B 38 - 2009-10 - Bilag 4: Rapport: Arbejdsgruppe om obligatorisk individuel brug af vandmålere

Arbejdsgruppe om obligatorisk individuel brug af vandmålereIndhold:11.11.222.12.22.32.4ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM, SAMMENSÆTNING OGARBEJDE ............................................................................................................... 2Arbejdsgruppens opgaver ...................................................................................... 2Arbejdsgruppens sammensætning og afleveringsfrister ........................................ 3RESUME................................................................................................................. 4Arbejdsgruppens konklusioner .............................................................................. 4Løsningsmodeller .................................................................................................. 6Samfundsmæssige konsekvenser af individuelle målere....................................... 7Lovgivningsmæssige konsekvenser....................................................................... 7

3TEKNISKE MULIGHEDER................................................................................ 93.1Målertekniske muligheder ..................................................................................... 93.1.1 Nuværende regler om vandmålere......................................................................... 93.1.2 Sikkerhedsstyrelsen regler om vandmålere ......................................................... 103.1.3 Erfaringer med pålidelighed af vandmålere......................................................... 113.2Teknisk mulighed for opsætning af målere ......................................................... 133.2.1 Installation for koldt vand.................................................................................... 133.2.2 Installationer for varmt brugsvand....................................................................... 153.2.3 Korrosion af vandmålere i nye rørsystemer......................................................... 163.2.4 Fritagelse for VA-godkendelse............................................................................ 174ØKONOMISKE KONSEKVENSER................................................................. 184.1Regelgrundlag for fordeling af udgifter i forskellige boligtyper ......................... 184.2Omkostninger ved installation og drift af individuelle vandmålere .................... 204.3Vandselskabernes takstpolitik og omkostningsstruktur....................................... 254.4Fordelingsmæssige virkninger og besparelsesmuligheder .................................. 284.4.1 Erfaringer med vandbesparelser .......................................................................... 284.4.2 Besparelser for forskellige familietyper .............................................................. 304.4.3 Samfundsmæssige konsekvenser af individuelle målere..................................... 374.5Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser .................................................. 3855.15.25.35.45.55.66LOVHJEMMEL TIL AT STILLE KRAV........................................................ 40Byggeloven.......................................................................................................... 40Lejeloven ............................................................................................................. 40Andelsboligloven................................................................................................. 40Almenlejeloven.................................................................................................... 41Erhvervslejeloven ................................................................................................ 41Ejerlejlighedsloven .............................................................................................. 41OPSTILLING AF LØSNINGSMODELLER.................................................... 43

I mange flerbrugerejendomme, fx ejerlejligheds- og udlejningsejendomme er derikke vandmålere til måling af koldt og varmt vand i hver lejlighed, men fællesbetaling for ejendommens samlede vandforbrug. Mange ældre pensionister ogenlige klager over, at de betaler til naboernes forbrug af vand. Samtidig kan brugaf målere medføre vandbesparelser til gavn for miljøet.For det eksisterende byggeri kan omkostningerne ved at etablere individuel målingdog blive høje. Det skyldes, at installationerne i nogle tilfælde er indrettet, så derskal installeres op til syv målere i hver lejlighed for at kunne måle det samledeforbrug, da rørene går på tværs af lejlighedsskel. Herudover er vandrørene ofteskjult, så individuelle vandmålere vil nødvendiggøre ombygninger. Derfor er detvæsentligt at kortlægge omkostningsniveauet for forskellige bygningstyper samtbesparelsespotentialet, således at det fastslås, hvordan et eventuelt krav om indivi-duel måling af vand kan fastsættes, så det er rentabelt for den enkelte forbruger.Dansk Folkeparti fremsatte i november 2009 forslag til folketingsbeslutning omobligatorisk brug af vandmålere på varmt og koldt vand i alle flerbrugerejendom-me, herunder erhvervsejendomme og udlejningsejendomme (B38). Et enstemmigtBoligudvalg har ved beretning af 16. marts 2010 besluttet, at en arbejdsgruppeskal undersøge en række forhold i forbindelse med et eventuelt krav om obligato-risk individuel brug af vandmålere på varmt og koldt vand i alle flerbrugerejen-domme.1.1 Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen har til opgave at:•Undersøge de tekniske muligheder for måling af vand, herunder udviklin-gen siden der i 1996 blev indført krav om, at nybyggeri skal forberedes tilinstallation af målere med henblik på individuel måling af vandforbruget.Undersøge de økonomiske konsekvenser af obligatorisk individuel vand-måling. Det gælder de økonomiske konsekvenser for lejere og ejere i såvelalment byggeri som ved privat udlejning.Undersøge behovet for en evt. ændring af lejelovgivningen og byggelov-givningen før et eventuelt krav om måling af varmt og koldt vand kan ind-føres i eksisterende byggeri.Klarlægge de fordelingsmæssige virkninger for en række forskellige re-præsentative og typiske familietyper, herunder enlige, i privat såvel somalmen udlejning. Samspillet med forskellige former for boligstøtte og af-gifter forbundet med vandforbruget skal i den forbindelse medtages.Opstille eventuelle løsningsmodeller for indførelse af krav om individuelmåling af varmt og koldt vand i nye og eksisterende bygninger på bag-grund af de foretagne analyser. Herunder skal der opstilles løsninger for2

mulige undtagelser fra bestemmelserne, hvis det viser sig, at opstilling afindividuelle vandmålere ikke er rentable for den enkelte borger.1.2 Arbejdsgruppens sammensætning og afleveringsfristerErhvervs- og ByggestyrelsenDorte Nøhr Andersen, Kontorchef(formand)Ejner Jerking, CivilingeniørMartin Rasmussen, SpecialkonsulentMarie Kring, FuldmægtigØkonomi- og Erhvervsministeriet Ulrik Hyrup Mogensen, FuldmægtigSikkerhedsstyrelsenFinansministerietSocialministerietPensionsstyrelsenBy- og LandskabsstyrelsenPoul Claudi Johansen, CivilingeniørJoakim Søndergaard Hansen, ChefkonsulentAnnette Klint Kofod, KontorchefSophie Mørch, FuldmægtigCatharina Carstensen, Fuldmægtig

På baggrund af beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti (DF) om obligatoriskbrug af vandmålere på varmt og koldt vand i alle flerbrugerejendomme, herundererhvervsejendomme og udlejningsejendomme (B38), besluttede Boligudvalgetenstemmigt ved beretning af den 16. marts 2010 at nedsætte en arbejdsgruppe.Arbejdsgruppen har afholdt fire møder. I arbejdsgruppen sad repræsentanter frarelevante ministerier, brancheorganisationer, målerfirmaer og boligorganisatio-ner.2.1 Arbejdsgruppens konklusionerTekniske mulighederArbejdsgruppen konkluderer, at det teknisk vil være let at opsætte målere vednybyggeri. Endvidere vil det være relativt let at opsætte målere i ejendomme op-ført fra 1997, da der siden 1. februar 1997 har været krav om, at vandinstallatio-ner skal forberedes for installation af målere. En kortlægning har vist, at der alle-rede er installeret koldtvandsmålere i 92 procent af de undersøgte ejendommeopført efter 1997 og varmtvandsmålere i 87 procent af ejendommene.I mange ejendomme fra før 1997 vil det være mere omstændeligt at opsætte må-lere. I mange tilfælde vil der i ejendomme fra før 1997 skulle opsættes helt op til7 målere i en boligenhed.I mange ejendomme fra før 1997 – og i nogle tilfælde også i nyere ejendomme –vil der endvidere kunne opstå gener og omkostninger for beboerne, fordi installa-tionerne ikke er tilgængelige. Alt efter bygningernes alder vil det kunne blivenødvendigt at afholde større eller mindre følgeomkostninger, så målerne kan in-stalleres, fx i form af hultagning i skaktvægge, nedtagning af køkkenelementer,nedtagning og genopsætning af fliser i badeværelser og køkkener mv.For så vidt angår det målertekniske, er der gode erfaringer med koldtvandsmåle-res pålidelighed. Der er til gengæld ikke pt. erfaringer med varmtvandsmålernespålidelighed. Både koldt- og varmtvandsmålere skal efter gældende lovgivningudskiftes eller stikprøvekontrolleres hvert 6. år, og kun typegodkendte målere måanvendes. Fra 2016 skærpes kravene til målernes pålidelighed som følge af etEU-direktiv.Fordelingsmæssige konsekvenser af opsætning af målereArbejdsgruppen har beregnet de fordelingsmæssige konsekvenser af opsætning afmålere jf. tabel 1. Resultaterne er beregningseksempler og vil kunne variere ibegge retninger som forklaret i rapporten. Det skal bemærkes, at følgeomkost-ninger ikke er medtaget i tabellen.

Ændret udgift(negativt tal = besparelse)FamilietypeOmfordeling Vandbesparelse Installati-I altFald i(20 %)on og driftboligstøtteEn voksen-2.671-5441.431-1.784396En pensionist-3.095-4591.431-2.1232.568En voksen, et lille barn-1.727-9081.431-1.2041.992En voksen, to små børn-345-1.2721.431-1862.268To voksne, ingen børn-1.268-1.0871.431-9240To voksne, to små børn688-1.8121.4313070To voksne, to teenagere3.865-2.4471.4312.8490Gennemsnit0-1.4211.43110803* Det er antaget, at ejendommen består af 9 lejligheder, en af hver af de 7 familietyper i tabellen,dog to hver de to familietyper med to voksne og to børn. Den oprindelige fordeling af udgift tilvand er antaget at være arealafhængig, og de antagne boligstørrelser er 70 m2for enlige voksne,80 m2for den enlige voksne med 1 barn, 85 m2for den enlige voksne med to børn og det voksnepar uden børn, og endelig 104 m2for det voksne par med børn.Anm.: Det er antaget at vandmålerne udskiftes hvert 6. år. Udgifterne til installation er beregnetfor installation af 7 målere pr. boligenhed. Vandforsyningsselskabernes gennemsnitlige takst forvandforbrug er anvendt. For så vidt angår boligstøtten er det forudsat, at familierne med to voksneikke modtager boligstøtte.

Som det fremgår af første kolonne, kan et krav om individuel måling have storeomfordelingsmæssige konsekvenser. Forbrugere med lavt forbrug vinder vedindividuel måling, mens forbrugere med et stort forbrug taber. Det er i denneforbindelse væsentligt at bemærke, at fordelingen af familietyper i mange ejen-domme vil være mere ens, end det fremgår af tabel 1. Er fordelingen af familie-typer i ejendommen mere ens, vil omfordelingseffekterne være mindre for defleste og besparelsen for den enkelte familie vil følgelig være mindre.Anden kolonne viser besparelserne ved indførelse af individuel måling. Der erforholdsvis god evidens for, at økonomiske incitamenter påvirker vandforbruget.Derfor er det antaget, at alle familier vil opnå en gennemsnitlig 20 procent bespa-relse på vandforbruget ved indførelse af individuel måling.Installation og driftsomkostningerne i tredje kolonne dækker installation af måle-re, løbende aflæsning og vedligeholdelse. Omkostningerne er her beregnet for 7målere pr. lejlighed i en lejlighed opført før 1997. Skal der kun installeres to må-lere i lejligheden, bliver prisen i stedet 451 kr. (som nævnt ekskl. følgeomkost-ninger).Når der modtages boligstøtte, vil et krav om individuel måling og afregning afvandudgifterne, kunne få konsekvenser for boligstøttens størrelse, jf. de sidste tokolonner i tabel 1. I de viste eksempler falder boligstøtten, når vandudgiften ad-skilles fra huslejen. Når vandudgiften udskilles fra huslejen, kan der efter gæl-dende regler i stedet udbetales et fast huslejetillæg pr. kvadratmeter til dækningaf vandudgiften. Det faste tillæg kompenserer dog i disse beregninger ikke fuldtud for tabet af boligstøtte.5

