Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009
KOM (2009) 0184
Offentligt
1448848_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 20.4.2009
KOM(2009) 184 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Nye horisonter for ikt –
en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa
DA
1
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.3.1.
2.3.2.
2.3.3.
2.3.4.
2.3.5.
2.3.6.
2.3.7.
3.
3.1.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.2.3.
3.2.4.
3.2.5.
3.2.6.
4.
Baggrund og mål .......................................................................................................... 3
FET-forskning: et afgørende middel til at fremme topforskning og skabe grundlag for
innovation..................................................................................................................... 3
FET-ordningen: vejen til radikalt ny informationsteknologi ....................................... 3
FET-ordningen fremmer topforskning og skaber grundlag for innovation på ikt-
området i Europa .......................................................................................................... 4
Europæisk førerskab inden for FET-forskning: udfordringer og muligheder.............. 6
Utilstrækkelig europæisk investering i højrisikobetonet transformativ forskning i ikt 6
Samfundsmæssige udfordringer kræver fri udforskning af radikalt nye ideer ............ 7
Vigtige videnskabelige udfordringer kræver samarbejde på tværs af faggrænserne ... 7
En mindre spredt europæisk forskningsindsats og en fælles strategi for øget effekt... 7
Mangel på kvalificerede forskere og tværfaglig ekspertise i Europa........................... 7
Bedre udnyttelse af resultaterne af grundlagsforskningen ........................................... 8
Uudnyttede muligheder for internationalt samarbejde................................................. 8
Vejen til europæisk førerskab inden for FET-forskning .............................................. 8
Strategi og målsætninger.............................................................................................. 8
Forslag til indsatsområder ............................................................................................ 9
Styrke FET under ikt-temaet........................................................................................ 9
Iværksætte FET-flagskibsinitiativer............................................................................. 9
Fælles programmering og ERA-initiativer vedrørende FET ..................................... 10
Øge unge forskeres engagement i FET-forskning ..................................................... 10
Fremme hurtigere udnyttelse og omsætning af videnskabelig viden i innovation..... 11
Lette samarbejdet med verdens førende forskerhold og tiltrække dygtige forskere til
Europa ........................................................................................................................ 11
Konklusion ................................................................................................................. 12
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0003.png
1.
B
AGGRUND OG MÅL
I tråd med målene for Kommissionens europæiske økonomiske genopretningsplan
1
lægger
nærværende meddelelse op til en indsats for at styrke Europas konkurrenceevne og
innovationssystem på lang sigt gennem øget investering i mere risikobetonet forskning på det
strategisk vigtige område, informations- og kommunikationsteknologi (ikt).
Meddelelsen understreger, at forskning i fremtidige og fremspirende teknologier (FET
2
) har
vist sig at være et effektivt og strategisk vigtigt middel til at lægge grunden til fremtidens ikt
og skabe grundlag for innovation
3
.
Der foreslås en mere langsigtet strategi og særlige tiltag,
der skal gennemføres under det syvende rammeprogram (RP7), og som skal sætte Europa i
stand til at tage føringen
inden for forskning i FET ved at styrke forskningens europæiske og
globale dimension. Strategien supplerer og styrker den indsats, der er skitseret i
Kommissionens meddelelse om en europæisk strategi for forskning, udvikling og innovation
på ikt-området
4
, som navnlig går ud på at øge investeringerne, prioritere forskningsindsatsen
og reducere opsplitningen af indsatsen. Der reageres også på konklusionerne af Aho-
rapporten fra 2006 om forskning, udvikling og innovation
5
, for så vidt angår
frontforskningens betydning, når det gælder om at tiltrække virksomheder i verdensklasse, og
behovet for ekspertisecentre, der kan være med til at opbygge en kritisk masse af aktivitet på
strategiske områder.
Kommissionen udsender denne meddelelse på et tidspunkt, hvor verdensøkonomien er i dyb
krise. Navnlig nu, hvor de gældende modeller viser deres begrænsninger, er det nødvendigt at
investere i et nyt fundament for at sikre Europa en stærk position inden for innovation i
fremtiden.
2.
2.1.
