Europaudvalget 2009-10
KOM (2009) 0126 Bilag 2
Offentligt
757744_0001.png
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
3. november 2009
Formueretskontoret
2009-7004-0029
NJM40951
GRUNDNOTAT
Vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner (Omar-
bejdning) (KOM(2009) 126 endelig)
1. Resumé
Forslaget har til formål at bidrage til at skabe mere effektive retsmidler
mod forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske
virksomheders likviditet samt at gøre det indre marked mere velfunge-
rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-
transaktioner, der skyldes forsinket betaling. Dette sker bl.a. ved at ind-
føre yderligere regler om kreditors krav på kompensation for inddrivel-
sesomkostninger ved forsinket betaling samt særlige regler for ordregi-
vende offentlige myndigheders forsinkede betaling. Europa-Parlamentet
har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget. Forslaget vurderes at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget har lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser, og det vurderes at kunne have visse statsfi-
nansielle konsekvenser. Der foreligger ikke officielle tilkendegivelser om
andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er på det fore-
liggende grundlag overordnet set positiv over for forslaget.
2. Baggrund
Den 29. juni 2000 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet direktiv
2000/35/EF om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner.
Direktivet vedrører navnlig spørgsmålet om morarente i tilfælde af for-
sinket betaling (artikel 3, stk. 1, litra a-d), og indeholder også regler om
kreditors ret til at kræve rimelig kompensation af skyldneren for alle re-
levante omkostninger ved inddrivelse, der skyldes forsinket betaling (ar-
tikel 3, stk. 1, litra e). Direktivet indeholder desuden regler om mulighed
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for at gribe ind over for vilkår vedrørende betalingsdagen og følgerne af
forsinket betaling, der er klart urimelige over for kreditor (artikel 3, stk.
3-5), om retlig anerkendelse af ejendomsforbehold (artikel 4) samt om
inddrivelsesprocedurer for ubestridte krav (artikel 5).
Kommissionen har den 8. april 2009 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af forsinket betaling i
handelstransaktioner (Omarbejdning) (KOM(2009) 126 endelig). Forsla-
get er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 29. april 2009 og inde-
bærer en såkaldt omarbejdning af direktiv 2000/35/EF. De foreslåede
ændringer af det gældende direktiv er særligt fremhævet i direktivteksten.
Det fremgår af forslagets begrundelse, at forsinket betaling i handels-
transaktioner stadig er et generelt problem i EU, og at der i en række
medlemsstater findes urimeligt lange kontraktbestemte betalingsfrister
for transaktioner, hvor skyldneren er en offentlig myndighed.
Forslaget er en del af Lissabondagsordenen for vækst og beskæftigelse
og gennemfører dele af ”Small Business Act” (KOM(2008) 394 endelig)
og Kommissionens meddelelse om en europæisk økonomisk genopret-
ningsplan (KOM(2008) 800 endelig).
3. Hjemmelsgrundlag
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om opret-
telse af Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage for-
anstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds op-
rettelse og funktion. Forslaget skal behandles efter proceduren for fælles
beslutningstagen i TEF artikel 251.
4. Formål og indhold
4.1. Formål
Formålet med direktivforslaget, der som nævnt vil skulle erstatte direktiv
2000/35/EF ved en omarbejdning heraf, er at styrke kreditors retsstilling
ved forsinket betaling i visse handelsforhold.
Formålet med forslaget er således at skabe mere effektive retsmidler mod
forsinket betaling. Forslaget sigter mod at forbedre de europæiske virk-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
757744_0003.png
somheders likviditet samt mod at gøre det indre marked mere velfunge-
rende ved at mindske de hindringer for grænseoverskridende handels-
transaktioner, der skyldes forsinket betaling.
4.2. Indhold
4.2.1.
Det gældende direktivs anvendelsesområde (artikel
1)
foreslås ikke
ændret. Direktivet finder således fortsat kun anvendelse på betalinger,
der foretages som vederlag for handelstransaktioner. Ved ”handelstrans-
aktioner” forstås fortsat ”forretningsmæssige transaktioner mellem virk-
somheder eller mellem virksomheder og offentlige myndigheder, som
indebærer levering af varer og tjenesteydelser mod vederlag”, jf.
artikel
2, nr. 1.
