sårbarhed, samt øge deres samarbejde med andre parter iden region, hvor OLT’erne hører hjemme. I denne sammenhæng finder Kommissionen, at derskal ofres særlig opmærksomhed på det fortilfælde, der udgøres af EU’s oversøiske områder(som f.eks. De Canariske Øer eller Madeira), som til forskel fra OLT’erne er en del af EU, mensom har de samme økonomisk, sociale og miljømæssige problemer som OLT’erne.Grønland er en del af OLT-ordningen, hvis største fordel for Grønland har været, at ordningensikrer Grønlands eksport toldfri adgang til EU. Grønland har ikke modtaget midler fra ordnin-gen, da Grønland dels modtager bidrag fra fiskeriaftalen mellem EU og Grønland, dels frapartnerskabsaftalen.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetForslaget vurderes ikke at have konsekvenser for hverken statsfinanserne eller samfundsøko-nomien i Danmark, udover en mulig indvirkning på EU’s budget. Det er ikke belyst, men dogmuligt, at den af Kommissionen foreslåede relation mellem EU og OLT’erne fremover vil kun-ne medføre øgede udgifter på EU’s budget. Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter.9. HøringSagen har været sendt til høring hos Grønlands Selvstyre, som har stillet sig moderat kritiskover for meddelelsen, som bl.a. ikke ses fremtidigt at sikre en involvering af OLT’erne på et

tidligere tidspunkt i EU’s beslutningsprocesser, når det kommer til sager af betydning forOLT’erne, som f.eks. da Kommissionen i foråret i realiteten stillede forslag om at afskaffeGrønlands toldmæssige præference på eksporten af rejer. Grønlands selvstyre mener, at medde-lelsens hovedbudskab om at fremme OLT’ernes bæredygtige udvikling modsiges af EU’s be-slutning om ikke generelt at tillade import af sælskind (hvilket p.g.a. manglende afsætningsmu-ligheder har ført til oplagring i Grønland af flere hundrede tusinde sælskind). Hertil kommer, atmeddelelsen dels ikke indeholder tilsagn om, at OLT’erne i perioden efter 2013 ikke stilles rin-gere økonomisk end for nuværende, dels kun i meget ringe omfang tager stilling til, hvorledessamarbejdet mellem EU og OLT’erne kan formes på det økonomiske, kulturelle og sociale om-råde, jfr. bestemmelserne i traktatens del 4.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser meddelelsen og dens generelle budskab om en modernisering af forholdetmellem OLT’erne og EU velkommen. Det tjener EU, medlemslandene og OLT’erne bedst, atden fremtidige relation ligger så tæt som muligt på de problemer og udfordringer, somOLT’erne står over for. Det forekommer også vigtigt, at de fremtidige relationer, ved udmønt-ningen af meddelelsen, til OLT’erne udmøntes i dialog med OLT’erne samt, at disse relationerlader sig inspirere af EU’s relationer til de oversøiske områder (som f.eks. Madeira eller de Ca-nariske øer), der grundlæggende set har de samme problemer og udfordringer som OLT’erne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerOLT-ordningen omfatter områder med tilknytning til Holland, UK samt Frankrig udoverDanmark. Det er formodningen, at de øvrige 3 OLT-lande generelt vil byde meddelelsen og dei meddelelsen nævnte justeringer af samarbejdet velkommen. Alle 4 OLT-lande har været afden opfattelse, at tiden var løbet fra en ordning, som var en kopi af ordningen med AVS-landene, som er rene udviklingslande. OLT-områderne er, for manges vedkommende, på etandet udviklingsniveau end AVS-landene, og der har været generel enighed om, at OLT-ordningen burde justeres, så den mere afspejlede den samfundsmæssige situation, som denkendes i dag.Holdningen til meddelelsen fra øvrige EU-medlemslande end de 4 moderlande kendes endnuikke. Ved tidligere justeringer af OLT-ordningen har flertallet stillet sig neutralt og anerkendt, atEU har et ansvar for de områder, der særligt er knyttet til de 4 moderlande uden at være egent-lig del af EU.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotat om den grønbog, somligger til grund for meddelelsen blev forelagt udvalget 17. oktober 2008.

10. IrakKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer ventes vedtaget rådskonklusioner om situationen i Irak, der blandt andet udtrykker støtte til den demokra-tiske udvikling i landet, bekymring over menneskerettighedssituationen og støtte til FN’s mission i Irak(UNAMI) og dens arbejde for at fremme menneskerettighedssituationen i Irak2. BaggrundDen politiske situation i Irak er fortsat skrøbelig og præget af religiøse og etniske modsætningerog spændinger. Der er dog sket en række positive udviklinger i Irak i løbet af det seneste år,ikke mindst den vellykkede afholdelse af valg til provinsrådene i februar 2009, som blevgennemført med stor folkelig opbakning og uden større voldelige episoder.Generelt set har sikkerhedssituationen i Irak gennemgået en positiv udvikling. Maj 2009 var denfredeligste måned siden marts 2003. Efter at de amerikanske militære styrker er blevet trukketvæk fra de irakiske byer med udgangen af juni måned 2009, er der imidlertid sket en forøgelseaf voldsniveauet, især omkring Mosul og Bagdad. Den 19. august 2009 og igen den 25. oktober2009 blev regeringsbygninger i Bagdad ramt af storstilede terrorangreb, som dræbte flerehundrede mennesker.Der forventes afholdt parlamentsvalg i begyndelsen af 2010. En længe ventet valglov blevgodkendt af det irakiske parlament den 8. november 2009, men der skabtes på ny usikkerhedom afholdelsen af valget efter at den sunni-muslimske vicepræsident al-Hashimi den 18.november 2009 nedlagde veto mod valgloven under henvisning til, at loven ikke givertilstrækkelig stemmevægt til de irakere, der lever uden for Irak (hvoraf størstedelen ersunnimuslimer). Det er for indeværende usikkert, om en ny valglov kan accepteres af alle parteri tide til afholdelsen af parlamentsvalg i januar 2010, som oprindelig planlagt.EU afsluttede den 13. november 2009 forhandlingerne om en partnerskabs- ogsamarbejdsaftale med Irak efter et langstrakt forløb med ni forhandlingsrunder siden november2006. Aftalen ventes, når den træder i kraft, at udgøre et godt grundlag for det videre arbejdemellem Irak og EU i forhold til at fremme samhandel og investeringer med henblik på en merebæredygtig udvikling i Irak. Fra EU’s side er der endvidere tilfredshed med, at aftalen etablereren mere formaliseret basis for den videre politiske dialog med den irakiske regering.Menneskerettighedssituationen i Irak er fortsat genstand for bekymring i EU, herunder ikkemindst brugen af dødsstraf, som blev genindført i maj 2009 efter at have været suspenderetsiden 2007. EU har ved gentagne lejligheder rejst menneskerettighedssituationen over for denirakiske regering, herunder også de problematiske vilkår for de etniske og religiøse mindretal.

EU støtter fuldt op om FN’s mission i Irak (UNAMI) og dens arbejde for at fremme menne-skerettighedssituationen i Irak.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDer ventes vedtaget rådskonklusioner om situationen i Irak, der blandt andet udtrykker støttetil den demokratiske udvikling i landet, bekymring over menneskerettighedssituationen og støt-te til FN’s mission i Irak (UNAMI) og dens arbejde for at fremme menneskerettighedssituatio-nen i Irak.6. Europa-Parlamentet udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen skal ikke i høring.10. Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side støtter man genopbygningen og forsoningsprocessen i Irak. Danmark støtter etstyrket EU-engagement i landet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om fortsat at styrke EU’s engagement i Irak.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest være forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 12. juni 2009.