PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0175 Bilag 3
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

9. juli 2009

Procesretskontoret

2009-748/21-0406

CWS41012

OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende Kommissionens grønbog om revision af Rå-

dets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om an-

erkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-

retlige område (KOM(2009) 175 endelig)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-

denterne for byretterne, Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstols-

styrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommerforeningen, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Danske Advokater, Advokatrådet, For-

eningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk

Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for

Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskerettigheder, Danske

Regioner, Kommunernes Landsforening, Aarhus Universitet (Juridisk

Institut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Uni-

versitet (Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Han-

delshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus

(Juridisk Institut), Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

Forsikring & Pension, DI Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,

Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri, Dansk

InkassoBrancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsau-

toriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Pa-

tentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-

ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontor-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

funktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrå-

det, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans

og Leasing, Boligselskabernes Landsforening og Lejernes Landsorgani-

sation.

2. Høringssvarene

En række af de hørte myndigheder og organisationer mv. har oplyst, at de

ikke har bemærkninger til grønbogen. Det drejer sig om Østre Landsret,

Vestre Landsret, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrel-

sen, Procesbevillingsnævnet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut),

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-

rer (tidligere Landbrugsrådet), Dansk Institut for Menneskerettigheder,

Foreningen af Registrerede Revisorer og Finansrådet.

2.1. Generelle bemærkninger

Advokatrådet

har oplyst, at man principielt støtter initiativet om at re-

formere forordningen, samt at en revision af forordningen har væsentlig

betydning for dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv

har oplyst, at man grundlæggende går ind for, at Dan-

mark fjerner de fire forbehold, som for danske virksomheder har været en

klods om benet i forskellige sammenhænge. Blandt andet har forbeholdet

for det retlige samarbejde besværliggjort adskillige civilretlige processer

på det internationale område frem til det tidspunkt, hvor der blev indgået

parallelaftaler. Dansk Erhverv ser gerne, at det retlige samarbejde funge-

rer så smidigt og hurtigt som muligt. Efter Dansk Erhvervs opfattelse kan

samarbejdet forbedres.

har bemærket, at det er positivt, at der tages initiativ til en revision af

forordningen. Herudover har DI opfordret til, at det fra dansk side med-

deles Kommissionen, at Danmark vil gennemføre forordningens ændrin-

ger.

Forbrugerrådet

har generelt bemærket, at de spørgsmål, der rejses i

grønbogen, er af en generel og abstrakt karakter og ikke er ledsaget af en

nærmere redegørelse for, hvilke praktiske problemer der er på forbruger-

området, som kan begrunde de rejste spørgsmål, eller begrunde hvordan

sådanne problemer måtte kunne løses i forbrugernes interesse. Forbruger-

rådet finder derfor, at dets stillingtagen må bero på en klargøring heraf.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen i Danmark

har påpeget, at som følge af et betyde-

ligt antal domme afsagt af Arbejdsretten de seneste år over udenlandske

virksomheder, som skal tvangsfuldbyrdes i udlandet, og som følge af et

stort antal udenlandske virksomheder på det danske arbejdsmarked, er

retsstillingen på dette områade særdeles aktuel og vil ligeledes være det

fremover. Efter LO’s opfattelse er det i praksis i særdeleshed anerkendel-

se og fuldbyrdelse af danske retsafgørelser i andre medlemslande, som

ikke fungerer tilfredsstillende. Særligt i ”de nye medlemslande” opstår

der problemer. Der bruges således ikke ubetydelige ressourcer på at søge

tvangsfuldbyrdelsen gennemført i de nye lande.

2.2. Bemærkninger til de konkrete spørgsmål som stilles i grønbogen

2.2.1. Afskaffelse af eksekvatur (grønbogens spørgsmål 1)

Advokatrådet

har bemærket, at afskaffelsen af eksekvaturproceduren vil

være hensigtsmæssig, såfremt dette sker ved opretholdelse af visse mi-

nimumsgarantier for domfældte. Hvorvidt opretholdelsen af disse garan-

tier kan overlades til domstolene i domsstaten, må efter Advokatrådet

opfattelse bero på en nærmere udformning af reglerne herom, men prin-

cipielt finder Advokatrådet, at denne opgave bør ligge hos anerkendelses-

og fuldbyrdelsesstatens domstole.

Danmarks Rederiforening

kan principielt tilslutte sig en afskaffelse af

eksekvaturproceduren, men finder det naturligt, at der fortsat opretholdes

visse garantier, som f.eks. kan være den i grønbogen omtalte ”særlige

prøvelse”.

Dansk Erhverv

har oplyst, at organisationen umiddelbart er positiv over

for afskaffelse af eksekvaturproceduren. Dansk Erhverv har i den forbin-

delse henvist til en konkret sag, hvor Retten i Helsingør har afsagt en

udeblivelsesdom, som er søgt eksekveret i Italien, men efter 1�½ år er

processen stadig i gang.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at det overordnet set er

hensigtsmæssigt at afskaffe eksekvaturproceduren for civil- og handels-

retlige retsafgørelser, således at der i højere grad vil blive fri bevægelig-

hed for retsafgørelser i EU. I langt de fleste sager må den retsgaranti, der

ligger i forordningens artikel 53 om godtgørelse af ægthed og erklæring

fra oprindelseslandet om eksigibilitet, antages at være tilstrækkelig til at

varetage hensynet til den, der i et EU-land har fået en eksekverbar dom

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

imod sig. For så vidt angår spørgsmål om f.eks. manglende overholdelse

af processuelle mindste garantier i oprindelseslandet kan de formentlig

mest hensigtsmæssigt behandles for domstolene i oprindelseslandet eller

i yderste konsekvens for Den Europæiske Menneskeretsdomstol. I den

altovervejende hovedpart af de civil- og handelsretlige sager, hvor de

processuelle rets- og grundprincipper er overholdt, vil en erklæring om

dette samt om eksigibilitet fra oprindelseslandet være tilstrækkelig. I de

sager, hvor principperne ikke er overholdt, afhjælper den nuværende ek-

sekvaturprocedure alligevel ofte ikke problemet.

Foreningen har yderligere anført, at foreningen forstår spørgsmålet om

afskaffelse af eksekvatur således, at det alene er fuldbyrdelsesprocedu-

ren, der ønskes ændret, og ikke reglerne for anerkendelse, således at for-

ordningens betingelser i artikel 34 for at anerkende en retsafgørelse fort-

sat vil skulle være opfyldte. Ifølge foreningen kunne det overvejes, at

supplere erklæringen fra oprindelseslandets myndigheder i forordningens

bilag V med et krav om en kort redegørelse for, hvorledes den kontradik-

toriske proces er overholdt med henvisning til sagens dokumenter, samt i

øvrigt at betingelserne i den nuværende artikel 34 er opfyldt. Ifølge for-

eningen burde det være tilstrækkeligt i de allerfleste sager.

Ifølge

Landsorganisationen i Danmark

skal forhold, som forsinker,

eller udgør en hindring for fuldbyrdelsen af retsafgørelser, undgås eller

begrænses. Det er derfor LO’s opfattelse, at eksekvaturproceduren bør

revideres, således at den skal være gennemført inden for en fastsat kort

tidsfrist eller helt udgå.

2.2.2. Forordningens anvendelse i det internationale retssystem (grøn-

bogens spørgsmål 2)

Advokatrådet

har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt forordningen skal

udstrækkes til også at gælde sager, hvor sagsøgte har bopæl i et land

udenfor EU, i første omgang er et politisk spørgsmål, men Advokatrådet

finder, at ideen er interessant og i givet fald vil føre til langt større forud-

sigelighed for udenlandske og europæiske parter. Reglerne bør dog ud-

formes med forsigtighed, da brugen af eksorbitante værneting generelt

bør minimeres. Indførelsen af et

forum necessitatis

og en regel om for-

holdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet vil være hensigtsmæs-