Direktivet omfatter dermed ikke betalinger i forbrugerforhold.
4.2.2.
Artikel 3
vedrører navnlig spørgsmålet om morarente ved forsinket
betaling og viderefører i det væsentlige det gældende direktivs bestem-
melse. Morarente defineres i forslagets
artikel 2, nr. 5,
som ”lovbestemt
rente eller rente, som er forhandlet og aftalt mellem virksomheder”. Det
foreslås, at artikel 3 kun skal finde anvendelse på handelstransaktioner
mellem erhvervsvirksomheder, således at spørgsmålet om morarenter ved
handelstransaktioner, der indebærer levering af varer eller tjenesteydelser
mod vederlag til offentlige myndigheder, reguleres i den foreslåede arti-
kel 5, jf. nærmere nedenfor under pkt. 4.2.4.
Efter direktivets
artikel 3, stk. 1, litra a og b,
har kreditor krav på mora-
rente ved forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en
rykkerskrivelse. Det er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine
aftalemæssige og lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarlig
for forsinkelsen.
Artikel 3, stk. 2, litra a og b,
fastsætter regler for, hvornår der skal betales
morarente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt, jf. i øvrigt ne-
denfor under pkt. 4.2.4.
4.2.3.
Medmindre andet er aftalt, vil kreditor i tilfælde, hvor der skal be-
tales morarente i handelstransaktioner efter artikel 3 og 5, have krav på at
modtage et beløb af skyldneren som kompensation for egne inddrivelses-
omkostninger, jf. forslagets
artikel 4, stk. 1,
der er en ny bestemmelse.
Beløbene fremgår af
artikel 4, stk. 1, litra a-c,
og beløbene er fastsat i
forhold til det for sent betalte beløb.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslagets
artikel 4, stk. 3,
har kreditor, ud over de beløb, som er
fastsat i stk. 1, krav på rimelig kompensation af skyldneren for alle yder-
ligere inddrivelsesomkostninger, hvilket må forstås som kompensation
for kreditors inddrivelsesomkostninger ud over de faste beløb, der frem-
går af stk. 1. Denne regel er en delvis videreførelse af det gældende di-
rektivs artikel 3, stk. 1, litra e, men den foreslåede bestemmelse giver i
modsætning til den gældende ikke medlemsstaterne mulighed for at fast-
sætte en beløbsbegrænsning for denne kompensation.
4.2.4.
Direktivforslagets
artikel 5,
der er en ny bestemmelse, vedrører
offentlige myndigheders forsinkede betaling. Bestemmelsen indebærer,
at kreditor har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente ved
forsinket betaling, uden at det er nødvendigt at fremsende en rykkerskri-
velse, når der er tale om handelstransaktioner, der indebærer levering af
varer eller tjenesteydelser mod vederlag til offentlige myndigheder. Det
er dog en forudsætning, at kreditor har opfyldt sine aftalemæssige og
lovbestemte forpligtelser, og at skyldneren er ansvarlig for forsinkelsen,
jf.
artikel 5, stk. 1, litra a og b.
”Lovbestemt rente” defineres i forslagets
artikel 2, nr. 6,
som ”simpel rente i tilfælde af forsinket betaling ved en
sats, der udgør summen af referencesatsen plus mindst 7 procentpoint”.
Artikel 5, stk. 2, litra a og b,
som efter forslaget er enslydende med arti-
kel 3, stk. 2, litra a og b (der er en videreførelse af bestemmelser i det
gældende direktiv), fastsætter regler for, hvornår der skal betales mora-
rente i tilfælde, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Der skal således betales morarenter fra dagen efter sidste rettidige beta-
lingsdag eller efter udløbet af betalingsfristen, hvis en sådan dato er fast-
sat i parternes aftale, jf.
artikel 5, stk. 2, litra a.
Er der ikke fastsat en dato for rettidig betaling i aftalen, påløber der mo-
rarente fra 30 dage efter dagen for skyldnerens modtagelse af en faktura
eller en tilsvarende betalingsanmodning (litra
b, nr. i).
