Retsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0136 Bilag 1
Offentligt
689912_0001.png
Civil- og Politiafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
20. maj 2009
Det Internationale
Kontor
2009-305-0780
DNW40589
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om forebyggelse og
bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og
om ophævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA
KOM(2009)0136
Resumé
Forslaget til rammeafgørelse har til formål at sikre en yderligere til-
nærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til den gældende
rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel (2002/629/RIA).
Forslaget indeholder regler om retsforfølgning af personer, der begår
menneskehandel, beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for
menneskehandel, samt forebyggelse af menneskehandel. Forslaget vur-
deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at
have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have visse mindre
statsfinansielle konsekvenser, der forventes at kunne holdes inden for de
eksisterende bevillingsmæssige rammer. Der ses ikke at foreligge offent-
lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forsla-
get. Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den
igangsatte høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til
forslaget. Danmark er dog umiddelbart positiv over for forslaget.
1.
Baggrund
Den 25. marts 2009 fremsatte Kommissionen et forslag til rammeafgørel-
se om bekæmpelse af menneskehandel. Formålet med forslaget er at sik-
re en yderligere tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning i forhold til
den gældende rammeafgørelse på området om bekæmpelse af menneske-
handel (2002/629/RIA). Forslaget bygger på den gældende rammeafgø-
relse, Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samt
FN’s protokol om handel med mennesker, herunder særligt kvinder og
børn (Palermo-protokollen). Kommissionen har derudover medtaget en
række nye elementer.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af menneskehandel mv. er
fremsat under henvisning til TEU, særligt artikel 29, artikel 31, stk. 1,
litra e, og artikel 34, stk. 2, litra b. Ifølge artikel 29, har Unionen som mål
at give borgerne et højt tryghedsniveau i et område med frihed, sikkerhed
og retfærdighed gennem udformning af fælles handling mellem med-
lemsstaterne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-
sager. Det fremgår af artikel 31, stk. 1, litra e, at fælles handling vedrø-
rende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter gradvis vedtagelse af
foranstaltninger til fastsættelse af regler for, hvad der udgør kriminelle
handlinger, og for straffene for bl.a. organiseret kriminalitet. Ifølge arti-
kel 34, stk. 2, litra b, kan Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse
af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissi-
onen vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes love og administrative bestemmelser.
Formålet med forslaget er at sikre en yderligere tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning på området. Forslaget sigter mod en tilnærmelse in-
den for tre hovedområder: 1) retsforfølgning af personer, der begår men-
neskehandel, 2) beskyttelse af og bistand til personer, der udsættes for
menneskehandel, og 3) forebyggelse af menneskehandel.
Forslaget indeholder på den baggrund bestemmelser om strafbare hand-
linger, sanktioner, straffemyndighed, efterforskning og retsforfølgning,
ofres rettigheder i straffesager og bistand til ofre samt forebyggelse.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Ifølge forslaget til rammeafgørelse skal hver medlemsstat træffe de nød-
vendige foranstaltninger til at sikre, at menneskehandel, medvirken til
menneskehandel og forsøg på menneskehandel er strafbart.
Menneskehandel defineres i forslaget som rekruttering, transport, over-
førsel eller modtagelse af en person ved trusler eller ved brug af magt
eller andre former for tvang, ved bortførelse, ved bedrag, ved svig, ved
misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved, at der ydes
eller modtages betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person,
der har kontrol over en anden person, med henblik på udnyttelse.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udnyttelse skal ifølge forslaget mindst omfatte ”udnyttelse af prostitution
af andre eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde eller
tvungen tjeneste, slaveri eller slaverilignende forhold, trældom, udnyttel-
se af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold eller fjer-
nelse af organer”.
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat endvidere sikre, at fysiske perso-
ner, der begår menneskehandel, som udgangspunkt kan straffes med
fængsel indtil 6 år. Hvis menneskehandlen er begået af en offentligt an-
sat, inden for en kriminel organisationer eller mod et særligt sårbart offer,
skal vedkommende kunne straffes med fængsel indtil 10 år. Hvis menne-
skehandlen har bragt ofret i livsfare eller er begået med brug af grov
vold, eller ofret er blevet forvoldt særlig alvorlig skade, skal der kunne
straffes med fængsel indtil 12 år.