FET-
FORSKNING
:
ET AFGØRENDE MIDDEL TIL AT FREMME TOPFORSKNING OG
SKABE GRUNDLAG FOR INNOVATION
FET-ordningen: vejen til radikalt ny informationsteknologi
Siden den europæiske FET-forskning blev påbegyndt i 1989, har den
banet vej
for opdagelse
og udformning af radikalt ny informationsteknologi. Med det nuværende årlige budget på
omkring 100 mio. EUR støtter FET-ordningen forskere og ingeniører, der begiver sig ud i
ukendt territorium hinsides grænserne for traditionel ikt, ved at fremme
tværfagligt
forskningssamarbejde
på højeste niveau omkring helt nye forskningsideer og -temaer. Denne
forskning medfører radikale ændringer i dagsordnerne for ikt-forskningen og fremdriver
væsentlige
teknologiske, industrielle og samfundsmæssige nyskabelser i Europa.
Den
frembringer nye metoder, der ændrer måden at drive forskning på.
For eksempel baner forståelse og udnyttelse af sociale og biologiske systemers
selvorganisation og evolution vej for udvikling af nye muligheder i den næste generation af
software og netteknologi. Indsigt i, hvordan den menneskelige hjerne fungerer, fører ikke blot
1
2
3
4
5
KOM(2008) 800: En europæisk økonomisk genopretningsplan.
FET (Future and emerging technologies) vedrører i denne meddelelse teknologi på ikt-området.
Jf. Rapporten om FET fra ISTAG (det rådgivende udvalg for IST-programmet), november 2008.
KOM(2009) 116: En europæisk strategi for forskning, udvikling og innovation på ikt-området: Øget
indsats og effektivitet.
http://ec.europa.eu/invest-in-research/action/2006_ahogroup_en.htm.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0004.png
til innovation inden for lægevidenskaben, men danner også grundlag for nye modeller for
strømbesparende, fejltolerant og tilpasningsdygtig computerteknologi.
Den europæiske FET-forskningsordning udmærker sig ved den måde, hvorpå den
kombinerer
følgende egenskaber:
–
Grundlæggende.
Den skaber et nyt fundament for fremtidig ikt ved at udforske nye
ukonventionelle ideer og videnskabelige modeller, der er for langsigtede eller risikable for
den industrielle forskning.
–
Transformativ.
Den drives frem af ideer, der udfordrer vores forståelse af videnskabelige
begreber bag eksisterende informationsteknologi, og som kan ændre denne forståelse
radikalt.
–
Højrisikobetonet.
Men risikoen skal ses i forhold til et højt potentielt afkast og chancen for
revolutionerende gennembrud.
–
Målrettet.
Den sigter mod at påvirke fremtidige industrielle ikt-forskningsdagsordener.
–
Tværfaglig.
Den bygger på synergivirkninger og krydsbefrugtning mellem forskellige
fagområder som biologi, kemi, nano-, neuro- og kognitiv videnskab, etologi,
samfundsvidenskab og økonomi.
–
Samarbejdsbaseret.
Den samler de bedste forskerhold i Europa og i stigende grad også på
verdensplan i et samarbejde om fælles forskningsemner.
FET gennemføres ved hjælp af
tematisk forskning
i fremspirende emner ("FET - proaktive
foranstaltninger") og fri, ubegrænset
udforskning af nye ideer
("FET - åbent domæne").
2.2.
FET-ordningen fremmer topforskning og skaber grundlag for innovation på
ikt-området i Europa
FET-projekter tiltrækker Europa bedste
hjerner, bl.a. nobelprisvindere
Theodor Hänsch (DE), Albert Fert (FR)
og Peter Grünberg (DE), vinderne af
nobelprisen i fysik i henholdsvis 2005 og
2007, har deltaget i flere FET-projekter.
FET-ordningen fremmer topforskning gennem et
samarbejde, der kombinerer det bedste inden for
videnskab og teknik.
At FET-forskningen er af
højeste verdensklasse bekræftes af de nobelpriser og
andre ansete priser, der er tildelt FET-forskere.
FET-projekter producerer 2�½ gang flere artikler og
publikationer end deres andel af ikt-programmet og
resulterer samtidig i et tilsvarende antal patenter
6
.
