Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10
B 160 Bilag 3
Offentligt
894377_0001.png
894377_0002.png
26. september 2010

Miljøministerens tilbagemelding

vedrørende

Beslutningsforslag B 160

om fuld dækning af udgifter i kommunerne til oprydning efter olieforurening fra

olietanke

Det blev ved 1. behandlingen af B160 aftalt, at ministeren skulle gennemføre forhandlingermed oliebranchen for om muligt at opnå et forhandlingsresultat, som der kunne være flertalfor. Der er blevet forhandlet følgende løsning:Forsikringsloftet øges fra 1. januar 2011 fra 2 til 4 mio. kr. inkl. moms. Beløbetpristalsreguleres årligtOliebranchen giver et bidrag på 10 mio. kr. inkl. moms til ikke-afsluttede sager.
Vedrørende sidstnævnte kan det oplyses, at kommunernes forventede udgift til ikke-afsluttedesager (ultimo september 2010) ud fra Oliebranchens budgettal kan beregnes til 32 mio. kr.ekskl. moms. Det skal bemærkes, at oliebranchen har erfaring for, at sagerne bliver 15-20 %billigere end deres budgettal. Omvendt skal det nævnes, at kommunerne anslår udgiften forvisse sager til et noget større beløb end oliebranchen. I det følgende er beløbene angivet ekskl.moms, da kommunerne afløfter momsen.Oliebranchen har ikke stillet vilkår for, hvordan de 8 mio. kr. skal fordeles, men har foreslået,at Miljøstyrelsen opstiller en model. Der var på forhandlingsmøde med oliebranchen enighedom, at modellen bør være objektiv, ubureaukratisk og gennemsigtig. Miljøstyrelsen vilforeslå, at der gives et tilskud på op til 200.000 kr. til den del af udgiften for hver enkelt sag,som overskrider 1,6 mio. kr. (2 mio. kr. inkl. moms). Bidraget gives til igangværende sager,som afsluttes efter 1. oktober 2010. Afslutningen defineres som den dato, hvor kommunenskriftligt meddeler Oliebranchens Miljøpulje, at oprensningspåbuddet anses som opfyldt.Inklusiv en mindre reserve vil bidraget på de 8 mio. kr. således, beregnet ud fra oliebranchensdatamateriale, være disponeret. Reserven anvendes til nye sager, som måtte opstå i perioden1. oktober 2010 til 1. januar 2011.KonsekvenserMan kan anskueliggøre den fremtidige konsekvens ved at foretage en beregning ud fra, atman historisk set havde haft et pristalsreguleret loft svarende til 4 mio. kr. inkl. moms pr. 1.januar 2011 og sammenligne med de afholdte eller budgetterede udgifter. Ud fraoliebranchens datamateriale kan det beregnes, at denne grænse er overskredet med et samletbeløb på ca. 15 mio. kr. Da ordningen har eksisteret i 10 år, vil det sige, at kommunernessamlede årlige udgift i denne periode ville beløbe sig til 1,5 mio. kr. om året.Selv om der også fremover kan opstå enkeltsager, som vil overskride forsikringsloftet,forventes kommunerne generelt ikke for de fremtidige sager at have udgifter i forbindelsemed ordningen af følgende årsager:
Antallet af villatanksager er kraftigt faldende og var i 2009 på halvdelen af dettidligere niveau. Denne tendens forventes at fortsætte. Faldet skyldes med storsandsynlighed, at der i olietankbekendtgørelsen er foretaget opstramning af reglernefor olietanke.I 2009 blev udgivet en vejledning om den tekniske og administrative behandling afdisse forureningssager (Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2009: ”Undersøgelse ogoprensning af forureninger fra villaolietanke). Denne forventes at medføre lavereudgifter til opfyldelse af oprensningspåbuddene. Miljøstyrelsen vil gøre en indsatsmed hensyn til formidling af indholdet af denne vejledning.I 2009 og 2010 (indtil nu) er der, Miljøstyrelsen bekendt, ikke opstået sager, som erbudgetteret til beløb, som overstiger det nye loft.
Det blev i forbindelse med forhandlingerne med oliebranchen aftalt, at parterne sammen medKL vil opretholde en dialog om, hvordan det sikres, at vejledningen får størst muliggennemslagskraft.Som anført i min tale ved 1. behandlingen mener jeg, at der er store fordele forvillaolietankejerne og miljøet ved den nuværende automatiske forsikringsordning.Den almindelige tankejer slipper for at skulle bekymre sig om, hvordan et evt. påbudopfyldes, og hvordan den praktiske del af oprydningen skal foregå. Han slipper for risikoenfor selv at ende med hele regningen. En større, professionel organisation vil formentlig ogsåkunne oprense både billigere og mere effektivt. Det må desuden forventes at blive dyrt forvillaolietankejerne, hvis de selv skal forsikre sig. De øvrige forsikringsselskaber er ikkebekendt med sagsområdet og vil alene af den grund formentlig være forsigtige og sættepræmien højt, hvis de overhovedet vil forsikre. Der er desuden ikke, som ved den nuværendekonstruktion, tilknyttet et fast operatørselskab, som er specialiserede i netop denne type sager.Herved har oprydningerne været billigere, og selskabet har varetaget selveoprydningsopgaven for den forureningsramte borger.En fuldstændig ophævelse af loftet over forsikringsdækning vil stride mod almindeligeforsikringsmæssige principper, og en sådan model kan, hvis den overhovedet er praktisabel,forventes at medføre store forsikringsudgifter for den enkelte tankejer, da oliebranchen ikkevil opretholde den nuværende frivilligt aftalte forsikring.Jeg er på denne baggrund tilfreds med, at der er fundet en løsning, der både giver et betydeligtstørre element af ”forureneren betaler” samtidig med, at den fastholder en i øvrigtvelfungerende ordning, som sikrer, at der rent faktisk ryddes op efter utætte olietanke. Der ertale om det bedst opnåelige, og jeg mener, at løsningen er både rimelig og god.