PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09
KOM (2009) 0385 Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

FødevareErhverv/Departementet

Den 25. august 2009

FVM 688

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om meddelelse fra Kommissionen til Rådet om situationen på markedet for mejeripro-

dukter i 2009

KOM(2009) 385

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. august

2009. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og i

konklusionerne fra mødet blev Kommissionen anmodet om at udarbejde en dybtgående mar-

kedsanalyse. Analysen skulle indeholde eventuelle muligheder for at stabilisere markedet,

men samtidig respektere resultatet af sundhedstjekket. Kommissionens rapport gennemgår de

allerede iværksatte tiltag samt redegør for yderligere muligheder for at stabilisere markedet.

Kommissionen fastholder, at resultaterne af sundhedstjekket skal respekteres, herunder for-

øgelsen af mælkekvoterne frem til kvoternes afskaffelse i 2015.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2009) 385 af 22. juli 2009 fremsendt en meddelelse om mar-

kedssituationen for mælk og mejeriprodukter i 2009. Meddelelsen er oversendt til Rådet i en

dansk sprogudgave den 27. juli 2009.

Markedssituationen for mælk blev drøftet på Det Europæiske Råd den 18.-19. juni 2009, og

der blev fremlagt følgende konklusioner: ”Det Europæiske Råd drøftede den nuværende situa-

tion på mælkemarkedet. Det opfordrede Kommissionen til at fremlægge en dybtgående mar-

kedsanalyse inden for de næste to måneder, der omfatter eventuelle muligheder for at stabili-

sere mælkemarkedet og samtidig respekterer resultatet af sundhedstjekket.”

Meddelelsen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009

med henblik på præsentation og udveksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse og ikke om forslag til egentlige retsakter. På denne baggrund er

spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Meddelelsen beskriver reformerne af den fælles landbrugspolitik med Dagsorden 2000, re-

formen i 2003 og sundhedstjekket i 2008. Der er med reformerne løbende sket en markedsori-

entering af mælkesektoren med en reduktion af interventionsprisen på mælk, der blev kom-

penseret i form af direkte støtte til mælkeproducenterne. Med sundhedstjekket blev der opnået

enighed om en gradvis forøgelse af mælkekvoterne for at sikre en blød landing inden kvoter-

nes afskaffelse i 2015.

I forhold til markedssituationen for mælk nævnes det, at mælkeproduktionen i EU ved udløbet

af kvoteåret 2008/2009 den 31. marts 2009 var 4,2 % under EU’s samlede mælkekvote. Kun

få medlemsstater havde overskredet deres kvote. Det omtales samtidigt, at situationen på ver-

densmarkedet, med øget produktion i store eksportlande som New Zealand, Australien og

indtil for nylig i USA, sammenholdt med vigende efterspørgsel har påvirket EU’s eksport i

nedadgående retning. Fald i EU’s eksport og fald i den interne efterspørgsel, har medført store

prisfald. Således er producentprisen i EU faldet omkring 10 cent/kg og er i gennemsnit nu

nede på omkring 24 cent/kg. De priser, hvortil der kan ske opkøb til intervention af smør og

skummetmælkspulver ækvivalerer med en producentpris på 21 cent/kg.

Kommissionen forudser på kort sigt kun en marginal forbedring af markedssituationen på

baggrund af en lille øgning i efterspørgslen. Da der ikke p.t. forventes stigende priser på EU’s

marked, kan der påregnes stigende interventionslagre for smør og skummetmælkspulver.

Kommissionen forudser også, at eksportrestitutioner fortsat vil være nødvendige.

Gennemførte tiltag

Meddelelsen nævner en række tiltag, der allerede er gennemført med henblik på at hjælpe

mælkesektoren, herunder støtte til privat oplagring af smør, fortsat opkøb ved intervention,

fremskyndet udbetaling af direkte støtte og genindførsel af eksportrestitutioner tilbage i januar

2009. Der er p.t. oplagret 105.800 tons smør ved privat oplagring, og der er opkøbt 81.900

tons smør og 231.000 tons skummetmælkspulver ved intervention. Desuden har Kommissio-

nen, som led i bestræbelserne for at afhjælpe situationen på mælkemarkedet, fastsat regler,

som fremskynder tidsfristerne for at søge om promotionskampagner for mælk og mejeripro-

dukter.

Planlagte tiltag

I meddelelsen overvejes blandt andet følgende tiltag med henblik på at støtte mælkesektoren:



Forlængelse af intervention:

Med henvisning til den usædvanlige situation på mejerimar-

kedet har Kommissionen fremlagt forslag om at videreføre interventionsopkøb af smør og

skummetmælkspulver efter den 31. august 2009 midlertidigt for 2009/10 og potentielt og-

så for 2010/11. En forlængelse af interventionsperioden til den 28. februar 2010 kræver, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet på baggrund af udtalelse fra Europa-Parlamentet vedtager Kommissionens forslag.

Idet Europa-Parlamentet endnu ikke har konstitueret sig, har Kommissionen midlertidigt

forlænget interventionsperioden til 30. november 2009 med hjemmel i en nødprocedure i

artikel 191 i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007.



Skolemælk:

Kommissionen har forberedt ændringer i reglerne om de produkter, der kan

udbydes under skolemælksordningen. Ændringerne vedrører en udvidelse af listen med

støtteberettigede produkter. Det foreslås at nedsætte kravet til minimumsindholdet af

mælkebestanddele i visse af produkterne til 75 %. Kommissionen har endvidere lagt op

til, at den maksimale mængde sukker, der kan tilsættes produkterne, sættes op fra 7 % til 9

%. Der lægges op til, at de ændrede rammer er frivillige, således at medlemsstaterne sta-

digt kan administrere skolemælksordningen efter de nuværende regler. Forslaget kan ved-

tages i en forvaltningskomitéprocedure.

Mælkekvoter:

Kommissionen lægger vægt på, at sundhedstjekket skal respekteres, som

det også fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2009. Sundhedstjekket

indebærer, at kvoterne skal forøges med 5 % over 5 år, med 1 % årligt frem til kvoternes

afskaffelse i 2015, med henblik på at sikre en blød landing af kvotesystemet. Kommissio-

nen afviser derfor ideer om reduktion af kvoten med 5 % eller fastfrysning af kvoterne.

Det ville ikke være juridisk muligt at inddrage den første et-procentstigning af kvoten for

kvoteåret 2009/2010 på grund af producenternes berettigede forventninger. Kommissio-

nen overvejer dog muligheden for midlertidigt at tillade medlemsstaterne, hvor den natio-

nale kvote ikke er overskredet, men hvor myndighederne har opkrævet overskudsafgift

ved producenter, som har overskredet deres individuelle kvote, at undlade at tilbagebetale

afgifterne til de producenter, der har betalt afgiften. De inddragne midler kan for eksempel

anvendes til støtte til producenter, der ønsker at ophøre med deres produktion. Efter de

gældende regler i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 kan der kun opkræves overskuds-

afgift hos de producenter, der har overskredet deres individuelle kvoter, hvis medlemssta-

tens nationale kvote også er overskredet.

Endvidere overvejer Kommissionen at gøre det muligt for medlemsstaterne ikke at hånd-

hæve reglen i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 artikel 72, stk. 2 om at mindst 85 %

af producenternes individuelle kvote skal udnyttes. Denne eksisterende mulighed for med-

lemsstaterne til ikke at håndhæve reglen om mindsteudnyttelse af kvoten vil medføre stør-

re mængde uudnyttet kvote og dermed mindre produktion end, hvis producenter der ikke

udnytter deres kvote, fratages kvoten eller tvinges til at afhænde den. Endelig vil Kom-

missionen overveje at gøre det muligt, for medlemsstaterne at reservere kvoteudvidelserne

til brug for direkte salg, hvilket i praksis vil medføre, at udvidelserne ikke udnyttes.



