PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09
KOM (2009) 0400 Bilag 1
Offentligt

Miljøstyrelsen

Miljøteknologi

Ref. JA

18. september 2009

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG MILJØ- OG PLAN-

LÆGNINGSUDVALG

Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske økonomiske

og sociale udvalg og Regionsudvalget om integrering af bæredygtig udvikling i EU’s po-

litikker: 2009-gennemgang af Den Europæiske Strategi for bæredygtig udvikling.

COM(2009) 400 endelig

Resume

Det Europæiske Råd vedtog i 2001 en strategi for bæredygtig udvikling, som blev revideret i

2006 med fokus på syv nøgle-indsatsområder (klimaforandringer og renere energiformer,

bæredygtig transport, bæredygtig produktion og forbrug, forvaltning af naturressourcer,

sundhed, social inklusion, demografi og migrationer, global fattigdom).

Kommissionen vedtog den 24. juli en meddelelse om implementeringen af bæredygtig udvik-

ling i EU’s politikker. Statusrapporten blev fremsendt til delegationerne den 28. juli 2009.

Meddelelsen gør status for fremdriften indenfor de syv prioriterede områder samt nogle tvær-

gående emner. Det er Kommissionens overordnede konstatering, at der på trods af en omfat-

tende og positiv politikudvikling, hvor EU har inddraget målet om bæredygtighed i en lang

række politikker og desuden taget føringen internationalt i forhold til kampen mod klimaæn-

dringer, forsat ses en ubæredygtig tendens inden for mange områder. Det gælder stigende

efterspørgsel på naturressourcer, tilbagegang i biodiversitet, stigende energiforbrug til

transport og den fortsatte globale fattigdomsudbredelse.

I modsætning til statusrapporten fra 2007 er implementeringen af EU’s bæredygtighedsstra-

tegi i medlemslandene ikke omfattet. Status rapporten peger desuden kun i meget begrænset

omfang på kommende udfordringer og behov for handling.

Statusrapporten vil ikke i sig selv have økonomiske, erhvervsadministrative konsekvenser eller

påvirke beskyttelsesniveauet. I det omfang meddelelsen fører til nye direktiver eller ændringer

i eksisterende direktiver, kan dette dog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Meddelel-

sen forventes dog ikke at føre til nye forslag til direktiver eller lignende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Status

Rådet har den 28. juli 2009 fremsendt Kommissionens meddelelse om implementeringen af

bæredygtig udvikling i EU’s politikker til delegationerne.

Statusrapporten bliver udarbejdet på baggrund af Det Europæiske Råds vedtagelse af en ny

strategi for bæredygtig udvikling for Europa i juni 2006.

EU's oprindelige strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på DER’s møde i Göteborg i

juni 2001, som dermed tilføjede en miljødimension til EU's Lissabonstrategi. I 2002 blev stra-

tegien tilføjet en ekstern dimension i form af en række globale politikker og forpligtigelser,

som indgik i EU's bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg. DER

besluttede på Göteborg topmødet, at EU's strategi for bæredygtig udvikling skulle revideres

med tiltrædelse af hver ny Kommission. Strategien blev således evalueret og revideret i 2005

og der blev vedtaget en ny strategi på DER’s topmøde i juni 2006 og det blev besluttet, at

DER senest i 2011 skulle beslutte, hvornår det vil være nødvendigt at foretage en revision af

strategien.

Strategien fastsætter, at Kommissionen hvert andet år og første gang i september 2007, skal

udarbejde en statusrapport om implementering af bæredygtig udvikling i EU og i medlemssta-

terne. Statusrapporten skal indeholde fremtidige prioriteringer og handlinger.

Sagen forelægges Rådet med henblik på en politisk debat forud for DER’s behandling af rap-

porten på topmødet i december. Det svenske formandskab har meddelt, at de ønsker at drøfte

statusrapporten i en Friends of the Presidency gruppe med henblik på udarbejdelse af et for-

mandsskabsbidrag til DER’s møde i december 2009.

Europa Parlamentet har ikke behandlet sagen.

2. Formål og indhold

Meddelelsen er den anden status efter vedtagelsen af den nye strategi og sidste status fra den

nuværende Kommission. Meddelelsen gør status på de syv prioriterede områder, samt nogle

tværgående emner og identificerer nye initiativer på EU niveau som skal sikre fremdriften

fremover.

Det er Kommissionens overordnede konstatering, at der på trods af en omfattende og positiv

politikudvikling, hvor EU har inddraget målet om bæredygtighed i en lang række politikker og

desuden taget føringen internationalt i forhold til kampen mod klimaændringer, forsat ses en

ubæredygtig tendens inden for mange områder. Det gælder stigende efterspørgsel på naturres-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sourcer, tilbagegang i biodiversitet, stigende energiforbrug til transport og den fortsatte globa-

le fattigdomsudbredelse.