De, der allerede i dag har målere og separat vandafregning, vil som udgangspunktikke opleve konsekvenser ved indførelsen af individuel vandmåling.Samlet viser eksemplet i tabellen, at boligerne i gennemsnit og før indregning afboligstøtte, hverken vinder eller taber ved individuel måling. Omfordelingseffek-terne er betragtelige i det viste eksempel. En pensionist, der ikke modtager bolig-støtte kan vinde ved individuel måling, men modtages boligstøtte, kan resultatetblive det modsatte.Beregningerne i tabel 1 er som nævnt et tænkt eksempel i en særlig ejendom. Deter væsentligt at bemærke, at en række forhold kan føre til andre fordelingseffek-ter:•Installations- og driftsomkostninger omfatter ikke følgeomkostninger tilevt. nedtagning af køkkenskabe mv. Skøn fra Ejendomsforeningen Dan-mark peger på, at disse omkostninger kan udgøre mellem 3.000 og 80.000kr.•Da den største del af vandselskabernes udgifter er faste omkostninger, kanet lavere vandforbrug resultere i, at vandselskaberne må hæve taksterne.Takststigningerne vil påvirke alle vandforbrugere, også fx husstande iparcelhuse. Når der tages hensyn til takststigninger, vil boligerne i gen-nemsnit tabe på indførelsen af individuel vandmåling.•I eksemplet er regnet på en ejendom med mange forskellige familietyper.I praksis vil mange ejendomme være mere ensartet sammensat. For ek-sempel vil mange ældreboliger være helt ens og stort set alle er beboet afén pensionist. Her vil omfordelingseffekterne mellem boligenhederne væ-re væsentligt mere begrænset og kun baseret på forskelle i de enkelte be-boers vaner.2.2 LøsningsmodellerI arbejdsgruppens rapport opstilles fire løsningsmodeller for eventuel indførelseaf krav om individuel måling af varmt og koldt vand i nye og eksisterende byg-ninger på baggrund af de foretagne analyser.A)Ingen ændringer.Dette medfører, at nye boligenheder og erhvervsen-heder i flerbrugerejendomme forberedes for målere, men det er ejeren,der beslutter, om der skal installeres målere. I eksisterende byggeri in-stalleres ikke målere, med mindre ejeren beslutter dette (dog er det i le-jeboliger ikke ejeren, men lejerne, der kan beslutte at installere målere).Ved nyinstallation af vandinstallationerne i flerbrugerejendomme skalinstallationerne forberedes for individuel måling uanset ejendommensalder.B)Nybyggeri.Boligenheder og erhvervsenheder i nye flerbrugerejendom-me skal fremover have målt forbruget af koldt og varmt vand. Det sam-me gælder ved etablering af nye vandinstallationer i eksisterende fler-brugerejendomme.C)Nybyggeri og eksisterende byggeri opført efter 1997.Boligenheder ogerhvervsenheder i nye og nyere flerbrugerejendomme opført efter 1997skal have målt forbruget af koldt og varmt vand. Det samme gælder ved6

etablering af nye vandinstallationer i eksisterende flerbrugerejendommefra før 1997.D)Alt byggeri.Boligenheder og erhvervsenheder i alle flerbrugerejen-domme skal have målt forbruget af koldt og varmt vand.Forslag B, C, og D vil med fordel kunne kombineres med regler for undtagelse,idet der altid vil være eksempler på bygninger, hvor et krav ikke er økonomiskeller teknisk rimeligt. Mulige regler for undtagelser kan bl.a. være behov for me-re end 3 eller 4 målere pr. boligenhed, eller installationsudgifter (inkl. følgeom-kostninger) på mere end 3.000, 5.000 eller 10.000 kr. pr boligenhed.Vælges løsning B eller C vil antallet af sager, hvor eventuel dispensation er rele-vant formentlig være begrænset. Vælges model D, vil der være behov for mangeundtagelser, såfremt brugerne ikke skal pålægges store omkostninger.Dispensationsløsningen vil enten kunne være en opgave for kommunerne, der erbyggesagsmyndighed, eller en ordning, hvor der opstilles kriterier for undtagelsefra måling, så ejer selv kan vurdere, om en bygning kan undtages fra måling.2.3 Samfundsmæssige konsekvenser af individuelle målereEn egentlig samfundsøkonomisk vurdering af individuel måling er ikke foretageti denne rapport, men ville skulle sammenholde det samfundsmæssige ressource-forbrug til installation, drift og beboernes følgeomkostninger med de samfunds-mæssige ressourcebesparelser.Vandbesparelserne vil i samfundsøkonomiske beregninger skulle værdisættessvarende til de variable omkostninger til fremførsel og afledning af vand, snarereend den aktuelle kubikmetertakst, dvs. til omkring 12 kr./m3 snarere end 47kr./m3 som antaget i tabel 1. Samfundets besparelse bliver derfor væsentligt min-dre, end vist i tabel 1.Der er i rapporten og tabel 1 dog ikke foretaget vurderinger af de miljø- og res-sourcemæssige gevinster ved mindre vandforbrug som følge af obligatorisk indi-viduel vandmåling. Gennemførelse af forslaget vil mindske vandforbruget i helelandet, mens der er stor forskel på behovet for vandbesparelser fra landsdel tillandsdel. Forslaget vil mindske energiforbruget til opvarmning af varmt brugs-vand og dermed bidrage til mindre CO2-udledninger.2.4 Lovgivningsmæssige konsekvenserEt eventuelt krav om obligatorisk vandmåling kan gennemføres ved ændring afErhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996, og kræ-ver således ikke ændring af byggeloven.Indføres et generelt krav om betaling for vand efter fordelingsmålere i eksiste-rende ejendomme, vil det til gengæld forudsætte en lejelovsændring, idet der ikkei dag er hjemmel til, at fordelingsmålere kan opsættes uden beboernes tilslutning.Forslaget har ikke konsekvenser for almenlejeloven, erhvervslejeloven, ejerlej-lighedsloven eller andelsboligloven.7

3.1 Målertekniske mulighederAfsnittet omhandler de målertekniske muligheder for måling af vand. Indled-ningsvist beskrives de nuværende regler om installation af vandmålere samt Sik-kerhedsstyrelsens regler om typegodkendelser og kontrol af vandmålere. Herefterbeskrives erfaringerne med pålidelighed af vandmålere, herunder målernes hold-barhed og behov for vedligeholdelse.3.1.1 Nuværende regler om vandmålereDe gældende regler om brug af vandmålere findes i Miljøministeriets bekendtgø-relse om betaling for vand efter målt forbrug m.v. på ejendomsniveau med senereændringer og Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse om individuel målingaf el, gas, vand og varme med senere ændring.For målere, der opsættes i forbindelse med reglerne i Miljøministeriets eller Er-hvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse, finder Sikkerhedsstyrelsens regler omtypegodkendelse, førstegangsverifikation, overensstemmelsesvurdering, CE-mærkning og løbende kontrol anvendelse.Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling af vand eftermålt forbrug på ejendomsniveau med senere ændringerBekendtgørelsen fastlægger de nærmere regler om betaling for målt forbrug afkoldt vand på ejendomsniveau. I henhold til denne bekendtgørelse har der siden 1.januar 1999 skullet installeres målere på ejendomsniveau, på alle ejendomme, derer tilsluttet almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3. Bekendt-gørelsen vedrører ikke en eventuel fordeling af vandregningen mellem boligenhe-der og erhvervsenheder i den enkelte ejendom. Reglerne vedrører således ikke de ikommissoriet anførte opgaver.Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om indi-viduel måling af el, gas, vand og varme med senere ændringI medfør af § 4 A i Byggeloven fastsætter bekendtgørelsen kravene til installationaf individuelle målere. I bekendtgørelsen henvises der til bekendtgørelse nr. 525 af14. juni 1996 om betaling af vand efter målt forbrug på ejendomsniveau.I henhold til §§ 6 og 7 i bekendtgørelsen nr. 891 af 9. oktober 1996 med senereændring, har vandinstallationer i den enkelte boligenhed eller erhvervsenhed siden1. februar 1997 skullet forberedes til installering af målere til måling af forbrugetaf koldt vand og siden 16. juli 1997 skullet forberedes til installering af målere tilmåling af forbruget af varmt vand. Ligeledes skal der i bestående bebyggelser vednyinstallering af vandinstallationer i bygninger forberedes for installering af måle-re til måling af forbruget af koldt og varmt vand i den enkelte boligenhed ellererhvervsenhed.Installeres der målere til måling af koldt og varmt vand, skal de ifølge §§ 6 og 7 ibekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober opfylde Sikkerhedsstyrelsen regler om vand-målere.9

3.1.2 Sikkerhedsstyrelsen regler om vandmålereSikkerhedsstyrelsens regler for vandmålere findes i følgende bekendtgørelser:Bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006 om ikrafttræden af EF-direktiv om målein-strumenter (MID) og om udpegning af notificerede organerogBekendtgørelse nr. 1034 af 17. oktober 2006 om måleteknisk kontrol med målere,der anvendes til måling af forbruget af varmt og koldt vandSikkerhedsstyrelsen fastsætter i disse to bekendtgørelser regler vedr. målere, her-under reglerne vedr. typegodkendelser, hvor de må anvendes, samt hvornår de skaludskiftes.I hovedtræk implementerer disse to bekendtgørelser EU-bestemmelser om koldt-og varmtvandsmålere, der anvendes i husholdninger, erhvervsmiljøer og let indu-stri. Der kan således ikke fastsættes andre tekniske regler om koldt- og varmt-vandsmålere, da dette vil være en teknisk handelshindring.Typegodkendelser og kontrol med i brug værende målerePå baggrund af de to bekendtgørelser skal der, hvor der er krav om måling afvarmt eller koldt vand, anvendes typegodkendte målere. Endvidere fastsættes reg-ler for, hvorledes i brug værende målere skal kontrolleres.Grundlaget for typegodkendelser af vandmålere ændres med EF-direktivet ommåleinstrumenter (MID-direktivet) og bekendtgørelse nr. 436 af 16. maj 2006, dogmed en overgangsperiode indtil 2016. Målere med gældende typegodkendelserskal således ikke typegodkendes efter de nye regler før 2016. Målere som type-godkendes efter 2006 skal godkendes efter MID-direktivets bestemmelser.Den tekniske forskel mellem kravene til vandmålere i MID-direktivet og de ældreEU-direktiver er primært, at de gamle EU-direktiver ikke omfatter elektroniskemålere. Desuden er der i MID-direktivet stillet øgede krav til målernes ufølsomhedover for udformningen af installationen, som måleren placeres i, således at derikke må placeres rørbøjninger lige før eller efter måleren, hvis det påvirker måle-resultatet i form af de såkaldte flowforstyrrelser.Flowforstyrrelser kan bevirke, at de målere, der i dag anvendes, ikke måler kor-rekt, men at målerne enten måler for meget eller for lidt. Det kan derfor betyde, atder med den nye typegodkendelse skal etableres et lige stykke rørstykke på hverside af vandmåleren, så længere indløbsstrækning kan forhindre flowforstyrrelser.Det ligger ikke klart, hvor langt dette lige rørstykke skal være, da det i høj gradafhænger af målerens kvalitet. Muligvis vil det være muligt alene at anvende endyrere/bedre måler, de steder hvor det ikke er muligt at etablere et lige stykkerørstykke før og efter måleren.Installationens udformning med flowforstyrrelser indgår således som en del afgrundlaget for typegodkendelse af målere efter MID-direktivet. Typegodkendelsenskal sikre mod fejlmålinger og anvise, hvordan den enkelte måler skal installeresfor at sikre korrekt måling.10

Typegodkendelsen vil efter MID-direktivet fremgå ved, at det er påført CE-mærkningen og en supplerende metrologisk mærkning. Disse påføres af fabrikan-ten.Reglerne for, hvorledes ibrugværende målere skal kontrolleres, foreskriver, at ejer-ne af målerne (vandværket / varmtvandsleverandøren3) enten skal udskifte sinemålere hvert 6. år eller lave statistisk kontrol af, om målerne fortsat måler korrekt.Kontrolmålingerne skal starte senest det 6. brugsår, men levetiden kan forlængeslige så længe, målerne måler korrekt.Såfremt forslag om obligatorisk individuel måling af koldt og/eller varmt vandindføres ved en ændring af bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vandog varme, vil disse målere være dækket af bekendtgørelse 1034, uden at dennebehøver at ændres. Som beskrevet træder de nye typegodkendelsesregler, på bag-grund af MID-direktivet og bekendtgørelse 1034 endeligt i kraft i 2016. Det vilmedføre, at alle målere skal CE mærkes, og at der således skal etableres ligerørstykker før og efter måleren, eller at der skal anvendes dyrere/bedre målere.Målerfirmaerne i arbejdsgruppen har oplyst, at ingen af de i dag hyppigt anvendtesmå vingehjulsmålere er typegodkendte efter MID-direktivet. Der er således endnuikke konkret viden om, hvorvidt disse målere fortsat kan anvendes, eller der vilvære behov for andre målertyper. Målerfirmaerne vurderer dog, at eventuelle mer-omkostninger højst vil udgøre 0-100 kr. pr. måler i 2016.3.1.3 Erfaringer med pålidelighed af vandmålereSom beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.2, skal ejere af ibrugværende målere enten ud-skifte sine målere hvert 6. år eller lave statistisk kontrol af, om målerne fortsatmåler korrekt. Hvis målerne fremover skal bruges til at fastsætte, hvor meget denenkelte skal betale i vandregning, er det imidlertid meget væsentligt, at vurdereerfaringerne med, om målerne også måler korrekt i perioden på 6 år.Pålidelighed af koldtvandsmålereDer findes en del erfaringer med måling af koldt vand, da det allerede i 1996 blevkrav, at vandværkerne skulle udføre stikprøvekontrol eller udskifte egne målere. I1996 var fristen for denne stikprøvekontrol eller udskiftning 8 år. Dette viste sig atvære for lang en periode, hvorfor det ved en efterfølgende revision i 2007 blev satned til 6 år. Sikkerhedsstyrelsen har endnu ikke tilstrækkelige erfaringer til at kun-ne beslutte, om 6 år er tilstrækkeligt, eller om udskiftningen eventuelt skal skemed et kortere tidsinterval.Pålidelighed af varmtvandsmålereDer findes ikke tilsvarende danske erfaringer med måling af varmt vand, idet detkun er i flerbrugerejendomme, at det kan være aktuelt at måle forbruget af varmtvand. Dette skyldes, at opvarmningen af varmt brugsvand oftest sker centralt iVarmtvandsleverandører kan være boligselskaber, ejerlejlighedsforeninger og andre ejere afbygninger. Vandværker er ud over egentlige vandværker afhængig af vandinstallationernes op-bygning også boligselskaber, ejerlejlighedsforeninger og andre ejere af bygninger.3

