Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0267 Bilag 1
Offentligt
702096_0001.png
Den 22. juni 2009
Ref: japed
NÆRHEDSNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om biocidholdi-
ge produkter
KOM(2009) 267
Status
Kommissionen sendte den 12. juni 2009 ovennævnte forslag til Rådet.
Forslaget har hjemmel i TEF artikel 95 og skal vedtages af Rådet med kvali-
ficeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251.
Formål
Baggrunden for forslaget er resultatet af en evaluering af implementeringen
af det eksisterende biociddirektiv, der bl.a. pegede på behovet for:
at effektivisere og forenkle direktivets procedurer for vurdering og
godkendelse først og fremmest af aktivstofferne, særligt de stoffer,
der indgår i lav-risiko produkter,
at præcisere kravene til data, som ansøgere skal indsende, og her-
under reglerne for, hvornår data kan undværes, samt at sikre,
at de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder
ikke bliver uforholdsmæssigt store.
Formålet med forslaget er at forbedre det nuværende regelsæt om biocid-
godkendelser på disse punkter, samtidig med at man bevarer et højt beskyt-
telsesniveau for miljø og for menneskers og dyrs sundhed. Forslaget bygger
videre på de grundlæggende principper i det nuværende biociddirektiv.
Kommissionens nærhedsvurdering
For at sikre et velfungerende indre marked for biocidholdige produkter er
det nødvendigt at harmonisere betingelserne for deres markedsføring på
fællesskabsniveau.
Individuelle foranstaltninger i medlemsstaterne som følge af forskellige be-
skyttelsesniveauer kan medføre hindringer for handelen, som kan være til
skade for målsætningerne med det indre marked. Derfor er det mere hen-
sigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på fællesskabsniveau med hensyn til
betingelserne for markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkter.
Nærhedsprincippet er nøje overvejet ved fordelingen af opgaver mellem
medlemsstaternes kompetente myndigheder, agenturet og Kommissionen,
særligt med hensyn til godkendelse af biocidholdige produkter.
Regeringens nærhedsvurdering
Da forslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked, finder
Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Miljøministeriet • Højbro Plads 4 • 1200 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk