kom (2009) 0361 - Bilag 2: Samlenotat vedr. Bygningsdirektivet, Energimærkningsdirektivet og Infrastrukturforordningen til møde i Europaudvalget 9/10-09

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning) (bygningsdirektivet)KOM(2008)780 af 19.11.2008Revideret notat1. ResuméKommissionen har den 19. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af bygningsdirek-tivet. Forslaget forelå i dansk sprogversion den 15. januar 2009.Forslaget indebærer en tydeliggørelse og forenkling af visse bestemmelser, en udvidelse afdirektivets anvendelsesområde, en styrkelse af nogle af dets bestemmelser, så de får størrevirkning, og en mulighed for den offentlige sektor for at gå i spidsen for energibesparelser.Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe (energigruppen) af flere omgange siden maj.Europa-Parlamentet kom med sine ændringsforslag i april 2009.Forslaget var på dagsordenen

2. BaggrundKommissionen har den 19. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet direktiv, dertager udgangspunkt i det eksisterende bygningsdirektiv.Baggrunden for forslaget er, at der – uanset den indsats, der allerede er gjort – ifølge Kom-missionen fortsat findes store og omkostningseffektive, men uudnyttede sparemuligheder ibygningssektoren. Dette betyder, at en række potentielle sociale, økonomiske og miljømæssi-ge fordele i de enkelte medlemsstater og på EU-plan går til spilde. Det skyldes ikke kun, atsektoren er kompleks, og at markedet svigter, men også begrænsninger i formuleringen afnogle af bestemmelserne i det nuværende bygningsdirektiv og disses anvendelsesområde.Herudover har nogle af medlemsstaterne et ringe ambitionsniveau for gennemførelsen af dissebestemmelser.Den konsekvensanalyse, som Kommissionen har foretaget blandt medlemsstaterne, viser iføl-ge Kommissionen således tydeligt, at bygningsdirektivet må ændres på visse punkter, hvisEU’s politiske mål skal opfyldes. Det er på baggrund af konsekvensanalysen nødvendigt attvetydige formuleringer afklares. Ligeledes bør hovedsøjlerne i det nuværende direktiv (kravtil den energimæssige ydeevne i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der renoveres;energiattester/energimærkninger; og eftersyn af kedel/varme- og køleanlæg) forstærkes.Forslaget skal ligeledes ses i lyset af den omfattende klima- og energipakke, som der blev op-nået enighed om på Det Europæiske Råd i december 2008. Pakken blev vedtaget på baggrundaf det stadig stigende videnskabelige belæg for klimaændringer, høje energipriser og voksen-de afhængighed af importeret energi, med hvad det kan få af geopolitiske følger. En nedsæt-telse af energiforbruget kan bidrage væsentligt til, at disse mål nås.Side 2/33

Udover bygningsdirektivet findes der en række andre direktiver, som handler om energifor-hold i forbindelse med bygninger, f.eks. direktivet om miljøvenligt design af energiforbru-gende produkter (2005/32/EF), direktivet om fremme af kraftvarme (2004/8/EF), direktivetom energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF) samt i det de-cember 2008 vedtagne direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, som eren del af klima- og energipakken. Derudover kan der findes relevante bestemmelser om byg-ninger i byggevaredirektivet (89/106/EØF), og i handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæ-redygtig produktion og en bæredygtig industripolitik.Selvom disse direktiver ikke nævnes udtrykkeligt i forslaget, udgør de en uadskillelig del afden samlede kasse med værktøj til at fremme bæredygtighed inden for opførelse og anvendel-se af EU's bygningsmasse, og medlemsstaterne skal tage fuldt hensyn til dem, når de tilrette-lægger deres politik for denne sektor.Omarbejdning af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne er endvidere et af depunkter, der indgår i Kommissionens strategi for bedre regulering, særlig handlingsplanen for"bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer". Resultatet af omarbejdningen vil gøre direk-tivet lettere at læse og forstå.Dette notat omhandler alene forslaget om en omarbejdning af bygningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagEnergieffektive bygninger indtager en fremtrædende plads i Fællesskabets miljøpolitik. Detnuværende bygningsdirektiv bygger derfor på EF-traktatens artikel 175, stk. 1. Det ændres derikke ved. Forslaget vedtages efter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om fælles beslut-ningstagen.4. NærhedsprincippetDet er Kommissionens vurdering, at forslagets mål om øget energieffektivitet ikke vil kunneopfyldes på nationalt niveau alene, men at det er nødvendigt at gøre noget på fællesskabsplanfor at lette iværksættelsen af aktiviteter på nationalt plan. Byggevarer, udstyr og tjenester, derer knyttet til bygninger, udgør en stor del af EU's indre marked. Uden sikkerhed for at mar-kedsforholdene ligger fast på langt sigt i hele EU, er det ikke særlig sandsynligt, at virksom-hederne vil reagere hurtigt på den stigende efterspørgsel efter tjenesteydelser, der øger energi-effektiviteten. Bygningsarbejderes øgede mobilitet og det stigende antal virksomheder, derdriver forretning på tværs af grænserne i EU, betyder endvidere, at foranstaltninger, der gørreguleringen af byggemarkedet mere sammenlignelig på tværs af grænserne, vil mindske denadministrative byrde og øge deres muligheder for at opnå produktivitetsgevinster.Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt.Formålet med forslaget er således at styrke bygningsdirektivets anvendelsesområde. Vægtenligger fortsat på etablering af en fælles fremgangsmåde som grundlag for sammenhængendeog gensidigt forstærkende mekanismer til forbedring af energieffektiviteten, øget bæredygtig-hed og afbødning af klimaændringerne, samtidigt med at medlemsstaterne fastholder kontrol-len med, hvor de enkelte krav sættes, og hvordan de gennemføres.5. Formål og indholdSide 3/33

Kommissionens oprindelige forslagFormålet med en omarbejdning af bygningsdirektivet er at tydeliggøre og forenkle visse be-stemmelser, at udvide direktivets anvendelsesområde, at styrke nogle af dets bestemmelser, såde får større virkning, og at give den offentlige sektor tilskyndelse til at gå i spidsen for ener-gibesparelser. En omarbejdning vil gøre det lettere at gennemføre bygningsdirektivet i natio-nal ret og i praksis, således at en betydelig del af de tilbageværende omkostningseffektive mu-ligheder for at spare energi i bygningssektoren kan realiseres. Det nuværende direktivs mål ogprincipper fastholdes, og det overlades som før til medlemsstaterne at afgøre, hvordan krave-ne skal konkretiseres og gennemførelsen i øvrigt tilrettelægges.Kommissionen understreger, at det er meget vigtigt, at det nuværende bygningsdirektiv gen-nemføres korrekt og til tiden. Det foreliggende forslag bør ikke bruges som begrundelse for atforsinke gennemførelsen af det nuværende direktiv.Forslaget tydeliggør, styrker og udvider anvendelsesområdet for bygningsdirektivets nuvæ-rende bestemmelser på følgende måder:– Nogle af bestemmelserne formuleres klarere.– Bestemmelsen om, at medlemsstaterne skal stille mindstekrav til den energimæssige yde-evne for bygninger, der skal gennemgå større renoveringsarbejder, får et udvidet anvendel-sesområde, og hvor det tidligere gjaldt for bygninger over 1000 m2, vil det herefter gældealle bygninger. Baggrunden for udvidelsen er ifølge Kommissionen, at den nuværende tær-skel i bygningsdirektivet udelukker 72 % af bygningsmassen, hvor der stadig er omkost-nigseffektive muligheder for at spare energi. Muligheden for at opfylde på komponentni-veau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygning som helhed bevares iforslaget, således at det også fremover vil være muligt i for eksempel enfamilieshuse aleneat stille krav til de enkelte komponenter, såsom tagisolering, vinduer og kedler.– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-tiv energi inden byggeri påbegyndes, udvides fra at gælde for bygninger over 1000 m2 tilat gælde alle bygninger. Af alternative systemer opregnes decentrale energiforsyningssy-stemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme- eller gruppeopvarmningsan-læg eller fjern- eller gruppekøleanlæg, samt varmepumper. Udvidelsen underbygger EU’smål for anvendelse af vedvarende energi. Bestemmelserne om vurdering af alternative sy-stemer skal gennemføres i overensstemmelse med kravene i forslaget til direktiv om frem-me af anvendelsen af vedvarende energikilder.– Bestemmelserne om energimærkninger skærpes. Anbefalinger får en større rolle at spille,idet det understreges, at de udgør en obligatorisk del af mærkningen, og det foreskrives,hvilke oplysninger de skal indeholde. Der stilles krav om, at energimærkets indikatortal forenergimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering, når bygninger eller dele herafudbydes til salg eller leje.– Reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg skal finde sted, gørestydeligere for at understrege, at det er vigtigt, at der er et rimeligt forhold mellem omkost-ningerne af et eftersyn og de energibesparelser, som eftersynet forventes at medføre. For såvidt angår kedel- og varmeanlæg indføres der krav om regelmæssige eftersyn af hele var-meanlægget og ikke kun som hidtil af kedlen suppleret med et 15-års engangseftersyn afhele anlægget. Kravet om eftersyn foreslås endvidere udvidet til at gælde varmeanlæg medkedler tilallebrændselstyper. I henhold til de gældende bestemmelser er der for så vidt an-går kedler med en effekt på mellem 20 og 100 kW, kun krav om regelmæssigt eftersyn,Side 4/33

hvis kedlen opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel. Der foreslås lige-ledes indført krav om uvildig stikprøvekontrol af eftersynsrapporternes kvalitet.– Kravene til energimæssig ydeevne, oplysning og uvildige eksperter skærpes.– Der stilles et beregningsværktøj til rådighed for medlemsstaterne og interesserede parter,som kan bruges til at sammenligne de nationalt eller regionalt fastsatte mindstekrav tilenergimæssig ydeevne med det omkostningsoptimale niveau. Medlemsstaterne forpligtestil at sørge for, at deres minimumskrav når op på de niveauer, som anvendelsen af oven-nævnte sammenligningsmetode viser er omkostningsoptimale.– Medlemsstaterne tilskyndes til at tilrettelægge vilkår, der fremmer udbredelsen på marke-det af bygninger med lavt eller intet energiforbrug og CO2-udledning. Der stilles krav om,at medlemsstaterne udarbejder landsdækkende planer med klare definitioner og mål forudbredelsen.– Den offentlige sektor tilskyndes til i højere grad at gå foran med et godt eksempel. Der stil-les således krav om, at bygninger med et samlet nytteareal på 250 m2, der anvendes af detoffentlige, skal energimærkes. I forlængelse heraf udvides pligten til at opslå mærkningentilsvarende.– Pligten til at opslå energimærket skal ligeledes gælde for ikke-offentlige bygninger på me-re end 250 m2, der ofte besøges af offentligheden, og som allerede har fået lavet et ener-gimærke.– Den eksisterende bestemmelse om, at medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstalt-ninger for at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, der kan bidrage til atforbedre den energimæssige ydeevne foreslås udvidet med en præcisering om, at medlems-staterne særligt skal oplyse ejere og lejere om energiattester og eftersynsrapporter, om om-kostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og omde økonomiske konsekvenser på sigt af ikke at gøre noget på dette område. Som det allere-de er tilfældet kan kommissionen bistå med gennemførelse af oplysningskampagner.– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet gennemførernogle af direktivets bestemmelser - herunder et nyt beregningssystem for fastsættelse afkravene til bygningers energimæssige ydeevne - ved komitologi, ændres i overensstem-melse med reglerne om forskriftsproceduren med kontrol.– Medlemsstaterne skal fastlægge og gennemføre regler om sanktioner for overtrædelse af denationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.Senest foreliggende version af forslagetNøgleelementerne i omarbejdningen er - i henhold til den senest foreliggende version af for-slaget, der er resultatet af de foreløbige forhandlinger i Rådet - følgende:– Justering af gældende metode til fastsættelse af minimumskrav til bygningers energimæs-sige ydeevne.– Udvikling ved komitologi af et beregningsværktøj/sammenligningsmetode, der skal brugestil beregning af omkostningsoptimale mindstekrav til den energimæssige ydeevne i byg-ninger i den enkelte medlemsstat;– Modifikation af Kommissionens oprindelige forslag om, at medlemsstaterne i 2017 for-pligtes til at justere deres nationale mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne ioverensstemmelse med de resultater, der fremkommer når ovennævnte værktøj til bereg-Side 5/33

