Retsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0175 Bilag 3
Offentligt
708053_0001.png
Europa-Kommissionen
[email protected]
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
Christian Wiese Svan-
berg
2009-748/21-0406
CWS41022
Høringssvar fra den danske regering vedrørende Europa-
Kommissionens grønbog om revision af Rådets forordning (EF) nr.
44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdel-
se af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(KOM(2009) 175 endelig)
1.
Den danske regering takker for modtagelsen af ovennævnte grønbog
fra Kommissionen og for lejligheden til at komme med bemærkninger
hertil.
Indledningsvis skal den danske regering gøre opmærksom på, at Dan-
mark i medfør af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggende ikke
vil kunne deltage i en eventuel kommende vedtagelse af et forslag om
ændring af Bruxelles I forordningen, som fremsættes med hjemmel i EF-
traktatens afsnit IV.
Som bekendt er Danmark imidlertid i kraft af en parallelaftale mellem
Danmark og Fællesskabet på mellemstatsligt grundlag blevet tilknyttet
reglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen
gælder mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Det følger af paral-
lelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at Danmark, hvis der foretages ændringer
i Bruxelles I-forordningen, skal meddele Kommissionen, hvorvidt Dan-
mark vil gennemføre indholdet af ændringerne, og om gennemførelsen
kan ske administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.
2.
Regeringen har sendt grønbogen i høring hos en bred kreds af berørte
myndigheder og organisationer m.v. og skal bl.a. på baggrund af de ind-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
komne høringssvar afgive følgende bemærkninger vedrørende grønbogen
og de spørgsmål, der stilles deri:
2.1. Afskaffelse af alle mellemliggende foranstaltninger ved anerkendelse
og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser (eksekvaturproceduren)
(grønbogens spørgsmål 1)
Den danske regering har noteret sig Kommissionens oplysninger om, at
anmodninger om eksigibilitetspåtegninger næsten altid imødekommes,
og at anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser yderst
sjældent afslås. På denne baggrund er den danske regering enig med
Kommissionen i, at det må være et realistisk mål at afskaffe eksekva-
turproceduren i alle sager på det civil- og handelsretlige område. Den
danske regering har ligeledes noteret sig, at Kommissionen – uanset am-
bitionen om at afskaffe eksekvaturproceduren – også anerkender, at der
kan være behov for at indføre visse garantier med henblik på at sikre den
sagsøgtes rettigheder.
Grundet Bruxelles I-forordningens store betydning og de konsekvenser,
som fuldbyrdelse af domme kan have for den domfældte, er det regerin-
gens opfattelse, at visse minimumsgarantier for den domfældte bør op-
retholdes efter en afskaffelse af eksekvaturproceduren. Regeringen ser
gerne, at den domfældtes rettigheder varetages i forbindelse med fuld-
byrdelsen ved at give domstolene i fuldbyrdelsesstaten en adgang til efter
anmodning at foretage en meget begrænset prøvelse af, om basale rets-
principper er blevet overholdt ved afsigelsen af dommen. En sådan ad-
gang til en særlig prøvelse – der i praksis alene måtte forventes at komme
til at omfatte ganske få sager – vil kunne sikre, at eventuelle domme af-
sagt i strid med grundlæggende retsprincipper ikke bliver fuldbyrdet.
2.2. Forordningens anvendelse i det internationale retssystem (grønbo-
gens spørgsmål 2)
Den danske regerings opfattelse er, at der er behov for at overveje at lade
forordningens særlige kompetenceregler finde anvendelse, også når sag-
søgte har bopæl uden for Fællesskabet, da det kan føre til større forudsi-
gelighed for udenlandske og europæiske parter. Det bør i den forbindelse
overvejes at indføre et
forum necessitatis
og en regel om forholdet mel-
lem parallelle sager i EU og i udlandet.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår spørgsmålet om fælles regler for anerkendelse og fuld-
byrdelse af retsafgørelser truffet i tredjelande er regeringen forbeholden-
de. Efter regeringens opfattelse vil anerkendelse og fuldbyrdelse af så-
danne retsafgørelser forudsætte, at det sikres, at europæiske virksomhe-
der og borgere ikke risikerer at skulle efterleve afgørelser, der f.eks. på-
lægger dem erstatninger, der efter europæisk målestok er eksorbitante,
ligesom det som minimum vil skulle sikres, at værnetinget for afgørelsen
er begrundet i reelle tilknytningsmomenter, og at processuelle mindstega-
rantier er opfyldt.