FET-forskningen skaber grundlag for innovation.
Den styrker den europæiske ikt-sektors
konkurrenceevne på lang sigt ved at skabe helt nye områder for økonomisk aktivitet, nye
typer virksomheder og højteknologiske små og mellemstore virksomheder (smv).
FET-ordningen baner vej for generelle og industrielle forskningsdagsordener verden over og
påvirker den måde tværfaglig grundlagsforskning støttes og tilrettelægges på.
FET-ordningen
har givet inspiration til finansieringsordninger som ANR-ordningen (Agence Nationale de la
Recherche)
7
i Frankrig og programmet NEST Adventure and Pathfinder
8
samt dets
6
7
8
Kommissionens data.
www.agence-nationale-recherche.fr/.
http://cordis.europa.eu/nest/home.html.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0005.png
efterfølger, Det Europæiske Forskningsråd
9
. FET-ordningen har også støttet nye former for
tværfaglige forskningsorganisationer, f.eks. European Center for Living Technology
10
.
I kraft af sin banebrydende rolle har FET-ordningen haft
stor succes med at udpege og
udforske nye forskningsområder,
der siden er blevet etablerede ikt-forskningsemner.
For eksempel har FET-støtten været afgørende
for forskningen i
kvanteinformationsteknologi
i
Europa. Denne teknologi giver løfte om en enorm
forøgelse af datakraften i forhold til, hvad
konventionelle computere kan tilbyde, samt
100 % procent sikker kommunikation. Ved tidligt
at investere i dette område var FET-ordningen
med til at gøre Europa førende på verdensplan
11
,
og ordningen har mobiliseret 5- til 7-foldige
investeringer i medlemsstaterne. Yderligere
forventede resultater er ny teknologi som f.eks.
kvantebaserede
ure
og
kvantebaseret
billeddannelse.
FET
iværksatte
de
første
forskningsprojekter inden for
informations-
systemer inspireret af biologi og neurovidenskab.
Biologer, neuroforskere og dataloger udforsker i
fællesskab,
hvordan
hjernen
bearbejder
information. Resultaterne af denne forskning, der
rækker langt ud over ikt-området, omfatter nye
neurale implantater til handicappede, nye
modeller af neurale systemer, nye neuromorfiske
databehandlingssystemer
og
robuste
selvudviklende kredsløb og netværk.
100 % sikker kommunikation
FET-forskningen i kvanteteknologi har banet
vej for 100 % sikker kommunikation, som er
blevet taget op af virksomheder som Siemens,
Thales og den højteknologiske SMV
idQuantique SA, der er førende inden for
denne teknologi.
Ny mobilitet for lammede ved hjælp af
tankens kraft
MAIA-projektet
udviklede en ny teknologi
baseret på ikke-invasive hjerne/computer-
grænseflader, der sætter handicappede i
europæiske
stand til at styre en kørestol ved hjælp af
mentale kommandoer.
Efterligning af hjernens perfektion
FACETS-projektet
går ud på at udforske og
efterligne den måde, hjernen bearbejder
information på, med det formål at skabe nye
energibesparende og fejltolerante computer-
systemer.
Tænkende robotledsager
COGNIRON-projektet
har udviklet en
robotledsager, der kan forstå menneskelige
aktiviteter, indgå i social kontakt med
mennesker og lære nye færdigheder og
opgaver.
Meget tidligt i Esprit-programmet
12
støttede FET
forskning i
mikro-, nano- og optoelektronik,
mikrosystemer
og
fotonik.
Avancerede
forskningsemner, der blev udforsket i løbet af
1990'erne
13
blev alment udbredt i den
industridrevne ikt-forskning.
FET-forskningen i
komplekse systemer
har skabt et nyt forskningsområde og åbnet radikalt
nye veje for mange forskere. Ved at modellere komplekse tekno-sociale systemers opførsel og
udvikle ikt-redskaber til at styre de trusler, der dukker op i sådanne systemer (f.eks.
finansmarkeder og spredning af infektionssygdomme) bidrager denne forskning til bedre,
videnskabeligt baserede politiske beslutninger
samt helt nye idegrundlag for emotionelt
intelligente og pålidelige ikt-systemer.