ning af omkomstningsoptimale niveauer anvendes. Det foreliggende forslag fastsætter, atsåfremt der i en medlemsstat er stor forskel på de minimumskrav, man har sat og de mini-mumskrav, der i henhold til ovennævnte metode ville være omkostningsoptimale for denpågældende medlemsstat, så har den pågældende medlemsstat valgfrihed mellem at forkla-re/retfærdiggøre dette på skrift over for Kommissionenellerat sætte foranstaltninger iværk, der reducerer denne forskel,ellerat gøre begge dele.– Mindstekrav til den energimæssige ydeevne for bygninger, der skal gennemgå større reno-veringsarbejder, udvides til at gældeallebygninger uanset størrelse. Muligheden for at op-fylde på komponentniveau som alternativ til at fastsætte krav for den renoverede bygningsom helhed er tydeliggjort i forslaget.– Pligten til at vurdere mulighederne for at anvende forskellige opregnede former for alterna-tiv energi inden byggeri påbegyndes udvides til også at gælde forallebygninger uansetstørrelse. At vurderingen kan foretages på baggrund af en konkret analyse for det enkeltehus eller på baggrund af en kollektiv analyse for grupper af ensartede bygninger i detsamme område er tydeliggjort i forslaget.– Minimumskrav til tekniske bygningsinstallationer i bygninger.– Krav til medlemsstaterne om at udarbejde planer med kvantitative mål for øgning af antal-let af nye lavenergibygninger. For eksisterende bygninger skal medlemsstaterne udarbejdeen politik og tage skridt til at stimulere, at eksisterende bygninger, der undergår renove-ring, transformeres til lavenergibygninger.– Bestemmelse om finansielle incitamenter og markedsbarrierer. Fortegnelser skal udarbej-des og kommunikeres til Kommissionen om foranstaltninger iværksat eller foreslået i Med-lemsstaterne med henblik på opfyldelse af direktivet. Det fremhæves: - at de nationale for-anstaltninger kan stile mod en reduktion af eksisterende markedsbarrierer og udvikling afnye finansielle og fiskale instrumenter til fremme af energieffektiviteten i nye og eksiste-rende bygninger; - at medlemsstaterne opmuntres til at bruge alle på fællesskabsniveau tilrådighed værende finansielle instrumenter, og; - at Kommissionen, hvis det er relevant, se-nest den 30. juni 2011 på baggrund af en konsekvensanalyse skal fremsætte forslag til lov-givning, der kan styrke og supplere eksisterende finansielle fællesskabsinstrumenter medhenblik på at støtte implementeringen af direktivet.– Skærpede krav til indholdet af energimærkningen. Anbefalinger får en større rolle at spille.– Energimærkets indikator for energimæssig ydeevne (A-G) anføres i enhver annoncering,når bygninger eller dele heraf udbydes til salg eller leje.– Udvidelse af de regelmæssige eftersyn for kedler til at gælde for hele varmeanlægget. Detgældende direktivs afgrænsning af eftersynet til kun at gælde varmesystemer, hvor kedlenopvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel fastholdes.– Tydeliggørelse af reglerne for, hvor hyppigt eftersyn af varme- og klimaanlæg skal findested.– Specifikke krav til indholdet af eftersynsrapporterne for varme- og klimaanlæg– Krav om uvildige stikprøvekontroller af eftersynsrapporter og energimærkningers kvalitet.– Offentlige bygninger på ned til 250 m2, der ofte besøges af offentligheden, skal energi-mærkes regelmæssigt. Pligten til at opslå mærkningen på et for offentligheden synligt stedudvides tilsvarende.Side 6/33

– Ikke-offentlige bygning på mere end 250 m2, der ofte besøges af offentligheden og har fåetlavet et energimærke i anden anledning, skal have dette energimærke opsat på et for offent-ligheden synligt sted– Skærpelse/detaljering af kravene til medlemsstaterne om information til ejere og lejere afbygninger om bygningers energimæssige ydeevne, om tiltag, der kan forbedre den og omkonsekvenserne af ikke at gøre det, herunder om indhold og formål med energimærknings-og eftersynsordninger.– Bestemmelserne for det udvalg, der bistår Kommissionen og blandt andet skal gennemførenogle af direktivets bestemmelser ved komitologi, ændres i overensstemmelse med regler-ne om forskriftsproceduren med kontrol.– Obligatorisk krav om fastsættelse og gennemførelse af sanktioner for overtrædelse af denationale bestemmelser, der vedtages i medfør af bygningsdirektivet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har den 23. april 2009 haft forslaget til 1. behandling. Blandt de væsent-ligste ændringsforslag kan nævnes:En række nyedefinitionerer tilføjet, og der er foretaget en yderligere præcisering, forenk-ling og tydeliggørelse af flere af de eksisterende og af de af Kommissionen foreslåede de-finitioner.I overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol vedtages og gennemføres enfællesmetode tilberegning af bygningers energimæssige ydeevne(i modsætning tilKommissionens forslag, hvor det fortsat overlades til medlemsstaterne at vedtage en me-tode på nationalt eller regionalt niveau)I stedet for en sammenligningsmetode foreslås fastlæggelse af enfællesmetode tilbereg-ning af omkostningsoptimale mindstekravtil den energimæssige ydeevne.Fokus på fastsættelse af mindstekrav til energimæssig ydeevne påkomponentniveauerskærpet og strømlinet gennem hele direktivet med sigte på at nå omkostningsoptimale ni-veauer i forbindelse med såvel nybyggeri som renoveringer.Øget fokus på betydningen afbelysningogbelysningssystemerved beregning af og fast-sættelse af mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne.Fokus påinddragelse af energi fra vedvarende energikilderer skærpet, og blandt andetindføjet som parameter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger.I stedet for at operere med handlingsplaner og mål for en øgning af antallet af bygninger,der har ”lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af primærenergi”, opere-rer Parlamentet i sit forslag med ”energineutralebygninger”.En energineutral bygningdefineres som en bygning, hvis samlede årlige forbrug af primærenergi som følge af byg-ningens meget høje energieffektivitet er lig med eller mindre end energiproduktionen fravedvarende energikilder på stedet.Økonomiske og fiskale incitamenter og lignendeindføjes som et aktivt middel til at frem-me bygningers energimæssige ydeevne. Blandt andet stilles krav om, at medlemsstaterneudarbejder nationale handlingsplaner med foranstaltninger, der dels skal mindske de eksi-sterende juridiske og markedsmæssige hindringer, dels skal udvikle eksisterende og nyeøkonomiske og fiskale instrumenter med henblik på at øge både nye og eksisterende byg-ningers energimæssige ydeevne. Foranstaltningerne skal blandt andet støtte gennemførel-Side 7/33

sen af anbefalingerne i energimærkningerne og tilskynde til væsentlige energimæssigeforbedringer, hvor forbedringer ellers ikke ville være økonomisk mulige, ligesom de skalunderstøtte husholdninger, der risikerer at blive udsat for energifattigdom. Eksempelvisskal information om tilgængelige beskatningsmæssige og økonomiske incitamenter og fi-nansieringsmuligheder fremgå af energimærkningerne.Kommissionen skal fastsætte retningslinjer for energiattesters indhold, sprog og udform-ning, dette blandt andet med henblik på den frie udveksling af tjenesteydelser. Der udar-bejdes endvidere en ”frivillig EU-attest” for den energimæssige ydeevne i bygninger, derikke anvendes som bolig.Parlamentet begrænser Kommissionens forslag omeftersyn af varmeanlægmed kedlerover 20 kW til alene at omfatte varmeanlæg med kedler, der opvarmes med ikke-vedvarende flydende eller fast brændsel.Tærsklen for eftersyn afklima- og ventilationsanlægsættes ned fra 12 kW til 5 kW.Der indføres krav om eftersyn afreversible varmepumpermed en nominel nytteeffekt på5kW.Endvidere indføres en mulighed for at medlemsstaterne kan undlade at stille krav om ef-tersyn af såvel klima- og ventilationsanlæg som varmeanlæg, hvis der er installeret elek-troniske overvågnings- og kontrolsystemer, der – for klimaanlæggenes vedkommende –gør det muligt at fjernovervåge anlæggenes sikkerhed og effektivitet.Øget fokus på og krav omoplysningtil borgere og andre interessenter.En rækketidsfristerer rykket frem

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforEn stor del af de ændringer, som foreslås, er allerede gennemført i den danske lovgivning påområdet. Forslaget medfører, at der vil skulle ske enkelte justeringer af lov nr. 585 af 24. juni2005 om fremme af energibesparelser i bygninger (opslag af energimærkningen i alle bygnin-ger med et nytteareal på mere end 250 m2, der anvendes af en offentlig myndighed eller hyp-pigt besøges af offentligheden). Der vil derudover muligvis skulle ske en ændring af bl.a. lovom omsætning af fast ejendom (krav om oplysning om energimærkning ved salgs- og udleje-annoncer). Herudover vil der muligvis skulle ske en justering af varmeforsyningsloven.Omarbejdningen vil ligeledes kræve en ændring af de bekendtgørelser, der er udstedt i medføraf lov om fremme af energibesparelser i bygninger. Dette vil muligvis skulle ske for så vidtangår bestemmelserne om eftersyn af varmeanlæg og typer af kedelanlæg. Med hensyn tilenergimærkning af bygninger, vil der skulle indføjes bestemmelser om en skærpelse af be-stemmelserne om opslag og om pligt til at medtage energimærkningens indikator i salgs- ogudlejeannoncer. For energimærkningsordningen vil der skulle tilføjes bestemmelser om sank-tioner for overtrædelse af bestemmelserne herom.Ligeledes vil der skulle ske en skærpelse og justering af bygningsreglementet på visse områ-der med henblik på at opfylde kravene til den energimæssige ydeevne.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserSide 8/33

Omarbejdningen af bygningsdirektivet betyder, at kravene til den energimæssige ydeevne afbygninger, til energimærkninger og til eftersyn af varme- og klimaanlæg udvides. Gennemfø-relsesforanstaltningerne må formodes i et vist omfang at medføre øgede aktiviteter for det of-fentlige ved justeringen af kravene til bygningers energimæssige ydeevne, til energimærknin-gen og til eftersyn og eftersynsrapporter, samt til kontrol og håndhævelse af de fastsatte krav.Desuden vil der være behov for informationskampagner om mærknings- og eftersynsordnin-ger over for ejere af bygninger.Det forventes, at der i vid udstrækning vil blive tale om bestemmelser, der allerede er gen-nemført i dansk lovgivning eller vil blive gennemført som opfølgning på regeringens strategifor reduktion af energiforbruget i bygninger, der er blevet offentliggjort i april 2009, og derforikke har statsfinansielle konsekvenser.En foreløbig udredning af de statsfinansielle omkostninger, som følge af omarbejdningen afdette direktiv, viser, at der i 2010 vil være behov for yderligere personaleforbrug svarende tilet årsværk i både Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen, når der ved komitologiskal udvikles en sammenligningsmetode med henblik på beregning af minimumskrav til byg-ningers energimæssige ydeevne. Nye krav i medfør af direktivets artikel 9 indebærer et lø-bende ressourceforbrug på ca. ½ årsværk i såvel Energistyrelsen som Erhvervs- og Byggesty-relsen. Kravet om annoncering af energimærkningerne anslås at kræve engangsudgifter på 0,5mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 1,5 årsværk til kontrol og håndhævelse. Detskønnes med stor usikkerhed, at obligatorisk håndhævelse gennem sanktioner vil medføre be-hov for engangsudgifter på ca. 5 mio. kr. samt et løbende personaleforbrug på 8 personer.Dertil kommer driftsomkostninger på 1 mio. kr. per år. Det antages, at de øvrige konsekvenseraf direktivændringen i form af øgede byrder for den offentlige sektor vil kunne afholdes indenfor de eksisterende bevillinger.Der tages forbehold for mulige yderligere byrder, som konsekvens af de ændringer i det fore-liggende forslag som de kommende forhandlinger, herunder med Europa-Parlamentet, måtteafstedkomme.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen vurderer, at investeringsbehovet og de administrative omkostninger er for-holdsvis små, sammenholdt med udbyttet. F.eks. vil det ifølge Kommissionen samlet set i EUmedføre yderligere kapitalinvesteringer på 8 mia. EUR om året at ophæve tærsklen på 1.000m2i det nuværende bygningsdirektiv. Disse investeringer vil imidlertid udløse besparelser ienergiomkostningerne på 25 mia. EUR på årsbasis i 2020, og det vil igen sige, at CO2-bekæmpelsen giver en stor gevinst. Disse beregninger bygger på forsigtige skøn over oliepri-sen.Investeringskravene er ikke lige fordelt mellem EU's borgere, dvs. der bliver flere omkostnin-ger for dem, som foretager større renoveringer af deres bygninger eller arbejder med ejen-domshandel. Kommissionen vurderer dog, at de forventede høje energipriser vil give attrakti-ve afkast af disse indledende investeringer og mindske energiregningerne. Det vil både direkteog indirekte få positive virkninger til at brede sig gennem hele økonomien.