Juridiske personer, der ifalder strafansvar i forbindelse med menneske-
handel, skal kunne straffes med sanktioner, der er effektive, står i et ri-
meligt forhold til lovovertrædelsens grovhed og har en afskrækkende
virkning. Sådanne sanktioner skal omfatte bødestraffe, men kan også om-
fatte en række andre sanktioner, såsom udelukkelse fra at modtage of-
fentlige ydelser eller forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed.
2.2.2. Straffemyndighed
Ifølge forslaget skal hver medlemsstat have straffemyndighed (jurisdikti-
on) i forhold til menneskehandel, der begås i den pågældende medlems-
stat.
Forslaget pålægger endvidere medlemsstaterne at have straffemyndighed
i forhold til menneskehandel, der begås i udlandet, når menneskehandlen
har tilknytning til den enkelte medlemsstat. En sådan tilknytning forelig-
ger, når gerningsmanden eller ofret har statsborgerskab eller sædvanlig
bopæl i den pågældende medlemsstat, eller når forholdet er begået for at
skaffe en juridisk person, der har hjemsted i den pågældende medlems-
stat, vinding.
Når menneskehandel begås af en person, der er statsborger eller har sæd-
vanlig bopæl i en medlemsstat, er den pågældende medlemsstat efter for-
slaget endvidere forpligtet til at have straffemyndighed, uanset om for-
holdet er strafbart på gerningsstedet (dvs. uden krav om dobbelt strafbar-
hed). I denne situation må det endvidere ikke stilles som betingelse for at
udøve straffemyndighed, at ofret har foretaget anmeldelse på gernings-
stedet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indeholder endelig regler, der skal sikre en hensigtsmæssig ko-
ordinering af retsforfølgningen i tilfælde af, at en lovovertrædelse hører
under flere medlemsstaters straffemyndighed.
2.2.3. Efterforskning og retsforfølgning
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at der kan efterforskes og
rejses tiltale i sager om menneskehandel, uanset om ofret har anmeldt
forholdet eller trukket sin anmeldelse tilbage.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at der kan rejses tiltale i en til-
strækkelig lang periode efter, at ofret har nået myndighedsalderen. Den-
ne periodes længde skal svare til forbrydelsens grovhed.
Efter forslaget skal det derudover være muligt ikke at retsforfølge ofre
for menneskehandel eller (i det mindste) ikke at pålægge dem sanktioner
for deres indblanding i ulovlige handlinger, som er en direkte følge af, at
de har været udsat for menneskehandel.
Medlemsstaterne pålægges endvidere at sikre, at personer med ansvar for
at efterforske og retsforfølge menneskehandel, dels har den nødvendige
uddannelse, dels kan anvende de efterforskningsmetoder, der bruges i
sager om organiseret kriminalitet.
2.2.4. Ofre
Ifølge forslaget skal børn, der udsættes for menneskehandel, altid anses
for særligt sårbare ofre. Voksne kan anses for særligt sårbare ofre efter en
konkret vurdering. Et særligt sårbart offer har i henhold til rammeafgø-
relsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager (2001/220/RIA) et
særligt krav på beskyttelse.
Forslaget indeholder også bestemmelser, der skal forhindre, at særligt
sårbare ofre under straffesagen udsættes for nye krænkelser (såkaldt ”se-
kundær viktimisering”).
Medlemsstaterne skal således i videst muligt omfang sikre, at det særligt
sårbare offer ikke udsættes for visuel kontakt med gerningsmanden,
unødvendig afhøring om privatlivet, afgivelse af vidneforklaring uden
dørlukning og unødvendig gentagelse af afhøringer.
Medlemsstaterne skal efter omstændighederne tillade, at identiteten på et
særligt sårbart offer ikke oplyses. Alle ofre skal endvidere sikres en pas-
sende beskyttelse på baggrund af en konkret risikovurdering og skal,
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvor det er relevant, have adgang til vidnebeskyttelsesprogrammer. Sær-
ligt sårbare ofre skal derudover have adgang til gratis juridisk rådgivning
og til advokatbistand på det samme grundlag som den tiltalte.
Forslaget indeholder også bestemmelser, der pålægger medlemsstaterne
at yde bistand og støtte til ofre for menneskehandel. En medlemsstat skal
efter forslaget anse en person for et ”menneskehandelsoffer” så snart
medlemsstaten modtager oplysninger, der tyder på, at personen har været
udsat for menneskehandel. Den ydede bistand og støtte skal sætte ofrene
i stand til dels at udøve deres rettigheder i henhold til den foreslåede
rammeafgørelse, dels at unddrage sig gerningsmændenes indflydelse.