Hvis fakturaen
eller den tilsvarende betalingsanmodning er modtaget før den dag, hvor
skyldneren modtager varerne eller tjenesteydelserne, skal 30-dagesfristen
beregnes fra sidstnævnte dag (litra
b, nr. ii).
Hvis det er aftalt eller be-
stemt i lovgivningen, at der skal gennemføres en godkendelses- eller
kontrolprocedure, hvorved varernes eller tjenesteydelsernes overens-
stemmelse med aftalen skal konstateres, og skyldneren modtager faktura-
en eller den tilsvarende betalingsanmodning inden eller på den dato, hvor
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
denne godkendelse eller kontrol finder sted, skal fristen regnes fra 30 da-
ge efter datoen for godkendelse eller kontrol (litra
b, nr. iii).
Det foreslås i
artikel 5, stk. 3,
at varigheden af godkendelses- eller kon-
trolproceduren, som nævnt i stk. 2, litra b, nr. iii, ikke må overskride 30
dage, medmindre andet er angivet og ”behørigt berettiget” i udbudsbetin-
gelserne eller aftalen. Det fremgår ikke af direktivet, hvad der nærmere
skal forstås herved, men den tyske sprogversion anvender en formule-
ring, der på dansk svarer til ”tilstrækkeligt begrundet”.
Efter forslagets
artikel 5, stk. 4,
forpligtes offentlige myndigheder som
udgangspunkt til at betale for handelstransaktioner, der indebærer leve-
ring af varer eller tjenesteydelser, inden for de i stk. 2, litra b, angivne
tidsfrister, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem skyldneren og
kreditor og er berettiget pga. særlige omstændigheder, som f.eks. et ob-
jektivt behov for at afvikle betalingen over en længere periode.
Det foreslås i
artikel 5, stk. 5,
at kreditor i tilfælde, hvor der skal betales
morarente, også har krav på et fast ”kompensationsbeløb”, svarende til 5
pct. af det skyldige beløb.
4.2.5.
Bestemmelserne i det gældende direktiv om klart urimelige kon-
traktvilkår foreslås samlet i
artikel 6.
Det foreslås i
artikel 6, stk. 1, sidste
pkt.,
at en bestemmelse i aftalen, som udelukker morarente ved for sen
betaling, altid skal anses for at være klart urimelig.
4.2.6.
Det foreslås i
artikel 7,
at medlemsstaterne skal sikre fuld gennem-
sigtighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet, bl.a.
ved at offentliggøre den lovbestemte rentesats.
4.2.7.
Efter forslagets
artikel 10, stk. 1,
skal medlemsstaterne sende en
rapport om gennemførelsen af direktivforslaget til Kommissionen inden
to år efter implementeringsfristen og derefter på ny med tre års mellem-
rum.
4.2.8.
Medlemsstaterne kan stadig fastsætte eller opretholde nationale
regler, der giver kreditor en videre beskyttelse end direktivets bestem-
melser, jf.
artikel 11, stk. 3,
der – ud over at være flyttet fra artikel 6, stk.
2, til artikel 11, stk. 3 – ikke foreslås ændret. Der er således tale om mi-
nimumsharmonisering.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet en udtalelse om forslaget.
6. Nærhedsprincippet
6.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget om forholdet til nærhedsprincippet anført,
at formålet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemslandene eller direktiv 2000/35/EF, idet målet om at sikre et velfun-
gerende indre marked ved at mindske de hindringer for samhandlen in-
den for EU, der skyldes forsinket betaling, ikke kan løses nationalt. Kun
en koordineret indsats kan således bidrage til at nå det nævnte mål.
Kommissionen henviser i den forbindelse til, at undersøgelser og hørin-
ger af de berørte parter bekræfter, at en nedbringelse af de forsinkede be-
talinger i handelstransaktioner kræver et EU-initiativ i form af en omar-
bejdning af direktiv 2000/35/EF.
6.2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at forslaget må anses for at
være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, og man kan i den for-
bindelse tilslutte sig Kommissionens betragtninger.
7. Gældende dansk ret
Direktivet har navnlig berøring med rentelovens bestemmelser. Den føl-
gende beskrivelse af gældende ret angår derfor rentelovens almindelige
regler om morarente ved forsinket betaling og spørgsmålet om fordrings-
haverens adgang til at få dækket sine inddrivelsesomkostninger hos
skyldner.
