PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
KOM (2009) 0390 Bilag 2
Offentligt

Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Udvalget for

Videnskab og Teknologi

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

europæiske og sociale udvalg og Regionsudvalget

Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater af i2010-

strategien for 2005-2009

KOM(2009)390

Optrykt på baggrund af grundnotat af 21. august 2009. Opdateringer af notatet

er markeret med lodret streg i venstre margen.

Resumé

Kommissionen evaluerer i rapporten IKT-politikkerne de seneste fire år, og kon-

kluderer at IKT-politikkerne har fastslået rollen som en hoveddrivkraft bag EU's

økonomiske og sociale modernisering samt at IKT-politikkerne er solidt forankret

i EU's centrale politikker for vækst og beskæftigelse.

EU står over for vigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammen-

hængende digital økonomi. På baggrund af evalueringsrapporten peger Kommis-

sionen på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige IKT- og mediepo-

litikker.

Kommissionen har på den baggrund gennemført en offentlig konsultation om en

ny europæisk IKT-strategi, der skal afløse i2010. I forbindelse med denne har re-

geringen afgivet et høringssvar, som gengiver de danske prioriteter.

Det forventes at der vedtages rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen i

forbindelse med rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 18. de-

cember 2009.

1. Baggrund

Med afsæt i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse1 vedtog

Kommissionen den 1. juli 2005 i2010-strategien2 med det formål at udbygge

EU's førerposition inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og

lade informationssamfundets fordele arbejde for vækst og beskæftigelse. Strate-

gien skulle udbygge det indre marked for virksomheder og brugere og styrke

forskning og innovation på IKT-området.

3. november 2009

IT- og Telestyrelsen

Holsteinsgade 63

2100 København Ø

Telefon

Telefax

E-post

Netsted

CVR-nr.

3545 0000

3545 0010

[email protected]

www.itst.dk

2676 9388

Sagsbehandlere

Ellen Marie Friis Johansen

Telefon

Telefax

E-post

3345 0118

3545 0010

[email protected]

Peter Mikael Ostenfeld

Telefon

Telefax

E-post

3345 0118

3545 0133

[email protected]

Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22.–23.

marts 2005)

“i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”,

KOM(2005) 229

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har ved KOM (2009) 390 den 4. august 2009 fremsendt en med-

delelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske og sociale udvalg og Re-

gionsudvalget: ”Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater af

i2010-strategien for 2005-2009”.

Meddelelsen danner grundlag for en offentlig konsultation om en ny europæisk

IKT-strategi, der skal afløse i2010. Det er frist for høringssvar den 9. oktober

2009.

2. Formål og indhold

I meddelelsen peger Kommissionen blandt andet på, at IKT-politik i de seneste

fire år har fastslået sin rolle som en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og so-

ciale modernisering, samt at IKT-politikken er solidt forankret i EU's centrale po-

litikker for vækst og beskæftigelse. IKT har således gjort EU mere modstands-

dygtig i krisetider.

i2010-initiativet har således lagt et fundament for et moderne informationssam-

fund. Men EU står ifølge Kommissionen over for vigtige beslutninger om, hvor-

dan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi. Dertil kommer, at

internettet i de kommende år forventes at udvikle sig til et omdrejningspunkt,

som er en forudsætning for, at alle kan deltage fuldt ud i samfundslivet.

Kommissionen bedømmer generelt Danmark i den lande-specifikke rapport, der

indgår som et bilag til statusrapporten. Der lægges vægt på, at Danmark er blandt

de førende nationer vedrørende de fleste i2010-indikatorer, og at Danmark er i

spidsen, når det drejer sig om at udvikle informationssamfundet. Danmark har

den højeste bredbåndspenetration og den højeste andel af hyppige internetbrugere

i Europa. Med handlingsplanen for grøn it er Danmark også på forkant for så vidt

angår miljøvenlig anvendelse af IKT.

Kommissionen har i sin offentlige konsultation om en ny europæisk IKT-strategi

peget på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige politikker i forhold

til IKT og medier:

IKT som drivkraft for økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelse

Grøn it

IKT-forsking og -innovation

Bredbånd

Konsolidering af det indre online-marked

Opmuntring af brugernes kreativitet

EU’s rolle i internationalt IKT-samarbejde

Moderne og effektive offentlige serviceydelser

Forbedret livskvalitet

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men har haft mulighed for at afgive hørings-

svar i forbindelse med Kommissionens høring med frist den 9. oktober 2009. Der

foreligger ikke nogen udtalelser fra Europa-Parlamentet i denne forbindelse.

4. Nærhedsprincippet

Da det er en meddelelse, er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for dansk

ret.

6. Konsekvenser

IT- og Telestyrelsen

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser

for EU´s budget.

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-

ler erhvervslivet. Meddelelsen forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Regeringen har gennemført en bred høring af alle interesserede interessenter,

herunder medlemmerne af EU-specialudvalget for it og telekommunikation, med

henblik på efterfølgende udarbejdelse af regeringens høringssvar vedrørende pri-

oriteterne for en ny europæisk IKT-strategi. Der var frist for høringssvar den 18.

september 2009.

Følgende har i denne forbindelse afgivet høringssvar: Danmarks Radio, Dansk

Energi, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Cen-

trale Handicapråd, DI/ITEK, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af

Danske Interaktive Medier, IT-Politisk Forening samt TDC. Endvidere har Ad-

vokatrådet, Forbrugerombudsmanden, Roskilde Universitet, Syddansk Universi-

tet, Telekommunikationsindustrien samt Aalborg Universitet oplyst, at man ikke

har bemærkninger i forbindelse med høringen.

Danmark Radio (DR)

deler Kommissionens og IT- og Telestyrelsens vurdering

af IKT-udviklingens betydning for den økonomiske og samfundsmæssige udvik-

ling i Danmark og Europa, hvilket ifølge DR ikke mindst gælder på medieområ-

det, hvor IKT-udviklingen er ved afgørende at forandre den måde hvorpå radio-,

tv- og internetindhold bliver produceret, distribueret og anvendt.

Generelt er det DRs vurdering, at udviklingen er til gavn for DR og for danske

mediebrugere, hvilket særligt gælder på distributionsområdet, hvor udbredelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af bredbåndsforbindelser, PC’er og mobile afspillere har gjort det muligt at tilby-

de medieindhold på nye platforme, hvor brugerne selv vælger hvor, hvornår og

hvordan de vil udnytte DRs programmer og tjenester. Selvom IKT-udviklingen

også giver udfordringer i form af øget konkurrence fra globale medieudbydere og

øget behov for investeringer i ny teknologi kan DR således fuldt ud bakke op

omkring EU’s initiativer til fortsat at fremme udvikling på IKT-området i Euro-

pa.

Særligt vedrørende bredbånd ser DR udbredelsen af dette som en afgørende fak-

tor for at realisere IKT-udviklingens potentiale i Danmark. Adgang til bredbånds-

forbindelser af tilstrækkelig kvalitet og båndbredde er således ifølge DR en for-

udsætning for, at borgerne fuldt ud kan udnytte muligheden for interaktiv adgang

til DR og andre danske kulturinstitutioners indhold. DR kan på den baggrund

støtte op omkring Kommissionens fokus på bredbåndsudviklingen som et væsent-

ligt indsatsområde. DR henleder i den forbindelse opmærksomheden på DRs og

de europæiske public service-broadcasteres rolle som drivkraft for bredbåndsud-

viklingen. Netop muligheden for at få adgang til attraktivt public service-indhold

såsom nyheder, børneprogrammer, tv-drama og arkivstof må således ifølge DR

forventes at være en væsentlig faktor for borgernes villighed til at investere i

bredbåndsforbindelser. DR foreslår derfor, at public service-broadcasternes rolle

som drivkraft for bredbåndsudvikling via public service-indhold på internettet

indtænkes i EU’s kommende IKT-strategi.

DR henleder dog samtidigt opmærksomheden på, at broadcast af radio og tv trods

IKT-udviklingen også fremover må forventes at spille en afgørende rolle i den

europæiske befolknings medieforbrug. Forskning i medieforbrug peger således

ifølge DR entydigt på, at borgerne parallelt med internettets interaktive mulighe-

der også ønsker at udnytte de traditionelle broadcastmediers tilbud (dvs. fra radio

og tv) om et redigeret flow af nyheder, underholdning mv., som kan nydes i fæl-

lesskab foran skærmen. Selvom anvendelsen af interaktivt medieindhold via

bredbåndsforbindelser vil stige de kommende år, er der derfor ifølge DR ingen

tvivl om, at broadcast af radio og tv også fremover vil have afgørende betydning

for danskernes og europæernes medieforbrug.

DR gør særligt opmærksom på, at Danmark – ligesom hovedparten af de europæ-

iske lande – har valgt at prioritere udviklingen af det jordbaserede digital sende-

net, DTT som en platform, der kan sikre danskerne lige og gratis adgang til pub-

lic service indhold. DR opfordrer på den baggrund til, at muligheden for at opret-

holde og udvikle DTT-nettet som en attraktiv og tidssvarende platform for bro-

adcast indtænkes i EU’s kommende IKT-strategi, særligt i forbindelse med over-

vejelser om prioritering af knappe frekvensressourcer mellem broadcast og tråd-

løst bredbånd.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi (DE)

finder det af afgørende betydning, at den danske tilgang er

åben og ambitiøs med henblik på at få indflydelse på de kommende fem års euro-

pæiske IKT-politik. DE anfører, at eftersom Danmark ofte fremhæves som føren-

de inden for it- og teleområdet, er Danmark derfor nødt til at gå forrest og vise

vejen for resten af Europa.

Dansk Energi er overordnet enig i Kommissionens ni fokusområder for en ny

IKT-strategi og forslår, at regeringens fem strategiske IKT-målsætninger tilpas-

ses i overensstemmelse hermed. For hvert af de tilpassede danske fokusområder

foreslår DE tillige, at der udarbejdes en dansk handlingsplan, således at der op-

sættes danske mål, delmål og initiativer, som relaterer sig til den europæiske

dagsorden. På denne måde sikres det ifølge DE, at dansk it- og telepolitik får

maksimeret sin indflydelse i forhold til den europæiske politik, og at Danmark

fortsat er med blandt de førende europæiske IKT-nationer.

DE lægger særligt vægt på følgende forhold:

Fremme af en IKT-industripolitik i EU’s medlemsstater, hvor konkurren-

cen med navnlig Asien og USA tages op.

Videreudbygning af den nye digitale infrastruktur i form af højha-

stighedsforbindelser med henblik på at bidrage positivt til vækst og be-

skæftigelse i samfundet, og herunder at fremme privat-offentlige samar-

bejder og at sætte en ny definition på bredbånd, som værende 2 megabit i

sekundet.

At bruge IKT, som grøn motor for en bæredygtig udvikling, herunder ved

at der afsættes midler til forskning og udvikling på dette område.

Udbredelse af ”Cloud Computing” (virtualisering af it-ressourcer) i den

offentlige sektor, hos små- og mellemstore virksomheder samt i private

hjem, hvilket kræver hurtige internetforbindelser.

Et europæisk Silicon Valley, som tager konkurrencen op med navnlig

USA, hvad angår forskning og udvikling i fremtidens IKT-produkter, og

som samtidig understøtter iværksætteri inden for digitale tjenester.

Revurdering og tilpasning af ophavsrettighederne i lyset af den digitale

virkelighed, særligt med henblik på Creative Commons, hvor kreativitet

fremmes.

IT- og Telestyrelsen

DANSK IT

anerkender de betydelige hovedresultater af i2010 strategien, som er

en strategi, der har medvirket til at sætte IKT på landkortet i europæisk forstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DANSK IT støtter ambitionen om at videreudvikle de mange it-strategiske aktivi-

teter i EU under et samlende fælles europæisk politisk projekt. EU har ifølge

DANSK IT brug for en ny politisk forankret digital samfundsvision, som ikke ba-

re tager udgangspunkt i at it forbruges, men også at der skal skabes, produceres

og distribueres ved brug af it.

DANSK IT anfører, at EU står over for væsentlige udfordringer i det kommende

årti med henvisningen til at den globale konkurrence dag for dag skærper kravene

til virksomhedernes evne til at udvikle nye og bedre løsninger og produkter sam-

tidigt med at den demografiske udvikling dag for dag øger kravene til national-

staternes velfærdssystemer. Hertil kommer ifølge DANSK IT finanskrisen og

klimaforandringerne, der forstærker kravene om helt nye, mere effektive og langt

mere bæredygtige løsninger i de kommende år.

IT- og Telestyrelsen

DANSK IT finder det nødvendigt, at EU udvikler nye svar på disse udfordringer,

og at svaret ligger i informationsteknologien, som ulig andre teknologier rummer

så stor fornyelseskraft og innovationsmuligheder, og således er afgørende for

fremtidens vækst og velstand i EU. På den baggrund finder DANSK IT at der er

brug for en ny stærk fælles vision for hele det europæiske fællesskab med henblik

på at mobilisere en kollektiv fælles europæisk indsats i retning af at gøre IKT-

området til et centralt politisk indsatsområde. Dette kan ifølge DANSK IT imø-

degå den stigende arbejdskraftmangel, det voksende velfærdspres og den øgede

internationale konkurrence for EU.

Efter DANSK IT’s opfattelse, er der særligt behov for politisk og strategisk fokus

på følgende indsatsområder:

Definition af de digitale kompetencer (både bruger- og skaber-), som er

nødvendige for at anvende fremtidens vigtigste innovationsværktøjer,

samt identifikation af, hvordan EU-borgerne rustes med disse kompeten-

cer.

Styrkelse af det digitale image med henblik på at tiltrække flere (unge) til

it-uddannelser.

At der sættes skub i digitaliseringen med en helt ny visionær dagsorden

med henblik på øget velfærd.

At øge forståelsen af ”den digitale virksomhed” med henblik på at afkla-

re, hvad det kræver af fremtiden virksomheder at være frontløber på den

digitale markedsplads de næste ti år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Øget fokus på at bygge den nødvendige digitale infrastruktur (eksempel-

vis netværk, systemer og maskiner).

Behov for at man i EU tegner et politisk projekt på it-området med hen-

blik på at gennemføre vigtige reformer og standardisering, som det blandt

andet er set på teleområdet.

DANSK IT anbefaler, at man konkret fra politisk hånd tager udgangspunkt i de

udfordringer, som EU står overfor i denne tid, navnlig den økonomiske krise,

klimaet og ældrebyrden. Disse områder er efter DANSK IT’s mening velegnede

til at fremme anvendelsesgraden af IKT og udgør samtidig en mulighed for at

forbedre den økonomiske situation i medlemslandene samt skabe øget trivsel og

velfærd for EU’s borgere.

IT- og Telestyrelsen

EU bør ifølge DANSK IT arbejde aktivt for at udnytte medlemsstaternes forskel-

lighed i forhold til den konkrete og strategiske anvendelse af IKT, herunder ved

at medlemsstater, som har opnået høj modenhed eller er anerkendt som best prac-

tice inden for et specifikt område, danner fortrop for de resterende medlemslande.

DANSK IT er ligeledes af den opfattelse, at EU’s IKT-strategi ikke kan stå alene,

og der i forbindelse med opfølgningen på i2010 bør gøres en særlig indsats for at

medlemsstaternes IKT-strategier også tager højde for de enkelte medlemsstaters

særlig forudsætninger, udfordringer og målsætninger.

Danske Handicaporganisationer (DH)

ser en stor udfordring i at sikre, at in-

formationssamfundet bliver tilgængeligt for alle (e-tilgængelighed), hvilket in-

kluderer mennesker med handicap. Tilgængelighed handler ifølge DH om at sik-

re, at alle kan benytte informations- og kommunikationsteknologien, heriblandt

personer med handicap.

DH anfører, at Danmark og EU ved at ratificere FN’s Konvention om rettigheder

for personer med handicap, har forpligtet sig til at sikre tilgængelighed for perso-

ner med handicap under henvisning til artikel 9 (om at man skal træffe passende

foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har

adgang til den information og kommunikation, herunder IKT, der er åben for el-

ler gives offentligheden). Erfaring viser ifølge DH, at dette ikke sker af sig selv,

hvorfor der er behov for at stille krav om, at IKT-teknologi (både løsninger og

teknologisk udstyr) lever op til tilgængelighed, hvilket nødvendiggør krav til alle

udviklere, leverandører og udbydere af teknologiske løsninger og udstyr.

DH mener derfor, at EU skal stille krav om tilgængelighed og sikre håndhævelse

på de områder, hvor der allerede findes sektorspecifik lovgivning. I tilfælde, hvor

der ikke allerede findes sektorspecifik lovgivning, men hvor dette er den rette

løsning, skal der ifølge DH implementeres sektorspecifik lovgivning. Derudover

er der ifølge DH behov for et horisontalt ”e-tilgængelighedsdirektiv”, der skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikre tilgængelighed inden for de IKT-områder, der ikke er dækket af sektorspe-

cifik lovgivning.

DH anfører, at Kommissionen i 2007 gennemførte en undersøgelse af fremskridt

på e-tilgængelighedsområdet (kaldet ”MeAC”), der tydeligt viste en klar sam-

menhæng mellem resultater på området og bindende lovgivning. Denne undersø-

gelse understreger ifølge DH meget kraftigt nødvendigheden af lovgivning på e-

tilgængelighedsområdet, ligesom det er afgørende at et tilgængeligt informations-

samfund er baseret på veldefinerede fælles standarder.

Anvendelsen af veldefinerede fælles standarder vil ifølge DH være med til at

fremme inklusion af personer med handicap i samfundet, såfremt det sikres, at

denne gruppes behov indgår i standardiseringsarbejdet, hvorfor udviklingen af

disse bør ske i et tæt samarbejde med repræsentanter for personer med handicap.

Dette kræver ifølge DH, at det europæiske samfund afsætter de nødvendige res-

sourcer til at understøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og re-

præsentanter for personer med handicap, således at dette arbejde ikke styres af

erhvervslivet.

Endelig anfører DH, at hvor det ikke er muligt at gøre standardteknologi tilgæn-

gelig for alle, vil der være behov for at få udviklet særlig kompenserende tekno-

logi – både udstyr og programmer – til grupper af personer med handicap. Denne

teknologi bruges. Eksempler herpå er taleteknologier, såsom talesyntese og tale-

genkendelse, og det skal ifølge DH sikres, at det førnævnte standardiseringsar-

bejde sikrer interoperabilitet mellem den kompenserende teknologi og standard-

teknologien.

Slutteligt anfører DH, at såfremt udviklingen af ovennævnte udstyr ikke er øko-

nomisk profitabelt for producenter, bør det offentlige afsætte særlige økonomiske

ressourcer til udvikling af dette.

Danske Regioner

finder det er oplagt at fokusere digitaliseringsindsatser på om-

råder, hvor der kan effektiviseres og hentes gevinster med henvisning til at alle

myndigheder og virksomheder har en naturlig fordel i at anvende ressourcerne

bedst muligt, ikke mindst set i lyset af den finansielle krise. Danske Regioner an-

fører dog, at forudsætningen for at disse gevinster kan høstes, er et stort bruger-

optag, hvilket vil følge af brugervenlighed og særligt af relevant indhold for den

enkelte bruger/borger.

På den baggrund er Danske Regioner enig i, at der skal sikres en infrastruktur,

som muliggør innovative, åbne og tilgængelige løsninger, høj sikkerhed og ikke

mindst relevant indhold samt et grønt fokus. IKT-løsninger giver ifølge Danske

Regioner borgere og medarbejdere redskaber til hurtigt, nemt og sikkert at udføre

de transaktioner, der enten er nødvendige i brugerens arbejde eller i forhold til

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

serviceydelser over for borgerne, herunder selvbetjening og indsigt i egne sager

og forhold.

Det er Danske Regioners opfattelse, at relevante digitale løsninger til borgerne

ikke alene giver borgerne bedre service og større indsigt, men at digitale løsnin-

ger og overblik giver et udgangspunkt for et bedre samspil mellem engagerede og

vidende borgere og myndigheden. Danske Regioner anfører, at borgerne i stigen-

de grad ønsker at kunne tilgå data, som det offentlige har om borgeren for derved

at kunne sikre sig, at data er korrekte og opdaterede samt for at følge deres sag

eller behandling. Samtidig er der ifølge Danske Regioner et stigende behov i det

offentlige for at kunne dele data uden at kompromittere informationssikkerheden

eller borgernes tillid. Danske Regioner anfører, at hensynet til patientsikkerhed i

sundhedsvæsenet betyder, at opdaterede, pålidelige og tilgængelige data er cen-

tralt.

For at imødegå den demografiske udvikling (mange ældre, få unge) fokuserer

Danske Regioner på øget anvendelse af digital service og øget anvendelse af te-

lemedicinske løsninger på sundhedsområdet. Det er en teknologi, som de danske

regioner har store forhåbninger til, og som lever op til visionerne om innovative

og grønne løsninger, der kommer borgeren i møde. For at understøtte disse løs-

ninger og den fortsatte innovation på området anbefaler Danske Regioner, at der i

EU's IKT-strategi fokuseres på videre udbredelse af det mobile internet, og for at

understøtte det langsigtede behov herfor – blandt andet i regionerne – er der brug

for, at dette sker til den brede befolkning, og at der også understøttes mobilitet på

tværs af landegrænser.

Det Centrale Handicapråd (DCH)

identificerer det at sikre, at personer med

funktionsnedsættelse også sikres adgang og mulighed for at anvende tilbud og

muligheder, der stilles til rådighed for andre borgere, som én af de væsentligste

udfordringer for det europæiske informationssamfund fremover.

DCH anfører, at internettet ikke er den eneste forudsætning for et velfungerende

og tilgængeligt informationssamfund. IKT-produkter såsom computere eller pen-

geautomater indgår ifølge DCH også som en del af grundlaget for det moderne

informationssamfund. Set i lyset af dette og FN's konvention om rettigheder for

personer med handicap, hvor et af de generelle principper bag konventionen net-

op er retten til fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, opfordrer

DCH til, at den danske regering i sine forslag til EU’s kommende strategi for in-

formationssamfundet lægger betydelig vægt på tilgængeligheden også for perso-

ner med funktionsnedsættelse. Det er ligeledes vigtigt for DCH, at der sættes fo-

kus på universelt design med henblik på at sikre tilgængeligheden i forhold til al-

le teknologiske områder i informationssamfundet.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DCH anfører udviklingen af fælles standarder som endnu en vigtig faktor for at

sikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse, det foreslås, at der

i den kommende europæiske IKT-strategi afsættes de nødvendige ressourcer til at

understøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og repræsentanter for

personer med funktionsnedsættelse. DCH noterer sig, at spørgsmålet om at sikre

tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse indgår allerede i den

nuværende i2010-strategi, men anfører, at flere undersøgelser desværre viser, at

målet om fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse, på trods af

adskillige henstillinger om tilgængelighed (herunder ministererklæringen fra Ri-

) langt fra er opfyldt.

”MeAC”-undersøgelsen

om IKT-produkters og tjenesteydelsers tilgængelighed

for personer med handicap og ældre personer viser ifølge DCH, at der er en klar

sammenhæng på nationalt plan mellem den lovgivning, der er vedtaget og de

fremskridt, der er sket. DCH opfordrer derfor til, at der i den kommende strategi

lægges vægt på at inddrage andre midler, herunder lovgivning, for at sikre til-

gængeligheden, således målet om tilgængelighed til informationssamfundet op-

fyldes og at EU inklusive Danmark derved lever op til indholdet i FN’s konventi-

on om handicappedes rettigheder.

DCH noterer sig, at Kommissionen i oplægget til den nye IKT-strategi blandt an-

det foreslår, at moderne og effektive offentlige serviceydelser skal stilles til rå-

dighed og gøres tilgængelige samt IKT skal udnyttes til at forbedre EU-borgeres

livskvalitet, og at et af de konkrete politiske tiltag i forbindelse med i2010-

strategien også var spørgsmålet om at sikre dette. DCH noterer sig endvidere, at

50 procent af offentlige forvaltningstjenester i EU er fuldt tilgængelige online og

at antallet af borgere, der benytter disse tjenester vokser støt, herunder også i

Danmark. På den baggrund konstaterer DCH med beklagelse, at flere undersøgel-

ser viser, at der er store problemer med tilgængeligheden for personer med funk-

tionsnedsættelse. DCH opfordre derfor til, at tilgængelighed for personer med

funktionsnedsættelse i forhold til blandt andet onlineserviceydelser får en højere

prioritet i den kommende strategi end tilfældet har været i i2010-strategien.

IT- og Telestyrelsen

Ministererklæringen fra Riga fra 2006 omfatter en række initiativer med henblik på

fremme af IKT-tilgængelighed, herunder blandt andet: at indtænke tilgængelighedshen-

syn i udarbejdelsen af nye lovgivningsrammer for elektronisk kommunikation; periodiske

kortlægninger af såvel IKT-tilgængelighed som web-tilgængelighed; forslag om udarbej-

delse af fælles EU-standarder for IKT-tilgængelighed med henblik på mærkning og i for-

bindelse med offentlige indkøb; arbejde for fuldt tilgængeligt indhold på alle platforme,

herunder digital-tv og internet, og særligt krav om 100 procent tilgængelige offentlige

hjemmesider inden 2010.

4 MeAC står for "Measuring progress of eAccessibility in Europe", som er en kommissi-

onsundersøgelse fra 2007 om fremskridt på e-tilgængelighedsområdet:

www.ec.europa.eu/information_society/activities/einclusion/library/studies/meac_study/i

ndex_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsummerende henstiller DCH til at 15 procent af befolkningen i Europa har et

handicap, og tallet for personer i den arbejdsdygtige alder 20 procent, hvorfor der

bør ses nærmere på, hvilke midler der er de bedst egnede til at sikre tilgængelig-

heden.

DI ITEK

bemærker, at EU’s i2010-strategi har været et vigtigt instrument til at

skabe opmærksomhed og fastholde politisk fokus på betydningen af it, tele, elek-

tronik og kommunikation som forudsætninger for at løse samfundets vigtige ud-

fordringer og som forudsætning for at skabe vækst og velfærd. DI ITEK mener

derfor, at der er et stort behov for, at i2010 følges op med en strategi for de

kommende år, samt at der i medlemsstaterne formuleres tilsvarende politiske di-

gitale

visioner.

IT- og Telestyrelsen

I forhold til emnerne anført af henholdsvis Kommissionen og den danske rege-

ring vedrørende en ny europæisk IKT-strategi, savner DI ITEK en række emner:

Indfrielse af potentialerne i ”den intelligente virksomhed” med henblik

på at forbedre virksomhedernes produktivitet.

eHealth og intelligent traffik som selvstændige fokusområder.

Øget fokus på borgernes digitale kompetencer.

Det offentlige som et lokomotiv for bredbåndsudviklingen ved at udbyde

nye og relevante tjenesteydelser for borgerne.

Derudover ønsker DI ITEK at pointere, at udviklingen af et højhastighedsinternet

bør være markedsdrevet og teknologineutral, idet man med bekymring konstate-

rer, at den offentlige sektor (kommunalt, regionalt eller nationalt) i visse andre

lande har planer om at involvere sig i gennemførelsen og/eller finansieringen af

sådanne projekter. Dette fraråder DI ITEK stærkt med henvisning til, at al erfa-

ring desværre viser, at offentlig involvering i drift fører til konkurrenceforvrid-

ning og risiko for ineffektivitet på et marked. I denne sammenhæng finder DI

ITEK det ligeledes bekymrende, at Kommissionen og visse medlemslande har

tilbøjelighed til at fremme fiberinvesteringer, hvilket forvrider markedet i forhold

til de mange andre teknologier, der kan sikre borgere og virksomheder bred-

båndsløsninger, herunder kabel-tv-net og mobile og trådløse adgangsformer.

DI ITEK finder, at Danmarks og EU’s IKT-politik bør sikre borgere og virksom-

heder adgang til et bredt udbud af indhold og tjenester, hvilket markedskræfterne

som udgangspunkt skal klare, jf. ovenfor fremførte bemærkninger. DI ITEK an-

fører dog, at der er opstået nye problemstillinger på dette område, herunder pira-

teri (eksempelvis fildeling af ulovlige kopier over nettet), hvilket vurderes at væ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re et problem for ikke bare indholdsleverandørerne, men for alle parter. På den

baggrund ser DI ITEK et behov for at finde løsninger, som dæmmer op mod pira-

teriet, men at det også sker på en måde, der ikke krænker borgeres og virksomhe-

dernes ret til internetadgang, hvorfor den fremtidige IKT-strategi bør formulere

grænser for, hvad teleudbydere skal være forpligtet til i denne sammenhæng.

DI ITEK ønsker også at fremhæve, at spørgsmålet om netneutralitet, hvilket vil

sige at alle indholdsudbydere skal have lige ret til at få deres indhold skubbet ud

til forbrugerne på internettet, endnu ikke har været et reelt problem i Danmark. Ét

af de springende punkter er ifølge DI ITEK, om operatørerne har ret til at priori-

tere trafikken og derved sikre, at operatørens egne indholdstjenester kommer

frem til forbrugeren med en bestemt kvalitet – forstået således, at andre indholds-

udbydere ville være afskåret fra at kunne gøre det samme. DI ITEK anfører, at

tilgangen til dette område bør være afbalanceret med henvisning til at operatører-

ne skal have mulighed for at prioritere i internettrafikken, forudsat at der er gen-

nemsigtighed over for slutbrugerne, og at andre indholdsudbydere også kan købe

sig til en prioritering af deres indhold på lige vilkår.

Endelig henvises der til en rapport fra det svenske EU-formandskab (”A Green

Knowledge Society”

), som man finder i overensstemmelse med DI ITEK’s egen

digitale mission. Dette gælder navnlig forslaget om at medfinansiere eksterne

rådgiveres hjælp til at implementere IKT-løsninger i virksomhederne, hvilket

ifølge DI ITEK er identisk med DI’s forslag om, at de 240 mio. kr. af Højtekno-

logifondens midler, der har været indefrosset i 2008 og 2009, benyttes til at

fremme mindre og mellemstore virksomheders innovation ved at inddrage private

teknologi- og videnrådgivere.

Forenede Danske Antenneanlæg (FDA)

finder overordnet, at den eksisterende

i2010-strategi bør fortsætte, og at der bør igangsættes initiativer på relevante om-

råder med henblik på en samlet strategisk ramme for udformning af politikker,

der kan bidrage til at opnå nye målsætninger.

FDA anfører, at en sammenhængende infrastruktur er fundamentet for et optimalt

fungerende vidensamfund. FDA henviser til, at internationale opgørelser om ud-

bredelse af bredbåndsnet ofte fejlagtigt kun fokuserer på fiberforbindelser og så-

ledes sætter lighedstegn mellem fiberforbindelser og bredbåndsnet. FDA finder at

de asiatiske landes udvikling på dette område hermed overvurderes, mens de eu-

ropæiske lande undervurderes, fordi deres net består af hybride forbindelser af

både fiber, kobber og kabel-tv.

IT- og Telestyrelsen

Er tilgængelig på det svenske EU-formandskabs hjemmeside:

www.se2009.eu/visbyagenda

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FDA finder, at indsatsområderne derfor bør være udvikling af standarder og tek-

nologier, som til stadighed gør hastigheder i eksisterende infrastrukturer hurtige-

re, herunder særligt for så vidt angår de mange eksisterende, kobberbaserede in-

frastrukturer, som findes over hele Europa og især i byområderne. Disse kabler,

som også findes i danske antenneforeningernes net, kan ifølge FDA i dag opnå

hastigheder på cirka 160 megabyte i sekundet og derfor kan levere mere end rige-

lig kapacitet mange år frem i tiden. Samtidig er opgradering til højere hastigheder

af disse anlæg i FDA’s optik meget billigere end udlægning af ny fiber. Desuden

bør minimumsstandarderne for fælleseuropæiske kvalitetsstandarder for kompo-

nenter ifølge FDA øges, ligesom der bør udvikles fælleseuropæiske kvalitetsstan-

der for selve arbejdet med at etablere, servicere eller reparere infrastrukturer.

Endelig bemærker FDA følgende:

IT- og Telestyrelsen

At applikationer, der er de mest interessante i relation til vidensamfundet,

bør udvikles og gøres lettere, sikrere og billigere tilgængelige.

At omkostningsniveauet er en væsentlig praktisk barriere for udviklingen

af IKT på tværs af landegrænserne i Europa med mobiltelefoni (roaming)

som et godt eksempel herpå.

At andre praktiske barrierer er tekniske standarder og lovgivning for in-

frastrukturer, hardware, applikationer og anden informations- og kom-

munikationsteknologi.

At Europas forholdsvis velfungerende infrastrukturer er én af de væsent-

ligste, digitale styrkepositioner på globalt plan for EU.

Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM)

har bidraget til høringen

med udgangspunkt i egne indsamlede data om danske hjemmesider, men ønsker

at fokusere på tendenser, der med stor sikkerhed også gør sig gældende på euro-

pæisk plan.

Ifølge FDIM fremgår det klart, at en dansk problemstilling er, at brugernes tids-

forbrug på danske hjemmesider falder og samtidigt stiger hastigt på store uden-

landske hjemmesider, herunder særligt amerikanske såsom Google, Facebook, og

Youtube. FDIM anfører, at dette på længere sigt være kan en udfordring i forhold

til opretholdelse, udvikling og produktion af dansk kvalitetsindhold på internet-

tet, og at tendensen formentlig også gør sig gældende på europæisk plan. FDIM

henviser til, at de danske netudgivelsers andel af det samlede tidsforbrug på nettet

faldt fra 61 % i maj 2008 til 47 % i maj 2009. Tidsforbruget forsvinder til store

udenlandske hjemmesider, og primært ovennævnte Google, Facebook og YouTu-

be, som tegner sig som de største både målt på tidsforbrug og antallet af sidevis-

ninger i maj 2009. FDIM skønner, at denne udvikling betyder færre annoncekro-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ner til danske hjemmesider, som dermed ikke bliver (gen)investeret i udvikling af

dansk indhold til internettet.

I forlængelse af ovenstående anfører FDIM, at Europa står på sidelinjen med

hensyn til internettjenester og applikationer, hvor USA dominerer det nye, inter-

aktive ’webhabitat’, navnlig hvad angår ’web 2.0’-teknologier og sociale net-

værk.

I forhold til høringsoplægget, hæfter FDIM sig primært ved regeringens målsæt-

ning om relevant digitalt indhold og tjenester med stor nytteværdi. Hvis Danmark

og EU skal opretholde en digital førerposition og drage konkurrencemæssige for-

dele heraf er udvikling og produktion af indhold ifølge FDIM helt afgørende.

FDIM lægger i øvrigt vægt på, at det danske bidrag til EU's kommende IKT-

strategi tager afsæt i at internettet har en positiv indvirkning på den demokratiske

debat i form af øget gennemsigtighed, idet borgerne hermed har mulighed for at

komme tættere på de folkevalgte og bidrage aktivt til samfundsdebatten. FDIM

anfører, at internetmedierne med internettets udvikling er blevet en vigtig kilde til

eksempelvis nyheder og informationssøgning.

FDIM finder det væsentligt, at det koster penge at producere kvalitetsindhold til

internettet, hvilket betyder, at uafhængige internetmedier enten kun indeholder

kommercielt bæredygtigt indhold eller indhold produceret af egen lyst og uden

forventninger om at kunne tjene penge. Sidstnævnte type indhold er ifølge FDIM

ikke levedygtigt i et længere perspektiv med henvisning til at meninger kan pro-

duceres billigt, men at researchkrævende og original journalistik kræver ressour-

cer.

FDIM anfører endvidere, at internettet i det moderne demokrati har udviklet sig

til at være dét offentlige rum, hvor alle har adgang, hvor informationer kan søges

og hvor nyheder kan deles og diskuteres.

Slutteligt anfører FDIM, at fremtidige hovedudfordringer for danske og europæi-

ske internetmedier og -virksomheder hviler på fire aspekter, som det kan være

nødvendigt at lade indgå i støtteordninger:

Udbud gennem støtte til etablering og drift af indholdsprojekter, som ik-

ke er kommercielt bæredygtige, og som derfor ikke vil se dagens lys un-

der rent kommercielle rammebetingelser.

Kvalitet gennem støtte til projekter med høje produktionsomkostninger

(eksempelvis researchkrævende eller teknisk krævende produktioner) for

at højne kvaliteten.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovation gennem støtte til projekter med en profil, der kan give danske

internetmedier et innovationsforspring, herunder i form af en fond sva-

rende til den hollandske ”Digital Pioneers Fund”.

Internationalisering gennem støtte til projekter, som er med til at sikre

udviklingen af et stærkt dansk og europæisk kvalitetsudbud på nettet i en

tid med øget international konkurrence og dramatisk øget forbrug af ame-

rikanske internetsider, herunder udvikling af projekter som har globalt

potentiale.

FDIM ser i øvrigt gerne, at en kommende EU-strategi tager udgangspunkt i en

kortlægning af det europæiske internetsamfunds omfang, styrkepositioner og

konkurrencedygtighed.

IT- og Telestyrelsen

IT-Politisk Forening (IT-POL)

har i sit høringssvar fremført en række områder,

som man bør se nærmere på i forbindelse med udformningen af den kommende

europæiske IKT-strategi.

IT-POL bemærker, at man i EU tidligere har behandlet spørgsmålet om software-

patenter, men at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvorvidt disse paten-

ter er tilladte i EU eller ej. IT-POL anfører, at softwareprogrammører er enige

om, at softwarepatenter hæmmer udviklingen, ligesom små og mellemstore virk-

somheder heller ikke ønsker disse. IT-POL erkender, at softwarepatenter kan væ-

re ønskelige, såfremt disse beviseligt gavner innovationen, hvilket man dog fra

IT-POL’s side savner dokumentation for. Omvendt henviser IT-POL til revoluti-

onerende softwareideer, som ikke er fremkommet som følge af patenter, herunder

internettet, elektronisk stavekontrol, e-mail, tekstbehandling og regneark.

IT-POL bemærker, at det kan være svært for borgerne at få internetadgang i

yderområderne. IT-POL foreslår imidlertid, at man som et alternativ til forsy-

ningspligt overfor teleudbyderne i stedet reserverer et større frekvensområde til

licensfri brug med henblik på at borgerne selv kan få adgang til internettet via

eget udstyr. IT-POL anfører, at det er oplagt i den sammenhæng at se til på de

frekvenser, som frigøres som følge af digitaliseringen af TV-signalerne. Eksem-

pler på dette er ifølge IT-POL Djurslandsnet i Danmark og i Galway, Irland.

IT-POL anfører, at det offentlige producerer mange data, som for en stor dels

vedkommende kan være nyttige for borgere og virksomheder. Eksempler herpå er

ifølge IT-POL blandt andet ruteplaner, kort og vandkvalitetsprøver. Idet produk-

tionen af disse data er bekostet af det offentlige, vil det ifølge IT-POL være rime-

ligt, at borgere og virksomheder som udgangspunkt frit kan benytte disse data –

dog med undtagelser for så vidt angår personfølsomme oplysninger med videre,

såsom sygejournaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IT-POL finder, at det skal være muligt for EU at kritisere regimer, der udøver

censur mod deres borgere. Derfor skal EU ifølge IT-POL sikre, at ingen af EU's

medlemslande selv blokerer adgangen til information – uanset hvor anstødelig in-

formationen må være for visse grupper.

hvorfor det er vigtigt, at copyright ikke virker begrænsende for nyt indhold. IT-

POL anfører videoerne på YouTube som et eksempel herpå, idet YouTube kræ-

ver af sine brugere, at indhold der lægges op må bruges andre brugere til at lave

et afledt værk baseret på videoen. Denne type kreativitet bør EU ifølge IT-POL

være med til at bakke op om, hvilket i praksis kan sikres ved at alt materiale, som

bekostes af EU og medlemsstaternes offentlige sektorer, gøres offentligt tilgæn-

geligt under en licens, som giver mulighed for, at borgerne kan genbruge materia-

let. De mest anerkendte internationale licenser til den slags værker er ifølge IT-

POL Creative Commons, og materialet kan være internetsider, billeder, rapporter

og videoer. Endelig anfører IT-POL at de offentlige institutioner som udgangs-

punkt gøre deres materiale tilgængeligt via en fri licens, og kun i undtagelsestil-

fælde vælger en mere restriktiv licens.

Endelig noterer IT-POL sig, at EU flere gange har dømt Microsoft for monopol-

misbrug, men at det ikke har ændret på, at Microsoft stadig har en monopolstatus

på operativsystemer til computere (Microsoft Windows). IT-POL er af den opfat-

telse, at mange folk i dag udelukkende betaler for Microsoft Windows fordi det

automatisk er præinstalleret i størstedelen af de computere, som man kan købe.

IT-POL foreslår en løsning, hvor computerne allerede ved købet har Microsoft

Windows installeret, men at denne installation skal låses op ved hjælp af en li-

censkode, som kan købes af forhandleren. Hvis brugeren derimod ikke vil betale

for Microsoft Windows, så kan brugeren ifølge IT-POL blot installere et andet

operativsystem.