Kommissionen vurderer endvidere, at det samlede samfundsmæssige udbytte i form af mindreenergiforbrug og dermed mindre CO2-emissioner og mindre importafhængighed, og øget job-skabelse forventes langt at overgå omkostningerne til de analyserede foranstaltninger.Forbedring af bygningernes kvalitet er et vigtigt middel til at opnå langsigtede løsninger påproblemet med høje energiregninger, og derfor mener Kommissionen, at medlemsstaterne børbenytte de andre virkemidler, de har rådighed over, til at støtte behov af denne art. Det revide-rede direktiv understøtter muligheden for at indføre målrettede finansieringsværktøjer. F.eks.giver det grundlag for at kæde forbedringer af energieffektiviteten som anbefalet i energiatte-sten sammen med økonomiske incitamenter.En analyse af de forventelige faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser som følge af omar-bejdning af direktivet i overensstemmelse med det foreliggende udkast viser følgende: Be-stemmelsen om, at alle nye bygningers skal omfattes afpligten til at undersøge alternativeenergiforsyningssystemervil betyde en omfordeling af salg af energiforsyningsprodukter fraforskellige virksomheder; pligten til at ladeindikatortallet for indikatormærket fremgå afsalgs- og udlejeannoncervil muligvis indebære en mindre merudgift for borgerne til dækningaf større annoncer;Opslag af energimærket på ikke-offentlige bygninger på mere end 250 m2,der ofte besøges af offentligheden og som allerede har et gyldigt energimærke. Et opslag vilformentlig koste mellem 50 og 100 kr.; - Et groft skøn viser, at op mod 40.000 bygninger vilvære omfattet af kravet.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneForslaget om, at indikatortallet for energimærkningen skal fremgå af eventuel annoncering iforbindelse med salg og udleje forventes ifølge en vurdering foretaget af Center for Kvalitet iErhvervsregulering (CKR) at medføre nye administrative byrder for de virksomher, der er in-volveret i salg og udlejning af bygninger, svarende til ca. 3.500 timer årligt på samfundsni-veau. Der skal dog i dette estimat tages forbehold for en række usikkerhedsmomenter, herun-der om det faktiske antal af transaktioner. Den øvrige del af forslaget vurderes på det forelig-gende grundlag ikke at indebære nye administrative byrder for erhvervslivet.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre– 60-80 mio. mineralolieekvivalent (toe) energibesparelser i EU om året frem til 2020, sva-rende til en nedskæring på 5-6 % af EU's endelige energiforbrug i 2020– 160-210 mio. tons CO2-besparelser i EU om året frem til 2020, svarende til 4-5 % af EU'ssamlede CO2-emissioner i 2020Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telseKommissionen forventer at forslaget vil være til gavn for beskæftigelsen. Kommissionenskonsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtages gennemførelsesfor-anstaltninger, vil medføre– 280 000 (til 450 000) potentielle nye arbejdspladser i EU frem til 2020, hovedsagelig ibyggeriet og som eksperter i energiattestering og energisyn og eksperter i eftersyn af var-Side 10/33

me- og klimaanlæg. Derudover vil behovet for produkter, komponenter og materialer, derskal bruges eller installeres i bygninger med højere ydeevne, også bidrage med flere ar-bejdspladser (dette er ikke kvantificeret i konsekvensanalysen).9. HøringForslaget blev sendt i høring den 4. februar med svarfrist den 18. februar 2009.Følgende fremgår af høringssvarene opdelt efter de emner, som har været nævnt i høringssva-rene.GenereltDansk Energi støtter overordnet forslaget og vurderer, at det indeholder mange, spændendetiltag og initiativer med rammer, der giver mulighed for national tilpasning med respekt forlokale klimaforhold, byggeskik, energiadfærd og -produktion. BAT-Kartellet finder forslagetgodt med mange helt centrale elementer. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støt-ter forslaget, som de vurderer, vil tydeliggøre, styrke og udvide anvendelsesområdet for byg-ningsdirektivet med henblik på at maksimere effekten af direktivet og derigennem fremmeenergispareindsatsen i medlemsstaterne. Energi- og Olieforum hilser ligeledes kommissionensforslag til omarbejdning af direktivet for bygningers energimæssige ydeevne velkomment.Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI finder intentionerne bag forslaget fornuftige ogmener, at målet med at tydeliggøre og forenkle visse bestemmelser, udvide direktivets anven-delsesområde samt at styrke direktivet, ser ud til at lykkes. Realkreditforeningen hilser princi-pielt velkommen, at der gennem en opdatering af det gældende direktiv sættes en mere klima-offensiv dagsorden, hvormed der aktivt sigtes mod at gøre den bestående bygningsmasse mereenergieffektiv, samt at give nye bygninger en mere energiøkonomisk udformning. Realkredit-foreningen finder, at det vil være til gavn for husholdningerne, der umiddelbart vil drage nytteaf et lavere forbrug af stadigt dyrere brændsler, og til gavn for klimaet, der spares for unødigeudledninger. En vis effekt på et byggemarked, der lider i den aktuelle finansielle situation, ernaturligvis en velkommen sideeffekt. Tekniq finder i særdeleshed, at forslagene, der drejer sigom bygningsrenovering og eftersynsordningen for varmeanlæg, er særdeles nyttige.Beregningen af bygningers energimæssige ydeevne (foreslået artikel 3, jf. bilag I)FRI anfører, at det i lyset af det stigende elforbrug bør overvejes at fjerne den modifikationfor så vidt angår boligsektoren, der gøres i relation til inddragelse af en bygnings indbyggedebelysningsinstallation i metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne. Dette viløge fokus på og fremme energieffektivisering af belysningen i boliger og udnyttelsen af dags-lys. Derudover påpeger FRI, at de foreslåede overordnede bestemmelser for opgørelse afenergibehovet i bygninger allerede er kendte fra det gældende, danske bygningsreglement.Udover de forhold, som Kommissionen har foreslået skal indgå i beregningen af bygningersenergimæssige ydeevne, foreslår FRI, at den indbyggede installation til udendørsbelysningindregnes, som del af el-forbrug til bygningsdrift, hvilket vil øge fokus på energieffektivudendørsbelysning. Ligeledes bør elforbrug til elevatorer, rulletrapper og lignende indgå iforbruget til bygningsdrift, idet disse installationer er som ofte naturlige dele af funktion ogdrift af bygningen. FRI anfører, at det elforbrug i bygninger, som ikke indgår i bygningsdrift,er kraftigt voksende, og da det blandt andet påvirker indeklimaet i bygninger, bør det indgå iberegningen af bygningers energimæssige ydeevne. Der kunne eventuelt startes med at ind-drage det faste inventar. Dansk Energi bemærker i øvrigt, at den danske vægtning af el medSide 11/33

en faktor 2,5 bør ændres, da el er kvoteomfattet og vægtningen fremmer incitamenter til atspare på en energiart, som allerede er reguleret, samtidig med at det fremmer anvendelse aff.eks. olie og gas, som ikke er kvotereguleret.Fastlæggelse af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindstekravtil energimæssig ydeevne gældende for bygninger eller dele af bygninger (forslagets artikel5).Dansk Energi støtter forslaget om, at der opstilles mindstekrav til bygningsenergimæssig yde-evne, men er i lyset af de forskelle, der er landene imellem, f.eks. i relation til byggeskik, kli-ma, boliganvendelse og energiadfærd, i tvivl om, hvorvidt det er muligt for Kommissionen atudarbejde en metode, der kan benyttes af alle lande til benchmarking. Herudover anføres, atde administrative konsekvenser, herunder den indberetningspligt, der følger af forslaget, vir-ker administrativt tungt for medlemsstaterne. Tekniq anfører, at man - udover at basere bereg-ningsmodellen på de variabler, der er anført i præamblen - også nødvendigvis må inddrage le-vetidsbetragtninger for større komponenter i energisystemet. Der henvises herved til, at denneparameter allerede er implementeret i reglerne i BR08 omkring større ombygninger, hvorgennemførelsen er af energimæssige besparelser er begrænset til de foranstaltninger der harden fornødne rentabilitet. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer støtter udarbejdelsenaf et benchmarking værktøj til at sammenligne de nationale og regionalt fastsatte mindstekravtil energimæssig ydeevne, så længe den administrative byrde holdes på et minimum. I det om-fang, europæiske standarder/beregningsmetoder kan benyttes som grundlag for et sådan be-regningsværktøj, opfordrer DI til, at disse anvendes.Udvidelse af kravet om, at alternative energiforsyningssystemer skal overvejes i forbindelsemed nybyggeri, til også at gælde nye bygninger på mindre end 1.000 m2 (foreslået artikel 6)Dansk Fjernvarme støtter forslaget om at fjerne den nedre grænse på 1.000 m2. Varmepumpe-fabrikanterne i Danmark s udtrykker tilfredshed med, at opmærksomheden omkring varme-pumper er skærpet i det foreliggende forslag, da varmepumper efter foreningens opfattelse idag udgør et meget solidt VE-alternativ til de traditionelle opvarmningsformer. Foreningengør i denne forbindelse opmærksom på, at en sådan vurdering af alternative energiforsynings-systemer altid bør ske i områder, som i Danmark pt. er pålagt tilslutningspligt til kollektivvarmeforsyning (fjernvarme og naturgas), idet varmepumper ofte udgør et fordelagtigt alter-nativ i disse områder.Udvidelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoverin-ger af den eksisterende bygningsmasse til også at gælde bygninger under 1.000 m2 (forsla-gets artikel 7)Dansk Energi støtter forslaget om at fjerne den eksisterende nedre grænse på 1.000 m2 oglægger herved vægt på, at bygninger under 1.000 m2 udgør en stor del af bygningsmassen, ogat omkostningerne ved energieffektiviseringer i forbindelse med renoveringer vil være lavereend ved forceret udskiftning. Dansk Fjernvarme finder det ligeledes positivt at fjerne 1.000m2 grænsen og mener, at det er den rette vej at gå, selvom bestemmelse formentlig kan blivesvær at håndhæve i praksis. Tekniq finder, at forslagene, der drejer sig om bygningsrenove-ring, er særdeles nyttige.Indførelse af mindstekrav til den energimæssige ydeevne for tekniske bygningsinstallationer ibygninger (forslagets artikel 8)