For hvert område gives en overordnet konstatering af fremskridt siden sidste status i 2007

samt en status for politiske og lovgivningsmæssige initiativer på området.

I modsætning til statusrapporten fra 2007, som bl.a. byggede på medlemslandenes indberet-

ninger, er implementeringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene ikke omfattet

af denne rapport. Status rapporten peger kun i meget begrænset omfang på kommende udfor-

dringer og behov for handling.

Klimaforandringer og ren energi

Kommissionen konstaterer, at EU gør fremskridt mht. at reducere udledningen af drivhusgas-

ser og er på vej mod at nå målene, som er fastsat i Kyoto protokollen. Kommissionen mener,

at EU de senere år har været blandt de forreste i kampen mod klimaændringer. Målsætninger

og indsatser i EU’s klima og energipakke fremhæves.

De globale emissioner er imidlertid fortsat stigende. Kommissionen mener, at et positivt ud-

fald på de internationale forhandlinger om klimaændringer i København, kan være nøglen til

en langsigtet bæredygtig fremtid for vores planet.

Bæredygtig transport

Energiforbruget i transportsektoren er fortsat stigende. Transportvolumen for passagertrans-

port er ikke længere sammenkoblet med økonomisk vækst, men godstransporten er til gen-

gæld steget hurtigere end den økonomiske vækst.

Meddelelsen henviser til en række af de seneste års politiske resultater som skal bidrage til at

fremme bæredygtig transport, herunder bl.a. pakken om grøn transport.

Kommissionen mener, at det er vigtigt, at der ved udformningen af EU’s transportpolitik tages

højde for alle elementer af bæredygtighed og at alle foranstaltninger baseres på en langsigtet

vision for bæredygtig mobilitet af mennesker og varer og på supplerende indsatser på EU,

regionalt og nationalt plan.

Bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion

Kommissionen mener ikke, at der er et entydigt billede af udviklingstendenserne i forhold til

bæredygtig produktion og forbrug. Meddelelsen beskriver, at der er gjort nogle fremskridt

med hensyn til at afkoble miljøforringelse og brugen af naturressourcer fra økonomisk vækst,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mens forbrugsmønstret for især energiforbruget viser en klar uheldig udvikling, hvorimod

produktionsmønstrene viser positive tegn.

Det væsentligste policy-initiativ siden sidste statusrapportering i 2007 er EU’s handlingsplan

for bæredygtig forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik. Af andre re-

levante policy-initiativer, hvis fortsatte implementering får betydning for fremme af bæredyg-

tig produktion og forbrug nævnes: ETAP (EU’s miljøteknologiske handlingsplan), IPPC (di-

rektivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) og REACH (EU’s kemika-

liepakke).

Bevaring og forvaltning af naturressourcer

Meddelelsen beskriver, at der er en positiv udvikling i forhold til miljøtilstanden på vandom-

rådet og i forhold til luftkvalitet, men at biodiversiteten er for nedadgående globalt set og

Kommissionen konstaterer, at EU sandsynligvis ikke vil kunne opfylde sit mål for 2010 om

stop for tab af biodiversitet. EU’s skovøkosystemer er stabile, men til stadighed udsat for på-

virkninger i form af storme, brande, skadedyr mv. som følge af klimaændringerne.

Af nye policy-initiativer nævnes råstofdirektivet, EU’s reviderede affaldsrammedirektiv, det

internationale panel for bæredygtig Ressourceanvendelse, den integrerede havpolitik, samt

grønbogen for den fælles fiskeripolitik. Hertil kommer den fortsatte implementering af fugle

og habitatdirektiverne samt vandrammedirektivet.

Folkesundhed

Kommissionen konstaterer, at antallet af år europæerne kan forvente at leve ved godt helbred

er støt stigende. Færre dør af kroniske sygdomme og selvmord og der er en fortsat reduktion

af alvorlige ulykker på arbejdspladser. Folk bliver imidlertid mere udsat for luftforurening og

der produceres flere giftige kemikalier.

Af nye policy-initiativer nævnes EU’s sundhedsstrategi, lovrammen for bæredygtig anvendel-

se af pesticider, ordningen for godkendelsen af fodertilsætningsstoffer, handlingsplanen til

gennemførelse af den nye dyresundhedsstrategi, samt Kommissionens initiativ om unges

sundhed.

Social inklusion, demografi og migration

Kommissionen konstaterer, at antallet af arbejdsløse husstande, lønforskel og langtidsledighed

er blevet reduceret, men at antallet af arbejdende fattige og den generelle risiko for fattigdom

ikke har ændret sig. Målet om, at mindst halvdelen af de ældre arbejdstagere skal være i be-

skæftigelse inden 2010 vil sandsynligvis blive nået, mens målet om at udskyde den gennem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

snitlige alder for tilbagetrækning til 65 år inden 2010 sandsynligvis ikke vil blive nået.