1 Reglen om

forum necessitatis

sikrer, at hvis ingen ret i nogen medlemsstat er kompe-

tent i henhold til forordningen, kan medlemsstaternes retter i undtagelsestilfælde be-

handle en sag, som ikke med rimelighed kan anlægges eller føres eller viser sig umulig

at føre i et tredjeland, som tvisten er nært knyttet til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sig og nødvendig. Advokatrådet finder dog, at sådanne kompetenceregler

bør kombineres med regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme

fra lande uden for EU, f.eks. begrænset til at angå lande med hvilke EU

indgår aftaler om gensidig anerkendelse og om fuldbyrdelse af domme.

Danmarks Rederiforening

kan tilslutte sig, at forordningen udstrækkes

til at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, og at der etableres krite-

rier for EU-kompetencen i sådanne sager. Hvor langt man skal gå, er dog

usikkert, og et princip om

forum necessitatis

kan være betænkeligt. For-

eningen er enig i, at der bør gennemføres særlige regler for de tilfælde,

hvor domstolene i et tredjeland har enekompetence f.eks. som følge af en

eksklusiv værnetingsaftale. Endelig har foreningen på det kraftigste mod-

sat sig grønbogens forslag om, at der gennemføres fællesskabsregler om

anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt i lande uden for EU. Dette

gælder også, selv om der måtte blive opstillet forskellige begrænsninger

for, i hvilket omfang sådanne fremmede afgørelser ville kunne håndhæ-

ves. Ifølge Danmarks Rederiforening vil danske virksomheder blive ud-

sat for en alt for stor risiko for, at f.eks. amerikanske domme om tildeling

af erstatning vil blive håndhævet, hvis fremmede domme anerkendes me-

re generelt.

Dansk Erhverv

har derimod anført, at det ville være formålstjenligt, hvis

der i forordningen tages stilling til virkningen af retsafgørelser truffet i

tredjelande.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at der teoretisk set ikke er

noget i vejen for, at forordningens særlige kompetenceregler også finder

anvendelse, når sagsøgte er bosat i tredjelande, således at forordningens

regler udgør et ens, fællesskabsretligt grundlag for international dom-

stolskompetence generelt. I praksis må der dog tages hensyn til, at det at

være tvunget til at føre en retssag ved et meget fjernt forum, f.eks. grun-

det en

litis pendens

regel eller en regel om enekompetence, kan medfø-

re, at det økonomisk set ikke kan lade sig gøre at gennemføre et krav.

Efter foreningens opfattelse er det ikke helt så åbenbart, at der skal være

fælles regler for anerkendelse af domstolsafgørelser fra tredjelande. Hvis

der skal være fælles regler, må det som minimum kræves, at værnetinget

Litis pendensreglen indebærer, at såfremt der for retter i forskellige medlemsstater

fremsættes krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag og som frem-

sættes mellem de samme parter, skal enhver anden ret end den, ved hvilken sagen først

er anlagt, udsætte sagen, indtil retten, hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompe-

tence.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for afgørelsen er begrundet i reelle tilknytningsmomenter, og at det kan

bevises, at processuelle mindstegarantier er opretholdt.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at selvom LO ikke på

nuværende tidspunkt har en særlig interesse i, at forordningens geografi-

ske anvendelsesområde udvides, kan LO tiltræde Kommissionens for-

slag.

2.2.3. Værnetingsaftaler (grønbogens spørgsmål 3)

Advokatrådet

har bemærket, at den gældende retstilstand er uhensigts-

mæssig for så vidt angår forholdet mellem

litis pendens

og eksklusive

værnetingsaftaler. Advokatrådet støtter derfor ideen om at indføre en re-

gel om enekompetence (kun én ret er kompetent til at behandle sagen) i

sager om gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for dom-

stolen eller domstolene i det land, som efter værnetingsaftalen har ene-

kompetence (betegnes i grønbogen som en omvendt prioriteringsregel).