Medlemsstaterne skal oprette egnede ordninger til tidligt at identificere
ofre og yde dem støtte i samarbejde med relevante organisationer.
Forslaget indeholder endelig (via en henvisning til et samtidigt fremsat
forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn)
bestemmelser om særlige foranstaltninger til beskyttelse af børneofre.
Forhør af et barneoffer skal således finde sted uden ugrundet ophold efter
anmeldelsen og om nødvendigt i lokaler, der er indrettet til formålet. An-
tallet af forhør skal begrænses mest muligt og foretages af en person, der
er uddannet hertil. Et barneoffer skal under efterforskningen kunne være
ledsaget af sin advokat eller en anden voksen person efter eget valg.
2.2.5. Forebyggelse og overvågning mv.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne søge at bekæmpe den efterspørgsel,
der giver anledning til udnyttelse i form af menneskehandel. Medlems-
staterne skal i den forbindelse overveje at kriminalisere brugen af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel.
Medlemsstaterne skal endvidere fremme regelmæssig uddannelse af of-
fentligt ansatte, der kommer i kontakt med ofre for menneskehandel, og
indføre nationale rapportører eller tilsvarende ordninger for tilsyn med
gennemførelsen af foranstaltningerne i forslaget.
Endelig indeholder forslaget en række regler af mere teknisk karakter,
herunder om ophævelse af den gældende rammeafgørelse samt tidspunkt
for den foreslåede rammeafgørelses gennemførelse og ikrafttræden.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
Gældende dansk ret
3.1. Strafbare handlinger og sanktioner
Efter straffelovens § 262 a, stk. 1, straffes menneskehandel med fængsel
indtil 8 år. Ved menneskehandel forstås rekruttering, transport, overfør-
sel, husning eller efterfølgende modtagelse af en person, hvor der anven-
des eller har været anvendt ulovlig tvang, frihedsberøvelse, trusler, rets-
stridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
anden utilbørlig fremgangsmåde med henblik på udnyttelse af den på-
gældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaveri-
lignende forhold eller fjernelse af organer.
På samme måde straffes efter § 262 a, stk. 2, den, der – med henblik på
udnyttelse af en person ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold eller fjernelse af organer – rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person un-
der 18 år (uanset om der anvendes ulovlig tvang mv.) eller yder betaling
eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som
har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling
eller anden fordel.
Det er som udgangspunkt ikke i sig selv strafbart at benytte sig af tjene-
steydelser, der udføres af ofre for menneskehandel, hvis en sådan benyt-
telse ikke sker med henblik på den ovennævnte form for udnyttelse.
Forsøg på og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 262 a er straf-
bart i medfør af straffelovens § 21 og § 23.
Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske per-
soner) strafansvar for overtrædelse af straffeloven, herunder overtrædelse
af straffelovens § 262 a om menneskehandel. En juridisk person kan efter
straffelovens § 25 straffes med bøde.
3.2. Straffemyndighed
Straffelovens §§ 6-12 indeholder de almindelige bestemmelser om, under
hvilke betingelser en strafbar handling hører under dansk straffemyndig-
hed. Disse bestemmelser afgrænser således, hvilke straffesager der kan
pådømmes ved danske domstole.
Hovedreglen om dansk straffemyndighed er det såkaldte territorialprin-
cip, jf. straffelovens § 6, hvorefter handlinger, som er begået i Danmark,
hører under dansk straffemyndighed. Herudover følger det af straffelo-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået uden for Danmark, i en række
nærmere bestemte tilfælde hører under dansk straffemyndighed. Det
gælder f.eks. efter omstændighederne, når en lovovertrædelse er begået i
udlandet af en dansk statsborger eller mod en dansk statsborger (jf. hen-
holdsvis straffelovens § 7 om det aktive personalprincip og § 7 a om det
passive personalprincip).
Efter straffelovens § 8, nr. 5, om det såkaldte universalprincip omfatter
dansk straffemyndighed handlinger, som foretages uden for den danske
stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme, når handlingen
er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er
forpligtet til at have straffemyndighed. Ved ”internationale bestemmel-
ser” forstås bl.a. bestemmelser i rammeafgørelser vedtaget af Rådet for
Den Europæiske Union.