Dansk Energi støtter dette forslag om mindstekrav til den energimæssig ydeevne ved installa-tion af såvel nye som udskiftning eller større moderniseringer af eksisterende tekniske byg-ningsinstallationer. Dansk Energi finder herudover, at det ville være væsentligt at tilføje etkrav om eftersyn med henblik på at sikre, at anlægget er korrekt installeret og justeret, da derer store besparelser at hente ved en korrekt drift af anlæggene. Dansk Energi oplyser endvide-re, at foreningen sammen med producenter i flere år har arbejdet på at udvikle positivlisterover de mest optimale produkter af denne karakter og peger på, at opstilling af mindstekrav tilenergimæssig ydeevne ved installation vil være med til at fremme denne udvikling. DanskFjernvarme foreslår, at der også indføres komponentkrav til fjernvarmeunits. DEBRA og EOFstøtter ligeledes forslaget, som de finder, vil sikre optimal drift af anlæggene uden at brugerensamtidigt pålægges unødige omkostninger. Foreningerne ønsker dog en præcisering af forsla-gets stykke 2, således at det heraf fremgår, at energiprodukter (f.eks. kedler) skal have efter-vist deres energimæssige ydeevne ved installationen i form af en afleveringsforretning (com-missioning), der dokumenterer optimal justering af produktet i forhold til den tekniske byg-ningsinstallations opbygning og anvendelse (f.eks. temperatursæt, flow, automatikindstillin-ger mv.). Dette bør også gælde for små anlæg. Tekniq savner en præcisering af om fjernvarmesystemer er omhandlet af de anførte krav.Fremme af bygninger med lav eller ingen CO2-udledning og lavt eller intet forbrug af pri-mærenergi (foreslået artikel 9)Dansk Energi støtter forslaget om, at landene skal fremme udbredelsen af nul, lav og plus hu-se. DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer finder ligeledes, at det er vigtigt med enstramning på dette område, men anfører, at det i teksten bør tydeliggøres, at individuelle ved-varende energiløsninger ikke skal fremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollekti-ve løsninger. Det understreges ligeledes, at direktivets tekst bør sikre medlemsstaternes flek-sibilitet til at vælge de løsninger, som understøtter opfyldelse af både nationale og europæiskeenergispareforpligtelser på den mest samfundsøkonomiske måde. FRI støtter forslaget, menfinder det ønskeligt, om Kommissionen allerede nu melder ud med de første retningslinjer forog definitioner på, hvad der ligger i "ingen CO2-udledning" og "intet forbrug af primær ener-gi", da dette er af aktuel relevans for byggebranchen. Det bør således allerede nu afklares, omder skal anlægges der alene er tale om den udledning og det forbrug, som kræves til opførel-sen af den pågældende bygning eller om der tillige skal tages højde for bygningens levetid,drift, herunder vedligeholdelse og eventuelle ombygninger, og endelige nedrivning.Energimærkninger / Energiattester (forslagets artikel 10)Dansk Energi er positive over for en øget synliggørelse af energimærket, men anser det fortvivlsomt om de foreslåede ændringer er tilstrækkelige til at sikre energimærkningsordningensomkostningseffektivitet og henviser i denne forbindelse til, at energimærkning ikke i sig selvmedfører energibesparelser, men skal følges op af supplerende virkemidler. Blandt andet påbaggrund af de erfaringer, som Danmark har gjort på området, ser Dansk Energi derfor gerne,at forslaget kommer til at indeholde flere tiltag/initiativer, der sikrer fokus på realiseringsde-len frem for på registreringen af energibesparelserne (attesten). Det anbefales endvidere, atEU iværksætter en undersøgelse af effekten af energimærket i EU's medlemslande. DI, DIEnergibranchen og DI Byggematerialer anser det ligeledes for fornuftigt at udvide energiatte-sternes rolle i direktivet, og herunder at sikre dets håndhævelse, men fremhæver også, ordnin-gens fremtidige udformning skal besluttes i lyset af de danske erfaringer på området. DanskFjernvarme tilslutter sig, at der i energiattesten skal oplyses om bygningens brug af primærenergi.Side 13/33

Udvidelse af de regelmæssige eftersyn fra kedelanlæg til hele varmeanlæg (forslagets artikel13)I relation til kommissionens forslag om udvidelse af de regelmæssige eftersyn til fra som nukun at omfatte kedlen til at omfatte hele varmeanlægget anfører DEBRA og EOF, at dette, foreksempel i parcelhuse og lignende med radiatoranlæg, efter deres opfattelse kun vil påpegemarginale energibesparelser, som ikke står mål med ressourceindsatsen og omkostningerne.Den energimæssige stand af varmeanlæg forandres ikke væsentligt over år og en gentagelse afeftersynet vil derfor heller ikke give megen mening.. Eftersyn på kedlen alene kan såledesidentificere måske 95 % af de mulige, rentable energibesparelser på det samlede varmeanlægfor en indsats på under det halve i forhold til et totalt eftersyn. De sidste 5% mulige energibe-sparelser vil kunne hentes hjem i forbindelse med boligejerens beslutning om at udskifte engammel kedel. Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske regelmæssige eftersyn afvarme- og klimaanlæg.TEKNIQ anfører, at såfremt der gennemføres regelmæssige eftersyn af varmeanlæg med ennominel nytteeffekt på over 20 kW, bør dette eftersyn omfatte en vurdering af kedlens effek-tivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov.For så vidt angår eftersyn af gaskedler på mellem 20 og 100 kW, som ikke for tiden er under-givet denne forpligtelse, anfører DEBRA og EOF, at et regelmæssigt eftersyn af gaskedler ik-ke har den store effekt på kedlens driftsforhold energimæssigt set. Men en energiteknologiskvurdering af gaskedler efter en årrække, hvor mere energieffektiv teknologi kan være et ren-tabelt alternativ, kan have et formål.Med hensyn til den foreslåede udvidelse af eftersynet for så vidt angår varmeanlæg med ked-ler på mere end 100 kW, anfører DEBRA og EOF, at dette eftersyn i praksis allerede er dæk-ket ind via den regelmæssige energimærkning af bygninger over 1000 m2.Både Dansk Fjernvarme, DEBRA og EOF påpeger, at forslagets betragtning om, at regel-mæssige eftersyn, der kan sikre korrekt indstilling og dermed miljømæssig, sikkerhedsmæssigog energimæssig optimal ydelse, efter disse foreningers opfattelse bør operationaliseres i denforeslåede artikel 13, således, at eftersynet specifikt kommer til at omfatte denne service.Dansk Fjernvarme: anfører, at formuleringen “..efterse varme og –klimaanlæg..” efter for-eningens opfattelse i en dansk kontekst næppe vil kunne tolkes som ikke omfattende en fjern-varmeinstallation. Men formuleringen i den engelske udgave: ”..entire heating and air-conditioning system..” kan, ifølge udenlandske fjernvarmeforeninger, tolkes som ikke at om-fatte f.eks. en fjernvarmeunit men kun radiatorsystemer. Danmark bør efter foreningens opfat-telse tilstræbe, at definitionen af varmeanlæg i artikel 2 afgrænses til omfattende alle dele tilbrug for opvarmningen af bygninger, herunder dele til udnyttelse af fjernvarme og fjernkø-ling, og at eftersyn følgelig kommer til at omfatte alle dele af varmeanlæg til udnyttelse affjernvarme og fjernkøling. Tekniq tilslutter sig disse betragtninger.Eftersyn af klimaanlæg (forslagets artikel 14)Dansk Energi støtter forslaget om, at der skal ske eftersyn af klimaanlæg. Tekniq savner enbegrundelse for, hvorfor bygningens varmebehov ikke skal indgår i vurderingen af klimaan-læggets effektivitet og dets dimensionering.Det offentlige skal gå foran (blandt andet forslagets artikel 9 og artikel 12)BAT-Kartellet, FRI og Dansk Energi støtter forslaget om, at det offentlige pålægges en for-pligtelse til at gå foran som et godt eksempel gennem at være underlagt strengere krav og kor-tere tidsfrister. Dansk Energi fremhæver dog, at såfremt det skal lykkes har erfaringerne fraSide 14/33

Danmark vist, at der skal afsættes særlige ressourcer til det, for eksempel hvis det offentligeskal realisere alle energibesparelser med en tilbagebetalingstid på op til 5 år.Incitamenter til at fremme energibesparelserDansk Energi anfører, at der er behov for fokus på alternative motivationsfremmende foran-staltninger, da regler sjældent i sig selv motiverer til energibesparelser; specielt ikke i forholdtil eksisterende bygninger. Derfor finder foreningen Parlamentets forslag om, at medlemslan-dene skal anvende finansielle og økonomiske tiltag for at fremme gennemførelsen af energi-besparelser i bygninger interessant.Oplysning (forslagets artikel 19)Realkreditforeningen anfører, at der samtidigt med omarbejdelsens vedtagelse bør overvejesen informationsmæssig indsats med oplysning om de økonomiske incitamenter til at energiop-timere bygninger - samt hvad der kræves af investeringer, og om der er støttemuligheder.Sanktioner (forslagets artikel 22)Energimesteren ApS opfordrer til, at lovgivningen sikrer, at kravet om energimærkning kanhåndhæves.Administrative byrderDansk Energi advarer mod, at rammerne for tiltagene bliver for administrativt tunge og der-med svære og ugennemskuelige at gennemføre i såvel lovgivning som praksis. Domstolssty-relsen finder det på det foreliggende grundlag vanskeligt at vurdere, hvilke økonomiske kon-sekvenser ændringerne af direktivet vil få for domstolene men forventer, at ændringerne vilkunne medføre merudgifter for domstolene. Realkreditforeningen anbefaler overordnet, atman gennemfører de politiske initiativer på et administrerbart niveau, sådan at initiativerneikke drukner i bureaukrati, der skaber træghed og uvilje mod ordningerne.Notatet har været i skriftlig høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg med frist den 11.marts. Specialudvalget havde følgende kommentarer:Dansk Energi støtter overordnet forslaget om at tydeliggøre og skærpe bygningsdirektivet, såder sikres klarhed og omkostningseffektivitet i direktivet. Godt med skærpede krav til byg-ningers ydeevne, men væsentligt at sikre omkostningseffektivitet i de anvendte virkemidler.Derfor også nødvendigt med analyser af de foreslåede ændringer. Også væsentligt ift. udvi-delsen af kravet om eftersyn af varmeanlæg, at det bliver dokumenteret, at det giver en positiveffekt ift. at sikre opnåelse af direktivets målsætning om reduktion af CO2-udslippet. Flereadministrative byrder bør undgås. Dansk Energi tvivler meget på, om mærkningsordningenfor bygninger vil være et omkostningseffektivt virkemiddel, selv med de foreslåede ændrin-ger. Behov for fokus på realiseringsdelen frem for registrering af energibesparelserne.Energinet.dk bemærker, at det bør overvejes, hvordan det kan indgå som en del af direktivet,at der i fremtiden vil være overskydende el og varme fra bygninger med vedvarende energian-læg, som vil kunne leveres til det offentlige forsyningsnet. Dette vil skabe en bedre drifts-,samfunds- og energiøkonomi.Energi- og Olieforum støtter regeringen i, at der skal sikres fleksibilitet for supplerende ellerbrug af andre tiltag i den enkelte medlemsstats metoder for at nå målene i direktivet. Derud-Side 15/33