9
10
11
12
13
http://erc.europa.eu/.
http://www.ecltech.org/.
I 2007 tegnede Europa sig for 50 % af alle kollegialt vurderede publikationer i verden
(www.qurope.net).
http://cordis.europa.eu/esprit/home.html.
Denne forskning lagde grunden til "more-than-Moore"- og post-CMOS-eraen i Europa.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0006.png
FET-forskningen har sørget for, at
avanceret robotteknik
er blevet sat på den europæiske ikt-
forskningsdagsorden. Under FET-ordningen er der udført pionerarbejde på
nøgleforskningsområder, mens der samtidig er lagt strategier for servicerobotteknologi i
europæisk industri. FET-forskningen har medvirket til at konsolidere det europæiske
robotforskningsmiljø og til etableringen af det europæiske teknologiforum
14
om
servicerobotteknik.
Desuden har FET-ordningen støttet pionerforskning i nye ideer som kunstige levende celler,
syntetisk biologi, kemisk kommunikation, kollektiv intelligens og tovejskobling mellem
hjerne og maskine.
2.3.
2.3.1.
Europæisk førerskab inden for FET-forskning: udfordringer og muligheder
Utilstrækkelig europæisk investering i højrisikobetonet transformativ forskning i ikt
FET-forskning danner grundlag for innovation og spiller en afgørende rolle for de europæiske
ikt-virksomheders levedygtighed ved at takle udfordringerne i grænselandet hinsides
eksisterende teknologi. Udfordringerne omfatter bl.a. "datasyndfloden" og de globale
systemers stigende kompleksitet, den fortsatte udvikling mod mindre og mindre ikt-
komponenter ud over de begrænsninger, den nuværende teknologi sætter, og udvikling af
mere miljøvenlig ikt. Dette kræver, at der udforskes nye modeller og vurderes radikalt
anderledes muligheder for at rydde hindringerne af vejen og bane vej for den næste generation
af ikt-teknologi.
Europas førende konkurrenter har anerkendt, at grundlagsforskning er afgørende for at opnå
og fastholde en førende position på ikt-området. I USA er det blevet anbefalet at omlægge det
føderale F&U-program for net- og informationsteknologi, så det kommer til at omfatte flere
storstilede, langsigtede tværfaglige aktiviteter og visionær forskning med højt potentielt
afkast
15
. Kina har inkluderet informationsteknologi i sit grundforskningsprogram
16
for at
opfylde landets vigtigste strategiske behov.
Mere end nogensinde før under vanskelige økonomiske forhold udviser Europas
virksomheder tendens til at hovedsagelig at rette deres interne investeringer mod kortsigtede
markedsstyrede forskningsmål snarere end højrisikobetonet ikt-forskning. Denne tendens skal
vendes ved hjælp af øgede offentlige og private investeringer i højrisikobetonet forskning.
14
15
16
http://ec.europa.eu/information_society/tl/research/priv_invest/etp/index_en.htm.
Rapport fra præsidentens råd af rådgivere om videnskab og teknologi, august 2007.
http://www.973.gov.cn/English/Index.aspx.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0007.png
2.3.2.
Samfundsmæssige udfordringer kræver fri udforskning af radikalt nye ideer
Ikt er alment anerkendt for sin altafgørende rolle i forandringerne i økonomien og samfundet.
Samfundsmæssige udfordringer som bæredygtig udvikling, klimaændringer, sundhed, den
aldrende befolkning, social og økonomisk integration og sikkerhed kræver nye
mønsterbrydende løsninger, hvor ikt spiller en nøglerolle.
Hvis der skal vokse radikale forandringer frem, må forskerne have frihed til at udforske nye
ukonventionelle ideer og nedbrydende holdninger og bringe de mest lovende til modning.
Transformativ grundlagsforskning kombineret med en ny holdning til iværksætterkultur vil
give Europa gode forudsætninger at udnytte nye markedsmuligheder fuldt ud, efterhånden
som de opstår.
2.3.3.