Kommissionen konstaterer ligeledes, at der ligger en stor udfordring i at udnytte Europas de-

mografiske potentiale mest muligt og at øge beskæftigelsesraterne, produktiviteten og en or-

dentlig integration af migranter.

Af policy-initiativer nævnes handlingsplanen for god alderdom, lovgivningsforslag til harmo-

nisering af indrejseprocedurer, kriterier og rettigheder for visse kategorier af tredjelandsstats-

borgere, det blå EU-kort, tilbagesendelsesdirektivet og direktiv om sanktioner mod arbejdsgi-

vere der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, meddelelsen om en fælles

indvandringspolitik for Europa og den europæiske pagt om indvandring og asyl.

Globale udfordringer i forbindelse med fattigdom og udvikling

Kommissionen konstaterer, at på trods af, at EU har vendt den nedadgående tendens i ODA,

er udsigterne for de kommende år problematiske, da mange medlemslande ligger langt fra de

individuelle mål for 2010. De fleste andre indikatorer for globalisering af handel, finansiering

af bæredygtig udvikling og global ressourceforvaltning vidner en gunstig tendens.

Kommissionen finder det afgørende, at partnere fra tredjelande inddrages i håndteringen af

global bæredygtig udvikling og der henvises i meddelelsen til EU’s engagement i regi af G8,

Kommissionen for bæredygtig udvikling, UNEP, samt andre FN organer og OECD. Desuden

nævnes etableringen af dialoger på højt niveau med en lang række lande.

Af policy-initiativer nævnes i meddelelsen en EU-strategi til støtte for katastrofeforebyggelse i

udviklingslande, en strategisk ramme for Europas internationale samarbejde om videnskab og

teknologi og aftaler om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovområdet

(FLEGT).

Tværgående emner

Almen og faglig uddannelse

Kommissionen konstaterer, at der for alle aldersgrupper er færre med et ringe uddannelsesni-

veau, men at stigningen i folk der deltager i uddannelsesaktiviteter livet igennem ikke stiger

tilstrækkeligt hurtigt til at opfylde målet på området, hvilket også gælder faldet i antallet af

unge der forlader skolen for tidligt.

Af policy-initiativer nævnes strategirammen for europæisk samarbejde på uddannelsesområ-

det og programmet for livslang læring 2007 – 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskning og udvikling

Investeringer i forskning og udvikling som andel af BNP faldt i perioden 2000 – 2007 fra

1,85% til 1,83%. Målet er 3% af BNP i 2010. I 2007 og 2008 gik ca. 44% af den samlede EU

budget til kooperativ forskning til projekter med relation til bæredygtig udvikling. Kommissi-

onen forsøger at sikre, at hele det europæiske forskningsområde er rettet mod målene om bæ-

redygtig udvikling.

Finansiering og økonomiske instrumenter

Samhørighedsfonden støtter også bæredygtig udvikling. I programperioden 2007 – 2012 vil

der blive brugt 105 mia. EURO på miljø, svarende til 30% af fondens samlede tildeling.

Kommissionen konstaterer, at samhørighedspolitikken kan bidrage yderligere til bæredygtig

udvikling ved inddragelse af flere mål og principper for EU’s strategi for bæredygtig udvik-

ling i samhørighedspolitikken.

Kommissionen har gradvis fjernet miljøskadelige subsidier fra sine sektorpolitikker, blandt

andet ved reformen af fiskeripolitikkerne og som led i sundhedstjekket af den fælles land-

brugspolitik.

Bæredygtig udvikling i fremtiden

Kommissionen konstaterer, at EU’s bæredygtighedsstrategi spiller en central rolle med at

fremme det overordnede mål om bæredygtig udvikling, ligesom den er blevet brugt i forbin-

delse med udviklingen nationale og regionale bæredygtighedsstrategier.

I meddelelsen henvises der til tidligere og igangværende drøftelser blandt forskellige interes-

senter om nødvendigheden af at have flere overordnede tværgående strategier på EU plan,

herunder Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse og bæredygtighedsstrategien. Det er

Kommissionens konstatering, at disse strategier supplerer hinanden og at det ikke vil være

muligt at sammenlægge dem på grund af deres forskellige funktioner. For at præcisere hvilken

rolle EU’s bæredygtighedsstrategi har i forhold til andre tværgående strategier opstiller Kom-

missionen en række forslag til elementer der bør overvejes i forhold til overvågningen af EU’s

bæredygtighedsstrategi: (gengives her i sin fulde tekst)

Større synergi med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, som

vil blive revideret i 2010, og andre tværgående EU-strategier. Der kunne

også være en bedre koordinering og kobling mellem de politikområder,

som dækkes af strategierne og deres opfølgning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien kan strømlines yderligere eller også igen koncentreres om det

overordnede aspekt og danne den generelle ramme for politisk beslut-

ningstagning efter principperne fra 2006.