over bør kravet om eftersyn af varmeanlæg ikke udvides, før den positive effekt af eftersyne-ne er dokumenteret.Dansk Fjernvarme mener, at bestemmelserne om eftersyn af kedel/varme- og klimaanlæg og-så bør omfatte fjernvarmeanlæg. Det er Dansk Fjernvarmes erfaring, at det kan svare sig medet regelmæssigt eftersyn af varmeanlægget, og det bør derfor medtages i direktivet.WWF finder, at en ambitiøs fornyelse af bygningsdirektivet rummer store energibesparelses-muligheder. WWF ønsker, at der bliver arbejdet for en opstramning af direktivet, således atnul energibygninger gøres til konstruktionsstandarden fra 2015, samt at gøres obligatorisk foroffentlige instanser at følge anbefalingerne optegnet i energimærkningsordningerne for offent-lige bygninger. Derudover skal håndhævelsen og moniteringen af implementeringen af direk-tivet styrkes.DI, DI Energibranchen og DI Byggematerialer fremhæver, at det er vigtigt at fremme en om-kostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede energimæssige ydeevneinden for opførelse og anvendelse af EU’s bygningsmasse. Derfor støttes revisionen af direk-tivet overordnet. Det er vigtigt med stramningen af direktivet til at omfatte fremme af lav ellernul energibygninger, men det bør tydeliggøres, at individuelle energiløsninger ikke skalfremmes i tilfælde, hvor det er mere effektivt med kollektive løsninger. Fornuftigt at udvideenergiattesternes rolle i direktivet, men stramningen bør tage højde for resultaterne af dendanske evaluering af energispareindsatsen. Benchmarking værktøjer til sammenligning afmindstekrav kan støttes, men bør ikke føre til flere administrative byrder.KL finder, at en ændring af bygningsdirektivet er ét af de væsentligste områder, hvor kom-munerne kan give et værdifuldt bidrag til løsning af klimaudfordringerne pga. det betydeligeenergibesparelsespotentiale, der findes i kommunernes bygningsmasse. Fokus bør dog ogsåbredes ud til at se på spørgsmålet om energiforsyning, når den eksisterende bygningsmasserenoveres og i forbindelse med nybyggeri. Det bemærkes, at det ikke fremgår specifikt aframmenotatet, hvilke forventninger der er til de økonomiske konsekvenser for kommunerne.Endelig er det ifm. gennemførelsen af direktivet afgørende at sikre passende finansiering ogfunktionel og effektiv brug af de menneskelige ressourcer.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Landsforeningen for Økologisk Byggeri(LØB) og INFORSE-Europe er enig i, at højere krav til energieffektivitet af bygninger er engod og omkostningseffektiv måde at nå energi- og klimamål. Derfor støttes revisionen afbygningsdirektivet. Organisationerne er dog imod forslaget om, at varmepumper ubetingetskal overvejes som forsyning for alle bygninger. Organisationerne kan støtte, at energimærk-ningen suppleres med obligatoriske anbefalinger, angivelse af energiklasse (A-G) ved annon-cering af boliger, regelmæssigt eftersyn af kedel og varme/klimaanlæg, fx hvert 5 år, sam-menligning af nationale mindstekrav til energimæssig ydeevne i bygninger samt ensartederegler for vurdering heraf og udvidelsen af energimærkeomfattede bygninger. Godt med til-skyndelse til fremme af lav eller nul energibygninger med landsdækkende planer, og at denoffentlige sektor bør gå forrest som det gode eksempel. Vedtagelsen bør ske hurtigt og ikkeforsinkes af nærmere analyser af de administrative byrder. Endelig foreslår organisationerne,at der i EU-regi iværksættes et arbejde med at supplere krav til driftsenergi med andre miljø-krav til bygninger, herunder krav til byggematerialer og byggeri. Dette vil evt. kunne indgå ien senere udvidelse af direktivet.Side 16/33

Notatet har været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 14. maj 2009.Følgende bemærkninger fremkom.Landbrugsraadet støttede grundlæggende forslaget, men fandt at der dels var behov for præci-sering af det omkostningseffektive, dels af hvorledes Kommissionen forestiller sig at udarbej-de en fælles metode til sammenligning på tværs af landegrænserne. Forslaget virkede for-holdsvis bureaukratisk.Det Økologiske Råd (DØR) bemærkede; at man støttede en udvidelse af direktivet til at om-fatte alle bygninger. Med hensyn til eftersynsordningen for kedel- og varmeanlæg ønskedeman, at dette skulle inkludere partikelemissioner og emissionskontrol. Dette vil især have be-tydning, hvis biomassefyr bliver omfattet af eftersynene. Herudover ønskede man, at fastudendørs belysning medregnes ved vurderingen af en bygnings energimæssige ydeevne. Manmente, at den danske vægtning af el burde fastholdes med en faktor 2,5.Vindmølleindustrien tilsluttede sig DØR’s synspunkter, var dog ambivalente i forhold tilvægtningen af el med en faktor 2,5.Energi- og olieforum var enig med DØR og ønskede også emissioner inddraget. Undrede sigover, at biomasseanlæg var fritaget for eftersyn.Dansk Fjernvarme mente, at det særligt ift. huse opvarmet med fjernvarme var vigtigt med in-terne kontrolsystemer i bygningerne og at det bør præciseres, at disse er omfattet af kravet omeftersyn.Greenpeace støttede DØR’s synspunkt. Greenpeace var imod, at forslaget ubetinget kræver envurdering af varmepumper som alternativ energikilde ved i alle bygninger, og ikke giver mu-lighed for undtagelse i områder med for eksempel fjernvarme.Notatet har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september2009. Følgende bemærkninger fremkom.Dansk Energi mente, at 2.5-faktoren burde ændres, da den forhindrede VE-målopfyldelsen, ogformuleringen under den danske holdning burde derfor nuanceres.Det Økologiske Råd udtrykte tilfredshed med 2.5–faktoren. I forhold til direktivforslaget varder tre afgørende problemer. For det første burde det præciseres, at der var tale om omkost-ningsoptimale minimumsniveauer, og ikke maksimumniveauer. Derudover var der er tale omen gammel opfattelse af omkostningseffektivitet. Den foreslåede metode burde udbygges medyderligere parametre, herunder fx de positive effekter på sundheden. For det andet manglerforslaget virkemidler for de nationale mål, der skal sættes i relation til lavenergibyggeri Fordet tredje mente man, at det skulle være obligatorisk at sætte komponentkrav i forbindelsemed såvel små som store renoveringer, da dette vil sikre den største effekt..WWF støttede Det Økologiske Råd, og mente, at vendingen ”overordnede retningslinjer” iforbindelse med lavenergi i eksisterende bygninger var en vag formulering, hvilket burdepræciseres nærmere.Side 17/33

Greenpeace spurgte til betydningen af ”højeffektive” vedvarende energiløsninger.Dansk Fjernvarme mente, at ”net zero buildings” burde suppleres med et fokus på ”net zerodistricts”, eftersom det var både mere effektivt og økonomisk fornuftigt, når flere kunne træk-ke på et fælles system.Det Økologiske Råd var enig i, at der burde være tale om ”net zero districts”.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen, da det indeholder et bredspektret ogstyrket fokus på energieffektivitet. Regeringen er enig med Kommissionen i, at det er vigtigtat fremme en omkostningseffektiv og bæredygtig forbedring af bygningernes samlede ener-gimæssige ydeevne inden for opførelse og anvendelse af EU's bygningsmasse. Regeringen ar-bejder derfor i forhandlingerne for at bevare et højt ambitionsniveau, således at der sker en re-el styrkelse af direktivet.De fleste af de spørgsmål, som Kommissionen har taget op i forslaget til omarbejdningen errelevante og afspejler et behov for en afklaring og opstramning af direktivet på flere områder.Forslagene fra Kommissionen ligger i meget vidt omfang på linje med den politik, som for-ligsparterne nåede til enighed om ved aftalen af 10. juni 2005 om den fremtidige energispare-indsats, som sidenhen er udviklet i national lovgivning og i den netop forelagte strategi forenergibesparelser i bygninger, og som regeringen også hidtil har promoveret i EU-regi.Regeringen støtter derfor overordnet Kommissionens forslag til omarbejdning af bygningsdi-rektivet, således at dette tydeliggøres og skærpes med henblik på at sikre disse mål. Samtidigtarbejder regeringen for, at en omarbejdning ikke modvirker behovet for mulighed for nationaldifferentiering og fleksibilitet ved implementeringen. Regeringen støtter ligeledes de fleste ju-steringer, der er foretaget undervejs i de hidtidige forhandlinger.Det er positivt, at de fælles krav, der er til metode og fastsættelse af de nationale krav til denenergimæssige ydeevne, udvides og skærpes som foreslået af Kommissionen. Det er i over-ensstemmelse med den danske holdning, at man arbejder for en gradvis og målrettet udvidelseaf kravene hertil i relation til såvel nye som eksisterende bygninger.Ifølge forslaget justeres den metode, som medlemsstaterne skal anvende til beregning af byg-ningers energimæssige ydeevne på nationalt plan, og dette element er dermed en del af denimplementering, der skal finde sted på nationalt niveau. Det indgår i regeringens nationalestrategi for reduktion af energiforbruget i bygninger at bevare en vægtning af el med en faktor2,5.Regeringen støtter Kommissionens oprindelige forslag om indførelse af en forpligtende meto-de til beregning af omkostningsoptimale og omkostningseffektive minimumsniveauer forbygningers energimæssige ydeevne. Bygninger står for 40 % af energiforbruget og CO2-udslippet i EU, og hvis den nødvendige grad af reduktioner på disse områder skal nås er detderfor af afgørende betydning, at der på fællesskabsplan fastsættes bestemmelser, der forplig-ter medlemsstaterne til løbende at justere deres nationale minimumskrav, således at en opti-Side 18/33

mering af bygningernes energimæssige ydeevne sikres. Regeringen er derfor kritisk over forden modifikation, der er resultatet af de hidtidige forhandlinger i Rådet.Regeringen støtter generelt de forslag til stramninger og justeringer, som vedrører bygningersenergimæssige ydeevnesom sådan, herunder fjernelsen af 1.000 m2 tærsklen i forbindelsemed krav, der stilles til nybyggeri og i forbindelse med renoveringer.Regeringen kan blandt andet støtte fjernelsen af grænsen på 1000 m2 for fastsættelse af kravtil den energimæssige ydeevne i forbindelse med større renoveringer i og med det fortsat vilvære muligt at opfylde på komponentniveau, hvilket er blevet yderligere præciseret i det sene-ste udkast og i overensstemmelse med den nationale strategi, hvor muligheden for at stillekrav til komponenter er af central betydning. Europa-Parlamentet har i sit ændringsforslagskærpet fokus på inddragelse af energi fra vedvarende energikilder, blandt andet som parame-ter i forbindelse med større renoveringer af eksisterende bygninger. Regeringens strategi haret lignende fokus og regeringen kan støtte en bestemmelse om, at staterne skal opmuntre tilinddragelsen af højeffektive vedvarende energi-løsninger i forbindelse med større renoverin-ger.Regeringen støtter ligeledes forslaget om minimumskrav til de tekniske installationer i byg-ninger. Regeringen finder det vigtigt, at der er mulighed for nationalt at stille strengere krav tilde elementer, der benyttes i installationer af denne karakter, selv hvor der måtte være tale omprodukter, der isoleret set er omfattet af EU-standarder. Dette vil sikre den fleksibilitet, der pågrund af geografiske og klimatiske forhold kan være nødvendig.Regeringen støtter forslaget om at medlemsstaterne nationalt fastsætter mål for nye lavenergi-bygninger. Det er allerede et vigtigt element i regeringens politik at fastsætte ambitiøse mål pådette område og strategien har allerede defineret mål, der betyder, at nye bygninger i 2020 vilhave et energiforbrug, der er på højst 25 % af det, det er i dag. Regeringens langsigtede visioner udviklingen af plusenergihuse, som på årsbasis producerer mere energi end de forbruger.Regeringen kan derfor støtte flere af de elementer, der ligger bag Europa-Parlamentets forslagom mål for såkaldt energineutrale bygninger (net zero buildings), ligesom regeringen finder,at der bør tænkes på net zero distrikter og den effekt, som det kollektive samarbejde kan bi-drage med.Regeringen kan ligeledes støtte formålet bag Kommissionens forslag om at sætte mål for lav-energi i eksisterende bygninger. En omkostningseffektiv omdannelse af eksisterende bygnin-ger er imidlertid fortsat meget kompliceret. Regeringen nærer dog et klart ønske om, at derbliver taget fat på spørgsmålet om eksisterende bygninger, som jo udgør langt hovedparten afbygninger, nemlig 99 % af bygningsmassen. Regeringen støtter derfor de overordnede linjer iden foreliggende revision af forslaget, der forpligter landene til at arbejde videre med dettespørgsmål.Regeringen støtter de igangværende forsøg på at finde det nødvendige kompromis mellemParlamentet og Rådet vedrørende finansielle og fiskale incitamenter med henblik på at frem-me energibesparelser i bygninger. Dette skal ske under hensyntagen til subsidiaritetsprincip-pet og medlemsstaternes ret til at fastsætte skatter og afgifter.

