1. UdvalgsarbejdetBeslutningsforslaget blev fremsat den 8. december 2009 og var til 1. behandling den 2. februar2010. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.MøderUdvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.HøringUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet sendt forslaget i høring. Udvalget har modtagethøringssvar fra:DIFolkekirkens NødhjælpHåndværksrådetIndustrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU)Landbrug og FødevarerLOMellemfolkeligt Samvirke (MS)Dansk Røde Kors6 af de indkomne høringssvar er optrykt som bilag 2.SpørgsmålUdvalget har stillet 1 spørgsmål til udviklingsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-svaret.2. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (partinavn) indstiller forslaget til[vedtagelse/forkastelse].Etmindretali udvalget (partinavne) indstiller forslaget til[vedtagelse/forkastelse].Socialdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at der, ikke mindst set i lyset af fiaskoen vedCOP-15 mødet og den fortsatte økonomiske krise, er et øget behov for oprettelsen af en fond tilstøtte af klimainvesteringer, via tilvejebringelsen af nye og additionelle midler.

Socialdemokraternes medlemmer af udvalget finder, at de eksisterende rammer for klimainveste-ringer i udviklingslande, herunder Ordningen for Blandede Kreditter og Business-to-Business Pro-grammer, er utilstrækkelige. Vi lever i en tid med finansiel krise og udsigt til dramatiske klimafor-andringer. Der kan konstateres et øget behov for løsninger på klimaproblemerne, samtidig med at demarkedsbaserede lånemuligheder er blevet begrænsede. Det skaber et presserende behov for at for-bedre mulighederne for klimainvesteringer i udviklingslandene.Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var påtidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havdedermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Michael Aastrup Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel Jensen (V)Karsten Lauritzen (V) Malou Aamund (V)nfmd.Søren Espersen (DF) Tina Petersen (DF)Helle Sjelle (KF) Marion Pedersen (V)fmd.Jeppe Kofod (S) Mogens Lykketoft (S)Mette Gjerskov (S) Kirsten Brosbøl (S) Steen Gade (SF) Anne Baastrup (SF)Jørgen Poulsen (RV) Frank Aaen (EL)Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikkemedlemmer i udvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 2

Høringssvar over beslutningsforslagetHøringssvarene fra DI, Folkekirkens Nødhjælp, Håndværksrådet, Industrialiseringsfonden for Ud-viklingslande (IFU), LO og Mellemfolkeligt Samvirke er optrykt efter ønske fra S.Høringssvar fra DI:Høring af forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer iudviklingslandeUdenrigsudvalget har den 4. marts 2010 sendt forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af enfond til klimainvesteringer i udviklingslande i høring.DI har følgende bemærkninger til høringen:DI støtter forslaget om oprettelse af en fond, der kan investere i klima- og miljøprojekter i udvik-lingslandene i samarbejde med danske virksomheder forudsat, at fonden drives på markedslignendevilkår og er selvfinansierende på sigt . Danske virksomheder har stærke kompetencer indenfor ener-gi- og miljøteknologi, der kan bidrage til at nedbringe den globale CO2 udledning og forbedre mil-jøet. Alligevel har der indtil nu været begrænset dansk deltagelse i de projekter, der er blevet gen-nemført under de fleksible mekanismer Joint Implementation (JI) og Clean Development Mecha-nism (CDM). Mangel på finansieringsinstrumenter tilpasset klimaprojekters specielle karakteristikaog risikoprofil er en blandt flere grunde til dette.Blandt de eksisterende danske finansieringsinstrumenter er der nogle, der kan benyttes til klima-og miljøprojekter i dag. Disse instrumenter er dog ikke befordrende for udnyttelse af dansk tekno-logi i klimaprojekter, fordi de er behæftet med en eller flere af følgende barrierer:– Der kræves en dansk medinvestor i projektet– Der skal investeres i de allerfattigste lande– Budgettet udnyttes allerede fuldt ud– Instrumentet er ikke målrettet til klima- og miljøprojekter, og tager derfor ikke højde for disseprojekters særlige risikoprofilDI finder derfor, at der er behov for en særlig fond til klima- og miljøinvesteringer i udviklings-lande. DI har følgende anbefalinger til fonden:ProjekttyperEn fond til klima- og miljøinvesteringer i udviklingslande bør kunne investere i projekter, der fal-der indenfor tre kategorier, nemlig reduktion af CO2 udledning, miljøforbedringer og tilpasning tilklimaforandringer. Fonden bør kunne investere både i nye anlæg og i forbedringer af eksisterendeanlæg, der falder indenfor en af de tre kategorier.Fonden bør som udgangspunkt prioritere direkte investeringer i klima- og miljøprojekter, men enmindre del af fondens egenkapital kan investeres i øvrige fonde med særlige kompetencer.FinansieringEn fond til klima- og miljøinvesteringer i udviklingslande bør være selvfinansierende på sigt. Deter derfor vigtigt, at fonden drives på markedslignende vilkår, at den designes så det sikres, at der ertilstrækkelig efterspørgsel efter dens ydelser.

