PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2008-09
KOM (2009) 0029 Bilag 2
Offentligt

Notat

J.nr. 2009-724-0001

27. februar 2009

Grundnotat om

Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om administrativt samar-

bejde på beskatningsområdet (”bistandsdirektivet”), KOM(2009)29 endelig af

2. februar 2009

Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

1. Resumé af forslaget

Direktivforslaget skal erstatte direktiv 77/799/EØF om gensidig bistand mellem

medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter og

afgiftsbelastning af forsikringspræmier, af 19. december 1977 med senere æn-

dringer.

Formålet med det nye direktiv er grundlæggende det samme som formålet med

det gældende direktiv 77/799/EØF, nemlig at sikre, at der tilgår medlemslande-

ne de oplysninger fra andre medlemslande, som er nødvendige til korrekt fast-

sættelse af skatte- eller afgiftstilsvar. Til dette formål indeholder det nye direktiv

et vilkår om, at bankhemmelighed ikke skal kunne hindre udveksling af oplys-

ninger. Baggrunden er, at udveksling af oplysninger er et virksomt middel i be-

kæmpelsen af grænseoverskridende skattesvig og skatteunddragelse. Det nye di-

rektiv har til formål at styrke, administrativt forenkle og på visse punkter udvide

den udveksling af oplysninger, som hidtil er foregået imellem medlemslandene

med hjemmel i det gældende direktiv. Samarbejdet vil hermed komme på linje

med det allerede etablerede administrative samarbejde på områderne for moms

og punktafgifter.

Direktivet berører ikke medlemslandenes muligheder for at fastlægge, hvilke ty-

per og niveauer af skatter der findes i det pågældende medlemsland. Direktivet

regulerer heller ikke, hvilken brug modtagerlandene skal gøre af modtagne op-

lysninger.

Det gældende direktiv omfatter i dag kun direkte skatter og afgift af forsikrings-

præmier. Moms og en række punktafgifter, der i en periode har været omfattet

Side 1 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af direktivet, er nu reguleret af henholdsvis Rådets forordning (EF) nr.

1798/2003 og Rådets forordning 2073/2004.

Det foreslås, at det nye direktiv dels skal omfatte direkte skatter, dels de indirek-

te skatter, der ikke i forvejen er omfattet af én af de to ovennævnte forordninger.

Formålet er, at samtlige skatter inden for Fællesskabet skal være omfattet af

ensartede regler om udveksling af oplysninger.

Direktivforslaget indeholder regler om fem forskellige typer af bistand til frem-

skaffelse af oplysninger: udveksling efter anmodning, automatisk udveksling,

spontan udveksling, embedsmænds tilstedeværelse på en anden medlemsstats

territorium og samtidigt gennemførte undersøgelser (”simultane revisioner”).

Disse fem typer er de samme som de fem typer af bistand, som almindeligvis

indgår i aftaler om administrativ bistand i skattesager, der indgås bilateralt på

grundlag af en bestemmelse i en dobbeltbeskatningsoverenskomstbestemmelse,

der svarer til artikel 26 i OECD’s model for dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det gældende direktiv indeholder ikke regler om embedsmænds tilstedeværelse

på en anden medlemsstats territorium.

Direktivforslaget udvider udbredelsen af bistandsformen automatisk udveksling

af oplysninger, således at der fremover ikke kun skal udveksles ”masseoplysnin-

ger” om forskellige kategorier af indkomst og kapital som nærmere besluttet af

Kommissionen. Der skal fremover også automatisk udveksles oplysninger, f.eks.

i situationer, hvor en medlemsstat vurderer det som sandsynligt, at der har fun-

det en overtrædelse af skattereglerne, skatteundgåelse eller -unddragelse sted i

en anden medlemsstat, eller vurderer, at der er risiko for, at der vil ske ukorrekt

beskatning i en anden medlemsstat.

Bestemmelsen om embedsmænds tilstedeværelse på anden en medlemsstats ter-

ritorium tillader embedsmænd fra den anmodende stat at gøre brug af de kon-

trolbeføjelser, som er tillagt den anmodede medlemsstats embedsmænd.

Direktivforslaget indeholder regler om bistand i form af meddelelse af doku-

menter og afgørelser hidrørende fra én medlemsstat til personer, der befinder

sig i en anden medlemsstat. Meddelelsen skal foregå efter de regler, der gælder

i den anmodede stat.