Den danske regering lægger i øvrigt vægt på, at eventuelle ændringer af
forordningen udarbejdes i respekt for præceptive konventionsbaserede
regler.
2.3. Værnetingsaftaler (grønbogens spørgsmål 3)
Den danske regering støtter forslaget i grønbogen om at indføre en regel
om enekompetence (kun én ret er kompetent til at behandle sagen) i sager
om gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen
eller domstolene i det land, som efter værnetingsaftalen har enekompe-
tence (betegnes i grønbogen som en omvendt prioriteringsregel).
Efter regeringens opfattelse bør der derimod ikke indføres en standardi-
seret værnetingsklausul, henset til forordningens eksisterende formkrav
til værnetingsaftaler.
Den danske regering lægger i øvrigt vægt på, at eventuelle ændringer af
forordningen udarbejdes i respekt for præceptive konventionsbaserede
regler, herunder f.eks. Haag-Visby- eller de kommende Rotterdamregler.
2.4. Industriel ejendomsret (grønbogens spørgsmål 4)
Efter den danske regerings opfattelse er der ikke behov for at ændre for-
ordningen med særlig sigte på retssager om industrielle ejendomsrettig-
heder, herunder at indføre en midlertidig ordning indtil den fælles pa-
tentdomstolsordning måtte være indført.
Regeringen er yderst betænkelig ved en løsning, som den foreslåede i
grønbogen, hvorefter en sagsøger skulle kunne anlægge søgsmål om
krænkelser af visse industrielle ejendomsrettigheder mod flere sagsøgte
ved domstolene i den medlemsstat, hvor den sagsøgte, der koordinerer
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
aktiviteterne eller på anden måde har den nærmeste tilknytning til over-
trædelsen, har bopæl. Regeringen er således enig i de betænkeligheder
ved en sådan ordning, som Kommissionen selv har påpeget i grønbogen,
jf. pkt. 3 sidste afsnit.
Til grønbogens forslag om at indføre en ordning, hvor parallelle sager
koordineres på initiativ af domstolene, er det i forbindelse med den nati-
onale høringsprocedure blevet bemærket, at domstolene typisk først op-
når en dybdegående indsigt i sagens faktum i forbindelse med sagens ho-
vedforhandling. Uden denne forståelse for sagens faktiske omstændighe-
der er en effektiv koordination på domstolsniveau næppe mulig. Hertil
kommer, at parallelle sager typisk koordineres intensivt af parterne selv.
På den baggrund er regeringen umiddelbart forbeholdende over for den
foreslåede ordning.
Afslutningsvist skal den danske regering bemærke, at der, som anført i
grønbogen, pågår forhandlinger om etableringen af en europæisk patent-
domstol med vidtrækkende jurisdiktion. Under hensyn til kompleksiteten
af disse forhandlinger og forhandlingernes fremskredne stadie vil det ef-
ter den danske regerings opfattelse være hensigtsmæssigt at afvente disse
forhandlingers afslutning.
2.5. Litis pendens og indbyrdes sammenhængende krav (grønbogens
spørgsmål 5)
Det er den danske regerings opfattelse, at
litis pendens
reglerne fungerer
tilfredsstillende, og at det næppe vil være formålstjenstligt at indføre be-
grænsninger for negative anerkendelsessøgsmål, da parter kan have en
legitim interesse i at kunne anlægge sådanne søgsmål. Hvis der er behov
for initiativer vedrørende
litis pendens,
kunne øget kommunikation og
samarbejde mellem retterne være en mulig løsning.
Efter regeringens opfattelse bør det overvejes at regulere spørgsmålet om
adgangen til at anlægge samlede sager og/eller sager mod flere parter på
fællesskabsplan i forordningen. Der er i øjeblikket overvejelser om at
regulere dette spørgsmål særskilt både på det konkurrenceretlige område
og i sager om forbrugerbeskyttelse. Efter regeringens opfattelse bør
spørgsmål om ”grænseoverskridende” gruppesøgsmål overvejes i forbin-
delse med en revision af Bruxelles I-forordningen og ikke i forbindelse
med revision af sektorspecifikke retsakter.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.6. Foreløbige retsmidler (grønbogens spørgsmål 6)
Efter den danske regerings opfattelse er der ikke behov for at ændre for-
ordningens regler om foreløbige retsmidler.