Advokatrådet finder ikke, at de øvrige løsninger, som grønbogen skitse-

rer, er tilstrækkeligt effektive. Navnlig er ideen om en standardiseret

værnetingsklausul uheldig og unødvendig henset til forordningens eksi-

sterende formkrav til værnetingsaftaler.

Danmarks Rederiforening

har tilsluttet sig forslaget om at gennemføre

regler, der styrker virkningen af værnetingsaftaler, og at det i den forbin-

delse overvejes at gennemføre den omtalte ”omvendte prioriteringsre-

gel”. Dog kan andre af de omtalte løsningsmodeller også overvejes. For-

eningen kan ikke tilslutte sig forslaget om, at der udarbejdes en standar-

diseret værnetingsklausul.

Dansk Erhverv

finder ikke, at der er anledning til at ændre de gældende

regler omkring værnetingsaftaler.

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at man kunne forestille sig en

model i tråd med den foreslåede ”omvendte prioriteringsregel”, hvorefter

det udpegede forum har førsteprioritet til at udtale sig om sin kompeten-

ce, men hvor en eventuel konkurrerende ret ikke skal afvise sagen, men

stille sagen i bero. Hvis den udpegede ret finder, at værnetingsaftalen ik-

ke er gyldig, vil processen for det alternative forum være gået i gang, og

der vil ikke herske tvivl om f.eks. forældelse og anden fristafbrydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har bemærket, at det ikke bør være muligt for erhvervs-

drivende at anvende vilkår om værneting i forbrugerforhold, herunder

grænseoverskridende forhold.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at i praksis indeholder

samtlige tiltrædelsesoverenskomster, herunder tiltrædelsesoverenskom-

ster med udenlandske arbejdsgivere, en værnetingsaftale om, at overens-

komstbrud behandles af Arbejdsretten. I praksis overholdes de indgående

værnetingsaftaler som altovervejende hovedregel. Herudover er det LO’s

opfattelse, at værnetingsaftaler skal beskyttes, ligesom behandlingstiden

ved domstolene skal minimeres. Kommissionens forslag om en omvendt

prioriteringsregel kan LO tiltræde.

2.2.4. Industriel ejendomsret (grønbogens spørgsmål 4)

Ifølge

Advokatrådet

er der ikke er behov for at foretage ændringer af

forordningen med hensyn til industrielle ejendomsrettigheder.

Danske Advokater

har bl.a. bemærket, at det i EU’s medlemsstater er

muligt at patentere en opfindelse via rent nationale patenter eller via eu-

ropæiske patenter. Nationale patenter dækker alene den medlemsstat,

hvori det nationale patent er udstedt. Alle sager om rent nationale paten-

ter, herunder sager om krænkelse og ugyldiggørelse, angår alene nationa-

le forhold. Disse sager bør efter Danske Advokaters opfattelse løses ved

de relevante nationale domstole, uanset om der er opnået en vifte af nati-

onale patenter for samme opfindelse. For så vidt angår spørgsmålet om,

hvorvidt der bør indføres en ordning for at undgå parallelle nationale

retssager om tvister om europæiske patenter, har Danske Advokater bl.a.

anført, at antallet af sådanne parallelle retssager er lavt, formentlig under

10. Danske Advokater opfordrer derfor til, at behovet for en midlertidig

ordning inden for rammerne af forordningen overvejes kritisk. Danske

Advokater ser i øvrigt ikke noget behov for, at parallelle sager koordine-

res på initiativ af domstolene, da parallelle sager typisk koordineres in-

tensivt af parterne selv, hvortil kommer, at domstolene ofte først i for-

bindelse med hovedforhandlingen opnår en dybdegående indsigt i sagens

faktum. Uden denne forståelse for sagens faktiske omstændigheder er

effektiv koordination på domstolsniveau næppe mulig.

Danske Advokater har endvidere bemærket, at man ikke kan støtte indfø-

relsen af en særlig regel, der tillader at anlægge søgsmål om krænkelser

af visse industrielle ejendomsrettigheder mod flere sagsøgte ved domsto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lene i den medlemsstat, hvor den sagsøgte, der koordinerer aktiviteterne

eller på anden måde har den nærmeste tilknytning til overtrædelsen, har

bopæl (betegnes i høringssvaret som den såkaldte ”spider in the web”

doktrin). Den omtalte doktrin vil kunne føre til, at der i land A efter land

A’s materielle patentret kan opnås et forbud gældende for land A og B,

uanset at land B´s materielle regler ikke giver grundlag for et sådant for-

bud. Problemet vil ikke realistisk kunne løses ved at kræve, at domstolen

i land A skal bedømme sagen efter de materielle regler i både land A og

B, da der kan være væsentlige forskelle mellem medlemsstaternes mate-

rielle patentret. Indførelse af doktrinen vil derfor uundgåeligt forøge rets-

usikkerheden. En eventuel mulighed for

forum shopping

vil yderligere

forstærke denne retsusikkerhed. Adgang til

forum shopping

indebærer en

risiko for, at patenthavere – ikke mindst i sager mod små og mellemstore

virksomheder – ud fra taktiske årsager vælger at føre sagen ved en anden

domstol end sagsøgtes hjemting, fordi den sagsøgtes forsvar herved be-

sværliggøres på grund af geografisk distance, sproglige udfordringer og

de deraf følgende økonomiske virkninger. Ifølge Danske Advokater vil

kombinationen af adgangen til

forum shopping

og den grænseoverskri-

dende effekt ændre den eksisterende balance mellem rettighedshaverne

og de potentielle krænkere. Særligt små og mellemstore virksomheder vil

kunne føle, at de er nægtet

equality of arms,

og konsekvensen kan være,

at den eksisterende fine balance mellem det patentretlige monopol og den

frie konkurrence skades. Ifølge Danske Advokater bør indførelsen af en

mulighed for at anlægge grænseoverskridende sager forudsætte en fuld-

stændig harmonisering af de materielle regler, hvilket formentlig som

minimum vil kræve etablering af et EF-patentdomstolssystem. Under alle

omstændigheder bør alle grænseoverskridende sager anlægges ved den

potentielle krænkers hjemting for at sikre den potentielle krænker

equali-

ty of arms.

Dansk Erhverv

er tilhænger af, at der skabes mest mulig klarhed på om-

rådet, og er derfor som udgangspunkt fortaler for en europæisk patent-

domstol.

2.2.5. Litis pendens og indbyrdes sammenhængende krav (grønbogens

spørgsmål 5)

Advokatrådet

finder, at

litis pendens

reglerne fungerer tilfredsstillende,

og at det næppe vil være formålstjenstligt at indføre begrænsninger for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

negative anerkendelsessøgsmål

, da parter i almindelighed har en betyde-

lig interesse i at kunne anlægge sådanne søgsmål. Hertil kommer, at det

vil være vanskeligt at give præcise regler og definitioner herom. For så

vidt angår grønbogens spørgsmål om, hvorvidt der bør være adgang til at

anlægge samlede sager og/eller sager mod flere parter på fællesskabs-

plan, mener Advokatsamfundet, at dette bør undersøges og overvejes

nærmere.

Danmarks Rederiforening

har tilsluttet sig forslaget om, at problemer-

ne omkring

litis pendens

søges afhjulpet ved at styrke kommunikationen

og samarbejdet mellem domstolene. Foreningen har ligeledes tilsluttet

sig, at risikoen for negative kompetencekonflikter bør søges undgået ved

at etablere en forpligtelse for den domstol, der har erklæret sig inkompe-

tent, til at genoptage sagen, hvis den domstol, der først er anlagt sag ved,

erklærer sig inkompetent. Ifølge foreningen bør anvendelse af

litis pen-

dens

reglen ikke udelukkes ved negative anerkendelsessøgsmål. Det er

endvidere tvivlsomt, om der er behov for at supplere de forskellige natio-

nale regler om adgang til at samle sager, der anlægges af og/eller mod

flere parter på grundlag af ensartede regler.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. anført, at det ikke vil være hen-

sigtsmæssigt at udelukke anlæggelsen af negative anerkendelsessøgsmål.

I stedet kunne det være hensigtsmæssigt, som foreslået, at sikre en større

grad af kommunikation mellem domstolene i tilfælde af parallelle søgs-

mål. Hvorledes denne kommunikation bedst kan foregå, er ikke klart,

men udsættelse af det parallelle søgsmål kunne være hensigtsmæssig.

Vedrørende adgangen til at anlægge samlede sager/group

actions

bør

forordningen efter foreningens vurdering ændres, således at sådanne

sagsanlæg i større grad muliggøres.

Landsorganisationen i Danmark

har anført, at det i praksis ikke er et

særligt problem, at der af procestaktiske grunde anlægges søgsmål i en

anden medlemsstat end den medlemsstat, der følger af den eksklusive

værnetingsaftale. Trods dette kan LO tiltræde, at der indføres regler til

imødegåelse af en unødig udsættelse af retssagens behandling. Forslaget

om at udelukke anvendelsen af

litis pendens

reglen ved negative aner-

kendelsessøgsmål kan ligeledes tiltrædes. LO kan endelig tiltræde det,

som Kommissionen har anført angående sammenhængende krav.

Negative anerkendelsessøgsmål er søgsmål, hvor sagsøgeren f.eks. nedlægger påstand

om, at sagsøgte skal tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er erstatningsansvarlig

over for sagsøgte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.6. Foreløbige retsmidler (grønbogens spørgsmål 6)

Advokatrådet

har bemærket, at de gældende regler om foreløbige

retsmidler fungerer tilfredsstillende, og at der ikke er et væsentligt behov

for større ændringer.

Danmarks Rederiforening

har anført, at det er vigtigt, at gældende kon-

ventioner, herunder Arrestkonventionen fra 1999 vedrørende skibe, re-

spekteres fuldt ud. Danmark bør således aktivt virke for, at den tidligere,

bredere respekt for internationale konventioner genindføres.

Dansk Retspolitisk Forening

har bemærket, at de i grønbogen og rap-

porten foreslåede muligheder for forbedring af reglerne på dette område

forekommer fornuftige. Ikke mindst er det meget vigtigt, at anvendelsen

af et foreløbigt retsmiddel i en stat, der ikke har den materielle kompe-

tence, holdes adskilt fra og ikke influerer på kompetencen ved den ret,

der har den materielle kompetence. Det forekommer ligeledes formåls-

tjenligt, at den ret, der er materielt kompetent til at behandle tvisten, gi-

ves anledning til at bringe de foreløbige retsmidler til ophør, uanset hvil-

ken medlemsstats domstol, der har bragt dem i anvendelse, men dette vil

så vidt ses ikke kunne ske ved ”nogle præciseringer af anvendelsesområ-

det”, som ellers forudsat i rapporten. En så direkte adgang til indgriben i

retsmidler, bragt i anvendelse af en domstol i et andet medlemsland, vil

kræve en gennemgribende ændring af det eksisterende regelgrundlag.

Landsorganisationen i Danmark

har bemærket, at mulighederne for at

inddrive beløb i udlandet skal forbedres. LO er i øvrigt positiv over for

Kommissionens forslag til en præcisering af anvendelsesområdet for fo-

reløbige retsmidler, ligesom LO støtter, at kompetencen tillægges den ret,

som har kompetence i hovedsagen.