Direktivforslaget indeholder, i modsætning til det gældende direktiv, ingen ud-

trykkelig bestemmelse om, at oplysninger, der modtages i henhold til direktivet,

skal hemmeligholdes på samme måde som oplysninger, der er indhentet i hen-

hold til modtagerstatens egen lovgivning.

Bestemmelsen om videregivelse fastslår, at oplysninger der modtages i en med-

lemsstat i henhold til direktivet, kan videregives til andre myndigheder i den på-

Side 2 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gældende medlemsstat i overensstemmelse med den pågældende stats egen lov-

givning, også i tilfælde, hvor der måtte være mulighed for, at oplysningerne kan

anvendes til andre formål end formål end beskatning. Oplysningerne kan endvi-

dere videregives til den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat, forudsat

at direktivets regler og procedurer overholdes.

Direktivforslaget indeholder en særlig bestemmelse hvorefter oplysninger, som

en medlemsstat modtager fra et tredjeland, skal videregives til andre medlems-

stater, medmindre dette hindres af internationale aftaler med det pågældende

tredjeland.

Direktivforslagets bestemmelser om medlemsstaternes forpligtelser og be-

grænsninger heri fastslår som udgangspunkt, at den medlemsstat, der modtager

en anmodning om oplysninger, skal anvende sine egne regler om informations-

indsamling, selv om den ikke selv har brug for oplysningerne til egne skatte-

mæssige formål.

Direktivforslaget forpligter ikke en medlemsstat til at indhente eller videregive

oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i medlemsstaten at gen-

nemføre sådanne undersøgelser eller indhente sådanne oplysninger til egne

formål.

En medlemsstat kan dog ikke afslå at indhente sådanne oplysninger, når de ved-

rører en person, der er skattemæssigt hjemmehørende i den medlemsstat, der

anmoder om oplysningerne, alene med den begrundelse, at oplysningerne findes

i et pengeinstitut el.lign., eller at oplysningerne vedrører ejerskabet til en juri-

disk person.

Disse bestemmelser vil bl.a. indebære, at medlemsstater, der har en udstrakt

grad af bankhemmelighed, tvinges til at lempe bankhemmeligheden for så vidt

angår personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i andre medlemsstater.

Der er her tale om et markant brud med principper i det gældende direktiv, som

alene fastslår, at: ”Dette direktiv forpligter ikke til at foranstalte undersøgelser

eller videregive oplysninger, såfremt den stat, der skal afgive oplysningerne, i

henhold til egen lovgivning eller administrativ praksis er forhindret i at udføre

disse undersøgelser eller i at fremskaffe eller anvende disse oplysninger til egne

formål.”

Direktivforslaget indeholder derudover – i modsætning til det gældende direktiv

– en såkaldt ”mestbegunstigelsesbestemmelse”, dvs. en bestemmelse om, at hvis

en medlemsstat har påtaget sig forpligtelser over for et ikke-EU-land til at afgi-

ve oplysninger i videre omfang end hvad der følger af direktivet, så skal med-

lemsstaten afgive oplysninger i samme omfang til de øvrige EU-medlemsstater.

Side 3 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For Danmarks vedkommende vil denne bestemmelse i direktivforslaget navnlig

betyde, at den nordiske aftale om gensidig bistand i skattesager vil komme til at

gælde over for alle EU-lande.

Direktivforslaget lægger visse begrænsninger på medlemsstaternes muligheder

for at anmode om bistand i en anden medlemsstat. Herunder stilles der krav om,

at den anmodende stat skal have udtømt egne rimelige muligheder for selv at

skaffe oplysningerne, og krav om, at antallet og karakteren af anmodninger ikke

samlet må udgøre en urimelig belastning af den anmodede stats myndigheder.

Hovedparten af direktivforslagets regler vedrører tilrettelæggelsen af det admi-

nistrative samarbejde mellem medlemsstaterne, herunder bl.a. regler om en or-

ganisationsplan, fælles procedureregler, fælles formularer, formater og kanaler

for udveksling af oplysninger, udvidede feed-back-procedurer samt regler om en

udvalgsprocedure for iværksættelse af tekniske foranstaltninger, informations-

deling og udarbejdelse af værktøjer og instrumenter, der kan begrænse hindrin-

gerne for en effektiv udveksling af oplysninger. Disse regler tildeler Kommissio-

nen koordinerende, styrende og videnopsamlende funktioner, som vil udvide

Kommissionens opgaver betydeligt i forhold til den nuværende situation.