Statsstøtte:

Kommissionen overvejer at ændre reglerne for

de minimis

statsstøtte til den

primære landbrugssektor, således at der midlertidigt frem til udgangen af 2010 kan ydes



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de minimis

statsstøtte på 15.000 € (ca. 112.000 kr.) pr. landbrugsbedrift over 3 år mod tid-

ligere 7.500 € (ca. 56.000 kr.). Det vil gælde alle landbrugsbedrifter og ikke alene mælke-

bedrifterne.



Artikel 68:

Kommissionen henviser til medlemsstaternes mulighed for, med artikel 68 i

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte til landbrugere, at anvende dele af den direkte støtte til at yde støt-

te til mælkeproducenterne. Dele af støtten kan udgøre en koblet støtte til mælkeproducen-

terne.

Forhøjelse af interventionspriserne:

Kommissionen fastslår, at den nuværende interventi-

onspris ikke vil blive hævet som led i at sikre mælkeproducenterne et vist indkomstni-

veau. Mælkeproducenterne er blevet kompenseret for nedsættelsen af interventionspriser-

ne i form af en direkte støtte på ca. 5 milliarder € årligt. Den direkte støtte er nu afkoblet

fra produktionen.

Landdistriktsudvikling:

Kommissionen påpeger desuden, at der under landdistriktspolitik-

ken er mulighed for at støtte mælkesektoren, forbedre sektorens konkurrenceevne og op-

retholde mælkeproduktionen i traditionelle mejeriregioner, hvor sektoren bidrager til at

opretholde landdistrikterne. Omstruktureringen af mælkesektoren er i forbindelse med

sundhedstjekket i 2008 blevet udpeget som en af de nye udfordringer, hvortil der kan ydes

støtte til blandt andet investeringer og miljøvenlige produktionsformer. Der blev endvide-

re med den økonomiske genopretningsplan i foråret 2009 afsat yderligere midler til bred-

bånd og de nye udfordringer i landdistriktspolitikken.

Slagtepræmie:

Kommissionen omtaler desuden det amerikanske slagtepræmiesystem, som

har til hensigt at reducere antallet af malkekøer. Kommissionen beskriver kortfattet mu-

ligheden for at introducere en europæisk parallel med den begrundelse, at det er den mest

direkte måde at reducere produktionen på og dermed udbuddet. Kommissionen finder dog

denne mulighed vanskelig med den begrundelse, at det vil være svært at legitimere brugen

af skatteyders penge på en sådan foranstaltning.

Markedstransparens og fair konkurrence:

Kommissionen peger på de eksisterende kon-

kurrenceregler som mulighed for at dæmme op for urimelig fordeling af profit til hen-

holdsvis primærproducenter, forarbejdningsled og detailhandel. Kommissionens analyse

viser, at på trods af store prisfald på henholdsvis 31 % for konsummælk, 39 % for smør,

49 % for skummetmælkspulver og 18 % for ost, er forbrugerpriserne blot faldet med 2 %.

Kommissionen finder på den baggrund, at EU’s forsyningskæde for mejeriprodukter ikke

fungerer effektivt. Kommissionen peger i den forbindelse på producenternes mulighed for

at slutte sig sammen for at bryde forarbejdningsleddets og detailsektorens magt. Hermed

kan producenterne sikre dialogen i hele kæden, idet konkurrencereglerne dog fortsat skal



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overholdes. Der kan desuden etableres brancheorganisationer dækkende hele forsynings-

kæden med henblik på at fremme dialogen mellem aktørerne i kæden.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om meddelelsen.

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige kon-

sekvenser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærker, at baggrunden for Kommissionens meddelelse er den me-

get alvorlige udvikling i markedssituationen for mælk og mejeriprodukter, hvilket også har

ramt danske mælkeproducenter og mejerier hårdt. Landbrug & Fødevarer noterer sig derfor

med tilfredshed, at Det Europæiske Råd på deres møde i juni 2009 tog initiativ til den medde-

lelse, som Kommissionen nu har udarbejdet, idet man anser meddelelsen som et nødvendigt

grundlag for eventuelle yderligere politiske initiativer.