Regeringens generelle holdning til forslagene til ændring af direktivets bestemmelser vedr.energimærkninger, at omkostningskrævende stramninger af direktivet, der ikke i sig selv bi-drager til at ordningerne får større effektivitet, skal så vidt muligt undgås. I stedet for børmedlemslandenes fokus være rettet på at effektivisere de allerede eksisterende ordninger,hvorfor regeringen blandt andet støtter de forslag, der skærper kravene til indholdet af ener-gimærkningerne, styrker anbefalingernes rolle og stiller krav om tilsyn med mærkningerneskvalitet.Regeringen er skeptisk over for de foreslåede stramninger af eftersynsordningerne forkedel-og varmeanlæg,inden effekten af de eksisterende ordninger og krav er godtgjort. Det er ende-lig regeringens holdning af forslaget ikke må medføre unødige administrative byrder.Regeringen er desuden skeptisk over for Kommissionens forslag om obligatoriske sanktioner.Regeringen finder, at bestemmelsen skal være valgfri, så medlemsstaterne fortsat gives mu-lighed for at sikre håndhævelse gennem brug af alternative midler og incitamenter.Regeringen støtter Kommissionens forslag, der understreger det offentliges centrale rolle ogfastholder den væsentlige merværdi, der ligger i at det offentlige går foran med henblik på atfremme energibesparelser i bygninger. Dette gælder eksempelvis på området for lavenergi-bygninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe øvrige lande udtrykte sig indledningsvist overordnet positive over for forslaget og støttededets generelle linje. De foreløbige forhandlinger har imidlertid vist stor uenighed internt i Rå-det om, hvor langt man er parat til at gå, specielt i forhold til Kommissionens forslag om ud-vikling og brug af en sammenligningsmetode til beregning af omkostningsoptimale mindste-krav til bygningers energimæssige ydeevne og til anbefalingernes rolle i energimærknings-ordningen. I forhold til Europa-Parlamentets forslag er der tilsvarende modstand mod de påflere områder endnu mere ambitiøse forslag. Der er ligeledes et generelt forbehold over forParlamentets forslag om finansielle og fiskale incitamenter, som for mange lande står for enklar overskridelse af subsidiaritetsprincippet. En del lande har endelig udtrykt bekymring forøgede statsfinansielle og administrative byrder.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 4. juni, forud for rådsmødet(energi) den 12. juni 2009. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 25.februar 2009.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angivelse af energirelateredeprodukters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede va-reoplysninger (omarbejdet) (energimærkningsdirektivet)KOM(2008)778 af 21.11.20081. ResuméKommissionen har den 21. november 2008 fremsat forslag til omarbejdning af energimærk-ningsdirektivet. Forslaget indebærer en udvidelse af direktivets anvendelsesområde til at om-fatte energirelaterede produkter og indeholder desuden skærpede bestemmelser vedr. kontrolog håndhævelse. Herudover indeholder forslaget krav til offentlige indkøb om overholdelse afminimumspræstationskrav, som vil blive fastsat i de gennemførelsesforanstaltninger, sommedtages i medfør af direktivet.Forslaget var på dagsordenen med henblik på formandskabets fremlæggelse af fremskridts-rapport på Rådsmøde (energi) den 12. juni 2009. Forslaget forventes diskuteret på trialog-møder i løbet af efteråret 2009 med henblik på opnåelse af politisk enighed på Rådsmø-det(energi) den 7. december 2009.2. BaggrundKommissionen har den 21. november 2008 fremlagt et forslag til et omarbejdet rammedirek-tiv, som tager udgangspunkt i det eksisterende rammedirektiv for energimærkning af hus-holdningsapparaters energi- og ressourceforbrug. Omarbejdningen medfører primært, at di-rektivets anvendelsesområde udvides til at omfatte energirelaterede produkter og dermedbringes i overensstemmelse med forslaget til den ændring af Eco-designdirektivet, som blevvedtaget i juni 2009.Det omarbejdede rammedirektiv for energimærkning indgår i øvrigt som et element i Kom-missionens forslag til en handlingsplan for bæredygtig produktion, bæredygtigt forbrug ogbæredygtig industripolitik, som blev fremsat den 16. juli 2008 KOM(2008)397. Formålet medhandlingsplanen er i EU og på internationalt plan i øvrigt at fremme bæredygtigt forbrug ogproduktion samt støtte bæredygtige produktionspolitikker.Dette notat omhandler alene omarbejdningen af energimærkningsdirektivet.3. HjemmelsgrundlagRammedirektivet, der foreslås ændret, har hjemmel i artikel 95 (indre marked) og vedtages ef-ter proceduren i EF-traktatens artikel 251 om kvalificeret flertal og fælles beslutningstagen.4. NærhedsprincippetHvis det overlades til de enkelte medlemslande at fastsætte obligatoriske nationale mærk-ningsordninger for produkter, vil der ifølge Kommissionen være risiko for forskelligartede na-tionale bestemmelser og procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserneinden for EU. Dette vil skabe barrierer for varernes frie bevægelse indenfor Fællesskabet ogskabe unødige omkostninger for erhvervslivet.Handling på fællesskabsniveau er derfor den bedste måde at opnå forslagets mål, hvis det skalsikres, at kravene til de markedsførte produkter er de samme i alle medlemslande. Derved vilSide 21/33

den frie bevægelighed af varer inden for Fællesskabet også blive sikret. I overensstemmelsemed nærhedsprincippet bør tiltag for energirelaterede produkter derfor gennemføres på fæl-lesskabsniveau.5. Formål og indholdFormålet med omarbejdningen er at udvide den gruppe af produkter, som omfattes af fælles-europæiske bestemmelser i henhold til rammedirektivet. Herved tilbydes slutbrugeren et bre-dere sortiment af produkter, hvor der via obligatorisk mærkning gives information om pro-dukternes energiforbrug mv. Dette gør det muligt at anvende energieffektiviteten som en be-slutningsparameter ved indkøb. Herved kan forbrugerne, der efterspørger energieffektive pro-dukter, sikres et mere oplyst valg.Ændringen indebærer, at dækningsområdet ændres fra alene at være husholdningsapparater tilat være energirelaterede produkter. Energirelaterede produkter omfatter husholdningsappara-ter, andre energiforbrugende produkter samt produkter, som ikke forbruger energi, men som,når de anvendes, har betydning for energiforbruget. Som eksempel på ikke-energiforbrugendeprodukter, der kan omfattes af gennemførelsesforanstaltninger i henhold til det ændrede direk-tiv, nævner Kommissionen vinduer. Anvendelsesområdet kommer hermed til at omfatte bådehusholdnings-, handels- og industrisektoren.Ligesom det er tilfældet i Eco-designdirektivet, er transportmidler undtaget i ændringsforsla-get, fordi deres energieffektivitet og miljøbelastning reguleres gennem andre EU-initiativer.Forslaget fastsætter medlemslandenes ansvarsområder, og der indsættes nye bestemmelser omkontrol med efterlevelse af direktivet. Håndhævelse af direktivet forstærkes, og der indsættesbestemmelser om samarbejde og udveksling af oplysninger mellem medlemslandene. Desu-den forpligtes medlemslandene til hvert 2. år at rapportere deres indsats for håndhævelse tilKommissionen. Dette svarer til de bestemmelser, som er indeholdt i Eco-designdirektivet.Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om, at offentlige indkøbere ikke må indkøbeprodukter, som ikke opfylder de minimumspræstationskrav, der fastsættes i gennemførelses-foranstaltningen for den pågældende produktgruppe, ligesom medlemslandene ikke må indfø-re (økonomiske) incitamenter til indkøb af produkter, som ikke opfylder kravene. Hvis der gø-res brug af incitamenter indenfor rammerne af direktivet, er det i formandskabets seneste for-slag blevet præciseret, at disse ikke skal omfatte skatter og fiskale virkemidler.For at gøre lovgivningen mere smidig ændres det gældende direktiv således, at gennemførel-sesforanstaltningerne ikke behøver at være direktiver, men også kan være forordninger ellerkommissionsbeslutninger.Selve udformningen af energimærket er blevet inddraget i forhandlingerne om direktivet.Kommissionen skal i september fremlægge en undersøgelse af forbrugernes forståelse af for-skellige forslag til layout.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-parlamentet førstebehandlede forslaget den 5. maj 2009 på sin plenarforsamling. Di-rektivet blev vedtaget med et stort flertal. Europa-parlamentet vedtog følgende væsentligeændringsforslag:Side 22/33

For at sikre bevarelsen af den eksisterende A-G skala er en række ændringer og tilfø-jelser til Kommissionens forslag foretaget.- I de indledende betragtningerne til direktivet er det tilføjet, at den nuværende ener-gietikets layout bør bibeholdes for at sikre en letforståelig og genkendelig informationfor forbrugerne.- En revisionsklausul er indført som fastsætter at Kommissionen er ansvarlig for enregelmæssig og tilbagevendende revision af den energiklassificering, der er oplyst påetiketten.- Senest seks måneder efter direktivets ikrafttræden skal direktivets bestemmelserom energietikettens udformning, klasser eller andet indehold også gælde for de gen-nemførelsesforanstaltninger, der allerede er vedtaget og er gældende.- I de enkelte gennemførelsesforanstaltninger skal være angivet, at etiketten skal væ-re synlig og læselig, og at de vigtigste elementer i den nuværende etiket (den lukkedeA-G skala) som grundlag skal bibeholdes. Etiketten skal også angive en gyldighedspe-riode på mindst tre år og højst fem år, hvor der skal tages stilling til, hvor hurtigt pro-duktets teknologi udvikler sig. Etiketten skal endvidere oplyse datoen for den næst-kommende revision.- Kommissionen skal inden 2010 foretage en undersøgelse af, hvorvidt etiketten og-så bør oplyse om hvorledes produktet påvirker betydelige energi- og andre væsentligeressourcer gennem dets livscyklus.En række øvrige tilføjelser er lavet til de indledende betragtninger til direktivet. Detpræciseres, at det nuværende direktiv udvides til at omfatte andre produkter, herunderbyggevarer,der i anvendelsesfasen direkte eller indirekte påvirker energiforbruget ibety-delig grad.Byggevarer, som eksempelvis vinduer, bør ifølge parlamentet inddrages underdirektivets anvendelsesområde, da bygninger tegner sig for 40 pct. af det samlede energi-forbrug i EU. Det vigtigt at målet at om 20 procents energibesparelser inden 2020 gøresretsligt bindende og at det fremlægges forslag til gennemførselsforanstaltninger herom forat sikre, at målet nås.Direktivets anvendelsesområde præciseres ved eksplicit at nævne byggevarer i artikel1’s tekst.En række nye definitioner er tilføjet (”byggevarer”, ”direkte påvirkning”, ”indirektepåvirkning” og ”slutforbruger”), og der er foretaget yderligere præciseringer og tilføjelsertil flere af de definitioner, som Kommissionen har foreslået.Enhver type af reklame skal indeholde oplysninger om produktets energimærkning.Det er præciseret, at incitamenter eksempelvis kan omfatte skattefradrag både forslutbrugere der benytter yderst energieffektive produkter og for virksomheder der produ-cerer og afsætter sådanne produkter. Det er nævnt, at Medlemsstaternes incitamenter skalvære hensigtsmæssige og effektive.I forhold til sanktioner er det tilføjet, at medlemsstaterne træffer nødvendige foran-staltninger til en bedre retslig beskyttelse mod uberettiget brug af mærkning.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ogbeskyttelsesniveauetStatsfinansielle konsekvenserDet nuværende energimærkningsdirektiv omfatter 7 produktgrupper. Principielt er der ingenøvre grænse for hvor mange produktgrupper, der kan defineres som energirelaterede, men pådet foreliggende grundlag forventes antallet i praksis at blive mellem 20 og 30. Heraf vil detkun være relevant at udarbejde energimærkekrav for en del af produktgrupperne. Det anslås,at denne andel vil være mellem to tredjedele og tre fjerdedele af det samlede antal. Gennem-førelsesforanstaltningerne vil for hvert enkelt produktgruppe medføre øget aktiviteter formyndighederne ved fastsættelse af mærkningskrav samt markedsovervågning og -kontrol afoverholdelse af de fastsatte krav. Der vil desuden være behov for information om mærknings-ordningen både overfor producenter, detailhandel og forbrugere.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget sætter alene rammerne for, hvordan der efterfølgende kan udstedes gennemførsels-foranstaltninger i form af krav om mærkning og oplysning om produkters energi- og ressour-ceforbrug for energirelaterede produkter, som har betydning for energiforbruget, når de an-vendes.Faktiske samfundsøkonomiske konsekvenser kan først vurderes i forbindelse med konkretegennemførselsforanstaltninger.Erhvervsmæssige og administrative konsekvenser for virksomhederneProducenter af energirelaterede produkter, der vil blive omfattet af gennemførelsesforanstalt-ninger i henhold til forslaget, skal sikre, at deres produkter overholder forslagets bestemmel-ser, samt dokumentere dette. Det vil betyde administrative byrder for disse producenter. Byr-dernes omfang vil imidlertid afhænge af udformningen af gennemførelsesforanstaltningerne.Konsekvenser for miljø og beskyttelsesniveauKommissionens konsekvensanalyse viser, at forslaget, forudsat der efterfølgende vedtagesgennemførelsesforanstaltninger, vil medføre reduktioner i energiforbruget for de produkter,der vedtages gennemførelsesforanstaltninger for. Kommissionen vurderer, at besparelserne,som kan opnås med det udvidede anvendelsesområde kan beløbe sig til en reduktion i CO2-emissionen på 78 mio. ton i 2020 for hele EU. Det vil have en positiv indvirkning på miljøetog beskyttelsesniveauet både i Danmark og i EU som helhed. Der foreligger ikke danske op-gørelser af, hvor store energibesparelser energimærkning som selvstændigt virkemiddel hargivet anledning til indenfor det eksisterende anvendelsesområde. Det er derfor også vanskeligtat vurdere omfanget af de besparelser, der kan opnås i Danmark ved en udvidelse af energi-mærkningsdirektivet, idet dette vil afhænge af omfanget og karakteren af de gennemførsels-foranstaltninger, der vedtages i medfør af det omarbejdede energimærkningsdirektiv.Konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, sundhed og forbrugerbeskyt-telseForslaget forventes at være til gavn for forbrugerne, ligesom det vurderes at være til gavn fordanske virksomheders konkurrenceevne og derigennem vil have positive konsekvenser forbeskæftigelsen.9. HøringSide 24/33

