Europaudvalget 2008-09
KOM (2009) 0039 Bilag 1
Offentligt
G R U N D N O T AT
Klima og energiministeriet
23. februar 2009
Ref: perso/ansam
Side 1
Kommissionens meddelelse: Mod en samlet aftale om klimaforandringer i København
Kom (2009) 39/3
Nyt notat
Resumé:
Kommissionens fremlagde den 28. januar meddelelsen : ”Towards a comprehensive cli-
mate change agreemment i Copenhagen. Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning
til en række af de mest centrale spørgsmål i forbindelse med forhandlingerne om en ny
global klimaaftale. De tre hovedudfordringer meddelelsen beskriver er mål og handlinger,
finansiering og opbygningen af et globalt carbon marked. Under disse overskrifter frem-
lægges bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv. udviklede lande og udviklingslan-
de og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt industrielle flourgasser skal
håndteres. Der gives endvidere bud på håndtering af finansieringsdiskussionen ift. hhv.
emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives også i meddelelsen bud på hvordan et glo-
balt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanismen. Regeringen me-
ner som udgangspunkt, at Kommissionens meddelelse er et godt oplæg til vedtagelse af
rådskonklusioner om EU’s forhandlingsposition op til COP 15.Helt overordnet ser Dan-
mark som kommende COP-vært gerne, at EU lægger sig på en ambitiøs, konkret og afba-
lanceret linje i de kommende forhandlinger med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke
en ambitiøs global aftale i København.
1. Baggrund
Kommissionens fremlagde den 28. januar meddelelsen : ”Towards a comprehensive climate
change agreemment i Copenhagen”. Kommissionens meddelelse er udarbejdet på anmodning
fra det Europæiske Råd som grundlag for vedtagelse af konklusioner på DER den 19.-20.
marts 2009 om EU's position i forhandlingerne op til COP 15 med fokus på finansiering.
Forud for DER forventes der vedtaget konklusioner i Rådet (miljø), Rådet (udvikling) og
ECOFIN.
2. Formål og indhold
Meddelelsen indeholder bud på EU’s holdning til en række af de mest centrale spørgsmål i
forbindelse med forhandlingerne om en ny global klimaaftale. De tre hovedudfordringer med-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
delelsen beskriver er mål og handlinger, finansiering og opbygningen af et globalt carbon
marked. Under disse overskrifter fremlægges bud på EU’s holdning til reduktionsmål for hhv.
udviklede lande og udviklingslande og på hvordan udledninger fra hhv. luftfart, søfart samt
industrielle flourgasser skal håndteres. Der gives endvidere bud på håndtering af finansie-
ringsdiskussionen ift. hhv. emissionsreduktioner og tilpasning. Der gives også i meddelelsen
bud på hvordan et globalt carbon marked kan etableres og på forbedring af CDM mekanis-
men.
Indledningsvist bekræfter Kommissionen EU's 20 - 30% målsætning, og slår fast at denne
målsætning er i overensstemmelse med IPPC udmeldinger om at holder sig indenfor 2 graders
målsætningen, hvilket samlet set for udviklede lande betyder reduktion på 25 - 40% i 2020 og
80 - 95 % i 2050. Kommissionen lægger op til byrdefordeling mellem ilande på baggrund af
følgende mulige kriterier 1) BNP per capita, 2) emissioner per unit, 3) udviklingen i udled-
ningerne mellem 1990 - 2005, 4) befolkningsudvikling mellem 1990 – 2005, og
det
foreslås, at
gruppen af ilande skal udvides til eksisterende AI, alle OECD lande og eksisterende og nye
EU MS
For udviklingslande refererer Kommissionen til vurderinger fra IPCC om behov for at udvik-
lingslandene samlet reducerer deres udledninger med 15 - 30% i forhold til ”business as usu-
al” for at 2 graders målsætningen holdes. Alle ulande, undtagen de fattigste skal inden udgan-
gen af 2011 udarbejde lavemissions-strategier, de mindst udviklede lande undtaget
Med hensyn til initiativer for klimatilpasning, foreslår Kommissionens en ny facilitetsmeka-
nisme, som skal være platform for sparring, vurdering og matching af foreslåede aktioner i
ulande i forhold til bilateral eller multilateral støtte
Det foreslås også, at der skal udvikles et register over ulandenes indsatser for at vise fordele
ved emissionsreduktioner gennem måling rapportering og verifikation.
Ifølge Kommissionen skal en global aftale omfatte, regulering af CO2 emissioner fra luftfart
og skibsfart og der skal skabes markedsbaserede instrumenter, der kan sikre omkostningsef-
fektive reduktioner. Ligesom luftfarten er inkluderet i EU ETS, skal emissioner fra skibsfart
reguleres, og hvis der ikke gennem IMO kommer globale regler, vil Kommissionen foreslå
EU-regler.