Vigtige videnskabelige udfordringer kræver samarbejde på tværs af faggrænserne
Europa har brug for en vedvarende videnskabelig indsats i grænsefeltet mellem ikt og andre
fagområder for at kunne løfte nutidens samfundsøkonomiske udfordringer og opnå et
teknologisk forspring i konkurrencen. Der bør opbygges en kritisk masse, og spredte
forskningsaktiviteter skal integreres i videnskabsdrevne, målorienterede, storstilede
tværfaglige flagskibsforskningsinitiativer.
Det nyligt iværksatte initiativ vedrørende virtuel human fysiologi (VHP)
17
og projektet "Blue
Brain"
18
bekræfter, at sådanne bestræbelser er vigtige. Målet for VPH-initiativet er individuelt
tilpasset simulering af det enkelte menneskes krop, der lover hidtil usete fremskridt inden for
sygdomsforebyggelse og sundhed. Initiativet kombinerer aktiviteter på tværs af
rammeprogrammet
19
med internationalt samarbejde, især med USA. Blue Brain er det første
storstilede forsøg på omvendt konstruktion af pattedyrshjernen. Formålet er at skabe indsigt i
hjernens funktion og funktionssvigt ved hjælp af detaljerede simuleringer.
Europa er nødt til at støtte flagskibsinitiativer af mere vidtrækkende omfang end de
nuværende FET-aktiviteter.
2.3.4.
En mindre spredt europæisk forskningsindsats og en fælles strategi for øget effekt
Når det gælder grundlagsforskning på ikt-området i Europa, er der i dag stadig tale om en
opsplittet indsats på de fleste områder. Resultatet er overlappende aktiviteter, indbyrdes
afvigende mål og et uudnyttet potentiale. Europa er nødt til at opstille fælles
forskningsdagsordener på basis af en fælles langsigtet strategi for grundlagsforskning og kan
med fordel gøre brug af FET-modellen i samarbejde med medlemsstaterne.
2.3.5.
Mangel på kvalificerede forskere og tværfaglig ekspertise i Europa
Manglen på kvalificerede forskere og den globale konkurrence om tværfaglig topekspertise
inden for fremspirende forskningsområder hæmmer Europas bestræbelser på at opnå og
fastholde topkvalitet i ikt-forskningen.
17
18
19
http://www.vph-noe.eu/.
http://bluebrain.epfl.ch/.
http://cordis.europa.eu/fp7/home_en.html.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0008.png
Europa må investere mere i topkvalitet for at tiltrække verdens bedste forskere og give
talentfulde unge forskere de nødvendige forudsætninger for at føre an i forskningen.
Tværfaglige forskerkarrierer og læseplaner bør støttes bedre.
2.3.6.
Bedre udnyttelse af resultaterne af grundlagsforskningen
Forskningsintensive højteknologi-smv'er spiller en særlig vigtig rolle som drivkraft, når det
drejer sig om at udnytte resultaterne af grundlagsforskningen. Hvis disse virksomheder
inddrages tættere i FET-forskningen, vil det give dem bedre forudsætninger for at gribe de
forretningsmuligheder, der dukker op.
De strategiske forskningsdagsordener, der opstilles af de europæiske teknologifora og fælles
teknologiinitiativer på ikt-området
20
, kunne med fordel også omfatte industriens behov for
mere langsigtet ikt-forskning. Systematisk formidling af resultaterne af FET-forskningen til
industrien vil kunne fremme udnyttelsen af resultaterne.
Der må udvikles nye former for samarbejde mellem industrien og forskersamfundet, der gør
det muligt at overvinde vigtige teknologiske hindringer og frigøre det mere langsigtede
udviklingspotentiale i industrien.
2.3.7.
Uudnyttede muligheder for internationalt samarbejde
International deltagelse er en ressource, der ikke udnyttes i FET-ordningen. Der er meget at
vinde ved at samle ressourcerne i en fælles pulje og styrke kvaliteten på verdensplan.
Verdensomspændende udfordringer som epidemikontrol, finansmarkedernes kompleksitet og
kampen mod klimaændringer kræver et verdensomspændende tværfagligt videnskabeligt
samarbejde.
FET-forskningens grundlæggende natur og den verdensomspændende karakter af de
udfordringer, den tager op, gør den særlig egnet til internationalt samarbejde.