Fonden vil kræve et indskud af startkapital, der bør finansieres af de tilbageværende midler i Inve-steringsfonden for Østlande (IØ Fonden). IØ Fonden har tilbagebetalt mere end sit oprindelige kapi-talindskud til staten på baggrund af den indtjening, der er skabt gennem fondens investeringersammen med danske virksomheder. Det vil derfor være naturligt, at en del af den resterende egen-kapital benyttes til at etablere en ny fond, der kan investere i klima- og miljøprojekter sammen meddanske virksomheder. Der bør etableres en udlodningspolitik for fonden for investeringer klima- ogmiljøprojekter, således at staten får et procentuelt afkast af det årlige overskud.FokuslandeEn fond til klima- og miljøinvesteringer i udviklingslande bør kunne investere i alle udviklings-og vækstlande, det vil sige lande med BNP per capita op til USD 11.905 (2010). Det vil sikre til-strækkelig efterspørgsel efter fondens ydelser samt at fonden kan fokusere på de lande, der i disse åroplever den største stigning i CO2 udledning og miljøproblemer.AdministrationEn fond til klima- og miljøinvesteringer i udviklingslande bør administreres af Industrialiserings-fonden for Udviklingslande (IFU). IFU har gennem egne aktiviteter samt IFV og IØ Fondenes akti-viteter erfaring med investeringer i udviklingslande og vækstlande i samarbejde med danske virk-somheder. IFU har desuden den nødvendige viden om de lande, der investeres i og fonden værdsæt-tes af de danske virksomheder som en professionel partner.Dog bør en fond til klima- og miljøinvesteringer ikke høre under Danida, da det vil skabe en inte-ressekonflikt i forhold til fondens målsætninger og Danidas geografiske fokus. En fond til investe-ringer i klima og miljøprojekter bør entydigt fokusere på at forbedre det globale miljø ved bl.a. atreducere CO2 udledning. Den største stigning i CO2 udledning finder sted i vækstlande, som Indi-en, Brasilien og Kina, mens de fattigste udviklingslande, som Danida fokuserer på, har meget ringeCO2 udledning. En fond til investeringer i klima- og miljøprojekter bør derfor administreres af IFU,men høre under et andet ministerium i lighed med IFV Fonden.Samarbejde med danske virksomhederDanske virksomheder har stærke kompetencer indenfor energi- og miljøteknologi, der bør udnyt-tes til at forbedre det globale miljø. For at udnytte disse kompetencer mest optimalt, anbefaler DI, atfonden kan investere i projekter sammen med danske virksomheder på en sådan måde, at den dan-ske virksomheds bidrag til projektet ikke nødvendigvis består af investeringskapital, men kan ud-måles på anden vis.En fond til investeringer i klimaprojekter i udviklingslande som beskrevet ovenfor forventes atblive mødt med massiv interesse fra de danske virksomheder. DI ser derfor frem til at følge det vi-dere forløb.Med venlig hilsenMarie GadKonsulentHøringssvar fra Folkekirkens Nødhjælp:B 75 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer iudviklingslande