Forslaget blev sendt i ekstern høring den 10. december 2008 med svarfrist den 8. januar 2009.Der er modtaget høringssvar fra 3F og Advokatrådet, som støtter forslaget og ikke har kom-mentarer i øvrigt. Desuden er der indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Erhverv,Dansk Industri og Forbrugerrådet.AnvendelsesområdeDansk Industri fremfører, at alle relevante parter, herunder industrien, bør høres, når det skalfastsættes hvilken type af produkter, der skal mærkes.DefinitionerDansk Energi og Dansk Erhverv ønsker at anvendelsesområdet gøres klarere, således at det erlettere at vurdere, om et produkt falder ind under definitionen ’energirelaterede produkter’, ogom det har tilstrækkeligt forbedringspotentiale til at være omfattet af direktivet. Dansk Er-hverv foreslår, at der i direktivet skal være udtømmende produktlister som der lægges op tilved revisionen af RoHS og WEEE direktiverne.Forbrugerrådet ønsker, at man i direktivet anvender ordet ’forbruger’ i stedet for ’slutbruger’,da det er forbrugerne, der er de endelige modtagere.Energimærket og forbrugerinformationDansk Industri fremfører, at det bør sikres, at energimærket forbliver enkelt, så forbrugerneikke mister forståelsen for mærket. Forbrugerrådet argumenterer for, at man skal fastholde A-G skalaen for energimærket, idet denne er velkendt af forbrugeren, og budskabet ’køb A’ erklart og nemt at formidle. Samtidig fremfører de, at der skal stilles krav om at de oplysningerder skal være på produkterne i butikken også skal være tilgængelige ved fjernsalg, på internet-tet og i reklamer. Endelig foreslår Forbrugerrådet, at det præciseres, hvor ofte medlemslande-ne skal afholde oplysningskampagner. Dansk Erhverv henstiller, at det præciseres, at leveran-dørerne gratis skal stille både etiketter og datablade til rådighed for forhandlerne. DanskEnergi foreslår, at der af etiketten skal fremgå hvor mange år der vil gå, før produktet i om-kostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatet og hvor stortstand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift.Offentlige indkøbDansk Energi og Dansk Industri støtter, at direktivet indeholder bestemmelser om offentligeindkøb og incitamenter. Dansk Industri fremhæver, at det offentlige har en klar rolle i at gåforan i implementering af energieffektiviserende foranstaltninger, mens Dansk Energi menerdet skal præciseres, at det offentlige er forpligtet til at købe produkter i den bedste kategori.Administration, overvågning og kontrolDansk Industri fremhæver, at energimærkningen skal være så administrativ let at gennemføresom muligt for de involverede parter. Forbrugerrådet foreslår, at det af direktivet skal fremgåeksplicit, at medlemslandene skal gennemføre deciderede produkttests.CO2reduktionDansk Energi pointerer, at energibesparelser på længere sigt vil medføre CO2besparelser,men at energibesparelserne umiddelbart ikke vil have konsekvenser for CO2,da elforbruget tilde omfattede produktgrupper er omfattet af kvoteordningen. Man skal derfor overfor forbru-

gerne være varsom med at signalere, at de energibesparende produkter vil medføre CO2re-duktioner.Specialudvalgshøring den 21. september 2009Det Økologiske Råd støttede A-G skalaen og understregede, at det var vigtigt at arbejde meddynamikken i skalaen.Dansk Energi bemærkede, at det af etiketten også bør fremgå hvor mange år der vil gå, førproduktet i omkostninger har brugt lige så meget energi, som det har kostet at købe apparatetog hvor stort stand-by forbruget er i kr. om året ved normal drift. Det vil give et meget stærktsignal til slutbrugeren om hvilket produkt der vil kunne betale sig at købe, set ud fra et drifts-synspunkt om skjult energiforbrug. Dansk Energi ønskede desuden at bibeholde A-G skalaenog mente, det burde være ”afgørende” under Regeringens holdning. Endelig skulle det offent-lige forpligtes til at købe A-mærkede produkter.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Kommissionens forslag velkommen. Regeringen er enig med Kommissio-nen i, at energimærkning er et vigtigt middel til at oplyse slutbrugere om produkters energi-forbrug/effektivitet, således at dette kan indgå som en parameter i et kvalificeret valg ved købaf nye produkter.Regeringen finder, at Kommissionen har valgt en hensigtsmæssig udvidelse af direktivetsgyldighedsområde, som er i overensstemmelse med gyldighedsområdet for Eco-designdirektivet. Regeringen lægger vægt på paralleliteten mellem disse to direktiver, såledesat der for energirelaterede produkter bliver fastsat både minimumseffektivitetsnormer og forde produkter, hvor det er hensigtsmæssigt tillige krav om energimærkning.Det er endvidere Regeringens holdning, at de gennemførelsesforanstaltninger, som skal ud-fylde rammedirektivet, primært bør vedtages som forordninger eller beslutninger og ikke di-rektiver for at sikre samtidig ikrafttrædelse i EU’s medlemslande og medvirke til en dynamiskog smidig udvikling af energimærkningssystemet.Yderligere er Regeringen opmærksom på, at det er væsentligt at give slutbrugerne mulighedfor at foretage et kvalificeret valg ved køb af energirelaterede produkter. Det er derfor vigtigt,at der stilles krav om, at alle relevante oplysninger skal være tilgængelige forud for køb.Videre hilser Regeringen initiativet om at fastsætte rammer for offentlige indkøb og incita-menter, der sikrer omkostningseffektive energibesparelser, velkomment. Samtidig skal detdog sikres, at det fortsat er muligt for medlemsstaterne at fremme innovative teknologier gen-nem offentligt indkøb.Med hensyn til udformning af energimærket finder regeringen det vigtigt, at A-G skalaen op-retholdes med løbende reskalering, så der løbende sættes højere krav til de bedste klasser, idetKommissionens forbrugerundersøgelse skal tages i betragtning. Under alle omstændighederskal det sikres, at energimærket får en udformning, der kommunikerer et enkelt og forståeligtbudskab til forbrugerne.

Regeringen er endelig i udgangspunktet positivt indstillet overfor forslag til omarbejdning aframmedirektivet for energimærkning og standardiserede vareoplysninger, således at energire-laterede produkter bliver omfattet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningDer har været første og anden gennemgang af forslaget i Rådets arbejdsgruppe for energi,hvor Kommissionen præsenterede forslaget og medlemslandene kom med bemærkninger.Drøftelserne viste, at der overordnet er støtte til forslagets udvidelse af anvendelsesområdet.Dog er der en gruppe af lande, som ønsker en yderligere specificering af udvidelsesområdet.En anden gruppe af medlemsstater har forholdsvis stærke forbehold i forhold til direktivetsregulering af offentlige indkøb. En gruppe af lande ønsker, ligesom Europa-Parlamentet, atenergimærkets layout fastlægges i rammedirektivet med opretholdelse af A-G skalaen.12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgGrundnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. februar 2009. Sagen har tidli-gere være forelagt udvalget i forud for Rådsmødet (energi) den 12. juni 2009.

Forslag til Rådets forordning om indberetning til Kommissionen om investeringsprojek-ter i energiinfrastruktur i Det Europæiske Fællesskab og om ophævelse af forordning(EF)736/96KOM(2009)361 af 16. juli 20091. ResuméGældende forordning vedrørende medlemslandenes indberetning til Kommissionen om inve-steringer i el- og gasinfrastruktur strammes op, samtidig med at den administrative byrde vedindberetningen lettes. Indberetningen udvides både med hensyn til omfang og størrelse påindberetningspligtige anlæg og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsynings-sikkerheden og overgangen til en kulstoffattig økonomi.2. BaggrundMed henblik på at kunne imødegå problemer med forsyningssikkerheden, reducere klimaæn-dringerne og fastholde konkurrenceevnen, er der behov for at Kommissionen følger situatio-nen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Den gældende forordning (EF)736/96, som forpligter medlemslandene til at indberette ny energiinfrastruktur anvendes ikkelængere systematisk af Kommissionen, og passer ikke til den seneste udvikling i energisekto-ren.3. HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat i henhold til art. 284 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Fællesskabog art. 187 i traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab. Europa-Parlamentet vil blive hørt.Forslaget ophæver gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til Kommissionenom investeringsprojekter i energiinfrastruktur.4. NærhedsprincippetKommissionen vurderer, at Kommissionen og i særdeleshed dens markedsobservatorium forenergi vil blive bedre i stand til at følge EU-energisystemets udvikling, set på tværs af sekto-rerne og på EU-plan og opdage de potentielle problemer, som kan forsinke eller standse inve-steringsprojekter. At de forskellige delsektorer er indbyrdes forbundne, og at det indre markedeksisterer, betyder at EU-dimensionen bliver mere og mere relevant, hvilket berettiger denrolle, EU-institutionerne og især Kommissionen indtager. En indsats er ifølge Kommissionenpå fællesskabsplan den eneste måde, hvorpå potentielle problemer på EU-plan kan opdages.Regeringen er enig i vigtigheden af at løse problemer med forsyningssikkerheden, reducereklimaændringerne og fastholde konkurrenceevnen, samt at det derfor på europæisk niveau ernødvendigt at følge situationen vedrørende investeringer i energiinfrastruktur nøje. Regerin-gen finder således, at forslaget overordnet set er i overensstemmelse med nærheds-princippet.5. Formål og indholdDet overordnede formål er, at den gældende forordning strammes op, samtidig med at denadministrative byrde ved indberetningen lettes. For eksempel ændres indberetningsinterval-lerne fra i dag årligt til fremover hvert andet år ligesom, at medlemsstaterne kan undtages fra