3.
3.1.
V
EJEN TIL EUROPÆISK FØRERSKAB INDEN FOR
FET-
FORSKNING
Strategi og målsætninger
For at skabe de bedste forudsætninger for, at Europa kan nyde godt af de store samfunds-
økonomiske fordele ved ikt-udviklingen i fremtiden, er det afgørende, at der lægges en
ambitiøs strategi, der kan sikre Europa en førende plads i udforskningen og udviklingen af
grundlaget for fremtidig og fremspirende teknologi.
Derfor bør Europa sigte mod inden 2005 at:
– fordoble investeringerne i transformativ grundlagsforskning i fremtidig og fremspirende
teknologi
– fastlægge og iværksætte to eller tre ambitiøse nye FET-flagskibsinitiativer, der skal drive
større tværfaglige forskningssamfunds arbejde frem mod gennembrud i den banebrydende
grundlagsforskning på ikt-området
20
http://ec.europa.eu/information_society/tl/research/priv_invest/jti/index_en.htm.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0009.png
– tilrettelægge mellem tre og fem forslagsindkaldelser i fællesskab mellem nationale og
europæiske programmer for at støtte FET-forskning på områder af fælles interesse
– gennemføre initiativer, der gør det muligt for dygtige unge forskere at deltage i og lede
højrisikobetonet tværfagligt forskningssamarbejde
– tilskynde forskningsintensive højteknologi-smv'er til at videreudvikle og anvende tidlige
resultater af FET-forskningen.
Europa bør sørge for at opretholde den kritiske masse af ressourcer, der er nødvendig for at
støtte disse initiativer, gennem samarbejde mellem forskningsfinansieringsorganisationer på
europæisk og medlemsstatsplan samt i den øvrige verden, hvor det er relevant. Det bør også
sikres, at de videnskabelige resultater og det teknologigrundlag, som den offentligt støttede
forskning frembringer, udnyttes og formidles hurtigere, og desuden bør Europa stimulere og
støtte forskningssamarbejde med førende videnskabelige kræfter verden over.
3.2.
3.2.1.
Forslag til indsatsområder
Styrke FET under ikt-temaet
Europa bør øge støtten til FET-forskning under ikt-temaet som et uundværligt led i
forsknings- og innovationssystemet. Der bør opbygges en kritisk masse af ressourcer til FET-
forskningsinitiativer, der er lagt fast på forhånd ("FET - proaktive foranstaltninger"), med høj
potentiel transformativ effekt. Europa bør også øge støtten til højrisikobetonet målrettet
forskning, der ikke begrænses af faste forskningsdagsordener ("FET - åbent domæne"), og
som kan danne grundlag for kreativitet og ukonventionelle forskningsideer med høj potentiel
effekt og fungere som en absolut nødvendig kilde til nye forskningsemner.
Europa-Kommissionen vil øge RP7-budgettet til FET-forskning med 20 % om året fra 2011 til
2013. Den opfordrer medlemsstaterne til at foretage en tilsvarende forøgelse i deres
budgetter.
Europa bør stimulere højrisikobetonet forskning, opbygge og strukturere nye tværfaglige
FET-forskersamfund og udforske nye former for tværfagligt forskningssamarbejde, der
rækker videre end de eksisterende organisationsstrukturer og -modeller. Evnen til løbende at
forudse fremtidige forskningstendenser på ikt-området, engagere FET-forskersamfundet i
fastlæggelsen af europæiske køreplaner for forskningen og udforme dermed forbundne
fremtidige forskningsinitiativer bør også styrkes
21
.
Europa-Kommissionen vil sammen med de nationale finansieringsorganisationer støtte tiltag,
der sigter mod at skabe de bedst mulige vilkår for højrisikobetonet forskning i Europa og mod
at opbygge kapacitet til løbende at forudse fremtidige forskningstendenser. Den opfordrer
også forskersamfundet til mere systematisk at udforme fælles europæiske
forskningsdagsordener.
3.2.2.