Teknologisamarbejde er et af hovedtemaerne i de pågående klimaforhandlinger indenforUNFCCC og en nødvendig komponent i en fremtidig global klimastrategi. Teknologi er nødvendigbåde for at skabe muligheder for tilpasning til eksisterende klimaforandringer og for at sikre, at ud-slippene af drivhusgasser mindskes og dermed, at den globale temperatur ikke stiger mere end 2grader.Socialdemokraternes forslag om en fond til klimainvesteringer er interessant og kommer på etgodt tidspunkt. Der er i høj grad brug for penge til investeringer i klimarelateret teknologi i ulande-ne. Ifølge UNFCCC vil udgifterne for spredning af teknologier til ulandene blive 176-464 milliarderUSD per år, og dertil kommer også massive investeringer i udvikling af nye teknologier.For de fattigste ulande er behovet for teknologier enormt. Klimaforandringerne medfører for ek-sempel tørke, og landmændene har nu brug for overrislingssystemer og tørkeresistent såsæd. Megetteknologi findes allerede, men produkterne skal nå ud til de områder, hvor der er brug for dem. Someksempel har Folkekirkens Nødhjælp støttet overrislingssystemer, som drives med vindmøller ogsolceller i Malawi. På den måde sikrer teknologi, at menneskene ikke bliver drevet på flugt pågrund af tørke og efterfølgende sult.For ulandene er nye og klimavenlige teknologier også nøglen til udvikling. De rige lande har alle-rede haft så store udslip af CO2 og andre drivhusgasser, at samme type af industrialisering i ulande-ne vil føre til store temperaturstigninger. Hvis ulandene skal have mulighed for at udvikles og haveøkonomisk vækst, så skal de få adgang til teknologier, som gør dette muligt, uden at de globale ud-slip øges.Da det nugældende danske budget for klimaprojekter i ulande er meget lille (300 millioner i år,hvor Folkekirkens Nødhjælps beregninger viser et behov på 6-12 milliarder per år), er Socialdemo-kraternes forslag meget velkomment. Der er dog nogle pointer, vi mener, er vigtige at tage med:– Midlerne skal være nye og additionale, som det er beskrevet i både Bali Action Plan og Copen-hagen Accord. Dette vil betyde, at de ikke skal tages fra den nuværende klimapulje, og at de ik-ke skal medregnes i den danske udviklingsbistand og dermed indgå i den danske DAC opgørel-se.– En investeringsfond under IFU vil betyde lån til klimarelateret udvikling. Det er vigtigt at note-re, at dette derfor ikke kan tælle som en del af en dansk klimakompensation til ulandene. Dan-mark har et historisk ansvar på grund af sine historiske udslip. En kompensation for dette kanikke gives som lån.– Fondens midler skal målrettes investeringer i de fattigste lande. Det er disse lande, der har sværtved at tiltrække private investeringer, og det er derfor ekstra vigtigt at støtte initiativer der.– Midler fra fonden skal bruges til både tilpasning (adaptation) og reduktion af CO2 udslip (miti-gation).Folkekirkens Nødhjælp foreslår, at midlerne til en investeringsfond under IFU mobiliseres gen-nem bidrag fra finansloven og eventuelle andre danske investorer som for eksempel de store pensi-onskasser.Med venlig hilsenMattias SöderbergKlima koordinator i Folkekirkens NødhjælpHøringssvar fra HåndværksrådetKære Morten.Håndværksrådet har følgende bemærkninger til forslaget, som vi støtter på visse betingelser:

Det er oplagt at udnytte et velafprøvet og effektivt instrument som IFU til at nå de mål Dan-mark har sat sig på klimaområdet.– En særlig klimafond vil løse problemet med at klimaprojekter ofte ikke er lige så rentable somtraditionelle projekter. Men det skal indskærpes overfor IFU, at fonden så også skal tage størrerisiko i forhold til indtjeningen, f.eks. i forhold til afprøvning af nye teknologiers kommerciellebæredygtighed, da man ellers påny vil se et A og et B hold, nu blot indenfor klimateknologier.Hvis IFU skal have videre rammer skal de også bruges til at nå det overordnede mål og ikkeblot fastlåse bistanden til de teknologier, der allerede har vist sig kommercielt bæredygtige.– Klimateknologier, som ikke er kommercielt bæredygtige i Danmark og andre lande i tempere-rede klimazoner, men som er det i subtropiske og tropiske, bliver ikke udviklet, hvis ikke de fårlettet adgangen til fjerne markeder. Det gælder først og fremmest små og mellemstore virksom-heder. Derfor skal IFU i forbindelse med etableringen af en klimafond gøre en særlig indsats forat facilitere SMV, så de får lige så gode muligheder for at udnytte fonden som deres store kol-leger.Med venlig hilsenJens KvorningAfdelingschef/Head of DepartmentHøringssvar fra Industrialiseringsfonden for Udviklingslande (IFU:)Udenrigsudvalget har ved e-mail af 4. marts 2010 bedt om IFU/IØ’s bemærkninger til forslag tilfolketingsbeslutning B75 om oprettelse af en fond til klimainvesteringer i udviklingslande.Et væsentligt udgangspunkt for kommentarer til forslaget må være, om der skønnes at være et be-hov for øgede klimainvesteringer i udviklingslandene. Drøftelserne på COP15 topmødet i Køben-havn bekræftede dette behov, og det fremgik tillige, at en væsentlig del af de øgede kapitaloverførs-ler måtte ski i form af private midler. Senest har IMF bekærftet behovet med et forslag om en ”grønfond” på 100 mia. dollars om året.En investeringsfond, der formidler investeringer på kommercielle vilkår til udviklingslande, kanover en periode bidrage med betydelige private klimainvesteringer til gavn for både udviklingslandeog danske virksomheder, samtidig med at investeringsafkastet gør fonden selvfinansierende. For-uden fondens egne investeringer vil partnerskabet med andre investorer og virksomheder medføreen multiplikationseffekt, som i IFU’s tilfælde har mere end tidoblet IFU’s investeringer.En særlig klimafond i IFU kan være et godt supplement til opfyldelse af IFU’s målsætninger, idetIFU’s muligheder for at foretage væsentlige klimainvesteringer under de nuværende regler er be-grænset dels af en lav indkomstgrænse for lande, hvori IFU kan investere, og dels af krav om endansk investeringspartner, der kan være svær at finde.Det vil derfor være af afgørende betydning for en ny klimafond, at den ikke får pålagt disse re-striktioner, og at den nye fond får mulighed for også at investere i udviklingslande med et højereBNP/capita end IFU’s eksisterende indkomstgrænse, da potentielle klimaprojekter ikke kan forven-tes i større omfang at skulle findes i de fattigste udviklingslande. Endvidere bør kravet om danskpartner gives en bredere fortolkning, f.eks. at der foreligger ”danske interesser”. Det kan indebære,at den danske partner ikke behøver at binde kapital i projektet men kan deltage på anden vis, f.eks.med know-how, service o. lign.Klimafonden bør kunne investere i de udviklingslande, hvor der er størst behov for klimaprojek-ter, og såfremt det er muligt, bør fonden investere i projekter, der kan udløse CO2kreditter til salgtil danske virksomheder, men fonden bør ikke være bundet heraf.