Strategien kan fremme udvekslingen af bedste praksis for innovative til-

tag i medlemsstaterne.

For at sikre en mere effektiv overvågning og håndhævelse i medlemssta-

terne, kan de mekanismer, der benyttes i Lissabonstrategien, også benyt-

tes til at overvåge gennemførelsen af EU's strategi for bæredygtig udvik-

ling. Der kan være tale om fælles fastlagte mål, måleinstrumenter (indika-

torer, retningslinjer), benchmarking (sammenligning af medlemsstaternes

præstationer) og efterligning og forbedring af bedste praksis. Der kan ud-

arbejdes foranstaltninger til støtte for begge strategier, som har en synlig

positiv indvirkning på vækst, beskæftigelse og miljøet. En strømlining af

økoinnovation, ressourceeffektivitet og grøn vækst kan være en rettesnor.

Overvågningen af strategien for bæredygtig udvikling er baseret på indi-

katorer for bæredygtig udvikling, der koordineres af Eurostat. Disse indi-

katorer udgør et alsidigt overvågningsværktøj, men der mangler dog sta-

dig at blive udviklet nogle vigtige indikatorer. For at kunne supplere indi-

katorerne og vigtige informationer om udfordringer fra bæredygtig udvik-

ling ser Kommissionen på muligheden for at udvikle en resultattavle over

bæredygtig udvikling.

Der dukker nye udfordringer op fra bæredygtig udvikling, som for øje-

blikket ikke indgår i eller kun i begrænset omfang er dækket af EU's stra-

tegi for bæredygtig udvikling. Det drejer sig om energisikkerhed, tilpas-

ning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, arealudnyttelse, offentlige fi-

nansers bæredygtighed og den eksterne dimension af bæredygtig udvik-

ling. For den eksterne dimensions vedkommende bør klimaændringer og

energi fortsat være prioriteret sammen med millennium-

udviklingsmålene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen peger desuden på at strategien især kan fokusere på EU's langsigtede mål på

særligt vigtige områder, ved blandt andet:



at bidrage til et hurtigt skifte til en ressourcebesparende økonomi med lave CO2-

emissioner, som er baseret på energi og ressourceeffektive teknologier og bæredygtig

transport, og skifte hen imod bæredygtig forbrugeradfærd

at intensivere bestræbelserne på miljøområdet for at beskytte biodiversitet, vand og

andre naturressourcer. Det kan konstateres, at ødelæggelsen af biodiversiteten fortsæt-

ter med foruroligende fart. Ved ødelæggelse af økosystemer reduceres ikke blot vores

og kommende generationers livskvalitet, det står også i vejen for en bæredygtig, lang-

sigtet økonomisk udvikling

at fremme social inklusion. De mest sårbare i samfundet er også dem, der risikerer at

blive hårdest ramt af den økonomiske krise, og virkningerne af krisen kan vare længst

for dem, medmindre der iværksættes effektive foranstaltninger

at styrke den internationale dimension af bæredygtig udvikling og intensivere bestræ-

belserne på at bekæmpe global fattigdom.



3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om sagen.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser for

Danmark. Medlemslandene har som følge af EU’s bæredygtighedsstrategi forpligtet sig til at

udarbejde nationale strategier for bæredygtig udvikling. Danmarks nye nationale strategi for

bæredygtig udvikling blev offentliggjort i marts 2009.

Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser:

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte satsfinansielle, kommunaløko-

nomiske eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger

på eksisterende mål og tiltag. I det omfang meddelelsen fører til nye direktiver eller ændringer

i eksisterende direktiver, kan dette dog få væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Meddelel-

sen forventes dog ikke at føre til nye forslag til direktiver el.lign.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Det kan dog få væsentlige konsekvenser for erhvervslivet, såfremt meddelelsen fører til nye

direktiver eller til ændringer i eksisterende direktiver. Meddelelsen forventes dog ikke at føre

til nye forslag til direktiver el.lign.

Beskyttelsesniveau:

Meddelelsen har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

6. Høring

Et rammenotat blev sendt i høring i EU-specialudvalget for miljø d. 7. september 2009 med

frist til d. 9. september 2009 kl. 17.00. Der er indkommet følgende høringssvar:

Bryggeriforeningen bemærker i sit høringssvar, at Kommissionens meddelelse giver et fint

overblik over de rigtig mange tiltag, der allerede er foreslået eller i færd med at blive gennem-

ført. Bryggeriforeningen mener, at det vil være fint med en midtvejsevaluering, før der tages

stilling til, hvad der ellers kan være nødvendigt.