flerbrugerejendomme. Der findes kun få bygninger med produktion af varmtbrugsvand i den enkelte boligenhed i flerbrugerejendomme.Sikkerhedsstyrelsen har haft kontakt med alle de laboratorier, der er akkrediterettil kontrol med vandmålere. Ingen af disse har imidlertid erfaring med kontrol medvarmtvandsmålere. Sikkerhedsstyrelsen kan på denne baggrund ikke udtale sigom, hvorvidt varmtvandsmålere er pålidelige i 6 år, så indtil videre må direktivetskrav om udskiftning eller stikprøvekontrol hvert 6. år således anvendes.Vandets hårdhed har betydning for, hvor længe målere viser korrekt.Vandets kemiske sammensætning og indhold af mineraler mv. er meget forskelligtfra vandboring til vandboring og fra vandværk til vandværk. Vandet hårdhed må-les i �dH og varierer fra 5 – 30 �dH. Vandets hårdhed kan have betydning for, hvorlænge en vandmåler viser rigtig. Det er derfor sandsynligt, at der kan være betyde-lige forskelle på, hvor længe en vandmåler viser rigtigt afhængig af forskelle ivandets sammensætning og dermed forskelle fra landsdel til landsdel.Sikkerhedsstyrelsen har foretaget en mindre opgørelse baseret på stikprøvekontrolmed almindelige vingehjulsmålere til måling af koldt vand. Opgørelsen er baseretpå en opdeling af landet i 9 dele ud fra postnumre. Opgørelsen viser en forskel,idet 32-33 procent af de kontrollerede målere i Nordjylland og på Fyn ikke opfyld-te kravene efter første kontrolperiode, der på undersøgelsestidspunktet var 8 år. PåVestsjælland, Lolland, Falster og Møn var det kun 14 procent af målerne, der ikkeopfyldte kravene efter første periode. I gennemsnit klarede 3/4 af målerne førstekontrolperiode, mens mindre end � klarede anden kontrolperiode.Tabel 2. Geografiske forskelle på pålideligheden af målere til koldt vandefter 8 og 16 år.Postnumre0000 - 29993000 - 39994000 - 49995000 - 59996000 - 69997000 - 79998000 - 89999000 - 9999Kilde: SikkerhedsstyrelsenBestået ved 1. kontrolProcent-77866781838368Bestået ved 2. kontrolProcent-2213166163327

Undersøgelsen gennemføres med fem forskellige målerfabrikater/principper, ogder undersøges to almindeligt anvendte målerstørrelser.De første resultater fra laboratorieafprøvningerne ventes i efteråret 2010. Projektetafsluttes medio 2011.3.2 Teknisk mulighed for opsætning af målereMulighederne for opsætning af målere afhænger af vandinstallationernes udform-ning, tilstand og placering i den enkelte bygning og metrologiske krav til målerne.Nedenfor gennemgås de tekniske muligheder for at installere vandmålere i forskel-lige bygningstyper.3.2.1 Installation for koldt vandNye bygningerInstallation af koldtvandsmålere i forbindelse med nybyggeri kan gennemføresuden tekniske komplikationer. De enkelte bolig- og erhvervsenheder vil normalt fåtilført vand i et punkt, hvorfra det fordeles til enhedens vandhaner, blandingsbatte-rier og cisterner. Herved kan forbruget af koldt vand måles med målere som enestemerudgift.Eksisterende bygninger opført efter 1. februar 1997Som nævnt er der for bygninger, der har fået byggetilladelse efter 1. februar 1997,krav om, at vandinstallationen skal forberedes for installation af målere til målingaf forbruget af koldt vand.4I vejledningen knyttet til kravet er angivet, hvordan denne forberedelse kan ske,således at installationen blot indebærer indsætning af målere. Installation af målereburde således kunne gennemføres uden tekniske problemer.Siden 1997 er der opført 5.065 etageboligejendomme med 67.127 boligenheder.Hertil kommer 38.130 rækkehuse. For nye rækkehuse gælder imidlertid, at de somhovedregel har egen varmeforsyning med fjernvarme eller egen gaskedel og egetvandstik. De har således allerede måling af vandforbrug og energiforbrug.Der har hersket usikkerhed om den forberedelse, der efter bekendtgørelse nr. 891af 9. oktober 1996 har skullet træffes i nye bygninger, også i praksis indebærer, atmålere let kan etableres uden væsentlige omkostninger. Derfor har Erhvervs- ogByggestyrelsen i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde fået gennemført enmindre undersøgelse heraf. Undersøgelsen er baseret på et udtræk af BBR af deejendomme, der er opført efter 1997. Undersøgelsen omfatter etageejendomme ogrækkehusbebyggelser, i alt 93 ejendomme.Undersøgelsen viste, at 92 pct. af de undersøgte ejendomme allerede i dag er for-synet med målere til måling af det kolde vand i den enkelte boligenhed eller er-hvervsenhed. 3 pct. er forberedt for installation af målere og de resterende 5 pct. erikke forberedt herfor. De 5 pct. der ikke er forberedt for vandmålere lever såledesikke op til kravene i bekendtgørelse 891 af 9. oktober 1996. Se i øvrigt bilag 2.4

I undersøgelsen er der ligeledes foretaget en vurdering af, om det er muligt at ind-bygge et lige rørstykke før og efter måleren på 250 mm, såfremt MID direktivetskrav til pålideligheden af målere i den færdige installation vil nødvendiggøre dette.Kun i 12 pct. af ejendommene er de individuelle målere indbygget efter dette prin-cip. Ombygning kan imidlertid ske som rene VVS-arbejder i 97 pct. af de under-søgte sager, hvorfor installation af målere fortsat vil være relativt let.Det skal i den forbindelse understreges, at det langt fra er sikkert, at MID-direktivet vil indebære at der installeres 250 mm. lige rørstykke på hver side afmålerne. Ofte vil det måske være et kortere rørstykke, eller problemet kan løsesved at vælge en anden målertype.Kun i 3 pct. af ejendommene viste undersøgelsen, at der er behov for at nedbrydeinventar, skaktvægge og lignende for at få adgang eller nødvendig plads til place-ring af målerne.Ældre bygningerI 1992 nedsatte boligministeren "målerudvalget", som i 1995 afgav sin betænkning1286. I nærværende rapport er antaget, at der ikke er sket nogen nævneværdig æn-dring af de eksisterende bygninger siden 1995. Mange lejligheder er siden 1995blevet moderniseret og har i den forbindelse fået nyt køkken og bad, men i langtde fleste tilfælde er det erfaringen, at den eksisterende rørføring er blevet bevaret. Imange tilfælde kan det dog forventes, at der i forbindelse med etablering af nyekøkkener og badeværelser er blevet skærmet af for adgangen til rørføringer, hvoreventuelle målere skal installeres. Det vil derfor kunne forventes at medfører om-kostninger til nedrivning og reetablering.I målerudvalgets betænkning (bilag 5), er der nærmere redegjort for den ældrebygningsmasses vandinstallationer. Nedenstående oplysninger er hentet fra be-tænkningen fra 1995.Af boligtællingen pr. 1. januar 1993 fremgår, at der er 938.709 etageboliger.For etageboliger opført efter 1960 (ca. 325.000 boliger i 1993) er installationerneofte placeret i skakte. En del af disse skakte er kun forsynet med en lille inspek-tionslem, som ikke kan benyttes til installation af målere. Her er det nødvendigt atforetage hultagning i skaktvæggen, der kan være af murværk eller letbeton. Mangeskakte er yderligere så små, at placering af målere ikke er muligt.For ejendomme før 1960 (ca, 615.000 boliger i 1993) blev installationerne ofteforsynet fra stigstrenge på tværs af lejlighedsskel. Her er måling på hvert tapsted,dvs. ved hver vandhane og cisterner eneste mulighed.Ud fra telefoninterviews skønnede målerudvalget, at der som hovedregel ikke varindividuel måling af koldt- og varmtvandsforbruget i etageboliger.Derfor blev det i målerudvalgets betænkning i 1995 konkluderet, at den fremher-skende mulighed for etablering af målere i eksisterende ejendomme, er målere på14

det enkelte tapsted (vandhane, bruser eller cisterne). Måling af forbruget af koldtvand kan således ske med 1-4 måler per boligenhed afhængt af de eksisterendeinstallationer. Omkostningerne ved installation af målere vil afhænge af om vand-installationen er tilgængelig eller om rørene er skjulte.3.2.2 Installationer for varmt brugsvandNye bygningerVarmtvandsinstallationer er forsynet med cirkulation for at sikre, at den enkeltebruger har varmt vand til rådighed, uden at hele rørsystemet først skal tømmes forkoldt vand5. Individuel måling af forbruget af varmt vand medfører, at måling skalfinde sted efter cirkulationsforbindelsen. Dette kan let etableres i nye bygninger,hvor hver bolig eller erhvervsenhed typisk forsynes med varmt vand i et punkt,hvorefter vandet fordeles med separate rør til de enkelte vandhaner og blandings-batterier. Herved kan forbruget af varmt vand måles med en måler.Eksisterende bygninger opført efter 16. juli 1997I den eksisterende bygningsmasse, der har fået byggetilladelse efter 16. juli 1997,er der i Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse krav om, at vandinstallatio-nen skal forberedes for måling af varmt vand. I vejledningen i tilknytning hertil erder redegjort for, hvordan dette almindeligvis kan ske med en måler til det varmevand pr. boligenhed eller erhvervsenhed.Siden 1997 er der opført 5.065 etageboligejendomme med 67.127 boligenheder.Hertil kommer 38.130 rækkehuse. For nye rækkehuse gælder imidlertid, at de somhovedregel har egen varmeforsyning med fjernvarme eller egen gaskedel og egetvandstik. De har således måling af vandforbrug og energiforbrug.Der har hersket usikkerhed om den forberedelse, der efter bekendtgørelse nr. 891af 9. oktober 1996 har skullet træffes i nye bygninger, også i praksis indebærer, atmålere let kan etableres uden væsentlige omkostninger i disse bygninger. Derforhar Erhvervs- og Byggestyrelsen i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde fåetgennemført en mindre undersøgelse heraf. Undersøgelsen er baseret på et udtrækfra BBR af de ejendomme, der er opført efter 1997. Undersøgelsen omfatter etage-ejendomme og rækkehusbebyggelser, i alt 93 ejendomme.Undersøgelsen viste, at 57 pct. af de undersøgte ejendomme allerede i dag er for-synet med målere til måling af det varme vand i den enkelte boligenhed eller er-hvervsenhed. 30 pct. af de undersøgte bygninger har egen varmtvandsproduktion iden enkelte boligenhed og erhvervsenhed. Det skyldes, at BBR-udtrækket og der-med undersøgelsen også indeholder nyere rækkehuse. Her sker måling af det sam-lede vandforbrug for hvert rækkehus med en koldtvandsmåler. 13 pct. er ikke for-beredt for installation af målere. De 13 pct. der ikke er forberedt for vandmålere,lever således ikke op til kravene i bekendtgørelse 891 af 9. oktober 1996. Se i øv-rigt bilag 2.