Iværksætte FET-flagskibsinitiativer
Europa bør tilrettelægge ambitiøse europadækkende,
Et FET-flagskibsinitiativ:
målrettede FET-flagskibinitiativer, der kan kombinere
Forståelse af livet baner vej for
21
På grundlag af metoder som dem, der er udviklet som led i fremsynsaktiviteterne under Det Fælles
Forskningscenters Institut for Teknologiske Fremtidsstudier (http://is.jrc.ec.europa.eu).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0010.png
omfattende, vedvarende europæisk forskning i klart
afgrænsede grundlæggende udfordringer på en skala, der
er for stor for de nuværende FET-initiativer.
Flagskibsinitiativerne bør fremme vidtrækkende og
ambitiøse europæiske mål og et verdensomspændende
samarbejde, der samler de eksisterende ressourcer, så
man kommer ud over den nuværende opsplitning af
initiativer og programmer. Disse storstilede initiativer
kan kræve samarbejde med andre RP7-temaer og skal
sigte mod at skabe bæredygtige europæiske
ekspertisecentre i verdensklasse og mod at sikre Europa
en førende rolle som drivkraft for innovation på lovende
områder, samtidig med at afkastet af investeringer i
højrisikobetonet målrettet forskning øges.
fremtidig ikt
Et FET-flagskibsinitiativ kunne f.eks.
modellere og gennemføre storstilede
simuleringer for at få indsigt i,
hvordan
naturen
bearbejder
information, og anvende denne viden
til
at
udvikle
fremtidige
biocomputere. Et sådant enestående
projekt ville tiltrække de bedste
dataloger, biologer og fysikere fra
Europa og andre egne af verden.
Europa-Kommissionen vil samarbejde med medlemsstaterne og forskersamfundet om at
udpege og fastlægge potentielle FET-flagskibsinitiativer og iværksætte mindst to inden 2013.
3.2.3.
Fælles programmering og ERA-initiativer vedrørende FET
Europa bør sørge for en tættere koordinering af indsatsen på nationalt og EU-plan og udpege
og støtte fælles forskningsmål, der udspringer af europæiske forskningskøreplaner. For
eksempel kunne medlemsstaterne gennemføre fælles initiativer inden for områder af fælles
interesse, hvor der allerede findes nationale initiativer. Indsatsen kunne i første omgang
koncentreres om områder som kvante- og neuroinformationsteknologi, hvor der allerede er
fastlagt europæiske forskningskøreplaner, og derefter gradvist udvides til andre områder.
Sådanne koordinerede foranstaltninger vil medvirke til at overvinde den nuværende
opsplitning af den europæiske forskningsindsats på udvalgte områder og styrke det
europæiske forskningssamarbejde
22
.
Europa-Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at undersøge mulighederne for at styrke
samarbejdet om FET, navnlig ved at udnytte ERA-NET-/ERA-NET plus-initiativerne.
Medlemsstaterne bør sigte mod at iværksætte mellem tre og fem fælles forslagsindkaldelser i
perioden 2010–2013 inden for FET-områder af fælles interesse.
3.2.4.
Øge unge forskeres engagement i FET-forskning
Unge forskeres kreativitet og dynamik er afgørende for, at den gældende tankegang bliver
udfordret, at der bliver lagt et nyt fundament for fremtidens ikt, og at disse bestræbelser bliver
en succes på lang sigt. Europa bør optrappe indsatsen for at tiltrække unge forskere, især
kvinder, til FET-forskning og sætte dem i stand til at lede tværfagligt forskningssamarbejde.
Europa bør støtte en hurtig indførelse af nye videnskabelige læseplaner, der lægger vægt på
tværfaglighed og lederevner, i medlemsstaterne og i EIT-regi
23
.
22
23
KOM(2008) 468.
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0011.png
Europa-Kommissionen vil iværksætte tiltag for i højere grad at få unge forskere til at deltage
i FET-forskning og tilskynde dem til at lede tværfaglige forskningsprojekter.
Forskersamfundet opfordres til især at udnytte koordinerings- og støtteforanstaltninger
24
og
Marie Curie-stipendier
25
til at udvikle og fremme indførelsen af nye læseplaner på nationalt
og regionalt plan og i EIT-regi.
3.2.5.