Landbrug & Fødevarer anerkender i den forbindelse, at Kommissionen allerede har taget en

række initiativer til stabilisering af markedet – senest med forslaget om forlængelsen af inter-

ventionsperioden for smør og skummetmælkspulver til og med februar 2010. Landbrug &

Fødevarer har støttet dette forslag og henviser til selvstændigt høringssvar herom. Landbrug

& Fødevarer vurderer, at en meget væsentlig værdi ved dette tiltag er, at det vil give et klart

signal til markedet om, at der ikke vil ske yderligere prisfald i interventionsperioden. Det vur-

deres endvidere, at det ikke vil føre til en meget stor forøgelse af interventionsmængderne.

Generelt skal det dog understreges, at det er meget vigtigt for Landbrug & Fødevarer, at man i

EU holder fast i den gradvise fortsatte markedsorientering og sikrer erhvervet en lang plan-

lægningshorisont. Samtidigt er det afgørende, at den fælles politik på området i så høj grad

som muligt sikres og ikke undergraves af nationale særordninger. Det er derfor også vigtigt, at

Det Europæiske Råd i sit mandat til Kommissionen slog fast, at eventuelle tiltag skulle re-

spektere resultatet af sundhedstjekket.

Landbrug & Fødevarer har følgende bemærkninger til konkrete elementer i meddelelsen:

Kvotesystemet

Landbrug & Fødevarer noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen står fast på kvoteudvi-

delserne på 5 x 1 %, som det blev besluttet i sundhedstjekket. Udvidelserne er nødvendige for

at sikre en gradvis markedsorientering af mælkesektoren og er nødvendige for at sikre forud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sigelighed for erhvervet, inden kvoterne afskaffes i 2015. Kommissionen overvejer mulighe-

den for at tillade, at medlemslandene kan undlade tilbagebetaling af opkrævet superafgift til

de producenter, der har betalt superafgift, uanset at medlemsstaternes nationale kvote

ikke

overskredet. Landbrug & Fødevarer respekterer, at ordningen kan være frivillig på landeni-

veau for en begrænset periode, men ønsker dog ikke en sådan ordning i Danmark, da dette vil

forhindre en effektiv udnyttelse af landekvoten og straffe de mest driftige producenter. Yder-

mere vil enkelte mælkeproducenter være tvunget til at investere i yderligere kvote for at und-

gå superafgift, hvilket vil være en unødvendig udgift for et i forvejen trængt erhverv.

Statsstøtte

Kommissionen nævner i meddelelsen muligheden for, at man midlertidigt kan forhøje loftet

for

de minimis

statsstøtte til den primære landbrugssektor fra € 7.500 til €15.000; med andre

ord give mulighed for, at man i hvert enkelt EU-land kan beslutte nationalt at yde en statsstøt-

te på op til godt kr. 110.000 per bedrift. Landbrug & Fødevarer vil kraftigt advare mod et så-

dant tiltag, da det vil medføre en yderligere markedsforvridning og fare for en renationalise-

ring af landbrugsstøtten mellem de lande i EU, som ønsker at støtte deres landbrug og de lan-

de, som ikke ønsker at støtte deres landbrug. På grund af de varierende bedriftsstørrelser i

Europa vil ændrede regler for

de minimis

statsstøtte per landbrugsbedrift ydermere betyde, at

mælkeproduktionen i lande med små landbrugsbedrifter støttes forholdsvis mere end i lande

med store bedrifter præget af strukturtilpasning.