Ifølge direktivforslaget skal direktivet evalueres 5 år efter dets ikrafttræden.

2. Baggrund

De Europæiske Fællesskaber har siden 1977 haft et direktiv om gensidig bistand

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder – direktiv 77/799/EØF. Di-

rektivet er ændret talrige gange.

Det nye direktiv har samme grundlæggende formål som det gældende direktiv,

nemlig at sikre udveksling blandt medlemslandene af de oplysninger, der er

nødvendige for korrekt beskatning i det enkelte medlemsland af personer, virk-

somheder m.v. med økonomiske relationer til andre medlemslande.

Det gældende direktiv er særligt gennem de seneste10 år blevet mere og mere

utilstrækkeligt til middel til bekæmpelse af grænseoverskridende skattesvig og

skatteunddragelse. Dette er bl.a. belyst af Rådets højtstående arbejdsgruppe ved-

rørende skattesvig i en rapport fra maj 2000 og senest i to meddelelser fra

Kommissionen, KOM(2004)611 og KOM(2006)254.

En fundamental svaghed ved det gældende direktiv er således, at det tillader

medlemsstaterne at afslå at medvirke til at indhente og videregive oplysninger,

hvis staten er forhindret i at indhente oplysningerne af egen lovgivning eller

egen administrativ praksis. Det betyder i praksis, at medlemsstater med en ud-

strakt grad af bankhemmelighed i vidt omfang kan afslå at give andre medlems-

stater oplysninger om disse staters borgeres økonomiske forhold. Ifølge det nye

direktivforslag skal bankhemmelighed ikke længere være til hinder for, at en

Side 4 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat indhenter og videregiver oplysninger om personer og virksomhe-

der, der er hjemmehørende i andre medlemsstater.

Frem for at søge at udbedre en lang række mangler og uhensigtsmæssigheder

ved at foreslå ændringer i det gældende direktiv, har Kommissionen valgt at stil-

le forslag om et nyt direktiv til afløsning af direktiv 77/799/EØF.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 93 og 94, der begge

kræver høring af Europaparlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg

samt enstemmig vedtagelse af medlemsstaterne.

4. Nærhedsprincippet

I nærhedsnotat afgivet til EUU og SAU den 12. februar 2009 er oplyst, at

Kommissionen har anført, at målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af medlemsstaterne. Nationale skattemyndigheders stedlige kompeten-

ce er traditionelt afgrænset til staternes territorier, mens bekæmpelsen af skatte-

svig fordrer handling på EU-niveau. Handling på unionsniveau udgør et mere

effektivt middel end administrativt samarbejde mellem skattemyndighederne

baseret på bilaterale eller multilaterale aftaler. Emnets natur fordrer en fælles

tilgangsvinkel til betingelser og regler for procedurer, principper og redskaber,

som kun kan opnås ved en fælles retsakt.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Den danske regering er enig heri.

5. Formål og indhold

Formålet med direktivforslaget er at sikre, at der tilgår medlemslandene oplys-

ninger fra andre medlemslande, som er nødvendige til korrekt fastsættelse af

skatte- eller afgiftstilsvar. Forslaget har til formål at styrke, administrativt for-

enkle og på visse punkter udvide den udveksling af oplysninger, som hidtil er

foregået mellem medlemslandene med hjemmel i det gældende direktiv

77/799/EØF med senere ændringer.

Direktivets centrale bestemmelser er artikel 17, der berører bankhemmeligheden

i medlemsstaterne, og artikel 18 med ”mestbegunstigelsesklausulen”.

Direktivforslaget er opdelt i et kapitel I (artikel 1-4) med almindelige bestem-

melser, kapitel II (artikel 5-9) om udveksling af oplysninger, kapitel III (artikel

10-14) om andre former for administrativt samarbejde, kapitel IV (artikel 15-21)

om betingelser for det administrative samarbejde, kapitel V (artikel 22) om for-

bindelser med Kommissionen, kapitel VI (artikel 23) om forbindelser med tred-

jelande og et afsluttende kapitel VII (artikel 24-29) om almindelige og afslut-

tende bestemmelser. Direktivforslaget er gennemgået nedenfor.