7.1.
Renteloven gælder for rente af pengekrav på formuerettens område,
jf. lovens § 1, stk. 1. Efter loven har kreditor som udgangspunkt krav på
morarente ved forsinket betaling. Uden for loven falder bl.a. krav af of-
fentligretlig karakter, herunder offentligretlige krav, hvor det offentlige
er debitor, f.eks. krav på folke- og invalidepension og sygedagpenge.
Disse krav vil som udgangspunkt alene kunne kræves forrentet med pro-
cesrente, jf. rentelovens § 8.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Renteloven finder – med visse undtagelser, jf. lovens §§ 7, 9 a og 9 b –
ikke anvendelse, hvis andet er bestemt ved eller i henhold til lov, eller
hvis andet er aftalt, følger af handelsbrug eller anden sædvane, jf. § 1,
stk. 3 og 4. Der kan dog kræves rente efter reglerne i §§ 3-5, selv om an-
det følger af handelsbrug eller anden sædvane, hvis kravet angår vederlag
i henhold til aftale om levering af varer eller tjenesteydelser, som er ind-
gået mellem erhvervsdrivende som led i deres erhverv eller mellem en
erhvervsdrivende som led i sit erhverv og en ordregivende myndighed, jf.
§ 1, stk. 4, 3. pkt. Loven indeholder desuden beskyttelsespræceptive reg-
ler, der kun gælder i forbrugerforhold, jf. § 7.
7.2.
Efter rentelovens § 3, stk. 1, skal morarente betales fra forfaldsda-
gen, hvis denne er fastsat i forvejen. Er forfaldsdagen ikke fastsat i forve-
jen, skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, da for-
dringshaveren har afsendt eller fremsat anmodning om betaling. Skyldne-
ren skal ikke betale rente for det tidsrum, der ligger forud for modtagel-
sen af anmodningen, jf. § 3, stk. 2.
Uanset stk. 1 og 2 skal der tidligst betales rente, når der er gået 30 dage
efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente de oplysninger,
som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og
størrelse, jf. § 3, stk. 3. Efter § 3, stk. 4, skal der uanset stk. 2 og 3 senest
betales rente fra den dag, da fordringshaveren begyndte retsforfølgning
til betaling af gælden.
Hvor særlige forhold begrunder det, kan retten bestemme, at rente skal
betales fra et tidligere eller senere tidspunkt. Ved fordringer i henhold til
aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt.,
kan retten dog alene bestemme, at rente skal betales fra et tidligere tids-
punkt.
7.3.
Renten efter forfaldsdagen fastsættes til en årlig rente, der svarer til
den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. I renteloven anses som
referencesats den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat
henholdsvis pr. den 1. januar og den 1. juli det pågældende år, jf. rentelo-
vens § 5.
7.4.
Efter rentelovens § 9 a, stk. 1, kan fordringshaveren kræve, at skyld-
neren betaler fordringshaverens rimelige og relevante omkostninger ved
udenretlig inddrivelse af fordringen, medmindre forsinkelsen med beta-
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lingen ikke beror på skyldnerens forhold. Stk. 1 kan ikke fraviges til ska-
de for fordringshaveren ved aftale eller ved handelsbrug eller anden sæd-
vane, jf. § 9 a, stk. 2.
Efter § 9 a, stk. 3, kan justitsministeren fastsætte nærmere regler for,
hvilke udgifter fordringshaveren kan kræve betalt efter stk. 1, med hen-
blik på, at udgifterne skal være gennemsigtige og stå i passende forhold
til fordringen, herunder regler om, at der ved fordringer inden for be-
stemte beløbsgrænser alene kan kræves betaling op til visse maksimums-
beløb.
Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 601 af 12. juli
2002 om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket
betaling som ændret ved bekendtgørelse nr. 423 af 28. maj 2009. Be-
kendtgørelsen angiver i § 1, at den gælder for udenretlig inddrivelse af
fordringer på formuerettens område. Bekendtgørelsens §§ 3 og 4 inde-
holder hjemmel til, at fordringshaveren kan kræve betaling af skyldneren
for rimelige salærkrav (i tilfælde af fremmedinkasso, § 3) eller rimelige
udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale
med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf (egeninkasso,
§ 4). Inkassoomkostningerne kan ikke overstige de beløb, der er angivet i
bilag 1 (fremmedinkasso) og bilag 2 (egeninkasso) til bekendtgørelsen.