IFU tilbyder især aktiekapital eller aktiekapitallignende penge, hvilket er en finansieringsform,der ikke er dækket af eksisterende ordninger, men hyppigt efterspurgt af virksomheder. Der skønnesat være et tilsvarende finansieringsbehov på klimaområdet.Fordelene ved at oprette en særlig klimafond administreret af IFU skønnes at være:– En særlig klimafond sætter mere fokus på klima og giver mulighed for at prioritere klimapro-jekter– Anvendelse af ”IFU modellen” betyder, at der ikke er behov for løbende at tilføre nye midler tilfonden, da fonden efter et stykke tid forventes at være selvfinansierende. Eksempelvis har IØ-fonden tilbagebetalt 2,1 mia. kr. til staten i forhold til et startindskud på ca. 1,9 mia. kr., og IØhar fortsat en egenkapital på 1,2 mia. kr.– En særlig klimafond giver danske virksomheder adgang til en finansiel samarbejdspartner, derkan styrke deres rolle på de internationale markeder– IFU har stor erfaring med projektudvikling og har et stort netværk af rådgivere og regionalkon-torer i også for klimaet væsentlige lande. IFU vil derfor hurtigt og effektivt kunne varetage ad-ministrationen af klimafonden, hvis det besluttes at oprette en fond. IFU har i forvejen 20 årserfaring som forvalter af IØ-fonden, herunder også MIØ-faciliteten. Der vedlægges som bilagen kort beskrivelse af IFU’s og IØ/MIØ’s aktiviteter.– IFU har et udbygget netværk til den danske ressourcebase på energiområdet m.v. og dermedadgang til faglige danske kompetencer på området.Der vil være behov for at give klimafonden en startkapital. Størrelsen heraf og finansieringskildeer et politisk spørgsmål, som IFU ikke finder at kunne udtale sig om.Med venlig hilsenFinn JønckDirektørHøringssvar fra LO:Høring af B75 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer iudviklingslandeLO har modtaget forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fond til klimainvesteringer iudviklingslande under Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene. Der skal indskydes en start-kapital på 300-400 mio. kr. i fonden og det foreslås, at forslaget finansieres af midler frigjort vedudlodning af Investeringsfonden for Østlandene.For at klimaprojekterne ikke skal konkurrere med de øvrige projekter i IFU-regi, der er målrettetde fattigste lande, er det vigtigt at fonden oprettes som en selvstændig fond med egne retningslinjeri lighed med Investeringsfonden for Østlandene, der administreres af IFU.LO hilser forslaget velkomment og ser det som et effektivt middel til både at afhjælpe klimapro-blemer og til at skabe vækst og beskæftigelse i udviklingslandene.LO er endvidere positivt indstillet over for udsigten til, at en sådan ordning også vil kunne bidragetil øget aktivitet hos danske virksomheder og dermed bidrage til beskæftigelsen i den danske indu-stri - ikke kun inden for vedvarende energi.Den store styrke i forslaget ligger netop i, at det både adresserer de globale klimaproblemer ogkan skabe arbejdspladser både i udviklingslandene og i Danmark.