Artikel 1 – genstand

Side 5 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivets genstand er de regler og procedurer, der skal gælde for det admini-

strative samarbejde mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemssta-

terne og Kommissionen. Herunder regler og procedurer for elektronisk udveks-

ling af oplysninger. Direktivet lægger op til, at elektronisk udveksling skal ske i

videre omfang, end det er sket efter det gældende direktiv.

Artikel 2 – anvendelsesområde

Direktivets anvendelsesområde bliver alle direkte og indirekte skatter, som ikke

i forvejen er omfattet af Rådets forordninger om henholdsvis moms og visse

punktafgifter. Dette udgør en udvidelse i forhold til det gældende direktiv, som

kun omfatter de direkte skatter, som er opregnet i direktivet for hver enkelt med-

lemsstats vedkommende, samt afgift af forsikringspræmier.

Artikel 3 – definitioner

Artiklen definerer en række begreber, som anvendes i direktivet. Herunder defi-

neres den kompetente myndighed som enhver myndighed, som en medlemsstat

direkte eller efter bemyndigelse har udpeget med henblik på gennemførelse af

direktivet. I forhold til det gældende direktiv udgør denne definitionsbestem-

melse en forenkling, idet man undgår en direktivbestemmelse, der alene nævner

og opregner de kompetente myndigheder for samtlige medlemsstater, og som

kræver løbende ajourføring.

Artikel 4 – organisatoriske bestemmelser

Artiklen indeholder praktiske regler om kompetente myndigheder og forbindel-

seskontorer, om samarbejdet mellem disse og om Kommissionens rolle som op-

samler og formidler af disse organisatoriske oplysninger om medlemsstaterne.

De foreslåede regler er så vidt muligt parallelle med de tilsvarende regler om det

administrative samarbejde om moms, som allerede er i gang.

Artikel 5 – procedure for udveksling af oplysninger efter anmodning

Artiklen indeholder en central regel om,

der kan udveksles oplysninger efter

anmodning, men er hovedsagelig en beskrivelse af de administrative procedurer,

der skal iagttages i forbindelse med en sådan anmodning. Artiklen udgør der-

med en opkobling til de organisatoriske bestemmelser, der er fastlagt ved den

foregående artikel.

Artikel 6 – administrative undersøgelser

Artiklen fastslår, at en medlemsstat, der anmodes om oplysninger, skal iværk-

sætte de nødvendige administrative undersøgelser for at kunne opfylde anmod-

ningen.

Artikel 7 - tidsfrister

Side 6 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås en rækketidsfrister for behandlingen af anmodninger om oplysnin-

ger. Den anmodede stat skal grundlæggende besvare anmodningen snarest mu-

ligt og senest 6 måneder efter modtagelsen. Dette udgør en ændring i forhold til

det gældende direktiv, der alene forpligter modtagerstaten til at svare hurtigst

muligt.

Artikel 8 – anvendelsesområde og betingelser for automatisk udveksling af op-

lysninger

Bestemmelsen fastslår for det første, at en række oplysninger skal udveksles au-

tomatisk. Præcis hvilke oplysninger det drejer sig om, og hvordan udvekslingen

skal foregå, skal Kommissionen fastlægge inden 2 år efter direktivets ikrafttræ-

den. Denne del af bestemmelsen må antages primært at være tilsigtet oplysnin-

ger, som forefindes i stort antal og kan udveksles via elektronisk medium under

begrænset administrativ ressourceanvendelse. Bestemmelsen udgør i denne hen-

seende en styrkelse af udvekslingen i forhold til det gældende direktiv, som ale-

ne i meget generelle vendinger muliggør automatisk udveksling af oplysninger.

Derudover nævnes en række eksempler på situationer, hvor medlemsstaterne

fremover

også

skal afgive oplysninger automatisk. Det gælder eksempelvis,

hvor den afgivende medlemsstat har grund til at tro, at der er eller kan være be-

gået en overtrædelse af skattelovgivningen i en anden medlemsstat, eller skøn-

ner, at der er risiko for fejlagtig beskatning i en anden medlemsstat. Det er ikke

uddybet, hvad der konkret skal afgives af oplysninger i disse tilfælde. Baggrun-

den er, at det her vil være forholdene i den individuelle sag, der bestemmer,

hvilke oplysninger der skal afgives.

Endelig indeholder artiklen regler om Kommissionens inddragelse vedrørende

de bilaterale eller multilaterale aftaler, som medlemsstaterne måtte indgå ind-

byrdes til styrkelse af automatisk udveksling af oplysninger. Herunder pålægges

Kommissionen at udarbejde og vedtage en modelaftale. En sådan modelaftale

vil være en nyskabelse.

Artikel 9 – anvendelsesområde og betingelser for spontan udveksling af oplys-

ninger

Artiklen fastslår blot grundlæggende, at medlemsstaterne altid kan give hinan-

den oplysninger spontant. I det gældende direktiv findes en detaljeret bestem-

melse om, hvornår oplysninger kan afgives spontant. De eksempler, der er

nævnt der, kan nu genfindes i artikel 8, stk. 2, om de tilfælde, hvor der skal af-

gives automatiske, men individuelle oplysninger.

Artikel 10 – anvendelsesområde og betingelser for tilstedeværelse i administra-

tive kontorer og deltagelse i administrative undersøgelser

Artiklen afløser en betydeligt mere kortfattet artikel i det gældende direktiv. Til-

stedeværelse af embedsmænd fra én medlemsstat på en anden medlemsstats ter-

ritorium fordrer dog stadig en aftale herom. De udenlandske embedsmænd skal

Side 7 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være omfattet af samme kontrolbeføjelser, som gælder for de indenlandske em-

bedsmænd, der deltager i den administrative undersøgelse.

Artikel 11 – samtidig kontrol

Artiklen beskriver de procedurer, der skal anvendes, når to eller flere medlems-

stater foretager samtidig kontrol af samme skatteyder eller samme sagskom-

pleks. Forslaget indebærer en forenkling af de administrative procedurer i for-

hold til dem, der skal følges efter den tilsvarende bestemmelse i det gældende

direktiv. De nye administrative procedurer minder om dem, der anvendes ved

samtidige kontroller ifølge den nordiske bistandsaftale.

Artikel 12 – anmodning om meddelelse

Artiklen beskriver, hvordan en medlemsstat kan få bistand fra en anden med-

lemsstat til at få meddelt (forkyndt) afgørelser m.v. over for personer i den an-

den medlemsstat. Der findes en tilsvarende bestemmelse i det gældende direk-

tiv.

Artikel 13 – feedback

Artiklen forpligter medlemsstaterne til at give hinanden feedback om anvendel-

sen af oplysninger, som er modtaget efter anmodning eller spontant. Der skal

gives feedback hurtigst muligt og senest tre månederne efter, at svaret eller de

spontane oplysninger er anvendt. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i det

gældende direktiv, men feedback-bestemmelser vedrørende brugen af automa-

tisk udvekslede oplysninger indgår almindeligvis i nyere danske bistandsaftaler.

Artikel 14 – udveksling af bedste praksis og erfaringer

Artiklen beskriver medlemsstaternes og Kommissionens indsats for at forbedre

og styrke samarbejdet. Kommissionen får kompetence – efter konsultationspro-

cedure - at udstede retningslinjer vedrørende landeprofiler, risikostyringsteknik-

ker og andre foranstaltninger til fremme af vidensdeling. En tilsvarende be-

stemmelse findes ikke i det gældende direktiv.

Artikel 15 – videregivelse af oplysninger og dokumenter

Bestemmelsen fastlægger, i hvilket omfang og til hvem oplysninger, som ud-

veksles i henhold til direktivet, må videregives. Grundlæggende tillades både

videregivelse til andre myndigheder inden for modtagerstaten efter dennes lov-

givning (også til andre formål end skattemæssige formål) og videregivelse til

den kompetente myndighed i en tredje medlemsstat. En tilsvarende bestemmelse

findes ikke i det gældende direktiv, som derimod indeholder en omfattende be-

stemmelse om tavshedspligt, som ikke er videreført.

Artikel 16 og 17 – forpligtelser

Side 8 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse bestemmelser er centrale for direktivforslagets gennembrud i forhold til

medlemslandenes bankhemmelighed.