7.5.
Efter rentelovens § 9 b kan fordringshaveren bl.a. kræve et gebyr på
100 kr. for en rykkerskrivelse, der er fremsendt med rimelig grund.
7.6.
Der findes ikke særlige lovregler i dansk ret om, at et aftalevilkår,
som udelukker morarente ved for sen betaling, altid skal anses for at væ-
re klart urimeligt. Efter aftalelovens § 36 kan en aftale eller anden rets-
handel ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være uri-
meligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved
bedømmelsen af, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig hand-
lemåde at gøre en aftale gældende, skal der efter aftalelovens § 36, stk. 2,
tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og
senere indtrufne omstændigheder. Der skal således foretages en samlet
vurdering af aftalen og forholdet mellem parterne.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Da der som nævnt er tale om minimumsharmonisering, kan der fastsættes
eller opretholdes nationale regler, der giver kreditor en videre beskyttelse
end efter direktivets bestemmelser.
Såfremt direktivforslaget vedtages i sin nuværende form, vil det være
nødvendigt at foretage visse lovændringer.
8.1.
Rentelovens bestemmelser om morarente vil skulle ændres, idet di-
rektivforslaget som noget nyt sondrer mellem morarente vedrørende
virksomheders forsinkede betaling, jf. artikel 3, og morarente vedrørende
offentlige myndigheders forsinkede betaling, jf. artikel 5. Det skal såle-
des bl.a. fremgå, at kreditor ved offentlige myndigheders forsinkede beta-
ling har krav på morarente svarende til den lovbestemte rente, jf. forsla-
gets artikel 5, stk. 1. Det er således kun mellem virksomheder, det er mu-
ligt at aftale en anden rente, jf. artikel 2, nr. 5.
8.2.
De foreslåede regler i artikel 4, stk. 1 og 2, der vedrører kompensati-
on for kreditors egne inddrivelsesomkostninger, vil kræve ny lovgivning,
idet en ordning med faste kompensationsbeløb i tilknytning til rimelig
kompensation for yderligere omkostninger ikke kendes i dag.
8.3.
Direktivforslagets artikel 5 vil også kræve ny lovgivning, idet der
ikke findes sådanne særlige regler om offentlige myndigheders forsinke-
de betaling i dansk ret. Der skal således bl.a. fastsættes regler om det of-
fentliges betalingsfrister, der som udgangspunkt ikke må være længere
end de frister, der er anført i artikel 5, stk. 2, litra b, og regler om kredi-
tors krav på betaling af – ud over morarente – et fast kompensationsbe-
løb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, ved forsinket betaling.
8.4.
Den foreslåede ændring af reglerne om urimelige kontraktvilkår i
artikel 6, stk. 1, vil formentlig kræve lovændring, idet den foreslåede re-
gel næppe vil kunne gennemføres med henvisning til aftalelovens § 36.
8.5.
Det fremgår ikke nærmere af direktivets artikel 7, hvilke forpligtel-
ser der påhviler medlemsstaterne med hensyn til at sikre fuld gennemsig-
tighed om de rettigheder og forpligtelser, der følger af direktivet. Be-
stemmelsen må formentlig forstås således, at medlemsstaterne er overladt
et vist råderum, dog således at den gældende lovbestemte rentesats skal
offentliggøres, jf. artikel 7 in fine. På dette punkt opfyldes direktivet
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
formentlig allerede, idet den gældende fastsatte referencesats fremgår af
Nationalbankens websted.
8.6.
Det vurderes, at direktivforslaget vil kunne have visse statsfinansiel-
le konsekvenser.
9. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisati-
oner mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Domstolssty-
relsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,
Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Advokatrådet, Akademikernes Central-
organisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationen
for Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilforhandler Forening,
Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Nationalbank,
Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Danske Dagblades Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning DESA, Dansk
Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Markedsføringsfor-
bund, Danske Advokater, Danske Regioner, De Samvirkende Købmænd,
Den Danske Boghandlerforening, DI – Organisation for erhvervslivet,
Elinstallatørernes Landsforening ELFO, Foreningen af fabrikanter og
importører af elektriske husholdningsapparater FEHA, Forenede Danske
Motorejere, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Forbrugerombuds-
manden, Forbrugerrådet, Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Formanden for Realkredit-
ankenævnet, Forsikring og Pension, Finans og Leasing, Finansrådet, Fæl-
lesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HK/Stat, Håndværksrådet,
Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i
Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Pengeinstitutankenævnet, Realkreditrådet og Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
Der er modtaget høringssvar fra følgende myndigheder, organisationer
mv.:
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Advokatrådet, Danmarks Automobil-
forhandler Forening, Dansk Erhverv, DI, Tekniq (Installatørernes
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
organisation), Forbrugerombudsmanden, Finansrådet, Håndværks-
rådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og
Pengeinstitutankenævnet.
9.1 Generelle bemærkninger
Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Danmarks Automobilforhandler For-
ening, Tekniq (Installatørernes organisation), Forbrugerombuds-
manden
og
Pengeinstitutankenævnet
har ingen bemærkninger til direk-
tivforslaget.
DI
har heller ikke bemærkninger til udkastet og udtaler i øvrigt, at DI
støtter EU–Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre rammer for
især de mindre virksomheder. DI hilser forslaget velkomment, da det in-
deholder en kraftig signalværdi – ikke mindst forslagene om, at offentli-
ge myndigheder som hovedregel skal betale deres fakturaer indenfor 30
dage, og muligheden for at opkræve en kompensation på 5 pct., jf. artikel
5 i direktivforslaget.
Dansk Erhverv
er positiv over for direktivforslaget og er enig i, at for-
sinkede betalinger fortsat er et stort problem, og at offentlige myndighe-
der bør have særskilt bevågenhed, idet det er Dansk Erhvervs opfattelse,
at det offentlige har en endnu større forpligtelse til at betale til tiden.
Dansk Erhverv anfører, at det offentlige ikke på samme måde som priva-
te virksomheder kan siges at have et finansieringsproblem, og at forsin-
ket betaling fra det offentlige vil skabe mistillid til den offentlige forvalt-
ning.
Dansk Erhverv bemærker endvidere, at Danmark bør arbejde for, at der i
direktivet indsættes en bestemmelse, der medfører, at det pålægges med-
lemsstaterne at føre tilsyn med, at myndigheder og offentlige institutioner
overholder betalingsfristerne. Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at et så-
dan tilsyn i Danmark naturligt ville ligge hos Rigsrevisionen, Indenrigs-
ministeriet og andre myndigheder med en regnskabsmæssig tilsynsfor-
pligtelse.
Landbrug og Fødevarer
er positiv over for forslaget, som organisatio-
nen mener i høj grad gavner danske eksportvirksomheder. Organisatio-
nen finder, at det er væsentligt, at der i forslaget gives disse virksomhe-
der bedre muligheder for at udøve deres rettigheder ved forsinket beta-
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ling, og at det er positivt, at forslaget især har fokus på at sikre offentlige
myndigheders rettidige betaling. Landbrug og Fødevarer opfordrer end-
videre til, at der arbejdes for at sikre en nem adgang for virksomhederne
til at inddrive restancer hos dårligere betalere og en lettere adgang for
virksomhederne til at få anerkendt og fuldbyrdet deres økonomiske krav i
andre EU-lande.
Finansrådet
ser generelt positivt på forslaget og dets intentioner og fin-
der, at det er hensigtsmæssigt, hvis f.eks. offentlige myndigheder frem-
over får et incitament til ikke at forhale betalinger og derved belaste li-
kviditetstyngende virksomheder.
Håndværksrådet
anfører, at forsinket betaling og unødigt lange beta-
lingsfrister fra offentlige myndigheder belaster virksomheders økonomi
hårdt, og at en revision af direktivet til fordel for små og mellemstore
virksomheder er en god mulighed for at revidere reglerne om især det
offentliges betaling af sine leverandører. Håndværksrådet anfører endvi-
dere, at forbrugernes betaling ikke er en del af direktivet, og at retsstillin-
gen vedrørende forsinket betaling fra forbrugere efter Håndværksrådets
opfattelse bør reguleres på europæisk plan for at skabe lige vilkår i EU.