Slagtepræmiesystem for malkekvæg

Kommissionen nævner, at en EU-finansieret slagtepræmie til malkekvæg vil være den mest

effektive måde på kort sigt at reducere mælkeproduktionen og dermed udbuddet – men næv-

ner samtidigt, at anvendelse af skattemidler til en sådan ordning vil være svær at retfærdiggø-

re. Landbrug & Fødevarer er enig i Kommissionens vurdering af, at det vil være vanskeligt at

legitimere brugen af skatteydernes penge på en slagtepræmie af denne type. Erhvervet kan

derfor ikke støtte indførelsen af en sådan EU-finansieret slagtepræmie, hverken på EU-niveau

eller nationalt i Danmark.

Omvendt er Landbrug & Fødevarer åbne for, at der i den aktuelle situation midlertidigt gives

mulighed for, at andre EU-lande nationalt kan indføre ordningen. Ligeledes vil Landbrug &

Fødevarer være indforståede med, at der skabes mulighed for, at sammenslutninger af produ-

center m.v. på frivilligt grundlag etablerer egenfinansierede ordninger (inspireret af det ame-

rikanske CWT Herd Retirement Scheme).

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage Kommissionens rapport til efterretning. Regeringen arbejder for, at mar-

kedsinstrumenter som intervention og prisstøtte enten ophører eller opretholdes på et mini-

mum som et reelt sikkerhedsnet. Regeringen vil endvidere modsætte sig en udskydelse af

gennemførelsen af centrale dele af sundhedstjekket, således at strategien for afvikling af mæl-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kekvoterne ligger fast. Regeringens principielle holdning er, at statsstøtte skal begrænses mest

muligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der må forventes at være bred tilslutning til Kommissionens meddelelse, da en lang række

medlemsstater er bekymrede over udviklingen i mælkesektoren. Tyskland og Frankrig sendte

den 2. juli 2009 et brev til Kommissær Mariann Fischer Boel, hvori de udtrykte deres bekym-

ring for situationen i mælkesektoren. Efter meddelelsens offentliggørelse den 22. juli 2009

fremsendt de et nyt brev til kommissæren. Det nye brev støttes af Østrig, Grækenland, Let-

land, Litauen, Slovakiet og Slovenien. Begge breve lægger op til, at der tages mere hensyn til

sektoren ved blandt andet at yde yderligere eksportstøtte, øge

de minimis

statsstøtte satserne,

fastfryse kvoteudvidelserne samt tillade et højere budget for salgsfremme/promotion inden for

mælkesektoren.

Italien har ligeledes fremsendt et brev med anmodning om støtte til oplagring af ost og støtte

til ophør af produktionen. Derudover har Italien blandt andet foreslået indførelse af krav om

oprindelsesmærkning af frisk mælk, langtidsholdbar mælk, mælkepulver og ingredienser til

fremstilling af oste- og mælkeprodukter.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 13. juli 2009 var der bred opbakning til forslaget om

forlængelse af interventionsperioden, og en lang række medlemsstater efterspurgte ved den

lejlighed flere støttetiltag i form af yderligere eksportrestitutioner, støtte til oplagring af ost,

støtte til tilbagetrækning af malkekøer (slagtning) samt mere fleksible regler for national

statsstøtte. Særligt Storbritannien og Danmark var forbeholdne overfor forslaget og ønskede

en så kortvarig forlængelse af interventionsperioden som muligt, mens Italien og Grækenland

var forbeholdne overfor forslaget, da disse medlemsstater fandt, at der var behov for flere og

bredere støttetiltag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen forventes forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. september 2009 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 7. september 2009, jf. samlenotat oversendt den 25. au-

gust 2009.

Der er oversendt grundnotat om forlængelse af interventionsperioden til Folketingets Euro-

paudvalg den 21. juli 2009. Sagen har været forelagt med henblik på forhandlingsoplæg for

Folketingets Europaudvalg den 10. juli 2009 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den

13. juli 2009, jf. samlenotat oversendt den 2. juli 2009.

Der er endvidere oversendt notat og grundnotat om tilpasningen af skolemælksordningen

(komitésag) til Folketingets Europaudvalg den 16. juli 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.