Bestemmelsernes hovedindhold er betingelserne for, at en medlemsstat kan afslå

at afgive oplysninger, som den er anmodet om. Grundlæggende ukontroversielt

– kan en medlemsstat afslå at afgive oplysninger, hvis antallet og arten af an-

modninger fra samme medlemsstat i en periode tilsammen udgør en uforholds-

mæssigt tung administrativ byrde, hvis den anmodende myndighed ikke har ud-

foldet tilstrækkelige anstrengelser for selv at tilvejebringe oplysningerne, eller

hvis den anmodende medlemsstat ikke selv ville have været i stand til at komme

med tilsvarende oplysninger, hvis rollerne havde været ombyttede. En anmod-

ning om oplysninger kan også afslås, hvis den ville føre til videregivelse af er-

hvervsmæssige, industrielle eller faglige hemmeligheder m.v., eller hvis videre-

givelse ville stride imod almene interesser.

Direktivet forpligter ikke en medlemsstat til at ”foretage undersøgelser eller

meddele oplysninger, hvis det ville være i strid med lovgivningen i denne med-

lemsstat at foretage sådanne undersøgelser eller indhente de efterspurgte oplys-

ninger til eget brug. Dette vilkår skal dog læses i sammenhæng med begræns-

ningerne i artikel 17. Herefter kan en medlemsstat for det første ikke afslå at le-

vere oplysninger, fordi den ikke selv har national interesse i oplysningerne. På

dette punkt udgør direktivforslaget et radikalt brud med det gældende direktiv.

For det andet kan en medlemsstat heller ikke afslå at levere oplysninger om en

person, der er skattemæssigt hjemmehørende i en anden medlemsstat, alene for-

di oplysningerne skal indhentes hos en bank, en anden finansieringsinstitution,

en forvalter eller en person, der handler som repræsentant eller betroet person,

eller fordi oplysningerne vedrører en persons ejerskabsinteresser. Dette led i be-

stemmelsen, som også er nyt, indebærer, at medlemsstater med en udstrakt grad

af bankhemmelighed, ikke vil kunne håndhæve denne i forhold til personer, der

er skattemæssigt hjemmehørende i andre medlemsstater. Bestemmelsen kan så-

ledes opfattes som et afgrænset ”brud på bankhemmeligheden”.

Artikel 18 – bredere samarbejde

Artiklen indeholder den såkaldte ”mestbegunstigelsesklausul”. Den betyder, at

når en medlemsstat har indgået aftaler med et land uden for unionen om bistand

i skattesager i de former, der er omfattet af direktivet, så har alle andre EU-

medlemsstater samme rettigheder i forhold til den pågældende medlemsstat som

aftalepartneren. I Danmarks tilfælde kan dette navnlig få betydning med hensyn

til den multilaterale nordiske aftale om bistand i skattesager og for eventuelle

senere revisioner af denne.

Artikel 19 og 20 – standardformularer, elektroniske formater og bestemmelser

om den praktiske gennemførelse

Artiklen indeholder regler, der konsoliderer et udviklingsarbejde, som Kommis-

sionen i samarbejde med medlemsstaterne har gennemført over en årrække.

Artikel 21 – særlige forpligtelser

Side 9 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artiklen pålægger medlemsstaterne nogle forpligtelser i tilknytning til de orga-

nisatoriske regler om de kompetente myndigheder m.v., der er indeholdt i artikel

Artikel 22 - evaluering

Artiklen omhandler de statistiske oplysninger m.v., som medlemsstaterne skal

afgive til Kommissionen.

Artikel 23 – udveksling af oplysninger med tredjelande

Artiklen omhandler oplysninger, som medlemslandene modtager fra eller vide-

regiver til lande uden for unionen. Modtagne oplysninger skal videresendes til

andre medlemslande, som har interesse i dem, medmindre dette hindres af mod-

tagerlandets aftaler med tredjelandet. Oplysninger, som er modtaget fra et andet

medlemsland kan videregives til et tredjeland, hvis de kompetente myndigheder

er enige om det, og hvis der er indgået aftaler med tredjelandet om udveksling af

oplysninger i skattesager. Baggrunden for artiklen er de seneste svindelsager,

som har involveret både en EU-medlemsstat og et tredjeland.