3.3. Efterforskning og retsforfølgning
Efter retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet efter anmeldelse
eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig formodning om, at
der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige. Efter-
forskning forudsætter ikke, at der er indgivet en anmeldelse. En anmelder
kan heller ikke forhindre videre efterforskning ved at trække sin anmel-
delse tilbage.
Da menneskehandel er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med
fængsel indtil 8 år, vil de fleste af retsplejelovens straffeprocessuelle
tvangsindgreb efter omstændighederne kunne anvendes i forbindelse med
efterforskning og retsforfølgning af menneskehandel (f.eks. varetægts-
fængsling, indgreb i meddelelseshemmeligheden og ransagning).
Når efterforskningen er afsluttet, afgør anklagemyndigheden, om der skal
rejses tiltale. Tiltale rejses kun, hvis anklagemyndigheden vurderer, at
dette vil føre til domfældelse, jf. retsplejelovens § 96, stk. 2.
Tiltale rejses bl.a. ikke, hvis der er indtrådt forældelse efter straffelovens
§§ 93-94, jf. straffelovens § 92. Forældelsesfristen for overtrædelse af
straffelovens § 262 a er 10 år, jf. § 93, stk. 1, nr. 3. Fristen regnes som
udgangspunkt fra den dag, da den strafbare virksomhed er ophørt, jf.
§ 94, stk. 1. Forældelsesfristen for overtrædelse af bl.a. straffelovens
§ 262 a, stk. 2, om menneskehandel af mindreårige, regnes dog tidligst
fra den dag, den forurettede fylder 18 år, jf. § 94, stk. 4.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter retsplejelovens §§ 721-722 kan anklagemyndigheden efter om-
stændighederne beslutte, at en sag skal ende med påtaleopgivelse eller
tiltalefrafald. Bestemmelserne er udtryk for det almindelige opportuni-
tetsprincip, hvorefter anklagemyndigheden har rådigheden over sagen og
derfor selv afgør, hvilke sager der skal indbringes for domstolene. An-
klagemyndigheden kan f.eks. vælge at frafalde tiltale, hvis der foreligger
særlig formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale
ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. § 722, stk. 2.
3.4. Ofre
3.4.1. Advokatbistand mv.
Retsplejelovens kapitel 66 a (§§ 741 a-741 f) indeholder regler om advo-
katbistand og vejledning til ofre for bestemte lovovertrædelser, herunder
menneskehandel (straffelovens § 262 a). Ifølge de nævnte regler beskik-
ker retten en advokat for den, der er forurettet, når den pågældende frem-
sætter begæring om det, eller efter politiets begæring. Beskikkelse af ad-
vokat kan dog i visse tilfælde afslås, hvis lovovertrædelsen er af mindre
alvorlig karakter, og advokatbistand må anses for åbenbart unødvendig.
Politiet vejleder den forurettede om adgangen til advokatbeskikkelse.
Vejledningen skal gives, inden den forurettede afhøres første gang, og
skal gentages i forbindelse med og inden anden afhøring. Politiet og an-
klagemyndigheden vejleder i øvrigt i fornødent omfang den forurettede
om vedkommendes retsstilling og om sagens forventede forløb mv., jf.
nærmere bekendtgørelse nr. 1108 af 21. september 2007 om politiets og
anklagemyndighedens pligt til at vejlede og orientere forurettede i straf-
fesager og til at udpege en kontaktperson for forurettede.
3.4.2. Ofrets stilling under efterforskningen og straffesagen
Politiet kan efter retsplejelovens § 750 foretage afhøringer, men kan ikke
pålægge nogen at afgive forklaring, og ingen tvang må anvendes for at få
nogen til at udtale sig. Ved afhøringer i retten har vidnet som udgangs-
punkt pligt til at afgive forklaring, jf. retsplejelovens § 168. Afhøring
skal ske på en måde, der er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfær-
dig forklaring. Afhøring af vidner foretages som udgangspunkt direkte
for den ret, ved hvilken sagen behandles, jf. retsplejelovens § 174, stk. 1.
Politiets afhøring af et barn kan dog, når afhøringen er optaget på video,
benyttes som bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 872.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Retsmøder er som udgangspunkt offentlige, jf. retsplejelovens § 28 a.
Offentligheden (og i visse tilfælde tiltalte) kan dog i visse tilfælde afskæ-
res fra at deltage i et retsmøde. Efter retsplejelovens § 29 kan retten såle-
des bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning).
Efter retsplejelovens §§ 30-31 kan retten i straffesager forbyde offentlig
gengivelse af forhandlingen (referatforbud) henholdsvis, at der sker of-
fentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller
andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet
offentliggøres (navneforbud) på anden måde.
Retten kan efter retsplejelovens § 856 beslutte, at tiltalte skal forlade
retssalen, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde
taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås. Retten kan
endvidere på begæring bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl
ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed
taler derfor, og det må antages at være uden betydning for tiltaltes for-
svar.
Bevisførelse om et vidnes almindelige troværdighed kan kun finde sted
på den måde og i den udstrækning, som retten bestemmer, jf. retsplejelo-
vens § 185.
I meget alvorlige sager iværksætter politiet – ud fra en konkret risikovur-
dering – særlige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte vidner, f.eks. i
form af overfaldsalarm eller jævnlig patruljering ved vidnets bopæl. Der
kan endvidere i sjældne tilfælde blive tale om, at politiet opholder sig på
vidnets bopæl eller arbejdsplads. Herudover kan Rigspolitiet i helt eks-
traordinære tilfælde tilbyde vidner et fuldstændigt identitetsskifte.
3.4.3. Bistand til ofre
Regeringen oprettede i september 2007 Center mod Menneskehandel, der
er placeret i Servicestyrelsen og refererer til Ligestillingsafdelingen. Cen-
tret, der er et videns- og koordinationscenter, har bl.a. til formål at for-
bedre den sociale indsats for ofre for menneskehandel samt at koordinere
samarbejdet mellem de sociale organisationer og andre myndigheder,
herunder indsatsen med henblik på identificering af ofre. Dette arbejde
supplerer politiets generelle indsats med identificering af ofre.
I samarbejde med de sociale organisationer og offentlige myndigheder
sikrer centret en landsdækkende opsøgende og støttende indsats til ofre
for menneskehandel bl.a. i form af tilbud om læge- og psykologbehand-
ling, juridisk rådgivning, kortere kompetencegivende kurser, ophold i et
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
krise- eller beskyttelsescenter og forberedt hjemsendelse i samarbejde
med organisationer i hjemlandet.
3.5. Forebyggelse
Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2007-
2010 indeholder bl.a. tiltag, der skal forebygge menneskehandel dels ved
at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, dels ved at for-
bedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forebyggende
arbejde i afsenderlandene.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det er vurderingen, at en vedtagelse af forslaget i sin nuværende form
bl.a. vil nødvendiggøre ændring af straffelovens § 262 a med henblik på
at medtage ”udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulov-
lige forhold”. Vedtagelse vil tillige nødvendiggøre, at strafferammen på 8
år forhøjes, så menneskehandel i bestemte tilfælde kan straffes med
fængsel indtil 12 år.
Det er endvidere vurderingen, at forslaget vil have visse mindre statsfi-
nansielle konsekvenser, der imidlertid forventes at kunne holdes inden
for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.
5.
Høring
Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspo-
litiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erstatnings-
nævnet, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-
det, Landsforeningen af beskikkede advokater, Center mod Menneske-
handel, Landsforeningen Hjælp Voldsofre, Landsorganisationen af Kvin-
dekrisecentre, Kompetencecenter Prostitution, Reden International, Pro
Vest, Dansk Røde Kors, Red Barnet, Amnesty International, Institut for
Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til 1. juli 2009.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at menneskehandel er
et globalt fænomen, der kræver en koordineret indsats mellem medlems-
staterne. Menneskehandel har ofte en grænseoverskridende karakter, og
forskelle i medlemsstaternes nationale regulering hindrer i dag en koor-
dineret indsats. Forslaget til rammeafgørelse vil medføre en yderligere
tilnærmelse af medlemsstaternes materielle straffebestemmelser og pro-
cessuelle regler i forhold til den gældende rammeafgørelse.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissi-
onens betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte
høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling forslaget.
Danmark er dog umiddelbart positiv over for initiativet.
9.
Orientering af andre af Folketingets udvalg
Grundnotatet om forslaget til rammeafgørelse om forebyggelse og be-
kæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor og om op-
hævelse af rammeafgørelse 2002/629/RIA sendes – ud over til Folketin-
gets Europaudvalg – til Folketingets Retsudvalg.
10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om forslag til ny rammeafgørelse om forebyggelse og bekæmpelse
af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor blev forelagt Folke-
tingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 6.-7. april 2009.
11