Bryggeriforeningen bemærker endvidere til Kommissionens meddelelse, at den vanskelige del

af de mange tiltag og handlingsprogrammer ikke består i at opstille målene eller definere kra-

vene, men det er at opfylde dem. Virksomhederne har behov for klare og langsigtede mål, og

gerne ambitiøse, men når de så er defineret er der behov for en ”fredsperiode”, hvor virksom-

hederne kan handle i tillid til de langsigtede krav, ikke mindst af hensyn til at sikre de nød-

vendige investeringer og afskrivninger. Endelig bemærker Bryggeriforeningen, at forslagene

om overvågningsmekanismer, med fastlagte mål, måleinstrumenter, indikatorer, retningslinjer,

benchmarks m.v. risikerer at medføre en meget omfattende og bekostelig rapporteringsstruk-

tur for medlemslandene og EU.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) hilser statusrapporten fra EU kommissionen vel-

kommen og bemærker i sit høringssvar, at det er ærgerligt at notere, at der ikke bedre frem-

drift i EU’s bæredygtighedsstrategi end tilfældet er. Særligt bekymrende er udviklingen for

biodiversitet. DN efterlyser konkrete politikker der kan vende den u-bæredygtig udvikling der

ses på nogle områder.

DN konstaterer, at de i statusrapportens nævnte politikker ikke er nye politikker, men blot

igangværende politikker. DN efterlyser en analyse, hvor bl.a. landbrugets bidrag til tab af bio-

diversitet indgår samt overvejelser om hvilke EU politikker, der særligt bidrager til fortsat tab

af biodiversitet, og hvilke initiativer EU fællesskabet vil tage for at modvirke dette. DN er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

enig den danske holdning om, at fortsat øget pres på naturens ressourcer og økosystemer kræ-

ver et særligt fokus og er en fortsat stigende udfordring der kræver særligt fokus, men efterly-

ser hvilke initiativer og politikker Danmark vil foreslå til at imødegå denne udvikling på EU

niveau.

DN foreslår, at der i den danske holdning tilføjes, at der skal efterlyses en særlig indsats for,

hvordan transportens fortsat stigende bidrag til CO2-udledningen i EU konkret skal nedbrin-

ges i de kommende år.

DN bemærker desuden mht. klimaområdet, at Kommissionen giver gode karakterer til EU.

DN konstaterer, at CO2-reduktionen i EU går alt for langsomt, men medgiver, at EU gennem

en årrække har været forrest, men at der ikke tages stilling til tilbageslaget i viljen til handling

i fællesskabet over det seneste år. DN foreslår, at der i den danske holdning tilføjes, at der skal

efterlyses en særlig indsats for at fremme udfasning af kul og andre fossile brændstoffer i

transport- og energisektoren.

DN noterer sig, at i modsætning til forrige statusrapport fra 2007, omfatter denne ikke imple-

menteringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene. DN mener, at fraværet af

sammenhængen mellem EU’s strategi og de nationale bæredygtighedsstrategier hermed er

endelig bekræftet. DN foreslår dette spørgsmål hævet længere frem i danske prioriteter til

eventuelle rådskonklusioner med krav om, at der etableres en sammenhæng. DN mener, at

forslaget i dansk holdning om at etablere rapporteringer fra medlemslandene, i stil med frem-

driftsrapporterne for de nationale reform programmer under Lissabon-strategien, synes at være

en måde at genetablere en vis sammenhæng. DN anfører, at det er vigtigt, at disse rapporter

også indeholder en fast ramme for, hvad der skal rapporteres samt et eksternt peer review

element, der uvildigt kan vurdere medlemsstaternes fremdrift.

DN erklærer sig enig i behovet for en bedre overvågningsmekanisme for EU-

bæredygtighedsstrategien, og anfører, at det afgørende er, at overvågningsmekanismen også

bruges aktivt. DN foreslår derfor behandling på Det Europæiske Råds møder hvert år på bag-

grund af et sæt nøgleindikatorer. Disse nøgleindikatorer bør også ledsage statusrapporten på

DERs decembermøde. Dette foreslår DN tilføjet den danske holdning.

DN bemærker endelig, at Kommissionens forslag til at overveje, hvordan der kan skabes stør-

re synergi mellem bæredygtighedsstrategien og Lissabon-strategien, samt andre tværgående

EU strategier er positivt, men at det er uheldigt, at Kommissionen ikke er kommet længere

end til et overvejelsesplan. Derfor foreslår DN, at dette foreslås fremskyndet i dansk holdning,

særligt i lyset af Lissabonstrategiens udløb og mulige genforhandling i 2010.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri (DI) erklærer sig i sit høringssvar overordnet set enig i udkast til holdning og

indstilling. DI bemærker i relation til synergi og sammenhæng mellem Lissabon strategien for

vækst og beskæftigelse og strategien for bæredygtig udvikling, at det er rigtigt at fokusere på

de områder, hvor der kan ske en streamlining af initiativer, men at man bør huske, at de to

strategier tjener hvert sit formål og har et kort henholdsvis langsigtet perspektiv.