2.7. Forholdet mellem forordningen og voldgift (grønbogens spørgsmål
7)
I forbindelse med den nationale høring over grønbogen har den danske
regering modtaget en række klare tilkendegivelser fra aktører i det prakti-
ske retsliv om, at den gældende retstilstand vedrørende forordningens
forhold til voldgift er velfungerende. Hertil kommer, at de problemstil-
linger, der beskrives i grønbogen, ifølge de oplysninger den danske rege-
ring har modtaget, kun opstår sjældent i praksis.
Den danske regering finder på denne baggrund ikke, at der er behov for
at ændre de gældende regler om forholdet mellem forordningen og vold-
gift, da reglerne på dette vigtige område i vidt omfang fungerer tilfreds-
stillende.
Hvis der foreslås ændringer, vil der fra dansk side blive lagt stor vægt på,
at enhver ændring respekterer New York-konventionen og UNCITRAL’s
modellov, således at den eksisterende harmoni mellem disse regelsæt og
forordningen bevares. Ligeledes bør eventuelle ændringer respektere det
grundlæggende princip om, at voldgiftsretten kan træffe afgørelse om sin
egen kompetence samt det forhold, at voldgift i meget vid udstrækning er
og bør være undergivet partsautonomi.
2.8. Andre spørgsmål (grønbogens spørgsmål 8)
Det fremgår ikke af grønbogen, hvilke fordele forslaget om at indskræn-
ke anvendelsesområdet af forordningens artikel 71 ville indebære, eller
hvad virkningen af en sådan indskrænkning af anvendelsesområdet ville
være i praksis. Den danske regering ønsker ikke, at en eventuel ind-
skrænkning af anvendelsesområdet kan påvirke det eksisterende konven-
tionsbaserede regelsæt på det søretlige område.
Efter regeringens opfattelse vil det derimod være hensigtsmæssigt at ud-
vikle en forordningsbestemt definition af ”bopæl” for derved at skabe
mere klarhed om forordningens anvendelsesområde. I den forbindelse
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bør fastsættelsen af et fælles hjemsted i relation til juridiske personer i
forhold til reglerne om enekompetence også overvejes.
Spørgsmål om ”grænseoverskridende” gruppesøgsmål bør overvejes i
forbindelse med en revision af Bruxelles I-forordningen og ikke i forbin-
delse med revision af sektorspecifikke retsakter, jf. bemærkningerne
ovenfor under punkt 2.5
For så vidt angår grønbogens forslag om søretssager bør eventuelle æn-
dringer ikke gribe ind i det konventionsbaserede regelsæt. Med hensyn til
særbestemmelser om konnossementer bør værnetingsklausuler i konnos-
sementer have bindende virkning i forhold til en tredjemand, der erhver-
ver disse. Regeringen er endvidere gjort opmærksom på, at begrebet ”ko-
nossementer” måske er på vej ud af den internationale konventionsregu-
lering til fordel for andre udtryk såsom ”negotiable transportdokumenter
vedrørende søtransport og tilknyttede transporter”. Samtidig er det væ-
sentligt, at præceptive konventionsbestemmelser respekteres, og at reg-
lerne heller ikke materielt kolliderer med konventionerne.
Vedrørende muligheden for at forene sager, der vedrører oprettelse af en
erstatningsfond og individuelle erstatningssager, er det efter dansk opfat-
telse væsentligt, at en eventuel regel herom udformes med nøje respekt
for reglerne i de konventioner, der omhandler begrænsningsfonde.
Den danske regering kan støtte indførelsen af en adgang til at aftale vær-
neting i sager om erhvervslejemål samt forslaget om en mere fleksibel
ordning i sager vedrørende leje af ferieboliger.
Endelig kan den danske regering tilslutte sig, at der i forbindelse med
spørgsmålet om anerkendelse og fuldbyrdelse ses på mulighederne for at
etablere fri bevægelighed for officielt bekræftede dokumenter.
6