Fremme hurtigere udnyttelse og omsætning af videnskabelig viden i innovation
Forskersamfundet og det europæiske erhvervsliv bør indgå i en tættere dialog for bedre at
kortlægge virksomhedernes behov og de teknologiske flaskehalse, der kræver
grundlagsforskning, og for at sikre, at resultaterne af grundlagsforskningen hurtigt udnyttes i
anvendelsesorienteret forskning.
Forskersamfundet og det europæiske erhvervsliv opfordres til at styrke deres samarbejde
inden for europæiske teknologifora på ikt-området. Forskersamfundet opfordres til at gøre en
øget indsats for at lette formidlingen af FET-forskningsresultater til interesseparterne.
Industrien bør tilskyndes til at deltage i grundlagsforskning. Der bør navnlig gøres mere for at
støtte forskningsintensive højteknologi-smv'er, da disse er afgørende for, at
grundlagsforskningsresultaterne bliver til succeshistorier i industrien.
Europa-Kommissionen vil iværksætte tiltag til støtte for, at forskningsintensive højteknologi-
smv'er engagerer sig i forskningen og driver udnyttelsen af resultaterne af højrisikobetonet
tværfaglig grundlagsforskning frem.
Europa bør fremme en videnskabelig kultur med fri udveksling og bred formidling af
tværfaglig videnskabelig viden. Der bør også tilskyndes til udvikling af nye metoder til at
gøre forskningsbaseret videnskabelig viden alment tilgængelig.
FET-ordningen deltager fra 2009 i Europa-Kommissionens pilotprojekt om "åben adgang"
26
.
Forskersamfundet opfordres til at bygge videre på initiativer, der styrker dets praksis på
områderne kommunikation, formidling og videnproduktion.
3.2.6.
Lette samarbejdet med verdens førende forskerhold og tiltrække dygtige forskere til
Europa
Globalt samarbejde i verdensklasse er nødvendigt, for at Europa kan løfte de grundlæggende
videnskabelige udfordringer. Europa bør tiltrække de allerbedste forskere fra hele verden til at
deltage i FET-forskning og slå sig ned i Europa. Der bør indledes et aktivt samarbejde med de
bedste forskerhold verden over, og dette samarbejde bør støttes finansielt, hvor det er til
fordel for Europa.
Europa bør udvikle partnerskaber med ikke-europæiske finansieringsorganisationer på særligt
udvalgte områder. Det bør også tilskynde til og lette samarbejde mellem forskerhold verden
over, efterhånden som de opstår, ud fra bottom-up-princippet. Disse initiativer bør styrke
Europas ekspertise inden for ikt-forskningen og dets rolle som drivkraft for fremskridt og
innovation verden over.
24
25
26
ftp://ftp.cordis.europa.eu/pub/fp7/docs/wp/cooperation/ict/c_wp_200901_en.pdf.
http://ec.europa.eu/research/fp6/mariecurie-actions/action/fellow_en.html.
http://ec.europa.eu/research/science-society/open_access.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1448848_0012.png
Europa-Kommissionen vil samarbejde med ikke-europæiske finansieringsorganisationer,
f.eks. fra USA, Kina og Rusland, om at etablere ordninger til støtte for forskningssamarbejde
og opbygge alliancer for at løfte verdensomspændende udfordringer.
4.
K
ONKLUSION
Med denne meddelelse understreger Kommissionen sit engagement i at styrke FET-
forskningen i ikt i Europa. Den foreslår en kombination af initiativer, der ikke blot omfatter
øget investering, men også styrket koordinering og samarbejde mellem alle parter samt nye
ambitiøse FET-flagskibsinitiativer. Medlemsstaterne opfordres til at bakke op om de
foreslåede strategiske og taktiske mål og den forelagte strategi og til at tilskynde nationale og
regionale myndigheder, universiteter og offentlige forskningsorganisationer og private
interesseparter til at deltage i forberedelsen af fremtidige tiltag.
Målet for strategien er at tiltrække de bedste forskere fra hele verden til Europa, øge den
private sektors investeringer og stimulere innovation. Investeringer i forskning, der skaber
grundlag for fremtidens ikt, vil betale sig selv tilbage, idet de vil styrke Europas
konkurrenceevne på lang sigt.
DA
12
DA