indberetningspligten, hvis Kommissionen allerede modtager tilsvarende oplysninger iht. an-den EU-lovgivning.Medlemsstaterne skal efter at have modtaget indberetninger fra selskaberne indberette oplys-ninger til Kommissionen om investeringsprojekter. Indberetningen udvides både med hensyntil omfang og nye tærskler og omfatter al infrastruktur af interesse for energiforsyningssikker-heden og overgangen til en kulstoffattig økonomi. For at undgå gentagelse af indberetningertages der hensyn til eksisterende rapporterings- og overvågningsforpligtelser, forudsat at dergives tilsvarende oplysninger. Indberetningen finder sted hvert andet år, hvilket yderligere villette den administrative byrde og bringe pligten på linje med andre relevante bestemmelser.Data og oplysninger kan offentliggøres, undtagen hvis de er forretningsmæssigt følsomme. Påbasis af de indsamlede data og andre relevante kilder skal Kommissionen regelmæssigt udar-bejde analyser af EU-energisystemets fremtidige udvikling set på tværs af sektorerne, så detbliver muligt at konstatere, hvor der kan opstå mangler og problemer, og skabe større gen-nemsigtighed for markedsaktørerne. Denne løsningsmodel giver et afbalanceret og sammen-hængende system.Forordningen fastsætter ensartede rammer for indberetning til Kommissionen af data og op-lysninger om investeringsprojekter i energiinfrastruktur i sektorerne for råolie, gas, elektrici-tet, biobrændsler og biobrændstoffer og vedrørende kuldioxid, der produceres i disse sektorer.Hvert andet år skal medlemsstaterne eller den enhed, de beskikker til denne opgave, indsamleog indberette data og oplysninger om investeringsprojekter vedrørende produktion, transportog oplagring. For at reducere den administrative byrde mest muligt åbnes der mulighed forfleksibilitet på følgende to punkter:–Virksomhederne har - med mindre medlemsstaterne bestemmer andet - pligt til at givemedlemsstaterne eller den kompetente enhed oplysninger om deres investeringspro-jekter, herunder nedlukningsprojekter.Medlemsstaterne undtages fra indberetningspligten, hvis de allerede giver Kommissi-onen tilsvarende oplysninger i henhold til EU-lovgivning, der er specifik for energi-sektoren. Det gælder ligeledes, hvis de organer, der er ansvarlige for planer for udbyg-ning af gas- og elnettene, indsamler de relevante data. I så fald bliver de bedt om atindberette de relevante data til Kommissionen, om nødvendigt ledsaget af medlemssta-tens bemærkninger.

Af forordningens bilag fremgår konkret, hvilke anlæg der foreslås omfattet af indberetnings-pligten, herunder grænseværdier for investeringsprojekter. De omfattede sektorer er: råolie,gas, elektricitet, biobrændsler og biobrændstoffer og kuldioxid.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet vil blive hørt. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforForslaget vil ophæve gældende forordning 736/96 vedrørende indberetning til EU-Kommissionen om investeringsprojekter i energiinfrastruktur. Den nye forordning har eftervedtagelsen umiddelbar retsvirkning i medlemslandene.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-skyttelsesniveauetDer er tale om indberetningskrav og procedurer som ikke direkte har konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Der kan dog, såfremt derikke findes indberetningsprocedurer efter anden EU-lovgivning, som kan erstatte hele ellerdele af indberetningerne, blive tale om en forøgelse i den administrative byrde ved indberet-ningen.9. HøringForslaget har været sendt i høring hos institutioner og organisationer med relation til energi-sektoren. Der er modtaget 13 høringssvar, hvoraf fem havde bemærkninger til forslaget.Dansk Fjernvarme bemærker, at fjernvarmen udgør den næststørste danske energiinfrastrukturefter elnettet. Det forekommer derfor besynderligt, at EU-kommissionen helt overser fjern-varmenettets betydning i energiinfrastrukturen.Dansk Erhverv støtter forslagets ambition om bedre overvågning og sikring af energiforsy-ningen inden for det europæiske fællesskab. I den forbindelse er sammenhængende oplysnin-ger om investeringsprojekter indenfor energisektoren i de enkelte medlemslande afgørendefor planlægning og indfrielse af Fællesskabets politiske målsætning om et mindre CO2-producerende energiforbrug.Korrekt datagenerering over investeringsplaner på energiområdet vil som udgangspunkt på-lægge virksomhederne yderligere administrative byrder. Dansk Erhverv finder det derfor be-klageligt, at konsekvenserne for de virksomhedsrettede administrative byrder ikke tilstrække-ligt klart fremgår af forslaget. Dansk Erhverv skal i den forbindelse henvise til, at det i be-grundelsen for forslaget hedder, at formålet med revisionen af systemet for indberetning omenergiinvesteringer tillige er at lette de administrative byrder. Modsat dette opgøres underyderligere oplysninger (s.6), at der ikke vurderes at ske en unødig forøgelse af de administra-tive byrder. Dermed angives indirekte, at forslaget forventes at føre til en udvidelse af de ad-ministrative byrder for virksomhederne, trods det modsatte fremføres som forslagets formålindledningsvist.Specifikke bemærkningerIdet der henvises til artikel 4, stk. 1 og 2, vedrørende dataindsamling skal det naturligvis til-stræbes at indberetningerne kan ske fra allerede eksisterende kilder uden at inddrage virksom-Side 30/33

hederne i det konkrete arbejde. I det omfang der er behov for yderligere indberetninger skalde relevante brancher inddrages i udarbejdelse af indberetningspraksis for at sikre, at indbe-retningen bliver lettest mulig og unødige irritationer samt administrative byrder undgås.Energinet.dk bemærker at forordningen alene fastlægger "rammer", således at"Medlemssta-terne vil bevare betydelig fleksibilitet med hensyn til, hvordan de vil indsamle dataene.".Energinet.dk finder det vigtigt, at Energistyrelsen udnytter denne fleksibilitet med henblik på,at der skabes et smidigt og administrerbart system.Vedr. art. 3, stk. 1, bemærkes det, at tidsfristen for første indberetning (31. juli 2010) kan visesig svær at overholde, især set i lyset af indberetningsforpligtelsen udvides til at omfatte sek-torer, der ikke tidligere har været omfattet af forpligtelse til indberetning.Det bemærkes derudover, at dobbeltindberetninger skal undgås. Se hertil art. 3, stk. 2, litra(b), hvor der tages højde for at ENTSO-E og ENTSO-G skal arbejde med 10-årige systemud-viklingsplaner, der udarbejdes på baggrund af nationale 10-årige investeringsplaner. ENS skalvære orienterede om dette arbejde i regi af ENTSOE/-G således, at der i indberetningerne kantages højde herfor - eventuelt sådan at formaterne tilpasses hinanden - eller således at ENT-SOE/-G på vegne at medlemsstaterne kan indberette de relevante data og oplysninger tilKommissionen.Dansk Industri finder det overordnet positivt, at EU-Kommissionen med forslaget ønsker atharmonisere gældende regler på området. Samspillet mellem medlemsstaternes energiinfra-struktur er af afgørende betydning for den europæiske forsyningssikkerhed herunder videre-udviklingen af et velfungerende europæisk energimarked over landegrænserne.Dansk Industri finder imidlertid, at forslagets grænseværdier for indberetninger af investe-ringsprojekter er sat for lavt og kan skabe unødig administration. Særligt 10 MW grænsen forvindenergi på land forekommer meget lav.Forslaget stiller krav om, at Kommissionen underrettes om de investeringsprojekter, der skalpåbegyndes inden for fem år. Denne indberetningspligt kan konflikte med private virksom-heders fortrolighedsklausuler i startfasen af et projekts tilblivelse. Dansk Industri opfordrerderfor til, at der indføres en undtagelse til underretningspligten.Forslaget har senest været drøftet i Klima- og energipolitisk Specialudvalg den 21. september2009. Følgende bemærkninger fremkom.Vindmølleindustrien spurgte til sammenhængen mellem indberetningsforpligtelsen i denneforordning og andre eksisterende indberetningskrav. Man kunne evt. lade sig inspirere afCDM-systemet. Vindmølleindustrien støttede en grænseværdi på 100 MW, og mente at ind-beretningen burde foretages sektorvis i geografiske områder, for på den måde at få alle instal-lationer med.Det Økologiske Råd spurgte til, hvorfor man fra dansk side ønskede en grænseværdi på 100MW, hvilket ifølge Det Økologiske Råd ville signalere, at alt under 100 MW var uden betyd-ning.

Dansk Fjernvarme mente, at man var nødt til at tage infrastrukturen til fjernvarme og -kølningmed. Man savnede en begrundelse fra Kommissionen for, hvorfor dette ikke var tilfældet.Landbrug og Fødevarer støttede forslaget, lagde vægt på fastlæggelsen af en grænseværdi,samt at systemet ikke måtte blive for bureaukratisk. Der burde i øvrigt ske en afklaring mht.definitionen af, hvornår der var tale om et kraftvarmeværk.Greenpeace udtrykte bekymring for, at det med en grænseværdi på 100 MW blev signaleret,at alt under 100 MW var irrelevant. Hensynet til forsyningssikkerhed måtte veje tungere endmindskelsen af administrative byrder.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark kan generelt støtte initiativer, der sigter på at forbedre de europæiske energinet.Kommissionens fokus på forsyningssikkerhed, klimaændringer og konkurrenceevnen ersammenfaldende med fokus i dansk energipolitik. Fra dansk side hilses det velkomment, atder lægges op til en lettelse af den administrative byrde bl.a. i kraft af, at indberetning kunskal ske hvert andet år.For så vidt angår grænseværdien for hvilke produktionsanlæg, der skal være omfattet af ind-beretningspligten, nedsættes denne væsentligt i forhold til den gældende forordning. Dermedkommer forordningen til at omfatte stort set alle projekter med nye vindmøller på land og påhavet, hvilket kan betyde, at der ikke sker den ønskede begrænsning af den administrativebyrde. Det er vurderingen, at det alene vil være relevant at indberette vindkraftkapaciteten istørre afgrænsede geografiske områder. Det vurderes desuden hensigtsmæssigt med en græn-seværdi på 100 MW for alle elproducerende anlæg uanset teknologi, samt at der leveres ak-kumulerede data for alle projekter inden for de nævnte teknologier på relevante geografisk af-grænsede områder.Det er desuden ikke tydeligt defineret, hvad der er et kraftvarmeværk, og hvad der er et ter-misk kraftværk (i forordningens bilag benævnt varmekraftværk). Da stort set alle elproduce-rende anlæg i Danmark også leverer varme i et eller andet omfang, ville en afklaring herafvære nødvendig, såfremt grænseværdien for elproducerende anlæg ikke harmoniseres til 100MW for alle anlæg.I relation til gasinfrastruktur er det fra dansk side opfattelsen, at alene transmissionsledningerbør være omfattet af indberetningspligten.Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at Kommissionen redegør for sine overvejelser ominddragelse af fjernkøling og fjernvarmenettet, som udgør et væsentligt element i energiinfra-strukturen.Endelig bør EU-Kommissionen redegøre for, hvilke indberetninger efter anden EU-lovgivning, der kan træde i stedet for indberetningspligten i denne forordning, da det vil havestor betydning for de administrative byrder, at der kan anvendes data fra andre indberetninger.11. Generelle forventninger til andre landes holdninger