DI bemærker endvidere, at en evt. post 2010 EU SDS fortsat bør være en selvstændig langsig-

tet strategi, som fastsætter de overordnede prioriteringer på miljø, økonomi og på det sociale

område og dermed giver retning til de konkrete initiativer der vil blive gennemført. Det er

vigtigt at fastholde, at strategien skal adressere reelle udfordringer på de tre områder og ikke

blive ”hul” paraply over en række hensigtserklæringer.

DI bemærker, at det i lyset af den ubæredygtige tendens Kommissionen peger på og i lyset af

den aktuelle finansielle situation er bekymrende, at der ikke er tegn på at den europæiske in-

vestering i forskning og udvikling nærmer sig 3 % af BNP, men tværtimod går den modsatte

vej. DI mener, at der er behov for, at Europa holder et fortsat fokus på investeringerne i forsk-

ning og udvikling.

DI bemærker endelig, at det er afgørende, at bæredygtig udvikling og personers og varers mo-

bilitet understøtter hinanden. DI mener, at mobilitet er afgørende for, at der kan skabes fortsat

velfærd, og at transportens globale karakter gør, at virkemidler skal være internationale.

Dansk Transport og Logistik (DTL) bemærker i sit høringssvar, at teksten blot synes at afspej-

le en liste af en række initiativer, Kommissionen har taget på transportområdet, uden at inde-

holde en vurdering af, hvorvidt tiltagene er vedtaget, har ført til konkrete ændringer i EU eller

har haft eller forventes at have målelige effekter. DTL anfører videre, meddelelsen blot note-

rer, at energiforbruget er stigende, uden at tage med i betragtning, at energieffektiviteten af de

enkelte køretøjer er blevet forbedret og at stigningen i transport i høj grad er en afledt aktivitet

af anden økonomisk aktivitet i samfundet. DTL anfører, at billedet af transportens energifor-

brug og miljøaftryk derfor er mere nuanceret.

DTL angiver desuden en række specifikke bemærkninger relateret til EU’s transportpolitik og

peger bl.a. på behovet for at fokuserer på trængselsproblemer og eksisterende flaskehalse samt

flaskehalse, der potentielt kan opstå. DTL finder, at udvikling og brug af Intelligente Trafik

Systemer i Europa vil kunne bidrage til dette fremskridt, og samtidig at brugen af ITS kan

forbedre trafiksikkerheden i Europa og mindske de miljømæssige konsekvenser af trafik gen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nem reduktion af trængsel på de europæiske veje.

DTL bemærker, at Kommissionen har fremsat en pakke i 2008 om Grøn Transport, og at pak-

ken indeholdte bl.a. tiltag for vejafgifter og for støj fra tog. Dette tiltag omtales også i medde-

lelsen om integrering uden at det nævnes, at teksten i dag er mere eller mindre blokeret i Rå-

det og ikke synes at have store chancer for at komme videre i EU. DTL bemærker, at man ikke

er overbevist om, at tiltagene reelt vil fremme grøn transport og bidrage til en samfundsøko-

nomisk velfungerende transportsektor.

DTL bemærker videre, at hvis EU vil internalisere de eksterne omkostninger ved landevejs-

transport, så er det af afgørende betydning, at omkostningerne prissættes realistisk og kan hen-

føres efter universelle principper direkte til den enkelte forurener, og at der samtidig er et al-

ternativ til vejtransport. DTL anfører, at der på nuværende tidspunkt ofte ikke er reelle alterna-

tiver til vejtransport, da kapaciteten på jernbanestrækningerne i EU er udnyttet fuldt ud, ikke

mindst af passagertrafikken, og at der dermed er en reel risiko for, at yderligere afgifter på

vejtransport blot vil gøre vejtransport dyrere, hvilket i sidste ende kan have en negativ effekt

på beskæftigelsen og den regionale udvikling, og ikke mindst vil svække EU’s konkurrence-

evne globalt. DTL anfører desuden, at der samtidig ingen garanti er for, at man vil opnå de

miljømæssige forbedringer, men tvinger virksomhederne til at anvende ressourcerne på at

betale de nye afgifter, snarere end at investere i renere teknologi.

DTL bemærker desuden, at det formodentlig under alle omstændigheder kun vil have ringe

effekt at indføre afgifter på erhvervskørsel, da erhvervskørsel, grundet manglende alternativer,

under alle omstændigheder skal foretages, og at transportefterspørgsel ofte er bestemt af tiltag

af mere langvarig effekt, som placering af produktionssteder, logistik-organisation, vognpark,

udenrigshandel mv. DTL bemærker, at kørselsafgifter på privatbilismen imidlertid vil have en

større effekt, da det for det første næsten udelukkende er personbilerne, der skaber trængslen

og da der for det andet findes - eller der kan skabes - reelle alternativer til at benytte privatbi-

len i form af kollektiv trafik eller cykel.