Kommissionens fastlægger det samlede finansieringsbehov til emissionsreduktion til 175 mil-
liarder euro i 2020, halvdelen af investeringerne skal ske i ulandene. Behovet for finansiering
til tilpasning er i følge UNFCCC 23 - 54 milliarder euro i 2030.
Det vurderes, at der er behov for at firedoble energirelateret forskning og udvikling og de-
monstration.
I et selvstændigt afsnit er der forslag om innovative finansieringskilder med to optioner hvor
tildelte landekvoter sættes og hvor den ene option er de tildelte landekvoter kan sælges på
auktion til andre lande. I den anden option genereres der finansiering fra beskatning af lande-
kvoter. Endelig foreslås en kombination heraf. Det nævnes også at statslige budgetter, det vil
groft sagt sige udviklingsbistand skal bidrage til indsatsen.
Side 2/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Også mere udviklede udviklingslande skal ifølge Kommissionen bidrage til finansiering på
baggrund af deres formåen.
Det foreslås også at EU tager initiativ til en Global ”Climate Financing Mechanism”, der skal
understøtte tidlige tiltag i særlig sårbare lande og de fattigste ulande, og der lægges op til
etablering af et high-level forum til at bringe sammenhæng i såvel offentlig som privat finan-
siering.
Vigtigheden af udbredelser af karbonmarkeder understreges og der lægges op til at et mål
kunne være et OECD karbonmarked i 2015. Der foreslås også et strategisk partnerskab med
USA om carbon markeder.
3. Hjemmelsgrundlag
Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant for rådskonlusioner.
4. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for rådskonklusioner.
5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om en meddelelse, som ikke har umiddelbar retsvirkning i forhold til dansk
lov. Det kan ikke forudses på nuværende tidspunkt om udmøntning af meddelelsens anbe-
falinger kan nødvendiggøre tilpasninger i dansk lovgivning.
6.
Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og beskyttel-
sesniveauet
Meddelelsen har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, men det må forventes
at få konsekvenser, når der på baggrund af meddelelsen vedtages konklusioner, og de fo-
reslåede foranstaltninger gennemføres. En nærmere vurdering af konsekvenser for statsfi-
nanserne og samfundsøkonomien vil blive foretaget i forbindelse med gennemførelse af
de konkrete foranstaltninger.
7.
Høring
Meddelelsen har ikke været sendt i høring.
8.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener som udgangspunkt, at Kommissionens meddelelse er et godt oplæg til
vedtagelse af rådskonklusioner om EU’s forhandlingsposition op til COP 15.
Helt overordnet ser Danmark gerne, at EU lægger sig på en ambitiøs, konkret og afbalan-
ceret linje i de kommende forhandlinger med sigte på, hvad der kan bidrage til at lukke en
ambitiøs global aftale i København.
Side 3/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen lægger stor vægt på, at der med de konklusioner Rådet i løbet af foråret for-
ventes at vedtage gives et klart signal til de internationale forhandlingsparter om EU’s po-
sition på væsentlige spørgsmål op til forhandlingerne i København. Det gælder ikke
mindst forhandlingerne om finansiering.
Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at der fokuseres på sammenhængen mellem
finansiering og graden og karakteren af udviklingslandenes reduktionsindsatser og i den
forbindelse lægges op til at krav om måling, rapportering og verifikation (MRV), at kon-
klusionerne opridser forskellige mulige konkrete kilder til generering af finansiering af re-
duktionsindsatser i udviklingslandene og teknologi i lyset af Bali-køreplanens mål og
principper, og samtidig betoner behovet for sund og effektiv institutionel styring af støt-
temidler, at EU klart markerer, at man er indstillet på at tilgodese behov for finansiering af
tilpasning og øget modstandskraft ift. konsekvenserne af klimaforandringer i de fattigste
og mest sårbare udviklingslande og endeligt som det fjerde, at konklusionerne fremhæver
behov for at styrke og udvikle karbonmarkedet, herunder navnlig reform af at Clean De-
velopment Mechanism (CDM) bl.a. med henblik på at opnå miljømæssig integritet og me-
re smidig implementering, således at karbonkreditter, der begrænser i-landenes egen re-
duktionsindsats, bedre afspejler reelle ekstra reduktioner i udviklingslandene.
Danmark lægger vægt på at der i en fremtidig global klimaaftale under UNFCCC skal
indgå et samlet bindende reduktionsmål for international skibsfarts CO2-udledning, som
tager afsæt i EU’s 2 grader målsætning og lægger vægt på de ni principper for fremtidig
regulering i IMO, herunder for det centrale princip om lige vilkår skal gælde for skibe
uanset flag. Danmark lægger ligeledes vægt på, samt at fremtidig regulering som første
prioritet udvikles og fastsættes i IMO.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Meddelelsen har ikke i sig selv været genstand for drøftelse, men foreløbige udkast til
rådskonklusioner baseret på meddelelsen har været drøftet på arbejdsgruppeniveau og på
Coreper. Der er indkommet mange bemærkninger fra medlemsstaterne.
Side 4/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 5/5