I undersøgelsen er der ligeledes foretaget en vurdering af, om det er muligt at ind-bygge et lige rørstykke før og efter måleren på 250 mm, såfremt MID direktivetskrav til pålideligheden af målere i den færdige installation vil nødvendiggøre dette.Kun i 14 pct. af ejendommene er de individuelle målere indbygget efter dette prin-cip. Ombygning kan imidlertid ske som rene VVS-arbejder i 97 pct. af de under-søgte sager, hvorfor installation af målere fortsat vil være relativt let.Kun i 3 pct. af ejendommene viste undersøgelsen, at der er behov for at nedbrydeinventar, skaktvægge og lignende for at få adgang eller nødvendig plads til place-ring af målerne.Ældre bygningerSom i afsnittet om koldt vand, er her taget udgangspunkt i bilag 5 i målerudvalgetsbetænkning fra 1995. Ligeledes forventes det som i afsnittet om koldt vand, atmange lejligheder er blevet moderniseret, men at dette ikke har haft betydning forden oprindelige rørføring. I de fleste tilfælde er der efterfølgende blevet etableretkøkkener og badeværelser. Det betyder at rørføringen i dag mange steder vil væreskjult. Det kan medføre yderligere omkostninger i forbindelse med installation ogetablering af vandmålere.Ud fra telefoninterviews vurderede målerudvalget i 1995, at der som hovedregelikke er individuel måling af varmtvandsforbruget i etageboliger.Her er varmtvandsinstallationerne i bygninger fra før 1960 typisk udført eftersamme princip som installationerne til koldt vand med stigstrenge til bad og køk-ken. I bygninger efter 1960 er der typisk en eller to skakte pr. boligenhed, hvorfrainstallationerne til det varme vand føres frem.Derfor blev målerudvalgets konklusion i 1995, at den fremherskende mulighed foretablering af måling var vandmålere på det enkelte tapsted. Dog kan måling fore-tages med en måler i de ejendomme, hvor boligenheden eller erhvervsenhedenforsynes fra én skakt. Måling af forbruget af varmt vand kan således ske med tre,to eller én måler. Omkostningerne ved installation af målere vil afhænge af, omvandinstallationen er tilgængelig eller om rørene er skjulte.3.2.3 Korrosion af vandmålere i nye rørsystemerKorrosion er en utilsigtet nedbrydning af metaller under påvirkning af vand og ilt.Sammensætningen af bestemte materialer i vandinstallationer kan medføre pro-blemer med korrosion. Ifølge SBi-anvisning 227 ”Korrosion i VVS-installationer”er der er i de seneste år set et stærkt stigende antal skader på messingventiler ogomløbere på vandmålere, som er korroderet efter en kort årrække i områder medhårdt vand med høj ledningsevne.Korrosion kan relativt let forbygges ved at tage højde for sammensætningen afmaterialer i vandinstallationer og disses kemiske egenskaber.I forbindelse med installation af vandmålere skal der derfor tages højde for, at denyinstallerede målere ikke bidrager til forøget korrosion i vandinstallationen. Lige-16

ledes skal der tages højde for at vandmåleren ikke korroderer på grund af vandin-stallationens rørmaterialer.Såfremt der sættes krav om obligatorisk individuel brug af vandmålere i flerbru-gerejendomme, skal der samtidig sættes ind for at informere om dette.3.2.4 Fritagelse for VA-godkendelseEn VA-godkendelse er en dansk godkendelsesordning af produkter i kontakt meddrikkevand, der skal sikre, at de sundhedsmæssige krav til kvaliteten af det danskedrikkevand overholdes, fx grænseværdien for bly, jf. Miljøministeriets bekendtgø-relse nr. 1449 af 11. december 2007 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsy-ningsanlæg (drikkevandsbekendtgørelsen). By- og Landskabsstyrelsen er den dan-ske myndighed for drikkevand. Således skal en byggevare have en VA-godkendelse, hvis den indgår i eller tilsluttes en vandinstallation6. VA-godkendelsen udstedes af Erhvervs- og Byggestyrelsen ved ETA-Danmark A/S.En VA-godkendelse er gyldig i tre år, herefter skal den fornys. Netop for så vidtangår vandmålere er disse fritaget for VA-godkendelse.By- og Landskabsstyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen har ikke hidtil stilletkrav om, at vandmålere i en bygning skulle være VA-godkendte. Det skyldes, atindholdet af fx blødgørere fra plast i en vandmåler har været minimalt i forhold til,hvad det kan afsmitte af sundhedsskadelige stoffer til drikkevandet. Det har derforværet vurderingen, at de sundhedsmæssige krav til kvaliteten af drikkevandet villevære overholdt. Derudover er der ingen af de øvrige europæiske lande, der stillerkrav om, at vandmålere skal være godkendte. Det er derfor i dag frivilligt for enproducent at få vandmålere VA-godkendte. En række virksomheder gør i dag iføl-ge ETA Danmark brug af en frivillig VA-godkendelse af deres vandmålere.Hvis det besluttes, at vandmålere skal være obligatoriske i flerbrugerejendomme,vil det betyde, at der vil være et større marked for forskellige typer vandmålere iDanmark, end tilfældet er i dag. Det betyder, at nogle af disse typer vandmålerekan indeholde flere stoffer, der gør, at de sundhedsmæssige krav til kvaliteten afdet danske drikkevand ikke overholdes.På den baggrund bør det overvejes, om vandmålere fremover skal omfattes af kravom en obligatorisk VA-godkendelse, hvis vandmålere bliver obligatoriske i fler-brugerejendomme. Et eventuelt krav om VA-godkendelse af vandmålere bør gæl-de uanset bygningstype.

I afsnittet beskrives de økonomiske konsekvenser for beboerne ved etablering afindividuel måling af koldt og varmt vand. Installations- og driftsomkostningernesammenholdes gennem en række regneeksempler med omfordelingen af vand-regningen i en ejendom og de forventelige vandbesparelser. Også forhold, derikke let kan måles, diskuteres. Indledningsvis beskrives regelgrundlaget for for-deling af udgifter til vand.4.1 Regelgrundlag for fordeling af udgifter i forskellige boligtyperDe gældende regler for fordelingen af udgifter til vandforbrug og installation ogdrift af målere i forskellige boligtyper findes i lejeloven, almenlejeloven, er-hvervslejeloven, andelsboligloven og ejerlejlighedsloven.Indenrigs- og Socialministeriet bekendtgørelse nr. 989 af 7. oktober 2009 af lovom lejeHvis det er udlejeren, der efter aftalen leverer vand til boligen, det vil sige, at detikke er lejeren, som står i direkte aftaleforhold med vandværket, er hovedreglen idag den, at lejeren betaler for vand over huslejen.Overgår en ejendom til betaling for vand efter forbrugsmålere, følger det af leje-lovens § 46 j, stk. 3, at udgifterne hertil betragtes som en forbedring, der kan ind-gå i lejen som en forbedringsforhøjelse.I ejendomme omfattet af boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemthusleje indgår vandafgiften i budgetlejen og fordeles sammen med de øvrige om-kostninger efter lejlighedernes indbyrdes værdi.I ejendomme, som ikke er omfattet af boligreguleringslovens regler om omkost-ningsbestemt husleje, indregnes vandafgiften i huslejen efter lejelovens §§ 50-52.Udgiften fordeles i forhold til den gældende leje. Som udgangspunkt kan kunstigning i taksten og ikke stigning i forbruget medføre lejeforhøjelse, men rets-praksis er ikke entydig.I lejelovens kapitel VII B er der fastsat nærmere regler om lejeres betaling forvand efter fordelingsmålere. Reglerne tager udgangspunkt i, at betaling for vandkun kan opkræves uden for lejen, hvis der er opsat vandmålere. Disse regler ud-gør således undtagelsen til ovennævnte hovedregel.Hvis der er opsat vandmålere, og lejerens betaling for forbruget opkræves udenfor lejen, skal dette ske via et vandregnskab, jf. reglerne lejelovens kapitel VII B.Disse regler svarer til de, der gælder for opkrævning af betaling for varme.Vandregnskabsreglerne blev indført i 1994 med det formål at give mulighed for,at afregning for vand kan ske efter fordelingsmålere. Reglerne blev indført som etled i udmøntningen af Målerudvalgets (1993-1995) anbefalinger.

Indenrigs- og Socialministeriet bekendtgørelse nr. 1204 af 10. december 2009 aflov om leje af almene boliger.Reglerne om betaling for vand i almene boliger svarer i princippet til det, dergælder for private lejeboliger. Vandafgiften medregnes i huslejen, jf. balanceleje-princippet, og huslejen fordeles efter lejlighedernes indbyrdes værdi.Almenlejeloven indeholder i kapitel 10 regler om opkrævning af betaling forvand efter fordelingsmålere svarende til lejelovens regler herom.Overgår en almen bebyggelse til betaling af vand efter forbrugsmålere betragtesudgifterne hertil som en forbedring, jf. almenlejelovens § 54, stk. 5, det vil sige,at de kan indgå i huslejen.Økonomi- og Erhvervsministeriets lov nr. 934 af 20. december 1999 om leje aferhvervslokaler mv. (erhvervslejeloven).Ifølge erhvervslejelovens § 47, stk. 2, kan udlejeren forlange, at den hidtidigefordeling af vand- og varmeudgifter ændres, således at fordelingen fremover skalske på grundlag af fordelingsmålere.Udgifter som følge af ændret fordeling af vand- og varmeudgifter betragtes somen forbedring. Udlejeren kan forlange lejen forhøjet med et beløb, der modsvarerforøgelsen af det lejedes brugsværdi, jf. erhvervslejeloven § 31, stk. 1, jf. § 47,stk. 3.Endelig følger det af erhvervslejelovens § 47, stk. 4, at lejen ved overgang tilafregning for vand efter fordelingsmålere skal nedsættes med et beløb, der svarertil den del af vandudgiften, som hidtil har været indeholdt i lejen.Udlejeren har dermed hjemmel til at vælte udgifter til indførelse af individuellefordelingsmålere over på lejerne, medmindre ovennævnte bestemmelser er frave-get ved aftale.Økonomi- og Erhvervsministeriets lov nr. 960 af 19. september 2006 om lov omandelsboligforeninger og andre boligfællesskaber (andelsboligloven).Andelsboligloven forholder sig ikke til fordeling af udgifter til vand mellem an-delsboligforeningens medlemmer.Såfremt der ikke er individuelle vandmålere i de enkelte andelsboliger, vil detnormalt fremgå af andelsboligforeningens vedtægter, hvordan udgifter til vandskal fordeles mellem andelsboligforeningens medlemmer.Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet normalvedtægter for andelsboligfor-eninger. Normalvedtægterne forholder sig ikke til, hvem der skal afholde udgif-terne til opsætning af individuelle fordelingsmålere.

Såfremt andelsboligforeningens vedtægter ikke forholder sig til udgifter af oven-nævnte art, vil det være op til andelsboligforeningens generalforsamling at vedta-ge, hvordan udgifterne til opsætning af fordelingsmålere skal finansieres.Økonomi- og Erhvervsministeriets lov nr. 53 af 30. januar 2006 om lov om ejer-lejligheder (ejerlejlighedsloven).Ejerlejlighedsloven indeholder ikke bestemmelser om fordeling af udgifter for-bundet med vandforsyning mellem medlemmerne af ejerlejlighedsforeningen.Har de enkelte ejerlejligheder i en ejerforening ikke individuelle vandmålere,fremgår det typisk af ejerforeningens vedtægter, hvordan udgifter til vand skalfordeles mellem ejerforeningens medlemmer.Erhvervs- og Byggestyrelsen har udarbejdet normalvedtægter til ejerforeninger,der finder anvendelse, når en ejerforening ikke har vedtaget andre vedtægter.Normalvedtægterne forholder sig ikke til, hvem der skal afholde udgifterne tilopsætning af individuelle fordelingsmålere.Såfremt ejerforeningens vedtægter ikke forholder til fordelingen af udgifter afovennævnte art, vil det være op til ejerforeningens generelsamling at vedtage,hvordan udgifterne til opsætning af fordelingsmålere skal finansieres.4.2 Omkostninger ved installation og drift af individuelle vandmålereDer er både installations- og driftsomkostninger ved etablering af individuellemålere, og omkostningerne afhænger både af ejendommen og målertyperne. Iafsnittet beregnes en samlet årlig udgift pr. bolig ved at lægge forrentning og af-drag af installationsomkostninger til de årlige driftsomkostninger. Denne udgiftkan efterfølgende sammenholdes med forventede årlige besparelser.Installationsomkostningerne afhænger af lejlighedernes udformning og især af,hvor mange målere det er nødvendigt at sætte op i hver lejlighed. Aflæsningsom-kostningerne er næsten ens fra lejlighed til lejlighed, idet det ikke kræver væsent-ligt mere tid at aflæse fx fire end to målere, når der først er adgang til en lejlig-hed.Installationsomkostningerne er undervurderede af to årsager. Dels er de "følge-omkostninger" og det besvær, beboerne har, fordi de skal give plads til håndvær-kerne, ikke medregnet, jf. boksen nedenfor. Dels er der tale om erfaringer fraboliger, som frivilligt har installeret målere, og andre boliger, hvor det er særligomkostningskrævende at installere målere, er derved formentlig underrepræsente-rede.

Umålte følgeomkostninger ved målerinstallationDer er ganske gode skøn for omkostningerne til materialer og VVS-arbejde ved målerinstallation, når lejlighederne er indrettet, så arbej-det kun består af VVS-arbejde. I mange tilfælde er installationerneimidlertid ikke så tilgængelige. For etageboliger opført efter 1960 erinstallationerne ofte placeret i skakte. En del af disse skakte er kunforsynet med en lille inspektionslem, som ikke kan benyttes til installa-tion af målere. Her er det nødvendigt at foretage hultagning iskaktvæggen, der kan være af murværk eller letbeton. Mange skakte eryderligere så små, at placering af målere ikke er muligt.Ud over de egentlige bygningsmæssige ændringer følger der i mangetilfælde også andre omkostninger f.eks. i form af nedtagning af køk-kenelementer, nedtagning og genopsætning af fliser i badeværelser ogkøkkener.Der er ikke foretaget en egentlig undersøgelse af sådanne forhold, menrealistiske, tænkte eksempler i lejligheder med store følgeomkostningerog beboerbesvær kan være•••Rør i bad er placeret bag en væg, som skal pilles ned, eller hvorider skal skæres store huller.Rør er placeret utilgængeligt i skakt.Rør er placeret bag gamle køkkenskabe fra fx 1920'erne, der ikkekan sættes op igen efter nedtagning. Nedtagning af et skab vilderfor betyde, at hele køkkeninventaret skal skiftes, hvis inventa-ret skal se ensartet ud.

Bygget før 19974+3 målereBygget før 1997,6.75072584809montagebyggeri medskakter2+2 målereByggeri fra 1997 eller3.12533673409senere1+1 målerKilde og anm.: Se tabel 3a. Dog er medtaget oplysninger fra Kamstrup8, installations-omkostninger er antaget 600 kr. højere pr. måler (ekskl. moms), drifts-omkostningerne er antagethalvt så store som i tabel 3a, og det er antaget, at målerne holder i 12 år.ISTA er en virksomhed inden for installation og aflæsning af forbrugsmålere, samt fordeling afudgifter til vand- og varmeforbrug.8Kamstrup A/S er en virksomhed inden for producenter af systemløsninger til energimåling.7

Tabel 3a-d vedrører små målere, der aktuelt er på markedet eller forventes atkomme det. Det er uvist, hvorvidt disse målere vil leve op til de fremtidige kravtil CE-mærkning eller til MID-direktivet. Ved vurdering af konsekvensen afeventuelle stigninger i målerprisen skal det bemærkes, at omkostningen til måle-ren i tabel 3a kun udgør en lille del af de samlede omkostninger inkl. installation(ca. 100 kr. ud af de 750 kr.).I tabellerne er antaget, at køb og installation af en måler koster 750 kr. (938 kr.inkl. moms). Ud fra oplysninger fra Københavns Energi kan beregnes en gen-nemsnitlig omkostning på 755 kr. (inkl. moms) baseret på opsætning af godt6.000 målere i 35 ejendomme. Omkostningen pr. måler falder desto flere lejlig-heder, der er i ejendommen, og (især) af antallet af målere pr. lejlighed. Der erdog en betydelig variation i omkostningen, selv når der tages højde for dennesammenhæng. Figur 2 viser, hvordan omkostningerne afhænger af installeredemålere pr. lejlighed. Figuren viser også væsentlig variation i omkostninger, selvnår der bliver installeret det samme antal målere pr. lejlighed.

4.3 Vandselskabernes takstpolitik og omkostningsstrukturVandselskabernes omkostninger består af store, faste, forbrugsuafhængige om-kostninger og af mindre variable, forbrugsafhængige omkostninger. Således fal-der vandselskabernes omkostninger forholdsvis lidt ved reduktion af vandforbru-get.Tilsvarende har selskaberne to takster, nemlig et fast element som hver husstandbetaler pr. år og et variabelt element pr. forbrugt kubikmeter vand.Den forbrugsafhængige, variable takst er imidlertid typisk væsentligt højere endde variable omkostninger – taksterne er ikke "kostægte". Det betyder, at nårvandforbruget reduceres, vil vandselskabernes indtægter falde mere end omkost-ningerne, og vandselskaberne vil på sigt blive nødt til at sætte taksterne op. Ne-denfor er takstpolitik og omkostningsstruktur belyst, og derefter er det forklaret,hvordan der er taget højde for denne takstpolitik og omkostningsstruktur i de ef-terfølgende beregninger.DANVA9har opgjort de faste og variable takster fra vandforsyningsselskaberne.Som et simpelt gennemsnit over vandforsyningsselskaber kan de faste bidragopgøres til 750 kr. (pr. bolig pr. år) og den variable pris til 47 kr. pr. kubikmeter(koldt) vand. Vandværkernes samlede indtægter fra faste bidrag udgør skøns-mæssigt kun 10-20 procent af deres samlede indtægter. Forsyningsselskabernestakstpolitik og omkostningsforhold er forskellige, og taksterne varierer. Det fastbidrag svinger fra 0 til 2.497 kr. pr. år og det variable fra 26 til 72 kr. pr. kubik-meter koldt vand. I figur 3 er variationen i taksterne vist.

De faste omkostninger i vandforsyningen er især omkostninger til at holde anlægog forsynings- og afledningsledninger ved lige, mens de variable omkostningerudgøres af energiforbrug til transport af vand, samt afgifter. I nogle vandforsy-ningsområder – som fx i København – findes flere end ét vandværk, og en per-manent reduktion af vandbehovet vil kunne føre til nedlæggelse af et eller flerevandværker. Den mulighed findes ikke i vandforsyningsområder med et enkeltvandværk.I tabel 4 er det forsøgt at klassificere elementerne i vandprisen efter, om de bag-vedliggende omkostninger er variable (afhængige af forbruget af vand) eller fa-ste. Tabellen er baseret på oplysninger fra Københavns Energi. Gennemsnitspri-sen på 46 kr. pr. m3er lidt lavere end landsgennemsnittet baseret på DANVAsoplysninger.

De faste omkostninger udgør således måske helt op til 73 procent af de samledeomkostninger, dvs. langt mere end den faste takst, der som nævnt dækker måske10-20 procent af de samlede indtægter for vandforsyningsselskaberne.I beregningerne i de efterfølgende afsnit er i første omgang taget udgangspunkt ivandværkernes aktuelle takstpolitik, dvs. at de variable omkostninger er 47 kr. pr.kubikmeter. Hver gang der spares en kubikmeter vand, vil vandværkernes budgetderfor forværres med omtrent 47-12=35 kr., og vandselskaberne må derfor øgetaksterne. Effekten heraf er belyst ved at beregne, hvor stor takststigning der ernødvendig, jf. sidste del af afsnit 4.4.2. En alternativ metode er at regne effektenaf individuel måling ud, som om vandværkernes takstpolitik var kostægte, dvs.som om den variable takst var 12 kr. pr. kubikmeter. Sådanne beregninger er iøvrigt relevante, hvis de samfundsøkonomiske (og ikke blot de privatøkonomi-ske) konsekvenser af individuel måling skulle evalueres.I beregningerne nedenfor er desuden antaget, at ejendommens praksis for forde-ling af den samlede vandregning på lejlighederne følger vandværkernes takster –dvs. at ejendommens opkrævning ligeledes består af et fast og et variabelt ele-ment, hvor det kubikmetertaksten svarer til vandværkernes kubikmetertakst (47kr./m3).10Omkostninger til opvarmning af vandDet ovennævnte vedrører kun udgifter til koldt vand, men lejlighedernes forbrugaf varmt vand er også foreslået målt, således at energiudgiften til opvarmning afbrugsvand kan betales individuelt.

4.4.1 Erfaringer med vandbesparelserFra Københavns Energi findes oplysninger om besparelser som følge af opsæt-ning af vandmålere. Forbruget af (koldt) vand er opgjort på ejendomsniveau førog efter opsætning af individuelle målere, og forbrugsændringen kan sammen-holdes med det gennemsnitlige vandforbrug, der er omkring 120 liter vand pr.person pr. døgn. For ejendomme, hvor forbruget er væsentligt under middel, op-leves typisk stigninger i vandforbruget efter opsætning af vandmålere, for ejen-domme med forbrug lidt under middel, er vandforbruget omtrent konstant, og forejendomme med forbrug over middel falder forbruget drastisk jf. tabel 5.Formentlig opsættes nogle målere i forbindelse med andet arbejde. Det kan væreårsagen til stigningen i forbrug for ejendomme med lavt forbrug i udgangssituati-onen – målerne opsættes måske ved udvidelse af badeværelser o.l. Måske er demeget store fald i forbrug for ejendomme med højt forbrug i udgangssituationenudtryk for noget lignende, nemlig at ejendommens vandsystem renoveres, fordibeboerne mener, at vandforbruget er for højt, og i forbindelse med renoveringeropsættes målere. Som det gjaldt for oplysningerne om installationsomkostninger,skal det erindres, at tabellen medtager ejendomme, der frivilligt har opsat målere,og at opgørelsen måske derfor systematisk overvurderer besparelser til en visgrad.11

Hvis, alternativt, samtlige udgifter til opvarmning af vand – dvs. også udgifterne til cirkula-tionstab – skal fordeles efter lejlighedernes forbrug af varmt vand, skal der i varmekælderen in-stalleres en måler, som måler ejendommens samlede energiforbrug til varmt vand. Det kan i den-ne forbindelse oplyses, at der efter initiativ 7 i regeringens "Strategi for reduktion af energifor-bruget i bygninger" (april 2009) vil blive indført krav om måling af separat energiforbrug tilvarmt vand i nye beboelses- og erhvervsejendomme og offentlige bygninger. De samme krav vilblive indført i forbindelse med væsentlige ombygninger og renoveringer.

Individuel vandmåling er ikke kun overvejet i Danmark. I flere andre lande erforetaget undersøgelser af effekten af måling.Worthington og Hoffman konkluderer14, at prisen på vand har en effekt på for-bruget, og alene indførslen af individuel vandmåling kan have en besparendeeffekt på vandforbruget hos forbrugere med højt vandforbrug.I Londonområdet er ligeledes gjort overvejelser omkring indførsel af individuelvandmåling og en rapport15opsummerer fire interessante amerikanske undersø-gelser. I tre af de fire undersøgelser opnås en reduktion i lejet 7-30 procent påvandforbruget ved indførsel af individuel måling. Dette er ligeledes understøttetaf Koplow og Lownie16. Deres studie undersøger forskellige ejendomme i USAog effekten på disses vandforbrug før og efter opsætning af individuelle vandmå-lere og betaling. Undersøgelsen viser, at opsætning af målere medfører en reduk-tion af vandforbruget på 18-39 procent.Undersøgelserne er af forskellig kvalitet og beskrevet med forskellig grundighed.Overordnet set er det i undersøgelsen dog forsøgt at isolere effekten på vandfor-brug fra vandpriser eller individuel måling fra andre forhold, fx kampagner for atspare på vandet.Der er begrænsede danske undersøgelser af individuelle vandmålinger. Der erdog foretaget en undersøgelse omkring danske forbrugeres præferencer for vand-forbrug af Lars Gårn Hansen17. Hansen estimerer, at en prisstigning på 10 procentmedfører en reduktion af vandforbrug på 1 procent, dvs. en "priselasticitet" på 10procent eller -0,1. Hansens estimat af priselasticiteten er relativt lavt sammenlig-net med udenlandske undersøgelser, jf. Worthington og Hoffman, der opsumme-rer adskillige internationale undersøgelser, og finder priselasticiteter til at ligge iintervallet -0,75 til -0,25. Hvis dette er gældende for danske forbrugere vil enstigning i vandprisen på 10 procent medføre en reduktion i vandforbruget på 7,5til 2,5 procent.

Den samlede konklusion heraf er, at der er god evidens for, at det økonomiskeincitament påvirker vandforbruget, og at det som udgangspunkt er ganske rime-ligt at antage, at forbruget falder 20 procent ved opsætning af målere, såledessom erfaringerne fra Københavns Energi peger på.4.4.2 Besparelser for forskellige familietyperOpsætning af målere har både en besparelseseffekt og en omfordelingseffekt, ogdet er lettest at illustrere de to effekter samtidigt.I tabel 6a er udgangspunktet en ejendom med et gennemsnitligt forbrug på 117liter pr. person pr. døgn eller 42,7 m3pr. år. Tabellen er et eksempel, og bereg-ningen kan varieres i flere dimensioner, hvilket er gjort i de efterfølgende tabeller6b-6f. Som udgangspunkt er antaget, at vandforbruget falder 20 procent, og at deenkelte boligers betaling pr. kubikmeter afspejler vandforsyningsselskabernestakster og de ekstra energiomkostninger ved brug af varmt vand. Det er ligeledesantaget, at forbruget i lejlighederne kun afhænger af familietypen og ikke af vari-ationer inden for hver familietype. Med andre ord er vandforbruget antaget ensfor alle familier med fx to voksne og to teenagebørn. Det er helt urealistisk18, ogberegningen viser derfor kun fordelingseffekterne fra familietype til familietype.Kolonne a viser et beregnet årligt forbrug for forskellige familietyper i kubikme-ter. Kolonne b og c viser forbruget målt i kroner før og efter overgang til indivi-duel måling.Før reduktionen af vandforbruget indregnes, er den gennemsnitlige udgift pr.lejlighed på 7.855 kr. pr. år. "Omfordelingseffekten" er beregnet som forskellenmellem vandudgiften før og efter overgang til individuel måling, men før indreg-ning af vandbesparelseseffekten, jf. kolonne d. Lejligheder med lavt vandforbrugvinder ved omfordelingen, mens lejligheder med stort forbrug taber. En 20 pro-cents reduktion af udgifterne til vand svarer til 1.421 kr. pr. lejlighed pr. år i gen-nemsnit. Besparelsen er naturligvis størst i lejligheder med stort vandforbrug, jf.kolonne e. Summen af omfordelings- og besparelseseffekten er vist i sidste ko-lonne. Omfordelingseffekterne er så store, at lejligheder med stort forbrug taberved individuel måling trods reduktionen i vandforbruget.

Kirsten Gram Hansen har (i "Husholdningernes energi- og vandforbrug" SBi (2005)) undersøgtvandforbruget som funktion af en lang række socio-økonomiske faktorer (men ikke vandprisen).En sådan statistisk model kan forklare 31 procent af variationen i vandforbruget i etageboliger, 45procent i rækkehuse og 40 procent i parcelhuse. Over halvdelen af variationen i vandforbrugetkan således ikke forklares ved henvisning alene til fx familietyper. Omfordelingseffekten harderfor en dimension mere, end der er vist i tabel 6a-6f, nemlig den omfordeling, der vil ske mel-lem familier med stort og lavt forbrug inden for hver familietype. At vandforbruget ikke blot erbestemt af familietypen stemmer i øvrigt fint overens med, at der er en vis besparelseseffekt vedat opsætte vandmålere eller hæve vandpriserne – hvis vandforbruget var næsten fast for en be-stemt familietype, ville man jo ikke tro, at økonomiske incitamenter havde stor betydning.

Før installation af må- Efter installa- Ændret udgift efter installation af målereleretion(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysiskUdgift vedUdgift vedOmfordeling Vandbesparelse3I altfor-(20 %)fordeling fordeling efter1brugefter bo-forbrug, førligarealbesparelse2abcd=c-bef=d+e342.7 m6.1403.469-2.671-544-3.2151 voksen336.0 m6.1403.045-3.095-459-3.5541 pensionist371.3 m7.0175.289-1.727-908-2.6351 voksen, et lille barn99.9 m37.4557.110-345-1.272-1.6171 voksen, to små børn85.4 m37.4556.187-1.268-1.087-2.356To voksne, ingen børn3142.3 m9.1229.810688-1.812-1.124To voksne, to små børn3192.2 m9.12212.9873.865-2.4471.418To voksne, to teenagere3Gennemsnit111.6 m7.8557.8550-1.421-1.421Kilde: Københavns Energi, "Husholdningernes energi- og vandforbrug" SBi (2005), egne bereg-ninger.* Det er antaget, at ejendommen består af 9 lejligheder, en af hver af de 7 familietyper i tabellen,dog to hver de to familietyper med to voksne og to børn. Den oprindelige fordeling af udgift tilvand er antaget at være arealafhængig, og de antagne boligstørrelser er 70 m2for enlige voksne,80 m2for den enlige voksne med 1 barn, 85 m2for den enlige voksne med to børn og det voksnepar uden børn, og endelig 104 m2for det voksne par med børn.1Udgangspunktet er, at en voksen person har et forbrug svarende til gennemsnittet, dvs. 42,7 m3.Variationen over alder og familietype er skønnet med udgangspunkt i SBi's rapport. Forbruget ermålt i kubikmeter vand pr. lejlighed pr. år.2De forudsatte takster er 750 kr. som fast takst pr. år for installation af koldt vand, 47 kr. pr. m3koldt vand og 50 kr. til opvarmning af en kubikmeter vand. Hver gang der bruges en kubikmeterkoldt vand bliver en tredjedel opvarmet. Udgiften til energi til opvarmning er derfor en tredjedelaf 50 kr. hver gang, der bruges en kubikmeter koldt vand.3Besparelsen er udregnet som 20 pct. af den fysiske besparelse i kolonne a værdisat til 47 kr. pr.m3koldt vand plus⅓*50kr. pr. m3til opvarmning af vand.

Før installation afEfter installati-Ændret udgift efter installation af måleremålereon(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysiskUdgift vedUdgift vedOmfordeling VandbesparelseI altforbrugfordelingfordeling efter(20 %)efter bo-forbrug, førligarealbesparelseabcd=c-bef=d+e31 voksen42.7 m4.9343.469-1.466-544-2.00931 pensionist36.0 m4.9343.045-1.890-459-2.34831 voksen, et lille barn71.3 m5.6395.289-350-908-1.25731 voksen, to små børn99.9 m5.9917.1101.119-1.272-153To voksne, ingen børn85.4 m35.9916.187196-1.087-892To voksne, to små børn142.3 m37.3319.8102.479-1.8126673To voksne, to teenagere192.2 m7.33112.9875.656-2.4473.2093Gennemsnit111.6 m5.6795.6790-986-986Kilde og anm.; Som i tabel 6a, dog er antaget 3 lejligheder med enlige voksne, 2 lejligheder meden voksen med børn og to voksne uden børn, samt 1 lejlighed med to voksne med børn, ejen-dommen består således af 14 lejligheder.

nemsnit (i stedet for 1.421 kr.), jf. tabel 6c. Hvis der kun spares 5 procent, svarerdet til 320 kr. pr. lejlighed (ikke vist).Tabel 6c.Besparelses- og omfordelingseffekter ved opsætning af målere,kr. pr lejlighed pr. år – lavt udgangsforbrug og små besparelserFør installation afEfterÆndret udgift efter installation af måleremålereinstallation(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysiskUdgiftUdgift ved Omfordeling VandbesparelseI altforbrugved for-fordeling(10 %)delingefter for-efterbrug, førboligarealbesparelseabcd=c-bef=d+e338.4 m5.5843.197-2.388-245-2.6321 voksen332.4 m5.5842.815-2.769-207-2.9761 pensionist364.2 m6.3824.835-1.547-409-1.9551 voksen, et lille barn389.9 m6.7816.474-307-572-8791 voksen, to små børn376.9 m6.7815.643-1.137-489-1.627To voksne, ingen børn128.1 m38.2978.904607-815-208To voksne, to små børn173.0 m38.29711.7633.466-1.1012.365To voksne, to teenagere100.4 m37.1447.1440-639-639GennemsnitKilde og anm.: Som tabel 6a, dog er udgangspunktet et forbrug på 90 procent af forbruget i tabel5 og besparelsen på 10 procent.

Før installation afEfterÆndret udgift efter installation af måleremålereinstallation(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysiskUdgiftUdgift vedOmforde-VandbesparelseI altforbrugved for-fordelingling(25 %)delingefter for-efterbrug, førboligareal besparelseaBcd=c-bef=d+e351.2 m7.2504.012-3.238-816-4.0541 voksen43.2 m37.2503.503-3.747-688-4.4351 pensionist385.6 m8.2866.197-2.089-1.362-3.4511 voksen, et lille barn3119.9 m8.8048.382-422-1.908-2.3301 voksen, to små børn3102.5 m8.8047.275-1.529-1.631-3.160To voksne, ingen børn3170.8 m10.77211.622850-2.718-1.868To voksne, to små børn3230.6 m10.77215.4344.662-3.671991To voksne, to teenagere39.2769.2760-2.131-2.131133.9 mGennemsnitKilde og anm.: Som tabel 6a, dog er udgangspunktet et forbrug på 120 procent af forbruget i tabel6a og besparelsen på 25 procent.

Før installation afEfterÆndret udgift efter installation af måleremålereinstallation(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysisk for-UdgiftUdgift vedOmfordeling Vandbesparelse3I alt1brugved for-fordeling(20 %)delingefter forbrug,efterfør besparel-boligarealse2abcd=c-bef=d+e31 voksen42.7 m5.2263.253-1.973-426-2.39831 pensionist36.0 m5.2262.921-2.305-359-2.66431 voksen, et lille barn71.3 m5.9724.678-1.294-711-2.0051 voksen, to små børn99.9 m36.3456.103-243-996-1.2383To voksne, ingen børn85.4 m6.3455.380-965-851-1.8163To voksne, to små børn142.3 m7.7648.215452-1.418-9663To voksne, to teenagere192.2 m7.76410.7022.938-1.9151.0233Gennemsnit111.6 m6.6856.6850-1.112-1.112Kilde og anm.; Som i tabel 6a, dog er anmærkning 1:11.125 kr. som fast takst pr. år for installation af koldt vand, 33 kr. pr. m3koldt vand. Disse taksterer for vandforsyningsselskabet med den sjette laveste variable takst ifølge DANVA,

Endelig bliver omfordelingen større, hvis den oprindelige udgift bliver fordeltmed lige store andele til hver lejlighed i stedet for fordeling efter boligareal (ikkevist).Effekt hvis vandtakster stiger som følge af vandbesparelserHvis indførsel af vandmålere fører til vandbesparelser, vil vandforsyningsselska-bernes indtægter og omkostninger falde. Indtægterne vil falde langt mere endomkostningerne, fordi selskabernes forbrugsafhængige takst er som nævnt pågennemsnitligt 47 kr. pr. kubikmeter koldt vand, mens de variable omkostninger-ne til fremførsel og afledning af vand er på 12 kr. pr. kubikmeter, jf. afsnit 4.3.For at undgå underskud må vandforsyningsselskaberne derfor øge deres takster itilfælde af reduktion i vandefterspørgslen. I det følgende er der derfor regnet påeffekten af individuel vandmåling, hvis der tages højde for ændrede takster.For hver kubikmeter vandforbruget reduceres, forværres vandforsyningsselska-bets budget med 47-12=35 kr. I gennemsnit (jf. tabel 6a) antages hver lejlighed atforbruge 111 kubikmeter vand før installation af målere og at reducere dette med20 procent, dvs. 22 kubikmeter. For hver etagebolig mindskes vandforsyningssel-skabets indtægter derfor med 35 kr./m3gange 22 m3, dvs. 770 kr.Vandforsyningsselskabet skal hente dette tab ind ved at øge taksten. For eksem-plets skyld forudsættes nedenfor, at det er den faste årlige takst pr. husstand, derøges. Hvis samtlige vandforsyningsselskabets kunder er flerfamiliesejendomme,vil den faste takst skulle stige med 770 kr., men hvis fx kun halvdelen af husstan-dene ligger i flerfamiliesejendomme, skal den faste takst kun stige med halvdelenaf 770 kr., dvs. 385 kr. Både husstande i flerfamiliesejendomme og i enfamilies-huse påvirkes af denne takststigning.I tabel 6a blev beregnet, at en gennemsnitlig bolig i en etageejendom reduceredeudgiften med 1.421 kr. kr. år. Indregnes effekten af stigende fast takst, bliver be-sparelsen i gennemsnit 1.421-770=651 kr. pr. lejlighed, om end en del af takst-stigningen på de 770 kr. som nævnt bliver pålagt husstande i enfamilieshuse.En anden måde at komme frem til omtrent det samme resultat (ca. 651 kr.) er atforestille sig, at forsyningsselskabernes takster er "kostægte" dvs., at den variabletakst er på 12 kr. pr. kubikmeter i stedet for 47 kr. Resultatet er vist i tabel 6f.Omfordelings- og vandbesparelseseffekterne er markant mindre end ved aktuelletakster (jf. tabel 6a). Hvis taksterne var kostægte, ville enfamilieshuse ikke blivepåvirket af besparelserne i mindre vandforbrug i etageboliger.

Før installation afEfterÆndret udgift efter installation af måleremålereinstallation(negativt tal = besparelse)FamilietypeFysiskUdgift vedUdgift vedOmfordeling Vandbesparelse3I altforbrug1fordelingfordeling efter(20 %)efter bo-forbrug, førligarealbesparelse2abcd=c-bef=d+e6.1405.880-260-245-5051 voksen42.7 m336.1405.689-451-207-6571 pensionist36.0 m37.0176.700-317-409-7261 voksen, et lille barn71.3 m37.4557.52064-573-5081 voksen, to små børn99.9 m7.4557.104-351-490-841To voksne, ingen børn85.4 m39.1228.735-387-816-1.202To voksne, to små børn142.3 m39.12210.1661.044-1.102-58To voksne, to teenagere192.2 m37.8557.8550-640-640Gennemsnit111.6 m3Kilde og anm.; Som i tabel 6a, dog er anmærkning 1:14.656 kr. som fast takst pr. år for installation af koldt vand, 12 kr. pr. m3koldt vand. Den variabletakst på 12 kr. er vurderet ud fra statistikken om de faktiske takster, jf. tabel 5. Den faste takst erberegnet, så vandforsyningsselskabets ikke får underskud som følge af individuel måling.