2.2.7. Forholdet mellem forordningen og voldgift (grønbogens spørgsmål

Ifølge

Advokatrådet

er der ikke et udtalt behov for ændringer af de gæl-

dende regler om forholdet til voldgift, der fungerer tilfredsstillende. Her-

til kommer, at forholdet mellem voldgift og domstolsbehandling er uhyre

komplekst, hvorfor eventuelle fælles regler i forordningen risikerer at

fungere uheldigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Advokater –

der har afgivet svar sammen med

Dansk Forening

for Voldgift

– har bemærket, at det korte svar på grønbogens spørgsmål

er, at der ikke er behov for at gøre noget på området, og at der næppe hel-

ler kan gøres meget. Danske Advokater har yderligere bl.a. anført, at en-

hver ændring af forordningen som minimum bør respektere New York-

konventionen af 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftsken-

delser. Der bør heller ikke opstå gnidninger mellem forordningen og

UNCITRAL’s modellov, som stadigt flere medlemsstater har ladet sig

inspirere af i nationale voldgiftslove. Navnlig bør der ikke flyttes kompe-

tence fra voldgiftsretter til domstolene. Det er væsentligt i praksis, at

voldgiftsretter har kompetence til at afgøre egen kompetence. Det bør i

øvrigt tilstræbes, at § 8 i den danske voldgiftslov kan bibeholdes. Be-

stemmelsen fastsætter, at domstolene som udgangspunkt skal afvente

voldgiftsrettens afgørelse om dens kompetence, når en voldgiftssag er

indledt. Afslutningsvist anbefaler Danske Advokater, at man afstår fra at

ophæve eller modificere undtagelsen af voldgift fra forordningens an-

vendelsesområde.

Danmarks Rederiforening

har bl.a. anført, at foreningen er positiv over

for mange af de forslag, der fremføres i grønbogen, men at det er afgø-

rende, at der ikke foreslås noget, der på nogen måde er uforeneligt med

New York-konventionen.

Dansk Retspolitisk Forening

har overordnet set anført, at den helt gene-

relle passus i forordningen om, at forordningen ”ikke finder anvendelse

på voldgift”, hverken er hensigtsmæssig eller entydig. Spørgsmålene om

kompetence til afgørelse af tvister om eksistensen og indholdet af en

voldgiftsaftale, om anerkendelse af afgørelser derom samt brugen af fore-

løbige retsmidler til sikring af voldgiftsrettens effektive sagsbehandling

mv. adskiller sig ikke grundlæggende fra mange andre retsspørgsmål.

Ifølge foreningen er der ingen grund til at undtage ”voldgift” fra forord-

ningens anvendelsesområde, når det gøres klart, at forordningens regler

ikke skal træde i stedet for de internationale regler om voldgift, særligt

New York Konventionen samt den praksis, der er udviklet i international

voldgift generelt. Hvis det internationale voldgiftssystem opretholdes

som

lex specialis,

og det slås fast, at forordningen alene er relevant i de

situationer, hvor voldgiftsretten eller parterne beder domstolene om assi-

stance, kan forordningens regler efter foreningens vurdering finde an-

vendelse på tvister vedrørende voldgiftsaftaler på samme måde som på

andre civil- og handelsretlige tvister.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forbrugerrådet

har bemærket, at det ikke bør være muligt for erhvervs-

drivende at anvende vilkår om voldgift i forbrugerforhold, herunder

grænseoverskridende forhold.

Voldgiftsinstituttet

har generelt bemærket, at ændringer i den gældende

og velfungerende retstilstand meget vel kan føre til usikkerhed i en sådan

grad, at ”EU-virksomheder” af ”tredjelande-virksomheder” presses til at

acceptere aftaler om voldgift uden for EU. Dette er ikke i de europæiske

virksomheders interesse, ligesom det ikke er i virksomhedernes interesse,

at der på nogen måde opstår risiko for, at hele retsområder – nemlig de

retsområder hvor der opstår tvister, som normalt afgøres ved voldgift –

”tørrer ud” indenfor EU. Hvis der i EU identificeres behov for ændringer

i UNICITRAL’s modellov og New York-konventionen fra 1958, bør EU

ifølge Voldgiftsinstituttet tage initiativ til en drøftelse heraf i FN-regi,

frem for at gå enegang, således at ændringerne kan opnå global anerken-

delse. Instituttet tvivler i øvrigt på, at der er behov for ændringer i den

gældende retstilstand. De eksempler, som Kommissionen har anført i

grønbogen, er ifølge instituttet overordentlig sjældne i praksis og kan ik-

ke begrunde, at der iværksættes ændringsinitiativer, som skaber reel risi-

ko for, at virksomhedernes mulighed for at få løst tvister ved voldgift in-

den for EU forringes.

Hvis Kommissionen identificerer et behov for at ændre i retstilstanden,

håber instituttet, at ændringerne sker med respekt for det internationalt

anerkendte princip, hvorefter voldgiftsretten kan træffe afgørelse om sin

egen kompetence, samt det forhold at voldgift i meget vid udstrækning er

undergivet partsautonomi. En krænkelse af disse helt fundamentale prin-

cipper kan føre til, at voldgiftsprocessen indenfor EU bliver uinteressant,

og at der i øvrigt sker udligning af forskellene mellem voldgift og dom-

stolsbehandling, hvilket ikke vil være i de europæiske virksomheders in-

teresse.

Landsorganisationen i Danmark

har oplyst, at man på nuværende tids-

punkt ingen praktisk interesse har i, at forordningens anvendelsesområde

udstrækkes til tillige at gælde i forhold til voldgift, men LO er positiv

heroverfor.

2.2.8. Andre spørgsmål

Advokatrådet

har bl.a. anført, at bopælsbegrebet bør defineres i forord-

ningen, da den gældende ordning med anvendelse af nationale begreber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er klart utilfredsstillende. Ifølge Advokatrådet vil indførelse af en mulig-

hed for at aftale værneting i sager om erhvervslejemål også være en god

ide, og reglerne om enekompetence i sager om ferieboliger kan med for-

del gøres mere fleksible. Endelig har Advokatrådet anført, at det vil være

hensigtsmæssigt at behandle de søretlige spørgsmål, som Kommissionen

rejser i grønbogen.

Danmarks Rederiforening

har bl.a. anført, at foreningen er imod en

indskrænkning af forordningens artikel 71, hvorefter forordningen ikke

berører konventioner, hvori medlemsstaterne er parter. Med hensyn til

søretssager er foreningen imod ændringer, der kan gribe ind i de gælden-

de konventionsmæssige systemer, som bl.a. indebærer, at sager meget vel

kan føres ved andre jurisdiktioner end der, hvor der er oprettet en erstat-

ningsfond. Dette er måske ikke ideelt, men det er det konventionsmæssi-

ge system, som EU ikke bør pille ved. Endelig har Danmarks Rederifor-

ening tilsluttet sig, at der i forbindelse med spørgsmålet om anerkendelse

og fuldbyrdelse ses på mulighederne for at etablere fri bevægelighed for

officielt bekræftede dokumenter.

Dansk Retspolitisk Forening

har bl.a. bemærket, at det vil være hen-

sigtsmæssigt at indskrænke anvendelsen af artikel 71 om forholdet mel-

lem forordningen og konventioner mest muligt, og at der bør indføres

ensartede regler om kumulation. Foreningen har endvidere anført, at et

selvstændigt bopælskoncept kunne være fordelagtigt, hvis det ikke er un-

der udvikling i domstolspraksis. For så vidt angår de søretlige sager har

foreningen anført, at det ville være formålstjenligt at tilstræbe de ændrin-

ger, som foreslås i grønbogen. Muligheden for at anlægge det civile er-

statningssøgsmål for den samme ret, som erstatningsfonden er oprettet

ved, bør dog være en option i skadelidtes favør og ikke en pligt. Erstat-

ningsfonden vil ofte blive oprettet ved reders hjemting, og dens placering

er i det hele taget uafhængig af, hvor den skadevoldende handling ind-

trådte. Dette vil ofte ikke være i overensstemmelse med private skadelid-

tes interesser, samt heller ikke nødvendigvis i overensstemmelse med

hensynet til at få erstatningssagen behandlet der, hvor der er lettest ad-

gang til bevisoptagelse og vidneførsel; nemlig skadesstedet.

Landsorganisationen i Danmark

har på nuværende tidspunkt ingen

praktisk interesse i, at værnetingsreglerne om kumulation for arbejdsta-

gere ændres.