9.2. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
9.2.1. Definitioner (artikel 2)
Håndværksrådet
kan støtte forslaget om fastholdelsen af rentesatsen
som Den Europæiske Centralbanks/Nationalbankens udlånsrente plus 7
pct., da den højere rentesats har et motiverende element, der vil gøre det
økonomisk uattraktivt at overskride betalingsfristen, uden dog at kredito-
rerne kan betragte det som en indtægtskilde, jf. artikel 2, nr. 6.
9.2.2. Virksomheders forsinkede betaling (artikel 3)
Landbrug og Fødevarer
anfører vedrørende artikel 3, stk. 1, litra b, at
det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsinkelsen, hvis
det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager (f.eks. en bank),
der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt, således at et sådan
forhold ikke undtager kreditor fra at betale morarenter.
Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende
artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, som foreslås slettet i direktivforslaget, ikke
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bør slettes, idet det vil skabe uklarhed om retsstillingen i tilfælde, hvor
det er usikkert, hvilken dato fakturaen eller betalingsanmodningen er
modtaget, hvis det sker, efter at varerne eller tjenesteydelserne er modta-
get. Det vil således være kreditor, der skal dokumentere, hvornår skyld-
ner har modtaget fakturaen, og denne bevisbyrde kan være meget tung
for kreditor i transnationale handelstransaktioner.
9.2.3. Kompensation for omkostninger ved inddrivelse (artikel 4)
Advokatrådet
finder, at det af hensyn til skyldnerens retssikkerhed bør
overvejes, hvorledes det sikres, at kreditorerne ikke overvælter urimelige
omkostninger på skyldnerne.
Håndværksrådet
støtter forslagets artikel 4, men anfører dog, at det er
uklart, i hvilket omfang reglerne træder i stedet for reglerne om rykker-
gebyr i rentelovens § 9 b, og at det ikke fremgår, i hvilket omfang kredi-
tor skal kunne dokumentere egne faktiske inddrivelsesskridt. Uklarheden
mellem dokumentationskravet og forholdet til bekendtgørelsen om rime-
lige inkassoomkostninger bør efter Håndværksrådets opfattelse afklares.
Håndværksrådet anfører i den forbindelse, at såfremt der ikke stilles krav
om dokumentation for egne faktiske inddrivelsesskridt, ville kreditor
endvidere være berettiget til kompensation for rimelige inkassoomkost-
ninger i henhold til reglerne i rentelovens § 9 a ved oversendelse af kra-
vet til fremmedinkasso.
Artikel 4, stk. 1, bør efter
Landbrug og Fødevarers
opfattelse præcise-
res, således at der tilføjes ”i tilgift til betaling af morarenterne”. Land-
brug og Fødevarer finder endvidere, at kompensationsbeløbene i artikel
4, stk. 1, litra a-c, i sig selv bør pålægges renter.
Finansrådet
anfører, at det ikke fremgår af artikel 4, stk. 3, hvordan kre-
ditor skal dokumentere sine omkostninger. Dette bør efter Finansrådets
opfattelse beskrives, idet det er vigtigt med ensartethed på området, da
man ellers risikerer at få en situation, hvor hver kreditor har sin egen pro-
cedure.
9.2.4. Offentlige myndigheders forsinkede betaling (artikel 5)
Advokatrådet
oplyser, at rådet kan tiltræde forslagets artikel 5.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landbrug og Fødevarer
anfører vedrørende forslagets artikel 5, stk. 1,
litra b, at det bør præciseres, at skyldneren vil være ansvarlig for forsin-
kelsen, selv om det er en af skyldneren selvstændigt antaget hvervtager
(f.eks. en bank), der ikke har sørget for at foretage betalingen rettidigt,
således at et sådant forhold ikke fritager kreditor fra at betale morarente.
Det er endvidere Landbrug og Fødevarers opfattelse, at den gældende
artikel 3, stk. 2, litra b, nr. ii, også bør indsættes i forslagets artikel 5, stk.