Konsekvens for familietyper, når boligstøtte er medregnetBoligstøtte ydes til betaling af husleje for lejere og som lån til dækning af bolig-udgift for visse ejere og andelshavere. Boligstøtten udgør som udgangspunkt 75eller 60 procent af huslejen, idet der foretages en indtægtsregulering efter nærme-re regler, der ikke belyses her.Når vandudgiften er inkluderet i huslejen ydes der således boligstøtte til en del afvandudgiften. Det betyder, at ændringer i vandudgiften modvirkes af ændringen iboligstøtten, der kan være på 75 procent af vandudgiften.Når vandudgiften udskilles af boligudgiften, kan der efter gældende regler laveset beregningsteknisk tillæg til boligudgiften på 28,25 kr. eller 30,00 kr. pr. kva-dratmeter støtteberettiget boligareal. I mange ejendomme betales vandudgiften idag ud over boligudgiften.En bolig, hvor vandudgiften i dag indgår i huslejen, og som samtidig forventes atopnå en gevinst ved individuel måling, vil opleve en ændret nettohusleje. Bolig-støtten falder på den ene side med – som udgangspunkt – 75 procent af vandfor-bruget, fordi dette trækkes ud af huslejen, men omvendt reduceres faldet i bolig-støtten pga. tillægget i huslejen på 28,25 kr. (boligsikring) eller 30,00 kr./m2(bo-ligydelse).Støttereglerne kan betyde, at boligstøtten nedsættes mere end den gevinst en rea-listisk vandbesparelse giver. Afgørende er, hvor stort vandforbruget er i forholdtil de nævnte kvadratmeter tillæg på 28,25 hhv. 30 kr., og hvor stor vandbesparel-sen er.36

I tabel 7 er for udvalgte familietyper vist, hvordan ændret boligstøtte kan forven-tes at influere på effekten af individuel betaling for vand. Beregningerne er fore-taget under den forudsætning, at vandudgiften før overgang til individuel betalingopkræves over huslejen, og at den derefter betales ved siden af lejen. Det fremgåraf tabellen, at for en enlig pensionist og for enlige voksne med børn falder bolig-støtten så meget, at den umiddelbare gevinst ved individuel betaling overstiges afden faldende støtte, således at disse husstande faktisk taber ved overgangen tilindividuel måling.Tabel 7. Effekter ved opsætning af målere når boligstøtte medregnes, kr. prlejlighed pr. år.Ændret udgift(negativt tal = besparelse)Omfordeling, vandbesparel-Fald i boligstøtte*I altse (20 %) og installations-omkostninger, ekskl. ændretboligstøtteEn voksen-1.784396-1.388En pensionist-2.1232.568445En voksen, et lille barn-1.2041.992788En voksen, to små børn-1862.2682.082To voksne, ingen børn-9240-924To voksne, to små børn3070307To voksne, to teenagere2.84902.849Gennemsnit10803813Kilde og anmærkninger: Første søjle er kopieret fra kolonne f i tabel 6a, men fratrukket installati-onsomkostninger på 1.431 kr., jf, tabel 3a.* Boligstøtteberegningen er i samabejde med Pensionsstyrelsen. Vandudgift kan opkræves gen-nem huslejen eller separat. Den beregnede ændring af boligstøtten gælder for de støttemodtagere,der betaler vand gennem huslejen. For de øvrige støttemodtagere vil individuel måling ikke haveeffekt på støtten.Familietype

4.4.3 Samfundsmæssige konsekvenser af individuelle målereHidtil er de privatøkonomiske konsekvenser af individuel måling beskrevet. Entraditionel samfundsøkonomisk vurdering af individuel måling er ikke foretaget idenne rapport, men ville skulle sammenholde det samfundsmæssige ressource-forbrug til installation, drift og beboernes egne omkostninger mod de samfunds-mæssige ressourcebesparelser.Det samfundsmæssige ressourceforbrug vil (med en del modifikationer) svare tilomkostningerne, som de er beskrevet ovenfor (tabel 3a-d samt følgeomkostnin-ger).Derimod skal ressourcebesparelserne måles ved vandselskabernes reelle, variableomkostninger til at producere og transportere vand til forbrugerne og omkostnin-gerne til at lede vandet bort igen. Det vil i sig selv betyde, at vandpriser omtrentsvarende til de ovenfornævnte kostægte priser, skal benyttes, og besparelsernebliver derfor relativt små, som det fremgår af tabel 6f.37

Ydermere vil en samfundsøkonomisk vurdering også skulle omfatte vandressour-ce- og miljøforhold. Vandforsyningsselskabernes omkostninger til vandprodukti-on og transport omfatter ikke en pris for selve vandet, idet grundvandet i sig selvikke har en markedspris. For stort vandforbrug kan desuden skade miljøet, idetvandstanden i søer og åer kan mindskes. Vandressourcer og miljøforhold er imid-lertid meget forskellige fra landsdel til landsdel. I Jylland er der generelt rigeligevandressourcer, mens grundvandsstanden er faldet væsentligt i Nordsjælland.Hensynet til vandmangel bør derfor ideelt set betinges af de regionale forhold.Blandt andet hensynet til klimaet kan begrunde, at der spares på energiforbrugettil opvarmning af varmt vand.Ressource- og miljøforhold kan fremmes gennem individuel måling, om end etgenerelt krav ikke tager højde for de væsentlige regionale forskelle på vandres-sourcerne. Tilsvarende fremmes ressource- og miljøforhold ved, at vandforsy-ningsselskabernes kubikmeterpriser er højere end de variable omkostninger.4.5 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenserI tabel 8 er de centrale eksempler fra tabel 3a, 6a og 7 samlet. Som forklaretovenfor varierer de økonomiske konsekvenser en del afhængigt af ejendommensforhold, og tabellen er derfor kun gældende som et vejledende eksempel. I gen-nemsnit svarer besparelsen pr. år omtrent til årlige omkostninger til installation afmålere og drift, før der er taget hensyn til boligstøtte, jf. kolonne d. Omforde-lingseffekterne er markante og kan for nogle lejligheder overstige vandbesparel-seseffekterne på trods af, at der skønnes et fald i vandforbrug på 20 procent. Fal-det i boligstøtte er for mange lejligheder så store, at gevinsten ved individuel må-ling ændres til et tab.Tabel 8. Konsekvenser af individuel vandmåling, kr. pr lejlighed pr. år.Ændret udgift(negativt tal = besparelse)Omfordeling Vandbesparelse Installa-I alt, ekskl.Fald i(20 %)tion ogboligstøtteboligstøt-driftteabcd=a+b+ceEn voksen-2.671-5441.431-1.784396En pensionist-3.095-4591.431-2.1232.568En voksen, et lille barn-1.727-9081.431-1.2041.992En voksen, to små børn-345-1.2721.431-1862.268To voksne, ingen børn-1.268-1.0871.431-9240To voksne, to små børn688-1.8121.4313070To voksne, to teenagere3.865-2.4471.4312.8490Gennemsnit0-1.4211.43110803Kilde og anmærkninger: Se tabel 3a, 4, 6a og 7. Den ændrede boligstøtte gælder for støttemodta-gere, hvor vandudgiften er inkluderet i huslejen.

Som diskuteret ovenfor er beregningerne i tabellen kun regneeksempler, der skaltages med en række forbehold, fx:•Installations- og driftsomkostninger omfatter ikke følgeomkostninger tilevt. nedtagning af køkkenskabe mv. Skøn fra Ejendomsforeningen Dan-mark peger på, at disse omkostninger kan udgøre mellem 3.000 og 80.000kr.Som følge af vandselskabernes takstpolitik vil reduktionen af vandforbru-get kunne føre til budgetforringelser hos selskaberne, og de må derforhæve taksterne. Denne takststigning kan blive på omtrent 770 kr. pr. lej-lighed med installeret måler, og beløbet skal indhentes via takststigninger.Takststigningerne vil påvirke alle vandforbrugere, også fx husstande iparcelhuse. Når der tages hensyn til takststigninger, vil boligerne i gen-nemsnit tabe på indførelsen af individuel vandmåling.I eksemplet er regnet på en ejendom med mange forskellige familietyper.I praksis vil mange ejendomme være mere ensartet sammensat. For ek-sempel vil mange ældreboliger være helt ens og stort set alle beboet af énpensionist. Her vil omfordelingseffekterne mellem boligenhederne værevæsentligt mere begrænset og kun baseret på forskelle i de enkelte bebo-ers vaner.

I det følgende undersøges, om der i det nuværende regelgrundlag er hjemmel til atfastsætte et eventuelt krav om individuel vandmåling.5.1 ByggelovenByggelovens § 4 A bemyndiger by- og boligministeren (nu økonomi- og er-hvervsministeren) til at kunne fastsætte nærmere regler om, at der i nybyggeri ogbestående bebyggelser skal installeres målere til individuel måling af forbrugspo-ster, herunder vand, samt udføres fornødne tekniske installationer i forbindelsehermed. Økonomi- og erhvervsministeren kan herunder fastsætte regler om, atindividuelle målere skal anvendes som grundlag for måling af forbruget, og i hvil-ke tilfælde der kan gøres undtagelse fra kravet om individuel måling.Hjemlen i byggelovens § 4 A anvendes ved bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober1996 om individuel måling af el, gas vand og varme, som ændret ved bekendtgø-relse nr. 565 af 1. juli 1997. Bekendtgørelsen fastsætter kravene til installation afindividuelle målere. Hjemlen i byggelovens § 4 A blev i 1995 indført på baggrundaf lovforslag, fremsat som opfølgning på Betænkning nr. 1286 om individuel må-ling af forbrugsposter, som i februar 1995 blev afgivet af Udvalget om obligatoriskindividuel måling af forbrugsposter. Af bemærkningerne til lovforslaget, samt afboligudvalgets betænkning til lovforslaget, fremgår det, at forbrugsposterne skalmåles for den enkelte husstand, som kun skal betale eget forbrug, som husstandensåledes er i stand til selv at regulere.Byggeloven indeholder således den nødvendige hjemmel til at indføre krav omindividuel måling af varmt og koldt vand i flerbrugerejendomme og til at fastsætteeventuelle nærmere regler om undtagelse herfra.5.2 LejelovenSåfremt der indføres et generelt krav om betaling for vand efter fordelingsmålere,vil det forudsætte, at der er den fornødne hjemmel for udlejeren til at efterleve etsådan offentligretligt krav og ensidigt gennemføre en ændring af den hidtidigefordeling.Efter lejelovens § 46 j kan beboerrepræsentanterne eller et flertal af lejerne beslut-te, at den fremtidige fordeling af vandudgiften skal ske på grundlag af fordelings-målere. Udlejeren har således efter de gældende regler ikke den fornødne hjemmeltil ensidigt at ændre den hidtidige fordelingsmetode og vil derfor ikke kunne op-fylde et krav herom. Det vil således være nødvendigt at indføre den fornødnehjemmel ved en lovændring5.3 AndelsboliglovenAndelsboligloven er en rammelov, som alene forholder sig til specifikke emner såsom opgørelse af andelsværdien.Loven suppleres af andelsboligforeningens vedtægter, hvor forholdet mellem an-delsboligforeningens medlemmer reguleres, herunder eventuel fordeling af for-40

brugsudgifter, såfremt der ikke er individuelle vandmålere i andelsboligforenin-gen.Andelsboligloven indeholder således ikke bestemmelser om fordeling af udgifterforbundet med vandmåling. Et krav om individuel vandmåling vil ikke nødven-diggøre en ændring af andelsboligloven.5.4 AlmenlejelovenEfter almenlejelovens § 54, stk. 2 har udlejeren kompetencen til at ændre fordelin-gen. Dette indebærer, at afdelingen kan beslutte at ændre fordelingsgrundlaget.Afdelingen har således den fornødne hjemmel til at opfylde et krav om overgangtil fordelings af vandudgifter efter målere.5.5 ErhvervslejelovenErhvervslejeloven finder anvendelse for leje og fremleje af lokaler, der udeluk-kende er udlejet til andet end beboelse.Erhvervslejelovens kapitel 9 tager stilling til fordeling af udgifter forbundet medvand og varme m.v.Ifølge lovens § 47, stk. 1. kan fordeling af udgifter til vand og varme mellem le-jerne ske efter sædvanlige beregningsregler, efter egnede varmefordelingsmålere,efter bruttoetageareal, efter antallet af og arten af varmtvandshaner eller antallet afværelser.Udlejeren kan imidlertid fastsætte, at udgifterne til vand og varme ændres således,at fordelingen fremover sker på grundlag af fordelingsmålere, jf. § 47, stk. 2.Ovenstående bestemmelser kan dog fraviges ved aftale mellem udlejer og lejer.Parterne er imidlertid forpligtet til at overholde et eventuelt lovkrav om individuelvandmåling.Et eventuelt krav om individuel vandmåling kræver således ikke ændring af er-hvervslejeloven.5.6 EjerlejlighedslovenLov om ejerlejligheder regulerer på hvilke betingelser, der kan ske opdeling afejerlejligheder.Såfremt de enkelte ejerlejligheder i en ejerforening ikke har individuelle vandmå-lere fremgår det af ejerlejlighedslovens § 6, stk. 1, at alle fællesudgifter skal forde-les efter de tinglyste fordelingstal. Såfremt der ikke er tinglyst fordelingstal, skaludgifterne fordeles ligeligt mellem ejerlejlighedsejerne jf. ejerlejlighedslovens § 2,stk. 1.Det kan dog i vedtægten fastsættes, at visse omkostninger fordeles på anden mådeend efter fordelingstal, navnlig således, at der i større udstrækning tages hensyn tilden enkeltes forbrug, herunder f.eks. vand og varme.41

Nedenfor er der opstillet løsningsmodeller for eventuel indførelse af krav om indi-viduel måling af varmt og koldt vand i nye og eksisterende bygninger på baggrundaf de foretagne analyser. Herunder er der opstillet løsninger for mulige undtagelserfra bestemmelserne.I det følgende beskrives fire løsningsmodeller.A)Ingen ændringer.Dette medfører, at nye boligenheder og erhvervsen-heder i flerbrugerejendomme forberedes for målere, men det er ejeren,der beslutter, om der skal installeres målere i det nye byggeri. I eksiste-rende byggeri installeres ikke målere, med mindre ejeren beslutter dette(dog er det i lejeboliger ikke ejeren men lejer, der kan beslutte at installe-re målere). Ved nyinstallation af vandinstallationerne i flerbrugerejen-domme skal installationerne forberedes for individuel måling.B)Nybyggeri.Boligenheder og erhvervsenheder i nye flerbrugerejendom-me skal fremover have målt forbruget af koldt og varmt vand. Det sam-me gælder ved etablering af nye vandinstallationer i eksisterende fler-brugerejendomme.C)Nybyggeri og eksisterende byggeri opført efter 1997.Boligenheder ogerhvervsenheder i nye og nyere flerbrugerejendomme opført efter 1997skal have målt forbruget af koldt og varmt vand. Det samme gælder vedetablering af nye vandinstallationer i eksisterende flerbrugerejendommefra før 1997.D)Alt byggeri.Boligenheder og erhvervsenheder i alle flerbrugerejen-domme skal have målt forbruget af koldt og varmt vand.Ad A) Ingen ændringerUdviklingen på målerområdet går meget stærkt i øjeblikket, således at informativemålere, der findes på markedet, om kort tid ventes at blive væsentligt billigere. Deter målere, der kan fjernaflæses, give forbrugeren viden om forbruget og registrerefejl i form af lækager eller dårligt fungerende installationer som fx løbende cister-ner eller vandhaner.Overgangsperioden for typegodkendte målere efter MID direktivet udløber i 2016.Det ventes, at måling på grundlag af typegodkendelsen vil være mere nøjagtig,fordi installationsmåden indgår ved prøvningen af disse målere.Et forslag kan derfor være at afvente udviklingen, inden der indføres krav om ob-ligatorisk vandmåling, fordi de målere, der vil kunne opsættes om 5 år, vil væremeget bedre.Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Ad B. Nybyggeri.Teknisk er det ukompliceret at etablere måling af koldt og varmt vand i den enkel-te nye bolig eller erhvervsenhed på opførelsestidspunktet eller i forbindelse medudskiftning af bygningens vandinstallation.43

Forslaget kan gennemføres ved ændring af Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendt-gørelse nr. 891 af 9. oktober 1996.Forslaget vil betyde, at beboere i helt nye bygninger fremover skal betale for for-brug. Er der beboere i disse bygninger, der modtager boligstøtte, vil det kunnebetyde, at de vil modtage mindre boligstøtte end ellers. Det kan derfor formodes atville betyde, at beboere, der er afhængige af boligstøtte, ikke vil flytte ind.Forslaget har ikke konsekvenser for almenlejeloven, erhvervslejeloven, ejerlejlig-hedsloven, andelsboligloven og lejeloven.Ad C. Nybyggeri og eksisterende byggeri opført efter 1997Det eksisterende byggeri opført efter 1997 skal efter bekendtgørelsen nr. 891 af 9.oktober 1996 være forberedt for individuel måling af koldt og varmt vand. Der erderfor teknisk ukompliceret og økonomisk overkommeligt at installere målere idisse bygninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen gennemførte i forbindelse med ar-bejdsgruppens afrapportering en undersøgelse af om bekendtgørelsen i praksisindebærer, at målere let kan etableres uden væsentlige omkostninger i disse byg-ninger. Kortlægningen har vist, at der i 92 pct. af de undersøgte ejendomme opførtefter 1997 er installeret koldtvandsmålere. Kun i 5 pct. af ejendommene er derikke forberedt til installation af koldtvands målere. For varmt vand er der i 13 pct.af ejendommene ikke forberedt for individuel måling, til trods for at de efter be-kendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 burde være forberedt.Forslaget kan gennemføres ved ændring af Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendt-gørelse, om individuel måling af el, gas, vand og varme nr. 891 af 9. oktober 1996,med efterfølgende ændringer.Gennemførelse af forslaget forudsætter endvidere en lejelovsændring. Hvis ejereaf bygninger skal pålægges at få installeret målere, vil det - i bygninger omfattet aflejelovens bestemmelser - være nødvendigt med en lovændring, såfremt afreg-ningsformen skal ændres til at være baseret på målere.Forslaget har ikke konsekvenser for almenlejeloven, erhvervslejeloven, ejerlejlig-hedsloven og andelsboligloven.For beboerne i bygninger opført efter 1997 vil et krav om individuel vandmålinghave omfordelingsmæssige konsekvenser.Kravet om individuel måling kan få konsekvenser for boligstøtten, idet udskillel-sen af vandregningen betyder, at huslejen falder og dermed også boligstøtten.Ad D. Alt byggeriDet eksisterende byggeri opført før 1997 er kendetegnet ved, at fremføringen afkoldt og varmt vand frem til de enkelte installationer, vandhaner, bruser og wc,ofte går på tværs af lejlighedsskel. Det medfører, at det kan være nødvendigt medmange målere for at kunne måle det samlede forbrug af varmt og koldt vand i denenkelte bolig eller erhvervsenhed. Installation af målere i den eksisterende byg-44

ningsmasse fra før 1997 kan derfor både indebære installation af mange målere ogi en række tilfælde nødvendiggøre ændring af installationer og mindre bygnings-mæssige indgreb.Bestemmelse om måling af koldt og varmt vand i alle bolig- og erhvervsenheder iflerbrugerejendomme kan gennemføres ved ændring af Erhvervs- og Byggestyrel-sens bekendtgørelse.Gennemførelse af forslaget forudsætter som C) en lejelovsændring.Forslaget har ikke konsekvenser for almenlejeloven, erhvervslejeloven, ejerlejlig-hedsloven og andelsboligloven.Der vil være betydelige omfordelingseffekter ved krav om individuel vandmåling ialt byggeri. For enlige kan omfordelingseffekten gøre det meget fordelagtigt medafregning efter målt forbrug. Reduktion af boligstøtte kan dog her indebære, at derikke er nogen fordel ved måling for fx en enlig pensionist.Af tabellerne i afsnit 4 fremgår det imidlertid også, at udgifterne ved installation,besparelsesmulighederne samt det faktiske forbrugs størrelse har væsentlig indfly-delse på, om det er fordelagtigt for ejendommen som helhed, for den enlige og forpensionisten at få installeret målere. Hertil kommer, at der i mange tilfælde vilvære store følgeomkostninger forbundet med et krav om individuel måling, da detældre byggeri ikke er forberedt til målere, som byggeri opført efter 1997. Derforvil der f.eks. skulle af- og remonteres køkkenelementer og fliser i badeværelser ogkøkkener.Modeller for undtagelse fra et eventuelt krav om målingForslag B, C og D nødvendiggør regler for undtagelse, idet der altid vil være ek-sempler på bygninger, hvor et krav ikke er økonomisk eller teknisk rimeligt. I detfølgende beskrives en række eksempler på undtagelser og kriterier for undtagel-serne. Grundlæggende er der to modeller for undtagelser:1) Dispensation2) Fritagelse på grund af ejers vurderingAd 1) DispensationDe nuværende undtagelser vedr. el og varme i Erhvervs- og Byggestyrelsens be-kendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 er baseret på, at kommunerne mod et ge-byr tager stilling til en eventuel dispensation fra bestemmelserne for de bygninger,der opfylder kriterierne for at blive undtaget. Dispensationsløsningen er anvende-lig, hvis der kun er få sager, hvor undtagelse er relevant.Vælges løsning B eller C vil antallet af sager, hvor eventuel dispensation er rele-vant formentlig være begrænset.Ad 2) Fritagelse på grundlag af ejers vurderingVælges model D, vil der være behov for mange undtagelser, såfremt brugerne ikkeskal pålægges store omkostninger. Det er derfor nærliggende at opstille skarpe45

kriterier for undtagelse fra måling, så ejer selv kan vurdere, om en bygning kanundtages fra måling.Afhængig af ejerform kan ”ejer” af ejendommen have forskellige incitamenter tilat få opsat målere. I private udlejningsejendomme betragtes målere som en forbed-ring. Opsætning af målere medfører således ikke omkostninger for ejeren. I ejerlej-lighedsforeninger, andelsboligforeninger, almene boligafdelinger vil de økonomi-ske konsekvenser derimod påvirke beslutningstagerne.Mulige kriterier for undtagelse fra målingNogle mulige bud på generelle undtagelser kunne være:1. Et lavt forbrug pr. beboer/bruger i ejendommen (mindre end 80, 100, 120eller 140 liter pr. person pr. døgn,(LPD)).2. Behov for mere end 2, mere end 3 målere, mere end 4 målere pr. enhed tilmåling af forbruget.3. Et lavt forbrug pr. beboer/bruger i ejendommen (mindre end X LPD) + be-hov for mere end Y målere pr. enhed til måling af forbruget. Dvs. en kom-bination af 1 og 2.4. Installationsudgifter på mere end 3.000, 5.000, 8.000 eller 10.000 kr. pr.bolig- eller erhvervsenhed.5. Mere end 30, 40 eller 50 år gamle installationer, der må forventes renove-ret snart.6. Boliger/institutioner hvor ejere og brugere ikke har mulighed for selv atpåvirke forbruget i væsentligt omfang (fx ældreboliger beregnet for psy-kisk handikappede eller demente).7. Andre løsninger, fx kontor- eller forretningsejendomme, hvor fleksible le-jemål umuliggør individuel måling.8. Beregning af rentabilitet baseret på gennemsnitlige besparelser på 10, 15eller 20 pct. på vandregningen.9. Erhvervsejendomme med minimalt forbrug pr. erhvervsenhed (vandfor-brug mindre end 0,5, l,0 eller 1,5 l pr. m� pr. døgn).10. Vandforsyningsområder med rigeligt vand.

Bilag 2. Undersøgelse af om nyere bygninger er forberedt for individuel må-ling af koldt og varmt vandRambøll har for Erhvervs- og Byggestyrelsen foretaget en stikprøvevis undersø-gelse af om flerbrugerejendomme opført efter 1977 er forberedt for individuelmåling af koldt- og varmt vand.93 ejendomme er udvalgt baseret på et udtræk fra BBR-registret. Undersøgelsener tilstræbt at være landsdækkende, men på grund af den korte tid til gennemfø-relsen indeholder den ikke data fra Sydjylland, Fyn og Lolland Falster.92 pct. af de undersøgte ejendomme har individuelle koldtvandsmålere. 3 pct. afde resterende ejendomme er forberedt for målere 5 pct. er ikke.57 pct. af ejendommene har individuelle målere til måling af varmt vand. Hertilkommer 30 pct. der har egenproduktion af varmt vand. De resterende 13 procenter ikke forberedt for måling af det varme vand.Når 30 pct. af de undersøgte ejendomme har produktion af varmt vand i den en-kelte boligenhed, skyldes det, at der i undersøgelsen også indgår rækkehuse. Depågældende enheder har så en koldtvandsmåler, der måler det samlede forbrug afkoldt og varmt vand i den enkelte boligenhed.Tabel A. Forberedelse i procent på grundlag af 93 udvalgte ejendomme op-ført efter 1997.Har målerForberedtEj forberedt Ikkefor målingrelevant19Koldt vand9235Varmt vand5701330

IndbygningsforholdFor 67 ejendomme er det søgt vurderet, hvad et krav om målere, der kræver etlige rørstykke på 250 mm på hver side af måleren for at opfylde MID direktivetfra 2016 vil koste. Det er pt. usikkert, om der vil være behov for et lige rørstykkeaf denne længde før og efter måleren eller der kravene til pålidelige måleresulta-ter kan opnås uden sådanne rørstykker ved at vælge en bedre målertype.Undersøgelsen viser, at målere umiddelbart installeres uden omkostninger i 12pct. af sagerne. I 45 pct. af sagerne vil ændring af vandinstallationer koste mindreend 3.000 kr. 40 pct. af sagerne vil koste 3-5.000 kr. og 3 pct. vil koste mere end5.000 kr.