DTL bemærker, at der i høj grad bør satses på fremme af teknologi, der kan øge den økonomi-

ske, trafikale og miljømæssige effektivitet i transportsystemet, herunder i infrastrukturen og

transportmidlerne, og ikke mindst i den nødvendige energiforsyning og at dette f.eks. betyder,

at EU bør fortsætte den meget succesrige regulering af emissionsstandarder (Euro-normerne).

DTL mener, at det under alle omstændigheder meget vigtigt, at EU bidrager – og allerhelst i

en global koordinering, både af hensyn til en effektiv udvikling, produktion og anvendelse af

de nye teknologier. DTL anfører endvidere, at det i forbindelse med introduktion af nye tekno-

logier eller andre initiativer, der påvirker transporterhvervets investeringer, er meget vigtigt, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der skabes en høj grad af forudsigelighed og mulighed for løbende tilpasning af investeringer-

ne i f.eks. transportmidler.

DTL anfører videre en række bemærkninger til Kommissionens meddelelse om fremtidens

transport.

DTL kan generelt tilslutte sig Miljøministeriets indstillinger og bemærker, at det ved skabelse

af større synergi mellem bæredygtighed og Lissabon-strategi også bør også tages med i be-

tragtning, at mobilitet for personer og varer er en vigtig forudsætning for vækst og beskæfti-

gelse i Europa, og at en bæredygtig økonomisk vækst forudsætter derfor et effektivt transport-

og logistiksystem.

DTL bemærker videre, at der er behov for veldefinerede og effektive overvågningsmekanis-

mer, særligt på transportområdet er der en særlig udfordring for så vidt angår kvaliteten og

omfanget af statistisk grunddata.

DTL savner fokus på tiltag, der kan tages her og nu uden yderligere indsats fra EU. DTL hen-

viser til best practices, eksisterende teknologier, ikke-lovgivningsmæssige tiltag mv. DTL

henviser i denne forbindelse til sin egen pjece om ”transporten vej til et bedre klima – 49 veje

at spare på brændstoffet”.

LO bemærker i sit høringssvar, at det kan undre, at Kommissionen i denne meddelelse over-

hovedet ikke berører sin egen policy-making i fuldt omfang og henviser til rammenotatets

afsnit om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion.

LO bemærker, at i maj 2008 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning om byggevarer

til erstatning for Byggevaredirektivet. LO bemærker, at en af nyhederne i udkastet til forord-

ning, hvis forhandlinger ikke er afsluttede, er, at bæredygtighed foreslås indgået som en byg-

gevares essentielle karakteristika, på linje med brand, sundhed, afgivelse af farlige stoffer mm.

LO noterer sig, at der ikke stor fremdrift i EU’s bæredygtighedsstrategi. LO finder, at der

mangler konkrete forslag til, hvilke initiativer og politikker EU vil iværksætte for at sikre na-

turens ressourcer og økosystemer. LO finder, at det er skræmmende at kunne læse konstate-

ringen, ”at ødelæggelsen af biodiversiteten fortsætter med foruroligende fart” uden at der læg-

ges op til nogen som helst form for forstærket konkret handling. LO konstaterer videre, at

statusrapportens nævner politiker, der ikke er nye, men blot igangværende politikker.

LO foreslår, at der udarbejdes en analyse, hvor bl.a. landbrugets bidrag til tab af biodiversitet

indgår samt overvejelser om hvilke EU-politikker, der særligt bidrager til forsat tab af biodi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

versitet, og hvilke initiativer EU-fællesskabet vil tage for at modvirke dette. Det gælder også

på transportområdet, hvor udviklingen går den gale vej. LO vil også her foreslå, at der sættes

en analyse i gang om årsagerne, og derefter at der foreslås en særlig indsats for transportområ-

det, de skal nedbringe CO-2 udledningen i de kommende år. På klimaområdet foreslår LO, at

der i den danske holdning tilføjes, at der skal arbejdes på en særlig indsats for at fremme ud-

fasning af kul og andre fossile brandstoffer i transport- og energisektoren.

LO foreslår desuden, at sammenhængen mellem EU-strategien og de nationale bæredygtig-

hedsstrategier bliver etableret. LO støtter den danske holdning om at etablere rapporteringer

fra medlemslandene, så denne sammenhæng kan skabes. LO er også enig i behovet for en bed-

re overvågning af EU’s bæredygtighedsstrategi. Her er det vigtigt, at blive enige om et over-

skueligt antal indikatorer, der følges i statusrapporten. LO foreslår, at dette bliver tilføjet til

den danske holdning. Endelig bemærker LO, at der er vigtigt at skabe større synergi mellem

bæredygtighedsstrategien og Lissabonstrategien.

7. Forhandlingssituationen

Formandskabet har nedsat en Friends-of-the-Presidency Group (FoP-gruppen) som skal for-

holde sig til statusrapporten. Formandskabet forventer, at gruppen skal mødes fire gange frem

til DER’s topmøde i december.