2, litra b, som et selvstændigt punkt ii, idet det ellers vil skabe uklarhed
om retsstillingen i tilfælde, hvor det er usikkert, hvilken dato fakturaen
eller betalingsanmodningen er modtaget, hvis det sker, efter at varerne
eller tjenesteydelserne er modtaget. Det vil således være kreditor, der
skal dokumentere, hvornår skyldner har modtaget fakturaen, og denne
bevisbyrde kan være meget tung for kreditor i transnationale handels-
transaktioner.
Håndværksrådet
støtter indførelsen af en særlig regel om forsinket be-
taling fra det offentlige og anfører, at det offentlige ikke har saglige
grunde til ikke at betale til tiden, og at det offentlige bør gå forrest med et
godt eksempel, hvorfor skærpede regler er berettiget.
Efter Håndværksrådets opfattelse bør der i artikel 5, stk. 4, fastsættes en
absolut betalingsfrist på 60 dage, idet Håndværksrådet ikke finder, at
længere betalingsfrister kan retfærdiggøres. Håndværksrådet understreger
dog, at 30 dage bør være det klare udgangspunkt, og at en udvidelse af
fristen indtil 60 dage skal være forbeholdt absolutte undtagelsestilfælde.
Håndværksrådet støtter indførelsen af et kompensationsbeløb på 5 pct. i
forslagets artikel 5, stk. 5, og anfører, at forpligtelsen for det offentlige
bør være obligatorisk, således at det offentlige af egen drift skal opgøre
og udbetale renter og kompensation til virksomheden.
Håndværksrådet finder også, at det offentlige bør pålægges at offentlig-
gøre den enkelte myndigheds gennemsnitlige betalingstid og oplysning
om, i hvilket omfang der betales rente og kompensation for forsinket be-
taling. Efter Håndværksrådets opfattelse vil myndighederne på den måde
blive ansporet til at betale til tiden.
Kommunernes Landsforening
kan ikke støtte forslagets artikel 5.
Landsforeningen finder ikke, at der er behov for en skærpet regulering af
offentlige myndigheders forsinkede betaling og henviser bl.a. til, at en
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skærpet sanktion vil betyde øget bureaukrati og flere forbehold i forbin-
delse med indgåelse af aftalerne med leverandørerne.
9.2.5. Klart urimelige kontraktbestemmelser (artikel 6)
Håndværksrådet
støtter forslaget om, at en forretningsbetingelse, der
udelukker en part fra at kræve rente ved overskridelse af betalingsfristen,
altid skal anses for et urimeligt aftalevilkår og dermed være ugyldigt og
give den forurettede part ret til erstatning for eventuelt tab.
10. Foreløbig dansk holdning
Danmark er på det foreliggende grundlag overordnet set positiv over for
forslaget.
Fra dansk side finder man det væsentligt, at en forbedring af beskyttel-
sesniveauet for kreditorerne ved forsinket betaling sker under hensynta-
gen til skyldnernes retssikkerhed. Det er således i første række vigtigt at
få uklarheder om, hvad visse af forslagets bestemmelser dækker over,
belyst og ryddet af vejen, inden en endelig holdning fastlægges.
Danmark bør ikke stille sig i vejen for, at der indføres særlige regler for
ordregivende offentlige myndigheders forsinkede betaling, men henset til
de meget store beløb, som staten indgår enkeltkontrakter om, vil Dan-
mark dog arbejde for, at den foreslåede regel om kreditors krav på et fast
kompensationsbeløb, svarende til 5 pct. af det skyldige beløb, enten ned-
sættes til en lavere procentsats af det skyldige beløb eller udformes med
henblik på differentiering af kompensationens størrelse i forhold til fak-
turabeløbet.
Efter dansk opfattelse forekommer det ikke velbegrundet at fravige prin-
cippet om aftalefrihed ved at indføre regler, der indebærer, at et aftalevil-
kår om, at der ikke skal betales morarente ved forsinket betaling, altid vil
skulle anses for at være et klart urimeligt vilkår, jf. direktivforslagets ar-
tikel 6, stk. 1, 2. led. En sådan regulering vil i stedet kunne foretages i
den enkelte medlemsstat, hvis der er behov herfor.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge officielle tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdning til forslaget.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Dette grundnotat sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også
til Folketingets Retsudvalg og Erhvervsudvalg.
16