TDC

finder det særligt relevant at pege på henholdsvis de overordnede udfor-

dringer og praktiske barrierer for udviklingen af det europæiske informations-

samfund fremover. TDC noterer sig i den forbindelse, at regeringens høringssvar

til Kommissionen bør være af overordnet karakter, og forventer således at mere

specifikke spørgsmål adresseres direkte af de enkelte aktører i Kommissionens

spørgeskemaundersøgelse.

TDC ser barriererne i forhold til videreudvikling af IKT både nationalt og i EU

fordelt på to områder – udviklingen af henholdsvis infrastrukturen (nettene) og

tjenester.

Diskussion om infrastrukturudviklingen har ifølge TDC primært været fokuseret

på fremme af ’Next Generation Access’-net (NGA-net) i form af en bestemt tek-

nologi. TDC noterer sig Kommissionens seneste initiativer på området i form at

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningslinjerne for statsstøtte til NGA-net samt udkastet til henstilling om regu-

latorisk behandling af samme, som indebærer en lempelse for så vidt angår mu-

ligheden for direkte eller indirekte offentlig støtte. Fordi den opdaterede i2010-

strategi ifølge TDC udgør rammen for de fremtidige politikker, opfordrer TDC til

at der på overordnet niveau arbejdes for at henholdsvis konkurrence og investe-

ringer er to sideordnede målsætninger, der skal sammentænkes.

I denne sammenhæng ser TDC et grundlag for at man undersøger, om udvikling

af nye teknologier bør føre til revision af de hidtidige forholdsvis detaljerede og

rigide foranstaltninger, der skal sikre at eksisterende forretningsmodeller og inve-

steringer fortsat kan opretholdes. TDC anfører som et eksempel lanceringen af

’open networks’-modeller forskellige steder i Europa (Holland og Norge), som er

baseret på ’Bit Stream Aceess’-lignende (BSA) løsninger snarere end på ’rå kob-

ber’. Dette peger ifølge TDC på, at det kan være relevant på europæisk plan i

henseende til udvikling og investering at give øgede muligheder for at udvikle in-

frastrukturen i takt med teknologi- og markedsudviklingen sammen med adgang

til levering af (trådløs) bredbåndsgang. Det er ifølge TDC på dette forholdsvis

konkrete niveau, at investeringer i infrastrukturudvikling kan tilgodeses på en

måde, som også opretholder konkurrencemulighederne.

For så vidt angår tjenesteudviklingen (af pan-europæiske tjenester), er der ifølge

TDC øget behov for at sikre en fleksibel og ubureaukratisk adgang til at åbne for

nye anvendelsesmuligheder. Her kan brugen af mobiltelefoner som betalingsmid-

del ifølge TDC være et eksempel. TDC anfører således, at krav om, at teleselska-

ber ved mobil betalingsformidling skal sidestilles med egentlige finansielle insti-

tutioner, er et krav, som ikke medfører øgede fordele eller sikkerhed for forbru-

gerne, men som til gengæld forsinker tilvejebringelse af nye tjenester. Grænse-

overskridende e-handel kan ligeledes i TDC’s optik blive vanskeliggjort ved den

tiltagende tendens i flere medlemslande til at pålægge operatører krav om bloke-

ring af adgang til bestemte hjemmesider. Selv om sidstnævnte ifølge TDC umid-

delbart kan være rimeligt begrundet, er det ikke desto mindre en bestræbelse,

som grundlæggende går imod intentionerne i e-handelsdirektivets hjemlandsprin-

cip (’country of origin). Dette nedsætter dermed ifølge TDC incitamenterne for

grænseoverskridende e-handel.

Samlet bør EU’s styrkepositioner ifølge TDC understøttes ved at fastholde et

åbent og frit konkurrencedrevet marked baseret på en veletableret og forudsigelig

regulering, ligesom der ikke indgår offentlig støtte, hvilket ifølge TDC skal sikre

markedsudviklingen. Samtidigt anfører TDC, at det offentlige kan være aktivt

medvirkende til at tilvejebringe attraktive digitale tilbud, der kan øge den digitale

gevinst, herunder ved nøje at granske regulering af aktiviteter, som er baseret på

tidligere forretningsmodeller og arbejdsgange.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til brugerne, bør der endelig ifølge TDC være fokus på tilvejebringelse

af attraktive netbaserede løsninger og ydelser, hvor brugernes reelle behov sikres

gennem konkurrencedrevne og gennemsigtige tilbud, og ikke gennem kunstigt

fastsatte hastighedsgrænser gennem regulering eller tekniske restriktioner.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Meddelelsen er blevet præsenteret i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikation

og informationssamfundet den 23. oktober 2009, men er endnu ikke blevet drøf-

tet i dette forum. De øvrige medlemsstaters konkrete holdninger kendes derfor

endnu ikke. Det forventes imidlertid, at der vil være generel støtte til udarbejdel-

sen af en ny europæisk IKT-strategi, som afløser for i2010.

Det svenske EU-formandskab afholder den 9.-10. november 2009 i Visby en høj-

niveaukonference om emnet under titlen ”Visby Agenda - Creating Impact for an

eUnion 2015”. Det forventes endvidere, at EU-formandskabet vil sætte vedtagel-

se af rådskonklusioner vedrørende emnet på dagsordenen for rådsmøde (trans-

port, telekommunikation og energi) den 18. december 2008.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er enig i med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU's

økonomiske og sociale modernisering.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige be-

slutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi.

Regeringen har på den baggrund afgivet et dansk høringssvar til Kommissionen i

forbindelse med dennes offentlige høring. I høringssvaret anføres det, at man fra

dansk side særligt lægger vægt på følgende:



At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.



At det digitale indre marked styrkes, herunder gennem nedbrydelse eller mi-

nimering af barrierer for e-handel.



At EU's konkurrenceevne styrkes gennem øget brug at IKT/internettet i for-

retningsmodeller.



At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsninger

med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser.



At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare effektivi-

tetsforbedringer.

IT- og Telestyrelsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat om Kommissionens meddelelse er oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 1. september 2009

IT- og Telestyrelsen