At fonden administreres af IFU vil sikre, at de bæredygtighedskriterier, IFU opererer efter, ogsåvil være gældende her og hensyn til arbejdsmiljø og arbejdstager-rettigheder vil således indgå i kri-terierne for udvælgelse af projekter, hvilket vi naturligvis er tilfredse med.Med venlig hilsenMarie-Louise KnuppertHøringssvar fra Mellemfolkeligt Samvirke (MS):Hermed høringssvar fra Mellemfolkeligt Samvirke omkring forslag af oprettelse af fond til klima-investeringer i udviklingslandene (B75).Mellemfolkeligt Samvirke ser positivt på lovforslag B75 og har følgende kommentarer:1) Det er en forudsætning at finansieringen af fonden udelukkende kommer af nye og additionellemidler, som ikke tages fra u-landsbistanden eller klimapuljen.Nye og additionelle midler bør for Danmarks vedkommende defineres sådan, at klimafinansierin-gen skal være nye og additionelle ift. det eksisterende niveau for u-landsbistand på 0,82 procent afBNP. Såfremt finansieringen af B75 kommer fra u-landsbistanden eller klimapuljen er det i praksisen overførsel af midler fra verdens fattigste til mellemindkomstlande samt danske erhvervs- ogforskningsinteresser. Såfremt der ifm. behandlingen af forslaget indgås kompromis på dette punkt,vil Mellemfolkeligt Samvirke ikke længere kunne støtte lovforslaget.2) De investerede midler kan ikke betragtes som en del af den kompensation som forurenendelande skal betale til udviklingslande og skal ikke tælles med i opgørelsen over hvad Danmarkgiver i u-landsbistand.Lovforslag B75 lever ikke op til de formelle krav om klimakompensation, som bl.a. lægger vægtpå forudsigelighed, stabilitet og direkte bidrag - ikke lån. Dette er ikke tilfældet i lovforslaget, somdels investeres som lån og ydermere har fokus på danske virksomheder. Midlerne til B75 skal der-for ikke tælles som u-landsbisand, ej heller som klimakompensation. Det er afgørende for Mellem-folkeligt Samvirke, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser om kompensation tilde lande og befolkningsgrupper, som rammes hårdest af klimaforandringer, og det forudsætter gen-nemsigtighed i forhold til forskellige danske tiltag.3) Det bør være et krav, at IFUs investeringer fremmer energi- og klimaløsninger som kommer defattigste til gode.Verdens fattigste forhindres i at udvikle sig blandt andet på grund af ringe adgang til energi. Alleoffentlige investeringer i udviklingslande bør derfor inkludere krav og forpligtigelser om fattig-domsorientering - også selvom midlerne ikke tages fra ulandsbistanden. IFUs investeringer skalydermere fokusere på bæredygtige og klimarigtige løsninger, som er relevante og brugbare for fatti-ge lande og befolkningsgrupper. Det bør derfor være en ambition at skabe synergieffekter, som ikkekun fremmer klimahensyn - men også udvikling og fattigdomsbekæmpelse.4) Der skal ikke investeres i industriel produktion af biobrændstof, uanset hvilken generation afbiobrændstoffer der er tale om.I forbindelse med EU's direktiv om vedvarende energi og lov om bæredygtige biobrændstoffer,kan der forudses en stor vækst i efterspørgslen efter biobrændstoffer som ses som en ny, klimarigtigenergikilde. Ligeledes er der i andre lande tilsvarende tiltag som kan forventes at øge efterspørgslenpå biobrændstof. Mellemfolkeligt Samvirke ser med stor bekymring på den industrielle produktionaf biobrændstoffer – både fødevareafgrøder (1. generation) og affald (2. generation) idet produktio-nen har klare negative konsekvenser for fødevaresikkerheden for verdens fattigste. Det bør derforvære et krav at IFUs investeringer ikke anvendes til at fremme biobrændselsproduktion i stor skala.Fokus bør i stedet være på biobrændstofsproduktion i mindre skala i udviklingslande, der produce-

Bilag 1

Bilag 2