Artikel 24–29 – almindelige og afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser omhandler oprettelsen af ”Udvalget for Admini-

strativt Samarbejde på Beskatningsområdet”, som skal bistå Kommissionen, om

Afrapportering over for Parlamentet og Rådet senest 5 år efter gennemførelsen

af direktivet, om ophævelse af det gældende bistandsdirektiv, om medlemssta-

ternes gennemførelsesprocedure, om ikrafttræden og om, at direktivet er rettet

til medlemsstaterne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i EF-

traktatens artikel 93 og 94. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Efter gældende dansk ret varetages de opgaver, der omfattes af direktivet, af

SKAT, som er organiseret som en enhedsforvaltning med eget ansvar for den

interne organisering og løsning af arbejdsopgaverne. Artiklerne om den organi-

satoriske tilrettelæggelse af den kompetente myndighed kræver derfor ikke æn-

dringer i dansk lovgivning og fordrer i øvrigt næppe grundlæggende ændringer i

den måde, hvorpå disse arbejdsopgaver hidtil har været tilrettelagt inden for

SKAT.

Konsekvenserne af forslaget om automatisk udveksling af oplysninger efter

nærmere regler fastsat af Kommissionen kan ikke vurderes, før Kommissionens

forslag til sådan udveksling af oplysninger foreligger. Det skal ifølge direktiv-

forslaget være sket senest 2 år efter direktivets ikrafttræden. Afhængig af ud-

Side 10 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formningen heraf kan tilpasninger i de danske indberetningsregler komme på ta-

le. Det er ligeledes muligt, at der må ændres i kontrol- og indberetningsreglerne

vedrørende danske pengeinstitutter m.v. for at tilgodese direktivforslagets lem-

pelse af bankhemmeligheden.

Bestemmelsen om videregivelse af modtagne oplysninger til andre myndigheder

og andre medlemsstater udgør en væsentlig udvidelse i forhold til gældende

dansk praksis. Det antages, at direktivforslaget er i overensstemmelse med per-

sondataloven, eftersom denne er EU-baseret, og direktivforslaget er nøje gen-

nemgået af Rådets Juridiske Tjeneste forud for fremsættelsen. Derimod kan di-

rektivet udgøre en udfordring i forhold til de danske skattemyndigheders skær-

pede tavshedspligt, når der skal afgives oplysninger herfra til andre medlemssta-

ter.

Direktivforslaget indeholder nogle tidsfrister, bl.a. tidsfrister for besvarelse af

anmodninger om oplysninger. Sådanne tidsfrister findes ikke i gældende dansk

ret, men vil skulle indføres ved implementeringen af direktivet.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-

et eller beskyttelsesniveauet

Gennemførelse af direktivforslaget vil medvirke til at begrænse utilsigtede pro-

venutab, der opstår ved udnyttelse af skatteregler og skatteunddragelse. Direkti-

vet vil på længere sigt have en positiv virkning for statsfinanserne og samfunds-

økonomien, hvis størrelse det dog ikke er muligt at skønne over.

Gennemførelse af direktivforslaget forventes at medføre et behov for øgede res-

sourcer i SKAT, herunder udgifter til systemudvikling. Der kan ikke skønnes

over størrelsen heraf, før direktivets endelige udformning kendes, og før Kom-

missionen har fastlagt, hvilke oplysninger der skal udveksles automatisk, og

hvilke statistiske oplysninger medlemsstaterne skal afgives, samt fremgangsmå-

derne herfor.

Forslaget har ikke konsekvenser for hverken miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Direktivforslaget sendes i høring hos Advokatsamfundet, CEPOS – Center for

Politiske Studier, Center for Kvalitet i Reguleringen, Finansrådet, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Regi-

strerede Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen og SKAT.

10 Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark kan støtte Kommissionens forslag på alle punkter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at flertallet af landene vil støtte det foreliggende direktivforslag.

Side 11 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Luxembourg har dog tilkendegivet betænkeligheder ved det element af ”lempel-

se af bankhemmeligheden”, som forslaget indeholder. Luxembourg finder, at

forslaget er vanskeligt foreneligt med Kommissionens forslag til ændringer i di-

rektiv 2003/48/EØF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebe-

talinger, KOM(2008)727, som kom den 13. november 2008, og hvori der er ta-

get udgangspunkt i, at tre medlemsstater (Luxembourg, Østrig og Belgien) fort-

sat opkræver kildeskat af renteindtægter i stedet for at udveksle oplysninger om

dem. Luxembourg finder, at kildeskat er et mere effektivt middel til bekæmpelse

af skatteunddragelse end ”lempelse af bankhemmeligheden”, som blot ville føre

til, at kapital forlader Europa. Luxembourg har tilkendegivet at ville drøfte sin

position nærmere med de øvrige ”kildeskattelande” – Østrig, Belgien og

Schweiz.

Side 12 af 12