På baggrund af drøftelserne i FoP gruppen udarbejder formandskabet en rapport som dets eget

input til DER. Formandskabet har programsat en drøftelse af formandskabsrapporten på

Rådsmøde (almindelige anliggender) i december forud for fremsendelse som input til DER’s

decembertopmøde.

Det fremgår af bæredygtighedsstrategien, at Det Europæiske Råd i december hvert andet år

(første gang i 2007) skal gennemgå fremskridt og prioriteter på grundlag af Kommissionens

statusrapport og bidragene fra Rådet samt fastlægge overordnede retningslinjer for politikker,

strategier og instrumenter for bæredygtig udvikling, idet der tages hensyn til prioriteterne i

Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark er generelt enig i Kommissionens konstatering af status for indsatsen i forhold til de

syv prioriterede områder samt de tværgående emner.

Danmark noterer sig, at denne statusrapport - i modsætning til statusrapporten fra 2007 - ikke

omfatter implementeringen af EU’s bæredygtighedsstrategi i medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er også enig i, at der til trods for de betydelige bestræbelser, der er gjort for at ind-

drage foranstaltninger til bæredygtig udvikling i EU’s vigtige politik områder, fortsat ses ubæ-

redygtige tendenser.

Danmark er enig i, at EU’s strategi for bæredygtig udvikling spiller en central rolle med at

fremme det overordnede mål om bæredygtig udvikling.

Danmark kan støtte Kommissionens forslag til at overveje, hvordan der kan skabes større sy-

nergi mellem bæredygtighedsstrategien og Lissabonstrategien, samt andre tværgående EU

strategier. Det gælder f.eks. i forhold til fremme af bæredygtig produktion og forbrug, hvor

EU’s miljøteknologiske handlingsplan, som er et vigtigt element for bæredygtig produktion og

forbrug, er udarbejdet som led i implementeringen af Lissabonstrategien og hvis implemente-

ring i medlemslandene derfor følges indenfor rammerne af Lissabonsstrategiens overvågning,

mens andre vigtige virkemidler til fremme af bæredygtig produktion og forbrug adresseres

indenfor rammerne af EU’s handlingsplan for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og

en bæredygtig industripolitik, og hvis implementering overvåges indenfor rammerne af bære-

dygtighedsstrategien.

Danmark mener, at strategien skal koncentreres om det overordnede aspekt og danne den ge-

nerelle ramme for politisk beslutningstagning efter principperne fra 2006. Som følge heraf kan

det være vanskeligt for strategien at fremme udvekslingen af bedste praksis i medlemslande-

ne, med mindre der i den forbindelse fokuseres på helt specifikke indsatser.

Danmark er helt enig med Kommissionen i, at en effektiv overvågning af implementeringen af

bæredygtighedsstrategien er vigtig. Danmark noterer sig i den forbindelse, at bæredygtigheds-

strategiens implementering overvåges ved hjælp af et stort sæt indikatorer, som koordineres af

Eurostat og ved hjælp af Eurostats 2-årige bæredygtighedsrapport. Eventuelle supplerende

rapporteringer fra medlemslandene, i stil med fremdriftsrapporterne for de nationale reform

programmer under Lissabonstrategien, skal nøje overvejes. Danmark er enig med Kommissi-

onen i, at en strømlining af økoinnovation, ressourceeffektivitet og grønvækst kan være en

rettesnor for overvågningsmekanismen.

Danmark mener desuden, at der i forbindelse med overvågningen af bæredygtighedsstrategi-

en’s syv prioriterede områder er særligt behov for at identificere de fremtidige hovedudfor-

dringer med henblik på at skabe grundlag for en politisk stillingtagen til de fremtidige priorite-

ter, både i forhold til overvejelserne om Lissabonstrategien efter 2010, en kommende revideret

EU bæredygtighedsstrategi og et kommende 7. miljøhandlingsprogram.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark er enig med Kommissionen i, at en række nye udfordringer fremover kræver yderli-

gere fokus inden for rammerne af bæredygtighedsstrategien, herunder som nævnt i meddelel-

sen: Energisikkerhed, tilpasning til klimaændringer, fødevaresikkerhed, arealudnyttelse, of-

fentlige finansers bæredygtighed og den eksterne dimension af bæredygtig udvikling.

Danmark mener desuden, at presset på naturens ressourcer er en fortsat stigende udfordring

der kræver særligt fokus.

Danmark mener også at kommende hovedudfordringer for bæredygtig udvikling skal ses i

sammenhæng med den globale økonomiske krise, herunder behovet for grøn vækst, den geo-

grafiske afkobling mellem produktion og forbrug og den hastigt stigende befolkningstilvækst

og det heraf følgende stigende pres på jordens ressourcer.