Europaudvalget 2009-10
EUU Alm.del
Offentligt
920829_0001.png
920829_0002.png

UDENRIGSMINISTERIET

j.nr. 400.Y.1-0.
Besvarelse af FEU-spørgsmål 124 ad EUU alm. del af 4. oktober 2010, vedr. alternative scena-rier for Danmarks deltagelse i EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oversende et notat, der beskriver de alternative scenarier, som man kanforestille sig for Danmarks deltagelse i EU’s samarbejde om retlige om indre anliggender efterikrafttrædelsen af Lissabontraktaten – det være sig i form af ændringer af retsforbeholdet til enopt-in model, en total afskaffelse af retsforbeholdet samt andre teknisk mulige løsninger. I denforbindelse bedes ministeren beskrive hvorledes man – i tilfælde af, at retsforbeholdet erstattesaf en opt-in ordning - rent praksis vil forholde sig til en dansk udvælgelse af de retsakter, derallerede er vedtaget i EU på tidspunktet for forbeholdets ændring. Minsteren bedes i sammenotat vurdere konsekvenserne af de forskellige løsninger på sigt samt vurdere, hvordanløsningen vil fungere i praksis”.

Svar:

Som det fremgår af protokol nr. 22 om Danmark stilling, deltager Danmark ikke i Rådets ved-tagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Eu-ropæiske Unions Funktionsmåde (artikel 1). Det betyder, at Danmark ikke deltager i det over-statslige EU-samarbejde vedr. immigration og asyl, civilret, strafferet og politi (retlige og indreanliggender). Særlige regler gælder vedr. visum og Schengen-samarbejdet. Efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse deltager Danmark således ikke i vedtagelsen og anvendelsen af nyeretsakter eller ændringer i eksisterende retsakter på området for retlige og indre anliggender.Med Lissabon-traktaten er der etableret en retlig ramme, der giver mulighed for, at Danmarkkan vælge at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af retsakter på området for retlige og indreanliggender. Der er tale om en såkaldt tilvalgsmodel (opt-in), som allerede i dag gælder for UKog Irland. Med en tilvalgsmodel vil Danmark fra sag til sag kunne træffe beslutning om, hvor-vidt Danmark ønsker at deltage i vedtagelse og anvendelse af retsakter på området for indre ogretlige anliggender. Under tilvalgsmodellen vil Danmark inden tre måneder efter, at et forslag erfremlagt, skulle meddele Rådet, om Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsenheraf. Danmark vil også efterfølgende kunne meddele, at man ønsker at deltage i anvendelsenaf en retsakt på området for retlige og indre anliggender, der er vedtaget i henhold til tredje del,afsnit V, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde. Tilvalgsordningen betydersåledes, at Danmark vil kunne deltage fuldt og helt i de dele af EU-samarbejdet om retlige ogindre anliggender, som regeringen og Folketinget måtte ønske, herunder de dele, som er vedta-get inden overgangen til tilvalgsmodellen.Spørgsmålet om, hvilke retsakter i det til den tid eksisterende EU-regelsæt på området for retli-ge og indre anliggender, Danmark i givet fald måtte ønske at tilslutte sig eller forholdet til dennationale EU-beslutningsprocedure, er der på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til. Enafklaring af disse forhold vil til sin tid finde sted efter inddragelse af Folketinget.
Såfremt Danmark vælger at deltage fuldt ud i det overstatslige EU-samarbejde på området forretlige og indre anliggender, og dermed afskaffe retsforbeholdet helt, vil Danmark fra dettetidspunkt deltage i vedtagelsen og anvendelsen af retsakter på området på lige vilkår med deøvrige medlemsstater og blive bundet af det til den tid gældende EU-regelsæt på området forretlige og indre anliggender.Såfremt det danske forbehold består uændret, vil Danmark alene kunne deltage i anvendelsen,men ikke vedtagelsen, af overstatslige retsakter på området for indre og retlige anliggender(med undtagelse af Schengen og visum) på grundlag af en særlig aftale, f.eks. en parallelaftale.Kommissionen har tidligere udtalt, at en forudsætning for parallelaftaler er, at de er af ekstraor-dinær og midlertidig karakter og alene kan accepteres, hvis det er i Unionens interesse. Derhenvises i øvrigt til svar på spørgsmål 126.